Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger."

Transkript

1 Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Slutrapport for ELFORSK-projekt DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg R ISBN

2 2

3 . Slutrapport for ELFORSK-projekt Jacob Birck Laustsen Kjeld Johnsen 3

4 Forord Nærværende rapport er den faglige rapportering af projektet Udvikling af værktøjer til fremme af energieffektiv anvendelse af solafskærmninger, Projekt nr , støttet af ELFOR/Dansk energi Net. Projektet er udført i samarbejde med SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og SOLA, brancheforeningen af solafskærmningsfabrikanter i Danmark, repræsenteret ved Blendex A/S og Jyllands Markisefabrik A/S. Rapporten beskriver metoder til at karakterisere solafskærmninger og bestemme deres energimæssige og optiske egenskaber. I forbindelse med projektet er der udviklet to beregningsværktøjer til vurdering af solafskærmningers effekt på indeklima, dagslysforhold og energiforbrug i bygninger. Det ene beregningsværktøj er velegnet i den tidlige skitsefase mens det andet anvendes i detailprojekteringen af bygninger. Til sammen udgør de et solidt projekteringsgrundlag, som vil fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Kgs. Lyngby, marts

5 Sammenfatning Denne rapport omhandler metoder til karakterisering af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på energiforbrug og indeklima og dagslys i bygninger. I bygninger med store vinduespartier eller glasfacader vil der ofte opstå problemer med overtemperaturer pga. et betydeligt solindfald som opvarmer bygningen. For at leve op til bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug kan overtemperaturproblemet sjældent løses med køling og/eller ventilation alene. Derfor er der brug for mere energirigtige løsninger og her er anvendelse af effektiv solafskærmning ofte den bedste løsning på overtemperaturproblemet. Det er vigtigt at tænke solafskærmningen ind i den tidlige designfase, da solafskærmning er en del af bygningens udtryk, og den har stor indflydelse på energiforbrug og indeklima. Derfor er det også nødvendigt at kunne karakterisere solafskærmningers egenskaber og inddrage dem i bygningssimuleringsværktøjer på en retvisende måde for at bestemme den reelle effekt på bygningens energiforbrug og indeklima. Målet med projektet har været at udvikle to beregningsværktøjer som skal udgøre et solidt projekteringsgrundlag for arkitekter og ingeniører til energirigtigt valg af solafskærmninger i forbindelse med design og projektering af bygninger. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en metode til at bestemme, dokumentere og viderebehandle de optiske og energimæssige egenskaber for solafskærmninger. Karakteriseringen af solafskærmninger baseres på data fra målinger eller oplyst fra producenten, hvoraf de vigtigste er solenergi- og lystransmittans samt reflektans. Disse data indlæses i programmet WIS, som kan beregne optiske og termiske egenskaber for et system bestående af en kombination af den aktuelle rude og solafskærmning. Resultaterne fra WIS bruges som input i to nye beregningsværktøjer udviklet i forbindelse med projektet, som bruges til vurdering af solafskærmningers effekt på bygningers energiforbrug og indeklima. En omfattende undersøgelse af markedet har vist, at solafskærmningsproducenterne kun kan levere produktdata i begrænset form. Det er således normalt ikke muligt at få oplyst data spektralt fordelt dvs. transmittans og reflektans fordelt på forskellige bølgelænger, som ellers er optimalt for at gennemføre detaljerede beregninger i WIS af deres egenskaber. For at validere de oplyste værdier, er der foretaget detaljerede målinger af de karakteristiske egenskaber af et mindre antal typiske solafskærmninger i DTU s goniospektrofotometer. Sammenligning af de oplyste værdier og målte værdier viste, at der er god overensstemmelse for de fleste, mens nogle få afviger noget. På baggrund af vurdering af målemetoden, som solafskærmningsproducenterne normalt anvender, er det dog vurderet, at de produktdata, som producenterne leverer, er gode nok og kan bruges i beregningerne. Der er udviklet et nyt beregningsprogram LightCalc som kan simulere dagslysforhold i bygninger. Programmet er lavet som en integreret del af bygningssimuleringsprogrammet BuildingCalc (BYG.DTU, 2004). BuildingCalc/LightCalc er velegnet til på en simpel måde et regne på energiforbrug, indeklima og dagslysforhold i bygninger med solafskærmning i facaden, idet der tages hensyn til solafskærmningens dynamiske egenskaber, som varierer time for time over året. På den måde kan programmet bruges i den indledende fase til at vælge den mest optimale solafskærmning med henblik på energibesparelser herunder elbesparelser til ventilation og kunstig belysning. 5

6 Bygningssimuleringsprogrammet BSim,( SBi, 2007) som i udstrakt grad anvendes i bygningsprojekteringen i dag er blevet udbygget, så det kan håndtere solafskærmninger mere realistisk. Der er udviklet nye styrerutiner for solafskærmninger, som gør beregninger med solafskærmninger mere retvisende, idet det nu er muligt at regulere solafskærmninger dynamisk efter forskellige principper. I tidligere versioner af BSim programpakken var beskrivelsen af en solafskærmning begrænset til angivelse af en fast afskærmningsfaktor. I den nye version kan afskærmningsfaktoren varieres, både efter afskærmningens indstilling (fx lamelhældning på en persienne) og efter tiden på dagen og året. For hver time i året, som simuleres med BSim beregnes hvordan afskærmningsfaktoren eller g-værdien (den totale solvarmetransmittans) for det samlede system varierer henover dagen og året. De udviklede beregningsværktøjer giver bygningsprojekterende bedre muligheder for at optimere solafskærmningers integrering i facaden, hvilket kan føre til besparelser til opvarmning, ventilation, køling og belysning. Til sammen udgør de to værktøjer et solidt projekteringsgrundlag, som vil fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. 6

7 Indhold Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indhold Indledning Baggrund Formål Solafskærmningstyper og placering Typiske solafskærmningstyper Solafskærmningers effektivitet g-værdi Solafskærmningsfaktor Optiske data for solafskærmninger Spektralfordeling og spektrale værdier Integrerede værdier Optiske egenskabers afhængighed af indfaldsvinklen Profilvinkel Dagslys Dagslysfaktor Metode til karakterisering af solafskærmninger Måling af solafskærmningers egenskaber Målemetode Målinger på Screens Målinger på persienner og lameller Data leveret af producenter WIS (Window Information System) Validering af metoden og WIS Data for ruden Data for solafskærmningen Resultater af måling på rude og solafskærmningssystem Resultater af beregning på rude og solafskærmningssystem i WIS LightCalc Teoretisk grundlag Behandling af ruder og solafskærmning Oversigt over typiske solafskærmningers egenskaber BSim Beskrivelse af solafskærmning og nye reguleringsformer i BSim Regulering efter solindfald og temperatur, SolarCtrl Regulering efter lysføler på facaden, SensorCtrl Regulering med lameller efter solindfald og direkte solstråling, BlindCtrl Cut-off styring Regulering efter blændingsforhold og belysningsstyrke, GlareCtrl Konklusion Referencer Bilag 1. Standarddokumentationsform for solafskærmninger Bilag 2. Simple tool to evaluate the impact of daylight on building energy consumption Bilag 3. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Bilag 4. Solafskærmningers egenskaber Bilag 5. Producenter af solafskærmningsprodukter

8 1 Indledning 1.1 Baggrund Facadens udformning er meget afgørende for det resulterende energiforbrug og indeklima i bygninger. I bygninger med store glasarealer i facaden vil det store solindfald medføre et stort behov for ventilation og køling for at undgå overtemperaturer i bygningen. Elforbruget til ventilation og køling kan reduceres betydeligt ved anvendelse af effektiv solafskærmning. Solafskærmning er derfor et vigtigt element i facaden, og med indførelsen af bruttoenergiramme, som inkluderer elforbrug til ventilation, køling og belysning, samt en skærpelse af energibestemmelserne med % i Bygningsreglementet, må det forudses, at solafskærmninger vil få en væsentlig øget rolle i fremtidens facadeudformning. Imidlertid findes der i dag hverken tilstrækkelige data eller beregningsværktøjer, der på tilfredsstillende vis kan beregne den optimale anvendelse og energimæssige effekt af solafskærmninger. De værktøjer som normalt benyttes i dag er utilstrækkelige, og benytter som udgangspunkt faste værdier for sol- og lystransmittans. De tager således ikke hensyn til at disse værdier afhænger af den aktuelle kombination med rudetype, ligesom de ikke tager hensyn til, at afskærmningens egenskaber ændrer sig over døgnet og året. De eksisterende værktøjer er derfor uegnede som beslutningsredskab for reguleringsformer og for helhedsvurderinger af solafskærmningers indflydelse på energimæssige og indeklimamæssige forhold i bygninger. F.eks. er der behov for at kunne bestemme solafskærmningens indflydelse på dagslysforholdene i bygningen time for time for at vurdere behovet for kunstig belysning. Desværre oplyser producenter og leverandører af solafskærmninger kun produktdata i meget begrænset form. Generelt oplyses kun optiske data som faste værdier for solafskærmningen alene eller i kombination med en standardrude, som sjældent svarer til ruderne der anvendes i et konkret byggeprojekt. For visse solafskærmninger, f.eks. persienner, oplyses som regel en afskærmningsfaktor, som kan variere inden for et interval men stadigvæk i kombination med en standardrude. Disse forsimplede produktdata er ikke tilstrækkelige til anvendelse direkte i bygningssimuleringsprogrammer til at bestemme solafskærmningens effekt på elforbrug indeklima. Der er derfor behov for at udvikle en metode til på en mere retvisende måde at karakterisere solafskærmningers egenskaber med henblik på anvendelse i simuleringsprogrammer i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Ved projekteringen har arkitekter og ingeniører brug for en type værktøjer, som kan benyttes i den tidlige fase af projekteringsforløbet, hvor overordnede beslutninger om placering samt bygnings- og facadeudformning træffes. Senere i projekteringsforløbet er der brug for værktøjer til detailanalyser og beslutninger om styringsstrategier med henblik på optimering af lysforhold, solvarmereduktion, etc. Der er således behov for at udvikle bedre beregningsværktøjer, som er bedre egnede til at regne på solafskærmningers egenskaber og indflydelse på energiforbrug og indeklima i bygninger. 1.2 Formål Formålet med projektet er at udvikle to beregningsværktøjer som håndterer solafskærmninger korrekt og realistisk i forbindelse med beregning af solafskærmningers indflydelse på energiforbrug og indeklima i bygninger. Beregningsværktøjerne skal sammen med data for et antal 8

9 solafskærmninger udgøre kernen i et solidt projekteringsgrundlag til arkitekter og ingeniører, som kan anvendes i den tidlige skitsefase og i detailprojekteringen, og på den måde give de projekterende bedre muligheder for at optimere solafskærmningers integrering i facaden. Målet er, at de udviklede værktøjer skal være effektive og brugervenlige, således at de kan bruges direkte i projekteringen af nye bygninger og på den måde medvirke til en mere udbredt anvendelse af solafskærmninger med tilhørende elbesparelser til følge. Med de udviklede værktøjer skal det være muligt at vælge de energimæssigt bedste solafskærmninger til en konkret bygning og dermed opnå et godt indeklima uden overtemperaturer samtidig med at energiforbruget minimeres. 9

10 2 Solafskærmningstyper og placering Formålet med at anvende solafskærmninger er primært at reducere solindfaldet gennem vinduer/glasfacade for at undgå overophedning af bygningen, samt at kontrollere sollysindfaldet for at få gode dagslysforhold og undgå blænding og ensidig lyspåvirkning. Gevinsten ved at anvende solafskærmning i kontorer mv. er først og fremmest, at der kan opnås bedre termisk og optisk komfort samtidig med el-besparelse pga. en reduktion af ventilations- eller kølebehovet i perioder med meget solskin. Med de skærpede energikrav i bygningsreglementet vil det således ofte være nødvendigt at anvende effektiv solafskærmning for at opfylde energirammen i for eksempel kontorbygninger, som ofte har et stort kølebehov. Solafskærmninger vil dog også afhængig af typen påvirke dagslysforholdene og dermed elforbruget til kunstig belysning. Solafskærmninger kan groft opdeles i: Solafskærmende glas, hvor selve ruden virker solafskærmende i kraft af belægning på glasset eller gennemfarvning af glasset. Selvstændige mekaniske elementer (med varierende soltransmittans), f.eks. persienner, rullegardiner, markiser etc. I dette projekt er der primært fokuseret på den sidste kategori som yderligere kan opdeles efter deres placering i konstruktionen, idet solafskærmninger kan placeres: Indvendigt Mellem glassene i ruden, integreret Udvendigt Når solens stråler rammer ruderne i en bygning vil størstedelen af strålingen (afhængig af rudens transmittans) transmitteres ind i bygningen, hvor den omdannes til varme. Da den langbølgede varme fra rummet ikke kan passere ruderne igen, betyder det således, at solenergien slipper ind i rummet men kan ikke komme ud igen, hvorved rummet opvarmes. Den bedste solafskærmende effekt af solafskærmninger opnås derfor ved udvendig placering af afskærmningen, idet solstrålingen afskærmes allerede inden den når ruden og derfor ikke transmitteres ind i rummet. Ved indvendigt placeret solafskærmning opnås kun en begrænset solafskærmende effekt, fordi solstrålerne når at passere ruden inden de bremses af afskærmningen. Når solstrålingen først har passeret ruden, vil størstedelen af energiindholdet afgives til rummet som varme, uanset om der f.eks. er monteret indvendige gardiner, da de absorberer en stor del af solenergien og afgiver den til rummet, og en del af den stråling som reflekteres af solafskærmningen bliver tilbagereflekteret ind igen af ruden. Hvis den indvendige solafskærmning har en høj reflektans vil en del af solstrålingen dog sendes direkte ud igen. Betydningen af placeringen af solafskærmning er illustreret på Figur 1. 10

11 Figur 1. Betydningen af solafskærmningers placering. 2.1 Typiske solafskærmningstyper De mest anvendte typer af solafskærmninger er Persienner (Figur 2) Lameller (Figur 2) Rullegardiner/screen (Figur 3) Gardiner Plissegardiner Markiser Figur 2. Eksempler på persienner eller lameller placeret hhv. ude, i mellem glassene og inde. Figur 3. Eksempler på rullegardiner/screens placeret hhv. ude, i mellem glassene og inde. 11

12 3 Solafskærmningers effektivitet Ved beregninger og vurderinger af de termiske forhold i en bygning har man behov for at kunne sammenligne virkningen af forskellige solafskærmningsløsninger, enten det er sammenligning af forskellige afskærmninger eller sammenligning af forskellige rude- og afskærmningskombinationer. Som mål for en solafskærmnings effektivitet anvendes normalt to forskellige begreber, der begge beskriver hvor meget solstråling, der passerer et givet vinduessystem (rude + solafskærmning), nemlig afskærmningsfaktoren og g-værdien. Både afskærmningsfaktoren og g-værdien angives for en strålingsretning vinkelret på ruden. 3.1 g-værdi g-værdien (den totale solenergitransmittans) angiver hvor stor en andel af solstrålingen der transmitteres gennem et vinduessystem bestående af solafskærmning og den aktuelle rude i forhold til solstrålingen, der rammer vinduessystemet udvendig. g-værdien anvendes således normalt ikke om solafskærmningen alene. g-værdien angives som transmittansen for en strålingsretning vinkelret på vinduessystemet. 3.2 Solafskærmningsfaktor Den mest almindelige størrelse til beskrivelse af en solafskærmnings effektivitet er afskærmningsfaktoren som er et udtryk for, hvor stor en andel af solstrålingen et givet vinduessystem (rude plus afskærmning) lader passere i forhold til, hvor meget der passerer en referencerude. Jo mindre afskærmningsfaktor jo bedre afskærmning (betegnelsen er således noget misvisende). I Danmark beregnes afskærmningsfaktoren i forhold til en almindelig to-lagsrude, som regnes at have en total solenergitransmittans (g-værdi) på 0,76. I visse lande, bl.a. England anvendes en et-lagsrude som reference, og g-værdien for denne sættes til 0,87. Da afskærmningsfaktoren afhænger af, hvilken reference der anvendes, må sammenligninger mellem forskellige solafskærmninger naturligvis ske på grundlag af samme reference. Forholdene omkring afskærmningsfaktoren kompliceres yderligere ved, at traditionelle termoruder stort set ikke anvendes mere, idet de ikke opfylder energikravene i Bygningsreglementet. I dag anvendes altid mindst én energibelægning (lavemissionsbelægning), og til kontorog erhvervsbyggeri ofte også en solafskærmende belægning. Effektiviteten af en given solafskærmning i kombination med en energirude eller en solafskærmende rude bør derfor beregnes i forhold til den aktuelle rudetype. Hvis eksempelvis den samlede g-værdi for en persienne og en almindelig termorude er 0,40, vil afskærmningsfaktoren for persiennen alene være 0,40/0,76 = 0,52 (altså med den traditionelle referencerude, og den værdi man normalt vil finde ved tabelopslag). Anbringes den samme persienne bag en solafskærmende energirude med to belægninger, med en g-værdi på 0,41 og en U-værdi på 0,7 W/m²K, vil den transmitterede solvarme blive mindre. Den samlede g-værdi kan måles eller beregnes til 0,31, og for persiennen alene er afskærmningsfaktoren derfor 0,31/0,41 = 0,75 (med den aktuelle reference). Persiennens afskærmende effekt er altså væsentlig mindre bag den solafskærmende rude. Hvis man ukritisk benytter persiennens afskærmningsfaktor med standard referenceruden vil det resulterende solindfald blive undervurderet med 48 %, idet den samlede g-værdi da fejlagtigt vil blive beregnet til 0,41 0,52 = 0,21, i stedet for den korrekte værdi på 0,31. På trods af ovenstående kan afskærmningsfaktoren ofte være god nok til at sammenligne forskellige produkter generelt. Men den er ikke detaljeret nok til at beskrive de virkelige forhold i et konkret byggeprojekt, idet den som nævnt afhænger af den aktuelle rude og endvidere varierer over døgnet og året pga. solens varierende position på himlen. Derfor bør afskærmningsfaktoren kun bruges til en overslagsmæssig sammenligning af forskellige solafskærm- 12

13 ningsprodukter. Ved mere konkrete vurderinger bør g-værdien, som medregner den aktuelle rude, anvendes og ved en detaljeret årssimulering af solafskærmningens effekt skal der tages højde for at g-værdien varierer som funktion af solens position og solafskærmningens indstilling (fx lamelhældning i persienne). 13

14 4 Optiske data for solafskærmninger For at kunne bestemme de optiske og energimæssige egenskaber for solafskærmninger når de anvendes i en bygning er det nødvendigt at kende de optiske data for solafskærmningen i kombination med den aktuelle rudetype. Disse egenskaber kan enten beregnes eller måles for det aktuelle specifikke vinduessystem (rude + solafskærmning). Da målinger på det konkrete vinduessystem som regel er meget omfattende og dermed kostbar fortrækkes normalt at beregne sig frem til systemets karakteristiske egenskaber. Data for det specifikke vinduessystem (rude + solafskærmning) bestemmes normalt ved beregning på basis af de grundlæggende optiske data for den aktuelle rude og solafskærmning for sig. De optiske egenskaber for solafskærmninger karakteriseres ved transmittansen (τ), reflektansen (ρ) og absorptansen (α). Da egenskaberne afhænger af solafskærmningens position (f.eks. lamelhældningen i en persienne) anvendes værdierne for selve materialet som solafskærmningen er lavet af, hvorefter egenskaberne for den samlede solafskærmning kan beregnes. Transmittansen er andelen af indfalden solstråling, som transmitteres gennem materialet. Reflektansen er andelen af indfalden solstråling, som reflekteres væk fra materialet og absorptansen er andelen af indfalden solstråling, som absorberes i materialet. Summen af transmittans, reflektans og absorptans er altid 100 % (ρ+α+τ=1). Ofte opgives kun transmittans og reflektans da absorptans derudfra kan beregnes. 4.1 Spektralfordeling og spektrale værdier De tre størrelser, transmittans, reflektans og absorptans opdeles yderligere i forhold til solstrålingens spektralfordeling i en solenergi -del som gælder for hele solstrålingens spektrum (280 til 2500 nm), en lys -del som gælder for den synlige del af solstrålingens spektrum (380 til 780 nm) og endelig en UV -del som gælder for den ultraviolette del af solstrålingens spektrum (280 til 380 nm). Der ses normalt bort fra områderne under 280 og over 2500 nm da energiindholdet her er minimalt. Det infrarøde område fra 780 til 2500 opgives ikke specifikt men er blot inkluderet i det samlede solenergiområde. Solstrålingens spektralfordeling er vist i Figur 4, hvor fordelingen af solenergi-, sollys- og UV-områderne er markeret. 14

15 Irradiance, W/m 2 μm 2200 Visible Udenfor jordens atmosfære: Extraterrestrial nm, Ved jordoverfladen: air Ground 300 mass nm, ca W/m UV Lys Solenergi Figur 4. Solstrålingens spektralfordeling med angivelse af intervallerne for ultraviolet stråling (UV), synlig stråling (Lys) og den samlede solstråling (Solenergi). I Tabel 1 er energiindholdet i solstråling fordelt på de tre intervaller vist. Tabel 1. Fordelingen af energiindhold i direkte solstråling. Hovedområde Ultraviolet Synligt lys Solenergi Bølgelængde (μm) 0,28-0,38 0,38-0,78 0, Fordeling uden for atmosfæren 6% 48% 100% Fordeling ved jordoverfladen 2% 48% 100% De spektrale værdier for transmittans og reflektans for solafskærmninger bestemmes ved detaljerede målinger. Typisk måles data i intervaller på 5 nm. I nærværende projekt er der foretaget målinger i DTU s goniospektrofotometer, se afsnit 6.1. Den mest optimale og detaljerede karakterisering af solafskærmninger opnås ved anvendelse af spektrale data for transmittans og reflektans, da det giver det fuldstændige kendskab til egenskaberne i hele solspektret, som kan være afgørende hvis f.eks. transmittansen er forskellig i det synlige og det infrarøde område. Derudover giver de spektrale data information om solafskærmningen forårsager en farvning af lyset beskrevet ved Ra-indekset. Dette er dog ikke behandlet i projektet og er sjældent relevant i forbindelse med typiske solafskærmninger. For størstedelen af typiske solafskærmninger varierer transmittansen og reflektansen kun i mindre grad over solspektret. 15

16 4.2 Integrerede værdier Da komplet måling af spektralfordelingen af transmittans og reflektans for solafskærmninger er besværlig og tidskrævende, er det desværre normalt kun muligt at få adgang til såkaldte integrerede værdier af transmittans og reflektans fra solafskærmningsproducenterne. I stedet for data fordelt på bølgelængdeintervaller (spektrale værdier) er en integreret værdi, f.eks. transmittansen, en værdi som gælder for hele solspektret, svarende til de spektrale værdier integreret over hele solspektret til et tal. Som regel er data dog delt op i UV, lys og solenergiområderne. Se afsnit Optiske egenskabers afhængighed af indfaldsvinklen Både transmittans, reflektans og absorptans for solafskærmninger afhænger solstrålingens indfaldsvinkel. Det betyder, at afskærmnings effektivitet varierer i forhold til afskærmningens orientering mod verdenshjørnerne og solens position på himlen. Det medfører at afskærmningsfaktoren/g-værdien i realiteten varierer hele tiden over døgnet og året Profilvinkel Da strålingens indfaldsvinkel afhænger af både solhøjde og azimut opererer man med den såkaldte profilvinkel θ defineret som indfaldsvinklen projiceret ind på et vertikalt normalplan til den aktuelle flade. Profilvinklen kan beregnes ud fra solhøjden og forskellen mellem sol- og vægazimut: θ = tan h tan 1 cos γ hvor θ er profilvinklen h er solhøjden γ er solens - væggens azimut På Figur 5 er profilvinklen som funktion af tidspunktet på dagen vist ved forskellige orienteringer af vinduet og for forskellige måneder (den 21. i månederne). Det ses fx, at for orienteringen syd er profilvinklen konstant hele døgnet ved forårs- og efterårsjævndøgn, den 21. marts og 21. september. 16

17 Profilvinkel jun Profilvinkel som funktion af tidspunkt, syd mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Profilvinkel Profilvinkel som funktion af tidspunkt, syd + 30 jun mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Profilvinkel jun Profilvinkel som funktion af tidspunkt, vest mar/sep dec Klokkeslæt (sand soltid) Figur 5. Eksempler på beregninger af profilvinklens variation over dagen og året ved forskellige orienteringer. Kurverne er optegnet for den 21. i de viste måneder. 17

18 5 Dagslys Et af formålene med at anvende solafskærmninger er at kontrollere og reducere sollyset som kommer ind i bygningen, da det kan give gener i form af blænding. Samtidig kan solafskærmninger også medføre en uønsket reduktion i lysindfaldet på tidspunkter, hvor der er brug for mere dagslys f.eks. når det er overskyet eller i dybe lokaler med stor afstand fra vinduer til selve arbejdspladsen. Dette kan føre til et øget elforbrug til kunstig belysning. Med variabel solafskærmning og en god styring kan problemet dog minimeres. 5.1 Dagslysfaktor Dagslyset i et lokale varierer i takt med belysningen udendørs, og samtidig bevirker vinduernes placering, at der er variation af lyset fra sted til sted i rummet. Derfor anvendes en relativ størrelse, dagslysfaktoren, DF, som angiver belysningsstyrken på en vandret flade inde i lokalet i forhold til belysningssty rken på en vandret flade uden for i det fri. Der ses bort fra direkte sollys. Princippet for DF er vist i Figur 6. Figur 6. Dagslysfaktoren illustreret for et tidspunkt hvor belysningsstyrken udendørs er lux og 200 indendør, hvilket giver DF = 2 %. (SBI-anvisning 196 (2000)) Dagslysfaktoren er givet ved DF Eindvendig = 100% E udvendig hvor E indvendig er belysningsstyrken målt indendørs i et punkt på et givet plan. [lux] E udvendig er belysningsstyrken målt udendørs i et punkt på et vandret plan. [lux] Da dagslysfaktorer normalt bruges til vurdering af minimumforhold for dagslys, bestemmes den som regel for en overskyet dag, og som grundlag for beregningen anvendes en CIEstandardoverskyet himmel (Commition Internationale de léclairage). Da dagslys er vigtigt for menneskers velbefindende stilles der krav om gode dagslysforhold i f.eks. kontorbygninger. Ifølge bygningsreglementet skal der være en dagslysfaktor på 2 % på arbejdspladserne [BR08 (2008)]. Dagslysforholdene har stor indflydelse på behovet for kunstig belysning, og der kan derfor opnås el-besparelser ved at optimere dagslysudnyttelsen. Da solafskærmninger i høj grad påvirker dagslysindfaldet er det vigtigt at tage hensyn til dem ved bygningssimuleringer for at 18

19 kunne optimere dagslysudnyttelsen og minimere elforbruget til kunstig belysning. Solafskærmninger bør være justerbare, så de kan tilpasses forskellige vejrsituationer for at optimere den solafskærmende effekt på solskinsdage og øge udsynet og dagslysindfaldet når der er brug for det, f. eks i overskyet vejr. Selv på solskinsdage kan aktivering af solafskærmningen pga. for stort solindfald resultere i behov for at tænde det elektriske lys. Med en fornuftig styring af den variable solafskærmning kan den optimale balance mellem reduktion af solindfaldet for at minimere kølebehovet og en god udnyttelse af dagslyset opnås. 19

20 6 Metode til karakterisering af solafskærmninger På baggrund af en omfattende undersøgelse af hvilke data der er tilgængelige for typiske solafskærmninger på markedet og i hvilken form værdierne foreligger, er der udviklet en generel metode til bestemmelse af energimæssige og optiske egenskaber for solafskærmninger og deres indflydelse på energiforbrug, termisk indeklima og dagslysforhold i bygninger. Da solafskærmningers egenskaber og indflydelse på bygninger er komplekse er metoden omfattende og indeholder flere delelementer og hjælpeprogrammer. Karakterisering af solafskærmninger og bestemmelse af deres effekt på indeklima og energiforbrug kan deles op i tre trin: Egenskaber for solafskærmningen alene Egenskaber for solafskærmningen i kombination med den aktuelle rude/facade Beregning af solafskærmningens effekt på indeklima og energiforbrug i en bygning Sidste trin opdeles i a) en indledende simpel beregning til den tidlige skitsefase for at give mulighed for at vælge den rigtige type facade/solafskærmningsløsning fra starten (BuildingCalc/LightCalc, afsnit 7) b) en mere detaljeret beregning hvor facade/solafskærmning optimeres og en velegnet styringsstrategi, som giver gode dagslysforhold og lavt energiforbrug vælges. (BSim, afsnit 9) Metoden baseres på optiske data for solafskærmninger enten målt i f.eks. DTU s Goniospektrofotometer (se afsnit 6.1) eller opgivet af producenterne. De optiske data for solafskærmningen behandles i programmet WIS (se afsnit 6.3), som gør det muligt at karakterisere solafskærmningen i kombination med forskellige ruder. Således beregner WIS de samlede dynamiske egenskaber for vinduessystemer bestående af både rude og solafskærmning. Resultaterne fra WIS indlæses herefter i LightCalc (program udviklet som en del af projektet) som i kombination med BuildingCalc beregner de energimæssige og dagslysmæssige forhold i en aktuel bygning hvor solafskærmningen anvendes. De optiske data for solafskærmningerne anvendes ligeledes som input til BSim som er blevet forbedret med nye beregningsrutiner for solafskærmninger, som bl.a. giver mulighed for at anvende forskellige avancerede styringsprincipper. Den samlede metode til karakterisering af solafskærmninger samt anvendelse af udviklede programmer er beskrevet i en kortfattet vejledning (bilag 3) som kan anvendes af arkitekter og ingeniører m.fl. under projekteringen. 6.1 Måling af solafskærmningers egenskaber Ved anvendelse af DTU s Goniospektrofotometer er der foretaget målinger af transmittansen af udvalgte solafskærmninger leveret af projektdeltagerne fra SOLA Målemetode Målingerne er foretaget vha. DTU s Goniospektrofotometer som beskrives i det følgende. Goniospektrofotometret er et avanceret og unikt måleinstrument til detaljeret måling af ruder og solafskærmningers optiske egenskaber transmittans og reflektans. 20

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2009 Version 2 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT..

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Bilagsrapport. Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Bilagsrapport. Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Bilagsrapport Vejledere:

Læs mere

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION SPECIALKURSUS AF TOBIAS THORUP MADSEN JANUAR 00 Forord Denne rapport er udarbejdet i vinteren 00/00 og resultatet af et 0

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL Maj 2005 Center for Energi i Bygninger Industri og Energi TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort 2 KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Konceptet CO2 besparelse Klimagardiner er betegnelsen for

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

BÆREDYGTIG SOLAFSKÆRMNING

BÆREDYGTIG SOLAFSKÆRMNING 4 perspektiver på BÆREDYGTIG SOLAFSKÆRMNING for arkitekter og rådgivere DET HELE STARTER MED BEREGNING Simulation af effekten ved forskellige typer af solafskærmning Med brug af særlige beregningsprogrammer

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

Integrerede persienner. Cumulus. Den optimale persienne løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Cumulus. Den optimale persienne løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Cumulus Den optimale persienne løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da persiennen forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude) med

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

SeeTool - KNX løsninger til

SeeTool - KNX løsninger til SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 8.0.0.0.0.3 Kontinuert dagsregulering med PIR og manuel dæmp/ betjening Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af folks

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere