EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)"

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 10. januar 2005 kl Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 7 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

3 Opgave 1: 54-årig mand, som gennem mange år har haft et stort alkohol og tobaksforbrug. Indlægges akut med pludseligt opståede, voldsomme mavesmerter lokaliseret til epigastriet. Ved indlæggelsen er blodtrykket lavt og respirationen besværliggjort. Der tages en serumprøve, som viser forhøjet indhold af pankreasamylase. Diagnosen er derfor akut pankreatitis. Karakteristiske træk for mange alkoholikere er, at de spiser både lidt og uregelmæssigt, og at de ikke er optaget af kostens lødighed. De har typisk lavt blodsukker, forhøjet plasmalipid og en relativ høj koncentration af urinsyre i plasma. 1. Gør rede for den fuldstændige oxidation af alkohol og den hermed forbundne syntese af ATP. (OSa) 2. Gør rede for den lave blodsukkerkoncentration. (OSa) 3. Gør rede for leverens dannelse af fedtsyrer ud fra alkohol og den efterfølgende indbygning i triglycerid. (OSa) 4. Angiv det lipoprotein, der typisk er til stede i forhøjet mængde i plasma, og skitser dets opbygning. (OSa) 5. Angiv hvilke komponenter, der nedbrydes/omsættes til urinsyre. (OSa) Det viser sig, at serum-kalcium er forhøjet, og der er mistanke om øget produktion af parathyroideahormon. 6. Beskriv kort for glandulae parathyroideae lokalisation og relationer. (JC) 7. Angiv navn og funktion for de hovedtyper af parenchymceller der findes i glandula parathyroidea. (JC) 8. Redegør kort for den hormonelle regulering af organismens kalciumomsætning. (OS) Patienten har tidligere været i behandling med disulfiram (Antabus ) for sit alkoholmisbrug. Virkningsmekanismen for disulfiram er hæmning af enzymet aldehyddehydrogenase. En metabolit af disulfiram hæmmer cytokrom P4502E1 (CYP2E1) meget potent og selektivt. 9. Redegør for den kliniske betydning af behandling med selektive, potente CYP hæmmere. (KB) Tobak indeholder nikotin, som er vanedannende 10. Definér nikotine acetylkolin-receptorer, redegør for disse receptorers anatomiske lokalisation og angiv den naturlige ligand. (KB) 11. Angiv hvilken type af receptorer, som nikotine acetylkolin-receptorer tilhører og skitsér denne receptor-types opbygning. (KB) Lægemidlet tubokurare er en kompetitiv antagonist for den naturlige ligand på visse nikotine acetylkolin-receptorer. 3

4 12. Definér kompetitiv antagonist. (KB) 13. Angiv i skitseform sammenhængen imellem nikotin-dosis (x-akse) og virkning (y-akse). (KB) Nikotin i tyggegummi kan benyttes ved rygeafvænning 14. Redegør for absorption af lægemidler over mundslimhinden. (KB) 4

5 Opgave 2: Ordinær eksamen. 53-årig kvinde henvender sig hos sin læge med forhøjet blodtryk. Af hendes sygehistorie fremgår, at der er flere familiemedlemmer på hendes fars side, som også har blodtryksforhøjelse. En farbror har været i dialysebehandling og en faster døde som 57-årig af en hjerneblødning. Ved ultralydskanning viser det sig, at patienten har polycystisk nyresygdom, som er en arvelig sygdom. Den manifesterer sig ved aftagende nyrefunktion og terminal nyreinsufficiens omkring 55-års alderen. 1. Tegn den 53-årige kvindes stamtræ, og angiv hvilken arvegang du finder mest sandsynlig i denne familie, begrund svaret. (KK) 2. Hvad er risikoen for, at kvindens børn udvikler polycystisk nyresygdom. Se bort fra risikoen for nymutationer og nedsat penetrans i dit svar. (KK) Patoanatomisk viser sygdommen sig som dannelse af multiple cyster i nyrerne, hvorved det normale nyrevæv fortrænges. Nyrens udvikling fra to kilder og kendskab til den molekylære regulering af nyrernes udvikling kan måske forklare cystedannelsen. 3. Beskriv kort udviklingen af nyrens ekskretoriske system. (JC) I forbindelse med adult polycystisk nyresygdom kan mikroskopisk ses tubulusatrofi og glomerulosclerose. Nedenstående fotografi viser ultrastrukturen af normalt epitel i nyrens proximale tubulus. 4. Benævn de markerede strukturer (A-D). (JC) 5. Beskriv kort hvorledes vand og opløste stoffer transporteres fra tubuluslumen til de peritubulære kapillærer. (JC) 5

6 Det nedenstående elektronmikroskopiske fotografi viser et udsnit af nyrens glomerulus. 6. Beskriv kort ultrastrukturen af en normal glomerulær filtrationsbarriere. (JC) Kvindens nyrefunktion aftager gradvis. Serum kreatinin koncentrationen måles til 400 mikromol/liter, urin kreatinin koncentrationen måles til 10 millimol/ liter og døgn urin produktionen måles til 1,44 liter. 7. Beregn den glomerulære filtrationshastighed, kommenter resultatet og angiv forudsætningerne for beregningen. (OS) Polycystisk nyresygdom giver ofte, som de fleste andre nyresygdomme anledning til blodtryksforhøjelse (hypertension). Tendensen i moderne hypertensionsbehandling går i retning af at betragte diuretika af tiazidtypen, beta-adrenoceptorblokerende lægemidler, calcium-kanal blokerende lægemidler, Angiotensin Convering Enzyme-inhiberende lægemidler (ACE-hæmmere) og angiotensin-iiantagonister som ligeværdige førstevalgspræparater Tiaziddiuretika secerneres i de proximale nyretubuli, og de virker ved at inhibere NaCl cotransporteren i de distale nyretubuli 8. Redegør for sekretion af lægemidler i de proximale nyretubuli, herunder mulighederne for interaktioner og dosis-afhængig kinetik. (KB) Beta-adrenoceptorblokerende lægemidler 9. Redegør for beta-adrenoceptorblokerende lægemidlers virkemåde, -mekanismer og virkninger på organismen. (KB) ACE-hæmmere 10. Redegør for angiotensin IIs fysiologiske virkninger og for mulighederne for farmakologisk påvirkning af renin-angiotensin-systemet. (KB) 11. Redegør med udgangspunkt i nyrefunktionen for det toksikologiske begreb reservekapacitet samt for forhold under hvilke tab af reservekapacitet kan forekomme. (JBN) 6

7 Tab af reservekapacitet erkendes sjældent som et umiddelbart klinisk funktionstab, men kan nogle gange erkendes ved måling af en biologisk effektmarkør. 12. Gør rede for faktorer af betydning for anvendeligheden af en biologisk effektmarkør for nyrefunktion. (JBN) Nogle markører for eksponering måles i hår og andre i f.eks. erythrocytter. 13. Redegør for fordele og ulemper ved måling af markører i henholdsvis hår og erythrocytter. (JBN) 7

8 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Tirsdag den 8. februar 2004 kl Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 8

9 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 9

10 Opgave 1: 34-årig mand, somalisk flygtning, henvender sig hos sin læge fordi han gennem måneder er blevet tiltagende træt. Han har været generet af nattesved, og han har tabt betydeligt i vægt. Lægen finder et højt serum-kalium og lavt serum-natrium, og et blodtryk på 100/70 mmhg. På baggrund af disse fund indlægges han, og ved røntgenundersøgelse ses der et rundt infiltrat øverst i venstre lunge. Det viser sig, at han har tuberkulose. 1. Angiv for henholdsvis højre og venstre lunge: antal lapper og de respektive lappers navne, og angiv den kranielle udstrækning af apex pulmonis i forhold til costae. (JC) 2. Angiv de normale nedre lungegrænser svarende til angulærlinien, midtaxillærlinien og midtclaviculærlinien. (JC) 3. Beskriv opbygningen af lungens alveoleseptum og benævn de lag der indgår heri. (JC) 4. Gør rede for passagen af oksygen, kuldioxid og kulmonoxid over alveole-kapillær membranen. (SW) 5. Gør rede for de faktorer der påvirker væsketransporten over kapillærmembranen i lungen og beskriv hvilke ændringer, der kan føre til dannelsen af lungeødem. (SW) 6. Beskriv måling af lungernes gennemblødning ved hjælp af Fick s princip med ilt som indikator. (SW) Ved samtaler viser det sig, at han indtager alt for få kalorier, og langt de fleste indtages i form af karbohydrater og det hovedsageligt af vegetabilsk art. 7. Angiv to væsentlige kilder til energi fra hans kost, gør rede for deres nedbrydning i tarmen og for den efterfølgende absorption af nedbrydningsprodukterne. (OSa) Ved bestemmelse af hans vitaminstatus afsløres, at han er i underskud af riboflavin, B12, thiamin, pyridoxamin (B6) og tetrahydrofolsyre. 8. Opskriv eller angiv for hvert af disse vitaminer en reaktion, hvori de er nødvendige, eller angiv et enzym, der indeholder vitaminet som prostetisk gruppe. (OSa) Hans indtagelse af protein og lipid er væsentligt under, hvad der er optimalt. 9. Angiv hvilke komponenter han må antages at være i underskud af/mangle som følge heraf. (OSa) Han er også stærkt anæmisk grundet jernmangel. 10. Angiv en god kilde til jern i normal kost, forklar at jernmangel kan medføre anæmi, og angiv den intracellulære deponering af jern og forklar hvordan jern transporteres i plasma og optages herfra. (OSa) Som barn havde patienten adskillige, ubehandlede streptokok infektioner af tonsillerne. En episode blev kompliceret med gigtfeber ( Febris Reumatica ) kompliceret med mitralklap- 10

11 insufficiens. Kort efter ankomsten til Danmark og før den aktuelle sygdomsepisode blev patienten opereret i hjertet og fik indsat kunstige mitralklapper. Efter operationen kom patienten i livslang antikoagulationsbehandling med warfarin, som nedbrydes af CYP2C9 11. Angiv de øvrige 5 vigtigste CYP-enzymer. (KB) CYP2C9 udviser genetisk polymorfi. 12. Definér farmakogenetik og redegør for den kliniske betydning af CYP2C9 polymorfien. (KB) Virkningen af warfarin registreres ved at bestemme patientens Internationale Normaliserede Ratio (INR). Dette tal er per definition 1 hos patienter, der ikke er i antikoagulationsbehandling. Ved behandling med warfarin stræber man efter, at INR-værdien stiger til mere end 2 men mindre end 3. Ved INR-værdier over 3 er der en forøget blødningsrisiko. På grund af tuberkulose behandles patienten med rifampicin. Før rifampicin var patientens INR 2.7, men efter 2 uger med rifampicin er den faldet til 1.2, og den daglige dosis af warfarin øges derfor fra 6 mg til 15 mg. 13. Angiv betegnelsen af det farmakokinetiske fænomen, der ligger til grund for, at patientens INR-værdi falder under rifampicin-behandling. (KB) Efter veloverstået rifampicinkur fortsætter patienten med at tage 15 mg warfarin per dag. En dag møder han op hos sin praktisernede læge med kraftig næseblødning og blå mærker over hele kroppen. Hans INR-værdi er steget til 5.7! 14. Angiv den farmakologiske sammenhæng imellem seponering af rifampicin, forhøjet INR og blødningstendens hos denne patient. (KB) Opgave 2: 15-årig pige, som gennem det seneste år har tabt betydeligt i vægt. Hun vejer nu 33 kg, hvilket med hendes højde på 172 cm. svarende til BMI på 11 kg/m 2. Hun havde før vægttabet normale menstruationer, men de er nu ophørt. 1. Definer menstruationscyclus og angiv dens gennemsnitlige længde og benævn de tre faser menstruationscyclus normalt inddeles i. (JC) 2. Angiv navn og funktion for de overordnede gonadotrope hormoner, herunder hvorfra de secerneres. (JC) Endometriet opdeles i to zoner som ændrer sig forskelligt under menstruationscyclus. 3. Navngiv de to zoner og redegør kort for hvordan de ændrer sig under menstruationscyklus. (JC) Endometriets cykliske forandringer kan forstås på basis af endometriets karforsyning. 11

12 4. Beskriv kort endometriets arterieforsyning begyndende med aa. arcuatae. (JC) Hendes far har i mange år arbejdet på et jernstøberi, og har efter mange års ansættelse i det støvfulde arbejdsmiljø udviklet en kronisk obstruktiv lungelidelse ( kronisk bronkitis ), som giver ham en permanent besværet vejrtrækning som af og til forværres. Hans praktiserende læge har derfor udskrevet en spray med en beta-2-adrenoceptor agonist (Ventoline ) til brug ved anfald. 5. Angiv klassifikationen af adrenoceptorer, og angiv den anatomiske lokalisation af beta2-adrenoceptorer. (KB) 6. Angiv det farmakologiske rationale for at tilbyde denne patient en beta2-adrenoceptor agonist. (KB) Han har under sit arbejde været eksponeret for partikulært støv samt isoleringsmateriale (asbest fra ). Han har tabt meget i vægt den seneste tid og har haft en del smerter i brystkassen ved vejrtrækning. 7. Redegør ved hjælp af en figur for betydningen af partiklernes aerodynamiske diameter for deponeringsmønstret i luftvejene. (JBN) 8. Redegør kort for, hvorfor man anvender begrebet aerodynamisk diameter som mål for partiklernes størrelse. (JBN) 9. Redegør kort for hvordan mindre partikler kan borttransporteres fra de nedre luftveje. (JBN) 10. Redegør kort for betydningen af at asbest er et epigenetisk carcinogen. (JBN) 11. Redegør med udgangspunkt i asbest for begreberne synergi og potensering. (JBN) 12. Redegør for forskellen ved grænseværdifastsættelse for carcinogene og ikkecarcinogene stoffer. (JBN) En lillebror har Down s syndrom og er hjertesyg. Han har flere gange i løbet af det seneste halve år været indlagt på børneafdelingen med lungebetændelse. Down s syndrom skyldes trisomi 21. Han har fået lavet en karyotypning og det viste sig, at han havde 46 kromosomer. 13. Angiv hvilken karyotype, du normalt vil forvente hos en dreng med Downs syndrom. (KK) På grund af drengens karyotype blev begge forældre også undersøgt, og det viste sig, at moderen havde en balanceret 21/4 translokation. 14. Tegn parringsfiguren af moderens kromosomer 4 og 21 under gametdannelse. (KK) 15. Skitser hvilke gameter moderen har kunnet danne, og beskriv hvilken betydning dette har haft for hendes muligheder for at få raske børn. (KK) 12

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Onsdag den 6. februar 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 11. august 2005 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 14. juni 2004 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Onsdag den 11. januar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 19. juni 2009 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 10. juni 2005 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 9. februar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. august 2006 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 11. januar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 12. juni 2006 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 11. juni 2007 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Tirsdag den 17. februar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 15. januar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 21. august 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Tirsdag den 13. januar 2004 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

NLRP12 Associeret periodisk feber

NLRP12 Associeret periodisk feber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk

Læs mere

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN

ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den 19. oktober 2009 kl. 9.00-12.00 Indhold: Opgaverne 1-3 side 2-8 Vægtningsliste side 9 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen

Læs mere

18-årig kvinde som siden 6-års alderen har haft sukkersyge behandlet med insulin

18-årig kvinde som siden 6-års alderen har haft sukkersyge behandlet med insulin SYDDANSK UNIVERSITET Sommereksamen 2003 - Ordinær Opgave nr. 1: 18-årig kvinde som siden 6-års alderen har haft sukkersyge behandlet med insulin 1. Gør rede for hvorledes blodsukkerkoncentrationen fastholdes

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-13.00

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-13.00 Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/b-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Eksamensopgaver vinteren 2002/2003

Eksamensopgaver vinteren 2002/2003 Eksamensopgaver vinteren 2002/2003 Opgave nr. 1: 84-årig mand som tidligere har været rask bortset fra kronisk bronkitis indlægges akut efter et ildebefindende. Har umiddelbart efter indlæggelsen et universelt

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal

Læs mere

Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO

Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede

Læs mere

Et godt liv- med diabetes

Et godt liv- med diabetes Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

Manual til skinnelayoutprogram

Manual til skinnelayoutprogram Manual til skinnelayoutprogram Version 1.1 13. marts 2005 Skinnelayoutmanual af 13. marts 2005, version 1.1 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt over startbillede... 3 3 Menulinie... 4

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for

Læs mere

Information til gravide. Igangsættelse af fødslen

Information til gravide. Igangsættelse af fødslen Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.

Læs mere

Brøkregning. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 24 Ekstra: 5 Point:

Brøkregning. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 24 Ekstra: 5 Point: Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Brøkregning Følgende gennemgås: Brøk typer Forlængning Forkortning Addition Subtraktion Blandede tal Multiplikation Division Heltal & Brøk Brøk & decimal & Procent

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter

Kvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter Kvalitativt multiplecasestudie af funktionsevne hos AMD-patienter Problembaggrund AMD er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor findes det relevant at sætte fokus på

Læs mere

Patientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder

Patientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation. Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Brug altid Pamol nøjagtig som beskrevet i denne

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi.

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens

Læs mere

Projekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation

Projekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk

Læs mere

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx131-MATn/A-405013 Fredag den 4. maj 013 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

- om akut smertebehandling

- om akut smertebehandling Patientinformation - om akut smertebehandling - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. okt. 2005 Information om akut smertebehandling Når du er kommet til skade og f.eks.

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 HF og VUC Nordsjælland. Hillerød Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucns.dk. NB! Spørgsmålene kan

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Stofomsætning (stofskiftet)

Stofomsætning (stofskiftet) Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere