Det du fokuserer på får du mere af valget er dit!

Transkript

1 Det du fokuserer på får du mere af valget er dit! Det gælder også ifht. arbejdsmiljøet Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning

2 Oplægget i hovedpunkter Det hurtige, automatiserede system kontra det langsomme og bevidste system Hvorfor er forandring og udvikling så svært og hvorfor vinder kultur (den vanemæssige adfærd) - næsten altid? Hvad ligger der i begreberne fokus og stemning Implementering er jo altid det STORE spørgsmål hvad gør vi? Culture always beats strategy Personlig udvikling, ledelse og organisationsudvikling er vanskelig og ofte mislykkes projekterne Kotter 70 % (20 % og 10 %) Drejer 90 % af alle strategiprojekter MEN HVORFOR ER FEJLPROCENTEN SÅ HØJ og hvordan udvikler vi så arbejdsmiljøet?

3 Glem den brændende platform - hvis I vil udvikle jeres arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet udvikler sig så snart: Det bliver en del af det hurtige, automatiserede og i mange tilfælde ubevidste system I kan svare på HVORFOR det er en god ide Det bliver en del af kulturen Hvor sætter du dit fokus? Positiv (vind) Hippocampus Glæde, tilfredshed. Styr på tingene. Tilføjende læring. Passiv Aktive Frygt, vrede, bedrøvelse, afsky. Amygdala Negativ (tab) Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009

4 Se Simon Sinek på ted.com! WHY HOW WHAT Det limbiske system Følelser, mavefornemmelse, tillid, loyalitet, beslutninger og adfærd Neocortex Rationel, analytisk og sprog Med why mener jeg ikke profit profit er et resultat. Why er mening, hvorfor eksisterer virksomheden, hvad er formålet, grunden, mission og overbevisningen Det skal give mening for de involverede parter! Victor Frankl: Dem, der kan svare på hvorfor kan (næsten) altid klare hvordan!

5 Komplementaritet mellem det hurtige og langsomme system DET LANGSOMME SYSTEM Den målrettede adfærd Fokuseret opmærksomhed Lille kapacitet Symbolsk forarbejdning Ræsonnerende Lineær Boglig uddannelse Eksplicit Samtale og møder Kontrol Rutine DET HURTIGE SYSTEM Den følelsesmæssige koordinering Receptiv opmærksomhed Stor kapacitet Ikonisk- og enaktiv forarbejdning Intuitiv Parallel Praktisk uddannelse Implicit Handling Forandring og ideudvikling Nyorientering Fredens K. Innovation og ledelse hjernen som medspiller Academica Bruce Lipton Intelligente celler: Underbevidstheden er gang så stærk som vores bevidsthed

6 Vi oplever en meget lille del af virkeligheden - men vi tror vi oplever tæt på 100 %! Fakta (Tor Nørretranders) siger: Hvert sekund modtager hjerne 11 millioner impulser via cellerne i alle sanserne Via koncentreret opmærksomhed kan mennesket opfange 40 impulser pr/sek Almindelig koncentration 16 impulser pr/sek Det svarer til 1/ del!!!! Men vi tror vi opfanger tæt på 100 %!!!! Det kræver energi og fokus at ændre vaner Biologisk princip om at bruge mindst mulig energi derfor kører vi på vanerne OG VANERNE KØRER OS! 95 % af vores tænkning er ubevidst Det kræver virkelig meget energi at ændre tingene og det kræver at vi fokuserer på det nye det er vanskeligt derfor skynder vi os tilbage til vanerne Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009

7 Hest og rytter! Hvem er stærkest og hvem er klogest? Det limbiske system (vanen - vi gør som vi plejer) og neocortex (viljen/ideen vi ønsker noget andet) How are habits formed: Modeling habit formation in the real world To investigate the process of habit formation in everyday life, 96 volunteers chose an eating, drinking or activity behaviour to carry out daily in the same context (for example after breakfast ) The time it took participants to reach 95% of their asymptote of automaticity ranged from18 to 254 days; indicating considerable variation in how long it takes people to reach their limit of automaticity and highlighting that it can take a very long time /2 = 136 dage = 4,5 måned PHILLIPPA LALLY*, CORNELIA H. M. VAN JAARSVELD, HENRY W. W. POTTS AND JANE WARDLE European Journal of Social Psychology Eur. J. Soc. Psychol. 40, (2010) Published online 16 July 2009 in Wiley Online Library

8 Viktor Frankl beskrev vanen proaktivitet, Det betyder, at vi er ansvarlige for vores eget liv. Proaktivitet den proaktive model Stimulus Friheden til at vælge Respons Selverkendelse Fantasi Samvittighed Selvstændig vilje Det du fokuserer på får du mere af valget er dit Fokus og mental energi OG hvorfor det er en god ide at styrke arbejdsmiljøet

9 Det du fokuserer på får du mere af valget er dit Hjernens formbarhed gør at det er vigtigt at lægge mærke til hvad vi fokuserer på fordi former vore framing/opfattelse Det du giver opmærksomhed, giver du også energi og det du giver energi vokser! (lytte til en dryppende vandhane pludselig lyder det højere men det er blot perceptionen der snyder) Hjerneforsker J.M. Schwartz siger det meget tydeligt: Hvor end vi retter vores hjernes opmærksomhed hen, så er det der, vi skaber og styrker hjerneforbindelser. Hvis vi retter opmærksomheden hen på positive/negative ting, er det de forbindelser, der skabes og styrkes. Vi ved at ca. 125 milliarder hjerneceller forbinder sig til hinanden via synapser og at der skabes ca. 1 million nye forbindelser hvert sekund. Hvor sætter du dit fokus? Positiv (vind) Hippocampus Glæde, tilfredshed. Styr på tingene. Tilføjende læring. Passiv Aktive Frygt, vrede, bedrøvelse, afsky. Amygdala Negativ (tab) Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009

10 Fokus aktiverer amygdala og/eller hippocampus! Hjernen producerer nye nerveceller hver dag hele livet. I hippocampus produceres der hver dag 1000 nye celler men det kan forhøjes helt op til 2000 nye nerveceller hver dag Hvis vi overholder nogle få spilleregler (5) Bevæge os fordi når vi bevæger os (motion) dannes en vækstfaktor der fremmer celledelingen i hippocampus Spise rigtigt kost (hjernerigtig kost) Beskæftige os med det der gør os glade fordi glæde er en stærk befordre for at lære noget Sove i den dybe fase i søvnen opbygger vi hukommelsen vi konsoliderer hukommelsen Meditation fremmer udviklingen i hippocampus Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009 Sprogets betydning for hvor vi har vort fokus I en UDVIKLENDE virksomhed skal sproget pege opad i stedet for nedad, det skal skabe muligheder frem for begrænsninger. Det er sproglige spilleregler eller normer, som er rettesnor for et bestemt fokus og deraf afledt adfærd Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009

11 Fokus påvirker vort set point Sonja Lyubomirsky argumenterer for at 50 % af vores lykkeregnskab er fastlagt via vores genetiske arvemasse Dertil kommer 10 % fra hvad man kunne kalde objektive livsbetingelser 40 % kan henføres til vores egen opfattelse/perception af virkeligheden Samlet set kalder hun det vores set point Der er noget at arbejde med!!!!!! Stemning styrer energi, lyst og motivation og det smitter meget mere end influenza!

12 Stemning! stemthed i situationen + spejlneuroner Vi smitter hinanden med stemning og følelser og det er meget mere udtalt end med forkølelse og influenza! Forandring begynder IKKE med det forhold vi vil ændre (eller den genstand, tekst, situation færdighed eller tanke) Det er følelserne i situationen der bestemmer hvordan og hvor godt man ændre sig selv og sin adfærd og dermed organisationens udvikling. Spejlneuroner Egen cellegruppe reagerer når vi ser andre bruge den tilsvarende cellegruppe Vi spejler os i det de andre gør Cellerne er resonante på omgivelserne og simulerer det andre gør Vi får signaler fra de nervebaner der efterligner den pågældende følelse i vores egen krop dermed sker smitten Amygdala registrerer det hele og bearbejder det ubevidst Vi tuner ind på samme bølgelængde vore hjerner er trådløst forbundne Goleman, D.: Social intelligens Borgen 2006

13 Kropssprog og følelser Micromessaging små subtile beskeder der kommunikeres uden ord mellem mennesker. På MIT (Massachusetts Institute of Technology) argumenteres for at vi sender mellem 2000 og 4000 mikrobeskeder om dagen via kropssprog, mimik og intonation mv. Men disse beskeder ligger oftest uden for det bevidste og sproglige plan. Derfor er det svært at arbejde med! Mikro beskederne opfanges i amygdala som lynhurtigt uddrager den følelsesmæssige betydning af beskederne Fredens K. & Prehn A. Coach dig selv og få hjernen med til en forandring Gyldendal Business 2009 Et netværk med 1020 venner. Gul er de mest glade, blå de mindst glade Kvinder (cirkel). Mænd (firkant) Christakis NA & Fowler JH (2009). Connected. Little, Brown. New York

14 Men det skal jo også meget gerne implementeres! Implementering jf. Pia Lauritzen

15 Stafetten Stafetanalyse som metode til at fastlægge udviklingstemaer Undgå at temaer skabes mellem jer og en ekstern person Temaer skabes mellem organisationens medlemmer og vigtige relationer Stafetten starter hos fx 4 personer Metoden går ud på at man hver især formulerer et anonymt spørgsmål til en person i eller omkring organisationen Man bestemmer selv hvem man vil spørge og hvad man vil spørge om Pia Lauritzen Filosofi i ledelse Hans Reitzels forlag 2011 Stafetten Stafetanalyse som metode til at fastlægge udviklingstemaer Man skal formulere et spørgsmål og udpege en person der skal svare indenfor 24 timer. Spørgsmålet skal være relevant for organisationen og vigtig at få besvaret for den, der spørger Stafetten stopper, når der har været et vist antal spørgsmål (15-20) i hver af de 4 linjer Pia Lauritzen Filosofi i ledelse Hans Reitzels forlag 2011

16 Stafetten Stafetanalyse som metode til at fastlægge udviklingstemaer Alle spørgsmål og svar går gennem en ekstern person for at sikre anonymiteten. I løbet af ca. 20 dage skabes 60/70 spørgsmål og svar som kan danne udgangspunkt for en dialog om indsatsområder. Det er den eksterne person der laver analyserne Anonymiteten fastholdes Pia Lauritzen Filosofi i ledelse Hans Reitzels forlag 2011 I overskrifter Giv hinanden tid til at få mening i tingene! Fokuser på det I gerne vil have der skal ske! I må arbejde viljefast og målrettet med stemningen omkring jer det flytter vildt meget! Vær meget konkret i forhold til implementering af forandringen. Lad det hele gro hos dem forandringerne handler om!

17 Når begivenheder er knyttet sammen til opnåelse af et overordnet mål der rækker videre og ud over individets egen interesse Modstand er manglende mening Thorkil Molly-Søholm Den modstand der kan opstå hvis ikke vi tilrettelægger meningsdannelsesprocesser, kan forklare 80 % af det man prøver at indfange med modstandsbegrebet!! Den kreative kraft i innovationsledelse Dansk Psykologisk forlag Hvis man laver systemomvæltende forandringer og ikke tænker i mening for de mennesker der er en del af forandringen så er mindst halvdelen af deres mentale energi optaget af spørgsmål som: hvad handler det her mon om? Og hvad mon det betyder for mig? Den kreative kraft i innovationsledelse Dansk Psykologisk forlag

18 Meningsløshed Meningsløshed som noget der skaber afmægtighed, skamfuldhed, fremmedgørelse og udbrændthed. Destruktive såvel som selvdestruktive følelser kan opstå, som fx passivitet kedsomhed og aggression Meningsløshed anvendes i depressionsforskningen som væsentlig forklarende faktor i depressioners udvikling Mening et forsøg på en definition Mening opstår når begivenheder er knyttet sammen til opnåelse af et overordnet mål Dette mål rækker ud over det enkelte individ Meningen gør at en række begivenheder ikke forekommer tilfældige men indgår i et erkendelsesmønster styret af et endeligt FORMÅL (Mihaly Csikszentmihalyi) At gøre noget der går ud over mig selv noget der ikke kun kommer mig selv til gode (Martin Seligman - se klippet på ted.com)

19 Hjernen, dopamin og mening I den evolutionsmæssige ældste del af hjernen sidder menneskets belønningscenter Når vi gør ting som var/er godt for os får vi en belønning via et forhøjet niveau af signalstoffet dopamin Dopamin for os til at føle os godt tilpas vi bliver nærmest lykkelige Naturlig frigivelse af dopamin Når vi spiser (hjernen udskiller dopamin belønning fordi vi så kan overleve) Når vi har sex (dopamin fordi vi spreder vore gener, så de kan overleve) Når vi dyrker sport (dopamin fordi vi træner kroppen så den er klar til kamp) Når vi hviler og slapper godt af (kroppen restituere og gør klar til at kæmpe)

20 Kunstig frigivelse af dopamin Den lettere genre Koffein, alkohol, nikotin Den tungere genre Amfetamin, heroin, kokain Den kemiske Diverse piller og medicin Sagen er at alle stoffer udløser dopamin mens det står på. Det er derfor vi har så svært ved at vænne os af med dem (vores vilje/moral kæmper mod vores urgamle belønningssystem ofte med belønningssystemet som vinder) Hjerneforskningens bidrag Helt ny hjerneforskning viser desuden: At arbejde med meningsfulde aktiviteter frigiver dopamin (Kilde: Mikkelsen og Poulfelt)! At arbejde med noget meningsfuldt gør tingene interessante, udviklende og tilfredsstillende At leve et meningsfuldt liv frigiver dopamin

21 Der er penge i mening!! og livskvalitet Det meningsfulde skabes via: Moments of insights En ahaoplevelse er noget positivt der giver masser af energi og det inspirerer den enkelte til selv at ændre attitude og adfærd hurtigere og mere dramatisk end man ellers ville være i stand til! Forskning viser at lige før sådanne ahaoplevelser stiger svingningerne i hjernen til det dobbelt hvilket gør kroppen klar til at præstere

22 Sensemaking a la Karl E. Weick Et menneskes identitet skabes i tæt samspil med de relationer man indgår i. Det er relationen til de mennesker man arbejder sammen med i afd. eller i organisationen der skal give mening efter Weick s opfattelse. Virksomheden skal derfor etablere de nødvendige foraer der gør det muligt for medarbejderne at skabe og finde mening med det de er beskæftiget med Disse foraer er oftest KUN skabt for ledere og mellemledere og det er mere sjældent at medarbejderne får mulighed for i samspil at få udviklingsprojektet til at give mening!!