Termisk karakterisering af PV-vinduer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Termisk karakterisering af PV-vinduer"

Transkript

1 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20

2 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren Østergaard Jensen SolEnergiCentret, Teknologisk Institut Energi Jørgen M. Schultz BYG DTU September 2001

3 Forord Nærværende rapport afslutter UVE-projektet Termisk karakterisering af PV-vinduer, journal nr / finansieret af Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi m.v. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem SolEnergiCentret, Teknologisk Institut Energi og BYG DTU. Der var oprindelig søgt om midler til et væsentlig større projekt, hvor PV-vinduer ved hjælp af målinger i BYG DTU s guarded hot boks og solkalorifere skulle karakteriseres meget præcist. Med baggrund i resultaterne fra målingerne på PV-vinduerne var det derefter meningen af gennemføre detaljerede simuleringer for at fastlægge, hvordan PVvinduer vil opføre sig i bygninger med forskellige opvarmningsbehov, således at PVvinduernes ydelse kunne bestemmes under forskellige forhold. Der blev dog i første omgang kun bevilget et mindre beløb til at foretage indledende undersøgelser af PVvinduer. PV-vinduer er derfor i nærværende rapport karakteriseret udelukkende ved hjælp af teoretiske overvejelser, og det har ikke været muligt at gennemføre beregninger til fastlæggelse af ydelsen for denne type vinduer. Deltagere i projektet: Teknologisk Institut Energi Trine Dalsgaard Jacobsen, civ.ing. Søren Østergaard Jensen, civ.ing. BYG DTU Jørgen M. Schultz, civ.ing. Termisk karakterisering af PV-vinduer 1.udgave, 1. oplag 2001 Teknologisk Institut, 2001 Energidivisionen ISBN: ISSN:

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål med de indledende undersøgelser PV-vinduers termiske egenskaber Vinduers termiske og optiske egenskaber Solcellers termiske og optiske egenskaber Monokrystallinske siliciumsolceller Polykrystallinske solceller Amorfe silicium-solceller/tyndfilmceller Fotokemiske solceller PV-vinduers samlede energibalance Beregningsmetode Resultater Grundberegning Parametervariationer Kommentarer til beregninger Vurdering og konklusion Bilag A Datablad for Gaia Solar A/S PV-vindue

5 1. Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med den øgede satsning på bygningsintegreret solceller, er solceller i kombination med transparente felter i klimaskærmen PV-vinduer, blevet kommercielt tilgængelige. Figur 1.1 og 1.2 viser et par eksempler. I vinduerne vist i figur 1.1 er PV-vinduer anvendt i de sydvendte dele af et shedtag over et atrium, mens de nordvendte vinduer er uden solceller. Ønsket har været at opbygge en ovenlyskonstruktion, der lukker meget dagslys ind, mens den direkte stråling er ønsket afskærmet for at undgå overtemperaturer i lokalet. De anvendte solceller er traditionelle krystallinske siliciumceller, der danner forholdsvist store ikke-transparente områder i vinduet. I vinduet vist i figur 1.2 er anvendt opslidsede tyndfilmceller, der danner et fint mønster af små solceller med små transparente områder imellem. Denne type PV-vindue virker stort set som en homogen tonet rude, der kun slipper en begrænset mængde lys igennem. Figur 1.1 Ovenlysvinduer med PV i taget i Ikastseminariet Figur 1.2 Vindue med opslidsede tyndfilmceller Semi-transparente vinduer med solceller kan ikke blot karakteriseres som traditionelle vinduer med en mindre transmittans, som det ofte gøres for vinduer med eksterne skyggegivere. Når solen skinner, vil en stor del af sollyset ramme solcellerne, der dels producerer elektricitet, som ledes væk, dels omdanner størstedelen af solstrålingen til varme i solcellerne. Selv om 2

6 den direkte transmittans mindskes, vil den indirekte solvarmetransmittans, forårsaget af varmestråling fra de opvarmede flader i rudekonstruktionen, ofte øges. I den forbindelse har bl.a. solcellernes placering i rudekonstruktionen betydning for det samlede varmebidrag (karakteriseret ved rudens g-værdi) til bygningen. Hvis solcellerne f.eks. er placeret i forbindelse med rudens yderste lag glas, vil dette ikke altid være den koldeste del af vinduet. Ved solindfald vil det yderste glas blive varmere end det inderste glas, hvilket vil vende varmestrømme i forhold til et traditionelt vindue. Vinduernes g-værdi vil desuden afhænge af isolansen af konstruktionen bag cellerne samt af en eventuel lav-emissiv belægning på en af de indvendige glasoverflader. Et PV-vindue vil typisk have en lavere termisk ydelse end et traditionelt vindue, idet der er et mindre direkte solindfald til rummet bagved. Til gengæld opnås i stedet en elektrisk ydelse fra solcellerne. I bygninger med overophedningsproblemer vil PV-vinduer sandsynligvis termisk fungere bedre, idet de vil reducere overophedningen af de bagvedliggende rum, samtidigt med at de giver et vist udsyn til omgivelserne og tillader en del dagslys at trænge ind. Integrering af solceller i vindueskonstruktioner har desuden betydning for cellernes elektriske ydelse. De fleste solcellers ydelse er temperaturafhængig, idet de yder mindre, jo varmere de bliver. Indbygget i en vindueskonstruktion får cellerne sværere ved at slippe af med den genererede varme, og den elektriske ydelse må derfor forventes at være lavere end for tilsvarende solceller, der ikke er integreret i en vindueskonstruktion. Den samlede energibalance for et vindue er afhængig af en lang række parametre. I perioder med sol vil vinduet give et varmetilskud til bygningen, mens der i perioder uden sol vil være et varmetab fra bygningen. Integreres solceller i ruden mindskes varmetilskuddet til bygningen, men samtidig opnås en elektrisk ydelse fra solcellerne. Anvendelse af gasfyldninger og lavemissionsbelægninger nedsætter varmetabet fra vinduet, men kan også bevirke højere temperaturer på solcellerne og dermed lavere elektrisk ydelse. En lavemissionsbelægning nedsætter desuden g-værdien og dermed varmetilskuddet til bygningen. For at vurdere hvilken kombination der giver den bedste reelle energibalance, skal bygningens behov ligeledes vurderes. I bygninger med stort opvarmningsbehov vil vinduer med lav U- værdi være at foretrække, samtidig med, at det termiske varmebidrag vil være mere værd end den elektriske ydelse fra solcellerne. I andre typer bygninger - f.eks. kontorbyggeri, hvor der kun er et ringe opvarmningsbehov, og hvor varmebidraget fra vinduer ofte medfører et kølebehov, vil en rude med lav g-værdi og en høj elektrisk ydelse være at foretrække. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne type vinduer virker termisk både for at kunne bestemme den samlede energibalance for vinduet, samt hvordan de påvirker indeklimaet i en given bygning. En karakterisering af denne type vinduer er også vigtig for at kunne afgøre, hvad der i et givet tilfælde er mest fordelagtigt et PV-vindue eller et mindre traditionelt vindue og PV-elementer på en ikke transparent del af klimaskærmen. 1.2 Formål med de indledende undersøgelser Formålet med dette arbejde er at foretage en indledende undersøgelse af de termiske egenskaber for vinduer med integrerede solceller. I den forbindelse undersøges forskellige beregningsmetoder og programmer. Målet er at kunne karakterisere PV-vinduers egenskaber i form 3

7 af vinduets isoleringsevne (U-værdi), totale solenergitransmittans (g-værdi) samt det forventede udbytte af solcellerne. Viden om PV-vinduers termiske egenskaber kan anvendes til en vurdering af, hvordan denne type vinduer fungerer i en bygning i forhold til traditionelle vinduer - energimæssigt såvel som indeklimamæssigt. Målet er at finde den rudekonstruktion, der samlet set giver det bedste energimæssige udbytte - termisk og elektrisk, under samtidig hensyntagen til påvirkningen af indeklimaet i bygningen. Den optimale rudekonstruktion vil være afhængig af, hvilken type bygning PV-vinduet skal installeres i. I nærværende projekt har det desværre ikke været mulig at gennemføre de detaljerede simuleringer af PV-vinduers funktion i bygninger med forskellige opvarmningebehov, der er nødvendige for at kunne bestemme deres ydelse under forskellige forhold. 4

8 2. PV-vinduers termiske egenskaber De termiske egenskaber for PV-vinduer afhænger af en lang række forskellige parametre, alt efter hvordan selve ruden er bygget op, samt af typen og antallet af solceller. Forholdet mellem areal der er dækket med solceller og det transparente areal er en afgørende parameter. Desuden kan nogle typer solceller i sig selv være delvist transparente. 2.1 Vinduers termiske og optiske egenskaber Vinduers termiske funktion karakteriseres ved deres varmetransmisionskoefficient (U-værdi) og deres totale solenergitransmittans (g-værdi). U-værdien karakteriserer varmetransmissionen gennem en rude under forhold, hvor solbestrålingen er nul (mørk værdi), mens g- værdien karakteriserer den solenergi, der strømmer ind gennem ruden under forhold, hvor solbestrålingen er større end nul. Et vindues g-værdi består af to dele: en optisk del, som er udtrykt ved soltransmittansen τ sol, samt et sekundært bidrag hidrørende fra den del af solstrålingen, der først absorberes i ruden og sidenhen afgives til omgivelserne og til rummet bag ruden. Varmestrømmen gennem ruden hidrørende fra temperaturforskellen mellem inde og ude karakteriseres således ved U- værdien, mens effekterne af solbestrålingen karakteriseres ved g-værdien. U-værdien og g- værdien karakteriserer tilsammen den samlede varmestrøm gennem ruden og dermed rudens termisk funktion. Et vindues U-værdi og g-værdi afhænger af en række parametre: glastype (floatglas eller jernfattigt glas) glasafstand gasfyldning (luft, argon, krypton) eventuelle lavemissionsbelægninger på glasset antallet af lag i konstruktionen (f.eks. 2 eller 3-lags ruder) 2.2 Solcellers termiske og optiske egenskaber Der findes en række forskellige typer solceller med forskellige egenskaber: monokrystallinske siliciumbaserede solceller polykrystallinske siliciumbaserede solceller amorfe siliciumbaserede solceller ikke-silicium baserede tyndfilm solceller fotokemiske solceller 5

9 2.2.1 Monokrystallinske siliciumsolceller De solceller, der er almindelige på markedet i dag, er næsten alle baseret på Silicium i enten mono-krystallinsk, polykrystallinsk eller amorf form. Monokrystallinske solceller er som regel sorte eller mørkegrå med en ensartet overflade og kan fås enten runde eller tilskårede i firkanter. Det er den type solceller, der i dag har den største ydelse. Typiske moduleffektiviteter er 12-15%. Optiske egenskaber for typiske monokrystallinsk siliciumsolceller er som angivet nedenfor. Der er her tale om værdier for selve cellen. De optiske værdier for et helt solcellepanel, afhænger i høj grad af, hvor tæt solceller er placeret. Transmittans: 0,0 Absorptans: 0,92-0,93 Reflektans: 0,07-0,08 Emittans: 0,82-0,95 Varmeledningsevnen for en solcelle er vanskelig at bestemme præcest, idet den består af den række forskellige materialer, men som et godt estimat, kan varmeledningsevnen for rent krystallinsk silicium anvendes. Denne er 124 W/mK Polykrystallinske solceller Polykrystallinske solceller findes oftest i blålige nuancer, men kan også fås i andre farver. Krystallerne reflekterer lyset forskelligt alt efter deres orientering, hvilket giver en "levende" overflade. Reflektansen er højere end for monokrystallinske celler, og den elektriske ydelse er lavere, idet effektiviteten typisk ligger mellem 10-13% Amorfe silicium-solceller/tyndfilmceller Amorfe silicium-solceller samt andre typer tyndfilmceller er fremstillet ved at pådampe de aktive lag i solcellen direkte på et lag glas eller plastmateriale. Derefter er lagene opdelt i cellestrimler mekanisk eller med laser. Lagene kan fremstilles meget tynde, og afstanden mellem cellestrimlerne kan gøres meget lille, så fladen bliver stort set homogen. De aktive lag kan være delvist transparente, idet de typisk kun absorberer sollys ved bestemte bølgelængder, mens de er transparente overfor andre bølgelængder. De optiske egenskaber for sådanne solcelletyper er derfor meget varierende og kan give meget forskellige typer vinduer. Tyndfilmceller har i dag typisk en effektivitet på ca. det halve af en krystallinsk solcelle (4-9%) Fotokemiske solceller Nye typer solceller som f.eks. fotokemiske solceller opbygges ligeledes af meget tynde lag direkte på et glasunderlag. Det foto-aktive lag absorberer sollys ved en bestemt bølgelængde og er transparent for andre bølgelængder. Disse typer solceller er endnu på et eksperimentelt stadium, men fremtidsudsigterne typer på, at de vil kunne designes efter ønskede optiske egenskaber, f.eks. med hensyn til soltransmittans. 6

10 2.3 PV-vinduers samlede energibalance Et PV-vindues samlede energimæssige egenskaber afhænger dels af rudens varmebalance - dvs. varmetilskud i forhold til varmetab, dels af PV-felternes produktion af elektrisk energi. Rudens varmebalance afhænger af U-værdien, der bestemmer varmetabet og g-værdien, der bestemmer varmetilskuddet. Den elektriske produktion afhænger især af typen af solcelle, men også af transmittansen af ruden foran cellen og af temperaturen på det sted i ruden, hvor cellen er placeret. Det direkte varmetilskud fra en rude er den mængde solenergi, der transmitteres gennem ruden til det bagvedliggende rum. Dette kan bestemmes ud fra den mængde solenergi, der rammer udvendig på ruden, samt af rudens g-værdi. Det direkte varmetilskud repræsenterer dog ikke nødvendigvis en reel energibesparelse. Det er nødvendigt at vurdere, hvor stor en del af den tilførte varmeenergi, der reelt er behov for i bygningen. Dette kræver et nøjere kendskab til bygningen, især til interne varmebidrag og bygningens varmekapacitet. For almindelige boliger kan en rudes energibalance vurderes på basis af de retningslinier, der er udviklet i forbindelse med energimærkningsordningen for vinduer. Ordningen bygger dog på den forudsætning, at der er behov for den tilførte varme fra vinduerne i hele fyringssæsonen. I kontorbyggeri er der ofte interne varmetilskud fra f.eks. personer og elektrisk udstyr, der er tilstrækkelige til at dække varmebehovet i dagtimerne også i en stor del af fyringssæsonen. Derudover er denne type bygninger ofte termisk lette, hvilket giver ringe mulighed for akkumulering af den tilførte solvarme til perioder, hvor der er et større behov. Retningslinierne for energimærkningsordningen for vinduer er derfor generelt ikke egnede til vurdering af PV-vinduers energibalance. Hertil kommer, at et varmebidrag fra vinduerne i kontorbyggeri og lignende ofte kan medføre et forøget kølebehov, hvilket betyder, at varmebidraget ikke giver en energibesparelse men et forøget energiforbrug. Beregning af et PV-vindues reelle energitilskud til bygningen kræver derfor et rimeligt kendskab til bygningen, samt en detaljeret beregning af bygningens opvarmningsbehov. Som hovedregel gælder dog: Vinter: I bygninger med et reelt opvarmningsbehov i dagtimerne (typisk boliger), eller hvor solvarmen kan lagres til om natten uden indeklimagener, vil der være mere energi at spare ved at udnytte varmetilskuddet end ved at lade solceller producere el. Der bør vælges vinduer med en høj g-værdi, dvs. vinduer uden solceller. I bygninger, hvor interne varmetilskud i bygningen kan dække opvarmningsbehovet vil det være formålstjenligt at anvende vinduer med en lav g-værdi, især hvis varmetilskuddet fra vinduerne medfører et kølebehov. Her kan solceller med fordel anvendes til dels at nedsætte vinduets g-værdi, samtidig med at de giver et energibidrag via el-produktionen. Sommer: I sommerperioden, hvor der ikke er et opvarmningsbehov vil det i alle typer bygninger være fordelagtigt at anvende PV-vinduer ud fra et energimæssigt synspunkt på grund af produktionen af elektrisk energi. I nogle tilfælde kan det være relevant også at medregne den besparelse af køleenergi, som nedsættelsen af vinduets g-værdi medfører. Det må dog vurderes for hver given bygning, om det er relevant at medregne dette. 7

11 Den samlede energibalance for et PV-vindue kan opstilles således: direkte energitilskud = direkte varmetilskud - varmetab + elproduktion reelt energitilskud = (varmetilskud - varmetab) hvis reelt opvarmningsbehov + elproduktion (+evt. besparelse i kølebehov) 8

12 3. Beregningsmetode Da der ikke findes noget beregningsværktøj, der direkte kan regne på vinduer med indbyggede solceller, er der anvendt 2 forskellige metoder til beregning af resulterende U- og g-værdi med programmet Window Beregning for rude uden solceller, og tilsvarende beregning for rude, hvor hele arealet er dækket af solceller. Resultaterne vægtes derefter sammen i henhold til de respektive arealer 2. Der beregnes middelværdier af materialeegenskaber for hhv. solceller og rude, hvorefter hele rudens energimæssige karakteristik beregnes, som om den var homogen De to beregningsmetoder vil markere to yderpunkter, hvorimellem rudens faktiske egenskaber sandsynligvis vil befinde sig. Begge beregninger gennemføres ved hjælp af programmet "Window 4.1". Yderligere er U-værdien også beregnet med programmet Therm 2.1a, der giver mulighed for en vurdering af de 2-dimensionale varmestrømme. 9

13 4. Resultater 4.1 Grundberegning Der er foretaget en indledende beregning på baggrund af en opbygning af et PV-vindue som anvendt i f.eks. Roskilde Bank (figur 4.1). Et datablad for ruden er vist i bilag A. Der er 28 solcellemoduler monteret på den udvendige side af det inderste lag glas i en tolags luftfyldt termorude. På Roskilde Bank er der forskellige gasfyldninger i de 3 ovenlysvinduer - hhv. luft, argon og krypton. Det yderste lag glas er et 4 mm jernfrit glas, mens det inderste lag glas er et normalt 4 mm floatglas uden belægninger. Glasafstanden er 20 mm. Solcellemodulerne inkl. ledningsføringer udgør ca. 61% af det samlede transparente areal i ruden. Figur 4.1 Ovenlysvinduer med monokrystallinske solceller på Roskilde Bank Der er udført 3 beregninger til fastlæggelse af U-værdien og to beregninger til bestemmelse af den totale solenergitransmittans og temperaturfordelingen i ruden under påvirkning af 800 W/m 2 normalstråling. Beregning af U-værdi Ved beregning af U-værdien er der regnet med at solcellemodulerne pga. ledningsforbindelserne sidder med en afstand på 0,5 mm fra det inderste lag glas. U-værdien er dels beregnet med programmet Therm 2.1a og dels med programmet Window

14 I beregningerne med Therm er der regnet på et repræsentativt 2D-udsnit, der imidlertid ikke inkluderer det forholdsvis store transparente areal mellem rudens kanter og solcellerne. Center U-værdien blev i dette tilfælde beregnet til 2,69 W/m 2 K. I Therm beregningen er der regnet med 2 stk. 4 mm brede og 0,5 mm tykke kontaktflader mellem solcellemodulet og det inderste glaslag, svarende til ledningerne. Varmeledningsevnen er sat lig med værdien for solcellemodulet. Beregningerne med Window er udført ved at betragte PV-vinduet som en trelags rude, hvor solcellemodulet indsættes som det miderste glas med en tykkelse på 2 mm og med en afstand fra det yderste lag glas på 17,5 mm og en afstand indtil det inderste lag glas på 0,5 mm. Der er i disse tilfælde ikke regnet med nogen direkte kontakt mellem solcellemodul og inderste lag glas. Som nævnt er der udført 2 forskellige beregninger: 1. Der regnes med at solcellemodulet dækker hele rudens areal og resultatet af denne beregning (Center U = 2,68 W/m 2 K) vægtes efterfølgende med resultatet fra en beregning på en tolags rude uden solceller (Center U-værdi = 2,78 W/m 2 K). Resultatet blev en center U- værdi på 2,72 W/m 2 K. 2. Det miderste lag glas tildeles fiktive materialeværdier svarende til en vægtning af værdierne for solcellerne og værdierne for luft, og beregningen udføres derefter for trelagskonstruktionen. Resultatet blev en center U-værdi på 2,75 W/m 2 K. Forskellen mellem de to Window-beregninger er ikke særlig stor, og hvis Therm-beregningen bliver korrigeret for varmetabet gennem glasarealet langs rudens kant, vil den nok også blive lidt højere, så alt i alt må det konkluderes, at en center U-værdi på omkring 2,70 2,75 W/m 2 K er den rigtige værdi for en luftfyldt rude. Beregning af g-værdi Ved beregningen af den totale solenergitransmittans, g-værdien, er der regnet med en varm sommerdag med 25 C udendørs og 26 C indendørs samt en normalstråling på 800 W/m 2 på ruden. Der er i øvrigt anvendt de to forskellige beregningsmetoder som beskrevet ovenfor ved anvendelse af Window-programmet. Resultatet af de to beregninger blev hhv. en g-værdi på 0,61 og 0,62 altså en meget lille forskel. Beregning af temperaturforholdene for PV-modulerne Ved beregning af temperaturen på PV-modulerne vil det være forkert at anvende beregningsmetoden med en vægtning af materialeværdierne, da det er temperaturen i selve modulet der er vigtigt og ikke en eventuel middeltemperatur af modulet og den omgivende luft. Ved anvendelse af den første metode findes en temperatur i modulet på ca. 70 C uden korrektion for at der tappes energi fra modulerne. Ved en modultemperatur på 70 C vil effektiviteten af modulet iflg. oplysningerne kunne sættes til 0,12 (1-0,004 (70-25)) = 0,098. Dvs. at ca. 10% af den solenergi der rammer solcellerne vil kunne omdannes til elektrisk energi og dermed blive fjernet fra cellen. Dette forhold er simuleret ved at øge reflektansen af solcellemodulets yderside med 10 procent-point fra 0,07 til 0,17. Med denne fiktive reflektans beregnes solcellemodulets temperatur til ca. 66 C. 11

15 Anvendelse af argon og krypton vil sænke U-værdien men medføre en højere temperatur på solcellerne. Det vil ligeledes være tilfældet ved anvendelse af lavemissionsbelægning på det inderste lag glas. Lavemissionsbelægningen vil derudover reducere vinduets g-værdi. 4.2 Parametervariationer Der er foretaget en parametervariation over forslag til udformning af PV-vinduer baseret på flg. generelle forudsætninger: PV-modulerne er monteret i hulrummet i en forseglet 2-lagsrude og sidder med en indbyrdes afstand på mm limet til det yderste eller inderste lag glas med 2 strimler dobbeltklæbende tape pr. PV-modul. Bredden af tapen er sat til 4 mm. Tape + de elektriske forbindelser betyder, at PV-modulerne sidder med en afstand på ca. 2 mm mellem PV-modul og glas. PVmodulerne har en tykkelse på 1,5 mm. Det antages at PV-modulerne har en emissivitet på 0,9, en reflektans på 0,07 og en varmeledningsevne på 124 W/mK. Varmeledningsevnen af den dobbeltklæbende tape er sat til 0,25 W/mK. Der er regnet på flg. forskellige udformninger af PV-ruden: 1. Glasafstand 20 mm, luftfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PVmoduler sidder på det inderste lag glas 2. Glasafstand 20 mm, argonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PV-moduler sidder på det inderste lag glas 3. Glasafstand 15 mm, kryptonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PV-moduler sidder på det inderste lag glas 4. Glasafstand 20 mm, luftfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PVmoduler sidder på det yderste lag glas 5. Glasafstand 20 mm, argonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PV-moduler sidder på det yderste lag glas 6. Glasafstand 15 mm, kryptonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm alm. floatglas inderst. PV-moduler sidder på det yderste lag glas 7. Glasafstand 20 mm, luftfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det inderste lag glas 8. Glasafstand 20 mm, argonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det inderste lag glas. 9. Glasafstand 15 mm, kryptonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det inderste lag glas 10. Glasafstand 20 mm, luftfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det yderste lag glas 12

16 11. Glasafstand 20 mm, argonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det yderste lag glas 12. Glasafstand 15 mm, kryptonfyldt, 4 mm jernfrit glas yderst, 4 mm floatglas inderst med en super-lavemissionsbelægning med en emittans = 0,04. PV-moduler sidder på det yderste lag glas Tabel 4.1 viser de beregnede U- og g-værdier for de undersøgte rudetyper uden PV-elementer samt de beregnede glastemperaturer i ruden under en bestråling på 800 W/m 2 på ruden ved en udetemperatur på 25 C og en indetemperatur på 26 C. Temperaturen af det yderste lag glas er lidt lavere end lufttemperaturen pga. udstråling til himlen samtidig med at der i det jernfattige glas ikke sker nogen absorption af solstråling. Alle glas har en tykkelse på 4 mm, og det yderste lag glas er altid jernfattigt, mens det inderste glas er alm. floatglas der enten er ubelagt eller belagt med en blød lavemissionsbelægning med en emittans på 0,04. Beregningerne er udført for hhv. den glasafstand der er anvendt ved PV-beregningerne og for den energimæssigt optimale glasafstand for den givne rudetype. center center Temperatur Temperatur Glasafstand Rudeopbygning U-værdi g-værdi udv. glas indv. glas mm W/m 2 K - C C Luft + alm. float 20 2,78 0, Luft + alm. float 16 2,77 0, Luft + low-e float 20 1,54 0, Luft + low-e float 16 1,51 0, Argon + alm. float 20 2,65 0, Argon + alm. float 15 2,64 0, Argon + low-e float 20 1,27 0, Argon + low-e float 15 1,23 0, Krypton + alm. float 15 2,59 0, Krypton + alm. float 10 2,57 0, Krypton + low-e float 15 1,14 0, Krypton + low-e float 10 1,08 0, Tabel 4.1 Resultater for vinduer uden PV-elementer De beregnede U-værdier er fundet ved en udetemperatur på 0 C og en indetemperatur på 20 C, hvilket svarer til forholdene under måling i en guarded hot-box, men ikke til de temperaturforhold der anvendes i beregning af U-værdier baseret på DS/EN 673, hvor den varme og kolde temperatur er hhv. 17,5 C og 2,5 C. Derfor vil de beregnede U-værdier i ovenstående tabel ikke kunne sammenlignes direkte med f.eks. U-værdier beregnet med Pilkington s GLAS 98 program. Den beregnede g-værdi afhænger for langt den største dels vedkommende af absorptionen i glassene og i mindre grad af rudens isoleringsevne, hvorfor ændringer i g-værdien kun afhænger af om det er et belagt glas eller ikke. 13

17 Resultatet af beregningerne for ruder med PV-elementer er anført i tabel 4.2. En del af solenergien der rammer PV-modulerne omdannes til elektrisk energi. Ved en indstråling på 800 W/m 2 på ruden med en udetemperatur på 25 C og en indetemperatur på 26 C vil PVmodulerne opvarmes til en temperatur mellem 65 og 90 C. De relevante PV-moduler vurderes af have en effektivitet på ca. 12% ved 25 C. Effektiviteten anses for at aftage med 0,4% pr. Kelvin, hvilket for det beregnede temperaturområde betyder en effektivitet på 8,9 10%. Fjernelsen af den elektriske energi er simuleret ved at øge reflektansen på den side af PVmodulerne, der vender udad med 10 %-point til 0,17. Den totale solenergitransmittans, g- værdien, anført i nedenstående tabel er beregnet under hensyntagen hertil. Konstruktion U-værdi g-værdi Temp. Therm Metode 1 Metode 2 Metode 1 Metode 2 Metode 1 20 mm luft, alm. glas, PV inderst 2,54 2,54 2,57 0,55 0, mm argon, alm. glas, PV inderst 2,36 2,40 0,54 0, mm krypton, alm. glas, PV inderst 2,21 2,24 0,53 0, mm luft, alm. glas, PV yderst 2,56 2,54 2,57 0,45 0, mm argon, alm. glas, PV yderst 2,37 2,41 0,46 0, mm krypton, alm. glas, PV yderst 2,22 2,25 0,48 0, mm luft, lav-e glas, PV inderst 2,25 1,99 2,22 0,49 0, mm argon, lav-e glas, PV inderst 1,73 1,96 0,47 0, mm krypton, lav-e glas, PV inderst 1,44 1,61 0,43 0, mm luft, lav-e glas, PV yderst 1,43 1,42 1,36 0,35 0, mm argon, lav-e glas, PV yderst 1,17 1,10 0,35 0, mm krypton, lav-e glas, PV yderst 1,02 0,94 0,36 0,37 90 Tabel 4.2 Resultater fra parametervariation Figur 4.2 og 4.3 viser isotermbilleder fra programmet Therm, der viser hvordan varmestrømme bliver 2-dimensionale omkring PV-elementet i ruden. Placeringen af PV-elementet hhv. på det inderste eller yderste glas har bl.a. betydning for temperaturen på den indvendige side af vinduet, og kan dermed have betydning for indeklimaet i bygningen bag ruden. 14

18 0 C 20 C Figur 4.2 Udsnit af isotermbillede fra Therm-beregning med en 20 mm luftfyldt rude. Øverste snitflade er midt mellem to PV-moduler og nederste snitflade er midt i PV-modul mellem de to fastgørelser. 4.3 Kommentarer til beregninger Betragtes de beregnede U-værdier, er der for løsningerne uden lavemissionsbelægning på det inderste lag glas ikke den store forskel mellem beregningsmetoderne. Therm-beregningen skønnes at være ret præcis, da der er regnet med en detaljeret strålingsberegning. Dette gælder også for beregningerne, hvor der er anvendt en lavemissionsbelægning. Desværre kan der i Therm kun udføres en så detaljeret beregning i luftfyldte hulrum derfor de manglende værdier for de øvrige tilfælde. I beregningerne af U-værdien med Window, hvor der indgår en lavemissionsbelægning, er der stor variation mellem de to metoder. Tages der udgangspunkt i Therm-beregningerne for den luftfyldte rude, skal man stole mest på metode 2, når PVmodulerne er monteret på det inderste (og belagte) lag glas, mens metode 1 giver et bedre resultat når PV-modulerne er monteret på det yderste lag glas. Dette kan der gives en fysisk forklaring på. Når PV-modulerne sidder på det belagte glas med 2 mm afstand til glasset og ca. 20 mm mellem PV-modulerne, vil vinkelstrålingsforholdet mellem de frie lavemissionsbelagte glasoverflader og den modsatte kolde glasoverflade være lille, idet en stor del af synsfeltet dækkes af PV-modulerne. Da der ikke vil være ret stor temperaturforskel mellem glasset og PV-modulet pga. stor varmetransport ved varmeledning i spalten, vil varmeoverføringen ved stråling mellem de frie lavemissionsbelagte glasflader og PV-modulerne være lille og effek- 15

19 ten af lavemissionsbelægningen reduceres kraftigt. Dette forhold tages der ikke hensyn til i metode 1, hvorimod der i metode 2 tages fuldt hensyn til dette. 0 C 20 C Figur 4.3 Udsnit af isotermbillede fra Therm-beregning med en 20 mm luftfyldt rude. Øverste snitflade er midt mellem to PV-moduler og nederste snitflade er midt i PV-modul mellem de to fastgørelser. Omvendt gælder det, at der ved placering af PV-modulerne på det yderste lag glas, næsten er samme strålingsforhold for PV-arealet og det frie glasareal af det yderste lag glas. Her er metode 1 formentlig lidt bedre end metode 2, idet der regnes mere korrekt på absorptionen af den langbølgede stråling end ved metode 2, hvor der regnes med et fiktivt lag med en delvis gennemskinnelighed overfor langbølget stråling. Men de to metoder ligger væsentlig tættere på hinanden når PV-modulerne er placeret yderst. Korrektionen for konverteringen til elektrisk energi ved at øge reflektansen på PV-modulernes yderside har i øvrigt meget lille betydning for g-værdien ca. 0,02, hvilket er langt mindre end usikkerheden på beregningerne. 16

20 5. Vurdering og konklusion De udførte beregninger ser ud til at give et entydigt resultat, når de forskellige beregningsmetoder sammenlignes. Det må derfor vurderes, at de anvendte programmer godt kan anvendes til beregning af termiske og optiske værdier for PV-vinduer, selvom de ikke direkte er beregnede til dette. En direkte energibalance for et PV-vindue kan opstilles på simpel vis, men det er væsentligt mere kompliceret at vurdere PV-vinduernes reelle indflydelse på bygningens energiforbrug. Dette kræver et ret detaljeret kendskab til bygningen og en rimeligt detaljeret beregning af bygnings opvarmningsbehov og termiske indeklimaforhold. Det væsentligste kriterium for, hvornår PV-vinduer vil være energimæssigt fordelagtige i en bygning er bygningens opvarmningsbehov i fyringssæsonen. Hvis bygningen har et reelt opvarmningsbehov i hele fyringssæsonen vil PV-vinduer ikke være energimæssigt fordelagtige. Her vil det være bedre at udnytte fuldt ud den varmeenergi, som vinduet kan bidrage med. Hvis bygningen til gengæld kan få dækket sit opvarmningsbehov i dagtimerne også i en del af fyringssæsonen af andre varmekilder, f.eks. af personer og elektrisk udstyr i kontorbyggeri, vil det være energimæssigt fordelagtigt at anvende PV-vinduer. Hvis bygningen tillige har et reelt kølebehov i sommerperioden bliver anvendelsen af PV-vinduer endnu mere fordelagtig. En mere nøjagtig vurdering af PV-vinduers reelle påvirkning af bygningers energiforbrug vil kræve mere detaljerede energi- og indeklimaberegninger for forskellige typer bygninger, men det har der ikke været mulighed for indenfor dette projekts rammer. Især vil det være interessant at undersøge, hvor stort/lille opvarmningsbehovet skal være i fyringssæsonen før PVvinduer bliver energimæssigt fordelagtige. 17

21 Bilag A Datablad for Gaia Solar A/S PV-vindue 18

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler

Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler Jørgen M. Schultz Transmittans, reflektans og g-værdi for glas og ruder med integrerede PV-moduler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-11 2007 ISSN 1601-8605 Forord Denne rapport beskriver

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2009 Version 2 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT..

Læs mere

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL Maj 2005 Center for Energi i Bygninger Industri og Energi TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold COOL ROOFS - FARVET TAGPAP En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold 2 3 INDLEDNING Erfaringer fra udlandet har vist, at man ved anvendelse af hvid tagoverflade i stedet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Outrup glas vejledning

Outrup glas vejledning Outrup glas vejledning Valg af glas og ruder Valg af glas og ruder Indhold. Lavenergi glas Lydruder Ornamentglas Sikkerhedsglas Sikringsglas Solafskærmende glas Rudens opbygning Varm kant Side 3 Side 4

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24.

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24. I I Manager + + + er. en helhedsorienteret viden og formidlingsenhed der arbejder for at vinduer udvikles og anvendes, så de bidrager positivt til menneskers sundhed, udvikling og trivsel, og til et bedre

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER EKSAMENSPROJEKT AF TOBIAS THORUP MADSEN NOVEMBER 2004 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i efteråret 2004 og resultatet

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

GLASTAG VEJLEDNING VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2012

GLASTAG VEJLEDNING VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2012 GLASTAG VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af et glastag. Formålet er at: - give vejledning

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Rekvirent: EPS sektionen under Plastindustrien i Danmark Udført af Civilingeniør Anne Svendsen Århus, den

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Solceller i lavenergiboliger

Solceller i lavenergiboliger Solceller i lavenergiboliger Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Ivan Katic Seniorkonsulent, Center for Vedvarende Energi & Transport Teknologisk Institut Nogle udfordringer BR2010 : Lavenergiklasse 2 bliver minimumskrav

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms Prisliste april 2010 Ekskl. moms Kort og godt! Med KPK Døre og vinduer får du et produkt i en ensartet høj kvalitet. Træmaterialet er deklareret nordlandsk fyrretræ med et stort kerneindhold Produkterne

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere