CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering
|
|
- Mathilde Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Software Engineering Studieordning 2013, version 1.1 Gældende for studerende optaget fra og med september 2013 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Med sin omfattende viden indenfor software engineering vil Civilingeniøren i Software Engineering kunne bestride en bred vifte af jobs i en række forskellige brancher der anvender, integrerer og udvikler software produkter, hvor software indgår. Det kan f.eks. være indenfor industrien, finanssektoren, sundhedsområdet, forsvar og sikkerhed, teleområdet, transportsektoren, uddannelse og administration. Civilingeniøren er kvalificeret til at arbejde i virksomheder og organisationer, der udvikler software, herunder store og komplekse softwaresystemer. Civilingeniøren er kvalificeret til selvstændigt at drage ansvar for og medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software. Civilingeniøren er kvalificeret til at inddrage både teknologiske, brugerorienterede og organisatoriske aspekter i softwareudviklingen. Med uddannelsens vægt på innovation og internationalisering vil civilingeniøren ligeledes være attraktiv for de mange virksomheder, der udvikler software i en global kontekst og udnytter software som fundament for innovation og produktudvikling. Civilingeniøren vil kunne bestride en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. udførende funktioner som softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, systemintegrator, IT- og systemarkitekt, produktansvarlig; organisatoriske funktioner som f.eks. projektleder, softwarekvalitetsingeniør, IT-strategi-ansvarlig projektchef samt rådgivende funktioner som f.eks. it-konsulent systemkonsulent. Endvidere vil civilingeniøren kunne varetage jobs indenfor forskning og uddannelser som f.eks. videnskabelig assistent underviser. Særligt velkvalificerede dimittender vil have mulighed for at fortsætte som ph.d.-studerende inden for et relevant forskningsområde. 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med civilingeniøruddannelsen i Software Engineering er på videnskabeligt grundlag at uddanne civilingeniører, som selvstændigt kan drage ansvar for og medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software på en måde hvor der reflekteres over videnskabelige teorier på området, brugerorienterede og organisatoriske aspekter, software som et innovativt element og globaliseringens betydning for software og softwareudvikling og omvendt. Civilingeniøren skal selvstændigt kunne drage ansvar for og medvirke i undersøgelsen af behovet for softwaren, identifikation af krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test, samt projektstyring, ændrings- og konfigurationsstyring og kvalitetsstyring. Civilingeniøren skal kunne arbejde systematisk med store og komplekse softwaresystemer således at der er kontrol med funktionalitet (herunder sikkerhed), livscyklus, og softwarekvaliteter, der har betydning for drift, herunder brugervenlighed, softwares udvikling og softwares vedligeholdelse. Civilingeniøren skal kunne tilrettelægge en veldefineret proces, der resulterer i et softwareprodukt med de rette kvaliteter, den rette pris og den rette tid. Civilingeniøren skal kunne udvikle og levere kvalitetssoftware både som projektleder, ved individuelt arbejde, og som del af et team, og skal desuden kunne afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisation og omgivelser kan udgøre. Viden, færdigheder og kompetencer specifikke for uddannelsens fagområde De kompetencer der kendetegner civilingeniøren i software engineering hviler på og udbygger de kompetencer, som er erhvervet på bacheloruddannelsen i software engineering. Civilingeniøren i software engineering: har viden inden for software engineering som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning og kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger mestrer videnskabelige metoder og redskaber indenfor software engineering samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for software engineering kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmod mestrer videnskabeligt baserede metoder og redskaber til systematisk udvikling og vedligehold af store og komplekse softwaresystemer besidder de faglige kompetencer for udvikling af software på internationalt niveau kan analysere problemstillinger af samfundsmæssig relevans og udvikle softwareløsninger der bidrager til løsningen af disse kan analysere og vurdere tekniske kvaliteter af en softwaremæssig løsning 3
4 mestrer metoder til undersøgelsesdesign for evaluering af softwareløsningers effekt i problem domænet har viden om de socioteknologiske og sociokulturelle forhold der styrer softwareløsningers markedspenetrering er fortrolig med håndteringen af software som produkt og har viden om de forskellige forretningsmod for levering af software kan lave livscyklusbetragtninger for softwaresystemer og vurdere de afledte konsekvenser for den forventede restlevetid kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber har viden om de specifikke forhold for softwarepatenter på vækstmarkederne kan formidle forskningsbaseret viden, diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med henholdsvis fagfæller og ikke-specialister Brede ingeniørkompetencer Uddannelsen er tilrettelagt efter Det Tekniske Fakultets uddannelseskoncept "Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser"(DSMI). DSMI hviler på et pædagogisk/didaktisk grundlag, der fremmer et læringsmiljø, hvor den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig en række brede ingeniørkompetencer udover den viden, de færdigheder og de kompetencer der er specifikke for uddannelsen. De brede kompetencer der kendetegner Civilingeniør-uddannelsen bygger videre på de brede ingeniørkompetencer, som er erhvervet på bacheloruddannelsen. Civilingeniøren: kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmod kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar mestrer analytiske metoder til at undersøge og afdække de socioteknologiske sammenhænge i samfundsrelevante problemstillinger, hvor samspillet mellem teknologi og samfund har afgørende indflydelse på udformningen af gangbare løsninger kan analysere rammebetingelser og barrierer for udviklingen af innovative løsninger til samfundsrelevante problemstillinger, samt effektivt varetage implementeringen heraf mestrer metoder til at vurdere effekten og værdien af løsninger for ikke trivielle problemstillinger, samt sammenligne og vælge mellem alternative løsninger kan lede og indgå i globale og multikulturelle udviklingsprojekter kan varetage planlægningen af større udviklingsprojekter i samarbejde med andre faggrupper har viden om intellektuel ejendomsret, patenter og copyright for software, og betydningen heraf for udviklingen af nye produkter og services 4
5 kan facilitere innovationsprocesser og vurdere innovationshøjden af produkter og servicer ved nyhedsundersøgelse i patent- og forskningsdatabaser inden for relevante relaterede områder kan tilegne sig og omsætte forskningsresultater til nye produkter og services kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 5
6 3 Uddannelsens fagsøjler De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner struktureret indenfor de 3 første semestre af kandidatstudiet samt til sidst specialet (4. semester): På 1. halvdel af 1. semester konsolideres den studerendes viden og praksis indenfor software engineering og projektstyring gennem et introduktionskursus og parallelt hermed introduceres den studerende for videnskabelige metoder som basis for det videre studie. På 2. halvdel af 1. semester og på 2. semester åbnes der for studiet af specialiserede emner indenfor software engineering indenfor tre faglige grupper: Skalerbare softwareløsninger, Softwareintelligens og Softwareevolution På 3. semester bringer den studerendes samlede faglige kompetencer i brug ved studiet af samfunds- og forskningsrelevante problemstillinger. Der fokuseres dels på innovations- og udviklingsprocesser der kan resultere i samfundsrelevante produkter, dels på et dyberegående studie af et flere forskningsfelter som kan støtte op om en udvalgt problemstilling. Semestret forbereder den studerende til specialearbejdet 4. semester består af specialet, der demonstrerer den studerendes komplette ingeniørfaglige kompetencer ved arbejdet på et relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne indenfor software engineering. 6
7 4 Semestertemaer Semester Indhold 4. semester Speciale 3. semester Speciale Virksomhedsforløb Innovation og udvikling 2. semester Intelligens i softwaresystemer Softwareevolution og pervasive computing 1. semester 2. halvdel Skalerbare softwareløsninger 1. halvdel Software Engineering og Videnskabelige metoder 7
8 5 Uddannelsens struktur og moduler Ved 30 ECTS speciale SEMESTER MODULER 4. semester Speciale 3. semester*) SM-ISS Innovative Softwareløsninger F-VF Virksomhedsforløb 2. semester SM-INT / SM-INTP Intelligens i softwaresystemer Datamining Værktøjer i kunstig intelligens projekt SM-EVO / SM-EVOP Softwareevolution Ubiquitous computing Softwaretilpasning projekt 1. semester 2. halvdel SM-SCA / SM-SCAP Skalerbare softwareløsninger Decentraliserede softwaresystemer Informations- og videnshåndtering projekt 1. halvdel SM-SDT Softwaresystemdesign og - teknologier SM-SCM Videnskabelige arbejdsmetoder *) Alternativt kan vælges udvekslingsophold på et udenlandsk universitet 8
9 Ved 40 ECTS speciale SEMESTER MODULE 4 th semester Speciale 3 rd semester *) SM-ISS Innovative Softwareløsninger Speciale 2nd semester SM-INT / SM-INTP Intelligens i softwaresystemer Datamining Værktøjer i kunstig intelligens projekt SM-EVO / SM-EVOP Softwareevolution Ubiquitous computing Softwaretilpasning projekt 1st semester 2nd half SM-SCA / SM-SCAP Scalable Software Solutions Decentralised software systems Information and knowledge management projekt 1st half SM-SDT Software System Design and Technologies SM-SCM Scientific Methods *) Alternativt kan vælges udvekslingsophold på et udenlandsk universitet 9
10 6 Semesterbeskrivelse Faglige grupper og moduler Den undervisning som kædes direkte sammen med den aktive forskning udbydes af underviserne i blokke på 5 ECTS, som integreres parvis i tre faglige grupper. Hver af disse tre faglige grupper præsenteres for den studerende som et samlet semesterbaseret modul på 10 ECTS. Til hver af disse moduler kan der valgfrit tilknyttes et projekt på 5 ECTS, så modulet samlet set udvides til 15 ECTS. I stedet for projekt kan der tages valgfag på 5 ECTS. Den studerende kan på 1. og 2. semester vælge mellem følgende: 1. semester SM-SCA Skalerbare Softwareløsninger (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-SCAP Skalerbare Softwareløsninger med projekt (15 ECTS) 2. semester SM-INT Intelligens i softwaresystemer (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-INTP Intelligens i softwaresystemer med projekt (15 ECTS) SM-EVO Softwareevolution (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-EVOP Softwareevolution med projekt (15 ECTS) 3. semester SM-ISS Innovative Softwareløsninger (15 ECTS) Og Enten Speciale (10 ECTS af i alt 40 ECTS) og (5 ECTS) Eller Virksomhedsforløb (15 ECTS) 10
11 7 Adgangsgivende uddannelser 1. Retskravsbachelor Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (software enginerering) Teknisk-videnskabelige bachelorer i software engineering fra det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er umiddelbart optagelsesberettigede. 2. Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet Diplomingeniør i Informations og Kommunikationsteknologi og bachelor i datalogi Diplomingeniører i Informations og Kommunikationsteknologi fra det Tekniske Fakultet og Bachelorer i Datalogi med tilvalget Software Engineering fra det Naturvidenskabelige Fakultet, begge Syddansk Universitet er optagelsesberettigede ved opfyldelse af særlige valgfag1. Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Teknisk-videnskabelige bachelorer i robotteknologi fra det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er optagelsesberettigede til og med optaget efterår Andre adgangsgivende uddannelser i øvrigt Bachelorer og diplomingeniører fra andre universiteter Bachelorer og diplomingeniører fra andre danske og udenlandske universiteter ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages på uddannelsen såfremt deres faglige forudsætninger svarer til optagelsesberettigede bachelorer diplomingeniører uddannet ved det Tekniske Fakultet på Syddanske Universitet. 1 Pt SB4-KOM og SB5-TEK 11
12 8 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 9 Ikrafttræden 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 18. april Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. december 2013 (Version 1.0). 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Version 1.1). 12
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2016,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereDagsorden: aftagerpanelmøde for diplomingeniøruddannelsen i IT samt bachelorog kandidatuddannelsen i Software Engineering
Dagsorden: aftagerpanelmøde for diplomingeniøruddannelsen i IT samt bachelorog kandidatuddannelsen i Software Engineering d. 4. november 2015, kl. 12.30-15.30 Mødet afholdes: O TEK Seminarrum 30-603-2
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereMaster of Science in Engineering (Physics and Technology)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september
Læs mereAkkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering).
Syddansk Universitetet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Revideret afgørelsesbrev. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereBIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Diploma of Engineering in Biotechnology, Process Technology and Chemistry
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSemesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold
Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015... 1 Indledning... 2 Skriftlig
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereCand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015
Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereGodkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud
Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereLinjebeskrivelse for Design
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Linjebeskrivelse for Design Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 6 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Denne linjebeskrivelse er udarbejdet
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereDiplom i. erhvervsøkonomi
Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereCand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsvalgsmøder... 3 Semester- og Uddannelsesevaluering... 3 Samlet status... 3 Hvem er din specialevejleder?...
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mere1. Formål, fag og læringsmål
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den
Læs mereForeløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik
Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014
Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mere