University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005
|
|
- Lene Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Mogensen, H. O. (2005). Indledning: Det narrative omdrejningspunkt. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, 1(2), Download date: 12. Jun. 2016
2 Indledning: Det narrative omdrejningspunkt Hanne O. Mogensen I de sidste par årtier er narrativer kommet til at stå centralt i antropologisk forskning, og ikke mindst den medicinske antropologi har givet sig hen til narrativiteten. I mange andre fag har man også vendt blikket mod narrativerne, og i de@e nummer af tidsskriaet Sygdom og Samfund vil vi give nogle eksempler på, hvordan narrativer er blevet et omdrejningspunkt for samarbejdet i spændingsfeltet mellem medicin og antropologi. På dansk kan narrativ oversæ@es til fortælling. Hvorfor taler vi så ikke blot om fortællinger? Hvad ligger der i brugen af begrebet narrativ, der går ud over det, der dækkes af ordet fortælling? Som artiklerne i de@e nummer vil vise, kan narrativ netop ikke reduceres til fortælling. Med ordet narrativ henvises der oae til konkrete fortællinger, men der henvises også til en særlig analytisk forståelse af forholdet mellem individ og samfund, kontinuitet og forandring, forudsigelighed og tilfældighed og ikke mindst en forståelse af livet som levet over tid og i tid. I denne indledning vil jeg først uddybe nogle aspekter af denne analytiske forståelse og dereaer kort gennemgå, hvordan artiklerne i de@e nummer på forskellig vis bruger narrativer til at udforske spændingsfeltet mellem medicin og antropologi. Artiklerne viser, hvordan narrativer hjælper os med at inddrage samfund i vores forståelse af sygdom, og hvordan vi gennem narrativerne opnår indsigt i sygdom som uløseligt bundet til det samfund, i hvilket den syge person lever. 5
3 Erfaring og handling Ideer om, at systemer, strukturer eller kulturelle modeller af varierende karakter bestemmer den enkeltes tanke og handling, har været dominerende i antropologien gennem det meste af dens historie. Antropologien har fra starten defineret sig som et fag, der havde det kollektive samfundet som sit objekt, sammenlignet med f.eks. psykologiens fokus på individet. Hvor den vesteuropæiske filosofiske tradition har kredset om det rationelt tænkende individ, der er i stand til at løsrive sig fra sine omgivelser, har antropologien leveret diverse udlægninger af, hvordan den individuelle vilje er determineret af sociale systemer. Inspireret af blandt andet fænomenologiske og praksisorienterede tænkere er der inden for de senere årtier for alvor skabt grundlag for at sammentænke struktur og aktør. Hvor antropologien tidligere søgte en forklaring på vores handlinger i de kulturelle modeller, der sås som mere eller mindre determinerende for den enkeltes liv, leder vi nu eaer positioner og erfaring i et forsøg på at forstå, dels hvordan det kollektive indlejres i aktøren, og dels hvad hensigten er med aktørernes handlinger hvad de i deres handlen sigter hen imod at opnå. Et af de begreber, der i den henseende har spillet en stor rolle, er narrativet. Det er et begreb antropologien har taget til sig fra fænomenologisk inspireret filosofi og li@eraturforskning, men som i de senere år af blandt andre Cheryl Ma@ingly desuden er blevet ført ind i diskussionen om praksis (se senere). En af antropologiens vigtigste inspirationskilder ia. brug af narrativ er den franske filosof Paul Ricoeur. Livet er blot et biologisk fænomen, siger Riceour (1984, 1985, 1987), så længe det endnu ikke er blevet fortolket. Den fortolkning af vores liv, som vi som mennesker foretager os, sker nødvendigvis i lyset af de narrativer, der er tilgængelige i vores kultur. Menneskelig erfaring er derfor altid medieret af fortællinger, og vi kan kun forstå vores liv gennem disse. At leve er kort og godt en søgen eaer narrativer, dvs. en søgen eaer at skabe mening med livet at gøre det til mere end en biologisk proces (ibid.). Narrativer binder livets mange elementer og begivenheder sammen i et forløb, der ikke er baseret på årsagssammenhænge, eller fordi de er kategorisk ens, men derimod ud fra princippet om tid og ideen om, at livet og derfor fortællingen har en begyndelse, en midte og en slutning: Først skete der det, og så, og så, og så... Plo@et eller handlingen som vi vil sige på dansk er det, der skaber en historie ud fra de mange hændelser, der sæ@es sammen i fortællingen. Men plo@et, understreger Ricoeur, skal ikke forstås som en færdig struktur i fortællingen. Det skal snarere ses som et engagement i teksten, som noget der opstår mellem læseren og teksten i læsningen eller mellem fortælleren og publikum i fortællingen. I et hvert givet øjeblik forholder læseren sig til, hvad der allerede er sket og kaster det ind i fremtiden i en forventning om, hvad der nu må@e ske. I ethvert givet øjeblik er såvel fortid som nutid og fremtid historiens begyndelse, midte og slutning på spil. Ricoeur viser, at livet og narrativet er uadskillelige. Den menneskelige erfaring påvirker fortællingen, men fortællingerne om livet påvirker også, hvordan vi erfarer verden. Noget af det, antropologien har interesseret sig særligt for i denne diskussion, er forholdet mellem den individuelle og den kollektive erfaring. Når narrativet og erfaring gensidigt strukturerer hinanden, giver narrativet os en særlig mulighed for at udforske, hvordan den personlige erfaring er indlejret i kulturen, og hvordan individuel erfaring er med til at skabe og ændre kulturelle verdner. Det var blandt andet Arthur Kleinman der med bogen Illness Narratives (1988) bragte narrativerne ind i den medicinske antropologi og skabte opmærksomhed på, at sygdomshistorier er afgørende for patientens forsøg på at tillægge sygdom betydning og finde en mening med lidelsen. Siden da har utallige studier gjort brug af narrativer som en indgang til folks erfaring med sygdom. Bl.a. Byron Good (1994) og Ma@ingly giver indsigtsfulde gennemgange af, hvilken rolle den narrative tilgang har spillet for den medicinske antropologi i 1980erne og 90erne. Siden midten af 1990erne har Cheryl Ma@ingly selv spillet en central rolle for videreudviklingen af narrativdiskussionen i den medicinske antropologi, ikke mindst fordi hun har været i stand til kombinere denne fænomenologiske og fortolkende tradition med en praksisorienteret antropologi. Narrativer er grundlæggende også for praksis, siger Ma@ingly (1994, 1998), og særligt for det fundamentale spørgsmål om, hvordan vi skal leve livet. Ikke kun vores fortællinger men også vores handlinger har et plot. Også når vi handler, må vi i nutiden forholde os til, hvad der allerede er sket og handle eaer en formodning om, hvad der må@e ske i fremtiden. At vi i livet når vi handler hele tiden er i gang med at skabe handling betyder altså, at vi hele tiden er i gang med at finde ud af, hvor vi (handlingen) nu er på vej hen, hvor vi kan lede den hen, hvad vi kan gøre for at lede den i den retning, der er ønskværdig for os. Livet er ikke en fortælling. Det er ikke en tekst. Livet har ikke en handling, som en bog har, men brugen af ordet plot i forbindelse med fortælling skal som nævnt forstås som læserens engagement i teksten, og på samme måde kan vi tale om aktørens engagement i livet. Det levede livs plot er ikke en fastlåst struktur eller en kulturel model men et udtryk for, at man i øjeblikke, i nutiden, trækker på fortiden og engagerer sig i, hvad der nu må@e ske. Vi følger med i, hvad der er sket, håber, formoder og forventer at visse slutninger realiseres. Denne diskussion om, at også vores handlen må 6 HLMMN O. MOPNMQNM DNS MLTTLSUVN OWXTNYMUMPQZ[M\S 7
4 ses som havende en handling (et plot), har været en vigtig inspirationskilde for den medicinske antropologi i de senere år. Den betyder, at vi ikke længere blot taler om de historier, vi fortæller hinanden, men at den analytiske forståelse, vi har opnået ved at kigge på fortællingens rolle i det levede liv, nu bruges til også at forstå andre af livets aspekter. Det fremhæves oae, at narrativer skaber helhed og mening ved at forbinde de forskellige elementer i vores liv i en sammenhængende form, og at narrativet derfor kan have en helende effekt. Men et andet vigtigt aspekt af narrativet, som også Ma@ingly har været med til at gøre opmærksom på, er, at det også indeholder åbenhed, drama og tvetydighed: Hvad sker der nu?, Hvordan fortsæ@er handlingen?, Hvor er vi på vej hen?, Hvordan mon det slu@er? Vi fortæller historier ikke for nødvendigvis at sæ@e os fast på en vis fortolkning af livet, og hvor det er på vej hen, men også for at afsøge og forhandle om mulige fortsæ@elser på historien. Den analytiske forståelse, der kommer ud af den narrative tilgang, kan derfor hjælpe os med at begrebsliggøre nogle af de klassiske dilemmaer, som antropologien længe har kredset om: Hvordan får vi indfanget kontinuiteten såvel som transformationen, stabilitet såvel som forandring, orden såvel som drama? Hvordan kan vi indfange vores handlen som værende hverken determineret af strukturer eller som resultat af total tilfældighed og kaos? Narrativer hjælper os med at indfange, at der er noget, der er genkendeligt over tid men aldrig uforanderligt, og at kollektiviteten manifesterer sig på varierende vis i aktørernes liv. Narrativ er et langt mere fleksibelt begreb end f.eks. kulturbegrebet, og det er derfor kommet til at spille en prominent rolle i antropologiens forsøg på at opnå indsigt i sociale aktørers erfaring, intentioner og praksis, uden at vi mister det kollektive af syne. Et af resultaterne af den post modernistiske kritik i 1980erne af det objektive vidensbegreb og den distancerede observerende forsker var et relationelt vidensbegreb, som i vid udstrækning nu er det antropologien baserer sin forskning på. Antropologiens udgangspunkt er, at vi som forskere indgår i relationer med folk og må indbygge vores position i forhold til det, vi studerer, i beskrivelsen. Men ikke nok med det, for de personer og situationer, vi studerer, er også vævet ind i relationer. Narrativer, ved vi, er formet af den kontekst, i hvilken de fortælles, såvel som af fortælleren såvel som publikum og af deres relation til hinanden. Narrativ viden er derfor relationel viden og ved at træde ind i de relationer, der giver os adgang til narrativerne, får vi ydermere indblik i de mange relationer, som samfundet består af, og som påvirker sundhed og sygdom. De@e nummer indeholder fem bud på, hvordan narrativerne og den relationelle viden, de giver indsigt i, er brugbart i grænselandet mellem medicin og antropologi. Det er fem forskellige bud på, hvorvidt det er fortællingen eller de analytiske indsigter fra den narrative tilgang, der er i fokus, men de er alle eksempler på, at narrativer er blevet et betydningsfuldt omdrejningspunkt for forskning i spændingsfelt mellem sygdom og samfund. Gennemgang af artiklerne I sit bidrag til de@e nummer leverer Cheryl Ma@ingly et bud på, hvorfor narrativer er kommet til at spille så stor en rolle i den medicinske antropologi og beslægtede fagområder. I første del af artiklen foreslår hun fem måder, hvorpå narrativer kan siges at være kny@et til spørgsmål om helende om end ikke nødvendigvis helbredende processer, og i anden del af artiklen eksemplificerer hun sin forståelse af narrativets bidrag med materiale fra hendes egen forskning om alvorligt syge afroamerikanske børn. Jeg vil kort skitsere de fem aspekter af narrativet, hun gennemgår, da disse leverer en ramme for resten af artiklerne. For det første kan vi tale om en professionelt ledet genfortælling af ens liv, som blandet andet psykoterapien længe har gjort brug af, men som også findes i andre sammenhænge, f.eks. blandt Anonyme Alkoholikere (se også Steffens artikel om de@e). For det andet er narrativer, også når fortællingen ikke er guidet af en professionel terapeut, i stand til at skabe mening i en kaotisk virkelighed. Bare det, at der laves en fortælling, kan skabe sammenhæng og helhed i den meningsløshed, som alvorlig sygdom kan føre med sig. Det er en proces, der kan gøre det muligt at opretholde håb og liv, om end af en anden karakter end før lidelsen eller sygdommen blev del af hverdagen. For det tredje er der de historier om lidelse, der skabes for at blive fortalt for et stort publikum med det bevidste formål at dele en vis erfaring og indsigt med andre. For det terde er der forståelsen af, hvordan vi i det sociale liv skaber helingsdramaer ikke blot gennem fortællingen men også gennem praksis, og endelig er der for det femte narrativer som en måde at humanisere biomedicinsk praksis på ved at bringe patienternes livsverdner og deres erfaringer med deres sygdom med ind i behandlingen. Anders Ingemann Larsen og Jørgen Riis Jepsens artikel Narrativer i arbejdsmedicin er et godt eksempel herpå. De er begge speciallæger i arbejdsmedicin, der gennem deres praksis har erfaret værdien af at bruge patienternes fortællinger i deres arbejde. Arbejdsmedicin, påpeger de, er en praktisk lægegerning såvel som en videnskabelig disciplin, og patienternes sygehistorier er ikke blot et instrument for lægen, når diagnosen skal stilles. De har også andre formål. Gennem disse for 8 HLMMN O. MOPNMQNM DNS MLTTLSUVN OWXTNYMUMPQZ[M\S 9
5 tællinger danner lægen og patienten sig et billede af det komplekse samspil mellem person, sygdom og arbejdsliv, der er nødvendigt for, at patienten kan komme videre i livet, og for at lægen kan videreudvikle medicinens forståelse af disse sammenhænge. Me@e Bech Risør og Torsten Risørs artikel om den praktiserende læges eksistentielle søgen eaer en professionel identitet kan også siges at handle om en humanisering af medicinen og af lægegerningen. Men selvom fortællinger spiller en rolle i det kursus om interaktionen og kommunikationen mellem patient og læge, som artiklen er baseret på, så er forfa@ernes primære brug af narrativ et andet end i den foregående artikel. Det er som analytisk begreb, der kan hjælpe dem med at forstå, hvad det er, der er på spil i kursusforløbet, at narrativet kommer i fokus. Inspireret af blandt andre Ma@ingly kigger de på, hvordan hele kursusforløbet kan ses som et socialt drama, gennem hvilket en ny fortælling, eller snarere et nyt plot omhandlende det at være praktiserende læge skabes, og hvordan de@e har en helende effekt for lægen, der i sit daglige virke oae står over for en række eksistentielle men uforløste dilemmaer. Jens Seeberg vender i sin artikel om barnløshed tilbage til selve fortællingen, her til de historier barnløse fortæller om det at være barnløs og om at gennemgå behandling for at opnå graviditet. Samtidig bruger han disse fortællinger til at reflektere over grænserne for narrativiteten i det sociale liv. Der er viden og situationer, vi ikke kan bruge i vores narrativer, og som derfor virker handlingslammende. De@e viser han ved at tage udgangspunkt i, hvordan barnløse forholder sig til de informationer om risici, som de stilles over for i behandlingsforløbet (særligt i forbindelse med flerfoldsgraviditeter). Risiko må af de barnløse laves om til muligheder, for at der bliver en historie at fortælle og et plot, der kan hjælpe dem videre i livet. Endelig er Vibeke Steffens artikel endnu en påmindelse om, at der er situationer og aspekter af livet, hvor narrativiteten har sine begrænsninger. Hendes forskning om alkoholbehandling, først Anonyme Alkoholikere og senere antabus behandling har vist en slående forskel i, hvilken rolle narrativer spiller for dem, der er i behandling. Hvor det helende narrativ står centralt hos Anonyme Alkoholikere, der baserer behandlingen på, at man ledes af andre i en genfortælling af ens eget liv, så er mange folk på antabus behandling knap i stand til at fortælle en sammenhængende historie om deres liv. Flere af disse har prøvet at være i behandling hos Anonyme Alkoholikere men har ikke været i stand til at gøre brug af denne vej mod et anderledes liv. Resultatet af denne sammenlignende forskning er for Steffen en refleksion over, hvorvidt vi i den medicinsk antropologiske forskning er kommet til at give narrativet for central en rolle. De formfuldendte og meningsgivende fortællinger har fået forrang i såvel terapeutiske som antropologiske sammenhænge, skriver hun, men der er givet meget lidt plads til de fortællinger, der ender blindt, og de situationer, hvor det stadig er meningsløsheden, der dominerer. Samlet viser artiklerne i de@e nummer, at narrativer er en metode, gennem hvilken vi kan opnå indsigt i aspekter af livet og af lidelsen, vi ikke kan med andre metoder (Larsen og Jepsen), at fortællingen bruges af folk i det levede liv som f.eks. de barnløse til at skabe sammenhæng og veje frem (Seeberg), at de bruges terapeutisk som f.eks. blandt Anonyme Alkoholikere (Steffen), og at narrativ er et analytisk begreb, med hvilket vi kan skabe indsigt i sociale processer som f.eks. et kursus (Risør og Risør) eller genoptræningen af en afroamerikansk pige, der har fået bortopereret en hjernesvulst (Ma@ingly). Vores søgen eaer forståelsen af forholdet mellem sygdom og samfund fortsæ@er. Narrativer har i de sidste par årtier hjulpet os på vej mod megen ny indsigt, men de har også rejst spørgsmål om, hvad vi overser ved at fokusere på narrativer, og hvordan vi kan nærme os de aspekter af livet og af lidelse, hvor narrativiteten ikke er det mest relevante omdrejningspunkt. Li@eratur Bruner, Edward 1986 Ethnography as narrative. I: Turner, Victor & Edward Bruner: The Anthropology of Experience. Urbana: University of Illinois Press. Good, Byron 1994 Medicine, rationality and experience. An anthropological perspective. Cambridge: Cambridge University Press. Kleinman, Arthur 1988 The illness narratives. Suffering, healing, and the human condition. New York: Basic Books. Ma@ingly, Cheryl 1994 The Concept of Therapeutic Emplotment. I: Social Science & Medicine 38 (6): Healing dramas and clinical plots. The narrative structure of experience. Cambridge: Cambridge University Press. Riceour, Paul 1984, 1985 & 1987 Time and narrative (3 vol.). Chicago: Chicago University Press. 10 HLMMN O. MOPNMQNM DNS MLTTLSUVN OWXTNYMUMPQZ[M\S 11
Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereBørn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen
Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereOm teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær
University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereDen magiske krystalkugle
Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereAt kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann
At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereIntroduktion Johansen, Katrine Schepelern; Jacobsen, Charlotte Bredahl; Mogensen, Hanne Overgaard
university of copenhagen University of Copenhagen Introduktion Johansen, Katrine Schepelern; Jacobsen, Charlotte Bredahl; Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund
Læs merePolioForeningen STRATEGI 2016-2018
PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM POLIOFORENINGEN PolioForeningen har som formål at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio, således at disse
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereSociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34
Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereForankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek
Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid
Læs mereCoaching i et nyt læringsperspektiv
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs merePædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik
Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereAalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereDrejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )
Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere