HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?"

Transkript

1 36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

2 I ARTIKLEN MØDER DU Mikkel Bergqvist Metodekonsulent, EVA EVALUERINGSMETODER EFFEKTMÅLING HVAD SKAL DER TIL? Den eksperimentelle og den processuelle tilgang er to forskellige veje, man kan gå, når man gerne vil lave en effektmåling. Hvilken metode, man skal vælge til evalueringer på uddannelsesområdet, bestemmes af, hvad man vil have svar på: Vil man have et klart ja eller nej til, om en indsats har en effekt, eller vil man vide noget om, hvorfor en indsats virker eller ikke virker? Af Anne Breinhold Olsen En erhvervsskole serverer hver dag morgenmad for sine elever. Det gør de, fordi lærerne har bemærket, at eleverne er uopmærksomme og energiforladte de første formiddagstimer frem til frokost, og de har en mistanke om, at eleverne ikke når at spise morgenmad derhjemme. De håber også, at morgenmaden kan være med til at skabe et bedre socialt sammenhold på skolen, for det mangler lidt. I sidste ende skulle morgenmaden gerne resultere i, at der er færre elever, som dropper ud af skolen. Men har morgenmaden en effekt? Og hvad skal der til, for at den virker? De seneste par år har det danske uddannelsesområde tørstet efter at vide mere om, hvad der virker. Erhvervsskoler vil fx vide, om de skal satse på mentorordninger eller morgenmad for at forebygge, at eleverne falder fra, og kommunerne vil gerne vide mere om, hvilke sprogstimuleringsmetoder til treårige, de skal vælge, om lederuddannelse til skoleledere gør eleverne bedre til dansk og matematik. Der er masser af eksempler på situationer, hvor det er vigtigt at vide, hvordan man skal bruge sine ressourcer. Men hvis man vil have viden, man kan bruge til noget, skal man være skarp på, hvilke effektmålingsmetoder der passer til hvilke undersøgelsesspørgsmål, pointerer Mikkel Bergqvist, der er konsulent i EVA s afdeling for metodeudvikling og -rådgivning Eksperimentel tilgang efterligner medi cinske verden Effektmåling er et begreb, der dækker over mange forskellige undersøgelsesmetoder. Grundlæggende set kan de deles op i to kategorier, som er defineret ved, hvad det er, man vil undersøge: Nogle undersøgelser afdækker helt grundlæggende, OM en indsats har en effekt, andre undersøgelser kan sige noget, om HVORFOR en indsats har en effekt. Når man undersøger, om en indsats har en effekt, efterligner man de eksperimenter, man kender fra den medicinske verden, hvor man giver en pille med et virksomt stof til én gruppe og en placebopille til en anden gruppe, så man kan sammenligne pillens effekt, fortæller Mikkel Bergqvist. Det ville svare til, at hvis erhvervsskolen med morgenmaden ville lave en eksperimentel effektmåling, skulle de servere mor genmaden for nogle elever, men ikke for alle, for at se på, om de elever, som får morgenmad, så også falder fra i mindre grad. Processuel tilgang går tæt på Den anden form for effektmåling er en mere processuel tilgang, hvor man ikke får et præcist svar på, om noget virker, men på, hvorfor noget virker, og hvad der skal til, for at det virker. Undersøgelser i den kategori giver mulighed for at følge en indsats til et resultat i en helt konkret kontekst. I den processuelle tilgang opstiller man ikke en kontrolgruppe, men i stedet en teori, for hvordan indsatsen burde virke. Den teori kaldes en programteori eller en indsatsteori. Det dækker over, at man bryder indsatsen ned til en kæde af mekanismer, som man forventer skal ske, hvis et bestemt resultat skal opstå. Man definerer altså, hvilket problem man vil løse, hvad man vil gøre for at løse problemet, hvilke trin der er på vejen, mod at problemet løses, og hvordan man vil måle, at problemet er løst, siger Mikkel Bergqvist. Hvis man skulle lave en effektmåling med en processuel tilgang af morgen- EVALUERINGSMETODER EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 37

3 TO METODISKE TILGANGE 1. KAN DU EFFEKTEVALUERE DIN INDSATS? Din indsats er afgrænset, og du kan klart beskrive, hvilket resultat du gerne vil have, og hvordan det måles. Eksempel: Erhvervsskoleelever får morgenmad på skolen, der giver dem energi til at deltage i undervisningen, så de får mere ud af uddannelsen. I sidste ende er målet, at færre elever falder fra. 2. HVILKEN EFFEKTMÅLING SKAL DU VÆLGE? EKSPERIMENTEL TILGANG: Du vil have et præcist svar på, om en indsats har en effekt eller ej. Denne viden vil du ofte få brug for, hvis du skal afgøre, om en indsats skal fortsætte, stoppes eller rulles ud. PROCESSUEL TILGANG: Du vil vide, hvorfor noget virker eller ikke virker, fordi du gerne vil forbedre din indsats. Denne viden vil du ofte få brug for, hvis du ikke er i tvivl om, at indsatsen skal fortsætte, men ønsker at justere og forbedre indsatsen. 3. HVAD SKAL DU VIDE OM METODERNE? Du skal kunne danne en kontrolgruppe, der i udgangspunktet ligner den gruppe, der får indsatsen. Dette sker ofte enten ved lodtrækning (lodtrækningsforsøg), eller når man ad statistisk vej konstruerer kontrolgruppen (matching). Du skal kunne indføre indsatsen på en meget ensartet måde, så du har kontrol med, at det er indsatsen i sig selv, du måler effekten af. Der skal som tommelfinger deltage mindst 200 mennesker i forsøget, for at dit resultat bliver validt. Du skal starte med at formulere, hvad der skal til, for at man får et ønsket resultat. Bagefter skal du belyse hvert led med data. Det kan både være kvantitative og kvalitative data. Du skal ikke kunne danne en kontrolgruppe, og der skal ikke deltage mindst 200 i forsøget. maden på erhvervsskolen, ville man definere elevernes frafald som problemet, morgenmaden er løsning, at trinnene på vejen er, at eleverne får mere energi at af spise morgenmad, at de derfor lærer mere i undervisningen, at de derfor synes bedre om at gå i skole, og at de i sidste ende ville gennemføre deres uddannelse. Hvert trin i indsatsteorien bliver herefter empirisk testet. To meget forskellige metoder De to metoder er meget forskellige og er gode til forskellige undersøgelsesspørgsmål. Den eksperimentelle måling er relevant i de tilfælde, hvor man står over for at skulle vælge mellem at rulle en indsats ud eller trække den tilbage hvor man skal beslutte, om det er mentorordninger eller studiesamtaler, man skal bruge sine penge på, når målet er, at få flere elever til at gennemføre en uddannelse. Men hvis en indsats allerede er besluttet fx af lovgivningen, er det mere relevant at un der søge, hvordan og hvornår indsatsen har en effekt. En eksperimentel måling kan dog kun gennemføres, hvis man kan danne to grupper, der i udgangspunktet har samme forudsætninger for at præstere, fx at man kan danne en lignende gruppe af erhvervsskoleelever, der ikke får morgenmad på skolen, men hvor gruppen i udgangspunktet har samme risiko for at falde fra som gruppen, der får morgenmad. Så har man et meget stærkt grundlag for at konkludere, om morgenmaden har en effekt eller ej siger Mikkel Bergqvist og fortsætter: Den processuelle tilgang giver dig derimod mulighed for at se, hvor kæden hopper af, hvis den hopper af. Hvis du giver morgenmad til erhvervsskoleelever, men de stadigvæk falder fra, hvor er det så, det går galt? Er det, fordi eleverne ikke dukker op til morgenmaden fx? Det vil man kunne identificere med en processuel tilgang. Tilgangen giver ofte nogle klare bud på, hvordan indsatsen i en konkret kontekst kan forbedres siger Mikkel Bergqvist. Klar definition af indsatsen Både den eksperimentelle og processuelle effektmåling findes i en række varianter. Fællesnævneren for dem alle er, at hvis man skal bruge dem, skal indsatsen være klart afgrænset, og man skal klart kunne beskrive, hvad indsatsen skal påvirke, altså hvilke resultater man ønsker. Fx er en indsats som specialundervisning alt for upræcis, fordi den kan dække over rigtigt mange forskellige aktiviteter, og det er vanskeligt klart at beskrive, hvilke resultater den skal have. Mor genmad for eleverne er derimod en meget afgrænset indsats, og det er klart, hvilket resultat den skal have. Den type indsatser 38 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER

4 er dog vanskelige at finde på et komplekst område som uddannelsesverdenen: Hvis man tager sprogstimulering som eksempel, er det svært at se, om det i sidste ende er det, der påvirker og udvikler børnenes sprog, eller om de havde udviklet sig under alle omstændigheder, for børns sprog påvirkes af alt muligt. Derfor bør man faktisk, for at isolere indsatsen, kombinere de to tilgange. Den processuelle tilgang siger noget om, hvor kæden hopper af, mens den eksperimentelle tilgang siger noget om effekten af sprog sti mu lering, om den virker eller ej, siger Mikkel Bergqvist. Ingen dansk tradition for eksperimentel metode På det danske uddannelsesområde er traditionen for at effektmåle ved hjælp af den eksperimentelle metode ikke særlig stærk. Det skyldes blandt andet, at vi ofte laver reformer eller nye tiltag, som gælder alle på én gang. På et tidspunkt indførte man fx krav om, at alle treårige skulle sprog vurderes. Når der er et lovkrav, som alle skal leve op til, kan man ikke lave et forsøg, hvor man isolerer effekten for det enkelte tiltag, siger Mikkel Bergqvist og fortsætter: Desuden ser vi også ofte herhjemme, at der tilføres midler til et indsatsområde via en pulje, hvor man kan søge om finansiering til projekter, som så udformes meget forskelligt, og som man derfor ikke kan isolere effekten af. Her er det den måde, som man organiserer forsøgene på, der medfører, at man ikke kan gennemføre en eksperimentel effektmåling og dermed påvise, om der er en effekt. Der findes ingen hurtige løsninger. Hvis du både vil vide, om noget virker, og hvorfor eller hvordan det virker, må du kombinere de to tilgange. I det politiske system kræver det en anden tålmodighed, end vi oplever i dag, hvor man gerne vil have hurtige svar, og hvor man indfører nye tiltag uden altid at have en strategi for, hvordan man vil få en viden om, hvad der virker, siger Mikkel Bergqvist. FAKTA OM INDSATSTEORI Hvad: Indsatsteori er en metode, der hjælper til at afdække, hvordan en indsats virker. Metoden giver mulighed for at formulere, hvordan en indsats påvirker et resultat, så man kan sandsynliggøre, at de ting, man gør, også skaber det resultat, man håber på. Indsatsteorien er grundlag for at evaluere et projekt løbende og følge det til dørs. Sker der rent faktisk det, man forventede, da man startede indsatsen? Går projektet i den rigtige retning, eller er der noget, der skal ændres for at komme på ret kurs? Hvordan: Metoden består af flere trin. Første trin er at formulere indsatsteorien. Det vil sige, at man starter med at beskrive, hvad man gerne vil opnå. Dernæst hvad det er, der skal til, for at nå de mål. Til sidst vælger man de konkrete aktiviteter, som indsatsen skal bestå af. Metoden kan bruges, hvis man allerede ved, hvilket resultat man gerne vil opnå, og man endnu ikke har lagt sig fast på indsatsen. Andet trin handler om at evaluere. Indsatsen følges op flere steder i processen i stedet for bare at se på det endelige resultat. Evalueringen skal grundlæggende svare på tre spørgsmål: 1. Er aktiviteterne gennemført tilfredsstillende? 2. Er hvert af de enkelte trin på vejen nået? 3. Er de ønskede resultater opnået? Det afgørende er at definere, hvordan man kan se, at delmålene nås. En erhvervsskole, der har fælles morgenmad for eleverne som indsats mod frafald, kan gøre det af to grunde. De vil enten skabe fællesskab og tilhørsforhold blandt eleverne eller give dem en fysisk god start på dagen, så de lytter efter i undervisningen. Alt efter formål skal der måles på forskellige ting: Fx tælles, hvor mange der spiser maden, eller observeres, om alle eleverne er med i samtalerne. Hvorfor? LÆS MERE Hvordan kan man evaluere effekt Du kan læse mere i EVA s udgivelse på: Indsatsteori giver mulighed for at udfordre de hypoteser, man har om, hvordan og hvorfor noget virker. Måske finder man ud af, at alle ikke har de samme hypoteser, eller at man ikke ved, hvorfor noget burde virke. Metoden kan gøre en skarp på, hvorfor man lige vælger en bestemt indsats, og den kan hjælpe med at prioritere indsatserne. EVALUERINGSMETODER EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 39

5 WORKSHOP OM EFFEKTMÅLING HOS EVA DECEMBER 2011 Et år i effektmålingens tegn 2011 stod på mange måder i effektmålingens tegn hos EVA. Instituttet afholdt workshopper og kurser og udgav publikationer og håndbøger til forskellige målgrupper, alle med det formål at give deltagerne kompetencer til selv at vurdere deres egne indsatser. Og ikke mindst vurdere, hvilken metode de skal bruge, og hvordan metoden bruges. Af Anne Breinhold Olsen Viden om, hvornår en indsats på uddannelsesområdet virkelig har en effekt, er kommet i rigtig høj kurs de senere år. Flere og flere medarbejdere på uddannelsesområdet spørger sig selv, hvad der virker og hvorfor, og de er drevet både af ønsket om at forbedre uddannelserne, samtidig med at der generelt er en større opmærksomhed på, hvordan man kan udnytte ressourcerne optimalt. Det er en af grundene til, at EVA i 2011 har fokuseret på at møde omverdenenes behov for viden om, hvilke metoder der findes paraplyen effektmåling. I årets løb har vi afholdt workshopper i effektmåling, kurser i evalueringsmetoder og workshopper for erhvervsskoler om deres indsatser mod frafald. Vi ser det som en vigtig opgave for os, at den viden, vi har, bliver omsat og brugt af lærere og ledere på institutionerne. Vi skal konstant udvikle vores evalueringsmetoder, så vi kan gennemføre solide, anvendelige evalueringer, der rammer plet i forhold til de udfordringer, uddannelsesverdenen står over for, kommenterer EVA s direktør, Agi Csonka. Men den viden, vi har om metoder og evaluering, skal også komme vore interessenter til gavn direkte i deres dagligdag. Vi giver praktikere viden om forskellige evalueringstilgange og -metoder, hvordan man bedst evaluerer forskellige indsatser osv. Og dermed bidrager vi til, at praktikere bliver gode til selv at evaluere deres egen praksis, siger Agi Csonka. Omverdenen har taget godt imod de forskellige aktiviteter, EVA udbød i 2011, og det bekræfter oplevelsen af, at efterspørg s- len er der. Workshopperne om effektmåling var fx udsolgte på meget kort tid. EVA gjorde også en særlig indsats over for erhvervsskolerne, da vi arrangerede workshopper om indsats teori for erhvervsskolerne sammen med Undervisningsministeriet. Workshopperne gav erhvervsskolerne redskaber til, hvordan de selv kan arbejde med at sætte mål for at nedbringe deres frafald ved at bruge evalueringsmetoden indsatsteori, der giver viden om, hvorfor noget virker eller ikke gør. Workshopperne om henholdsvis effektmåling og indsatsteori på erhvervsskolerne blev i 2011 akkompagneret af en gentagelse af kursusforløb i evalueringsmetoder og -teori, som EVA med succes har afholdt for målgrupper i og uden for uddannelsessektoren siden 2009, og af en del andre aktiviteter, som det følgende giver et indblik i. 40 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER

6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. ISBN: EVA S UDGIVELSER OM EFFEKTMÅLING Fod på frafaldet med indsatsteori En lærerig vej til resultater Håndbog til erhvervsskoler Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori Website om indsatsteori På indsatsteori har EVA samlet al materiale om indsatsteori. Du finder bl.a. to videoer, eksempler på indsatsteorier og opsamlede erfaringer fra erhvervsskolers arbejde med indsatsteori. Hvordan kan man evaluere effekt? (2011) Hæftet introducerer til indsatsteori og effektvurderinger. Det forklarer læseren, hvad forskellen er på evalueringsmetoderne, og via en pædagogisk afklaringsproces i trin kan man afgøre, hvilken evalueringsmetode man bør vælge. Fod på frafaldet med indsatsteori (2010) Håndbogen giver en opskrift på, hvordan erhvervsskoler ne kan bruge indsatsteori til at nedbringe deres frafald. Læseren introduceres bredt til indsatsteori og får derefter en praktisk vejledning i, hvordan en erhvervsskole kan formulere sin egen teori, og hvordan skolen kan bruge teorien til at evaluere indsatsen. En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori (2009) Håndbogen henvender sig til pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenterne hos kommunerne. Den viser, hvordan man kan bruge indsatsteori, når man arbejder med projekter på dagtilbudsområdet. EVA S KURSER OG WORKSHOPPER I EFFEKTMÅLING Workshopper i indsatsteori for erhvervsskoler EVA holdt workshopper i indsatsteori for i alt 25 erhvervsskoler i 2011 og starten af Deltagerne lærte at formulere en indsatsteori, at lægge en evalueringsplan og at følge op på planen på de tre workshopper, de havde med EVA. Deltagerne på workshopperne var glade for indsatsteori som metode til at støtte deres arbejde med at dæmme op for elevernes frafald. Indsatsteorien kan hjælpe dem med at beskrive og dokumentere, hvordan deres udfordringer og indsatser kobles sammen med de mål, de gerne vil nå med indsatsen. Det er en tilbagevendende udfordring for erhvervsskolerne at koble deres indsatser med deres mål for elevernes gennemførelsesprocent, viser flere analyser, EVA har lavet. Workshopper om effektmåling EVA inviterede i december 2011 til workshopper om effektmåling, hvor deltagerne medbragte en idé til et projekt, som de gerne ville have sparring på. Deltagerne var fx konsulenter, studieledere eller skoleledere, som havde brug for feedback på kvalitetssikrings projekter. EVA s metodeeksperter ledte deltagerne gennem en proces, der afklarede, hvordan pro jekterne kunne evalueres. Kurser i evaluering EVA holder kurser i evaluering, som giver deltagerne en forståelse for, hvad der kendetegner en god evaluering, og hvilke evalueringsmetoder man kan bruge. Kurserne introducerer til effektmåling, indsatsteori og kvantitative og kvalitative analyser. Deltagerne lærer om de strategier, der skal til, for at evalueringerne anvendes. EVA udbyder et kursus for brugere og bestillere i evaluering, som ikke nødvendigvis arbejder i uddannelsessektoren, der varer to dage, og et kursus for medarbejdere i uddannelsessektoren, der varer fire dage. EVALUERINGSMETODER EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 41

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab Kvalitetsrapporten som edelses værktøj Formål Dette redskab er udarbejdet som en støtte og en kilde til inspiration til skolernes arbejde med den kommunale kvalitetsrapport.

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Forslag til pædagogiske læreplaner

Forslag til pædagogiske læreplaner Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Vi passer på hinanden

Vi passer på hinanden Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest

Læs mere

LEDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

LEDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT LEDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Pejling på ledergruppen del 2

Pejling på ledergruppen del 2 Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole? Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010 Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Analyse af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser 1. Baggrund I forbindelse med den årlige afrapportering til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU-borgere med SU

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm INDHOLD Evalueringens formål Evalueringens indhold Opmærksomhedspunkter Metode Datagrundlag Resultater Effektmåling Læringscases 09-03-2016

Læs mere

To bud på hvad evaluering er:

To bud på hvad evaluering er: Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med

Læs mere

Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis

Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis Ressourcepersoner anvendes i stigende grad i dagtilbud og skoler. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Evaluering af Børnemad 2011 - udvalgte hovedresultater - Baggrund Januar 2010 blev der indført obligatorisk frokostordning i alle daginstitutioner i Københavns

Læs mere

Evaluering af indsatsen

Evaluering af indsatsen Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune

Læs mere