Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet samt fra direktøren

Transkript

1 Punkt december 2011 Sag 4/ /MEMU Energitilsynets møde den 19. december 2011 Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet samt fra direktøren 1. Nye klagesager for Energiklagenævnet 1.1. Orientering om klager over fastsættelsen af effektiviseringskrav for elnetselskaber for 2012 Energiklagenævnet har den 8. december 2011 fremsendt en række klager over Energitilsynets afgørelse af Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for Sekretariatet Energitilsynet for Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Formålet med denne meddelelse er at orientere Energitilsynet om indholdet af disse klager. Sekretariatet bemærker, at det endnu ikke har været muligt at forholde sig til indholdet af klagerne. Sekretariatet vil give en mundtlig redegørelse på tilsynsmødet. Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget klager fra nedenstående selskaber. Dansk Energi (på vegne af foreningens medlemmer) Forsyning Helsingør Elnet Frederikshavn Net ENV Net ESV Net NRGi Net NOE Net, Thy-Mors Energi, Vestjyske Net 60 kv og RAH Net Indholdet af klagerne relateret sig til fem punkter i Energitilsynets afgørelse. For det første påklager Forsyning Helsingør Elnet, Frederikshavn Net, ENV Net, ESV Net og NRGi Net, at for sent anmeldte oplysninger ikke er medtaget i årets benchmarking. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med årets benchmarking fastholdt, at ekstraordinære omkostninger anmeldt efter 1. juni 2011 kl og korrektioner i almindelighed anmeldt efter høringsfristen d. 26. august 2011 ikke medtages i afgørelsen.

2 2/6 Selskaber frembringer følgende anbringender: Energitilsynet har ikke den fornødne hjemmel til at se bort fra data fra netselskaberne, som er relevant for afgørelsens resultat. Energitilsynet er underlagt officialmaksimen og har en pligt til at indhente de nødvendige oplysninger til at træffe en materiel rigtig afgørelse. For det andet påklager NOE Net, Thy-Mors Energi, Vestjyske Net 60 kv og RAH Net, at afgørelsen ikke tager højde for geografisk bestemte fordyrende rammevilkår i form af korrosion, vindpåvirkning, stort antal decentrale produktionsenheder og manglende kundetæthed. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at indholdet af klagen i øvrigt er identisk med selskabernes klage af forrige års benchmarking, som Energiklagenævnet senest har stadfæstet d. 5. september For det tredje påklager Dansk Energi tre nedenstående forhold ved årets afgørelse. Skærpelse af tidshorisonten til indhentning af effektiviseringspotentiale fra 5 år til 4 år. Den tidligere definerede tidshorisont til indhentning af effektiviseringspotentiale på 5 år. Fastsættelse af best practice (Benchmarkbasis). For så vidt angår det første punkt finder Dansk Energi, at skærpelsen ikke er udtryk for en individuel vurdering af selskabernes mulighed for at indhente effektiviseringskravet. Dansk Energi finder endvidere, at Energitilsynet tillægger benchmarkingen andre formål end fastsat i lovgivningen navnlig at reducere spændet mellem de mest og mindst effektive selskaber. Hertil finder Dansk Energi, at Sekretariatet for Energitilsynets analyse ikke korrekt tager hensyn til modelforskelle igennem perioden og at præmissen om manglende effektivisering blandt de mindst effektive selskaber er forkert. Angående det andet punkt finder Dansk Energi, at fortolkningen af rapporten fra Erhvervs- og byggestyrelsen, som danner grundlag for fastsættelsen af en periode på 5 år, ikke understøtter konklusionen om, at omkostningsniveauet er en forklarende faktor for virksomhedernes overlevelse. Hertil finder Dansk Energi, at tidshorisonten er urimelig set i sammenligning med andre europæiske lande. Angående det tredje punkt finder Dansk Energi, at Sekretariatet for Energitilsynets beregningsmetode er fejlagtig. Ifølge Dansk Energi medtager be-

3 3/6 regningen ikke korrekt omkostningsindekset for det selskab, der ligger umiddelbart over 10%-fraktilen. 2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet 2.1. Nyfors Net A/S - omkostninger ved tilslutning af husstandsvindmølle stadfæstelse Energiklagenævnet har i kendelse af 5. december 2011 stadfæstet Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2011 vedrørende opgjorte nettilslutningsomkostninger ved tilslutning af en husstandsvindmølle til elnettet. Energiklagenævnet ophævede og hjemviste i kendelse af 20. december 2010 Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 16. marts 2010 vedrørende Nyfors Net A/S opkrævning af tilslutningsbidrag for tilslutning af en brugt 55 kw vindmølle hos Finn Grishauge, Gøttrupstrandvej 122, 9690 Fjerritslev, i alt kr. Beløbet dækkede en udvidelse af det gældende leveringsomfang fra 25 ampere til 100 ampere (i alt kr ) samt omkostninger til opsætning af 2 elmålere (kr ). Ved afgørelsen fandt Sekretariatet for Energitilsynet, at Nyfors Net A/S opkrævning af tilslutningsbidrag for udvidelse af Finn Grishauges installation med yderligere 75 ampere til 100 ampere var i overensstemmelse med de gældende regler for prisfastsættelse og betaling for udvidelse af leveringsomfang i henhold til elforsyningslovens 73 og 77, stk.1. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling med den begrundelse, at sagen skulle bedømmes efter 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. I 8, stk. 4, er det præciseret, at nettilslutningsomkostningerne skal dække dokumenterede omkostninger, som net- eller transmissionsvirksomheden har haft i forbindelse med at tilslutte vindmøllen til elnettet. Set i lyset af Energiklagenævnets kendelse opgjorde Nyfors Net A/S efterfølgende de faktiske omkostninger, selskabet havde afholdt efter vindmøllebekendtgørelsens 8, og som vindmølleejeren skulle betale i forbindelse med tilslutningen af vindmøllen. Samlet set vurderede Sekretariatet for Energitilsynet herefter i afgørelse af 6. juli 2011, at de nu opgjorte nettilslutningsomkostninger på i alt kr. ekskl. moms var dokumenterede og i overensstemmelse med 8, stk. 4, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.

4 4/6 Denne afgørelse indbragte vindmølleejeren den 31. juli 2011 for Energiklagenævnet, der nu i kendelsen af 5. december 2011 har stadfæstet Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 6. juli Energiklagenævnet har i kendelsen anført, at Energitilsynet ved behandling af klager efter vindmøllebekendtgørelsen kan tage stilling til typen af nettilslutningsomkostninger efter vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2 og stk. 5, samt til dokumentationskravene herfor i vindmøllebekendtgørelsens 8, stk Spørgsmålet om en mere præcis beløbsmæssig opgørelse af de enkelte nettilslutningsomkostninger, herunder selve prisfastsættelsens rimelighed, er derimod et civilretligt spørgsmål, som det ligger uden for Energitilsynets kompetence at tage stilling til, lige så vel som det ligger uden for Energiklagenævnets. Sådanne spørgsmål må søges afgjort ved domstolene eller eventuelt Ankenævnet på Energiområdet Energiklagenævnets behandling af Energitilsynets tilkendegivelse af 20. juni 2011 om tariffer og adgangsvilkår i Dong Naturgas A/S opstrømssystem. Energiklagenævnet har i overensstemmelse med Sekretariatet for Energitilsynets påstand afvist at behandle DONGs klage over tilsynets tilkendegivelse med henvisning til, at der ikke er tale om en afgørelse. Energitilsynet afgav på sit møde 20. juni 2011 ovenstående tilkendegivelse. DONG påklagede 28. juni 2011 tilsynets tilkendegivelse (se meddelelser fra møde oktober 2011). Selskabet nedlagde i klagen påstand om, at tilkendegivelsen var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet tilkendegivelsen fastslår tilsynets opfattelse af, hvad der er eller skal være gældende ret for så vidt angår størrelsen på tariffen. Desuden påpegede klager, at Energitilsynet havde omdøbt en afgørelsessag til tilkendegivelse, men da indholdet var uændret, er der tale om, at Energitilsynet har forsøgt at afskære klageadgangen til Energiklagenævnet. Klager henviser også til et responsum, som DONG har indhentet fra professor Carsten Revsbech. I dette responsum konkluderer Carsten Revsbech, at tilsynets tilkendegivelse i realiteten er en konkret afgørelse eller i det mindste kan sidestilles hermed. Klager er endvidere af den opfattelse, at tilsynet ikke har hjemmel til at udstede tilkendegivelsen, idet tilsynet alene har hjemmel til at træffe afgørelse om priser og betingelser i en konkret, forhandlet tredjepartsaftale.

5 5/6 Endelig fremfører klager, at Energitilsynet ikke er tillagt bemyndigelse til generelt eller forud for en konkret forhandling mellem klager og tredjepart at fastsætte priser eller betingelser for adgangen. Sekretariatet for Energitilsynet har på sin side fremført, at tilkendegivelsen ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor den ikke kan påklages. Videre fremfører Sekretariatet for Energitilsynet, at der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvis der er tale om, at forvaltningsakten fastslår, hvad der er eller skal være ret i et konkret foreliggende tilfælde. Da tilkendegivelsen ikke forholder sig til et konkret tilfælde, er der ikke tale om en afgørelse. Sekretariatet for Energitilsynet fremfører også, at tilsynet ved først at offentliggøre en tilkendegivelse om en fremadrettet ændret praksis, har fulgt den fremgangsmåde, der stemmer bedst overens med god forvaltningsskik, idet det følger af god forvaltningsskik, at hvis en myndighed foretager ændringer i praksis, så er myndigheden almindeligvis forpligtet til at bekendtgøre praksisændringen over for de berørte borgere, så de bliver opmærksomme herpå. Endelig har Sekretariatet for Energitilsynet over for Energiklagenævnet lagt vægt på, at der efter tilsynets tilkendegivelse er modtaget en række konkrete klager over priserne i konkrete aftaler om adgang til DONGs opstrømssystem. Afgørelserne i disse klagesager vil blive truffet på grundlag af den nye praksis, og DONG har adgang til at påklage disse fremtidige afgørelser til Energiklagenævnet. Som allerede nævnt afviser Energiklagenævnet at behandle sagen med henvisning til, at der ikke er tale om en afgørelsessag. Klagenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at tilkendegivelsen efter nævnets opfattelse har karakter af en vejledende udtalelse, der redegør for Energitilsynets påtænkte praksisændring på området. Tilkendegivelsen redegør således for den i 2009 begåede regnefejl, generelle adgangsvilkår til opstrømssystemet samt en beregningsmetode, som tilsynet påtænker at anvende. Det fremgår ligeledes af tilkendegivelsen, at angivelsen af, at et tarifniveau på op til 7 øre7m 3 er rimeligt, ikke er udtryk for en maksimalpris, som parterne skal overholde i deres forhandlinger. Dette skyldes i følge tilkendegivelsen, at Energitilsynets tarifvurdering sker på baggrund af et konkret skøn, hvor størrelsen af tariffen efter beregningsmetoden kan påvirkes af forskellige parametre, herunder bl.a. parternes forhandlinger og de aktuelle priser på andre udenlandske markeder. Energiklagenævnet finder således, at Energitilsynets tilkendegivelse ikke ensidigt fastlægger, hvad der skal være ret. Tilkendegivelsen har som sådan ikke umiddelbar retsvirkning over for klager eller andre selskaber, ligesom Energitilsynet ikke ved tilkendegivelsen

6 6/6 tager stilling til en konkret tredjepartsaftale, som er anmeldt til Energitilsynet. Energiklagenævnet finder derfor, at tilkendegivelsen af 20. juni 2011 ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, som kan påklages til Energiklagenævnet, jf. naturgasforsyningslovens 51, stk. 1. På denne baggrund kan Energiklagenævnet ikke behandle klagen, der afvises. Afslutningsvis bemærker klagenævnet, at en myndigheds udstedelse af vejledende udtalelser som udgangspunkt ikke kræver særskilt hjemmel. Endelig er klagenævnet enig med tilsynet i, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at en myndighed offentliggør fremtidige ændringer i praksis.