Empatisk kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empatisk kommunikation"

Transkript

1 Dokumenttype: Amtslig faglig vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppen vedrørende kommunikation i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: Standarder: Empatisk kommunikation Gældende for: Alle amtets sociale tilbud Godkendt af og faglig ansvarlig: Ledelsen i Psykiatri- og Socialforvaltningen i Københavns Amt Revision senest: Afklares i region eller kommune Søgeord: Empati; kommunikation Målgruppe: Alle medarbejdere med kontakt til brugere Godkendelsesdato: Revisionsansvarlig: Afklares i region eller kommune Empatisk kommunikation Resume Denne vejledning omhandler empatisk kommunikation. Begrebets elementer beskrives og der peges på Aktiv Lytning som et vigtigt redskab for arbejdet med empatisk kommunikation. Denne vejledning danner baggrund for udformningen af lokale vejledninger for empatisk kommunikation. Formål Formålet med vejledningen er at støtte medarbejdernes arbejde med empatisk kommunikation. Empati er et nødvendigt element i kommunikationen med brugere og pårørende, så disse bliver hørt, forstået og oplever trygt at kunne give udtryk for ønsker, følelser, utilfredshed, tilfredshed, tanker, tvivl og meninger. Den empatiske kommunikation skal således danne baggrund for arbejdet med at skabe udvikling for brugerne. Empati er et vigtigt element til forståelse af brugere og pårørendes situation af hvor de er. Gennem forståelse øges muligheden for at yde den rigtige støtte og hjælp. For at højne brugernes livskvalitet, kan vi som medarbejdere, ikke kun handle ud fra egne normer og regler. Kontakten med brugeren må være fleksibel, og vi må kunne skifte fokus mellem vores eget og brugerens verdensbillede. Hvis vi ikke gør det, kan det møde, der skal føre til vækst og udvikling, i stedet føre til sammenstød. Empatien skal således være et redskab til medarbejdernes forståelse af brugernes individuelle situation og oplevelsesverden. Det er igennem mange undersøgelser vist, at empati hos hjælpende, støttende og rådgivende personale er et vigtigt element i etableringen af en konstruktiv mellemmenneskelig relation. Denne relation kan videre føre til en kommunikation, der giver baggrund for at forstå behov og ønsker hos brugeren. Endvidere kan kommunikationen støtte brugeren i at mestre sin situation, og den kan hjælpe til at mindske eller løse eventuelle problemer (Reynolds og Scott, 1999, Mercer og Reynolds, 2002). Flere undersøgelser af socialt arbejde peger endvidere på, at medarbejderes empati kan øges gennem systematisk træning (Baer et al, 2004; Miller et al, 1991; Thompson, 2002; La Monica et al, 1987). 1/8

2 Definitioner Definition af empati I standarden om empatisk kommunikation beskrives empati således: Med empati menes, at medarbejderne er i stand til at sætte sig i brugernes og de pårørendes sted, forstå deres situation og formidle denne forståelse til brugerne og de pårørende. Denne definition er inspireret af følgende citat og uddybes og nuanceres herunder: For at være empatisk skal medarbejderen kunne gå ind i brugerens subjektive verden, fornemme hvordan det må være for brugeren, forstå hvad brugeren kan tænke og formidle denne forståelse tilbage til brugeren. Medarbejderen må være i stand til at gøre dette uden at tage brugerens indre verden på sig som sin egen. Det vil sige, jeg må [som socialarbejder] være i stand til at forstå brugerens forvirring uden selv at blive forvirret. (Lishman, 1994, s. 53 egen oversættelse) Denne opfattelse af empati er der bred opbakning til i forskningslitteraturen. Endvidere er der bred enighed om, at empati består af flere delelementer (Reynolds og Scott, 1999; Nerdrum, 1994; Alrø og Kristiansen, 2004, Frank, 2002): Et emotionelt (følelsesmæssigt) element, der handler om at føle hvordan det vil være, at være i brugerens situation, som om det var en selv, der oplevede den. Det kendes også som indføling. Et kognitivt (intellektuelt) element, der handler om evnen til intellektuelt at identificere og forstå den andens perspektiv og situation. Et handlingselement, der handler om at kommunikere forståelsen af den andens situation tilbage til den anden. Der kan være forskellige grader af empati i en given relation. I den dagligdags kommunikation er empatien baseret på en intuitiv eller lav grad af bevidst handling. I den professionelle kommunikation er empatien baseret på en høj grad af bevidst handling. Denne vejledning handler om bevidst professionel anvendelse af empati og fokuserer på det kognitive element og på handlingselementet i empati. Definition af kommunikation Kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, som består i en udveksling af informationer. Blandt de vigtigste formål med dette er: a) At etablere og udvikle mellemmenneskelige relationer b) At forene og koordinere fælles anstrengelser for at nå et fælles mål c) At oplyse/informere/meddele Information skal her forstås bredt. Informationer kan således indeholde både meddelelser, meninger og holdninger. Samtidig er både envejs- og tovejskommunikation indeholdt i definitionen (Udviklet med inspiration fra Lisina, 1989). 2/8

3 Definition af aktiv lytning At lytte aktivt vil sige at forholde sig nysgerrigt undersøgende til den anden part. Aktiv lytning er således grundlæggende en dialogisk forholdemåde, der drejer sig om at møde den anden der, hvor hun er, og hvor oprigtigheden i kontakten mellem parterne er altafgørende. Aktiv lytning viser sig både i krop, sprog og stemme. Den lyttende vil ofte have direkte øjenkontakt med den hun lytter til, og nik vil være en nonverbal tilbagekanalisering, der signalerer, at den lyttende følger med, forstår eller opmuntrer den anden. I situationer med tæt kontakt vil parterne ofte ubevidst spejle hinanden kropsligt. Parasprogligt [non-verbale lydelementer] vil den lyttende bekræfte sin lytning ved at sige Mmm, ved at holde pauser og ved at afpasse sit taletempo og sin stemmestyrke til den hun lytter til. Verbalsprogligt er aktiv lytning kendetegnet ved to ting: parafrase [gengivelse af hvad den anden har sagt] og spørgsmål. Ved at parafrasere kan den lyttende dels bekræfte, at hun har hørt, hvad den anden har sagt, dels kan parafrasen fungere som et spejl, der bliver holdt op, så den, der bliver lyttet til, får mulighed for at observere egne udsagn og forholdemåder. Den lyttendes nysgerrigt undersøgende kommunikation viser sig gennem spørgsmål, hvor der spørges ind til den andens perspektiv. Spørgsmålene kan være afklarende og konkretiserende, men også udvidende og konfronterende. For at man kan tale om aktiv lytning er det imidlertid afgørende, at bolden forbliver på den andens banehalvdel, og at den lyttende f.eks. ikke begynder at tale om sig selv. Aktiv lytning er således en undersøgende forholdemåde, hvor man kan sætte sig ind i, hvad den anden tænker og føler. På den måde er det også muligt at hjælpe den anden med at uddybe, præcisere og dermed forholde sig undersøgende til sig selv. (Alrø og Kristiansen, 1998, s ) Anbefalinger Når medarbejderne kommunikerer med brugere og pårørende skal der altid tages højde for pågældendes specifikke forudsætninger for at kommunikere. Det gælder også omkring empatisk kommunikation. Derfor skal kommunikationen altid tilpasses den enkelte brugers forudsætninger. Når der i denne vejledning står lytte og høre, skal det ses i denne sammenhæng, og derfor oversættes til de lokale forhold. Anbefalingerne handler om at igangsætte en empatisk proces, der kan opdeles i tre faser (Reynolds og Scott, 1999): 1. At lytte til brugeren og/eller den pårørende, der udtrykker sig. Empatisk kommunikation handler om at lytte og forstå. Man skal ikke bare forstå det udtrykte, man skal også forstå den følelse, der ligger bag det udtrykte (Gordon, 1979, s. 88). 2. At formidle forståelsen tilbage til brugeren og/eller den pårørende. 3. At brugeren og/eller den pårørende modtager tilbageformidlingen. Dette kan føre til at brugeren og/eller den pårørende føler sig lyttet til og dermed 3/8

4 accepteret (Gordon, 1979, s. 39). Accept kan føre til at brugeren åbner sig. Dette kan igen føre til en bedre forståelse af brugerens behov og situation, der styrker relationen mellem personale og bruger. Og dette kan igen skabe bedre muligheder for brugerens udvikling. Processen skulle gerne være cirkulær og selvforstærkende, således at fase tre fører til fase et, blot på et højere niveau. At lytte passivt (blot at lytte) kan være første skridt for at igangsætte denne proces. Aktiv lytning, som bevidst aktivitet, er et videre skridt (Nerdrum, 1994, Gordon, 1979, s. 42). Aktiv lytning Aktiv lytning er et redskab, der er udviklet som en operationalisering af empati (Miller et al, 1999). Hovedelementet i aktiv lytning er følgende: I aktiv lytning prøver modtageren at forstå, hvad afsenderen føler, og hvad budskabet betyder. Bagefter formulerer hun det, hun har opfattet med sine egne ord og sender det tilbage til afsenderen for at få det bekræftet. Modtageren sender ikke sit eget budskab ingen vurderinger, ingen råd, ingen logiske slutninger, analyser eller spørgsmål. Hun sender bare sin opfattelse af budskabets indhold tilbage hverken mere eller mindre. (Gordon, 1979, s. 57) Se endvidere definitionen af begrebet i starten af denne vejledning. Følgende overvejelser omkring aktiv lytning kan indgå i den lokale vejledning for empatisk kommunikation. Disse skal justeres i forhold til den enkelte driftsenheds brugere: Forudsætninger for aktiv lytning: For at bruge aktiv lytning bevidst som redskab til at opbygge en empatisk kommunikation, skal en række forudsætninger være tilstede (inspireret af Gordon, 1979, s ): 1. Du må ville høre, hvad brugeren har at sige og give dig tid til dette. 2. Du må ønske at hjælpe brugeren 3. Du må kunne acceptere brugerens følelser 4. Du må have tillid til at brugeren har udviklingsmuligheder 5. Du må acceptere at følelser er foranderlige 6. Du må betragte brugeren som en selvstændig person Hvis du ikke kan opfylde en eller flere af disse forudsætninger, er det bedre, at sige fra, og eventuelt aftale et andet tidspunkt eller henvise til en anden medarbejder, end at prøve at gennemføre kommunikationen. Handlinger der støtter aktiv lytning Det drejer sig for medarbejderne om at opmuntre brugere og/eller pårørende til at fortælle mere og samtidig lade dem have bolden. 4/8

5 Kropssprog Øjenkontakt Nik Opmærksomhed på den andens kropssprog Parasprogligt Mmmm Justering af taletempo Justering af stemmestyrke Verbalt Gengivelse af den andens budskaber Stille åbne spørgsmål Blokering af aktiv lytning Når en aktiv lytteproces skal igangsættes, er det vigtigt ikke, at sende egne budskaber. Det er derfor vigtigt at undgå følgende typiske svar på brugere og/eller pårørendes fortællinger: Kommandere, befale eller forbyde Advare, formane eller true Irettesætte, moralisere eller prædike Give gode råd eller forslag Belære, undervise eller give logiske argumenter Fordømme, kritisere eller bebrejde Rose eller give medhold Give øgenavne, latterliggøre eller håne Forklare, analysere eller stille diagnose Opmuntre, trøste, vise sympati eller støtte Undersøge, udspørge eller forhøre Smutte udenom, aflede eller slå det hen i sjov (Gordon, 1979, s ) Hvor meget og hvornår? Der skal tages stilling til hvornår og hvor intensivt den empatiske adfærd skal praktiseres. Aktiv lytning passer ikke altid til alle situationer. Det er vigtigt at acceptere, at der er tidspunkter, hvor brugere og/eller pårørende ikke har lyst til at tale om deres følelser. Og der er situationer, som ikke kræver en dybere forståelse af brugeren eller de pårørendes følelser og situation. Eventuelt kan der arbejdes med planlagte samtaler. Den empatiske kommunikation er vigtig når brugere og/eller pårørende direkte eller indirekte giver udtryk for, at de har behov for eller ønsker støtte. Kompetencer og udvikling I driftsenheden skal der tages stilling til hvorledes empati og aktiv lytning indgår som element i den generelle kompetenceudvikling. Jævnfør standarden om empa- 5/8

6 tisk kommunikations indikator nummer 2: Til vurdering af kvalitet opgøres driftsenhedens strategi for udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til aktiv lytning (tilpasset brugergruppen). Der er forskellige redskaber, der kan inddrages i driftsenhedens arbejde med lokalt at videreudvikle empati og aktiv lytning. Spørgeskemaer: På dansk eksisterer ingen validerede spørgeskemaer til præcis måling af empati. På engelsk findes en række spørgeskemaer. Et kan anbefales: The Helpful Response Questionnaire (Miller et al, 1991). Dette spørgeskema er meget direkte rettet mod en måling af evnen til aktiv lytning. Evnen til aktiv lytning vurderes på baggrund af besvarelsen af seks spørgsmål. At anvende dette skema kræver forhåndskendskab til aktiv lytning. Hvis en driftsenhed har interesse for at arbejde med dette kan Kvalitetsenheden kontaktes for yderligere information og støtte. Optagelse af samtalesituationer på video kan også være et redskab, der kan bruges til en videre udvikling og diskussion af empati og aktiv lytning. Til en diskussion af samtalesituationerne kan Carkhuffs empatiskala inddrages (Carkhuff, 1969, s ). I driftenhedens arbejde med at drøfte og udvikle den empatiske kommunikation kan de bruger-/pårørendeinterview, der gennemføres som led i selvevalueringer, inddrages. Endvidere kan en gennemgang af driftsenhedens magtanvendelsesskemaer og Interne registreringer af fysisk og psykisk vold mod personalet ( kradseskemaer ) også danne udgangspunkt for en drøftelse af anvendelsen af empatisk kommunikation i driftsenheden. Dermed ikke sagt, at alle magtanvendelsesepisoder har relevans for arbejdet med kommunikation men nogle har formodentligt. 6/8

7 Ansvar og opgavefordeling Det er ledelsens ansvar, at der forefindes en lokal vejledning for empatisk kommunikation, og at den lokale vejledning er tilgængelig for og kendt af medarbejderne. Ledelsen er i samarbejde med den lokale kvalitetsgruppe ansvarlige for den løbende evaluering og justering af praksis. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at holde sig opdateret om indholdet i den lokale vejledning og at anvende den. Relevant faglig evidens på området Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne, 2004 [1998]: Supervision som dialogisk læreproces, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg Baer, John S., Rosengren, David B., Dunn, Christopher W., Wells, Elisabeth A., Ogle, Richard L. og Hartzler, Bryan, 2004: An evaluation of workshop training in motivational interviewing for addiction and mental health clinicians i Drug and Alcohol Dependence, Nr. 73, s Baron-Cohen, Simon og Wheelwright, Sally, 2004: The Empathy Quotient: An Investigation of Adults with Asperger Syndrome or High Functioning Autism, and Normal Sex Differences i Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 34, Nr. 2, s Carkhuff, Robert R., 1969: Helping and Human Relations A primer for lay and professional helpers, Vol. II, Practice and Research, Holt, Rinehart and Winston, Inc. Conolly, Jane Close og Kramer, Jack J. (red.), 1989: The Tenth Mental Measurements Yearbook, Tne University of Nebraska Press, Lincoln, Nebraska La Monica, Elaine L., Wolf, Richard M., Madea, Anita R. og Oberst, Marilyn T., 1987: Empathy and Nursing Care Outcomes, i Scholarly Inquiry for Nursing Practice: An International Journal, Vol. 1, Nr. 3, s Lawrence, E. J., Shaw, P., Baker, D., Baron-Cohen, S og David, A. S., 2004: Measuring empathy: reliability and validity of the Empathy Quotient, i Psychological Medicine, Vol. 34, s Lishman, Joyce, 1994: Communication in social work, The Macmillan Press ltd., UK Lisina, Maja, 1989: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen, Forlaget Sputnik Mercer, Stewart W. og Reynolds, William J., 2002: Empathy and quality of care i British Journal of General Practice, October 2002, Quality suppl. Miller, William R., Hendrick, Kim E. og Orlofsky, Debra R., 1991: The Helpful Response Questionnaire: A Procedure for Measuring Therapeutic Empathy, i Journal of Clinical Psychology, Vol. 47, nr. 3, s Nerdrum, Per, 1994: Empati i teori og praksis i Tidsskr Nor Lægeforen, Vol. 114, Nr. 12, s Price, Vincent og Archbold, John, 1997: What s it all about, empathy? i Nurse Education Today, Nr. 17, s Thompson, Neil, 2002: People skills, Palgrave Macmillan, Great Britain 7/8

8 Anbefalet læsning Frank, Robert, 2002: Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse, Videnscenter for socialpsykiatri, København Gordon, Thomas, 1979 [1970]: Forældreuddannelse problemer, konflikter, løsninger, Gyldendals Bogklub, Viborg, kapitel 3-4 Holm, Ulla, 2003: Empati for professionelle mødet mellem hjælper og hjælpsøgende, Hans Reitzels Forlag, København Reynolds, W. og Scott, B, 1999: Empathy: a crucial component of the helping relationship i Journal of Psyciatric and Mental Health Nursing, Årg. 1999, Nr. 6, s Weile, Lise, 1981: Vi kan begynde med empati og aktiv lytning i Sygeplejersken, Årg. 81, Nr. 43, s Bilag Links Onlineversion af spørgeskema til måling af Empatisk Kvotient (EQ): 8/8

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Indberetning af og opfølgning på utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering

Indberetning af og opfølgning på utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppen om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 01.06.2006 Standarder: Indberetning og opfølgning på utilsigtede

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Darum skole 12. august Kommunikation - og en coachende tilgang Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Charlotte Christensen Selvstændig: CC-lotus.dk Proceskonsulent & underviser Mastercoach,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Side 2 Lokal Instruks for kommunikation Dokumentoverblik Standard: Kommunikation Dokumenttype: Lokal Instruks INDHOLD GÆLDENDE

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Mål og indikatorer på vej mod fire år Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2 Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig

Læs mere

Telefonvisitation Dagens program: 30. November 2015

Telefonvisitation Dagens program: 30. November 2015 Telefonvisitation 30. November 2015 Dagens program: Kl. 12.45-13.30 Kontakten i telefonen Cooperative egne oplevelser/erfaringer Kl. 13.30-13.45 Pause Kl. 13.45-14.30 Telefonvisitation Kl. 14.30-14.45

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere