Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger."

Transkript

1 Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Slutrapport for ELFORSK-projekt DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg R ISBN

2 2

3 . Slutrapport for ELFORSK-projekt Jacob Birck Laustsen Kjeld Johnsen 3

4 Forord Nærværende rapport er den faglige rapportering af projektet Udvikling af værktøjer til fremme af energieffektiv anvendelse af solafskærmninger, Projekt nr , støttet af ELFOR/Dansk energi Net. Projektet er udført i samarbejde med SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og SOLA, brancheforeningen af solafskærmningsfabrikanter i Danmark, repræsenteret ved Blendex A/S og Jyllands Markisefabrik A/S. Rapporten beskriver metoder til at karakterisere solafskærmninger og bestemme deres energimæssige og optiske egenskaber. I forbindelse med projektet er der udviklet to beregningsværktøjer til vurdering af solafskærmningers effekt på indeklima, dagslysforhold og energiforbrug i bygninger. Det ene beregningsværktøj er velegnet i den tidlige skitsefase mens det andet anvendes i detailprojekteringen af bygninger. Til sammen udgør de et solidt projekteringsgrundlag, som vil fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Kgs. Lyngby, marts

5 Sammenfatning Denne rapport omhandler metoder til karakterisering af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på energiforbrug og indeklima og dagslys i bygninger. I bygninger med store vinduespartier eller glasfacader vil der ofte opstå problemer med overtemperaturer pga. et betydeligt solindfald som opvarmer bygningen. For at leve op til bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug kan overtemperaturproblemet sjældent løses med køling og/eller ventilation alene. Derfor er der brug for mere energirigtige løsninger og her er anvendelse af effektiv solafskærmning ofte den bedste løsning på overtemperaturproblemet. Det er vigtigt at tænke solafskærmningen ind i den tidlige designfase, da solafskærmning er en del af bygningens udtryk, og den har stor indflydelse på energiforbrug og indeklima. Derfor er det også nødvendigt at kunne karakterisere solafskærmningers egenskaber og inddrage dem i bygningssimuleringsværktøjer på en retvisende måde for at bestemme den reelle effekt på bygningens energiforbrug og indeklima. Målet med projektet har været at udvikle to beregningsværktøjer som skal udgøre et solidt projekteringsgrundlag for arkitekter og ingeniører til energirigtigt valg af solafskærmninger i forbindelse med design og projektering af bygninger. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en metode til at bestemme, dokumentere og viderebehandle de optiske og energimæssige egenskaber for solafskærmninger. Karakteriseringen af solafskærmninger baseres på data fra målinger eller oplyst fra producenten, hvoraf de vigtigste er solenergi- og lystransmittans samt reflektans. Disse data indlæses i programmet WIS, som kan beregne optiske og termiske egenskaber for et system bestående af en kombination af den aktuelle rude og solafskærmning. Resultaterne fra WIS bruges som input i to nye beregningsværktøjer udviklet i forbindelse med projektet, som bruges til vurdering af solafskærmningers effekt på bygningers energiforbrug og indeklima. En omfattende undersøgelse af markedet har vist, at solafskærmningsproducenterne kun kan levere produktdata i begrænset form. Det er således normalt ikke muligt at få oplyst data spektralt fordelt dvs. transmittans og reflektans fordelt på forskellige bølgelænger, som ellers er optimalt for at gennemføre detaljerede beregninger i WIS af deres egenskaber. For at validere de oplyste værdier, er der foretaget detaljerede målinger af de karakteristiske egenskaber af et mindre antal typiske solafskærmninger i DTU s goniospektrofotometer. Sammenligning af de oplyste værdier og målte værdier viste, at der er god overensstemmelse for de fleste, mens nogle få afviger noget. På baggrund af vurdering af målemetoden, som solafskærmningsproducenterne normalt anvender, er det dog vurderet, at de produktdata, som producenterne leverer, er gode nok og kan bruges i beregningerne. Der er udviklet et nyt beregningsprogram LightCalc som kan simulere dagslysforhold i bygninger. Programmet er lavet som en integreret del af bygningssimuleringsprogrammet BuildingCalc (BYG.DTU, 2004). BuildingCalc/LightCalc er velegnet til på en simpel måde et regne på energiforbrug, indeklima og dagslysforhold i bygninger med solafskærmning i facaden, idet der tages hensyn til solafskærmningens dynamiske egenskaber, som varierer time for time over året. På den måde kan programmet bruges i den indledende fase til at vælge den mest optimale solafskærmning med henblik på energibesparelser herunder elbesparelser til ventilation og kunstig belysning. 5

6 Bygningssimuleringsprogrammet BSim,( SBi, 2007) som i udstrakt grad anvendes i bygningsprojekteringen i dag er blevet udbygget, så det kan håndtere solafskærmninger mere realistisk. Der er udviklet nye styrerutiner for solafskærmninger, som gør beregninger med solafskærmninger mere retvisende, idet det nu er muligt at regulere solafskærmninger dynamisk efter forskellige principper. I tidligere versioner af BSim programpakken var beskrivelsen af en solafskærmning begrænset til angivelse af en fast afskærmningsfaktor. I den nye version kan afskærmningsfaktoren varieres, både efter afskærmningens indstilling (fx lamelhældning på en persienne) og efter tiden på dagen og året. For hver time i året, som simuleres med BSim beregnes hvordan afskærmningsfaktoren eller g-værdien (den totale solvarmetransmittans) for det samlede system varierer henover dagen og året. De udviklede beregningsværktøjer giver bygningsprojekterende bedre muligheder for at optimere solafskærmningers integrering i facaden, hvilket kan føre til besparelser til opvarmning, ventilation, køling og belysning. Til sammen udgør de to værktøjer et solidt projekteringsgrundlag, som vil fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. 6

7 Indhold Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indhold Indledning Baggrund Formål Solafskærmningstyper og placering Typiske solafskærmningstyper Solafskærmningers effektivitet g-værdi Solafskærmningsfaktor Optiske data for solafskærmninger Spektralfordeling og spektrale værdier Integrerede værdier Optiske egenskabers afhængighed af indfaldsvinklen Profilvinkel Dagslys Dagslysfaktor Metode til karakterisering af solafskærmninger Måling af solafskærmningers egenskaber Målemetode Målinger på Screens Målinger på persienner og lameller Data leveret af producenter WIS (Window Information System) Validering af metoden og WIS Data for ruden Data for solafskærmningen Resultater af måling på rude og solafskærmningssystem Resultater af beregning på rude og solafskærmningssystem i WIS LightCalc Teoretisk grundlag Behandling af ruder og solafskærmning Oversigt over typiske solafskærmningers egenskaber BSim Beskrivelse af solafskærmning og nye reguleringsformer i BSim Regulering efter solindfald og temperatur, SolarCtrl Regulering efter lysføler på facaden, SensorCtrl Regulering med lameller efter solindfald og direkte solstråling, BlindCtrl Cut-off styring Regulering efter blændingsforhold og belysningsstyrke, GlareCtrl Konklusion Referencer Bilag 1. Standarddokumentationsform for solafskærmninger Bilag 2. Simple tool to evaluate the impact of daylight on building energy consumption Bilag 3. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Bilag 4. Solafskærmningers egenskaber Bilag 5. Producenter af solafskærmningsprodukter

8 1 Indledning 1.1 Baggrund Facadens udformning er meget afgørende for det resulterende energiforbrug og indeklima i bygninger. I bygninger med store glasarealer i facaden vil det store solindfald medføre et stort behov for ventilation og køling for at undgå overtemperaturer i bygningen. Elforbruget til ventilation og køling kan reduceres betydeligt ved anvendelse af effektiv solafskærmning. Solafskærmning er derfor et vigtigt element i facaden, og med indførelsen af bruttoenergiramme, som inkluderer elforbrug til ventilation, køling og belysning, samt en skærpelse af energibestemmelserne med % i Bygningsreglementet, må det forudses, at solafskærmninger vil få en væsentlig øget rolle i fremtidens facadeudformning. Imidlertid findes der i dag hverken tilstrækkelige data eller beregningsværktøjer, der på tilfredsstillende vis kan beregne den optimale anvendelse og energimæssige effekt af solafskærmninger. De værktøjer som normalt benyttes i dag er utilstrækkelige, og benytter som udgangspunkt faste værdier for sol- og lystransmittans. De tager således ikke hensyn til at disse værdier afhænger af den aktuelle kombination med rudetype, ligesom de ikke tager hensyn til, at afskærmningens egenskaber ændrer sig over døgnet og året. De eksisterende værktøjer er derfor uegnede som beslutningsredskab for reguleringsformer og for helhedsvurderinger af solafskærmningers indflydelse på energimæssige og indeklimamæssige forhold i bygninger. F.eks. er der behov for at kunne bestemme solafskærmningens indflydelse på dagslysforholdene i bygningen time for time for at vurdere behovet for kunstig belysning. Desværre oplyser producenter og leverandører af solafskærmninger kun produktdata i meget begrænset form. Generelt oplyses kun optiske data som faste værdier for solafskærmningen alene eller i kombination med en standardrude, som sjældent svarer til ruderne der anvendes i et konkret byggeprojekt. For visse solafskærmninger, f.eks. persienner, oplyses som regel en afskærmningsfaktor, som kan variere inden for et interval men stadigvæk i kombination med en standardrude. Disse forsimplede produktdata er ikke tilstrækkelige til anvendelse direkte i bygningssimuleringsprogrammer til at bestemme solafskærmningens effekt på elforbrug indeklima. Der er derfor behov for at udvikle en metode til på en mere retvisende måde at karakterisere solafskærmningers egenskaber med henblik på anvendelse i simuleringsprogrammer i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Ved projekteringen har arkitekter og ingeniører brug for en type værktøjer, som kan benyttes i den tidlige fase af projekteringsforløbet, hvor overordnede beslutninger om placering samt bygnings- og facadeudformning træffes. Senere i projekteringsforløbet er der brug for værktøjer til detailanalyser og beslutninger om styringsstrategier med henblik på optimering af lysforhold, solvarmereduktion, etc. Der er således behov for at udvikle bedre beregningsværktøjer, som er bedre egnede til at regne på solafskærmningers egenskaber og indflydelse på energiforbrug og indeklima i bygninger. 1.2 Formål Formålet med projektet er at udvikle to beregningsværktøjer som håndterer solafskærmninger korrekt og realistisk i forbindelse med beregning af solafskærmningers indflydelse på energiforbrug og indeklima i bygninger. Beregningsværktøjerne skal sammen med data for et antal 8

9 solafskærmninger udgøre kernen i et solidt projekteringsgrundlag til arkitekter og ingeniører, som kan anvendes i den tidlige skitsefase og i detailprojekteringen, og på den måde give de projekterende bedre muligheder for at optimere solafskærmningers integrering i facaden. Målet er, at de udviklede værktøjer skal være effektive og brugervenlige, således at de kan bruges direkte i projekteringen af nye bygninger og på den måde medvirke til en mere udbredt anvendelse af solafskærmninger med tilhørende elbesparelser til følge. Med de udviklede værktøjer skal det være muligt at vælge de energimæssigt bedste solafskærmninger til en konkret bygning og dermed opnå et godt indeklima uden overtemperaturer samtidig med at energiforbruget minimeres. 9

10 2 Solafskærmningstyper og placering Formålet med at anvende solafskærmninger er primært at reducere solindfaldet gennem vinduer/glasfacade for at undgå overophedning af bygningen, samt at kontrollere sollysindfaldet for at få gode dagslysforhold og undgå blænding og ensidig lyspåvirkning. Gevinsten ved at anvende solafskærmning i kontorer mv. er først og fremmest, at der kan opnås bedre termisk og optisk komfort samtidig med el-besparelse pga. en reduktion af ventilations- eller kølebehovet i perioder med meget solskin. Med de skærpede energikrav i bygningsreglementet vil det således ofte være nødvendigt at anvende effektiv solafskærmning for at opfylde energirammen i for eksempel kontorbygninger, som ofte har et stort kølebehov. Solafskærmninger vil dog også afhængig af typen påvirke dagslysforholdene og dermed elforbruget til kunstig belysning. Solafskærmninger kan groft opdeles i: Solafskærmende glas, hvor selve ruden virker solafskærmende i kraft af belægning på glasset eller gennemfarvning af glasset. Selvstændige mekaniske elementer (med varierende soltransmittans), f.eks. persienner, rullegardiner, markiser etc. I dette projekt er der primært fokuseret på den sidste kategori som yderligere kan opdeles efter deres placering i konstruktionen, idet solafskærmninger kan placeres: Indvendigt Mellem glassene i ruden, integreret Udvendigt Når solens stråler rammer ruderne i en bygning vil størstedelen af strålingen (afhængig af rudens transmittans) transmitteres ind i bygningen, hvor den omdannes til varme. Da den langbølgede varme fra rummet ikke kan passere ruderne igen, betyder det således, at solenergien slipper ind i rummet men kan ikke komme ud igen, hvorved rummet opvarmes. Den bedste solafskærmende effekt af solafskærmninger opnås derfor ved udvendig placering af afskærmningen, idet solstrålingen afskærmes allerede inden den når ruden og derfor ikke transmitteres ind i rummet. Ved indvendigt placeret solafskærmning opnås kun en begrænset solafskærmende effekt, fordi solstrålerne når at passere ruden inden de bremses af afskærmningen. Når solstrålingen først har passeret ruden, vil størstedelen af energiindholdet afgives til rummet som varme, uanset om der f.eks. er monteret indvendige gardiner, da de absorberer en stor del af solenergien og afgiver den til rummet, og en del af den stråling som reflekteres af solafskærmningen bliver tilbagereflekteret ind igen af ruden. Hvis den indvendige solafskærmning har en høj reflektans vil en del af solstrålingen dog sendes direkte ud igen. Betydningen af placeringen af solafskærmning er illustreret på Figur 1. 10

11 Figur 1. Betydningen af solafskærmningers placering. 2.1 Typiske solafskærmningstyper De mest anvendte typer af solafskærmninger er Persienner (Figur 2) Lameller (Figur 2) Rullegardiner/screen (Figur 3) Gardiner Plissegardiner Markiser Figur 2. Eksempler på persienner eller lameller placeret hhv. ude, i mellem glassene og inde. Figur 3. Eksempler på rullegardiner/screens placeret hhv. ude, i mellem glassene og inde. 11

12 3 Solafskærmningers effektivitet Ved beregninger og vurderinger af de termiske forhold i en bygning har man behov for at kunne sammenligne virkningen af forskellige solafskærmningsløsninger, enten det er sammenligning af forskellige afskærmninger eller sammenligning af forskellige rude- og afskærmningskombinationer. Som mål for en solafskærmnings effektivitet anvendes normalt to forskellige begreber, der begge beskriver hvor meget solstråling, der passerer et givet vinduessystem (rude + solafskærmning), nemlig afskærmningsfaktoren og g-værdien. Både afskærmningsfaktoren og g-værdien angives for en strålingsretning vinkelret på ruden. 3.1 g-værdi g-værdien (den totale solenergitransmittans) angiver hvor stor en andel af solstrålingen der transmitteres gennem et vinduessystem bestående af solafskærmning og den aktuelle rude i forhold til solstrålingen, der rammer vinduessystemet udvendig. g-værdien anvendes således normalt ikke om solafskærmningen alene. g-værdien angives som transmittansen for en strålingsretning vinkelret på vinduessystemet. 3.2 Solafskærmningsfaktor Den mest almindelige størrelse til beskrivelse af en solafskærmnings effektivitet er afskærmningsfaktoren som er et udtryk for, hvor stor en andel af solstrålingen et givet vinduessystem (rude plus afskærmning) lader passere i forhold til, hvor meget der passerer en referencerude. Jo mindre afskærmningsfaktor jo bedre afskærmning (betegnelsen er således noget misvisende). I Danmark beregnes afskærmningsfaktoren i forhold til en almindelig to-lagsrude, som regnes at have en total solenergitransmittans (g-værdi) på 0,76. I visse lande, bl.a. England anvendes en et-lagsrude som reference, og g-værdien for denne sættes til 0,87. Da afskærmningsfaktoren afhænger af, hvilken reference der anvendes, må sammenligninger mellem forskellige solafskærmninger naturligvis ske på grundlag af samme reference. Forholdene omkring afskærmningsfaktoren kompliceres yderligere ved, at traditionelle termoruder stort set ikke anvendes mere, idet de ikke opfylder energikravene i Bygningsreglementet. I dag anvendes altid mindst én energibelægning (lavemissionsbelægning), og til kontorog erhvervsbyggeri ofte også en solafskærmende belægning. Effektiviteten af en given solafskærmning i kombination med en energirude eller en solafskærmende rude bør derfor beregnes i forhold til den aktuelle rudetype. Hvis eksempelvis den samlede g-værdi for en persienne og en almindelig termorude er 0,40, vil afskærmningsfaktoren for persiennen alene være 0,40/0,76 = 0,52 (altså med den traditionelle referencerude, og den værdi man normalt vil finde ved tabelopslag). Anbringes den samme persienne bag en solafskærmende energirude med to belægninger, med en g-værdi på 0,41 og en U-værdi på 0,7 W/m²K, vil den transmitterede solvarme blive mindre. Den samlede g-værdi kan måles eller beregnes til 0,31, og for persiennen alene er afskærmningsfaktoren derfor 0,31/0,41 = 0,75 (med den aktuelle reference). Persiennens afskærmende effekt er altså væsentlig mindre bag den solafskærmende rude. Hvis man ukritisk benytter persiennens afskærmningsfaktor med standard referenceruden vil det resulterende solindfald blive undervurderet med 48 %, idet den samlede g-værdi da fejlagtigt vil blive beregnet til 0,41 0,52 = 0,21, i stedet for den korrekte værdi på 0,31. På trods af ovenstående kan afskærmningsfaktoren ofte være god nok til at sammenligne forskellige produkter generelt. Men den er ikke detaljeret nok til at beskrive de virkelige forhold i et konkret byggeprojekt, idet den som nævnt afhænger af den aktuelle rude og endvidere varierer over døgnet og året pga. solens varierende position på himlen. Derfor bør afskærmningsfaktoren kun bruges til en overslagsmæssig sammenligning af forskellige solafskærm- 12

13 ningsprodukter. Ved mere konkrete vurderinger bør g-værdien, som medregner den aktuelle rude, anvendes og ved en detaljeret årssimulering af solafskærmningens effekt skal der tages højde for at g-værdien varierer som funktion af solens position og solafskærmningens indstilling (fx lamelhældning i persienne). 13

14 4 Optiske data for solafskærmninger For at kunne bestemme de optiske og energimæssige egenskaber for solafskærmninger når de anvendes i en bygning er det nødvendigt at kende de optiske data for solafskærmningen i kombination med den aktuelle rudetype. Disse egenskaber kan enten beregnes eller måles for det aktuelle specifikke vinduessystem (rude + solafskærmning). Da målinger på det konkrete vinduessystem som regel er meget omfattende og dermed kostbar fortrækkes normalt at beregne sig frem til systemets karakteristiske egenskaber. Data for det specifikke vinduessystem (rude + solafskærmning) bestemmes normalt ved beregning på basis af de grundlæggende optiske data for den aktuelle rude og solafskærmning for sig. De optiske egenskaber for solafskærmninger karakteriseres ved transmittansen (τ), reflektansen (ρ) og absorptansen (α). Da egenskaberne afhænger af solafskærmningens position (f.eks. lamelhældningen i en persienne) anvendes værdierne for selve materialet som solafskærmningen er lavet af, hvorefter egenskaberne for den samlede solafskærmning kan beregnes. Transmittansen er andelen af indfalden solstråling, som transmitteres gennem materialet. Reflektansen er andelen af indfalden solstråling, som reflekteres væk fra materialet og absorptansen er andelen af indfalden solstråling, som absorberes i materialet. Summen af transmittans, reflektans og absorptans er altid 100 % (ρ+α+τ=1). Ofte opgives kun transmittans og reflektans da absorptans derudfra kan beregnes. 4.1 Spektralfordeling og spektrale værdier De tre størrelser, transmittans, reflektans og absorptans opdeles yderligere i forhold til solstrålingens spektralfordeling i en solenergi -del som gælder for hele solstrålingens spektrum (280 til 2500 nm), en lys -del som gælder for den synlige del af solstrålingens spektrum (380 til 780 nm) og endelig en UV -del som gælder for den ultraviolette del af solstrålingens spektrum (280 til 380 nm). Der ses normalt bort fra områderne under 280 og over 2500 nm da energiindholdet her er minimalt. Det infrarøde område fra 780 til 2500 opgives ikke specifikt men er blot inkluderet i det samlede solenergiområde. Solstrålingens spektralfordeling er vist i Figur 4, hvor fordelingen af solenergi-, sollys- og UV-områderne er markeret. 14

15 Irradiance, W/m 2 μm 2200 Visible Udenfor jordens atmosfære: Extraterrestrial nm, Ved jordoverfladen: air Ground 300 mass nm, ca W/m UV Lys Solenergi Figur 4. Solstrålingens spektralfordeling med angivelse af intervallerne for ultraviolet stråling (UV), synlig stråling (Lys) og den samlede solstråling (Solenergi). I Tabel 1 er energiindholdet i solstråling fordelt på de tre intervaller vist. Tabel 1. Fordelingen af energiindhold i direkte solstråling. Hovedområde Ultraviolet Synligt lys Solenergi Bølgelængde (μm) 0,28-0,38 0,38-0,78 0, Fordeling uden for atmosfæren 6% 48% 100% Fordeling ved jordoverfladen 2% 48% 100% De spektrale værdier for transmittans og reflektans for solafskærmninger bestemmes ved detaljerede målinger. Typisk måles data i intervaller på 5 nm. I nærværende projekt er der foretaget målinger i DTU s goniospektrofotometer, se afsnit 6.1. Den mest optimale og detaljerede karakterisering af solafskærmninger opnås ved anvendelse af spektrale data for transmittans og reflektans, da det giver det fuldstændige kendskab til egenskaberne i hele solspektret, som kan være afgørende hvis f.eks. transmittansen er forskellig i det synlige og det infrarøde område. Derudover giver de spektrale data information om solafskærmningen forårsager en farvning af lyset beskrevet ved Ra-indekset. Dette er dog ikke behandlet i projektet og er sjældent relevant i forbindelse med typiske solafskærmninger. For størstedelen af typiske solafskærmninger varierer transmittansen og reflektansen kun i mindre grad over solspektret. 15

16 4.2 Integrerede værdier Da komplet måling af spektralfordelingen af transmittans og reflektans for solafskærmninger er besværlig og tidskrævende, er det desværre normalt kun muligt at få adgang til såkaldte integrerede værdier af transmittans og reflektans fra solafskærmningsproducenterne. I stedet for data fordelt på bølgelængdeintervaller (spektrale værdier) er en integreret værdi, f.eks. transmittansen, en værdi som gælder for hele solspektret, svarende til de spektrale værdier integreret over hele solspektret til et tal. Som regel er data dog delt op i UV, lys og solenergiområderne. Se afsnit Optiske egenskabers afhængighed af indfaldsvinklen Både transmittans, reflektans og absorptans for solafskærmninger afhænger solstrålingens indfaldsvinkel. Det betyder, at afskærmnings effektivitet varierer i forhold til afskærmningens orientering mod verdenshjørnerne og solens position på himlen. Det medfører at afskærmningsfaktoren/g-værdien i realiteten varierer hele tiden over døgnet og året Profilvinkel Da strålingens indfaldsvinkel afhænger af både solhøjde og azimut opererer man med den såkaldte profilvinkel θ defineret som indfaldsvinklen projiceret ind på et vertikalt normalplan til den aktuelle flade. Profilvinklen kan beregnes ud fra solhøjden og forskellen mellem sol- og vægazimut: θ = tan h tan 1 cos γ hvor θ er profilvinklen h er solhøjden γ er solens - væggens azimut På Figur 5 er profilvinklen som funktion af tidspunktet på dagen vist ved forskellige orienteringer af vinduet og for forskellige måneder (den 21. i månederne). Det ses fx, at for orienteringen syd er profilvinklen konstant hele døgnet ved forårs- og efterårsjævndøgn, den 21. marts og 21. september. 16

17 Profilvinkel jun Profilvinkel som funktion af tidspunkt, syd mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Profilvinkel Profilvinkel som funktion af tidspunkt, syd + 30 jun mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Profilvinkel jun Profilvinkel som funktion af tidspunkt, vest mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Figur 5. Eksempler på beregninger af profilvinklens variation over dagen og året ved forskellige orienteringer. Kurverne er optegnet for den 21. i de viste måneder. 17

18 5 Dagslys Et af formålene med at anvende solafskærmninger er at kontrollere og reducere sollyset som kommer ind i bygningen, da det kan give gener i form af blænding. Samtidig kan solafskærmninger også medføre en uønsket reduktion i lysindfaldet på tidspunkter, hvor der er brug for mere dagslys f.eks. når det er overskyet eller i dybe lokaler med stor afstand fra vinduer til selve arbejdspladsen. Dette kan føre til et øget elforbrug til kunstig belysning. Med variabel solafskærmning og en god styring kan problemet dog minimeres. 5.1 Dagslysfaktor Dagslyset i et lokale varierer i takt med belysningen udendørs, og samtidig bevirker vinduernes placering, at der er variation af lyset fra sted til sted i rummet. Derfor anvendes en relativ størrelse, dagslysfaktoren, DF, som angiver belysningsstyrken på en vandret flade inde i lokalet i forhold til belysningssty rken på en vandret flade uden for i det fri. Der ses bort fra direkte sollys. Princippet for DF er vist i Figur 6. Figur 6. Dagslysfaktoren illustreret for et tidspunkt hvor belysningsstyrken udendørs er lux og 200 indendør, hvilket giver DF = 2 %. (SBI-anvisning 196 (2000)) Dagslysfaktoren er givet ved DF Eindvendig = 100% E udvendig hvor E indvendig er belysningsstyrken målt indendørs i et punkt på et givet plan. [lux] E udvendig er belysningsstyrken målt udendørs i et punkt på et vandret plan. [lux] Da dagslysfaktorer normalt bruges til vurdering af minimumforhold for dagslys, bestemmes den som regel for en overskyet dag, og som grundlag for beregningen anvendes en CIEstandardoverskyet himmel (Commition Internationale de léclairage). Da dagslys er vigtigt for menneskers velbefindende stilles der krav om gode dagslysforhold i f.eks. kontorbygninger. Ifølge bygningsreglementet skal der være en dagslysfaktor på 2 % på arbejdspladserne [BR08 (2008)]. Dagslysforholdene har stor indflydelse på behovet for kunstig belysning, og der kan derfor opnås el-besparelser ved at optimere dagslysudnyttelsen. Da solafskærmninger i høj grad påvirker dagslysindfaldet er det vigtigt at tage hensyn til dem ved bygningssimuleringer for at 18

19 kunne optimere dagslysudnyttelsen og minimere elforbruget til kunstig belysning. Solafskærmninger bør være justerbare, så de kan tilpasses forskellige vejrsituationer for at optimere den solafskærmende effekt på solskinsdage og øge udsynet og dagslysindfaldet når der er brug for det, f. eks i overskyet vejr. Selv på solskinsdage kan aktivering af solafskærmningen pga. for stort solindfald resultere i behov for at tænde det elektriske lys. Med en fornuftig styring af den variable solafskærmning kan den optimale balance mellem reduktion af solindfaldet for at minimere kølebehovet og en god udnyttelse af dagslyset opnås. 19

20 6 Metode til karakterisering af solafskærmninger På baggrund af en omfattende undersøgelse af hvilke data der er tilgængelige for typiske solafskærmninger på markedet og i hvilken form værdierne foreligger, er der udviklet en generel metode til bestemmelse af energimæssige og optiske egenskaber for solafskærmninger og deres indflydelse på energiforbrug, termisk indeklima og dagslysforhold i bygninger. Da solafskærmningers egenskaber og indflydelse på bygninger er komplekse er metoden omfattende og indeholder flere delelementer og hjælpeprogrammer. Karakterisering af solafskærmninger og bestemmelse af deres effekt på indeklima og energiforbrug kan deles op i tre trin: Egenskaber for solafskærmningen alene Egenskaber for solafskærmningen i kombination med den aktuelle rude/facade Beregning af solafskærmningens effekt på indeklima og energiforbrug i en bygning Sidste trin opdeles i a) en indledende simpel beregning til den tidlige skitsefase for at give mulighed for at vælge den rigtige type facade/solafskærmningsløsning fra starten (BuildingCalc/LightCalc, afsnit 7) b) en mere detaljeret beregning hvor facade/solafskærmning optimeres og en velegnet styringsstrategi, som giver gode dagslysforhold og lavt energiforbrug vælges. (BSim, afsnit 9) Metoden baseres på optiske data for solafskærmninger enten målt i f.eks. DTU s Goniospektrofotometer (se afsnit 6.1) eller opgivet af producenterne. De optiske data for solafskærmningen behandles i programmet WIS (se afsnit 6.3), som gør det muligt at karakterisere solafskærmningen i kombination med forskellige ruder. Således beregner WIS de samlede dynamiske egenskaber for vinduessystemer bestående af både rude og solafskærmning. Resultaterne fra WIS indlæses herefter i LightCalc (program udviklet som en del af projektet) som i kombination med BuildingCalc beregner de energimæssige og dagslysmæssige forhold i en aktuel bygning hvor solafskærmningen anvendes. De optiske data for solafskærmningerne anvendes ligeledes som input til BSim som er blevet forbedret med nye beregningsrutiner for solafskærmninger, som bl.a. giver mulighed for at anvende forskellige avancerede styringsprincipper. Den samlede metode til karakterisering af solafskærmninger samt anvendelse af udviklede programmer er beskrevet i en kortfattet vejledning (bilag 3) som kan anvendes af arkitekter og ingeniører m.fl. under projekteringen. 6.1 Måling af solafskærmningers egenskaber Ved anvendelse af DTU s Goniospektrofotometer er der foretaget målinger af transmittansen af udvalgte solafskærmninger leveret af projektdeltagerne fra SOLA Målemetode Målingerne er foretaget vha. DTU s Goniospektrofotometer som beskrives i det følgende. Goniospektrofotometret er et avanceret og unikt måleinstrument til detaljeret måling af ruder og solafskærmningers optiske egenskaber transmittans og reflektans. 20

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi

Læs mere

Alux A/S. Sun & Safe Systems. Holmbladsvej 4-6 8600 Silkeborg. tel +45 70 26 21 40 fax +45 70 26 29 94 alux@alux.dk www.alux.dk

Alux A/S. Sun & Safe Systems. Holmbladsvej 4-6 8600 Silkeborg. tel +45 70 26 21 40 fax +45 70 26 29 94 alux@alux.dk www.alux.dk Sun & Safe Systems Alux A/S Sun & Safe Systems Holmbladsvej 4-6 8600 Silkeborg Sun & Safe Systems tel +45 70 26 21 40 fax +45 70 26 29 94 alux@alux.dk www.alux.dk ALUX er en dansk, veletableret og landsdækkende

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Dokumentation. Vejr10

Dokumentation. Vejr10 Dokumentation Vejr10 Rapporten og værktøjet er udarbejdet af Michael Dahl Knudsen og Steffen Petersen, Aarhus Universitet (2014), som en del af Elforsk projekt 345-002: Energisyndere i lavenergibyggeri.

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer Daylight Visualizer Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign Brug Daylight Visualizer til at styre og visualisere dagslyset let og enkelt Gratis download viz.velux.com God arkitektur fortjener Daylight

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Henrik Sørensen Torben Esbensen

Henrik Sørensen Torben Esbensen Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

HOLME aps.dk. Solafskærmning. Gardiner. Markiser. Gulve. Et professionelt erhvervsindretningsfirma

HOLME aps.dk. Solafskærmning. Gardiner. Markiser. Gulve. Et professionelt erhvervsindretningsfirma Et professionelt erhvervsindretningsfirma HOLME aps.dk Solafskærmning Gardiner Markiser Gulve HOLME aps.dk Solafskærmning Lamelgardiner Har du store vinduer, glasdøre og åbne arealer? Så er lamelgardiner

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energirenovering af en 50 er ejendom. Designmappe. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering. Mads Holten Rasmussen René Bukholt

Energirenovering af en 50 er ejendom. Designmappe. Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering. Mads Holten Rasmussen René Bukholt Energirenovering af en 50 er ejendom Designmappe Diplom Bygningsdesign Architectural Engineering Mads Holten Rasmussen René Bukholt Indholdsfortegnelse Designfase 1 Dagslys og Termisk indeklima Indledning

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Glasfacader i kontorbyggeri

Glasfacader i kontorbyggeri Glasfacader i kontorbyggeri udarbejdet af Christoffer Stampe Specialkursus ved IBE, DTU Forårssemesteret 21 side Nærværende rapport er skrevet under et specialkursus, oprettet i forårssemesteret 22 ved

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere