Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv

Transkript

1 Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for filosofi og idehistorie Aarhus Universitet

2 Introduktion (1): Humanistiske perspektiver Humanisme: (1)Politisk-Etisk perspektiv ( Mennesket I centrum ) (2)Forskningsfelt/forskningsperspektiv ( de( humanistiske videnskaber / human- videnskabelige metoder) (3)Humanisme som selv-refleksivitet (bl.a.:.: at være sig sine begrebsmæssige/v ssige/værdimæssige forudsætninger bevidst). Kan forbinde (1) og (2)

3 Introduktion (2) Hvad er et humanistisk perspektiv på sygdom og sundhed? Udbredt synspunkt ( velfærdsstaten ; midten af det 20. århundrede): Et humanistisk menneskesyn (modsat religiøse se- fundamentalistiske) understøttes ttes gennem biologisk- naturvidenskabelig sundhedsvidenskab Slutningen af det 20. århundrede/ begyndelsen af det 21. århundrede: På vej til en ny humanisme vedr. sygdom/sundhed ( Den bio-psyko psyko-socialesociale model/autonomi autonomi/ deltagelse eller hjernetræning ning)?

4 Introduktion: Program Fra addiction til dependency :: en humanisering eller øget professionalisering/medikalisering? Brug og misbrug af opiater: afhængighedens politik (den fraværende rende psykologi) Fremtiden: deltagelse eller behandleren som hjerne-tr træner

5 1964: fra addiction to dependence Humanisering? ICD-10: The dependency syndrome: a cluster of physiological, behavioral, and cognitive phenomena in which the use of a substance takes on a much higher priority for a given individual than other behaviors that once had a greater value. Central descriptive characteristic: desire (often strong sometimes overpowering) En forsimplet psykologi der åbner for forsimplet hjerne- behandlings optimisme?

6 Den neutrale velfærdsstat (1960erne): Fra moraliseren til objektiv behandling Generelt træk: Væk fra moralisme (skyld, skam, personligt ansvar for lidelse) Alle borgeres lige adgang til støtte tte for diagnosticerede problemer Fra addiction (hang, forfaldenhed) til dependency Fra moralsk vurdering til objektiv diagnostik?

7 Afhængighed a a contestable concept Definitionen (citeret ovenfor) angiver kun nødvendige betingelser for afhængighed ngighed, der kan legitimere behandling ( afhængig af kaffe legimitemerer ikke behandling) Definitionen åben for etnocentriske (praksis- eller kulturspecifikke fortolkninger) Derfor velegnet begreb for sundhedsvæsen sen med forskellige professioner med hver deres forskellige værdier og behandlingsstrategier.

8 Kampen om sygdomsbegreberne (1) WHO forsøg på forsoning: år til liv ; sundhed til år, liv til år. Tre perspektiver/værdier rdier forankret i forskellige behandlingstraditioner Den sygdoms-orienterede orienterede praksis (SyOP) Den situations-orienterede orienterede praksis (SitOP) Den samfunds-orienterede praksis (SamOP) Hvilken rolle spiller hjerneforskning i dag i kampen om sundheden (styrkelse af den sygdomsorienterede praksis?)

9 Kampen om sygdomsbegreberne (2) Afhængighed i SyOP: Fokus på fatale kon- sekvenser (morbiditet). (American society for addiction: primær, kronisk sygdom). ).- biologiske forklaringer Afhængighed i SitOP: strong desire ; progressive neglect of alternative pleasures ; experience of impaired control.. ICD-10 Afhængighed i SamOP: Epidemiologisk evidens; ; (fx( fx. arbejdsløshed shed-alkoholisme/ / stress-alkoholisme alkoholisme)

10 Udfordring til de dominerende behandlingsperspektiver: De er alle udviklet i sundhedsvæsener sener før kritikken af paternalisme før subjekt- og deltager-perspektiver blev søgt styrket

11 Narkomanen: Rusmiddel bruger eller - misbruger? Nudansk: Narkomanen forfalden / har sygelig trang Janus-begreber: Humanistisk ansigt: Narkomanen ramt af sygdom / / objekt for medicinsk intervention Delvis skjult moraliserende ansigt: Narkomanen fratages personligt ansvar ( medikalisering( medikalisering )

12 Janus-begrebets forhistorie (1) Opiater brugt i behandling/ handelsvare (19.årh.) Opiate addiction? en lægelig l strid (slutningen af 19. årh.) addiction / lower class / weak people Addiction ses som voksende medicinsk problem Offentlig kamp om definitions-retten (opium interessenter/ anti-opium korsfarere)

13 Janus-begrebets forhistorie (2) Appel til Videnskabelig evidens på begge sider Etnocentrisme/ moralisme: the Chinese as a drunken people Slutningen af 19. århundrede: a will-weakening weakening vice /// For meget psykologi; nej: undertrykkende pseudo-psykologi psykologi 1898: Bayer introducerer heroin ( a( nonaddicting substitute for morphine ) Heroin: kur mod opiate-afh afhængighed

14 Janus-begrebets forhistorie (3) Starten af det 20. århundrede: religiøs s moralisme USA: lægelig l kontrol med opiater 1. Verdenskrig: opiater trussel mod forsvarsevnen Fra brug til misbrug; fra sygdom til kriminel trussel Efter ca. 1950: syge snarere end onde Det udvidede sygdomsbegreb: Den bio-psyko psyko-socialesociale model (psykologien som forskningstema i medicinen; prøvende modspil til stadig dominerende biomedicin)

15 Fra 3.person til 1. person Humanisten og moralisten: 3. person perspektiv på brugeren Den bio-psyko psyko-socialesociale model; fortsat 3. person? Pårørende: rende: brugernes stemme eller endnu et 3. persons perspektiv Hvad med brugerens egen stemme: i 1. person?

16 Menneskelige livsførelse i 1. person Normal, daglig livsførelse i 1. person: Jeg/ vi handler/ tager ansvar/ drages til ansvar Men professionelle/3. person tager over når n r vi ikke kan forvalte normal daglig livsførelse (jf. Parsons sygerolle-model)

17 Lidelse/ erfaring med sygdom -i i 1. person Vanskeligheder med at håndtere h daglig livsførelse er-fares fares/ / gennemleves naturligvis af den enkelte Lidelse (illness( modsat disease): den enkeltes forsøg g påp at håndtere h begræsninger/vanskeligheder i håndtering h af daglig livsførelse

18 Helhedsorienteret behandling i 1.person: Utopi eller mulighed? Officiel, aktuel velfærdsideologi: borgeren i centrum/ sammenhængende ngende patientforløb/ helheds-behandling etc. Forudsætter anerkendelse af 1.persons perspektivet Overvindelse af modsætningen: behandling/ ansvars-fritagelse (medikalisering( medikalisering)? Uden at ende i selv-ansvarlighed

19 Hjerneforskningens grænser Hvordan vil du leve dit liv sammen med andre- med dine svagheder og styrker?

20 Sundhed, Menneske & Kulturs Konference december Aarhus Universitet Viden, Politik og Sundhed Sundhedsvæsen sen og biomedicin i det 21. årh.: marked eller fællesgode? Kampen om sundheden i det 21. årh. Sundheden som fællesgode eller som handelsvare Fra tillid til kontrakt Professionel viden og brugerviden Evidensbasering og praksisudvikling Empowerment,, normalisering og disciplinering Ny medicinsk teknologi: Håb H b eller hype Vidensformer og forskningsmetoder Program, praktiske informationer og tilmelding: