Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg"

Transkript

1 Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato: 3. juni 2013 Baggrund: Efter at have oplevet forskellige tilgange til presseperioden, og fundet at der er mangel på litteratur, som belyser fødende kvinders subjektive perspektiv på presseperioden, fandt vi det relevant at undersøge dette perspektiv og vores rolle som jordemødre i denne henseende. Problemformulering: Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Og hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Metode: Problemformuleringen søgtes besvaret gennem analyse af artiklen Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts J. 1990) og derefter med vores egen spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne herfra blev løbende holdt op imod Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng. Resultaterne fra analysen diskuteres med inddragelse af hermeneutik og fænomenologi. Afslutningsvis diskuteres den valgte metode i projektet. Konklusion: Vi konkluderer, at fødende kvinders oplevelser af presseperioden er individuelle. Jordemoderen til fødslen har stor indflydelse på kvindens oplevelse af presseperioden og det er vigtigt at jordemoderen tilpasser støtten i presseperioden til hver enkelt fødende. Emneord: presseperiode, presseteknik, kvindens perspektiv, jordemoder. 1

2 English summary Titel: The woman s experience of the second stage of labor Authors: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Institution: Jordemoderuddannelsen, University College of Southern Denmark, Esbjerg Date: June 3 rd 2013 Background: After having experienced different approaches towards the second stage of labor, and after having found, that there is a lack of literature, which elucidates laboring women s subjective perspective on the second stage of labor, we found it relevant to explore this perspective and our roles as midwifes in this context. Objective: How do women in labor experience the second stage of labor? And how can we as midwives support the woman towards a positive experience of the second stage of labor? Method: We sought to answer our objective through analysis of the article Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts J. 1990) and thereafter with our own questionnaire survey. The results from this were continuously held up against Aaron Antonovsky s theory of the sense of coherence. The results from the analysis are then discussed with involvement of hermeneutics and phenomenology. In closing we discuss the chosen method. Conclusion: We conclude, that women in labor experience the second stage of labor differently. The midwife who attends the birth has a great impact on the woman s experience of the second stage of labor, and it is important, that the midwife adjusts her support in the second stage of labor to every individual woman. Keywords: second stage of labor, pushing technique, woman s perspective, midwife 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Presseperioden Sundhedsfremme Fødselshjælpere Instruktioner, guiden og anvisninger Metode Fremgangsmåde Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Fænomenologi Kvalitativ forskningsmetode Søgestrategi Præsentation af empiri og teori Metodekristisk gennemgang af Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes Baggrund og forskningsspørgsmål Forskernes for-forståelse Udvælgelse af materiale Metode og design Databearbejdningsmetoder Resultater Diskussion og konklusion Konklusion på studiets interne validitet Konklusion på studiets eksterne validitet Generering af egen empiri Overvejelser i forbindelse med generering af egen empiri Metodekritisk gennemgang af egen spørgeskemaundersøgelse Vores for-forståelser Forskningsspørgsmål

4 6.3.3 Udvælgelse af informanter Metode og design Udarbejdelse af spørgeskema Indsamling af data Behandling af data og fundne resultater Konklusion på undersøgelsens interne validitet Konklusion på undersøgelsens eksterne validitet Teori Aaron Antonovsky Følelsen af sammenhæng: Begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed Analyse Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Diskussion Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? Metode Womens s Views of Second-Stage labor as Assessed by Interviews and Videotapes Egen spørgeskemaundersøgelse Konklusion Perspektivering Referencer Bilag

5 1 Indledning Tag en dyb indånding og hold luften inde Hagen ned mod brystet, kig ned på din navle Pres Bare fortsæt Pres alt hvad du kan Lidt mere Dyb indånding og så pres igen Sådan anvendes den såkaldte Valsalva manøvre 1 og sådan har vi som jordemoderstuderende, ofte hørt os selv guide de fødende kvinder i presseperioden. Vi instruerer i den bedste mening kvinderne i at presse. Men er det altid det bedste for alle kvinder? Vi oplevede i vores kliniske perioder, at presseperioden kan forløbe meget forskelligt fra kvinde til kvinde. På trods af dette oplevede vi, at jordemødres tilgang til presseperioden var meget ensartet. I høj grad var det Valsalva manøvren kvinderne blev instrueret i, hvilket også er det vi i løbet af vores teoretiske uddannelse blev undervist i at benytte. I vores valgfrie praktik blev vi begge inspireret af jordemødre, som havde en anderledes tilgang til presseperioden. Vi var henholdsvis på Fødeklinik Maia i København og på en jordemoderledet fødegang i England. På begge disse fødesteder var der fokus på den spontant forløbende fødsel, og der blev ikke benyttet instrueret presseteknik. Kvinderne blev opfordret til at lytte til deres egen krop og følge dens signaler. Disse nye oplevelser med en anderledes tilgang til presseperioden, gav os lyst til at se nærmere på, hvad der var lavet af forskning inden for dette felt. De studier vi fandt, som sammenlignede instrueret presseteknik med spontan presseteknik ved ukomplicerede vaginale fødsler, viste ikke signifikant forskel i outcome for mor og barn (i for eksempel apgarscore, navlesnors-ph, post partum blødning og instrumentel forløsning) (Bloom et al. 2005; Yildirim & Beji 2007, Paine & Tinker 1992). Et review fra British Journal of Midwifery, som sammenfatter 16 studier konkluderer, at spontan presseteknik er at foretrække. Reviewet viser, at brugen af Valsalva manøvren kan have skadelig effekt på mor og barn, som blandt andet øget risiko for føtal acidose og perineale traumer 1 Valsalva: Beskrives som lukket glottis og brug af bugpressen. Den fødende kan ikke presse hele veen, må afbryde presset, tage en dyb indånding og presse igen (Falck Larsen, Skajaa & Westergaard 2005:125) 5

6 (Hollins Martin 2009). På baggrund af disse resultater, kan man undre sig over, at det tilsyneladende fortrinsvist er Valsalva manøvren, som benyttes på de danske fødegange, og over hvorvidt der er taget højde for denne forskning i de danske retningslinjer. I Danmark baserer fødestederne deres procedurer og retningslinjer på guidelines fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). I DSOG s guideline for dystoci (manglende fremgang) i uddrivningsperioden under punktet presseteknikker står, at der ikke findes evidens for en bestemt presseteknik (DSOG 2000). Det undrer os derfor yderligere, at vi ikke oftere har oplevet jordemødre opfordre til spontan presseteknik, i løbet af vores kliniske uddannelse. Når man ser på forskningen på området samt retningslinjerne for presseperioden, er det iøjnefaldende, at de fødende kvinders perspektiv på presseperioden mangler. Dette forekommer især uforståeligt, da et norsk kvantitativt kohorte studie med 1499 kvinder viser, at kvindens egen oplevelse af fødslen er vigtigere end det faktiske forløb, i forhold til en eventuel efterfødselsreaktion (Garthus-Niegel et al. 2013). Dette betyder, at selvom fødslen, set med obstetriske øjne, forløber ukompliceret, så er der risiko for at kvinden får en traumatisk oplevelse af sin fødsel. En traumatisk fødselsoplevelse kan føre til en eventuel efterfødselsreaktion (ibid). Dette kan i yderste instans blive et samfundsøkonomisk problem, da en efterfødselsreaktion kan være langvarig og kræve behandling. En efterfødselsreaktion kan endvidere have en negativ effekt på forældrenes parforhold, samt hæmme tilknytningen mellem mor og barn. Det er derfor vigtigt, at kvinder får en positiv oplevelse af fødslen (Garthus-Niegel et al. 2013), og at der forskes i deres subjektive oplevelser af fødslen. Hvordan har vi som jordemødre indflydelse på kvindernes oplevelse af presseperioden? Vi har oplevet i klinikken, hvordan det kan føles som et overgreb på den fødende kvinde, når vi som jordemødre forlanger, at kvinden skal gøre det, vi mener, er rigtigt og ikke lytter til det, hendes egen krop fortæller hende. Dette kunne for eksempel være, at bede kvinden om at presse på en bestemt måde (som for eksempel med Valsalva manøvren), eller når jordemoderen beder kvinden om at ignorere sin pressetrang. Man kan forestille sig, at jordemoderen i kraft af sin autoritet som fagperson, får en ekspertrolle, som gør at kvinden ubetinget lytter til jordemoderen i stedet for til sin egen krop. Vi har set kvinder miste troen på sig selv, fordi de ikke kunne præstere det som 6

7 jordemoderen eller obstetrikeren forlangte. Dette er et problem, da jordemødre som sundhedspersonale skal arbejde sundhedsfremmende (Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010, kapitel 1) og løfte kvindens tro på egne evner. Vi har som jordemødre desuden pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Cirkulære for jordemodervirksomhed. CIR nr. 149 af 08/08/2001). Kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed kan for os at se bedst imødekommes, hvis jordemoderen ved noget om kvinders behov, ønsker og oplevelser af deres fødsler. Derfor er kvindernes perspektiv en vigtig overvejelse i vores jordemoderarbejde. I de etiske retningslinjer for jordemødre (Jordemoderforeningen 2010) står: jordemoderen medvirker til at sikre, at kvinden får forståelig information om sine valgmuligheder, og jordemoderen respekterer hendes valg, samt støtter hende deri. Kvinder skal altså have mulighed for at vælge, hvordan de vil presse, og jordemoderen skal give kvinderne informationer om de forskellige presseteknikker. Ovenstående ledte os til følgende problemformulering. 2 Problemformulering Hvordan oplever de fødende kvinder deres presseperiode? Og hvordan kan vi som jordemødre støtte kvinden til at få en positiv oplevelse af presseperioden? 3 Problemafgrænsning Vi har i projektet valgt at undersøge kvindens perspektiv på presseperioden og afgrænser os dermed fra andres perspektiv, for eksempel jordemoderens eller faderens. Vi afgrænser os ligeledes fra at se på det magtforhold, der kunne være tale om mellem jordemoderen og den fødende kvinde, i form af jordemoderens ekspertrolle. Endvidere afgrænser vi os fra, at gå nærmere ind i problematikken om, hvilken betydning kvindens oplevelse af presseperioden eventuelt har for den efterfølgende mor-barn kontakt eller på udviklingen af en eventuel fødselsdepression. 7

8 4 Begrebsafklaring 4.1 Presseperioden Defineres i dette projekt som værende fra det øjeblik hvor kvinden enten har spontan pressetrang, eller opfordres til at presse aktivt, og indtil barnet er født. 4.2 Sundhedsfremme Vi læner os i dette projekt op ad sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen 2005:49). Dette begreb adskiller sig fra begrebet forebyggelse, der defineres af sundhedsstyrelsen som: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden (Sundhedsstyrelsen 2005:27). 4.3 Fødselshjælpere I dette projekt defineres fødselshjælpere som sundhedsprofessionelle der varetager fødsler (for eksempel jordemødre, sygeplejersker og obstetrikere). 4.4 Instruktioner, guiden og anvisninger Når der i dette projekt benyttes disse begreber, menes der, at jordemoderen fortæller den fødende, hvad hun skal gøre. Begreberne tilskrives samme mening, og benyttes derfor uden forbehold. 8

9 5 Metode For at skabe større overblik vil vi i dette afsnit redegøre for strukturen i vores projekt. I denne forbindelse vil den udvalgte empiri og teori samt de metodiske overvejelser blive præsenteret og valget af disse begrundet. 5.1 Fremgangsmåde (Janni) Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ indfaldsvinkel, da vi ønsker at få indsigt i de fødende kvinders livsverden (uddybes i afsnittet 5.3 Kvalitativ forskningsmetode ). Vi ønsker at få en nuanceret viden om, hvordan fødende kvinder oplever presseperioden, og hvordan vi som jordemødre kan støtte kvinderne til at få en positiv oplevelse af presseperioden. Vi vil starte med at præsentere vores projekts videnskabsteoretiske ståsted. Til dette har vi valgt at støtte os til formanden for Det Etiske Råd, filosoffen Jacob Birklers bog Videnskabsteori en grundbog (2005). Vi gennemgår begreberne hermeneutik og fænomenologi, som er udgangspunktet for vores kvalitative indfaldsvinkel til vores projekt. Vi kommer ligeledes ind på begrebet livsverden, som er essentielt i den kvalitative forskning. Derefter vil vi give en kort indsigt i den kvalitative forskningsmetode. Vi vil tage udgangspunkt i den norske forsker og læge Kirsti Malteruds bog Kvalitative metoder i medisinsk forskning (2008). Vi er klar over, at der findes flere kvalitative forskningsmetoder end de nævnte, men vi har i dette afsnit valgt kun at præsentere de metoder, som er relevante for dette projekt. Vi vil herefter kort redegøre for vores søgestrategi (søgeprotokol vedlagt som Bilag A) og præsentere vores valgte empiri, det amerikanske kvalitative studie: Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990) (artiklen er vedlagt som Bilag B). For at vurdere anvendeligheden af dette studie i forhold til vores projekt, gennemgår vi metodekritisk studiet på baggrund af Lindahl og Juhls artikel Vurdering af kvalitative artikler (2002). Marianne Lindahl er fysioterapeut og har en Master of Public Health (MPH) og Carsten Bogh Juhl er fysioterapeut og MPH-studerende. 9

10 Da overstående amerikanske studie var den eneste relevante forskning vi kunne finde, valgte vi at generere vores egen empiri. Vi vil præsentere vores egne overvejelser omkring generering af ny empiri samt gennemgå vores egen forskning metodekritisk, ligeledes på baggrund af Lindahl og Juhls Vurdering af kvalitative artikler (2002). Følgende præsenteres den amerikansk/israelske professor i sociologi, Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, som vi har valgt som teoretisk grundlag for dette projekt. Antonovskys teori har vi valgt at benytte som analyseredskab til at besvare begge dele af vores problemformulering. Vi vil i analysen besvare vores problemformulering ud fra det amerikanske studie og egen genererede empiri. Vi vil derefter i vores diskussionsafsnit diskutere vores analyseresultater samt vores anvendte metode i projektet. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemstilling og perspektivere for at vise brugbarheden af vores projekt i forhold til klinisk praksis og hvilke undersøgelser der fremover med fordel kan laves for at opnå en mere nuanceret viden om emnet. 5.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for vores tilgang til projektet. Da vi med dette projekt ønsker at undersøge hvordan de fødende kvinder oplever presseperioden og hvordan vi som jordemødre kan støtte kvinderne til en positiv oplevelse, har vi valgt en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Dette har vi valgt, da disse grene af videnskabsteorien netop beskæftiger sig med subjektiviteten af et andet menneskes oplevelse af et givent fænomen (Birkler 2005:95-108). Begreberne hermeneutik og fænomenologi, som præsenteres i de følgende afsnit, vil vi benytte i vores diskussionsafsnit til at diskutere, hvordan vi som jordemødre kan få indblik i kvindens livsverden og dermed skabe gode betingelser for en positiv oplevelse af presseperioden. 10

11 5.2.1 Hermeneutik (Janni) Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005:95). Der er to grundlæggende spørgsmål inden for hermeneutikken: Hvad er forståelse? Og hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? Forståelse kan ses gennem begrebet for-forståelse, der henviser til den forståelse, som går forud for selve forståelsen. Man kan altså sige, at det er be- eller afkræftelsen af forforståelsen, som former forståelsen (ibid:96). Menneskers for-forståelser består af fordomme, og dette skal ikke forstås i en negativ forstand. Fordomme er de forventninger og forudindtagede meninger, vi tolker vores verden igennem. Det er ikke noget, vi som mennesker altid er bevidste om, men vi anvender hele tiden fordomme, når vi fortolker verden (ibid:96-97). For-forståelser og fordomme skaber tilsammen en horisont. Vores horisont er det som alt bliver tolket igennem, og enhver tilgang til verden bliver altså fortolket gennem horisonten. Det betyder altså, at hvis vi skal forstå noget, vil vi altid begynde med denne forståelseshorisont, som vores verden anskues ud fra (ibid:97-98). Når vi ønsker at skabe ny forståelse, er et centralt begreb inden for hermeneutikken den hermeneutiske cirkel, som henviser til en cirkularitet af forståelse. Altså kan det, man som menneske forstår, kun forstås på baggrund af det man allerede forstår. Ønsker man at opnå ny forståelse, kan man gennem dialog med et andet menneske udvide sin forståelseshorisont ved at få nye delforståelser, som reviderer helhedsforståelsen, der så kan skabe nye delforståelser. Grundtanken er altså, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås hvis helheden inddrages og omvendt (Birkler 2005:98). Altså en spiralbevægelse, hvor disse to begreber hele tiden påvirker hinanden. Hver gang en delforståelse reviderer helhedsforståelsen, sker der en horisont-sammensmeltning. Det behøver ikke at betyde ubetinget enighed, men at man deler en forståelse (ibid: ). Kommunikation er et grundvilkår for at opnå forståelse, og det er derfor vigtigt at indgå i en dialog og ikke en diskussion om hvem der har ret. Man skal være ydmyg, og give sig selv lov til at forstå det den anden forstår og derved lade en ny forståelse begynde der (ibid:102). 11

12 5.2.2 Fænomenologi (Nina) I forlængelse af hermeneutikken ligger fænomenologien, da denne spørger ind til hvad det er, man gerne vil forstå. Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomener. Edward Husserl ( ) regnes som fænomenologiens grundlægger, da han var den første til at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2005: ). Husserl anvender begrebet intentionalitet til at beskrive det, at den menneskelige bevidsthed altid retter sig mod noget. Dermed består bevidstheden af relationen mellem den som er bevidst om noget, og det som vedkommende er bevidst om. (ibid:104) Fænomenologien forsøger således at undersøge den oplevede verden, som er individuel for os alle livsverdenen (ibid:105). I fænomenologien benyttes udtrykket reduktion. Fænomenologisk reduktion er et forsøg på at sætte sine for-forståelser ud af spil, således at man ikke tolker et givent fænomen ud fra sine for-forståelser (Brinkmann & Tanggaard 2010:188). Med fænomenologi som videnskabelig metode analyserer man kvalitativt bevidsthedsfænomener oplevet af et andet menneske. Man søger at afdække meningsindholdet i de oplevede fænomener. Den mening som opleveren selv tilskriver de oplevede fænomener i sin egen livsverden (ibid: ). Der tilstræbes forståelse af strukturen og sammenhængen i et andet menneskes livsverden (ibid:110). Hermeneutik og fænomenologi er de videnskabsteoretiske perspektiver, som den kvalitative forskningsmetode er baseret på (Malterud 2003:31). Vi vil i det følgende afsnit præsentere kvalitative forskningsmetode, som ligger til grund for dette projekt. Vi har valgt kun at inddrage de kvalitative forskningsmetoder som er relevante for vores projekt. 5.3 Kvalitativ forskningsmetode (Nina) Når forskere ønsker at belyse, hvordan mennesker oplever et givent fænomen, og søger at forstå dette, benyttes derfor normalt kvalitative forskningsmetoder (Brinkmann & Tanggaard 2010:17). Kvalitativ forskning beskæftiger sig med menneskers individuelle 12

13 subjektive livsverdener, og man arbejder derfor oftest med interviews på forskellige måder (Brinkmann & Tanggaard 2010:29,31). Der findes forskellige tilgange til udførelsen af interviews. Ustrukturerede interviews dækker over de interviews, hvor man ikke på forhånd har planlagt bestemte spørgsmål, men kun overordnede emner man som forsker ønsker at få belyst. I strukturerede interviews stiller forskeren fastlagte spørgsmål i en fastlagt rækkefølge, som i for eksempel et spørgeskema (Brinkmann & Tanggaard 2010:35). I semi-strukturerede interviews arbejder forskeren typisk ud fra en interviewguide. Denne kan være mere eller mindre styrende for samtalen og forskeren kan undervejs vælge at afvige fra denne, hvis den interviewedes svar lægger op til det. (Malterud 2003: )(Brinkmann & Tanggaard 2010:38). Det er vigtigt som kvalitativ forsker, at gøre sig sine for-forståelser bevidste, da disse ligger til grund for, hvordan forskeren forstår, det som den interviewede forstår (Brinkmann & Tanggaard 2010:37). Forskernes for-forståelser skal være tydelige på en måde, så det kan vurderes, om de har indflydelse på resultaterne (Malterud 2003:47-48), idet kvalitative forskere interesserer sig for menneskers egne subjektive oplevelser af et givent fænomen og deres perspektiver på dette (Brinkmann & Tanggaard 2010:18). Efter indsamling af data ved kvalitative interviews er det vanlig metode, at man meningskondenserer de fundne data for overskuelighedens skyld, og for at fremhæve nøgleord i interviewene. I praksis reducerer man en eventuel lang tekst til meningsessensen i det pågældende stykke tekst. Herefter kan der meningskategoriseres, hvor de fundne nøgleord ordnes i passende kategorier, alt efter hvad de dækker over (ibid:47-51). En kvalitativ forskningsmetode, hvor man især har fokus på meningskondensering og - kategorisering er Grounded Theory. Dette er en metode, hvor man ikke starter med en teori, men derimod former en teori ud fra de indsamlede data. Grounded Theory er kendetegnet ved, at man benytter analytisk induktion. Ved analytisk induktion forstås en proces, hvor man kombinerer induktion og deduktion. Man finder i praksis nøgleord i et interview og anvender disse nøgleord, når man analyserer det næste interview. På den måde opnås datamætning, når der ikke findes nye nøgleord (ibid: ). På baggrund 13

14 af dette kan forstås, hvorfor forskerens for-forståelse skal være tydelig, da de kan være afgørende for, hvilke nøgleord der identificeres. Flere generelle parametre kan også have indflydelse på dette, som for eksempel forskerens nationalitet, alder og så videre (ibid:211). I følgende afsnit vil vi gennemgå hvordan vi metodisk søgte efter kvalitativt litteratur, som kunne belyse vores problemformulering. 5.4 Søgestrategi (Janni) Vi vil nu kort gennemgå, hvordan vi fandt frem til vores valgte empiri (for søgedetaljer se vedlagte søgeprotokol Bilag A) Da vi med vores problemformulering ønskede at undersøge kvindernes oplevelser af presseperioden, forsøgte vi indledningsvist at finde et relevant kvalitativt studie, som skulle udgøre opgavens empiriske grundlag. Et kvalitativt studie var det mest oplagte til at besvare vores problemformulering, da det kan benyttes til at belyse betydningen af menneskers oplevelser af et givent fænomen. Vi startede derfor vores søgning på de databaser, som vi ved overvejende indeholder kvalitativ data, nemlig Cinahl og Psycinfo. Vi forsøgte på både Psycinfo og Cinahl med en del forskellige søgeord som for eksempel push, women, view, experience, second stage, labor, bearing down og så videre. Vi anvendte naturligvis trunkering for at få alle mulige endelser af søgeordene med og dermed opnå det bredeste resultat ved alle vores søgninger. Vi fandt på trods af bred søgning på Psycinfo ingen relevante studier, som belyste vores emne. Vi forsøgte os derfor med samme søgninger på Cinahl. På Cinahl fandt vi ét relevant studie. Dette var det amerikanske studie Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990), som fremkom ved flere af søgningerne. Vi fandt udover dette ene studie også et andet kvalitativt studie, som omhandlede kvindernes oplevelse af presseperioden. Dette var et studie fra Taiwan Effects of a pushing intervention on pain, fatigue and birthing experiences among Taiwanese women during the second stage of labour (Chang et al. 2010), som egentlig havde mange gode elementer. Vi mente dog ikke, at det var overførbart til dansk praksis og valgte derfor, at det ikke var et brugbart studie til vores projekt. Studiet Women s 14

15 Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990) indeholdt mange af de elementer, som vi ønskede at belyse. Vi valgte altså derfor kun at anvende dette studie i vores projekt. På trods af bred søgning, med forskellige sammensætninger af vores søgeord, lykkedes det os ikke at finde flere studier, som behandlede kvindernes oplevelser af presseperioden. Vi har i vores søgeprotokol givet eksempler på de søgninger vi foretog, dette er dog kun få eksempler ud af de mange søgninger vi foretog. Da vi kun fandt ét brugbart studie på Psycinfo og Cinahl, søgte vi derfor yderligere på Pubmed og Cochrane, velvidende at dette er databaser, som i overvejende grad indeholder kvantitative data. Her benyttede vi de samme søgeord og igen med trunkering, for at opnå det bredeste resultat. Her fandtes en masse kvantitative studier, som sammenlignede Valsalva og spontan presseteknik, men igen var det sparsomt med studier som belyste kvindens perspektiv på presseperioden og vi fandt på Pubmed og Cochrane kun de samme to tidligere nævnte studier. I løbet af vores søgning indså vi, at der mangler forskning omkring, hvordan fødende kvinder oplever deres presseperiode. Vi fandt det derfor nødvendigt og yderst spændende at gå i gang med vores egen forskning på området, for at besvare vores problemformulering. Vi valgte derfor af nød, men også i høj grad af lyst, at generere vores egen empiri. Detaljerne omkring hvordan vi greb dette an, vil vi komme ind på i afsnittet 6.3 Metodekritisk gennemgang af egen spørgeskemaundersøgelse. 6 Præsentation af empiri og teori I nedenstående afsnit vil vi først gennemgå det valgte amerikanske studie metodekritisk for at vurdere, om denne er brugbar til dette projekt. Derefter vil vi metodekritisk gennemgå vores egen genererede empiri, for at vurdere validiteten af de fundne resultater fra vores spørgeskemaundersøgelse. Afslutningsvis vil vi præsentere det valgte teoretiske grundlag for projektet, som vi foruden vores empiri vil anvende i analyseafsnittet til at analysere vores empiri op imod vores problemformulering. 15

16 6.1 Metodekristisk gennemgang af Women s Views of Second-Stage Labor as Assessed by Interviews and Videotapes (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:192) Vi vil nu ud fra Lindahl og Juhl (2002) validere ovenstående artikel med henblik på at vurdere, om forskernes fundne resultater kan forventes at være reelle. Studiet er udført i USA af to sygeplejeprofessorer og en research-medarbejder. De filmede presseperioden til fødsler og interviewede herefter kvinderne omkring deres oplevelse af presseperioden. Først efter interviewene så kvinderne optagelserne og blev efterfølgende interviewet igen. I gennemgangen af artiklen benytter vi begrebet andet stadie, da dette er det begreb forskerne benytter i artiklen. Da forskerne primært har fokuseret på den del af andet stadie, som svarer til vores definition af presseperioden, har vi valgt at bevare deres begreb, uden yderligere definition Baggrund og forskningsspørgsmål (Nina) Baggrunden for dette studie var at afdække, hvordan fødende kvinder oplever andet stadie i fødslen. Herunder tilstedeværelse af og intensitet af pressetrang, fornemmelser i andet stadie og fødselshjælperes rolle i pressefasen (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:192). Forskerne ønskede at høre fra kvinderne selv, hvordan andet stadie føltes og hvad der hjalp eller hæmmede dem (ibid.193). De oplyser ikke direkte hvordan de definerer eller afgrænser andet stadie, men nævner dog, at optagelserne af fødslerne startede, når kvinden enten oplevede spontan pressetrang eller det blev vurderet at orificium var fuldt dilateret (ibid:193). Forskerne præsenterer deres teori som citater fra lærerbøger om, hvordan andet stadie føles, men bemærker, at der ikke er generel konsensus herimellem. De mener, at der i obstetrisk faglitteratur ikke findes noget om, hvordan kvinderne selv oplever andet stadie (ibid:192). Dette er forskernes argument for, at deres forskningsspørgsmål er relevant for obstetrisk klinisk praksis. 16

17 Vi finder spørgsmålet, om hvordan fødende oplever andet stadie, er relevant for vores praksis som jordemødre, da det primært er jordemødre som skal støtte kvinden i den situation. Vi vurderer derfor forskningsspørgsmålet som værende validt Forskernes for-forståelse Forskerne gør ikke rede for deres for-forståelse, men der kan argumenteres for, at den har haft mindre betydning for deres resultater, da de har været opmærksomme på at kvinderne fortalte med deres egne ord, uden at de stillede tematiserede spørgsmål (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:194). Da forskerne har sundhedsuddannelser, må man antage, at de er i stand til at forske relevant. Man må gå ud fra at de er beskæftiget inden for det obstetriske felt, og dermed har relevant viden på området. At forskerne har udeladt at beskrive deres egne for-forståelser, kan skyldes pladsmangel i publikationen, eller at de forskellige videnskabelige tidsskrifter stiller forskellige krav til hvorvidt forskerne skal redegøre for deres for-forståelser (Lindahl og Juhl:18,21). Det sænker validiteten af studiet, at forskerne ikke har redegjort for deres forforståelser Udvælgelse af materiale (Nina) Forskerne har ikke tydeligt begrundet baggrunden for deres udvælgelse af informanter, men det virker rimeligt, at de afgrænser sig til normale ukomplicerede gravide og fødende, som kan tale og forstå samme sprog som forskerne selv. Informanterne blev inviteret til deltagelse i studiet ved indlæggelse på hospitalet, fødeklinik eller hvis deres fødsel var blevet videofilmet af en ven eller et familiemedlem. De informanter, som indvilgede i at få filmet deres fødsel, blev bedt om at deltage i et interview post partum, hvor de skulle se optagelserne af deres presseperiode og diskutere denne. Deltagerne fik at vide, at de kunne trække sig fra studiet, på et hvilket som helst tidspunkt. Deltagere er udvalgt i forhold til forskningsspørgsmålet, da de er sammensat af fødende, hvis etniske sammensætning sandsynligvis afspejler befolkningen; både førstegangs- og fleregangsfødende er repræsenteret; ca. 2/3 har modtaget fødselsforberedelse; kvinderne modtog alle niveauer af smertelindring og fordelingen af de forskellige typer 17

18 fødselshjælpere og fødesteder må antages at afspejle virkeligheden i USA, hvor studiet fandt sted (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J. 1990:195). Udvælgelsen af informanterne vurderes valid, da de repræsenterer et bredt udsnit af fødende kvinder Metode og design (Nina) Forskerne har benyttet kvalitativ metode til at belyse deres forskningsspørgsmål. De har i deres interviews af kvinderne anvendt en interviewguide med åbne spørgsmål uden fast rækkefølge eller fast struktur. Dette betyder, at de har foretaget semi-strukturerede interviews, idet de startede med at gå ud fra interviewguiden og følgende tilrettelagde deres spørgsmål efter informanternes individuelle svar. De benyttede fænomenologisk metode, idet de indhentede kvindernes egne subjektive fortællinger (Birkler 2005:108). Kvinderne blev interviewet inden for seks måneder efter fødslen, oftest tre til seks uger post partum, dog en enkelt tre år efter fødslen. Med undtagelse af fem kvinder, som fødte hjemme, havde kvinderne ikke set optagelserne af fødslen inden interviewet. Kvinderne blev interviewet i to timer, hvor de blev opfordret til at tale om den fysiske oplevelse, følelser og den støtte de fik af deres fødselshjælpere. Forskerne ønskede at få kvinderne til at beskrive oplevelsen med egne ord og finde ud af, hvad kvinderne selv fremhævede. Der blev stillet åbne spørgsmål til forskellige overordnede temaer efter interviewguiden, og alt efter hvad kvinderne talte om, blev der stillet mere fokuserede spørgsmål til netop det (ibid:194). Der nævnes ikke, hvor forskerne interviewede kvinderne henne, om det var i kvindernes egne hjem, eller et andet sted, eller om dette eventuelle andet sted, var det samme sted for alle kvinderne. Dette kan have indflydelse på, hvor frit kvinderne har talt, da det kan antages, at man føler sig tryggere i eget hjem. Det nedsætter den interne validitet, at der ikke redegøres for hvor interviewene har fundet sted, eller hvilken betydning dette kan have haft for besvarelserne Databearbejdningsmetoder (Janni) Forfatterne har anvendt Grounded Theory, der som tidligere beskrevet, er en analyseteknik hvor teori genereres ud fra data. Interviewene af kvinderne blev 18

19 transskriberet og kodet med et computerprogram kaldet The Ethnograph, som fandt nogle gennemgående temaer. Forskerne fandt temaet at presse som værende det mest gennemgående og derefter blev det yderligere delt op i underkategorier som var; følelsen af at presse, tilstedeværelse af pressetrang, presseteknikker, kvindens lyde, stillinger de brugte, informationsbehov relateret til at presse og fødselshjælperens hjælpsomhed. Det var dog ikke alle kvindernes udtalelser, der kunne blive kategoriseret i henhold til hver underkategori, men et væsentligt antal kunne (McKay, S.; Barrows, T.; Roberts, J.:1990:194). Vi har ikke kendskab til computerprogrammet, som er blevet anvendt til databearbejdningen, men vi må antage at dette er pålideligt. Yderligere må man forvente, at et computerprogram er systematisk og objektiv i sin dataanalyse og at dette er en fordel for den interne validitet. Det er ikke beskrevet i artiklen, men da der er angivet tre, som har været med til at udføre studiet, må man antage, at der er anvendt forskertriangulering. Dette er yderligere med til at øge validiteten, da der dermed er flere forskere til at deltage i indsamlingen og analysen af data (Malterud 2003:189) Resultater (Janni) Forskerne har, som tidligere nævnt, behandlet deres data ved hjælp af kodning i et computerprogram. Programmet har i kodningen kategoriseret nogle gennemgående temaer under det overordnede tema at presse. Det er ikke beskrevet i artiklen, at forfatterne opnåede datamætning, men man må gå ud fra, at de har opnået datamætning, da der ikke fremkom nye temaer. Det fremgår i artiklen, at hele datamaterialet blev analyseret ved hjælp af computerprogrammet, og det øger dermed validiteten af resultaterne. Forskerne præsenterer resultaterne i procenter og alle perspektiver fremhæves. Resultaterne er også suppleret med citater fra kvinderne, og disse belyser forskellene i kvindernes oplevelser (ibid: ). Det er altså tydeliggjort, at alle perspektiver er taget i betragtning og det øger dermed validiteten af resultaterne. 19

20 6.1.6 Diskussion og konklusion (Janni) Vi finder at diskussionsafsnittet i studiet er mangelfuldt. Der nævnes ingen svagheder eller styrker ved undersøgelsens design og metode, og det diskuteres ikke, hvordan den valgte metode i studiet kan have haft betydning for resultaternes udfald. Den fundne empiri holdes ikke op imod den lærebogsteori, som forskerne præsenterede i artiklen, og der er ingen kritisk vinkel på resultaterne. Konklusionen er en del af diskussionsafsnittet. Vi finder konklusionen mangelfuld, da de mangler at samle op på deres resultater og at man implicit i teksten skal udlede hvad de konkluderer. Dette nedsætter den interne validitet, men vi anser dog stadig studiet som brugbart, da deres resultater er valide Konklusion på studiets interne validitet (Janni) Forskningen vurderes at kunne besvare forskernes forskningsspørgsmål, da de har brugt valide kvalitative metoder og benyttet en fænomenologisk tilgang. På trods af enkelte mangler som for eksempel, at det ikke beskrives, hvor interviewene har fundet sted, og at diskussionen og konklusionen er mangelfulde, vurderer vi at artiklen er valid og kan anvendes i vores projekt Konklusion på studiets eksterne validitet (Nina) Studiet er lavet i USA, et vestligt land med moderne obstetrisk praksis og et veludviklet sygehusvæsen, hvilket på trods af forskelle fra det danske system, kan formodes sammenligneligt hermed. Dette bidrager til studiets eksterne validitet. Da studiets informanter ikke er sammensat indenfor nogen bestemt kategori af kvinder eller minoriteter, mener vi at forskernes resultater kan forventes overførbare til andre grupper af fødende kvinder i USA. Det amerikanske sundhedsystem er moderne og veludviklet, hvilket gør det sammenligneligt med det danske sundhedsvæsen. Vi mener derfor, at kunne antage, at studiets resultater er overførbare til Danmark. På baggrund af ovenstående konkluderer vi, at den eksterne validitet af studiet er høj. 6.2 Generering af egen empiri I følgende afsnit vil vi præsentere vores overvejelser omkring den empiri vi selv har genereret. Derefter vil vi gennemgå vores spørgeskemaundersøgelse metodekritisk med 20

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Det er meget intuition, tænker jeg

Det er meget intuition, tænker jeg Det er meget intuition, tænker jeg Et kvalitativt bachelorprojekt om, bagvedliggende årsager til jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Bachelorprojekt Modul 14

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Når fødslen sætter spor

Når fødslen sætter spor Når fødslen sætter spor - Et bachelorprojekt om kvindens oplevelse af det traumatiske fødselsforløb og jordemoderens støtte til bearbejdning heraf Foto: privat Anna Sofie Lindholm JM11S110 Mathilde Bruun

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tidlig udskrivelse! En barselsoplevelse

Tidlig udskrivelse! En barselsoplevelse Indholdsfortegnelse 0.0 Dansk resumé... 3 0.1 English summery... 4 1. Indledning... 5 2. Problemformulering... 7 2.2 Problemafgrænsning... 7 3. Metode... 8 3.1 Projektets fremgangsmåde... 8 3.2 Videnskabsteori...

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Et stigende ønske kræver stigende opmærksomhed

Et stigende ønske kræver stigende opmærksomhed University College Syddanmark Modul 14 Et stigende ønske kræver stigende opmærksomhed Den førstegangsfødendes ønske om kejsersnit - en jordemoderfaglig problemstilling Kejsersnit er mere sikkert end at

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Lykkelige omstændigheder? - En jordemoderfaglig indsats for depressionsramte gravide i specialkonsultationen

Lykkelige omstændigheder? - En jordemoderfaglig indsats for depressionsramte gravide i specialkonsultationen 1. Indledning Danskerne er verdens lykkeligste folk! Dette konkluderes endnu engang i en ny rapport, der har taget temperaturen på lykkefølelsen verden over (FN 2012). Omverdenen kender altså Danmark som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Graviditet og Seksualitet

Graviditet og Seksualitet Graviditet og Seksualitet Samtalen om seksualitet i jordemoderkonsultationen Helle Jørgensen Studienr. J10V125 Holdnr. JM11V Modul 14 Bachelor projekt 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse 11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Resumé. Emneord: PTSD, Jordemoder, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Efterfødselsreaktioner, Fødsel.

Resumé. Emneord: PTSD, Jordemoder, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Efterfødselsreaktioner, Fødsel. Resumé Tekstidentifikation: Titel: PTSD en overset efterfødselsreaktion. Jordemoderens forebyggende rolle. Forfattere: Stine Marie Hansen, og Annika Frøkjær Pedersen. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Forløsningsmetode efter en sphincterruptur Et informeret valg

Forløsningsmetode efter en sphincterruptur Et informeret valg Forløsningsmetode efter en sphincterruptur Et informeret valg Studienr.: J10S129 Holdnummer J11v Vejleder: Kirsten Illum Anslag: 95.121 Dato: 02-06-2014 Projektet må udlånes 14. moduls eksamensprojekt

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. 1 Li Thies-Lagergren er medfvorfatter til en artikel, som har publiceret

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Fra fotograf til fødselshjælper Fædres fødselsoplevelser i relation til jordemoderfaglig omsorg

Fra fotograf til fødselshjælper Fædres fødselsoplevelser i relation til jordemoderfaglig omsorg 1.0 INDLEDNING Han har været væk, til grin, tilovers og ind imellem til besvær. Først for et kvart århundrede siden fik far første parket til fødslens drama, og sin faste plads dér har han ikke tænkt sig

Læs mere

Bachelorprojekt modul 14

Bachelorprojekt modul 14 Mødet mellem jordemoderen og ikke-vestlige kvinder i jordemoderkonsultationen hvad er problemet? Udarbejdet af: Hosai Shah Mahmood JM11S127 Louise Cecilie Sabransky JM13V100 Tine Mohrsen JM11S107 Vejleder:

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad bestemmer over dig?

Hvad bestemmer over dig? Hvad bestemmer over dig? http://www.dalum-larsen.dk University College Syddanmark Jordemoderuddannelsen Hold JM10V 14. modul 20 ECTS-Point Vejleder: Anne-Louise Karstoft Klein Udarbejdet af: Afleveret

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB

ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB ETIK OG JORDEMODERKUNDSKAB Et bachelorprojekt omhandlende standardisering og individualitet i praksis på baggrund af implementeringen af Early Warning Score Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul,

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Epidural analgesi. En oplevelse værd? University College Syd Danmark Jordemoderuddannelsen Modul 1

Epidural analgesi. En oplevelse værd? University College Syd Danmark Jordemoderuddannelsen Modul 1 Epidural analgesi University College Syd Danmark Jordemoderuddannelsen Modul 1 En oplevelse værd? Et bachelorprojekt om håndtering og udfordringer ved epidural analgesi University College Syddanmark Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt

Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt http://www.newyorker.com/news/news-desk/the-legitimate-children-of-rape Skrevet af: Karina Skovby Villadsen (jm11s109),

Læs mere

En for tidlig start på livet

En for tidlig start på livet - Et bachelorprojekt om jordemødres mulighed for at støtte kvinden, der har født meget prætermt Foto: Bjarke Ørsted University College Syddanmark Jordemoderuddannelsen Hold JM12V 14. modul 20 ECTS-Point

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske

Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske - et bachelorprojekt om efterfødselssamtalen efter en traumatisk fødselsoplevelse Foto: www.google.dk Carina Bettina Lindholt Sara Gaarde Knudsen

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

1. INDLEDNING 3 2. PROBLEMFORMULERING 6 3. PROBLEMAFGRÆNSNING 6

1. INDLEDNING 3 2. PROBLEMFORMULERING 6 3. PROBLEMAFGRÆNSNING 6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. PROBLEMFORMULERING 6 3. PROBLEMAFGRÆNSNING 6 4. BEGREBSAFKLARING 7 4.1 UDVIKLINGEN I FØDSELSHJÆLPEN 7 4.2 OBSTETRISK AFDELING 7 4.3 DEN NORMALE FØDSEL 7 5. METODEAFSNIT

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft

Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft Karina Dahl Andersen JM10V128 Stine Ehmsen Roager JO8119 Hold: JM10V modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Vejleder: Birgitte Follman Afleveringsdato:

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Den søde ventetid. Et humanistisk bachelorprojekt om kvinders oplevelse af fysiologiske forandringer under graviditet

Den søde ventetid. Et humanistisk bachelorprojekt om kvinders oplevelse af fysiologiske forandringer under graviditet Den søde ventetid Et humanistisk bachelorprojekt om kvinders oplevelse af fysiologiske forandringer under graviditet Helle Christensen, JM11F107 Majken Hjerrild Bertelsen, JM11F115 Modul 14 JM11V Jordemoderuddannelsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere