Alternative drivmidler Energistyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternative drivmidler Energistyrelsen"

Transkript

1 COWI Alternative drivmidler Energistyrelsen 28 februar 2012 ISBN www:

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Alternative drivmidler Energistyrelsen 28 februar januar 2012

3 Alternative Drivmidler Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 1 Indledning Baggrund Indhold 17 2 Præsentation af modellen Opbygning af modellen Centrale elementer i modellens analyseramme 24 3 Ændrede nøgleforudsætninger Langsigtet marginal analyseramme Udbygning af infrastruktur Priser Ændringer i øvrige basisdata Konsekvenser for resultater af ændrede forudsætninger 42 4 Drivmiddelspor Drivmidler 45 5 Resultater for personbiler Samfundsøkonomi ved dansk afgrænsning CO 2 - emissioner ved dansk afgrænsning Betydning af ændringer i arealanvendelsen (LUC/ILUC) Energieffektivitet 53 6 Tunge køretøjer Busser Lastbiler 55 7 Resultater for tunge køretøjer Samfundsøkonomi 58

4 Alternative Drivmidler Emissioner Energieffektivitet 62 8 Resultat-oversigt 64 9 Referencer 66

5 Alternative Drivmidler Sammenfatning Frem mod 2020 og derefter peger analysen på at især el, biogas og naturgas som drivmidler er samfundsøkonomisk attraktive i forhold til traditionel benzin og diesel, mens de øvrige drivmidler har samme eller større omkostninger som benzin og diesel Særligt biogas og el indebærer samtidig væsentlige reduktioner i CO2 udledningerne, men også brint, methanol, DME samt i mindre omfang 2 generation bioethanol og hovedparten af de øvrige alternative drivmidler reducerer CO2-udledningen Anvendelse af de traditionelle fødevare-baserede 1 generations biobrændstoffer indebærer derimod i bedste fald kun beskedne klimafordele, hvis ændringer i arealanvendelse medregnes, og i værste fald væsentlige negative klimaeffekter Naturgas som drivmiddel indebærer en beskeden klimagevinst, men kan spille en rolle for opbygningen af infrastruktur og markedet for gasformige drivmidler i større flåder og dermed bidrage til indfasning af biogas til transport De elbaserede drivmidler er de mest effektive på grund af en høj virkningsgrad i motoren og en stigende vindandel i elforsyningen Methanol sporet har også en relativ høj effektivitet Blandt de øvrige, er spor baseret på dieselmotorer (biodiesel) mere effektive end spor baseret på benzin/otto-motorer (gas og ethanol), på grund af dieselmotorens bedre virkningsgrad For de tunge køretøjer medfører alle de valgte alternative drivmidler i varierende omfang reducerede udledninger af CO2, i særlig grad DME sporet baseret på træ Den eneste undtagelse herfra er - som for personbilerne - drivmidlet syntetisk diesel baseret på kul Beregningsværktøjet I denne analyse er videreudviklet og opdateret en metode til konsistent og på tværs at kunne vurdere de alternative drivmidler til transport, der forventes at have et væsentligt teknologisk og økonomisk potentiale Der blev i 2006 udviklet et regnearksværktøj til beregninger af omkostninger, energieffektivitet og miljøbelastning af forskellige drivmidler Dette værktøj er nu blevet opdateret og på flere punkter ændret, så det omfatter flere drivmidler, og så det bedre understøtter formålet Resultaterne af beregningerne kan anvendes med henblik på en vurdering af om den enkelte teknologi kan forventes at bidrage til en effektiv opfyldelse af målsætninger om CO2 reduktion og reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer

6 Alternative Drivmidler Der er tale om en vurdering af enkeltteknologier og disses omkostninger, mens omkostninger til udvikling, regulering, implementering mv af teknologierne ikke indgår Der er tale om samfundsøkonomiske omkostninger i udvalgte år Dette indebærer, at skatter og afgifter ikke er medtaget, og at der ikke er taget højde for den risikopræmie, som virksomheder måtte kræve for at udvikle og realisere især de mindst modne teknologier Der findes et stort antal alternative drivmidler, ligesom der findes en række forskellige måder at producere disse drivmidler på Tilgangen i denne analyse er at se på hele teknologisporet - fra frembringelse af råstoffet over konvertering til brændstof og distribution heraf frem til leveringen af den mekaniske energi i køretøjet Et teknologispor er således den samlede kombination af råvare, drivmiddel (brændstof) og køretøj For at sikre sammenlignelighed på tværs af de forskellige teknologispor er der forudsat en ensartet mellemklassebil, en lastbil og en bus, som er udstyret med forskellige fremdrivningsmidler Blandt et meget stort antal muligheder er udvalgt 13 alternative teknologispor samt to reference spor, nemlig almindelig benzin og diesel Nedenstående figur illustrerer beregningernes indhold og afgrænsning Systemafgrænsninger i modellen, globalt, udland og Danmark Beregningerne ser både på drivmidlernes aktuelle muligheder og omkostninger illustreret ved status i 2010, og på de forventede fremtidige muligheder og omkostninger, illustreret på mellemlangt sigt i 2020 og på længere sigt i 2030

7 Alternative Drivmidler Analyserammen Overordnet er der tale om et teknologistudie, der anvender en såkaldt Well-to-Wheels tilgang, hvor alle energiforbrug og emissioner forbundet med produktion og anvendelse af drivmidlet er medtaget, helt fra produktion af råvarerne til dets anvendelse i køretøjet Tilgangen indebærer, at der medtages drivhusgasudledninger både i Danmark og udenfor landet, typisk i forbindelse med produktion af råvarer Beregningsværktøjet er udformet, så det tilnærmelsesvist er muligt at identificere de danske udledninger, hvilket vil have betydning for en vurdering af, hvor meget de enkelte drivmidler belaster det danske klimaregnskab Analysen af drivmidlerne er partiel, idet der fokuseres på de enkelte teknologier hver for sig og under ensartede forudsætninger Der er således ikke tale en samlet analyse af den bedste udnyttelse af råstoffer mv i forhold til anvendelse andre steder i energisektoren i Danmark, men en sammenligning af teknologier til transportformål Andre teknologier kan også være relevante, og modellen giver mulighed for at introducere både nye drivmidler og nye køretøjer Der er gennemført beregninger for udvalgte år, hvor teknologierne antages at være implementeret i et vist omfang Som led i den partielle tilgang er anlagt en langsigtet marginalbetragtning, som sikrer konsistens på tværs af drivmidlerne og mellem de anvendte pris- og emissionsforudsætninger Metoden betyder, at der for 2020 og 2030 antages lave CO2 emissioner ved øget elforbrug, idet den fremtidige danske eludbygning forventes at være baseret på vedvarende energi Den langsigtede marginalbetragtning indebærer desuden en lidt højere emission fra fossile brændstoffer, da disse forventes indvundet fra vanskeligere og dyrere kilder At analysen er partiel indebærer også, at der ikke er indregnet forskellige mulige systemfordele for visse drivmidler, der har potentiale til at kunne levere ekstra og økonomisk værdifulde ydelser til andre dele af samfundet, herunder energisektoren, eksempelvis i forhold til indpasning af vindkraft, ved nyttiggørelse af bio-kulstof eller i et VE-balancerende gasnet Modellen inkluderer konsekvenserne af reduceret kulstofoptag i jorden ved anvendelse af halm til energiformål i stedet for nedpløjning, og giver desuden ved tilvalg mulighed for at vurdere konsekvenserne ved ændret arealanvendelse (LUC og ILUC) som følge af brugen af biomasse som råvare til produktion af drivmidler Inddragelse af effekter af ændret arealanvendelse har stor indvirkning på de beregnede emissioner af drivhusgasser, som undervurderes såfremt disse ikke medtages Den ændrede arealanvendelse belyser bla forskellen mellem anvendelse af råvarer, der både leverer transport og fødevarer og anvendelse af råvarer, der leverer samme transportydelse, men ingen fødevarer Effekten er dog behæftet med stor usikkerhed og er derfor her ikke med i opgørelsen af de tilnærmede 1 danske udledninger Emissioner som følge af ændret arealanvendelse kan i beregningsmodellen vælges udeladt eller medtaget, og vil, når der foreligger et bedre grundlag end i dag, blive medtaget 1 Tilnærmet fordi det i alle detaljer ikke er muligt at afgrænse alle opstrøms emissioner til enten udlandet eller Danmark Det har begrænset betydning for resultaterne

8 Alternative Drivmidler Der er medregnet omkostninger til produktion og vedligeholdelse af køretøjet, til råvarer og produktion af brændstoffet, til distribution af drivmidlet, samt omkostninger/værdi af udledninger af CO2 og andre udledninger samt støj Disse omkostninger er beregnet uden skatter og afgifter Infrastrukturomkostninger er medtaget i beregningerne For flydende drivmidler anvendes de samme distributionsomkostninger som for benzin og diesel, mens der for gasformige drivmidler og for el er beregnet omkostninger til fyldestationer og lade anlæg For disse nye anlæg er forudsat en tilstrækkelig efterspørgsel efter drivmidler så anlægget udnyttes på rentabel måde, feks i starten hos større flåde-ejere Som nævnt tidligere indgår der ikke omkostninger til udvikling, regulering, implementering mv af teknologierne For infrastrukturen indebærer dette, at drift og fornyelse af en infrastruktur af en vis ens størrelse på tværs af drivmiddelsporene er medtaget, mens omkostninger til udvikling, regulering, mv af infrastrukturen ikke er medtaget Modellen tillader valg af en række centrale forudsætninger for beregningerne, nemlig valg af afgrænsning (som udgangspunkt en tilnærmet dansk afgrænsning), inddragelse af ændring i arealanvendelse, inddragelse af EU s kvotesystem samt alternativ emission fra elproduktion Inddragelse af EU s kvotesystem medfører at emissioner ikke ændres ved stigende transportforbrug af el, da kvotesystemet vil balancere det med andre besparelser Forudsætninger og usikkerhed Beregningerne og resultaterne baseres på et stort antal forudsætninger om køretøjsteknologier, teknologier til produktion af drivmidler, priser og omkostninger, energiforbrug mv Der er anvendt en række forskellige kilder til disse forudsætninger, der alle er dokumenteret i modellen, men særligt Concawe/JRC s Well-to-Wheels studie (EU Kommissionen 2011) er centralt både for teknologier og køretøjer Baseret på dette studie er der på tværs af drivmidlerne defineret en standard personbil i VW Passat klassen, som udstyres med forskellige drivlinier (motor, transmission, tank mv) afhængig af hvilket drivmiddel der anvendes Standardbilen er noget større end den gennemsnitlige nye bil i Danmark, hvilket kan betyde, at både vurderingen af omkostninger og energi- og emissionsforhold for drivmidlerne er i overkanten i en dansk sammenhæng Det afgørende er imidlertid, at dette ikke påvirker den indbyrdes vurdering af drivmidlerne, da det er den samme bil, der anvendes Med hensyn til bilens præstationer adskiller især elbilen sig fra de øvrige drivmiddelspor, idet den har markant kortere rækkevidde på ca km pr opladning Dette element indgår ikke i analysen og dens resultater, men må vurderes separat Endvidere udgør Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger en central kilde, især til en række tværgående prisforudsætninger For tunge køretøjer anvendes data stillet til rådighed af Volvo og Scania, som muliggør sammenligning af køretøjet på tværs af de udvalgte drivmidler Der er tale om køretøjer, der er tilgængelige på markedet nu, men der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af udviklingen af disse køretøjer Teknologiforudsætningerne for de tunge køretøjer i 2020 og især 2030 er derfor ganske usikre

9 Alternative Drivmidler Der er anvendt en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 5 % i beregningerne, og ikke en forventelig risikopræmie, som virksomheder måtte kræve for at udvikle nye teknologier Det hersker usikkerhed om en række af forudsætningerne Denne usikkerhed er naturligvis stigende jo længere ud i fremtiden, der ses, både med hensyn til den forventede teknologiudvikling og tilhørende prisudvikling, og for udviklingen i energi- og råvarepriser Dette betyder, at resultaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed Denne usikkerhed er størst for de mindst modne teknologier, herunder køretøjsteknologier baseret på el og brint, og drivmiddelteknologier som methanol og 2 generations bioethanol baseret på træ og halm, og dette kan både resultere i over- og undervurdering af omkostningerne Modellen og dens forudsætninger har været præsenteret for en række aktører på et temamøde i Energistyrelsen og gennem en høringsproces i december 2011 og januar 2012 Resultaterne af høringen er i vidt omfang medtaget i modellen og dens forudsætninger Hovedresultater I nedenstående figurer er de centrale resultater af modelberegningerne præsenteret Først er omkostninger pr km præsenteret for personbiler for årene 2010, 2020 og 2030 Omkostningerne til afskrivning af selve køretøjet udgør det største element for alle køretøjer, og der er forskel herpå på tværs de forskellige drivmidler Forskellen mellem de samlede omkostninger/km på tværs af drivmidlerne skyldes en kombination af forskelle i omkostninger til selve køretøjet og til drivmidlet (inkl infrastrukturomkostninger) samt i værdien af udledninger af CO2 og andre emissioner pr kørt km Samfundsøkonomiske omkostninger for personbiler, kr/km 2010,2020 og 2030 Biogas DME fra biomasse Diesel fra kul Elbiler Plugin Hybrid Brint Methanol fra biomas Naturgas Bio diesel på palmeolie (FAME) Bio diesel på raps (FAME/RME) Bioethanol på sukkerrør (1 gen) Bioethanol på halm (2 gen) Bioethanol på hvede (1 gen) Konventionel benzin Konventionel diesel 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,

10 Alternative Drivmidler Der er anvendt en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 5 % En evt risikopræmie, herunder for teknologiusikkerhed, er ikke medregnet Faktiske investorer vil typisk anvende en højere rente og inddrage risikopræmie De her viste resultater medtager virkningerne af EU's CO2 kvotesystem og inddrager ikke effekterne af LUC og ILUC, der præsenteres i afslutningen af denne sammenfatning Det skal understreges, at der ses på situationen i de udvalgte år, og at en række omkostninger forbundet med udvikling og implementering af de alternative teknologier frem mod disse år ikke fuldt er medtaget Det er feks ikke medtaget en risikopræmie til afdækning af de tekniske og markedsmæssige risici forbundet med de nye teknologier, ligesom private og offentlige omkostninger forbundet med opbygning af markedet for nye drivmidler ikke er medtaget Visse af drivmidlerne forventes at have stigende omkostningerne frem mod 2030, hvilket skyldes forudsætningerne om stigende priser på fossile brændstoffer Dette forventes også at påvirke priserne på de importerede biobrændstoffer (baseret på hhv palmeolie og sukkerrør) På kort sigt ser naturgas og biogas ud til at være samfundsøkonomisk attraktive alternativer til benzin og diesel Dette skyldes, at naturgas og biogas er relativt billige energikilder, og at bilen ikke er væsentlig dyrere end konventionelle biler I praksis er der dog kun etableret en enkelt gasfyldestation i Danmark, og der er kun få gaskøretøjer i brug, så selv om teknologien er kendt og anvendes i en række lande fordrer den etablering af infrastruktur i Danmark for en bredere anvendelse Det skal bemærkes, at da naturgas er et fossilt brændsel, bidrager det ikke til nedbringelsen af det fossile energiforbrug Frem mod 2020 forventes at ske væsentlige reduktioner i omkostningerne for især elbiler Dette skyldes primært forventning om faldende priser på batterier I beregningerne har elbilen kun en rækkevidde på km, og er derfor ikke fuldt sammenlignelig med de øvrige biler Plug-in hybridbilen har samme rækkevidde som de øvrige biler, og selv om der forventes et fald i omkostningerne vedbliver den i beregningerne med at være relativ dyr, fordi den udover batteri også er udstyret med en kraftig forbrændings motor til at producere el, når elektriciteten i batteriet er opbrugt Både 1 og 2 generation bioethanol er i 2010 væsentlig dyrere end benzin Forskellen mellem 1 og 2 generation bioetanol reduceres frem mod 2020, men begge spor forventes stadig at være lidt dyrere end benzin i 2030 Biodiesel baseret på raps og importeret biodiesel baseret på palmeolie forventes at forblive et relativt dyrt drivmiddel gennem hele perioden Brint- og methanol drivmidlerne forudsættes anvendt i biler med brændselsceller, der producerer elektricitet Der forventes væsentlige omkostningsfald, når produktionen af disse køretøjer bliver skaleret op, men de forventes gennem hele perioden at forblive dyrere end de øvrige alternativer For brintbilen skyldes det omkostningerne til bilen og til infrastruktur samt til produktionen af brint For metanolbilen skyldes det relativt høje omkostninger til bilen grundet større omkostninger i forbindelse med brændselscellen Det skal understreges, at der er usikkerhed om omkostningerne og

11 Alternative Drivmidler disses udvikling, og at denne usikkerhed naturligvis er særlig stor for brint- og methanolbilen, der endnu ikke produceres i større skala DME (dimethyl ether) baseret på biomasse vedbliver at være en smule dyrere end konventionel diesel, og dette skyldes primært, at der forudsættes installeret en tryktank i bilen, som derfor er dyrere end en konventionel dieselbil DME har dog væsentlig bedre CO2 karakteristika end fossil diesel Der er gennemført beregninger for anvendelsen af forskellige alternative drivmidler til busser og lastbiler Beregningerne er baseret på oplysninger fra Volvo og Scania om konkrete modeller, og resultaterne er vist i nedenstående figur Samfundsøkonomiske omkostninger for tunge køretøjer, kr/km 2010,2020 og 2030 Bus, hybrid Bus, CNG Bus, diesel Lastbil, CNG Lastbil, syndiesel Lastbil, palmeolie Lastbil, DME Lastbil, RME Lastbil, diesel 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8, Stigningen i omkostningerne frem mod 2030 for de fossile drivmidler skyldes forventningen om stigende olie- og gaspriser De mest attraktive af de valgte alternativer til fossil diesel for lastbiler og busser er CNG (compressed natural gas), som for lastbiler forventes at være et billigere drivmiddel end diesel inden 2020 Køretøjet er dyrere, da der skal være installeret tryktanke til opbevaring af brændstoffet, mens brændstoffet til gengæld er væsentlig billigere end diesel Med de oplysninger, der er stillet til rådighed for beregningerne, vurderes meromkostningerne for en hybridbus at overstige gevinsterne ved den forbedrede energieffektivitet af køretøjet Det skal imidlertid understreges, at der er tale om en nuværende bus, og forbedringsmulighederne ikke er vurderet For lastbiler er DME endvidere en attraktiv mulighed frem mod 2020 og derefter Dette skyldes forventede faldende omkostninger ved produktion af DME Anvendelse af biodiesel forventes at forblive dyrere end konventionel diesel, mens anvendelse af

12 Alternative Drivmidler syntetisk diesel baseret på kul bliver billigere end konventionel diesel på grund af lave kulpriser Der er imidlertid store udledninger af CO2 forbundet med dette drivmiddel Både for busser og lastbiler skal det bemærkes, at der er tale om konkrete køretøjer på markedet, og det er således ikke model-køretøjer som for personbilerne (fra Well-to- Wheels studiet) Dette indebærer, at der ikke er vurderet potentialet for omkostningsreduktion af hybridbusser, selv om der i realiteten må vurderes at være mulighed for sådanne ved større skala af produktion I nedenstående figurer er den beregnede fremtidige samlede energieffektivitet og CO2 emissionerne for de forskellige drivmidler præsenteret, omfattende hele drivmiddelsporet fra råstof til køretøj Samlet energieffektivitet og CO2 emission for personbiler, ,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 Virkningsgrad CO2e kg/km

13 Alternative Drivmidler Samlet energieffektivitet og CO2 emission for personbiler, 2030 Virkningsgrad CO2e kg/km 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 De elbaserede drivmidler er de mest effektive på grund af en høj virkningsgrad i motoren og en stigende vindandel i elforsyningen Methanol sporet har også en relativ høj effektivitet Blandt de øvrige, er spor baseret på dieselmotorer (biodiesel) mere effektive end spor baseret på benzin/otto-motorer (gas og ethanol), på grund af dieselmotorens bedre virkningsgrad For de danske spor omfatter beregningerne de fysiske CO2 udledninger ved en tilnærmet dansk afgrænsning For importsporene Biodiesel på palmeolie og Bioethanol på sukkerrør finder emissionen af CO2 sted i produktionslandene og tæller ikke med i Danmarks CO2 opgørelser Alligevel er sporene medtaget således at man kan sammenligne de beregnede emissioner ved de danske biobrændstoffer med emissionen i udlandet forbundet med de importerede biobrændstoffer 2 Emissioner som følge af ændringer i arealanvendelse (LUC og ILUC) er ikke medtaget, idet disse antages at ske i udlandet Anvendelse af biogas produceret på gylle indebærer en reduceret udledning af metan fra landbrugets gyllehåndtering, uanset om biogassen bruges til transport eller andre formål Dette betyder, at biogas som drivmiddel beregningsmæssigt har en negativ CO2 udledning 2 De fysiske emissioner finder sted, når drivmidlet anvendes i en motor i Danmark, men forudsættes balanceret af kulstofoptag ved dyrkningen af råvarer Ekstra udledninger forbundet med gødning, forarbejdning, etc antages medregnet i andre sektorer samt under LULUCF reglerne

14 Alternative Drivmidler Effektiviteten af de forskellige drivmidler forventes generelt at stige som følge af forbedret virkningsgrad af motorer gennem perioden og som følge af bedre teknologi til produktion og frembringelse af drivmidlerne Elbiler og plug-in hybridbiler, og til en vis grad også brintbiler, fremviser en meget høj energieffektivitet Et væsentligt element heri er, at den el der anvendes til bilerne stort set antages produceret ved hjælp af vindenergi For de tunge køretøjer medfører alle de valgte alternative drivmidler i varierende omfang reducerede udledninger af CO2, i særlig grad DME sporet baseret på træ Den eneste undtagelse herfra er - som for personbilerne - drivmidlet syntetisk diesel baseret på kul Bredere perspektiver I et globalt perspektiv indebærer en række af drivmidlerne emissioner i andre lande Det gælder i særlig grad for de drivmiddelspor, der forventes at indebære ændringer i arealanvendelsen (LUC og ILUC) Det drejer sig i denne analyse om de drivmidler der baserer sig på fødevareafgrøder som råvarer, nemlig 1 generation bioethanol, ethanol på sukkerrør, biodiesel på raps og biodiesel på palmeolie Øget anvendelse af fødevareafgrøder til energiformål forventes i et vist omfang og globalt set at blive modsvaret af øget fødevareproduktion, som imødekommes gennem ændret arealanvendelse I nedenstående figur er emissionerne som følge af LUC og ILUC medtaget På grund af den store usikkerhed om disse emissioner er vist både et højt og lavt skøn CO2 emission ved lavt og højt LUC og ILUC skøn, g CO2eq/km i Lavt Højt 0-100

15 Alternative Drivmidler Med sigte på begrænsning af de globale udledninger af drivhusgasser peger resultaterne på at biogas og elbaserede drivmidler (både elbiler og biler baseret på brændselsceller) er de mest attraktive drivmidler, og at der også er betydelige klimafordele ved anvendelsen af 2 generations bioetanol Anvendelse af de traditionelle fødevare-baserede 1 generations biobrændstoffer indebærer derimod i bedste fald kun beskedne klimafordele når ændringer i arealanvendelse medregnes, og i værste fald væsentlige negative klimaeffekter Tilsvarende indebærer de fossile alternativer relativt høje CO2 emissioner Syntetisk diesel baseret på kul har højere emissioner end end benzin og diesel, mens naturgas har lidt lavere emissioner Naturgas som drivmiddel kan imidlertid spille en vigtig rolle for opbygningen af infrastruktur og markedet for gasformige drivmidler og dermed også bidrage til indfasning af biogas til transport Beregningerne i denne analyse er desuden partielle og inddrager ikke alle effekter af de forskellige drivmidler på samfundet og på energisystemet For en række af teknologierne er samspillet med energisystemet og med eksisterende anlæg imidlertid af stor betydning, selv om det ikke er inddraget i beregningerne Dette gælder feks for 2 generations bioethanol, hvor lokalisering af anlæg i sammenhæng med eksisterende energianlæg kan indebære væsentlige muligheder for en samlet økonomisk og energimæssig optimering Tilsvarende kan hensigtsmæssig tilrettelæggelse af elforbrug til el- og brintbiler bidrage til at indpasse mere el fra vindmøller og andre fluktuerende kilder i elsystemet Også anvendelse af el til hydrogenering og produktion af drivmidler baseret på syntesegasser, kan bidrage til en samlet reduktion af anvendelsen af fossile energikilder i transportsektoren Teknologistudiets partielle tilgang indebærer, at sådanne systemmæssige sammenhænge og bidrag for en række af drivmidlerne vanskeligt kan håndteres Tilsvarende inddrager beregningerne heller ikke effekterne af en række eksisterende/forventede reguleringstiltag, men fokuserer alene på de forskellige teknologier Resultaterne bør derfor suppleres med systemmæssige overvejelser og andre overvejelser ved anvendelse til bredere formål

16 Alternative Drivmidler Indledning I 2011 er der foretaget en opdatering af Energistyrelsens model til beregning af konsekvenser ved brug af alternative drivmidler i personbiler, busser og lastbiler Denne rapport dokumenterer sammen med det tilhørende beregningsværktøj "AD model 2011xlsm" opdateringen og den supplerende analyse i forlængelse af det tidligere projekt om teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren Rapporten er udarbejdet af COWI A/S på opdrag fra Energistyrelsen Selvom der i analysen sammenlignes køretøjer baseret på samme grundmodel, skal der i sammenligningen af resultater tages hensyn til, at karakteristika som vægt, rækkevidde og ydeevne kan variere, som følge af de forskellige køretøjsteknologier 111 Formål Det overordnede formål er at styrke og forbedre analysegrundlaget gennem målrettet opdatering af udvalgte basisdata samt at forbedre beregninger og forudsætninger om omkostninger og energiforbrug for yderligere drivmiddelspor AD beregningsværktøjet vurderer konsekvenserne ved at anvende forskellige alternative drivmidler til transport ved at sammenligne energieffektivitet og samfundsøkonomiske omkostninger Desuden sammenlignes emission af CO 2 og forurenende stoffer pr km kørt for henholdsvis biler, lastbiler og busser, dvs inden for sammenlignelige transportmidler og på grundlag af et standardkøretøj af samme størrelse og ydeevne Hermed gives grundlag for at vurdere konsekvenserne af at indpasse forskellige alternative drivmidler i den danske transportsektor Konsekvenserne ses i forhold til ikke at indpasse de pågældende drivmidler I beregningerne indgår således det merforbrug fra well-to-wheels, w-t-w (brønd til hjul) af el, olie, naturgas, landbrugsprodukter mv, som de forskellige drivmidler forårsager og de tilhørende omkostninger, emissioner mv Da der er tale om ændringer i forbruget, anvendes ikke gennemsnitspriser og emissioner, men derimod de priser og emissioner, der er knyttet til det yderligere forbrug, en marginaltilgang For priserne anvendes markedspriserne, for emissionerne er det lidt mere kompliceret, da der ikke eksisterer markedspriser

17 Alternative Drivmidler Baggrund Den danske transportsektor vil frem mod 2020 og 2030 være del af en omstillingsproces mod alternative drivmidler Dette illustreres af regeringens hovedmål og fokus på energi- og transportområdet, som beskrevet i "Vores Energi", november 2011 Hovedmål gengives i boksen nedenfor 3 : Energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi, VE, i i dag er lidt over 20 % af bruttoenergiforbrug dækket af VE - kræver massiv indsats både på forbrugs- og forsyningssiden - transportsektoren den største udfordring El- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i i dag: knap 300 PJ kul, olie og gas til el og varme VE ca det halve - kræver markant og hurtig omlægning af forsyningssektoren - forudsætter meget store effektiviseringer Kul udfases fra danske kraftværker senest i i dag: ca 40 % af elproduktion og knap 20 % af fjernvarme - forudsætter betydelig ekspansion af biomasse og vind samt evt skrotning af værker Halvdelen af det traditionelle elforbrug skal dækkes af vind fra i dag: vind dækker lidt over 20 % af elforbrug - kræver fortsat udbygning (reetablering + ny) 121 International udvikling Udvikling i transportteknologier og efterspørgsel - og dermed priserne bestemmes af den internationale udvikling Udgangspunktet for den internationale udvikling er i modellen derfor det ambitiøse "new policy Scenario" (World Energy Outlook 2010) Scenariet danner baggrund for forventede olie- og råvarepriser Disse priser er lidt lavere, end ved et "business as usual scenario", da presset på/ efterspørgslen efter råvarer er mindre På trods af ambitiøse internationale målsætninger/initiativer vil der komme langt flere biler på verdensplan i 2020 og 2030, end i dag, hvilket vil presse olieefterspørgslen i vejret Nedenstående figur viser IEA's forventninger til antallet af personbiler i fremtiden, ved "New policy Scenario" 3 EU Kommissionen offentliggjorde endvidere 22september 2011 sin hvidbog om transport, som sigter på 60 % reduktion af C02 fra transportsektoren frem mod 2050, heraf hovedparten fra vejtransport

18 Alternative Drivmidler Figur 1-1 Forventet udvikling i global bestand af personbiler i 2020 og 2035 Kilde: IEA World Energy Outlook, 2010 New policy Scenario 13 Indhold I rapportens kapitel 2 gives en kort beskrivelse af den anvendte model og hvordan den er bygget op, og der redegøres for centrale elementer i analyserammen, inkl centrale teknikdata for køretøjet, samt centrale ændringer i denne seneste version af modellen I kapitel 3 beskrives ændrede nøgleforudsætninger og konsekvenser af disse, herunder brug af det langsigtede marginalbegreb I kapitel 4 beskrives drivmidler som indgår i modellens drivmiddelspor I kapitel 5 præsenteres resultatet af analyserne for personbiler i tabeller og figurer I kapitel 6 præsenteres de indsamlede data og resultater af beregninger for de udvalgte spor for tunge køretøjer, henholdsvis lastbiler og busser Kapitel 7 indeholder en litteraturfortegnelse over de centrale datakilder i 2011 udgaven I Bilag B præsenteres de teknologiark, som modellen baseres på 131 Projektteam og følgegruppe En arbejdsgruppe af fageksperter fra relevante ministerier og forskningsinstitutioner, har drøftet de væsentligste forudsætninger Den efterfølgende dataindsamling har COWI stået for Gruppen blev ledet af Michael Rask, projektleder for projektet i Energistyrelsen, og bestod af: Thomas Jensen Morten Winter Dorte Kubel Lone Hansen Anders Bavnhøj Hansen DTU Transport DCE, tidligere DMU Trafikstyrelsen Energinetdk Energinetdk

19 Alternative Drivmidler Katja Asmussen Christian Fogh Peder Jensen Thomas Capral Henriksen Lisa Bjergbakke Claus Lewinsky Anne Nielsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Det Europæiske Miljøagentur Klima- Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Energistyrelsen Endelig har en række eksterne eksperter deltaget og bidraget med data, perspektiverende oplæg og synspunkter Projektteam: Henrik Duer, projektleder Morten Hørmann Camilla Rosenhagen Mads Paabøl Jensen/Mikkel Kromann COWI COWI COWI COWI, kvalitetssikring Endvidere har Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU, og Anders Kofoed-Wiuf, EA Energianalyse, bidraget med ekspertinput

20 Alternative Drivmidler Præsentation af modellen Tilgangen i denne analyse er at sammenligne hele teknologispor Frembringelsen og anvendelsen af brændstoffer til transportformål sker gennem en kompliceret kæde af trin (teknologispor), som feks omfatter produktion af råstoffer, transport af råstoffer, konvertering/raffinering, transport og distribution af det færdige drivmiddel og endelig anvendelse af drivmidlet i køretøjet Den bagvedliggende model estimerer omkostninger for alle disse trin, idet der anlægges en såkaldt Wells-to-Wheels tilgang En væsentlig fordel ved metoden er, at forskellige drivlinier (motor og transmissionssystemer i køretøjerne) og drivmidler sammenlignes ved, at de bruges i samme grundkøretøj Dermed kan der ses bort fra de væsentlige dele af køretøjerne, der er ens, og der kan fokuseres på teknologiernes forskelligheder Brugeren af modellen har mulighed for at afgrænse resultaterne på forskellig måde ved hjælp af en række afgrænsningsknapper Som udgangspunkt er afgrænsningen global, men uden emissioner fra arealændringer Der kan i stedet vælges en national afgrænsning, og der kan vælges at tilføje emissioner fra landbrugsændringer (højt og lavt LUC estimat) Denne løsning er valgt, da emissionsbidraget herfra er væsentligt, men der stadig er stor sikkerhed/uenighed om den mere præcise størrelse af LUC og ILUC Endvidere kan vælges brug af CO 2 -kvoter på elområdet samt brug af en gennemsnitlig CO2 emission fra elproduktion, som alternativ til den langsigtede marginale teknologi (primært vind)

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Alternative drivmidler Energistyrelsen

Alternative drivmidler Energistyrelsen COWI Alternative drivmidler Energistyrelsen Maj 2013 Resultater rev af Energistyrelsen ISBN www: 978-87-7844-923-8 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren

Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren Resumé Henrik Duer, hdu@cowi.dk Mads Paabøl Jensen, mpn@cowi.dk Afdelingen for Miljøøkonomi og Velfærd, COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Lyngby

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København www.ens.dk Alternative drivmidler Energistyrelsen Januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 1.1 Formål og baggrund 3 1.2 Analyseramme og afgrænsning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biobrændstoffer i transportsektoren samfundsøkonomisk vurdering

Biobrændstoffer i transportsektoren samfundsøkonomisk vurdering Biobrændstoffer i transportsektoren samfundsøkonomisk vurdering Henrik Duer COWI # 1 Indhold Dansk analyse Globale perspektiver: Konkurrencen mellem fødevarer og bioenergi Biomasseressources # 2 Analyse

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Alternative drivmidler i transportsektoren

Alternative drivmidler i transportsektoren UDKAST TIL RAPPORT 22. juni 2007 Alternative drivmidler i transportsektoren Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren Energistyrelsen Alternative drivmidler

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Alternative drivmidler i transportsektoren

Alternative drivmidler i transportsektoren Alternative drivmidler i transportsektoren Januar 2008 Alternative drivmidler i transportsektoren Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren Januar 2008

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek 1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikdage 2014 - special session Energianalyser 2050 med fokus på transport

Trafikdage 2014 - special session Energianalyser 2050 med fokus på transport Trafikdage 2014 - special session Energianalyser 2050 med fokus på transport Mødeleder Michael Rask, Energistyrelsen Chefkonsulent Sigurd Lauge Petersen, Energistyrelsen Professor Henrik Wenzel, Syddansk

Læs mere

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere