Punkt 3 Energitilsynets møde den 30. maj 2012

Transkript

1 Punkt 3 Energitilsynets møde den 30. maj juni 2012 / Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet 1. Nye klagesager for Energiklagenævnet 1.1. Smørum Kraftvarmeværk - betaling af fast afgift for krybekældre Den 13. oktober 2011 afviste Sekretariatet for Energitilsynet en klage fra Egedal Boligselskab over Smørum Kraftvarmeværks beregning af fast afgift for krybekældre hos beboerne i Smørum Gårdhuse. Energitilsynet har tidligere behandlet spørgsmålet om betaling af fast afgift for krybekældrene i Smørum Gårdhuse på baggrund af klager fra beboerne. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Tlf EAN-nr post@energitilsynet.dk Sekretariatet har i de tidligere afgørelser fundet, at det generelt ikke kan betragtes som urimeligt, at Smørum Kraftvarmeværk stiller krav om betaling af fuld fast afgift for krybekældrenes areal. Baggrunden for at krybekældrene fuldt medregnes som opvarmeligt areal er, at de varmerør der løber i kældrene er uisolerede, og at kældrene derfor indgår som en del af ejendommenes opvarmelige areal. Smørum Kraftvarmeværk har tilbudt at nedsætte kravet om betaling for kælderarealet med 70 %, hvis rørene isoleres. En reduktion på 70 % er gældende for andre kælderarealer i forsyningsområdet, hvis de rør, der løber i kælderen er isolerede. Egedal Boligselskab har afvist tilbuddet om reduktion, da en isolering af rørene vil betyde, at gulvene i husene rådner, da husenes konstruktion er lavet således, at varmerørene i kældrene skal opvarme husene. Sekretariatet for Energitilsynet fandt, at det ikke generelt kunne betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4, at Smørum Kraftvarmeværk opkræver fuld fast afgift for krybekældre, hvori der løber uisolerede rør. Sekretariatet henviste behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt der konkret foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at kravet om

2 2/11 fuld fast afgift konkret kan betragtes som urimeligt til Ankenævnet på Energiområdet. Sekretariatets afvisning af Egedal Boligselskabs klage er indbragt for Energiklagenævnet Lønstrup Varmeforsyning afgørelse om prisfastsættelsen fra Hjørring Varmeforsyning Sekretariatet har 8. maj 2012 fra Energiklagenævnet modtaget klage fra Lønstrup Varmeforsyning A.m.b.a. over afgørelse fra Sekretariatet for Energitilsynet af 26. januar 2012 om, at sekretariatet ikke vil foretage sig yderligere i forhold til prisfastsættelsen fra Hjørring Varmeforsyning. Klager finder, at prisbestemmelserne i sin varmeleveringsaftale med Hjørring Fjernvarme må tilsidesættes som urimelige efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4, på grund af usaglig forskelsbehandling. Klager har sammenlignet den variable varmepris for de to andre storkunder hos Hjørring Varmeforsyning med sin egne priser og finder, at betalingen siden 2006 har været klart højere, hvilket efter klagers mening savner saglige grunde. Klager finder sig desuden ringere stillet end de almindelige slutbrugere hos Hjørring Varmeforsyning, fordi klager udover at betale for varmen som engrosleverance samtidig har alle omkostninger til administration og distribution af denne varmemængde via eget distributionsnet mv. I den påklagede afgørelse var spørgsmålet efter sekretariatets opfattelse, om de indgåede aftaler fører til priser, der er urimelige eller i strid med varmeforsyningslovens 20 og 21, stk. 4. Sekretariatets fandt ikke, at den indbragte klage gav en konkret begrundet mistanke om et ulovligt forhold. Til brug for vurderingen havde sekretariatet undersøgt Hjørring Varmeforsynings anmeldelser i perioden 2005/ /11, som viste, at klager ikke har betalt en pris, der overstiger den omkostningsbestemte varmepris for Hjørring Varmeforsynings almindelige forsyningsområde. Yderligere redegjorde sekretariatet i afgørelsen for stikprøveundersøgelsen af Hjørring Varmeforsyning 2010, hvor anmeldelse af budgetter, regnskaber og priseftervisning for 2007/08 og frem blev undersøgt og vedlagde resultatet i form af afgørelse af 21. marts 2011, der alene omhandlede, at tilslutningsafgifter ikke kan indgå i egenkapitalen, at budgetter burde kunne estimeres med en større sikkerhed end hidtil sket, og at der ved konstatering af ændrede forudsætninger i budgetperioden kan anmeldes nyt budget og nye priser for at korrigere for ændringerne.

3 3/ Klitmøller Kraftvarmeværk En forbruger under Klitmøller Kraftvarmeværk klagede i april 2012 over ikraftrædelsestidspunktet for en ændring af tarifstrukturen i kraftvarmeværket. Forbrugeren anmodede Energitilsynet om at give kraftvarmeværket pålæg om, at den nye tarifstruktur, der er anmeldt til Energitilsynets register til ikrafttræden den 1. juli 2012, skal være gældende med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli Spørgsmålet om tarifstrukturen i Klitmøller Kraftvarmeværk er tidligere blevet behandlet i sekretariatet, der ved en forbrugerhenvendelse blev gjort opmærksom på, at den faste afgift var den samme pr. bolig uanset størrelsen af boligen. Sekretariatet meddelte kraftvarmeværket, at en fast afgift, der er ens for alle forbrugere uanset deres mulige belastning af fjernvarmenettet, må anses som urimelig i henhold til varmeforsyningsloven og Energitilsynets praksis, da den faste afgift tilnærmelsesvis skal modsvare den enkelte forbrugers mulige belastning af fjernvarmenettet. Klitmøller Kraftvarmeværk meddelte sekretariatet, at forsyningen ville omlægge tariferingen således, at den faste afgift ville bestå af et fast abonnementsbidrag og et effektbidrag, som ville afhænge af boligens størrelse og ville blive beregnet på grundlag af kvadratmetre. Omlægningen af tariferingen ville blive påbegyndt ved varmeårets start den 1. juli 2010 og blive indfaset over en treårig periode. Sekretariatet modtog efterfølgende en henvendelse fra Klitmøller Kraftvarmeværk vedrørende muligheden for en graduering af den faste afgift, da værket stillede spørgsmålstegn ved proportionaliteten mellem husstørrelse og fastsættelse af effektbidrag. Der blev samtidig indsendt forslag til en ny fastsættelse af effektbidraget, hvorefter prisen pr. m2 var faldende, jo større boligen er. Dette forslag afspejlede varmeværkets vurdering af, at trækket på varmeværket ikke er proportionalt med boligens størrelse. Sekretariatet gjorde værket opmærksom på, at det indsendte forslag indebar, at nogle større boliger ville komme til at betale mindre i fast afgift end en mindre bolig, og at dette måtte anses som urimeligt og dermed være i strid med varmeforsyningsloven. Kraftvarmeværket indsendte herefter et nyt forslag til tarifstruktur, som sekretariatet fandt var i overensstemmelse med Energitilsynets og Energiklagenævnets praksis. Denne nye tarifstruktur er anmeldt til Energitilsynets register til ikrafttræden den 1. juli Sekretariatet meddelte klageren, at Energitilsynets regulering er fremadrettet. I henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4, kan Energitilsynet alene give pålæg om ændring af priser og betingelser fremadrettet. Det følger af varmeforsyningslovens 21, stk. 3, at

4 4/11 priser der ikke er anmeldt er ugyldige, hvorfor priser ikke kan gøres gældende med tilbagevirkende kraft. Sekretariatet afviste derfor at give Klimøller Kraftvarmeværk pålæg om, at den nye tarifstruktur, der er anmeldt til ikrafttræden den 1. juli 2012, skal være gældende fra den 1. juli Energitilsynets afvisning er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet E.ON Sekretariatet meddelte ved afgørelse af 16. april 2012 en fjernvarmeforbruger i Slagslunde, at Energitilsynet ikke i varmeforsyningslovens 21, stk. 4, havde hjemmel til at behandle en klage over, at E.ON Varme Danmark ApS ikke efter den pågældende fjernvarmeforbrugers opfattelse havde givet fyldestgørende informationer til vedkommende om priserne for år 2012 på fjernvarmen i Slagslunde. Sekretariatet oplyste den pågældende fjernvarmeforbruger om, at fjernvarmeværker under visse omstændigheder er omfattet af offentlighedsloven. Sekretariatet henviste i overensstemmelse med forarbejderne til offentlighedsloven sagen til afgørelse ved domstolene. Fjernvarmeforbrugeren har indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet og Forbrugerombudsmanden. 2. Afgørelser og meddelelser for Energiklagenævnet 2.1. Slagslunde Fjernvarmelaug Energiklagenævnet stadfæstede den 12. marts 2012 Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 14. februar 2011 om, at sekretariatet ikke foretog sig yderligere i anledning af en henvendelse fra Slagslunde Fjernvarmelaug om blandt andet, at de almindelige forældelsesregler måtte indebære, at E.ON Varme Danmark ApS ikke i fjernvarmepriserne kunne opkræve underdækninger, der lå mere end tre år tilbage. Endvidere afviste Energiklagenævnet Slagslunde Fjernvarmelaugs klage af 14. juli Klagen vedrørte sekretariatets besvarelse af 1. juni 2011 på en henvendelse fra fjernvarmelauget af 26. maj 2011 om lovligheden af stigningen i fjernvarmepriserne fra E.ON Varme Danmark ApS som følge af underdækningen fra tidligere år, herunder med henvisning til forældelsesloven. Sekretariatet havde i afgørelsen af 14. februar 2011 alene taget stilling til, om E.ONs afviklingsplan for underdækningen ville medføre urimelige prisvirkninger, hvorimod der ikke var taget stilling til, om der bag underdækningens opståen lå forhold, som var urimelige eller i øvrigt i strid med varmeforsyningslovens prisbestemmelser, med

5 5/11 baggrund i, at Energitilsynets undersøgelse af E.ONs prisfastsættelse var igangværende og omfattede spørgsmålet. Energiklagenævnets afvisning af Slagslunde Fjernvarmelaugs klage af 26. maj 2011 var begrundet i, at sekretariatets besvarelse af 1. juni 2011 efter klagenævnets vurdering ikke var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand Hammel Elforsyning Net A/S EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution af elektricitet til A-kunder stadfæstelse Energiklagenævnet har i kendelse af 19. marts 2012 stadfæstet Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 19. september 2011 vedrørende Hammel Elforsyning Net A/S klage over EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution af elektricitet til A-kunder. Den 24. september 2010 hjemviste Energiklagenævnet til fornyet behandling en tidligere afgørelse af 16. december 2009 vedrørende samme problemstilling truffet af Energitilsynets sekretariat. I denne første afgørelse gav sekretariatet ikke Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning medhold i en klage over udviklingen i EnergiMidt Net A/S nettarif for A-kunder (engros). Energitilsynets sekretariat havde i afgørelsen analyseret udviklingen i EnergiMidt Net A/S indtægtsramme, forrentningsloft samt fordeling af omkostninger mellem selskabets forskellige kundekategorier. Energitilsynets sekretariat fandt, at EnergiMidt Net A/S samlet set over perioden , hverken havde overtrådt selskabets indtægtsramme eller forrentningsloft. Da EnergiMidt Net A/S anvendte en tilpasset version af Dansk Energis tariferingsmodel, fandt Energitilsynets sekretariat heller ikke grundlag for at konkludere, at EnergiMidt Net A/S diskriminerede mellem forskellige kundekategorier. Energiklagenævnets begrundede hjemvisningen med at: Energitilsynet ses ikke i afgørelsen af 16. december 2009 at have forholdt sig til de enkelte omkostninger, som EnergiMidts tarif er sammensat af, herunder indhentet oplysninger til brug for en vurdering af forskellene mellem de delomkostninger, som EnergiMidt opkræver i selskabets tarif og de delomkostninger, som klager mener EnergiMidt kan opkræve. Energitilsynets ses alene at have foretaget en samlet vurdering af tariffen. Sekretariatet for Energitilsynet har inden afgørelsen af 19. september 2011 indhentet supplerende oplysninger fra EnergiMidt Net A/S om fordelingen af de delomkostninger, som EnergiMidt Net A/S benytter i Dansk Energis tariferingsmodel. De nye oplysninger har betydet, at Sekretariatet for Energitilsynet den 19. september 2011 har truffet

6 6/11 afgørelse, hvori Hammel Elforsyning og Kjellerup Elforsyning ikke har fået medhold i en klage over udviklingen i EnergiMidt Net A/S nettarif for A-kunder (engros). Hammel Elforsyning indbragte denne afgørelse til Energiklagenævnet ved mail af 12. oktober Kjellerup Elforsyning indbragte ikke denne afgørelse for Energiklagenævnet. I Energiklagenævnets afgørelse af 19. marts 2012 har nævnet bl.a. begrundet den nye afgørelse således: Ved Energiklagenævnets afgørelse af 24. september 2010 blev sagen hjemvist til fornyet behandling med henvisning på, at Energitilsynet foretog en vurdering af de delomkostninger, som tariffen var sammensat af. Energitilsynet har ved den fornyede behandling af sagen foretaget en gennemgang af EnergiMidts delomkostninger, herunder omkostninger til drifts- og vedligehold, målere og måleradministration, kundeadministration, afskrivninger, nettab, tjenestemandspensioner og forrentning (netaktiver). Energitilsynet har endvidere set på, hvorledes omkostningerne fordeler sig på de forskellige kundekategorier A-kunder (store kunder/engros), B-kunder (mellemstore kunder) og C-kunder (almindelige forbrugere) Energiklagenævnet finder, at Energitilsynet med de oplysninger, der er indhentet ved den fornyede behandling samlet set har foretaget en tilstrækkelig gennemgang og vurdering af sammensætningen af EnergiMidts tarif. På baggrund af en gennemgang af de ovenfor anførte delomkostninger, som EnergiMidts tarif er sammensat af, herunder hvorledes omkostningerne fordeler sig på forskellige kundetyper, kan Energiklagenævnet tilslutte sig Energitilsynets vurdering af, at EnergiMidts tarif er fastsat i overensstemmelse med elforsyningslovens 69, stk. 1 og 70, stk. 1 og 73, stk. 1. Energiklagenævnet finder at EnergiMidt generelt har fordelt sine omkostninger i forhold til de forskellige kundetyper således, at hver kundetype afholder de omkostninger, som den enkelte kundekategori giver anledning til 2.3. Energiklagenævnet hjemviser afgørelse om vilkår for forkøbsret til transmissionsanlæg Energiklagenævnet har den 12. marts 2012 ophævet og hjemvist Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 13. oktober 2012, der vedrørte vilkår for forkøbsret til en transmissionsledning. Sagen blev indbragt for Energitilsynet i marts 2011 af Farum Fjernvarme A.m.b.a. Selskabet anmodede Energitilsynet om at træffe afgørelse om bl.a., hvordan markedsprisen for den transmissionsledning, der forbinder Farum Fjernvarme med Hillerød Kraftvarmeværk skulle opgøres samt forlængelse af 3 måneders fristen for at gøre

7 7/11 brug af forkøbsretten. Anmodningen skete med henvisning til varmeforsyningslovens (VFL) 23 f *) og, for så vidt angår fristforlængelse, VFL 21, stk. 4 **). Transmissionsledningen var i 2006 overdraget i forbindelse med, at Vattenfall købte en række kraftværker fra DONG. Aftalen var betinget bl.a. af afklaring af forkøbsretten. Transmissionsledningen blev pr. 1. januar 2011 betinget overdraget til I/S Vestforbrænding. Sagen vedrørte forkøbsretten fra Farum Fjernvarme påberåbte sig ikke, at overdragelsen til Vattenfall var ugyldig. Ved tilkendegivelse den 30. maj 2011 tog Energitilsynet stilling til nogle principielle juridiske problemstillinger om, hvornår forkøbsret udløses, forståelse af begreberne fremføringsanlæg og slutbruger, samt tilsynets kompetence dels i forbindelse med retsvirkningerne af, at forkøbsretsbestemmelsen ikke er overholdt, dels ved stillingtagen til, om et A.m.b.a. kan handle på forbrugernes vegne. I den konkrete sag traf sekretariatet den 13. oktober 2011 afgørelse om, at transmissionsledningen var overdraget i strid med VFL 23 f, og at overdragelsen herefter var ugyldig [sekretariatet oplyste under behandlingen ved Energiklagenævnet, at det var en fejl, at afgørelsen var formuleret på denne måde, da sekretariatet ikke har kompetence til at tage stilling hertil], at sekretariatet ikke kunne fastsætte markedspris til brug for forkøbsret, da spørgsmålet, om ugyldighed har den retsvirkning, at forkøbsretten stadig består, falder uden for tilsynets kompetence, og at sekretariatet derfor heller ikke kunne fastsætte en ny 3 måneders frist for at benytte forkøbsretten. Energiklagenævnet kommenterede ikke udtrykkeligt Energitilsynets mulighed for at fastsætte frist for brug af forkøbsretten, men bemærkede dels, at VFL 21, stk. 4 og 5, fastsætter tilsynets generelle kompetence til at udøve det egentlige offentligretlige tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser, og dels, at i relation til varmeforsyningslovens 23 f om forkøbsret, fremgår tilsynets kompetence af 23 f, stk. 4, hvorefter tilsynet kan fastsætte vilkår for overdragelsen i mangel af mindelig overenskomst mellem parterne. Energiklagenævnet tilsluttede sig, at Energitilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til, om en overdragelse er i strid med VFL 23 f, men afviste, at stillingtagen til overdragelsesvilkårene er udtryk for, at tilsynet indirekte tager stilling til, om overdragelsen er sket i overensstemmelse med 23 f. Nævnet fandt, at fastsættelse af vilkårene alene er en vurdering af, hvilke vilkår en overdragelse bør ske på, herunder navnlig tilsynets prisfastsættelse af et givent aktiv i den konkrete sag.

8 8/11 I den foreliggende situation, hvor transmissionsledningen var blevet tilbudt Farum Fjernvarme, og hvor Energitilsynet alene var blevet anmodet om tage stilling til vilkårene for overdragelsen, fandt Energiklagenævnet derfor, at tilsynet skulle have taget stilling hertil. Energiklagenævnet ophævede afgørelsen af 13. oktober 2011 og hjemviste sagen til Energitilsynet med henblik på fastsættelse af vilkårene for overdragelsen af transmissionsledningen i henhold til 23 f. *) Af VFL 23 f, stk. 1, fremgår, at før et fremføringsanlæg, som ikke ejes af de forbrugere, der er tilsluttet anlægget, kan sælges til andre end kommuner, skal forbrugerne tilbydes at købe anlægget til markedspris. Af 23 f, stk. 4, følger, at forkøbsretten bortfalder, hvis forbrugerne ikke inden tre måneder efter, at tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville benytte forkøbsretten. Vilkårene for overdragelsen af anlægget fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af Energitilsynet. En aftale, som er indgået i strid med bestemmelsen, er ugyldig, jf. 23, stk. 5. *) Af VFL 21 f, stk. 4, fremgår, at finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse stadfæstelse Den 19. marts 2012 har Energiklagenævnet stadsfæstet en afgørelse truffet af Sekretariatet for Energitilsynet i en klage over Hundslund- Oldrup Kraftvarmeværk. Klagen vedrørte et krav fra kraftvarmeværket om betaling af udtrædelsesgodtgørelse, efter at klageren havde fået dispensation fra forblivelsespligt og ikke længere ønskede at betale fast afgift til kraftvarmeværket. Klageren fandt, at det var urimeligt, at han blev afkrævet udtrædelsesgodtgørelse, dels fordi han havde fået dispensation, fordi han var pensionist og derfor ikke havde råd at betale udtrædelsesgodtgørelse, dels fordi han aldrig havde betragtet sig som andelshaver i kraftvarmeværket. Sekretariatet for Energitilsynet redegjorde overfor klageren for, at Energitilsynet har den offentligretlige kompetence i henhold til varmeforsyningsloven, og at tilsynet derfor kan bedømme, hvorvidt Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværks vedtægtsbestemmelser vedrørende udtrædelsesgodtgørelse generelt er i overensstemmelse med varme forsyningslovens regler og Energitilsynets praksis, men at det er Ankenævnet på Energiområdet, der har kompetence til at bedømme det

9 9/11 civilretlige spørgsmål, om betingelserne for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse for en konkret klager er opfyldt. Sekretariatet fandt, at bestemmelserne i Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværks vedtægter vedrørende udtrædelsesgodtgørelse er i overensstemmelse med Energitilsynets praksis, og at bestemmelserne derfor ikke kan betragtes som urimelige i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Sekretariatet afviste at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for konkret at opkræve udtrædelsesgodtgørelse hos klageren og henviste klageren til at få indbragt spørgsmålet for Ankenævnet på Energiområdet. Klageren indbragte herefter sekretariatets afvisning af at tage stilling til det konkrete spørgsmål om berettigelsen af kravet for Energiklagenævnet. Klageren fremførte i sin klage de samme klagepunkter som i klagen til Energitilsynet. Energiklagenævnet stadfæstede sekretariatets afvisning med henvisning til kompetencefordelingen mellem Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet Orientering om afgørelser fra Energiklagenævnet over fastsættelsen af effektiviseringskrav for elnetselskaber for 2012 Formålet med denne meddelelse er at orientere Energitilsynet om Energiklagenævnets afgørelser vedrørende klager over fastsættelsen af effektiviseringskrav for elnetselskaberne for Klagerne er blevet indbragt af Dansk Energi (på vegne af foreningens medlemmer), Forsyning Helsingør Elnet, Frederikshavn Net, ENV Net, ESV Net, NRGi Net, NOE Net, Thy-Mors Energi, Vestjyske Net 60 kv og RAH Net. Indholdet af klagerne relateret sig til tre dele af Energitilsynets afgørelse. Håndhævelse af tidsfrister for indberetning Korrektion for geografiske fordyrende rammevilkår på vestkysten Skærpelsen af tidshorisonten til indhentning af effektiviseringspotentiale Energiklagenævnet har d. 7. maj 2012 truffet afgørelser vedrørende de første to forhold. Håndhævelse af tidsfrister for indberetning Forsyning Helsingør Elnet, ENV Net, ESV Net og NRGi Net påklagede, at ansøgninger om ekstraordinære omkostninger indsendt efter se-

10 10/11 kretariatets fastsatte tidsfrist d. 1. juni 2011 ikke blev medtaget i årets benchmarking. Frederikshavn Net påklagede, at korrektion af netkomponenter indsendt d. 14. oktober 2011 ikke blev medtaget i årets benchmarking. Forud for årets benchmarking gjorde sekretariatet tydeligt selskaberne opmærksomme på tidsfristen for at indsende data til årets benchmarking og konsekvenserne ved at overskride tidsfristen. Sekretariatet vurderede ved årets benchmarking, at ekstraordinære omkostninger anmeldt efter d. 1. juni og korrektioner i almindelighed anmeldt efter høringsfristen d. 26. august 2011, ikke kunne medtages i årets afgørelse. For sent indsendte oplysninger ville i stedet blive justeret med virkning for det næstfølgende år. Det var sekretariatet vurdering, at elforsyningslovens 70, stk. 9 giver hjemmel hertil. Stk. 9. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. I Energiklagenævnets afgørelse bemærkes indledningsvis, at sekretariatets fortolkning af ovenstående betyder, at elnetselskabernes ret til partshøring i forvaltningslovens 19 reelt bliver indholdsløs. Det er endvidere Energiklagenævnets opfattelse, at fravigelse af almindelige forvaltningsretslige principper og forvaltningslovens regler kræver klar lovhjemmel. Af bemærkningerne til 70, stk. 9, fremgår, at såfremt de indsendte oplysninger giver anledning til en ændring af den udmeldte indtægtsramme, vil det ske i det næstfølgende år. Energiklagenævnet finder, at udtrykket den udmeldte indtægtsramme skal forstås som Energitilsynets endelige afgørelse overfor elnetselskaberne. På den baggrund finder Energiklagenævnet, at Energitilsynets foreløbige værdier skal erstattes med senere indsend-

11 11/11 te, dokumenterede oplysninger, når disse er modtaget inden Energitilsynets endelige afgørelse. Energiklagenævnet finder således ikke hjemmel til, at Energitilsynet generelt kan undlade at inddrage oplysninger alene fordi de er modtaget efter den fastsatte tidsfrist. I praksis kan der dog være en grænse for, hvor sent oplysninger kan indsendes til Energitilsynet samtidigt med, at tilsynet kan overholde kravet om at udmelde indtægtsrammerne årligt som beskrevet i 70, stk. 9. Energiklagenævnet finder derfor, at det på baggrund af en konkret vurdering i hvert tilfælde må vurderes, om medtagelse af for sent indsendte oplysninger vil medføre, at Energitilsynet ikke kan udmelde indtægtsrammerne rettidigt. Energiklagenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling, således at Energitilsynet kan foretage en konkret vurdering af, hvorvidt inddragelsen af de indsendte oplysninger i benchmarkingen for 2011 var praktisk mulig set i forhold til, at benchmarkingen skal foretages årligt. Korrektion for geografiske fordyrende rammevilkår på vestkysten NOE Net, Thy-Mors Energi, Vestjyske Net 60 kv og RAH Net påklagede, at afgørelsen ikke tager højde for geografisk bestemte fordyrende rammevilkår i form af korrosion, vindpåvirkning, stort antal decentrale produktionsenheder og manglende kundetæthed i selskabernes område. Dette var fjerde gang, at selskaberne påklagede dette forhold. Sekretariatet for Energitilsynets har i forbindelse med årets (og tidligere års) benchmarking foretaget analyser af ovenstående forhold. Sekretariatet har i alle tilfælde fundet, at selskaberne ikke i signifikant grad adskiller sig fra selskaber med en anden geografisk placering. Ligeledes viser sekretariatets analyser modsat klagernes påstand - at der statistisk set er højere omkostninger forbundet med at drive elnet i områder med højere kundetæthed. Samlet set finder sekretariatet ingen indikation af, at selskaberne er underlagt særlige rammevilkår, som benchmarkingmodellen ikke allerede tager højde for. Energiklagenævnet har efter en gennemgang af sagen i det hele henholdt sig til nævnets afgørelse af 6. juni Energiklagenævnet stadfæster herefter Energitilsynets afgørelse.