Status for efterbehandling af ældre råstofgrave. Likviditetsopgørelse for 1. kvartal 2009 opgjort efter kassekreditreglen

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Bloktilskudsfordeling på sundhedsområdet Undersøgelse om regionernes behandlingskapacitet i Voksenpsykiatri Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Status for efterbehandling af ældre råstofgrave Botilbudsundersøgelse til voksne mennesker med handicap Valg 2009 fælles spilleregler for samspillet mellem koncerndirektionen, virksomhederne og det politiske niveau i perioden forud for regionsrådsvalget Likviditetsopgørelse for 1. kvartal 2009 opgjort efter kassekreditreglen Vilkårene for arbejde i de regionale videnskabsetiske komiteer Underskriftsindsamling Distriktspsykiatrisk Center, Kirkegårdsvej, 2300 S Sundhedskoordinationsudvalget Kommunekontaktudvalget Det Regionale Udviklingsråd Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Bloktilskudsfordeling på sundhedsområdet 2 bilag

3 $!%& '%!%(!) &*" $!%& '%!% +! $,-" (!&!.!+!)"/!!&(!!0 /)"!&" "(.""1 &"!& )""$1)"%"1"&/.!!!0!&)&12-3"40!"%!"/&&*""4 &"*$.&%"" )/*"&"!& )""*$ -3"40!"" &! //"!! 5!%/ ""/*&!*!&"&" &&"!& )"",)"&%/" $") ".1/)"".!"//*0" " $ /$&!.!"!!&&""( $1"*$/"")/*"&"/"! &("*"")/*"&"".4& +!/"!! 3"/% 67%!!" ###"!,!2 67%!!" "

4 !" ###" $!%"&!'!!!!(!!)" * "* )"!) %""+,%"'"," -!%")!!("+*,"%&."!)+/")! %")'&0"!)!!&. %"'"%") +,!%"!)!!!)1 $23"/(!"")*".+4 23"/(!"'!!!!&%"'"%"), +"(10&!" 5!)!" 23"/(!"'!&"!&)!""%"))! 10""""6'%7& )*)!"+!%"8 +!%")!",&.% %+! ) "& +,&!"0)2 3"/(!"&" "&*)!! 1 9&+!%" '!&"&.)* & %"'!&&.'*/0!"& ))*"'!&"%'")!!)'"%"!%!!&+"% &1!!'*/"!"&!" )'"!"&!0!23"/(!" %")! ""!" )*!)'*/+"% &.++! 0!!+'"!!'*/+"% &!"!" ++,."0"!+,& +"% &0!2 3"/(!"!%!)&"*"!'!""!")" )'"%" ))*0!+"% &+*+,%"!) % '" +*" "!!&"%")'&+* 9&"!%)*0,"!&%")&!% 2"/(!",+"()!&"0!" %"!%!'!&.&"!")!)% %))!/% 4:$!&%'")!"& %"'"&.)" %""). / & )" 0"!)+/%")'&:!4!5 ;'!" "

5 - %""!"!""& %'")!("& 9&!%" )) +"% & 8) &&!%! ")2 3"/(!"0,,%"'"( %" %0! &'!") )'"!" 2'!%"<),". )"! & &&!%0'!&!)!""!! 2'!0!23"/(!" '!),! """! & &&!%'!&!)!! 23"/(!"!"!)"* '! &.&!)!""+"=5!"'!" %&." %" %)"!&. %"'"%")+,!1! "1* )%". 0!"&".!'. &. %")'& %",!0!" )","!!'.!&.!!!&,0!'."&&)'".!"* >","!&!"!)" * 0"&"*0 "* )"23"/(!"'!!"!&+,! 0!&!!!&,0'&!" >!!!!(!)%"&!)%"'"%").!"("+,0!"+&!'.!&. -?%"'"%") * & "!0"'*/!&. " )%".!!")." ).)*>"%&." &!& )"))*!!"* %"" +"!!(!)!'. %")'&. * +! '.!"0!"+" &!@!A0!"!!(%!. B!!)&!"!!(+,!%"!)!&"."%* +0""% %&!9 +"0!")+*( %"'"&.!&.!))"'*/ "!)+*)%"'"(" ),")0!+*&")*"." "%&.")""4 "

6 723"/(!"..%"*+, 0&!"* & +)&"!0 7!&,)/0" '! +,,"!)!!."%")'& )"!0! )" %-* ),!"*& 7""!/" %0"!'*/") "!)+*)%"'"("!$"!)* 5 % -*!) B& %"/ $!+, &)* "!&, )'3!C! (! +!! D) >",* %")!) 2/" " 24?"/(!" 3"/(!" (""!! 9&"!"!)!",+"( /.!" -* "4)." "1

7

8

9

10

11

12 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Bloktilskudsfordeling på sundhedsområdet Supplerende bilag

13

14

15 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Undersøgelse om regionernes behandlingskapacitet i voksenpsykiatri 1 bilag

16 Til regionerne Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax rr@rigsrevisionen.dk Undersøgelse om regionernes behandlingskapacitet i voksenpsykiatrien 18. marts Forundersøgelsen vedr. det psykiatriske område er nu afsluttet. Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en større undersøgelse om regionernes behandlingskapacitet i voksenpsykiatrien. Den endelige beretning forventes afgivet til statsrevisorerne i december Kontor: A3 J.nr.: Undersøgelsens overordnede formål er at vurdere, om regionernes planlægning og styring af behandlingskapaciteten i voksenpsykiatrien sikrer, at sindslidende borgere har adgang til relevante psykiatriske behandlingstilbud. 3.Vi vil gerne præsentere undersøgelsen og drøfte dens metode og forløb på et møde med regionerne onsdag den 1. april 2009 kl. 13:00-15:00 i Rigsrevisionen. Af hensyn til mødeplanlægningen bedes I meddele, hvor mange I deltager. Hvis vi ikke allerede har fået oplyst regionens kontaktperson på undersøgelsen, bedes I senest på mødet oplyse os om dette. 4. Undersøgelsens baggrund, formål og metode er nærmere beskrevet i vedlagte beretningsoplæg, som er et internt arbejdspapir. Vedlagt er desuden undersøgelsesdesignet, som indeholder undersøgelsens delformål, revisionskriterier og revisionshandlinger (bilag 1). 5. Indsamling af dokumentation i undersøgelsen samt interview med regionerne forventes gennemført i april/maj Vi fremsender senere en liste over det materiale og de oplysninger, som vi skal bruge i forbindelse med undersøgelsen. Listen vil vi endvidere kunne drøfte på mødet den 1. april Tilmelding til mødet bedes ske ved henvendelse til Anja Alstrøm på tlf ( alst@rigsrevisionen.dk) eventuelle spørgsmål kan ligeledes rettes hertil. Med venlig hilsen 1/1

17 Beretningsoplæg om regionernes behandlingskapacitet i voksenpsykiatrien Marts 2009

18 1 A. Indledning 1. Rigsrevisionen gennemfører i perioden marts-december 2009 en større undersøgelse af regionernes behandlingskapacitet inden for voksenpsykiatrien. 2. Undersøgelsens fokus er borgernes adgang til relevante psykiatriske behandlingstilbud i voksenpsykiatrien. Adgangen til behandling undersøges umiddelbart før den forventede indførelse af den udvidede behandlingsret for voksne fra 1. januar Undersøgelsen inddrager også spørgsmålet om regionernes planlægning og styring af behandlingskapaciteten i voksenpsykiatrien. Regionernes planlægning og styring vil blive undersøgt med henblik på at vurdere, om regionerne fremadrettet har opstillet målsætninger og strategier, som imødekommer bl.a. målsætningen om hurtig adgang til behandling. Undersøgelsen gennemføres med henblik på afgivelse af beretning til Statsrevisorernes møde i december B. Undersøgelsens baggrund 3. Psykiatrien er et område, som berører mange danskere enten som patienter eller som pårørende. Samtidig er sindslidelser for mange et tabuiseret område, og sindslidende patienter har måske i forhold til mange andre patientgrupper haft sværere ved at gøre opmærksom på sig selv. Der er ikke gennemført undersøgelser af antallet af borgere med en psykisk lidelse i Danmark, men udenlandske undersøgelser tyder på, at hver 5. dansker vil udvikle en psykisk lidelse på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Meget peger mod, at der i fremtiden vil være en stigning i antallet af psykisk syge. Årsagerne til stigningen kendes ikke præcist, men kan formentlig tilskrives ændringer i livsvilkår, forandringer i familiestrukturen, økonomiske stressfaktorer samt belastende og omskiftelige arbejdsfunktioner. 4. I 2006 var der ca indlæggelser på de psykiatriske hospitaler, og der blev indledt nye ambulante behandlingsforløb. Samme år modtog de 17 psykiatriske skadestuer i alt ca besøg. 5. Psykiatrien har i løbet af de sidste årtier gennemgået en betydelig omstilling, hvor den psykiatriske behandling i vidt omfang er blevet omlagt fra primært indlæggelse til ambulant behandling. Omlægningen er bl.a. muliggjort af nye behandlingsformer, herunder af udviklingen inden for den medicinske behandling (psykofarmaka). Med den nye psykofarmaka er det i dag muligt at stabilisere fx psykotiske patienter langt hurtigere end tidligere, så indlæggelsestiden kan nedbringes. 6. Omlægningen fra primært indlæggelse på hospitalsafdeling til ambulant behandling i fx distriktspsykiatrien har medført, at antallet af sengepladser i psykiatrien er nedbragt voldsomt. I 1976 overtog amterne sengepladser i

19 2 psykiatrien fra staten. I 2007 var sengepladserne i regionerne nede på omkring Udviklingen er sket samtidig med, at flere hjemmeboende psykisk syge får behandling og hjælp i ambulant regi. Figur 1 illustrerer stigningen i ambulante ydelser og antallet af ydelser fra privatpraktiserede psykologer og psykiatere samt nedgangen i sengepladser. Figur 1. Regionernes stationære og ambulante aktiviteter fra i indeks 100-tal (1998=100) Antal ydelser - privatpraktiserende psykologer og psykiatere Antal ambulante ydelser Antal normerede sengepladser Kilde: Danske Regioner (2008): Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i Psykiatriske patienter har som noget nyt fået en behandlingsret jf. undersøgelses- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, som trådte i kraft i henholdsvis 2008 og 2009 samt den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien, som forventes vedtaget i 2009 med virkning fra 1. januar C. Undersøgelsens formål 8. Undersøgelsens overordnede formål er at vurdere, om regionernes planlægning og styring af behandlingskapaciteten i voksenpsykiatrien sikrer, at sindslidende borgere har adgang til psykiatriske behandlingstilbud. Det overordnede formål er operationaliseret i 2 delformål. 9. I undersøgelsens delformål 1 undersøges det, i hvilken udstrækning regionerne har opbygget en behandlingskapacitet i den sengebaserede og ambulante voksenpsykiatri, så sindslidende borgere har adgang til psykiatriske behandlingstilbud. 10. For så vidt angår den sengebaserede psykiatri vil følgende kriterier blive lagt til grund i vurderingen af de enkelte regioner:

20 3 Ingen patienter venter over 2 måneder på tilbud om udredning eller behandling Ingen regioner har afdelinger eller akutmodtagelse med hyppig eller langvarig overbelægning Regionerne modtager sindslidende som har behov for akut behandling Regionerne har ingen færdigbehandlede patienter på afdelinger, som venter på socialpsykiatriske botilbud. 11. I forhold til den ambulante psykiatri vil følgende kriterier blive lagt til grund i vurderingen af de enkelte regioner: Ingen patienter venter over 2 måneder på en konsultation hos en privatpraktiserende psykiater efter henvisning Ingen patienter venter over 2 måneder efter henvisning på ambulant behandling, i fx distriktspsykiatrien. 12. I undersøgelsens delformål 2 undersøges det, om regionerne planlægger og styrer ud fra målsætninger og viden om bl.a. udbud og efterspørgsel. I vurderingen af regionernes planlægning og styring inddrages bl.a. regionernes anvendelse af strategier til at opnå målsætninger samt adgang til og anvendelse af styringsdata, herunder sammenligninger af enhedsomkostninger og udgifter pr indbyggere. 13. For så vidt angår regionernes strategi vil følgende kriterier blive lagt til grund i vurderingen af de enkelte regioner: Regionerne har opstillet en samlet plan for udviklingen i voksenpsykiatrien med målsætninger for kapacitet, ventetid og belægningsprocent mv. Regionerne har udarbejdet en strategi for, hvordan målsætningerne kan nås. Regionerne har med den nuværende finansieringsmodel for psykiatriområdet mulighed for at udøve langsigtet styring og planlægning Regionerne sammenligner enhedsomkostninger, kvalitet mv. på behandlingssteder i og udenfor regionen med henblik på løbende at forbedre driften. Regionerne opgør og sammenligner driftsudgift pr. borger i behandling og pr indbyggere. 14. Regionernes viden om udbud og efterspørgsel vil blive vurderet ud fra følgende kriterier. Regionerne har opdaterede regionale prognoser over behovet for behandling i voksenpsykiatrien Regionerne har udarbejdet fremskrivninger af produktionen af ydelser i voksenpsykiatrien. 15. I forhold til regionernes adgang til og anvendelse af styringsdata vil følgende kriterier blive lagt til grund i vurderingen af de enkelte regioner: Regionerne inddrager data vedr. kapacitet og aktivitet i praksissektoren og socialpsykiatrien i styringen og planlægningen af psykiatrien Regionerne kontrollerer kvaliteten af indberettet data Regionerne følger data og tilpasser løbende kapaciteten i voksenpsykiatrien Regionerne har ikke ændret visitationskravene til behandling i voksenpsykiatrien.

21 4 Bilag 1 giver en oversigt over undersøgelsens formål, delmål, revisionskriterier og revisionshandlinger. D. Undersøgelsens afgrænsning, metode, databehov 16. Undersøgelsens genstandsfelt er den regionalt finansierede indlæggelsessengebaserede og ambulante behandlingspsykiatri for voksne på hospitalsafdelinger, i klinikker, i distriktspsykiatrien og i privat praksis i regionerne. 17. Undersøgelsen bygger på data fra de seneste tilgængelige år, dvs. formentligt fra 2007 og Data som kan illustrere en udvikling over længere tid benyttes, såfremt det er muligt og relevant. Undersøgelsen er tværgående og omfatter alle 5 regioner. Tværgående sammenligninger af regionerne vil indgå som element i analysen, i det omfang det er relevant, og der er mulighed herfor. 18. Besvarelsen af delformål 1 om, hvorvidt regionerne har opbygget en behandlingskapacitet, så sindslidende borgere har adgang til psykiatriske behandlingstilbud, vil basere sig på analyse af data fra centrale registre eller ved indhentning af data fra regionerne. Ventetid 19. I den planlagte sengebaserede psykiatri samt i den ambulante psykiatri er ventetider et udtryk for, at der er et misforhold mellem behandlingskapaciteten og behandlingsbehovet, dvs. antallet af henviste sindslidende borgere. På baggrund heraf vil undersøgelsen lægge op til, at der foretages en opgørelse af antallet af patienter, som har en ventetid til undersøgelse og behandling på over 2 måneder, jf. at regeringen med den udvidede behandlingsret har tilkendegivet, at en ventetid på over to måneder ikke er acceptabel. 20. Danske Regioner har i deres årlige ventetidsopgørelse for 2007 (fra 2008) ligeledes ændret praksis vedrørende opgørelse af ventetid, så antallet af patienter som har ventet mere end to måneder nu opgøres - mod tidligere tre måneder. Overbelægning 21. I den sengebaserede psykiatri indlægges ca. 90 pct. patienterne akut. Behovet for akut behandling kan være vanskelig at forudse, og det kan derfor være vanskeligt helt at undgå perioder med overbelægning. Hyppig og langvarig overbelægning er derimod udtryk for, at en afdeling ikke har den nødvendige kapacitet. Definitionen af hvad der konstituerer overbelægning samt forståelsen af hhv. hyppig og langvarig, vil blive fastlagt i forbindelse med det videre arbejde med beretningen.

22 5 Modtagepligt 22. De psykiatriske hospitalsafdelinger har en modtagepligt i henhold til psykiatriloven. Opfylder en borger betingelserne for tvangsindlæggelse skal borgeren enten tvangsindlægges straks ( røde papirer ) eller inden for en frist på 7 dage ( gule papirer ). En evt. mangelfuld opfyldelse af modtagepligten kan være en indikation på, at der ikke er opbygget den nødvendige kapacitet i den sengebaserede psykiatri i regionen. Færdigbehandlede patienter der optager sengepladser 23. En vurdering af hvorvidt der i de enkelte regioner er opbygget den nødvendige kapacitet til at sikre adgang til behandlingstilbud, indebærer en afdækning af, i hvilket omfang færdigbehandlede patienter optager sengepladser i de enkelte regioner. 24. Besvarelsen af delformål 2 om regionerne har en planlægning og styring som sikrer, at alle sindslidende borgere har adgang til psykiatrisk behandling, vil fortrinsvist basere sig på dokumentgennemgang samt interview med forvaltningerne i de enkelte regioner. Delformålet besvares ved at analysere, sammenligne og vurdere kriterier i forhold til de enkelte regioners styring og planlægning. De valgte kriterier adresserer forskellige dimensioner af god styring og planlægning og vedrører bl.a. regionernes målsætninger og strategier samt adgang til og anvendelse af styringsdata i forhold til regionens behandlingstilbud. 25. Kriterierne vil bl.a. give mulighed for at belyse, hvorvidt de enkelte regioner har en styring og planlægning, som samlet set giver regionen mulighed for at udnytte og tilpasse kapaciteten, så fx ventetider til den planlagte sengebehandling samlet set ikke er unødvendig høj. E. Tidsplan for undersøgelsens gennemførelse MILEPÆLE APR MAJ JUNI JULI AUG SEP OKT NOV DEC Startopgaver/orientering af klient Dataindsamling og analyse Skrive revisionsnotater 1) Revisionsnotater i høring hos regionerne 17/8 og i ministeriet (2 uger) Høringssvar 1/9 Skrive høringsudkast Beretningsudkast i høring hos regionerne 15/10 og ministeriet (2 uger). Høringssvar 29/10 Statsrevisormøde 16/12

23 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger 1 bilag

24 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009

25 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger 13. marts 2009 RN A102/09 I. Indledning 1. Statsrevisorerne har på deres møde den 10. december 2008 anmodet mig om i et notat at undersøge forsvarets forvaltning af tjeneste- og lejeboliger. 2. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning er en række artikler i efteråret 2008 omkring forsvarets forvaltning af deres tjeneste- og lejeboliger. II. Statsrevisorernes anmodning 3. Statsrevisorerne ønsker en undersøgelse af, om forsvaret følger statens regler, herunder om: forsvaret ved tildeling af boliger følger Finansministeriets cirkulære af 22. marts 1989 om tjeneste- og lejeboliger forsvaret fastsætter og opkræver boligbidrag ifølge Finansministeriets cirkulære af 22. marts 1989 om tjeneste- og lejeboliger hvordan antallet af tjeneste- og lejeboliger i forsvaret har udviklet sig siden 2000 hvordan udgifter og indtægter vedrørende forsvarets tjeneste- og lejeboliger har udviklet sig siden Endvidere har Statsrevisorerne bedt mig overveje, om der bør udarbejdes en større undersøgelse på området fx en tværgående undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. 5. Det er min vurdering, at der er grundlag for at lave en tværgående undersøgelse. Besvarelsen af spørgsmålene vedrørende forsvaret vil indgå i den tværgående undersøgelse. Jeg vil i det følgende redegøre for baggrunden for min vurdering. III. Regler for udlejning af tjeneste- og lejeboliger 6. Reglerne for udlejningen af statens tjeneste- og lejeboliger er fastsat i Finansministeriets cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989 om tjeneste- og lejeboliger med senere ændringer. Reglerne i cirkulæret gælder for tjenestemænd. Ifølge praksis anvendes reglerne også for andre statsligt ansatte i det omfang, der ikke fremgår andet af overenskomst, aftale mv. 7. Statens tjeneste- og lejeboliger er kendetegnet ved at være boliger ejet eller lejet af ansættelsesmyndigheden, der stilles til rådighed for ansatte som led i et ansættelsesforhold. Tjeneste- og lejeboliger er ikke omfattet af lejelovgivningen.

26 2 8. Ved en tjenestebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som den ansatte har pligt til at bebo og pligt til ved tjenestens ophør at fraflytte. Forudsætningen for at tildele en ansat en tjenestebolig er, at det af hensyn til tjenestens udførelse skønnes nødvendigt, at den ansatte uden for arbejdstiden udfører arbejde på eller ved tjenestestedet. Det kan fx være tilfældet, hvis den ansatte skal føre en form for tilsyn. 9. Ved en lejebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold. Den ansatte har ikke pligt til at bo der, men har pligt til at fraflytte boligen ved tjenestens ophør. Lejeboligen er et tilbud til den ansatte. 10. Med Finansministeriets cirkulære fra 1989 blev der indført en gradvis overgang fra en hidtil skemaleje til en leje, som skal fastsættes på grundlag af en vurdering (vurderingsleje). Ved skemaleje blev lejen fastsat ud fra boligens størrelse, beliggenhed og installationer. Ved vurderingsleje fastsættes huslejen, så den er i overensstemmelse med boligens reelle lejeværdi, dvs. at lejen skal svare til lejen for tilsvarende boliger på det private boligmarked. 11. På huslejen for lejeboliger gives et fradrag i boligbidraget på 10 % af vurderingen. Med hensyn til tjenesteboliger gives et fradrag på 30 %, og lejen må ikke overstige 15 % af den ansattes skalaløn (17 % af basislønnen for ansatte på det nye lønsystem). Disse forhold skyldes, at der tages hensyn til den pligt, der påhviler ansatte til at bebo en tjenestebolig og for både tjeneste- og lejeboligers vedkommende at fraflytte denne ved ansættelsens ophør. 12. Finansministeriets cirkulære anvendes, hvor intet andet er bestemt, for forvaltningen af tjeneste- og lejeboliger på alle statslige institutioner, selvstændige offentlige virksomheder og selvejende institutioner, som modtager statslige tilskud, og hvor Finansministeriet fastsætter ansættelsesvilkår for institutionernes personale. Cirkulæret omfatter også tjenestemænd, der er udlånt til andre institutioner end de ovenfor nævnte. 13. Forvaltningen af tjeneste- og lejeboliger er på regionernes område hovedsageligt reguleret efter overenskomsterne mellem regionerne (Danske Regioner) og de forskellige personalegrupper. Regionerne kan vælge at bruge Finansministeriets cirkulære som grundlag for at forvalte boligerne. 14. Staten og regionerne besidder også andre typer boliger end tjeneste- og lejeboliger, fx almindelige udlejningsboliger. Disse forvaltes efter lejelovgivningen, medmindre der gælder særlige aftaler eller bestemmelser herfor. IV. Tilrettelæggelse af en eventuel undersøgelse 15. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt, hvordan staten forvalter sine tjeneste- og lejeboliger. Rigsrevisionen afgav i 1997 beretning nr. 8/96 om forvaltningen af statens boliger. Der var her tale om en tværgående undersøgelse med særligt fokus på Kriminalforsorgen, Forsvarskommandoen, Nyboders Kommandantskab (under Forsvarsministeriet), Skov- og Naturstyrelsen og DSB. Disse 5 myndigheder havde tilsammen ansvaret for ca boliger, som udgjorde 80 % af alle boliger i staten. Undersøgelsen viste betydelige problemer med forvaltningen af boligerne. Fx var huslejen fastsat efter forældede principper og ikke efter gældende cirkulære, lejen var generelt sat for lavt, og anvendelsen af boligerne var i stort omfang bestemt af traditioner og tilfældigheder. 16. Der findes ikke en central opgørelse over, hvor mange tjeneste- og lejeboliger staten, regioner, selvstændige offentlige virksomheder og selvejende institutioner råder over. For at få et overblik over omfanget af boliger i dag har Rigsrevisionen derfor spurgt alle ministerier og regioner om, hvor mange boliger der findes inden for de respektive områder.

27 3 17. Rigsrevisionens forespørgsel omfatter ud over tjeneste- og lejeboliger også andre typer af boliger, som med henblik på beboelse stilles gratis til rådighed for ansatte (fribolig), eller som lejes ud til ikke-ansatte (almindelig udlejningsbolig). Boliger i udlandet, herunder fx ambassadørboliger, er ikke medtaget. Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over antal boliger, Rigsrevisionens forespørgsel februar 2009 (Antal) 1) 2) 1) Ministerier Kirkeministeriet Regioner I alt Tjenesteboliger Lejeboliger Friboliger Almindelig udlejningsbolig ) Andre I alt Ministerierne er ekskl. Kirkeministeriet. Under ministerierne indgår også DSB og DSB S-tog. Under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet ligger et stort antal selvejende institutioner, herunder alene ca under Undervisningsministeriet. Forespørgslen har af praktiske årsager kun omfattet en mindre stikprøve blandt denne type institutioner. Tabellens opgørelser skal således ses som minimumsantal. Boliger, der ikke kan placeres under de 4 øvrige kategorier af boliger, fx boliger til udenlandske gæsteforskere. 18. Det fremgår af tabel 1, at de myndigheder, der har indgået i opgørelsen, har oplyst antallet af boliger til i alt minimum boliger. Kirkeministeriet har opgivet ca boliger, regionerne ca boliger, og de øvrige ministerier ca boliger. Samlet set råder staten, kirken og regionerne således over et betydeligt antal boliger, hvoraf langt de fleste ligger inden for kategorierne tjeneste- og lejeboliger. Størstedelen af tjenesteboligerne ligger under Kirkeministeriet. Bortset fra regionerne er tjenesteboligerne ellers fordelt mellem 12 ministerier. De fleste lejeboliger er placeret under regionerne samt Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Miljøministeriet. 19. Rigsrevisionens beretning nr. 8/96 viste, at staten ved udgangen af 1995 rådede over ca boliger. Rigsrevisionen har i den nye opgørelse udvidet kredsen af myndigheder, der indgår i opgørelsen af antallet af boliger. Fx er Kirkeministeriet, regioner og selvejende institutioner medtaget. Det betyder, at der er kommet flere aktører og dermed nye boliger til. Hvis 1995-opgørelsen for de 5 myndigheder sammenlignes med nu, råder de samme myndigheder over ca. 600 færre boliger, dvs. i alt nu ca boliger. 20. Kirkeministeriet råder over ca tjenesteboliger, som ud over nogle enkelte boliger til biskopper næsten udelukkende er præsteboliger. Rigsrevisionen har alene adgang til at revidere biskoppernes boliger, da de hører under Fællesfonden. Samtlige boliger under Kirkeministeriet undergik i 2006 en større gennemgang med henblik på at revurdere boligers værdi og den tilhørende husleje. Tværgående undersøgelse 21. Min vurdering er, at det nu som tidligere vil være relevant at foretage en tværgående undersøgelse, der ikke bare undersøger forsvarets forvaltning af statens boliger, men også involverer andre aktører med mange boliger. 22. Min vurdering er baseret på det forhold, at forvaltningen af boligerne er de enkelte institutioners ansvar, og der således ikke er et overblik over, hvordan boligerne forvaltes. En tværgående undersøgelse vil kunne afdække, om boligerne forvaltes meget forskelligt i henhold til Finansministeriets cirkulære, og om der er forskel i forvaltningen mellem de

28 4 myndigheder, der indgik i Rigsrevisionens tidligere undersøgelse, og de øvrige myndigheder. 23. Boliger i udlandet, herunder fx ambassadørboliger, vil ikke blive medtaget i undersøgelsen. De i alt ca præsteboliger indgår heller ikke i undersøgelsen, da disse ejes af folkekirken, og Rigsrevisionen dermed ikke har revisionsadgang til dem. Imidlertid vil biskoppernes boliger blive omfattet af undersøgelsen. V. Undersøgelsens disposition 24. Jeg vil tilrettelægge en eventuel undersøgelse, så undersøgelsen forventes at falde i 2 dele. 25. Første del af undersøgelsen vil fortrinsvis være beskrivende og handle om at kortlægge det samlede antal og typer af boliger i staten og regionerne, herunder både tjeneste- og lejeboliger, almindelige udlejningsboliger og friboliger. I den forbindelse vil jeg undersøge baggrunden for, hvorfor staten og regionerne råder over disse boliger. 26. I den anden del af undersøgelsen vil Statsrevisorernes 4 spørgsmål blive adresseret. Tjeneste- og lejeboliger udgør tilsammen den største gruppe af boliger. Disse boliger er knyttet til et ansættelsesforhold. Fokus for undersøgelsens anden del vil udelukkende være på tjeneste- og lejeboliger. Her vil jeg undersøge forvaltningen af disse, dvs. om de forvaltes efter cirkulæret med hensyn til tildeling af bolig, fastsættelse og opkrævning af boligbidrag. I den forbindelse vil udviklingen i antal boliger og udgifter og indtægter forbundet hermed blive belyst i det omfang, der er tilgængeligt datamateriale. Statsrevisorernes spørgsmål angående forsvarets boliger vil herunder blive besvaret. 27. Undersøgelsens anden del vil være baseret på en stikprøvegennemgang af, hvordan udvalgte boliger forvaltes. 28. Regionernes forvaltning af boliger er hovedsageligt reguleret efter overenskomster med personalegrupperne. Regionerne har oplyst, at de for kun ca. 140 tjeneste- og lejeboligers vedkommende har valgt at forvalte boligerne med udgangspunkt i Finansministeriets cirkulære. Regionerne vil derfor kun blive inddraget i undersøgelsens første del. VI. Afslutning 29. Hvis Statsrevisorerne er indforstået hermed, vil jeg iværksætte undersøgelsen i overensstemmelse med det ovenfor skitserede. Undersøgelsen vil i givet fald blive søgt gennemført, så en beretning kan afgives til Statsrevisorerne primo Jeg skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer i tilrettelæggelsen og afgrænsningen af undersøgelsen i forhold til det skitserede oplæg. Henrik Otbo

29 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Status for efterbehandling af ældre råstofgrave 1 bilag

30 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave Marts 2009 Region Hovedstaden Koncern Miljø Status for efterbehandling af ældre råstofgrave Marts 2009 Koncern Miljø Region Hovedstaden

31 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave Indholdsfortegnelse Indledning...3 Myndighedsfordeling...4 Regionen...4 Kommunerne...4 Baggrund for notatet...6 Graveområderne og signaturforklaring...7 Tikøb...8 Alsønderup...9 Ølsted...10 Frederikssund...11 Lynge...12 Vasby...13 Hedeland...14 Kyndby...15 Konklusion

32 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Indledning I forbindelse med behandlingen af regionens Råstofplan 2007 blev der i Regionsrådet forespurgt til omfang og beliggenhed af arealer, der har været benyttet til råstofindvinding, men hvor efterbehandlingen af arealerne mangler. Dette notat giver en kort beskrivelse af myndighedsfordelingen på råstofområdet samt et grafisk billede af status for efterbehandling af de ældre råstofområder. Notatet illustrerer alle de 8 graveområder som er indeholdt i Råstofplan Der er i notatet konsekvent anvendt betegnelsen efterbehandling som beskrivelse af det arbejde, der er gennemført eller planlægges gennemført på et areal, efter at råstofindvinding er ophørt. Baggrunden herfor er, at råstofindvinding ofte åbner mulighed for, at arealerne kan få en anden anvendelse end den oprindelige, når indvindingen er ophørt. I regionens 8 graveområder er der 56 råstofgrave hvor indvindingen er afsluttet. Af de 56 råstofgrave er der 6 råstofgrave, hvor der endnu ikke er sket efterbehandling. 3

33 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Myndighedsfordeling Myndigheden for råstofindvinding (på land) er delt mellem regionerne og kommunerne. Regionen Regionen gennemfører kortlægning af råstoffer indenfor regionens område for så vidt angår mængder, kvalitet og udbredelse. Herudover foretages på baggrund af erhvervs- og samfundsudviklingen en kortlægning af råstofbehovet og fordelingen heraf. På baggrund af denne kortlægning udarbejder regionen en plan for råstofindvinding og forsyning. Der søges ved udarbejdelsen heraf taget højde for evt. interessekonflikter, der måtte kunne opstå ved de forskellige arealer. Kommunerne Kommunerne behandler ansøgninger om indvinding af råstoffer og fører også tilsyn hermed. En ansøgning om indvinding efter Råstofloven skal ikke alene vurderes efter denne, men også andre forhold skal indgå, før der kan gives tilladelse til råstofindvinding. Det kan dreje sig om grundvandsinteresser, naturbeskyttelse, fredning etc. En ansøgning til kommunen om indvindingstilladelse skal altid vedlægges et forslag til efterbehandlingsplan for det pågældende areal, og det er således en kommunal opgave at tage stilling hertil og efterfølgende sikre, at der sker den fornødne efterbehandling. Det er dog ikke altid muligt, på ansøgningstidspunktet, at fremkomme med en detaljeret plan for efterbehandling, og planen vil ofte alene angive efterbehandling til landbrugsformål, rekreativt område, fremtidigt byområdet etc. Planen skal dog være tilstrækkelig præcis til, at den kan prissættes. Det vil sjældent være muligt ved efterbehandling at retablere arealet fuldt ud. Der kan være flere årsager hertil, sædvanligvis skyldes det dog, at det som udgangspunkt er forbudt at tilføre jord til råstofgrave. Dette fører ofte til, at der kun efterbehandles ved en omfordeling af de materialer, der ligger i råstofgraven suppleret med landskabspleje. Når der ansøges om tilladelse til indvinding, har ansøgeren som regel en forventning om udbredelse og kvalitet af de råstoffer, der forekommer i graveområdet. Denne forventning er baseret på en tidligere kortlægning af forekomsten. Efterbehandlingsplanen, der udarbejdes i forbindelse med ansøgningen, er derfor tilpasset den forventede udbredelse af forekomsten. Når indvindingen påbegyndes, kan det vise sig, at udbredelsen af råstofferne er anderledes end forventet. Efterbehandlingsplanen skal i sådanne tilfælde ændres, så den tilpasses de faktiske forhold. Samfundsinteresser og behov kan ligeledes have ændret sig i den periode, hvor råstofindvindingen har været aktiv. Eksempelvis kan et oprindeligt ønske om efterbehandling til landbrugsjord være erstattet af behov for arealer til byudvikling eller rekreative områder. Kommunerne kan i forbindelse med 4

34 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 deres godkendelse af efterbehandlingsplanen beslutte, at et andet formål end det oprindelige kan være ønskeligt. Arealet kan så efterbehandles til en anden form end før indvindingen. I forbindelse med meddelelse om tilladelse til råstofindvinding skal ansøgeren deponere en sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende. Sikkerhedsstillelsen skal være tilstrækkelig stor til, at kommunen kan gennemføre en efterbehandling for ansøgerens regning, såfremt ansøgeren ikke kan eller vil gennemføre efterbehandlingen. 5

35 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Baggrund for notatet Der findes ikke egentligt materiale i regionen om, hvorvidt et areal er efterbehandlet eller ej. Dette notat er derfor udarbejdet på baggrund af arkivmateriale, telefoninterview og gennemgang af luftfoto. Der har især været kontakt til de respektive kommuner, idet opgaven som nævnt ligger i kommunerne. I nogle tilfælde er der foretaget et skøn ud fra de tilgængelige informationer. Ved gennemgangen er der lagt vægt på de ældre graveområder, idet de har en alder, så det må formodes, at graveaktiviteten er ophørt. Det skal dog bemærkes, at det for nogle af de udpegede områder gælder, at de er udlagt før 1972, hvor der ikke var krav om efterbehandling (dette krav kom først med Råstofloven i 1972). Mange af de tidligere råstofgrave fra før 1972 findes i dag som eksempelvis mergelgrave. Der er i nærværende notat kun medtaget efterbehandling af områder, der har været omfattet af indvinding af sand, sten og grus. Der har siden 1972 været særlige regler for lerindvinding, således at der vil kunne indvindes ler frem til 2028 (dette gælder også, selvom arealet i mellemtiden måtte være blevet efterbehandlet). Områder til indvinding af andre råstoffer (så som kridt, kalk, tørv mv.) er ikke medtaget, idet indvinding heraf kun har haft et meget ubetydeligt omfang. Graveområderne for sand, grus og sten fordeler sig over 7 kommuner i regionen, og det er fra disse, oplysningerne om arealerne er fremskaffet. Oplysningerne i notatet er for hvert graveområde markeret dels på et kort, dels på et luftfoto. Der er foretaget en markering af 2 arealtyper: Råstofindvinding er afsluttet og efterbehandling er gennemført Råstofindvinding er afsluttet og efterbehandling er ikke afsluttet. Ved en gennemgang af de vedlagte luftfoto kan der forekomme enkelte arealer, hvor der, på trods af at de er markeret som efterbehandlede, pågår aktivitet. 6

36 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Graveområderne og signaturforklaring På vedlagte kort og luftfoto over samtlige 8 graveområder i regionen er: arealer, hvor råstofindvinding er ophørt og efterbehandling er foretaget, markeret med lyseblå ramme arealer, hvor råstofindvinding er ophørt og efterbehandling ikke er foretaget, markeret med lilla ramme 7

37 GRAVEOMRÅDE: TIKØB N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

38 GRAVEOMRÅDE: TIKØB N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

39 GRAVEOMRÅDE: ALSØNDERUP N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

40 GRAVEOMRÅDE: ALSØNDERUP N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

41 GRAVEOMRÅDE: ØLSTED N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

42 GRAVEOMRÅDE: ØLSTED N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

43 GRAVEOMRÅDE: FREDERIKSSUND N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

44 GRAVEOMRÅDE: FREDERIKSSUND N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

45 GRAVEOMRÅDE: LYNGE N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

46 GRAVEOMRÅDE: LYNGE N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

47 GRAVEOMRÅDE: VASBY N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

48 GRAVEOMRÅDE: VASBY N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

49 GRAVEOMRÅDE: HEDELAND N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

50 GRAVEOMRÅDE: HEDELAND N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede Ældre Råstofgrave Ikke efterbehandlede

51 GRAVEOMRÅDE: KYNDBY N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

52 GRAVEOMRÅDE: KYNDBY N 1: Kort & Matrikelstyrelsen Ældre Råstofgrave Efterbehandlede

53 Status for efterbehandling af ældre råstofgrave marts 2009 Konklusion Godkendelse af en efterbehandlingsplan efter endt råstofindvinding er en kommunal opgave, ligesom det også er de respektive kommuner, der skal føre tilsyn med at efterbehandlingen foretages. Der er foretaget en undersøgelse og vurdering af de råstofgrave, der i Råstofplan 2007 er markeret som ældre råstofgrave. Ved hjælp af arkiver, interview og luftfotos er det vurderet, hvor der er gennemført efterbehandling af disse råstofgrave, og hvor der endnu ikke er gennemført efterbehandling. Undersøgelsen og vurderingen er kun gennemført for arealer omfattet af sand-, grus- og stenindvinding. I regionens 8 graveområder er der 56 råstofgrave, hvor indvindingen er afsluttet. Af de 56 råstofgrave er der 6 råstofgrave, hvor der endnu ikke er sket efterbehandling. Via telefonisk henvendelse til kommunerne skyldes den manglende efterbehandling flere forhold. Til eksempel nævnes: at efterbehandlingsplanen kun kan realiseres, såfremt der tilføres jord til graven, og det blev i år 2000 som udgangspunkt forbudt at tilføre jord til råstofgrave. at kommunen ønsker, at der gennemføres en anden efterbehandling end den der oprindelige er aftalt, og den reviderede efterbehandlingsplan ikke er færdigudarbejdet. at ejeren overvejer, at ansøge om dispensation til at modtage ren jord i råstofgraven. Flere kommuner har oplyst, at de er i aktiv dialog med ejerne, og at efterbehandlingen i flere tilfælde er udskudt med kommunens tilladelse. 16

54 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Meddelelse nr Emne: Botilbudsundersøgelse til voksne mennesker med handicap 1 bilag

55 Utidssvarende boliger - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap

56 Utidssvarende boliger - en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap Udarbejdet af: Socialpædagogernes Landsforbund Socialfaglig afdeling Anders Haarløv Mette Grostøl Ditte Sørensen Vagn Michelsen Layout og tryk: Socialpædagogernes Landsforbund ISBN: Marts 2009

57 Forord Vi har længe vidst, at mange voksne mennesker med handicap ikke har en egen selvstændig bolig. Hvor mange ved vi nu. Mere end voksne handicappede bor i en alt for lille bolig. Mange uden eget badeværelse, køkkenfaciliteter og en indgangsdør, der kan låses. Mere end bor på under 20 m 2. Og, hvad værre er. Der er ikke sket alverden de sidste 6-7 år. Antallet af små enkelt botilbud under 20 m 2 er procentuelt nærmest uændret, og der er blevet færre over 30 m 2. Der er ingenlunde nyopført eller renoveret botilbud, som det har været tilsigtet. Det bærer de offentlige investeringer på handicapområdet præg af. I perioden 2001 til 2007 er investeringerne faldet med mere end 300 millioner kroner, hvilket svarer til et fald på 65 procent. De manglende investeringer på det særlige sociale område de sidste mange år betyder, at der har ophobet sig et efterslæb. Hvis niveauet fra 2001 var blevet opretholdt, ville der i dag være anvendt 1,1 mia. kr. mere til investering i fremtiden på botilbud mv. Der skal altså afsættes 1,1 mia. kr. til nybyggeri og renovering, hvis blot efterslæbet skal indhentes. Det er vi nødt til. En tidssvarende bolig er en betingelse for, at voksne handicappede, som andre mennesker, kan opretholde en tilværelse med respekt for egne ønsker og retten til et privatliv. Men de fysiske rammer har også afgørende betydning for den organisatoriske og faglige kvalitet. Dobbelt så mange voksne handicappede, der bor i et botilbud over 30 m 2 med eget bad, køkken og indgang, har fuld indflydelse på boligens indretning og deres egen dagligdag. Gode fysiske rammer giver ganske enkelt trivsel. Det er kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar at sørge for, at der er tidssvarende boliger, men det er regeringens opgave at sikre kommunerne gode rammebetingelser for at etablere boliger til voksne mennesker med handicap mennesker. Vi opfordrer på det kraftigste kommunerne til at foretage en kritisk gennemgang af de kommunale botilbud og prioritere nybyggeri og modernisering af de eksisterende boliger højt i den kommunale investeringsplan. I Socialpædagogernes Landsforbund vil vi gøre alt, hvad der er os muligt, for, at politikerne på Christiansborg får afsat penge til investeringer på det særlige sociale område, når de nu skal i gang med at forhandle fremrykning af de offentlige investeringer. Selvom regeringen har udvidet kommunernes anlægsramme, er det langtfra nok. Der skal mere til for at sætte gang i byggeriet. Hvis kommunerne ikke har penge i kassen, kan vi træde til. Vi har penge til at sætte gang i nybyggeri, men det kræver, at deponeringsreglerne ophæves. Kirsten Nissen Forbundsformand

58 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Undersøgelsesresultater... 5 Alt for små og utilstrækkelige boliger...5 Nybyggeri og renoveringen er gået i stå...7 Små og utidssvarende boliger betyder mindre indflydelse på eget liv...8 Individuelle ydelser giver større indflydelse til beboerne...8 Store og mindre botilbud...9 Fysiske rammer og faglighed Metode Bilag

59 Undersøgelsesresultater Der mangler nybyggeri og renovering af botilbuddene til voksne handicappede mennesker Alt for små og utilstrækkelige boliger voksne handicappede bor på botilbud. Tæt på 60 % eller mere end bor på under 30 m 2. Heraf bor mere end på under 20 m 2. Boliger fordelt efter størrelse Over 60 m2; 11% 5-10 m2; 4% m2; 34% m2; 30% m2; 22% Boliger over/under 30 m2 Boliger over 30 m2; 41% Boliger på højst 30 m2; 59% 5

60 48 % eller mere end har ikke egen indgang, dvs. en indgangsdør fra det fri, der kan låses. Antal boliger med egen indgang Ikke egen indgang 48% Egen indgang 52% 35 % eller mere end bor uden eget bad. Antal boliger med eget bad Ikke eget bad 35% Eget bad 65% 57 % eller mere end har ikke køkken eller kogeniche. Antal boliger med eget køkken/kogeniche Eget køkken 43% Ikke eget køkken 57% 6

61 Det er mere end 10 år siden, at vi afskaffede institutionsbegrebet i dansk lovgivning. Med servicelovens gennemførelse i 1998 blev institutionsbegrebet for voksne handicappede mennesker ophævet og erstattet med et begreb om egen selvstændig bolig. Alligevel bor alt for mange voksne handicappede stadig i alt for små og for dårligt indrettede boliger. Langt fra en boligstandard med køkkenfaciliteter og eget badeværelse. Nybyggeri og renoveringen er gået i stå Omstillingen fra institutioner til andre boformer er altså langt fra tilendebragt, og hvad værre er, det synes som om, der ikke sker alverden. Den Sociale Ankestyrelse gennemførte i perioden november 2002 til januar 2003 en undersøgelse i kommuner og amter om blandt andet størrelsen af det enkelte botilbud. Sammenholdes tallene med resultaterne af denne undersøgelse, fremgår det af tabellen nedenfor, at antallet af små enkelte tilbud under 20 m 2 procentuelt er uændret, mens der er blevet færre enkelt botilbud over 30 m 2. Ankestyrelsen Amtslige Kommunale I alt % Socialpædagogerne % 2002 botilbud botilbud m m m Over 30 m Tallene i tabellen er direkte tal fra Ankestyrelsen såvel som Socialpædagogernes undersøgelser og er ikke omregnet til hele populationen, som det er tilfældet med undersøgelsens øvrige tal. Det overraskende fald i andelen af bedre enkelt botilbud over 30 m 2 antyder, at det tilsagn der i perioden 2001 til 2006 blev givet til at opføre i alt almene handicapboliger, ikke har ført til nybyggeri. Det vil sige, at i stedet for at nyopføre eller renovere botilbuddene efter servicelovens 107 og 108, er de bedste botilbud blot blevet ændret til handicapboliger efter almenboligloven. Antal boliger - Den Sociale Ankestyrelse kvm 3% Over 30 kvm 48% kvm 35% kvm 14% 7

62 Antal boliger - Socialpædagogerne m2; 4% Over 30 m2; 41% m2; 34% m2; 22% Der er for så vidt ikke noget galt i, at botilbud efter serviceloven omdannes til handicapboliger efter almenboligloven, når de opfylder det bygningsmæssige mindste niveau. Det gale er, at de satspuljemidler, der blev afsat til boligpakken (oktober 2002), ikke er blevet brugt til at ombygge de dårligste enkelt botilbud, som det var sigtet. Små og utidssvarende boliger betyder mindre indflydelse på eget liv Alt for mange voksne handicappede har altså endnu ikke en egen bolig. Det vil sige en bolig man selv bestemmer over. Mere end voksne handicappede eller næsten 25 % har kun delvis indflydelse på, hvordan deres bolig indrettes. Voksne handicappede er borgere som alle andre. Det vil sige, at de bestemmer over egen livsførelse. Alligevel er der mere end eller tæt på 50 %, som kun har delvis indflydelse deres egen dagligdag, dvs. hvornår og på hvilket tidspunkt de vil spise, i bad, gøre rent, kigge TV med mere. Når vi skelner mellem størrelsen og indretningen af de enkelte botilbud, dvs. botilbud på højst 30 m 2 uden bad og køkkenfaciliteter og botilbud over 30 m 2 med eget bad, køkken og indgang, er der en sammenhæng mellem de fysiske rammer og de voksne handicappedes indflydelse på boligens indretning og deres egen dagligdag. Dobbelt så mange voksne handicappede i botilbud over 30 m 2 med eget bad, køkken og indgang har fuld indflydelse på boligens indretning og deres egen dagligdag. Det vil sige, at boligstandarden har afgørende betydning for den voksne handicappedes livsog udfoldelsesmuligheder, som forstærkes af, at 80 % af dem, der bor i boliger over 30 m 2 har en flerrumsbolig, mens det er under 10 % i boliger under 30 m 2. Individuelle ydelser giver større indflydelse til beboerne Med servicelovens gennemførelse sker der en adskillelse mellem botilbud og serviceydelser. Det vil sige, at den enkelte borger skal tildeles individuelle serviceydelser uafhængigt af boformen. Alligevel er det kun voksne handicappede eller lidt mere end 27 %, der tildeles den nødvendige støtte og hjælp til kompensation for deres funktionsnedsættelse som en indi- 8

63 viduel ydelse. Mere end eller næsten 73 % voksne handicappede i botilbud får støtten og hjælpen tildelt som en normering til flere beboere. Når vi skelner mellem beboere, som får individuel bostøtte, og beboere som får støtten tildelt som en normering til flere beboere, er der en tydelig tendens til, at beboere, som får individuel støtte, har større indflydelse på boligens indretning og deres egen dagligdag. Store og mindre botilbud Selvom en lang række af de eksisterende botilbud er mindre botilbud, bor næsten halvdelen af de voksne handicappede, som er indskrevet, på botilbud med 30 eller flere boliger. Det er blot 18 % af botilbuddene, som har flere end 30 boliger, men 45 % eller mere end bor i et botilbud med 30 eller flere boliger. 82 % af botilbuddene har færre end 30 boliger, hvor 55 % eller voksne handicappede bor. Det er langt fra idealet om enkeltvis og små boligmiljøer med få boliger. Klynger på 5-6 boliger i almindelige boligkomplekser eller villakvarterer. Boliger med mulighed for selvvalgte fællesskaber. En bred vifte af boliger og et boligudbud, der tager højde for, at der er behovsforskelle, som gør, at nogle handicappede kan have behov for omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig. I 2/3 del af botilbuddene store eller mindre går voksne handicappede direkte fra deres bolig ud i et fællesboligareal. Fællesboligareal Samlet antal boliger Procent af boliger Ganget op til hele populationen Samlet antal botilbud Procent af botilbud Ganget op til hele populationen Direkte adgang % ,94 % 657 fra bolig Ej direkte adgang % ,70 % 326 Intet fællesareal 98 1 % ,36 % 45 Et fælles boligareal, der også er rum for personalefaciliteterne (kontor, mødelokaler, personaletoilet). Mere end 63 % eller voksne handicappede lever med, at botilbuddets kontor er placeret i deres fællesboligareal. 54 % eller mere end må leve med, at personalets faciliteter, f.eks. toiletter, er placeret i det fællesboligareal. For 43 % eller mere end voksne handicappede ligger personalets mødelokaler dør om dør med det fællesboligareal. Kontor, mødelokaler og personaletoiletter er oftere en del af det fællesboligareal i mindre botilbud, dvs. botilbud med færre end 30 boliger, end i større botilbud med 30 eller flere boliger. Større eller mindre. Uanset størrelsen er langt de fleste botilbud mere et vidnesbyrd om en arbejdsplads end et hjem for voksne handicappede mennesker i egen bolig. Når vi skelner mellem botilbud med færre end 30 boliger og botilbud med 30 eller flere boliger, har botilbud med færre end 30 boliger relativt lidt større boliger, og flere har eget køkken og egen indgang. Eget bad er cirka ligeligt fordelt på botilbuddene, hvad enten de har færre eller flere boliger. 9