Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg"

Transkript

1 Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato: 3. juni 2013 Baggrund: Efter at have oplevet forskellige tilgange til presseperioden, og fundet at der er mangel på litteratur, som belyser fødende kvinders subjektive perspektiv på presseperioden, fandt vi det relevant at undersøge dette perspektiv og vores rolle som jordemødre i denne henseende. Problemformulering: Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Og hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Metode: Problemformuleringen søgtes besvaret gennem analyse af artiklen Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts J. 1990) og derefter med vores egen spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne herfra blev løbende holdt op imod Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng. Resultaterne fra analysen diskuteres med inddragelse af hermeneutik og fænomenologi. Afslutningsvis diskuteres den valgte metode i projektet. Konklusion: Vi konkluderer, at fødende kvinders oplevelser af presseperioden er individuelle. Jordemoderen til fødslen har stor indflydelse på kvindens oplevelse af presseperioden og det er vigtigt at jordemoderen tilpasser støtten i presseperioden til hver enkelt fødende. Emneord: presseperiode, presseteknik, kvindens perspektiv, jordemoder. 1

2 English summary Titel: The woman s experience of the second stage of labor Authors: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Institution: Jordemoderuddannelsen, University College of Southern Denmark, Esbjerg Date: June 3 rd 2013 Background: After having experienced different approaches towards the second stage of labor, and after having found, that there is a lack of literature, which elucidates laboring women s subjective perspective on the second stage of labor, we found it relevant to explore this perspective and our roles as midwifes in this context. Objective: How do women in labor experience the second stage of labor? And how can we as midwives support the woman towards a positive experience of the second stage of labor? Method: We sought to answer our objective through analysis of the article Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts J. 1990) and thereafter with our own questionnaire survey. The results from this were continuously held up against Aaron Antonovsky s theory of the sense of coherence. The results from the analysis are then discussed with involvement of hermeneutics and phenomenology. In closing we discuss the chosen method. Conclusion: We conclude, that women in labor experience the second stage of labor differently. The midwife who attends the birth has a great impact on the woman s experience of the second stage of labor, and it is important, that the midwife adjusts her support in the second stage of labor to every individual woman. Keywords: second stage of labor, pushing technique, woman s perspective, midwife 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Presseperioden Sundhedsfremme Fødselshjælpere Instruktioner, guiden og anvisninger Metode Fremgangsmåde Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Fænomenologi Kvalitativ forskningsmetode Søgestrategi Præsentation af empiri og teori Metodekristisk gennemgang af Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes Baggrund og forskningsspørgsmål Forskernes for-forståelse Udvælgelse af materiale Metode og design Databearbejdningsmetoder Resultater Diskussion og konklusion Konklusion på studiets interne validitet Konklusion på studiets eksterne validitet Generering af egen empiri Overvejelser i forbindelse med generering af egen empiri Metodekritisk gennemgang af egen spørgeskemaundersøgelse Vores for-forståelser Forskningsspørgsmål

4 6.3.3 Udvælgelse af informanter Metode og design Udarbejdelse af spørgeskema Indsamling af data Behandling af data og fundne resultater Konklusion på undersøgelsens interne validitet Konklusion på undersøgelsens eksterne validitet Teori Aaron Antonovsky Følelsen af sammenhæng: Begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed Analyse Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Diskussion Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Metode Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Konklusion Perspektivering Referencer Bilag

5 1 Indledning Tag en dyb indånding og hold luften inde Hagen ned mod brystet, kig ned på din navle Pres Bare fortsæt Pres alt hvad du kan Lidt mere Dyb indånding og så pres igen Sådan anvendes den såkaldte Valsalva manøvre 1 og sådan har vi som jordemoderstuderende, ofte hørt os selv guide de fødende kvinder i presseperioden. Vi instruerer i den bedste mening kvinderne i at presse. Men er det altid det bedste for alle kvinder? Vi oplevede i vores kliniske perioder, at presseperioden kan forløbe meget forskelligt fra kvinde til kvinde. På trods af dette oplevede vi, at jordemødres tilgang til presseperioden var meget ensartet. I høj grad var det Valsalva manøvren kvinderne blev instrueret i, hvilket også er det vi i løbet af vores teoretiske uddannelse blev undervist i at benytte. I vores valgfrie praktik blev vi begge inspireret af jordemødre, som havde en anderledes tilgang til presseperioden. Vi var henholdsvis på Fødeklinik Maia i København og på en jordemoderledet fødegang i England. På begge disse fødesteder var der fokus på den spontant forløbende fødsel, og der blev ikke benyttet instrueret presseteknik. Kvinderne blev opfordret til at lytte til deres egen krop og følge dens signaler. Disse nye oplevelser med en anderledes tilgang til presseperioden, gav os lyst til at se nærmere på, hvad der var lavet af forskning inden for dette felt. De studier vi fandt, som sammenlignede instrueret presseteknik med spontan presseteknik ved ukomplicerede vaginale fødsler, viste ikke signifikant forskel i outcome for mor og barn (i for eksempel apgarscore, navlesnors-ph, post partum blødning og instrumentel forløsning) (Bloom et al. 2005; Yildirim & Beji 2007, Paine & Tinker 1992). Et review fra British Journal of Midwifery, som sammenfatter 16 studier konkluderer, at spontan presseteknik er at foretrække. Reviewet viser, at brugen af Valsalva manøvren kan have skadelig effekt på mor og barn, som blandt andet øget risiko for føtal acidose og perineale traumer 1 Valsalva: Beskrives som lukket glottis og brug af bugpressen. Den fødende kan ikke presse hele veen, må afbryde presset, tage en dyb indånding og presse igen (Falck Larsen, Skajaa & Westergaard 2005:125) 5

6 (Hollins Martin 2009). På baggrund af disse resultater, kan man undre sig over, at det tilsyneladende fortrinsvist er Valsalva manøvren, som benyttes på de danske fødegange, og over hvorvidt der er taget højde for denne forskning i de danske retningslinjer. I Danmark baserer fødestederne deres procedurer og retningslinjer på guidelines fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). I DSOG s guideline for dystoci (manglende fremgang) i uddrivningsperioden under punktet presseteknikker står, at der ikke findes evidens for en bestemt presseteknik (DSOG 2000). Det undrer os derfor yderligere, at vi ikke oftere har oplevet jordemødre opfordre til spontan presseteknik, i løbet af vores kliniske uddannelse. Når man ser på forskningen på området samt retningslinjerne for presseperioden, er det iøjnefaldende, at de fødende kvinders perspektiv på presseperioden mangler. Dette forekommer især uforståeligt, da et norsk kvantitativt kohorte studie med 1499 kvinder viser, at kvindens egen oplevelse af fødslen er vigtigere end det faktiske forløb, i forhold til en eventuel efterfødselsreaktion (Garthus-Niegel et al. 2013). Dette betyder, at selvom fødslen, set med obstetriske øjne, forløber ukompliceret, så er der risiko for at kvinden får en traumatisk oplevelse af sin fødsel. En traumatisk fødselsoplevelse kan føre til en eventuel efterfødselsreaktion (ibid). Dette kan i yderste instans blive et samfundsøkonomisk problem, da en efterfødselsreaktion kan være langvarig og kræve behandling. En efterfødselsreaktion kan endvidere have en negativ effekt på forældrenes parforhold, samt hæmme tilknytningen mellem mor og barn. Det er derfor vigtigt, at kvinder får en positiv oplevelse af fødslen (Garthus-Niegel et al. 2013), og at der forskes i deres subjektive oplevelser af fødslen. Hvordan har vi som jordemødre indflydelse på kvindernes oplevelse af presseperioden? Vi har oplevet i klinikken, hvordan det kan føles som et overgreb på den fødende kvinde, når vi som jordemødre forlanger, at kvinden skal gøre det, vi mener, er rigtigt og ikke lytter til det, hendes egen krop fortæller hende. Dette kunne for eksempel være, at bede kvinden om at presse på en bestemt måde (som for eksempel med Valsalva manøvren), eller når jordemoderen beder kvinden om at ignorere sin pressetrang. Man kan forestille sig, at jordemoderen i kraft af sin autoritet som fagperson, får en ekspertrolle, som gør at kvinden ubetinget lytter til jordemoderen i stedet for til sin egen krop. Vi har set kvinder miste troen på sig selv, fordi de ikke kunne præstere det som 6

7 jordemoderen eller obstetrikeren forlangte. Dette er et problem, da jordemødre som sundhedspersonale skal arbejde sundhedsfremmende (Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010, kapitel 1) og løfte kvindens tro på egne evner. Vi har som jordemødre desuden pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Cirkulære for jordemodervirksomhed. CIR nr. 149 af 08/08/2001). Kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed kan for os at se bedst imødekommes, hvis jordemoderen ved noget om kvinders behov, ønsker og oplevelser af deres fødsler. Derfor er kvindernes perspektiv en vigtig overvejelse i vores jordemoderarbejde. I de etiske retningslinjer for jordemødre (Jordemoderforeningen 2010) står: jordemoderen medvirker til at sikre, at kvinden får forståelig information om sine valgmuligheder, og jordemoderen respekterer hendes valg, samt støtter hende deri. Kvinder skal altså have mulighed for at vælge, hvordan de vil presse, og jordemoderen skal give kvinderne informationer om de forskellige presseteknikker. Ovenstående ledte os til følgende problemformulering. 2 Problemformulering Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Og hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? 3 Problemafgrænsning Vi har i projektet valgt at undersøge kvindens perspektiv på presseperioden og afgrænser os dermed fra andres perspektiv, for eksempel jordemoderens eller faderens. Vi afgrænser os ligeledes fra at se på det magtforhold, der kunne være tale om mellem jordemoderen og den fødende kvinde, i form af jordemoderens ekspertrolle. Endvidere afgrænser vi os fra, at gå nærmere ind i problematikken om, hvilken betydning kvindens oplevelse af presseperioden eventuelt har for den efterfølgende mor-barn kontakt eller på udviklingen af en eventuel fødselsdepression. 7

8 4 Begrebsafklaring 4.1 Presseperioden Defineres i dette projekt som værende fra det øjeblik hvor kvinden enten har spontan pressetrang, eller opfordres til at presse aktivt, og indtil barnet er født. 4.2 Sundhedsfremme Vi læner os i dette projekt op ad sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen 2005:49). Dette begreb adskiller sig fra begrebet forebyggelse, der defineres af sundhedsstyrelsen som: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden (Sundhedsstyrelsen 2005:27). 4.3 Fødselshjælpere I dette projekt defineres fødselshjælpere som sundhedsprofessionelle der varetager fødsler (for eksempel jordemødre, sygeplejersker og obstetrikere). 4.4 Instruktioner, guiden og anvisninger Når der i dette projekt benyttes disse begreber, menes der, at jordemoderen fortæller den fødende, hvad hun skal gøre. Begreberne tilskrives samme mening, og benyttes derfor uden forbehold. 8

9 5 Metode For at skabe større overblik vil vi i dette afsnit redegøre for strukturen i vores projekt. I denne forbindelse vil den udvalgte empiri og teori samt de metodiske overvejelser blive præsenteret og valget af disse begrundet. 5.1 Fremgangsmåde (Janni) Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ indfaldsvinkel, da vi ønsker at få indsigt i de fødende kvinders livsverden (uddybes i afsnittet 5.3 Kvalitativ forskningsmetode ). Vi ønsker at få en nuanceret viden om, hvordan fødende kvinder oplever presseperioden, og hvordan vi som jordemødre kan støtte kvinderne til at få en positiv oplevelse af presseperioden. Vi vil starte med at præsentere vores projekts videnskabsteoretiske ståsted. Til dette har vi valgt at støtte os til formanden for Det Etiske Råd, filosoffen Jacob Birklers bog Videnskabsteori en grundbog (2005). Vi gennemgår begreberne hermeneutik og fænomenologi, som er udgangspunktet for vores kvalitative indfaldsvinkel til vores projekt. Vi kommer ligeledes ind på begrebet livsverden, som er essentielt i den kvalitative forskning. Derefter vil vi give en kort indsigt i den kvalitative forskningsmetode. Vi vil tage udgangspunkt i den norske forsker og læge Kirsti Malteruds bog Kvalitative metoder i medisinsk forskning (2008). Vi er klar over, at der findes flere kvalitative forskningsmetoder end de nævnte, men vi har i dette afsnit valgt kun at præsentere de metoder, som er relevante for dette projekt. Vi vil herefter kort redegøre for vores søgestrategi (søgeprotokol vedlagt som Bilag A) og præsentere vores valgte empiri, det amerikanske kvalitative studie: Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990) (artiklen er vedlagt som Bilag B). For at vurdere anvendeligheden af dette studie i forhold til vores projekt, gennemgår vi metodekritisk studiet på baggrund af Lindahl og Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler (2002). Marianne Lindahl er fysioterapeut og har en Master of Public Health (MPH) og Carsten Bogh Juhl er fysioterapeut og MPH-studerende. 9

10 Da overstående amerikanske studie var den eneste relevante forskning vi kunne finde, valgte vi at generere vores egen empiri. Vi vil præsentere vores egne overvejelser omkring generering af ny empiri samt gennemgå vores egen forskning metodekritisk, ligeledes på baggrund af Lindahl og Juhls Vurdering af kvalitative artikler (2002). Følgende præsenteres den amerikansk/israelske professor i sociologi, Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, som vi har valgt som teoretisk grundlag for dette projekt. Antonovskys teori har vi valgt at benytte som analyseredskab til at besvare begge dele af vores problemformulering. Vi vil i analysen besvare vores problemformulering ud fra det amerikanske studie og egen genererede empiri. Vi vil derefter i vores diskussionsafsnit diskutere vores analyseresultater samt vores anvendte metode i projektet. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemstilling og perspektivere for at vise brugbarheden af vores projekt i forhold til klinisk praksis og hvilke undersøgelser der fremover med fordel kan laves for at opnå en mere nuanceret viden om emnet. 5.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for vores tilgang til projektet. Da vi med dette projekt ønsker at undersøge hvordan de fødende kvinder oplever presseperioden og hvordan vi som jordemødre kan støtte kvinderne til en positiv oplevelse, har vi valgt en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Dette har vi valgt, da disse grene af videnskabsteorien netop beskæftiger sig med subjektiviteten af et andet menneskes oplevelse af et givent fænomen (Birkler 2005:95-108). Begreberne hermeneutik og fænomenologi, som præsenteres i de følgende afsnit, vil vi benytte i vores diskussionsafsnit til at diskutere, hvordan vi som jordemødre kan få indblik i kvindens livsverden og dermed skabe gode betingelser for en positiv oplevelse af presseperioden. 10

11 5.2.1 Hermeneutik (Janni) Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005:95). Der er to grundlæggende spørgsmål inden for hermeneutikken: Hvad er forståelse? Og hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? Forståelse kan ses gennem begrebet for-forståelse, der henviser til den forståelse, som går forud for selve forståelsen. Man kan altså sige, at det er be- eller afkræftelsen af forforståelsen, som former forståelsen (ibid:96). Menneskers for-forståelser består af fordomme, og dette skal ikke forstås i en negativ forstand. Fordomme er de forventninger og forudindtagede meninger, vi tolker vores verden igennem. Det er ikke noget, vi som mennesker altid er bevidste om, men vi anvender hele tiden fordomme, når vi fortolker verden (ibid:96-97). For-forståelser og fordomme skaber tilsammen en horisont. Vores horisont er det som alt bliver tolket igennem, og enhver tilgang til verden bliver altså fortolket gennem horisonten. Det betyder altså, at hvis vi skal forstå noget, vil vi altid begynde med denne forståelseshorisont, som vores verden anskues ud fra (ibid:97-98). Når vi ønsker at skabe ny forståelse, er et centralt begreb inden for hermeneutikken den hermeneutiske cirkel, som henviser til en cirkularitet af forståelse. Altså kan det, man som menneske forstår, kun forstås på baggrund af det man allerede forstår. Ønsker man at opnå ny forståelse, kan man gennem dialog med et andet menneske udvide sin forståelseshorisont ved at få nye delforståelser, som reviderer helhedsforståelsen, der så kan skabe nye delforståelser. Grundtanken er altså, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås hvis helheden inddrages og omvendt (Birkler 2005:98). Altså en spiralbevægelse, hvor disse to begreber hele tiden påvirker hinanden. Hver gang en delforståelse reviderer helhedsforståelsen, sker der en horisont-sammensmeltning. Det behøver ikke at betyde ubetinget enighed, men at man deler en forståelse (ibid: ). Kommunikation er et grundvilkår for at opnå forståelse, og det er derfor vigtigt at indgå i en dialog og ikke en diskussion om hvem der har ret. Man skal være ydmyg, og give sig selv lov til at forstå det den anden forstår og derved lade en ny forståelse begynde der (ibid:102). 11

12 5.2.2 Fænomenologi (Nina) I forlængelse af hermeneutikken ligger fænomenologien, da denne spørger ind til hvad det er, man gerne vil forstå. Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomener. Edward Husserl ( ) regnes som fænomenologiens grundlægger, da han var den første til at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2005: ). Husserl anvender begrebet intentionalitet til at beskrive det, at den menneskelige bevidsthed altid retter sig mod noget. Dermed består bevidstheden af relationen mellem den som er bevidst om noget, og det som vedkommende er bevidst om. (ibid:104) Fænomenologien forsøger således at undersøge den oplevede verden, som er individuel for os alle livsverdenen (ibid:105). I fænomenologien benyttes udtrykket reduktion. Fænomenologisk reduktion er et forsøg på at sætte sine for-forståelser ud af spil, således at man ikke tolker et givent fænomen ud fra sine for-forståelser (Brinkmann & Tanggaard 2010:188). Med fænomenologi som videnskabelig metode analyserer man kvalitativt bevidsthedsfænomener oplevet af et andet menneske. Man søger at afdække meningsindholdet i de oplevede fænomener. Den mening som opleveren selv tilskriver de oplevede fænomener i sin egen livsverden (ibid: ). Der tilstræbes forståelse af strukturen og sammenhængen i et andet menneskes livsverden (ibid:110). Hermeneutik og fænomenologi er de videnskabsteoretiske perspektiver, som den kvalitative forskningsmetode er baseret på (Malterud 2003:31). Vi vil i det følgende afsnit præsentere kvalitative forskningsmetode, som ligger til grund for dette projekt. Vi har valgt kun at inddrage de kvalitative forskningsmetoder som er relevante for vores projekt. 5.3 Kvalitativ forskningsmetode (Nina) Når forskere ønsker at belyse, hvordan mennesker oplever et givent fænomen, og søger at forstå dette, benyttes derfor normalt kvalitative forskningsmetoder (Brinkmann & Tanggaard 2010:17). Kvalitativ forskning beskæftiger sig med menneskers individuelle 12

13 subjektive livsverdener, og man arbejder derfor oftest med interviews på forskellige måder (Brinkmann & Tanggaard 2010:29,31). Der findes forskellige tilgange til udførelsen af interviews. Ustrukturerede interviews dækker over de interviews, hvor man ikke på forhånd har planlagt bestemte spørgsmål, men kun overordnede emner man som forsker ønsker at få belyst. I strukturerede interviews stiller forskeren fastlagte spørgsmål i en fastlagt rækkefølge, som i for eksempel et spørgeskema (Brinkmann & Tanggaard 2010:35). I semi-strukturerede interviews arbejder forskeren typisk ud fra en interviewguide. Denne kan være mere eller mindre styrende for samtalen og forskeren kan undervejs vælge at afvige fra denne, hvis den interviewedes svar lægger op til det. (Malterud 2003: )(Brinkmann & Tanggaard 2010:38). Det er vigtigt som kvalitativ forsker, at gøre sig sine for-forståelser bevidste, da disse ligger til grund for, hvordan forskeren forstår, det som den interviewede forstår (Brinkmann & Tanggaard 2010:37). Forskernes for-forståelser skal være tydelige på en måde, så det kan vurderes, om de har indflydelse på resultaterne (Malterud 2003:47-48), idet kvalitative forskere interesserer sig for menneskers egne subjektive oplevelser af et givent fænomen og deres perspektiver på dette (Brinkmann & Tanggaard 2010:18). Efter indsamling af data ved kvalitative interviews er det vanlig metode, at man meningskondenserer de fundne data for overskuelighedens skyld, og for at fremhæve nøgleord i interviewene. I praksis reducerer man en eventuel lang tekst til meningsessensen i det pågældende stykke tekst. Herefter kan der meningskategoriseres, hvor de fundne nøgleord ordnes i passende kategorier, alt efter hvad de dækker over (ibid:47-51). En kvalitativ forskningsmetode, hvor man især har fokus på meningskondensering og - kategorisering er Grounded Theory. Dette er en metode, hvor man ikke starter med en teori, men derimod former en teori ud fra de indsamlede data. Grounded Theory er kendetegnet ved, at man benytter analytisk induktion. Ved analytisk induktion forstås en proces, hvor man kombinerer induktion og deduktion. Man finder i praksis nøgleord i et interview og anvender disse nøgleord, når man analyserer det næste interview. På den måde opnås datamætning, når der ikke findes nye nøgleord (ibid: ). På baggrund 13

14 af dette kan forstås, hvorfor forskerens for-forståelse skal være tydelig, da de kan være afgørende for, hvilke nøgleord der identificeres. Flere generelle parametre kan også have indflydelse på dette, som for eksempel forskerens nationalitet, alder og så videre (ibid:211). I følgende afsnit vil vi gennemgå hvordan vi metodisk søgte efter kvalitativt litteratur, som kunne belyse vores problemformulering. 5.4 Søgestrategi (Janni) Vi vil nu kort gennemgå, hvordan vi fandt frem til vores valgte empiri (for søgedetaljer se vedlagte søgeprotokol Bilag A) Da vi med vores problemformulering ønskede at undersøge kvindernes oplevelser af presseperioden, forsøgte vi indledningsvist at finde et relevant kvalitativt studie, som skulle udgøre opgavens empiriske grundlag. Et kvalitativt studie var det mest oplagte til at besvare vores problemformulering, da det kan benyttes til at belyse betydningen af menneskers oplevelser af et givent fænomen. Vi startede derfor vores søgning på de databaser, som vi ved overvejende indeholder kvalitativ data, nemlig Cinahl og Psycinfo. Vi forsøgte på både Psycinfo og Cinahl med en del forskellige søgeord som for eksempel push, women, view, experience, second stage, labor, bearing down og så videre. Vi anvendte naturligvis trunkering for at få alle mulige endelser af søgeordene med og dermed opnå det bredeste resultat ved alle vores søgninger. Vi fandt på trods af bred søgning på Psycinfo ingen relevante studier, som belyste vores emne. Vi forsøgte os derfor med samme søgninger på Cinahl. På Cinahl fandt vi ét relevant studie. Dette var det amerikanske studie Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990), som fremkom ved flere af søgningerne. Vi fandt udover dette ene studie også et andet kvalitativt studie, som omhandlede kvindernes oplevelse af presseperioden. Dette var et studie fra Taiwan Effects of a pushing intervention on pain, fatigue and birthing experiences among Taiwanese women during the second stage of labour (Chang et al. 2010), som egentlig havde mange gode elementer. Vi mente dog ikke, at det var overførbart til dansk praksis og valgte derfor, at det ikke var et brugbart studie til vores projekt. Studiet Women s 14

15 Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990) indeholdt mange af de elementer, som vi ønskede at belyse. Vi valgte altså derfor kun at anvende dette studie i vores projekt. På trods af bred søgning, med forskellige sammensætninger af vores søgeord, lykkedes det os ikke at finde flere studier, som behandlede kvindernes oplevelser af presseperioden. Vi har i vores søgeprotokol givet eksempler på de søgninger vi foretog, dette er dog kun få eksempler ud af de mange søgninger vi foretog. Da vi kun fandt ét brugbart studie på Psycinfo og Cinahl, søgte vi derfor yderligere på Pubmed og Cochrane, velvidende at dette er databaser, som i overvejende grad indeholder kvantitative data. Her benyttede vi de samme søgeord og igen med trunkering, for at opnå det bredeste resultat. Her fandtes en masse kvantitative studier, som sammenlignede Valsalva og spontan presseteknik, men igen var det sparsomt med studier som belyste kvindens perspektiv på presseperioden og vi fandt på Pubmed og Cochrane kun de samme to tidligere nævnte studier. I løbet af vores søgning indså vi, at der mangler forskning omkring, hvordan fødende kvinder oplever deres presseperiode. Vi fandt det derfor nødvendigt og yderst spændende at gå i gang med vores egen forskning på området, for at besvare vores problemformulering. Vi valgte derfor af nød, men også i høj grad af lyst, at generere vores egen empiri. Detaljerne omkring hvordan vi greb dette an, vil vi komme ind på i afsnittet 6.3 Metodekritisk gennemgang af egen spørgeskemaundersøgelse. 6 Præsentation af empiri og teori I nedenstående afsnit vil vi først gennemgå det valgte amerikanske studie metodekritisk for at vurdere, om denne er brugbar til dette projekt. Derefter vil vi metodekritisk gennemgå vores egen genererede empiri, for at vurdere validiteten af de fundne resultater fra vores spørgeskemaundersøgelse. Afslutningsvis vil vi præsentere det valgte teoretiske grundlag for projektet, som vi foruden vores empiri vil anvende i analyseafsnittet til at analysere vores empiri op imod vores problemformulering. 15

16 6.1 Metodekristisk gennemgang af Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:192) Vi vil nu ud fra Lindahl og Juhl (2002) validere ovenstående artikel med henblik på at vurdere, om forskernes fundne resultater kan forventes at være reelle. Studiet er udført i USA af to sygeplejeprofessorer og en research-medarbejder. De filmede presseperioden til fødsler og interviewede herefter kvinderne omkring deres oplevelse af presseperioden. Først efter interviewene så kvinderne optagelserne og blev efterfølgende interviewet igen. I gennemgangen af artiklen benytter vi begrebet andet stadie, da dette er det begreb forskerne benytter i artiklen. Da forskerne primært har fokuseret på den del af andet stadie, som svarer til vores definition af presseperioden, har vi valgt at bevare deres begreb, uden yderligere definition Baggrund og forskningsspørgsmål (Nina) Baggrunden for dette studie var at afdække, hvordan fødende kvinder oplever andet stadie i fødslen. Herunder tilstedeværelse af og intensitet af pressetrang, fornemmelser i andet stadie og fødselshjælperes rolle i pressefasen (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:192). Forskerne ønskede at høre fra kvinderne selv, hvordan andet stadie føltes og hvad der hjalp eller hæmmede dem (ibid.193). De oplyser ikke direkte hvordan de definerer eller afgrænser andet stadie, men nævner dog, at optagelserne af fødslerne startede, når kvinden enten oplevede spontan pressetrang eller det blev vurderet at orificium var fuldt dilateret (ibid:193). Forskerne præsenterer deres teori som citater fra lærerbøger om, hvordan andet stadie føles, men bemærker, at der ikke er generel konsensus herimellem. De mener, at der i obstetrisk faglitteratur ikke findes noget om, hvordan kvinderne selv oplever andet stadie (ibid:192). Dette er forskernes argument for, at deres forskningsspørgsmål er relevant for obstetrisk klinisk praksis. 16

17 Vi finder spørgsmålet, om hvordan fødende oplever andet stadie, er relevant for vores praksis som jordemødre, da det primært er jordemødre som skal støtte kvinden i den situation. Vi vurderer derfor forskningsspørgsmålet som værende validt Forskernes for-forståelse Forskerne gør ikke rede for deres for-forståelse, men der kan argumenteres for, at den har haft mindre betydning for deres resultater, da de har været opmærksomme på at kvinderne fortalte med deres egne ord, uden at de stillede tematiserede spørgsmål (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:194). Da forskerne har sundhedsuddannelser, må man antage, at de er i stand til at forske relevant. Man må gå ud fra at de er beskæftiget inden for det obstetriske felt, og dermed har relevant viden på området. At forskerne har udeladt at beskrive deres egne for-forståelser, kan skyldes pladsmangel i publikationen, eller at de forskellige videnskabelige tidsskrifter stiller forskellige krav til hvorvidt forskerne skal redegøre for deres for-forståelser (Lindahl og Juhl:18,21). Det sænker validiteten af studiet, at forskerne ikke har redegjort for deres forforståelser Udvælgelse af materiale (Nina) Forskerne har ikke tydeligt begrundet baggrunden for deres udvælgelse af informanter, men det virker rimeligt, at de afgrænser sig til normale ukomplicerede gravide og fødende, som kan tale og forstå samme sprog som forskerne selv. Informanterne blev inviteret til deltagelse i studiet ved indlæggelse på hospitalet, fødeklinik eller hvis deres fødsel var blevet videofilmet af en ven eller et familiemedlem. De informanter, som indvilgede i at få filmet deres fødsel, blev bedt om at deltage i et interview post partum, hvor de skulle se optagelserne af deres presseperiode og diskutere denne. Deltagerne fik at vide, at de kunne trække sig fra studiet, på et hvilket som helst tidspunkt. Deltagere er udvalgt i forhold til forskningsspørgsmålet, da de er sammensat af fødende, hvis etniske sammensætning sandsynligvis afspejler befolkningen; både førstegangs- og fleregangsfødende er repræsenteret; ca. 2/3 har modtaget fødselsforberedelse; kvinderne modtog alle niveauer af smertelindring og fordelingen af de forskellige typer 17

18 fødselshjælpere og fødesteder må antages at afspejle virkeligheden i USA, hvor studiet fandt sted (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:195). Udvælgelsen af informanterne vurderes valid, da de repræsenterer et bredt udsnit af fødende kvinder Metode og design (Nina) Forskerne har benyttet kvalitativ metode til at belyse deres forskningsspørgsmål. De har i deres interviews af kvinderne anvendt en interviewguide med åbne spørgsmål uden fast rækkefølge eller fast struktur. Dette betyder, at de har foretaget semi-strukturerede interviews, idet de startede med at gå ud fra interviewguiden og følgende tilrettelagde deres spørgsmål efter informanternes individuelle svar. De benyttede fænomenologisk metode, idet de indhentede kvindernes egne subjektive fortællinger (Birkler 2005:108). Kvinderne blev interviewet inden for seks måneder efter fødslen, oftest tre til seks uger post partum, dog en enkelt tre år efter fødslen. Med undtagelse af fem kvinder, som fødte hjemme, havde kvinderne ikke set optagelserne af fødslen inden interviewet. Kvinderne blev interviewet i to timer, hvor de blev opfordret til at tale om den fysiske oplevelse, følelser og den støtte de fik af deres fødselshjælpere. Forskerne ønskede at få kvinderne til at beskrive oplevelsen med egne ord og finde ud af, hvad kvinderne selv fremhævede. Der blev stillet åbne spørgsmål til forskellige overordnede temaer efter interviewguiden, og alt efter hvad kvinderne talte om, blev der stillet mere fokuserede spørgsmål til netop det (ibid:194). Der nævnes ikke, hvor forskerne interviewede kvinderne henne, om det var i kvindernes egne hjem, eller et andet sted, eller om dette eventuelle andet sted, var det samme sted for alle kvinderne. Dette kan have indflydelse på, hvor frit kvinderne har talt, da det kan antages, at man føler sig tryggere i eget hjem. Det nedsætter den interne validitet, at der ikke redegøres for hvor interviewene har fundet sted, eller hvilken betydning dette kan have haft for besvarelserne Databearbejdningsmetoder (Janni) Forfatterne har anvendt Grounded Theory, der som tidligere beskrevet, er en analyseteknik hvor teori genereres ud fra data. Interviewene af kvinderne blev 18

19 transskriberet og kodet med et computerprogram kaldet The Ethnograph, som fandt nogle gennemgående temaer. Forskerne fandt temaet at presse som værende det mest gennemgående og derefter blev det yderligere delt op i underkategorier som var; følelsen af at presse, tilstedeværelse af pressetrang, presseteknikker, kvindens lyde, stillinger de brugte, informationsbehov relateret til at presse og fødselshjælperens hjælpsomhed. Det var dog ikke alle kvindernes udtalelser, der kunne blive kategoriseret i henhold til hver underkategori, men et væsentligt antal kunne (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J.:1990:194). Vi har ikke kendskab til computerprogrammet, som er blevet anvendt til databearbejdningen, men vi må antage at dette er pålideligt. Yderligere må man forvente, at et computerprogram er systematisk og objektiv i sin dataanalyse og at dette er en fordel for den interne validitet. Det er ikke beskrevet i artiklen, men da der er angivet tre, som har været med til at udføre studiet, må man antage, at der er anvendt forskertriangulering. Dette er yderligere med til at øge validiteten, da der dermed er flere forskere til at deltage i indsamlingen og analysen af data (Malterud 2003:189) Resultater (Janni) Forskerne har, som tidligere nævnt, behandlet deres data ved hjælp af kodning i et computerprogram. Programmet har i kodningen kategoriseret nogle gennemgående temaer under det overordnede tema at presse. Det er ikke beskrevet i artiklen, at forfatterne opnåede datamætning, men man må gå ud fra, at de har opnået datamætning, da der ikke fremkom nye temaer. Det fremgår i artiklen, at hele datamaterialet blev analyseret ved hjælp af computerprogrammet, og det øger dermed validiteten af resultaterne. Forskerne præsenterer resultaterne i procenter og alle perspektiver fremhæves. Resultaterne er også suppleret med citater fra kvinderne, og disse belyser forskellene i kvindernes oplevelser (ibid: ). Det er altså tydeliggjort, at alle perspektiver er taget i betragtning og det øger dermed validiteten af resultaterne. 19

20 6.1.6 Diskussion og konklusion (Janni) Vi finder at diskussionsafsnittet i studiet er mangelfuldt. Der nævnes ingen svagheder eller styrker ved undersøgelsens design og metode, og det diskuteres ikke, hvordan den valgte metode i studiet kan have haft betydning for resultaternes udfald. Den fundne empiri holdes ikke op imod den lærebogsteori, som forskerne præsenterede i artiklen, og der er ingen kritisk vinkel på resultaterne. Konklusionen er en del af diskussionsafsnittet. Vi finder konklusionen mangelfuld, da de mangler at samle op på deres resultater og at man implicit i teksten skal udlede hvad de konkluderer. Dette nedsætter den interne validitet, men vi anser dog stadig studiet som brugbart, da deres resultater er valide Konklusion på studiets interne validitet (Janni) Forskningen vurderes at kunne besvare forskernes forskningsspørgsmål, da de har brugt valide kvalitative metoder og benyttet en fænomenologisk tilgang. På trods af enkelte mangler som for eksempel, at det ikke beskrives, hvor interviewene har fundet sted, og at diskussionen og konklusionen er mangelfulde, vurderer vi at artiklen er valid og kan anvendes i vores projekt Konklusion på studiets eksterne validitet (Nina) Studiet er lavet i USA, et vestligt land med moderne obstetrisk praksis og et veludviklet sygehusvæsen, hvilket på trods af forskelle fra det danske system, kan formodes sammenligneligt hermed. Dette bidrager til studiets eksterne validitet. Da studiets informanter ikke er sammensat indenfor nogen bestemt kategori af kvinder eller minoriteter, mener vi at forskernes resultater kan forventes overførbare til andre grupper af fødende kvinder i USA. Det amerikanske sundhedsystem er moderne og veludviklet, hvilket gør det sammenligneligt med det danske sundhedsvæsen. Vi mener derfor, at kunne antage, at studiets resultater er overførbare til Danmark. På baggrund af ovenstående konkluderer vi, at den eksterne validitet af studiet er høj. 6.2 Generering af egen empiri I følgende afsnit vil vi præsentere vores overvejelser omkring den empiri vi selv har genereret. Derefter vil vi gennemgå vores spørgeskemaundersøgelse metodekritisk med 20

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Camilla Kobs Laursen

Camilla Kobs Laursen Forebyggelse af grad 3 & 4 bristninger jordemoderens ansvarsområde 1 / 59 Modul 14 Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen UC Syddanmark Udarbejdet af: JM10V-116 Afleveret d. 10/06-2013 Anslag: 94.332 Vejleder:

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder:

Læs mere

Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning...

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning... 1 Indhold 1.0 Problemstilling... 3 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Begrebsafklaring... 7 2.0 Redegørelse for metode... 7 2.1 Projektets opbygning... 7 2.2 Valg af metode... 8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Gravid efter bariatrisk operation

Gravid efter bariatrisk operation Bachelorprojekt i jordemoderkundskab Professionshøjskolen University College Nordjylland Afleveringsdato: 6. juni 2013 Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste

Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste - Et jordemoderfagligt bachelorprojekt om vejledning af den gravide kvinde i forhold til bristninger. Illustration tegnet af Jordemoder Katrine

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Hjælp - jeg er langtidsindlagt

Hjælp - jeg er langtidsindlagt Hjælp - jeg er langtidsindlagt En indsigt i den gravides oplevelse af langtidsindlæggelsen Anna Fowler Lund & Caroline Haugaard F 2011, 14. modul Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 30.05.14 Vejleder:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Manden ved siden af maven

Manden ved siden af maven Manden ved siden af maven Førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Bachelorprojekt 14. modul, F2010 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende

Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende - Et kvalitativt projekt om danske jordemødres oplevelse af at varetage provokerede senaborter Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide

Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide Jordemoderens møde med den gastric bypass opererede gravide Et bachelorprojekt i jordemodervidenskab skrevet af Carina In Soon Lund Andersen (JM10S121) Inge Marie Rasmussen (JM11F104) HOLD: JM11V UNIVERSITY

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Fødselsdepression - et hav af muligheder

Fødselsdepression - et hav af muligheder Fødselsdepression - et hav af muligheder Et sociologisk perspektiv på jordemoderens sundhedsfremmende arbejde Bachelorprojekt af Camilla Beckmann 63080116, Katrine Pilgaard Møller 63080157 og Helene Anja

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel (Channel 4, 2013) Proffesionsbachelor i jordemoderkunskab UC Syddanmark, Esbjerg Vejleder: Inge Berg Samlet antal anslag: 89 712 Afleveret

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg 1 Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg Baggrund Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til livshistoriens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet Region Hovedstadens

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere