Beredskabskommissionen

Transkript

1 Sidenr. 144 Referat Mødedato: 16. november 2011 Mødetidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 16:00 Mødelokale: Rådhuset Borgmesterens mødelokale Fraværende: Per Bødker Andersen deltog fra punkt 8. Bemærkninger: Godkendtes

2 Indholdsfortegnelse Sidenr. 145 Sagsnr. Side 1. Valg af næstformand Analyse vedr. det frivillige beredskab Revision af risikobaseret dimensionering - behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse Bevarelse af Lunderskovs tankvogn Beredskabsmanager Muligheder for relokalisering af stationerne i Vamdrup og Stepping Baggrund og procedure for myndighedsgodkendelse af arrangementer - status Baggrund og principper for ny designlinje Status på relokalisering af Redningsberedskabet Bevillingskontrol pr. 30. september 2011 på s områder Bevillingsstatus pr. 31. oktober Beredskabspolitik, konsekvenser af budget udvidelsesforslag, drift Takstblad for redningsberedskabets ydelser Fastlæggelse af mødeplan for Orienteringspunkter Eventuelt

3 Sidenr Valg af næstformand Sagsid.: 11/25478 Resumé Som følge af omkonstitueringen besluttet af Byrådet på møde den 10. oktober 2011, pkt. 3 (sagsid. 11/23607) skal der vælges ny næstformand for. Sagen behandles i. Forslag Formanden for, borgmester Jørn Pedersen indstiller, at (A) Per Bødker Andersen vælges som næstformand for. Beslutning den Per Bødker Andersen valgtes. Sagsfremstilling Byrådet besluttede på møde den 10. oktober 2011, pkt. 3 (sagsid. 11/23607) følgende omkonstituering for så vidt angår : (V) Iver Pedersen indtræder i, og (V) Kjeld Kjeldsen udtræder, (A) Per Bødker Andersen indtræder i, og (A) Poul Erik Jensen udtræder. I overensstemmelse med forretningsorden for blev (A) Poul Erik Jensen på møde i den 26. januar 2010, pkt. 2, valgt til næstformand for perioden Der skal således vælges ny næstformand for.

4 Sidenr Analyse vedr. det frivillige beredskab Sagsid.: 11/11253 Resumé Forvaltningen har analyseret anvendelsen af det frivillige beredskab i Kolding Kommune. Derudover har Beredskabsforbundets Kolding Kreds ligeledes foretaget en analyse af det frivillige beredskab. Tilføjelse til resumé Beredskabsforbundets Kolding Kreds og forvaltningen har udarbejdet et fælles notat om anvendelse af det frivillige beredskab i Kolding Kommune. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen indstiller, forvaltningens analyse tages til efterretning. kemikalieindsatsdragterne overføres til st. Tyrstrup, og at der i den forbindelse ligeledes tages stilling til, om rensepunktet skal overflyttes til en brandstation med kemikaliedykkere. én mandskabsvogn udfases. det frivillige beredskab fokuserer yderligere på brandforebyggende opgaver. tjenestegrenene omstruktureres. Beredskabsforbundets Kolding Kreds egen analyse drøftes. Nyt forslag Beredskabschefen indstiller, notatet udarbejdet af Beredskabsforbundets Kolding Kreds og forvaltningen i fællesskab tages til efterretning, kemikalieindsatsdragterne og rensepunktet overføres til st. Tyrstrup, der oprettes en forebyggelsestjeneste, det undersøges nærmere, om det frivillige beredskab kan varetage brandhaneeftersyn i kommunen, det frivillige beredskabs ressourcer tydeliggøres i kommunens generelle beredskabsplan i forbindelse med næste revision, der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes for en udskiftning af slangetenderen, der træffes beslutning om, hvorvidt en mandskabsvogn udfases, der træffes beslutning om, hvorvidt indsatstjenesten fastholdes via uddannelsesforløbet, som kan afholdes sammen med de øvrige stationer, der tages stilling til, hvorvidt agter at bruge de frivillige i forbindelse med det operative beredskab,

5 Sidenr. 148 der træffes beslutning om, hvorvidt der placeres en ekstra tankvogn hos det frivillige beredskab, og at der i givet fald tages stilling til finansieringen af tankvognen til det frivillige beredskab. Beslutning den Udsat. Forvaltningen drøfter et samlet oplæg med Beredskabsforbundets Kolding Kreds til behandling på næstkommende møde. Beslutning den tiltrådte 5 første er. Flertallet stemte for 6., mens Hans Erik Adsbøl (O) stemte imod. Det besluttedes ikke at udfase mandskabsvognen. Det besluttedes at fastholde det nævnte uddannelsesforløb, og at der laves en forventningsafstemning. tilkendegav at anvende det frivillige beredskab med samme opgavesæt som i dag. Der placeres ikke en tankvogn hos det frivillige beredskab. Sagsfremstilling På baggrund af s beslutning på møde den 18. maj 2011, pkt. 5 vedr. revision af den risikobaserede dimensionering, har forvaltningen foretaget en analyse af det frivillige beredskab. Analysen er sammenfattet i bilaget. Analysen omhandler baggrunden for det frivillige beredskabs nuværende opgaver, en beskrivelse af vognpark og materiel, statistik over udkald og øvrige aktiviteter samt en vurdering af mulige tilpasninger. Som beskrevet i revisionen af den risikobaserede dimensionering, foreslås det at overføre kemikalieindsatsdragterne til st. Tyrstrup. I den forbindelse skal det afklares, om rensepunktet ligeledes skal overflyttes til en af brandstationerne med kemikaliedykkere. Det er ligeledes foreslået at udfase én af mandskabsvognene for at kunne finansiere tiltag beskrevet i den risikobaserede dimensionering. Derudover bør det frivillige beredskab fokusere yderligere på forebyggende opgaver, og analysen giver anledning til at foretage organisatoriske justeringer i tjenestegrenene med henblik på en mere overskuelig struktur. Beredskabsforbundets Kolding Kreds har efter aftale med formanden for fremsendt en analyse af det frivillige beredskab i kommunen. Tilføjelse til sagsfremstilling Beredskabsforbundets Kolding Kreds og forvaltningen har på to møder og under løbende drøftelser diskuteret anvendelsen af det frivillige beredskab i Kolding Kommune og udarbejdet et fælles notat indeholdende en række anbefalinger til den fremtidige organisering, opgaveløsning og udvikling. Følgende anbefalinger er der enighed om imellem Beredskabsforbundets Kolding Kreds og forvaltningen:

6 Sidenr Kemikalieindsatsdragterne og rensepunktet overføres til st. Tyrstrup. 2. Der oprettes en forebyggelsestjeneste. 3. Det undersøges nærmere, om det frivillige beredskab kan varetage brandhaneeftersyn i kommunen. 4. Det frivillige beredskabs ressourcer tydeliggøres i kommunens generelle beredskabsplan i forbindelse med næste revision. Forvaltningen anbefaler derudover følgende: 5. Der arbejdes for en udskiftning af slangetenderen, idet køretøjet ikke længere er tilstrækkeligt driftssikkert. 6. En mandskabsvogn udfases. Beredskabsforbundets Kolding Kreds anbefaler derudover følgende: 7. Indsatstjenesten fastholdes via uddannelsesforløbet, som kan afholdes sammen med de øvrige stationer. 8. Der tages stilling til, hvorvidt agter at bruge de frivillige i forbindelse med det operative beredskab. 9. Der placeres en ekstra tankvogn hos det frivillige beredskab. Forvaltningen gør opmærksom på, at anbefalingerne 5, 6 og 9 medfører økonomiske konsekvenser, hvis anbefalingerne tiltrædes. Ved tiltrædelse af anbefaling 5 vil forvaltningen undersøge mulighederne for anskaffelse af en lettere brugt slangetender for derved at kunne afholde udgifterne inden for den nuværende bevillingsramme. Anbefaling 6 giver en besparelse, der forudsættes anvendt til udmøntning af den risikobaserede dimensionering. For så vidt angår anbefaling 9 foreslår forvaltningen, at i givet fald tager stilling til finansieringen af tankvognen til det frivillige beredskab. Bilag: /11 Åben Fælles redegørelse over anvendelse af det frivillige beredskab

7 Sidenr Revision af risikobaseret dimensionering - behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse Sagsid.: 10/19035 Resumé Beredskabsstyrelsen har fremsendt en udtalelse over Kolding Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. Tilføjelse til resumé Forvaltningen har drøftet oplæg til fælles holdledervagtplan med holdlederne på stationerne i Vamdrup og Lunderskov. Derudover har forvaltningen analyseret udrykningstiderne til Hjarup nærmere og revurderet den nødvendige tankvognskapacitet. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen indstiller, at udkast til svarskrivelse godkendes og sendes til Beredskabsstyrelsen. Nyt forslag Beredskabschefen indstiller, der ikke etableres fælles holdledervagt mellem st. Lunderskov og st. Vamdrup, og at nuværende ordning fortsætter, Hjarup fortsætter i st. Vamdrups udrykningsområde, udkast til svarskrivelse, herunder strategi for vandforsyning, konsekvensrettes og sendes til Beredskabsstyrelsen, station Lunderskovs nuværende tankvogn bibeholdes, og at finansieringen af en udskiftning af tankvognen medtages i forhandlingerne om budget 2013, formanden for bemyndiges til at indgå nye aftaler med Stepping, Tyrstrup og Aller Friv. Brandværn med afsæt i planen for risikobaseret redningsberedskab. Beslutning den Udsat til næstkommende møde. Forvaltningen drøfter oplæg til fælles holdledervagtplan med stationerne i Vamdrup og Lunderskov. Beslutning den tiltrådte indstillingen.

8 Sidenr. 151 Sagsfremstilling Beredskabsstyrelsen har i overensstemmelse med gældende procedure for revision af kommunens plan for et risikobaseret redningsberedskab fremsendt en udtalelse vedrørende kommunens planforslag, se bilag. Udtalelsen er en sammenskrivning af bemærkninger fremkommet ved en intern høring i Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen har ikke vetoret, men har ret til at fremsætte bemærkninger og anbefalinger i udtalelsen. Forvaltningen har vurderet udtalelsens bemærkninger og anbefalinger og derefter sammenfattet forvaltningens svar i et udkast til svarskrivelse, se bilag. Derudover er der udarbejdet en særskilt strategi for vandforsyning til brandslukning, se bilag. Beredskabsstyrelsen forventes at fremsende en supplerende udtalelse, der efterfølgende skal behandles af inden planen for det risikobaserede redningsberedskab kan godkendes endeligt af Byrådet. Tilføjelse til sagsfremstilling Som led i revisionen af den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet er det foreslået at etablere en fælles holdledervagt i Lunderskov og Vamdrup for at sikre en holdleder på førsteudrykningen. Forvaltningen har drøftet oplæg til fælles holdledervagtplan med holdlederne på stationerne i Vamdrup og Lunderskov på møde den 29. september Holdlederne har fremført, at de ikke har mulighed for at give en garanti for, at der altid vil være en holdleder på førsteudrykningen, dog er der pt. 3 holdledere i henholdsvis Lunderskov og Vamdrup, der normalt opholder sig i de respektive udrykningsområder i dagtimerne på hverdage, hvor bemandingsudfordringen er størst. Det blev aftalt på mødet, at holdlederne i de respektive udrykningsområder fremover orienterer hinanden i tilfælde af længerevarende fravær grundet kursus, ferie og lignende. Holdlederne gav derudover udtryk for, at en fast vagtplan for alle årets dage ikke er ønskelig af hensyn til både familien, fritidsbeskæftigelserne og ikke mindst hovedarbejdsgiverne. Derimod er der intet til hinder for at fortsætte med vagtplanlægning for de perioder, hvor usikkerheden for tilstrækkeligt fremmøde er størst nemlig i sommerferien og i forbindelse med helligdage. Forvaltningen arbejder i øvrigt på en teknisk løsning, hvor der hurtigere kan skaffes et overblik over fremmødet på stationen i forbindelse med et udkald, så vagtcentralen hurtigere end i dag kan disponere ved manglende holdleder. På den baggrund foreslås det ikke at etablere en fælles holdledervagt for stationerne i Lunderskov og Vamdrup på nuværende tidspunkt. Nuværende ordning, hvor der kun sker vagtplanlægning i sommerferien og helligdage, bør fortsætte. Udrykningstider i Hjarup Forvaltningen har foretaget en mere dybdegående analyse af udrykningstiderne til Hjarup for at afdække udrykningskøretøjernes ankomsttider fra henholdsvis station Vamdrup og station Kolding, se bilag.

9 Sidenr. 152 Analysen viser, at autosprøjten fra st. Kolding kan være hurtigst fremme på et skadested i Hjarup. Til gengæld vil de efterfølgende køretøjer fra st. Kolding være ca. 2½ minut senere fremme set i forhold til en situation, hvor udrykningskøretøjerne afsendes fra st. Vamdrup. Set i lyset af, at forskellene er marginale, foreslås det at lade Hjarup forblive i st. Vamdrups udrykningsområde. Samlet tankvognskapacitet På baggrund af drøftelserne på det seneste møde i har forvaltningen revurderet behovet for en tankvogn på station Lunderskov. Forvaltningen foreslår, at den nuværende tankvogn bibeholdes indtil der er skabt økonomisk råderum til en tilrådelig udskiftning af køretøjet, og at finansieringen af udskiftningen medtages i de kommende budgetforhandlinger. Aftale om brandslukning mv. Aftalerne med stationerne i Kolding, Stepping, Tyrstrup og Aller udløber ultimo Station Kolding konkurrenceudsættes, jf. beslutning i på møde den 18. maj 2011, mens der optages forhandling om nye kontrakter for de øvrige stationer. Nye kontrakter skal indgås med afsæt i den endelige plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Eftersom der ikke er planlagt flere møder i inden udgangen af året og dermed inden udløb af aftalerne, foreslås det at bemyndige formanden for til at indgå nye aftaler med Stepping, Tyrstrup og Aller Friv. Brandværn. Bilag: /11 Åben Udtalelse over RBD-planudkast.pdf /11 Åben Udkast til svarskrivelse inkl. strategi for vandforsyning.pdf /11 Åben Vurdering af udrykningstid til Hjarup

10 Sidenr Bevarelse af Lunderskovs tankvogn Sagsid.: 10/19035 Resumé Medlem af, Hans Erik Adsbøl (O) har i en mail dateret 1. november 2011 anmodet om at få sagen behandlet på førstkommende møde i. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at sagen drøftes. Beslutning den Punktet bortfaldt. Sagsfremstilling Medlem af, Hans Erik Adsbøl (O) har anmodet om at få følgende behandlet i : Lunderskov Brandvæsens fortsat har en tankvognen til rådighed. Det undersøges om Lunderskovs brandmænd selv kan skaffe en brugt undervogn, hvorpå selve tanken kan placeres. Begrundelsen er, at jeg ikke finder det rimeligt, at Lunderskov Brandvæsen skal af med tankvognen, da branddammene i dag er væk og de er i et slukningsområde med mange gårde og bebyggelse. Desuden er der langt til assistance fra andre brandvæsner. Bilag: /11 Åben Mail fra Adsbøl.pdf

11 Sidenr Beredskabsmanager Sagsid.: 11/11257 Resumé Forvaltningen har analyseret behovet for en beredskabsmanager. Tilføjelse til resumé Forvaltningen har uddybet bilagets afsnit om holdleder som teknisk leder ift. i hvilke indsatssituationer holdlederen kan fungere som teknisk leder. Derudover er indsættelse af holdleder som teknisk leder vurderet i sammenhæng med tidsforbruget blandt det fastansatte personel. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen indstiller, der ansættes en beredskabsmanager, finansieringen dækkes inden for redningsberedskabets område, der ikke indføres holdleder som teknisk leder som erstatning for en indsatsleder i visse indsatssituationer. Nyt forslag Beredskabschefen indstiller, der ansættes en beredskabsmanager, finansieringen dækkes inden for redningsberedskabets område, der ikke indføres holdleder som teknisk leder som erstatning for en indsatsleder i visse indsatssituationer. Beslutning den Procedureudsat til næstkommende møde. Forvaltningen anmodet om at uddybe afsnit om holdleder som teknisk leder ift. i hvilke indsatssituationer holdlederen kan fungere som teknisk leder, og om at se indsættelse af holdleder som teknisk leder i sammenhæng med tidsforbruget blandt det fastansatte personel. Beslutning den anmodede forvaltningen om til på næstkommende møde at redegøre for, hvordan opgaveporteføljen håndteres, hvis beredskabsmanagerstillingen ikke besættes.

12 Sidenr. 155 Sagsfremstilling På baggrund af s beslutning på møde den 18. maj 2011, pkt. 5 vedr. revision af den risikobaserede dimensionering, har forvaltningen foretaget en analyse af behovet for en beredskabsmanager. Analysen er sammenfattet i bilaget. Analysen omhandler det reelle timeforbrug til løsning af de nuværende opgaver i redningsberedskabet, den nuværende normering i redningsberedskabet, nye forebyggelsestiltag, en benchmark med sammenlignelige kommuner og en vurdering af rentabiliteten og kvaliteten i opgaveløsningen, hvis der fremover anvendes holdledere som tekniske ledere. En registrering af de opgaver, der bliver løst af det heltidsansatte personel, og en opgørelse af timeforbruget allokeret til opgaveløsningen viser, at det nødvendige ressourceforbrug overstiger normeringen af den heltidsansatte styrke. Dertil kommer, at en række igangsatte og kommende større byggeprojekter så som Kolding Sygehus og universitetsbyggeriet forstærker udfordringen. Det vurderes ikke muligt at effektivisere yderligere inden for den eksisterende normering. Derfor anbefales det at ansætte en beredskabsmanager, der: får ansvar for kvalitetssikring og koordinering af brandtekniske myndighedsopgaver. bidrager til udviklingen af redningsberedskabet. deltager i den øvrige beredskabsfaglige opgaveløsning. bidrager til varetagelse af opgaver vedr. store byggeprojekter, der bl.a. forudsætter uddannelse i brandteknisk byggesagsbehandling/master i brandsikkerhed Beredskabsmanageren medfører en årlig lønudgift inkl. pension på ,- kr. som følge af kravet om ovennævnte uddannelsesmæssige kvalifikationer. Lønudgiften foreslås finansieret inden for redningsberedskabets område dels ved driftseffektivisering og dels ved overførsel af midler fra administrationspolitikken (vagtcentralen) til beredskabspolitikken. Konsekvensen af ikke at skabe balance mellem opgaver og normering af den heltidsansatte styrke er manglende ressourcer til lovpligtig sagsbehandling og begrænset vejledning af bygherrer og rådgivere samt en fortsat ubalance mellem normeringen af medarbejderstaben og opgavemængden. Holdleder som teknisk leder Med afsæt i kvaliteten i opgaveløsningen giver det god mening at rykke ud med en indsatsleder i alle indsatssituationer. Dertil kommer, at en beregning illustrerer, at det ikke er økonomisk rentabelt at erstatte indsatslederen med en holdleder som teknisk leder i visse indsatssituationer. Tilføjelse til sagsfremstilling Forvaltningen har uddybet bilagets afsnit om holdleder som teknisk leder ift. i hvilke indsatssituationer holdlederen kan fungere som teknisk leder. Derudover er der hos Beredskabsstyrelsen indhentet en vurdering af, i hvilke tilfælde holdlederen kan fungere som teknisk leder. Beredskabsstyrelsen forudsætter helt grundlæggende, at der i alle indsatssituationer omfattet af beredskabsloven afsendes en teknisk leder til skadestedet. Ifølge Beredskabssty-

13 Sidenr. 156 relsen er det med beredskabsloven overladt til kommunerne at afgøre, hvordan den tekniske ledelse på et skadested varetages. Det er således op til Byrådet at fastlægge de indsatssituationer, hvor der ikke er behov for en indsatsleder. Beredskabsstyrelsen forventer dog, at den tekniske ledelse varetages af en indsatsleder i de indsatssituationer, hvor der er behov for at tilkalde assistance. Beredskabsfagligt set finder forvaltningen det indsatstaktisk forsvarligt at undlade at afsende en indsatsleder og dermed at overlade den tekniske ledelse til en holdleder i følgende 9 indsatssituationer: Affaldsoplag i det fri Brand Brand-Bil i det fri Brand-MC/Knallert Container i det fri-brand Container-Mindre brand Min. forurening-mindre spild Min. forurening-v/fuh Skorst.brand-Hårdt tag Skraldespand i det fri-brand I følgende indsatssituationer vurderer forvaltningen, at der kan være en vis sandsynlighed for, at der kan blive behov for at tilkalde assistance. Disse indsatssituationer påkræver efter forvaltningens opfattelse i alle tilfælde tilstedeværelsen af en indsatsleder: ABA-alarmer Andet Bygn.brand-Butik Bygn.brand-Etageejendom Bygn.brand-Gård Bygn.brand-Gård/fare for dyr Bygn.brand-Industribygning Bygn.brand-Institution Bygn.brand-Kolonihavehus Bygn.brand-Lejlighed Bygn.brand-Sommerhus Bygn.brand-Villa/Rækkehus Bygningsbrand Container i bygning-brand Container/affald (brand) EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger EL-instal.-Brand-Transformatorstation Flyulykke-Passager FUH-Fastklemte FUH-Fastklemte LASTBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandf. LAST./BUS FUH-Fastklemte/Brandfare FUH-Færdselsuheld FUH-Tilskadekomne>5 Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt - eftersyn Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas-Ledningsbrud, ej antændt Indsatsleder

14 Sidenr. 157 ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Min. forurening-oliefilm på vand Naturbrand Naturbrand-Hede/Klit Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark, Høstet Naturbrand-Skov/Plantage Naturbrand-Skråning/Grøft Redn.-Bygning/Højderedning Redn.-Drukneulykke Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. Redn.-Mast/Højderedning Redn.-Sammenstyrtning Redn.-Skrænt Redn.-Tilskadekomne>5 Skorst.brand-Stråtag Str. forurening-kemikalieudslip Str. forurening-olieudslip Str. forurening-gylleudslip Større forurening Togulykke-Passager I øvrige indsatssituationer (12 indsatssituationer) kan det ikke på forhånd ud fra meldingens ordlyd entydigt fastlægges, om der er behov for en indsatsleder. Det er derfor et spørgsmål om risikovillighed for så vidt angår konsekvenser for liv, værdier og miljøet, hvorvidt gældende udrykningssammensætning inkl. en indsatsleder skal fortsætte: Brand-Bil under tag Brand-Landbrugsredskab Brand-Lastbil/Bus Bygn.brand-Carport, fritliggende Bygn.brand-Garage, fritliggende Bygn.brand-Mindre brand Bygn.brand-Udhus, fritliggende EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri EL-instal.-Brand-Mindre FUH-Brand i bil Mindre forurening Naturbrand-Mindre brand Det gælder generelt, at selv om det er lovligt og indsatstaktisk forsvarligt at indsætte en holdleder som teknisk leder, skal forvaltningen gøre opmærksom på, at fraværet af en indsatsleder på et skadested kan medføre en anden kvalitet i opgaveløsningen med risiko for bl.a. flere skader på værdier og miljøet, og at indførelse af holdledere som tekniske ledere er forbundet med en merudgift til aflønning og evt. uddannelse af personalet, jf. notatet. Forvaltningen har ligeledes set indsættelse af holdleder som teknisk leder i relation til tidsforbruget blandt det fastansatte personel. Derudover er det vurderet, hvorvidt et alternativt forslag om at indsætte en fastansat holdleder i dagvagt kan bidrage til en helhedsorienteret opgaveløsning. Konklusionen herpå er, at ansættelse af en beredskabsmanager sikrer balance mellem opgaver og normering, mens ansættelse af en holdleder i dagvagt dækker ca. 70% af behovet. Indsættelse af holdleder som teknisk leder frigør ressourcer

15 Sidenr. 158 blandt det fastansatte personel svarende til enten ca. 10% af et årsværk (ved 9 indsatssituationer) eller ca. 15% af et årsværk (ved 21 indsatssituationer). Bilag: /11 Åben Analyse vedr. beredskabsmanager

16 Sidenr Muligheder for relokalisering af stationerne i Vamdrup og Stepping Sagsid.: 11/24788 Resumé Forvaltningen fremlægger beregninger for relokalisering af stationerne i henholdsvis Vamdrup og Stepping. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at der træffes beslutning om det videre forløb. Beslutning den besluttede at genoptage sagen på et møde forud for budgetforhandlingerne i 2012, og at forvaltningen arbejder videre med løsningsmodeller. Sagsfremstilling besluttede på møde den 18. maj 2011, pkt. 5, at der i 2011 udarbejdes en oversigt over muligheder for en relokalisering af stationerne i Vamdrup og Stepping. Baggrunden for beslutningen er en vurdering af de nuværende stationers beliggenhed og bygningsmæssige tilstand, idet stationerne i Vamdrup og Stepping ikke længere er tidssvarende, og deres nuværende placeringer ikke er hensigtsmæssige. En relokalisering af st. Vamdrup til eksempelvis et erhvervsområde i Vamdrup vil kunne frigøre et centralt areal til centerformål. behandlede på møde den 18. maj 2011, pkt. 5 et notat vedrørende brandstationen i Stepping indeholdende en vurdering af bygningens tilstand og mulighederne for udvidelse med en pavillon, se bilag. Brandstationen i Stepping er beliggende på en grund i et boligområde, og de snævre rammer kombineret med en dårlig bygningsmasse giver ikke mulighed for en tilrådelig ud- eller ombygning. Forvaltningen har foretaget beregninger til vurdering af omkostningerne forbundet med en relokalisering af de to stationer, se bilaget. Ved beregningerne er følgende forudsat: I Vamdrup tages der udgangspunkt i en brandstation svarende til den nuværende brandstation i Lunderskov. I Stepping tages der også udgangspunkt i en brandstation svarende til den nuværende brandstation i Lunderskov, dog er antallet af garagepladser og porte reduceret fra tre til to. Der sikres lokaler og faciliteter til det fornødne arbejdsmiljø. Stationerne udføres med materialer, der giver et minimum af vedligehold.

17 Sidenr. 160 Udgifterne til relokalisering af brandstationen i Vamdrup beløber sig til ,- kr. inkl. grund, byggeri og inventar. De samlede udgifter til relokalisering af brandstationen i Stepping beløber sig til ,- kr. inkl. grund, byggeri og inventar. Forvaltningen har anmodet en ejendomsmægler om en vurdering af de nuværende ejendommes værdi. Vurderingen forventes at foreligge på mødet. En placering af stationerne er på dette stade af processen ikke undersøgt nærmere. Ved en placering af stationerne skal der bl.a. tages højde for planmæssige og trafikale forhold samt brandmændenes bopæl og arbejdspladser. Bilag: /11 Åben Brandstationer - Overslag for opførelse af nye brandstationer for Stepping og Vamdrup.pdf /11 Åben Stepping Brandstation, mulighed for ombygning.pdf

18 Sidenr Baggrund og procedure for myndighedsgodkendelse af arrangementer - status Sagsid.: 11/2058 Resumé Redningsberedskabet er i en proces med fokus på information og dialog om myndighedsgodkendelse af arrangementer over for interessenter så som forsamlingslokalers driftsansvarlige og arrangører. I den forbindelse gives en status over iværksatte tiltag og en redegørelse af anvendelsen af brandvagter. Tilføjelse til resumé Forvaltningen har indhentet oplysninger om anvendelse af brandvagter fra yderligere 7 kommuner og vurderet fordele og ulemper ved at anvende frivillige fra foreningslivet som brandvagt. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Nyt forslag Beredskabschefen foreslår, at sagen drøftes. Beslutning den Udsat. Forvaltningen anmodet om til næste møde at analysere muligheden for anvendelse af frivillige som brandvagt og foretage en sammenligning med andre kommuner end nabokommunerne. Beslutning den Der gives mulighed for, at foreninger og arrangører selv kan stille med en funktionsuddannet brandvagt. Sagsfremstilling Sagen har tidligere været behandlet i på møde den 9. februar 2011, pkt. 2, og den 13. april 2011, pkt. 2, samt i Fritidsudvalget på møde den 27. april 2011, pkt. 10. I det følgende gives en status på iværksatte tiltag og en beskrivelse af baggrunden for og formålet med at udsætte brandvagt.

19 Sidenr. 162 Sparring med Beredskabsstyrelsen Som led i redningsberedskabets proces med fokus på den kommunikative indsats for at formidle baggrunden for og formålet med regelgrundlaget vedr. større arrangementer har forvaltningen holdt møde med Beredskabsstyrelsen, der er den statslige resortmyndighed inden for beredskabslovgivningen. Formålet med mødet med Beredskabsstyrelsens Center for forebyggelse var sparring og rådgivning om administration og kommunikation af regelsæt omkring større arrangementer. Ud over en generel, faglig drøftelse af kommuners praktiske myndighedsudøvelse af statslige regler mundede mødet ud i en tydeliggørelse af snitfladerne mellem hhv. bygnings- og brandmyndigheden ved sagsbehandlingen af arrangementer i forsamlingslokaler. Der har derfor efterfølgende været holdt et møde mellem bygningsmyndigheden og redningsberedskabet for at justere administrativ praksis ud fra det nye vidensniveau. Konkret har drøftelsen mellem Beredskabsstyrelsen og redningsberedskabet henledt opmærksomheden på en ændring i Bygningsreglementet i 1972, der har indflydelse på, hvorvidt eksempelvis idrætshaller er konstrueret og godkendt til afholdelse af andre arrangementer end idrætsrelaterede. Med Bygningsreglementets ændring i 1972 blev der for første gang indført særlige bestemmelser for forsamlingslokaler. Bestemmelserne skelner mellem lokaler til op til 49 personer, lokaler til mellem 50 og 149 personer samt lokaler til 150 personer eller flere. Bestemmelserne regulerer beregningsmetoden til fastsættelse af det maks. personantal, konstruktionsmæssige forhold og krav om brandtekniske installationer. Derudover forholder bestemmelserne sig til de tilfælde, hvor forsamlingslokalet skal bruges til udstillinger og andre formål, der medfører en øget brandbelastning. Idrætshaller godkendt af bygningsmyndigheden efter ikrafttrædelse af Bygningsreglementet i 1972 er myndighedsbehandlet som forsamlingslokaler og dermed konstruktionsmæssigt og brandteknisk set dimensioneret til ophold af mange personer ifm. idrætslige eller andre arrangementer. Idrætshaller, der er opført før 1972, er alene myndighedsbehandlet som lokaler til idrætsformål. Disse lokaler har dermed ikke en godkendelse som forsamlingslokale og kan derfor ikke uden videre anvendes til andre formål end idræt. For disse lokaler gælder, at bygningsmyndigheden skal foretage en fornyet byggesagsbehandling, hvis lokalerne ønskes anvendt til andre arrangementer end idrætslige. Kortlægning af forsamlingslokaler Som nævnt under den seneste behandling af sagen i har redningsberedskabet sammen med bygningsmyndigheden desuden arbejdet med en kortlægning af de lokaler, der med jævne mellemrum anvendes til større arrangementer. Kortlægningen er nu tilendebragt. Med kortlægningen er der skabt et overblik over, hvad disse lokaler må anvendes til, dvs. hvad lokalerne er godkendt til af bygningsmyndigheden. Derudover opsummerer kortlægningen de brandtekniske installationer, som forefindes i lokalerne. Med forvaltningens indsats er der nu tilvejebragt et nyttigt værktøj, der bidrager til en hurtigere sagsbehandling i fremtiden, idet den driftsansvarlige eller arrangøren ikke selv skal oplyse om lokalers beskaffenhed i forbindelse med ansøgning om godkendelse af et arrangement. Med kortlægningen er det ligeledes muligt for bygningsmyndigheden at vurdere, hvordan lokalerne skal opgraderes bygnings- og installationsmæssigt for at kunne blive godkendt permanent til afholdelse af visse større arrangementer uden særlige, driftsmæssige krav fra gang til gang.

20 Sidenr. 163 Det skal tilføjes, at der med den afsluttede kortlægning nu er muligt at igangsætte den af Fritidsudvalget på møde den 27. april 2011, pkt. 10, besluttede proces, hvor forvaltningen tager initiativ til sammen med hallerne at udarbejde en plan for evt. investering i konstruktionsmæssige eller installationsmæssige forbedringer. Tilfredshedsundersøgelse Forberedelserne til en tilfredshedsundersøgelse blandt interessenterne for redningsberedskabets myndighedsudøvelse er færdiggjort. Som led i forberedelserne har kommunens kommunikationsafdeling været inddraget i planlægningen. Undersøgelsen gennemføres i august 2011 og har til formål at give input til en optimeret dialog med interessenterne så som driftsansvarlige, halbestyrere, tekniske serviceledere osv. Brandvagt Brandmyndigheden kan med hjemmel i beredskabsloven stille krav om brandvagt, hvis det ud fra en konkret vurdering anses for at være nødvendigt til sikring af et forsvarligt sikkerhedsniveau under et arrangement. En konkret vurdering i hvert tilfælde baserer sig eksempelvis på følgende forhold: Lokalernes beskaffenhed (konstruktionernes dimensionering og brandmodstandsevne, flugtvejsforhold, brandtekniske installationer mv.) Det forventede antal personer, der skal kunne evakueres Personsammensætningen (fx børn, ældre eller gangbesværede) Den forventede brandbelastning (brændbare materialer i form af borde, møbler, tøj m.m.) under hensyntagen til, om en evt. brandrøg kan bortventileres Arrangementets art Tidspunktet for arrangementets gennemførelse Formålet med brandvagten er tilsyn med, at: den godkendte flugtvejs- og pladsfordelingsplan er ophængt ved indgangen og er i overensstemmelse med de faktiske forhold brand- og evakueringsinstruksen er synligt ophængt personbelastningen ikke bliver større end det tilladte personantal flugtvejene holdes frie og ryddelige under hele arrangementet nødudgangene ikke blokeres adgangs- og brandveje ikke blokeres af parkerede biler o.lign. brandmateriellet er i orden der sker en varsling af de tilstedeværende og en tidlig alarmering af brandvæsenet i tilfælde af brand eller ulykke Brandmyndigheden trækker ved krav om brandvagt på et internt korps af funktionsuddannede brandmænd. Fordelene ved at benytte redningsberedskabets egne, brandmandsuddannede brandvagter er bl.a., at brandvagterne: er instruerede af den godkendende myndighed. Korpset af brandvagter har modtaget generel instruktion om en brandvagts formål og opgaver. Derudover instrueres hver brandvagt forud for hver opgave om evt. særlige forhold ved både lokalerne og arrangementet. udgør kommunens repræsentanter på stedet. Brandvagterne udgør dermed myndighedens forlængede arm og kan uden ophold tilkalde vagthavende indsatsleder i tilfælde af uhensigtsmæssigheder eller mangler ift. det godkendte arrangement.

21 Sidenr. 164 er trænede i at bruge brandslukningsmateriel. Brandvagterne er rutinerede i at betjene det i lokalet tilstedeværende brandmateriel i form af slangevinde, brandslukker og lignende, og har kendskab til effektiv slukningsteknik. ikke har andre opgaver under arrangementet. Brandvagterne er dermed fokuserede på opgaven og bliver ikke optaget af andre opgaver relateret til gennemførelse af et arrangement. ikke er underlagt arrangørens ledelse. Brandvagterne kommer på intet tidspunkt i konflikt med arrangementets ledelse, idet der ikke findes en arbejdsgiver/lønmodtager-relation. I nabokommunerne Vejle, Fredericia, Vejen og Haderslev benyttes ligeledes altid funktionsuddannede brandmænd som brandvagter. Forvaltningen har fået oplyst, at krav om brandvagt i disse kommuner bl.a. baserer sig på, at de driftsmæssige forskrifter ikke overholdes fsv. angår en scenes størrelse eller kulissers manglende opfyldelse af det forudsatte niveau for brandmodstandsevne. Med afsæt i formålet med en brandvagt og fordelene ved at benytte kommunale brandvagter, der er brandmandsuddannede, kan det generelt ikke anbefales at overlade opgaven helt til andre, fx arrangøren selv eller frivillige i foreninger og lignende. Ved visse, større arrangementer kan opgaven evt. organiseres således, at én kommunal brandvagt suppleres af flere instruerede frivillige fra foreningslivet, der fx påtager sig dørkontrol, så det maks. tilladte personantal ikke overskrides, mens brandvagten fx koncentrerer sig om brandsikkerheden. Det kan i øvrigt tilføjes, at der i overensstemmelse med det af Byrådet vedtagne takstblad for redningsberedskabets ydelser opkræves 421,16 kr. pr. time for en kommunal brandvagt. Taksten dækker lønudgifter til funktionsuddannet brandmand, administration (bl.a. udpegning og instruktion af brandvagt, opkrævning og lønadministration), transportudgifter (timeløn og køretøj) og overhead. Sidstnævnte dækker bl.a. underskud i tilfælde af, at der opkræves for færre timer end de tre timer, som brandmanden kva overenskomsten skal honoreres for. Tilføjelse til sagsfremstilling Forvaltningen har forespurgt Beredskabsstyrelsen, om styrelsen er bekendt med kommuner, der benytter brandvagter fra foreningslivet. Beredskabsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til kommunernes praksis på området. Forvaltningen har derefter kontaktet Beredskabsstyrelsens tidligere distriktsbrandinspektør for at undersøge, om vedkommende har kendskab til kommuner, der benytter frivillige fra foreninger som brandvagter krævet af brandmyndigheden. Beredskabsstyrelsens tidligere distriktsbrandinspektør henviste til Slagelse og Guldborgsund Kommuner. En kontakt til disse kommuner har afdækket, at Slagelse Kommune kræver funktionsuddannede brandmænd, der først og fremmest rekrutteres blandt kommunens deltidsansatte og frivillige brandmænd. Arrangørens egne funktionsuddannede brandfolk accepteres tillige som brandvagter. I Guldborgsund Kommune stilles der ligeledes krav om funktionsuddannelse, og arrangøren henvises til at kontakte redningsberedskabets funktionsuddannede brandfolk for at lade parterne indgå aftaler direkte.

22 Sidenr. 165 Derudover har forvaltningen indhentet oplysninger om anvendelse af brandvagter fra følgende fem kommuner: Esbjerg København Randers Odense Glostrup Samtlige fem kommuner stiller krav om, at brandvagterne er funktionsuddannede som brandmænd. I Glostrup og Odense stilles der i visse situationer krav om, at brandvagterne ligeledes er holdlederuddannede. I København har brandvagterne fået en supplerende uddannelse af 7-timers varighed. I Esbjerg, København, Odense og Glostrup administrerer det kommunale redningsberedskab brandvagterne. Når Randers Kommune i forbindelse med et arrangement stiller krav om, at der er en funktionsuddannet brandvagt til stede, så overlades det til arrangøren at fremskaffe en sådan brandvagt mod, at arrangøren dokumenterer brandvagtens funktionsuddannelse. I indeværende år har der i Kolding Kommune været påkrævet brandvagt i 10 tilfælde. Brandvagterne er udsat som følge af: Stor brandbelastning og mange personer Midlertidige scener med kulisser, der ikke er brandimprægnerede Anvendelse af fyrværkeri under arrangementet Anvendelse af frivillige fra foreningslivet som brandvagter som et alternativ til funktionsuddannede, kommunale brandvagter vurderes at have både fordele og ulemper. Fordele: Foreninger sparer udgifter til brandvagter Redningsberedskabet undgår administration af brandvagter Tilkaldebrandfolk undgår at skulle bruge fritid på brandvagt Ulemper: Foreninger påtager sig ekstra byrde og ansvar Risiko for, at person- og brandsikkerheden forringes Fare for loyalitetskonflikt Manglende instruktion og rutine Tilfredshedsundersøgelse En tilfredshedsundersøgelse blandt interessenterne for redningsberedskabets myndighedsudøvelse er gennemført. orienteres om undersøgelsens resultater under et særskilt dagsordenspunkt på førstkommende møde i 2012.

23 Sidenr Baggrund og principper for ny designlinje Sagsid.: 11/11262 Resumé Det kommunale redningsberedskab arbejder på en ny designlinje for organisationen. Tilføjelse til resumé Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over de økonomiske konsekvenser ved at indføre den nye designlinje i organisationen. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Nyt forslag Beredskabschefen indstiller, at den nye designlinje implementeres. Beslutning den Punktet udsat til næste møde. Forvaltningen udarbejder oversigt over økonomiske konsekvenser. Der indkaldes til ekstraordinært møde i. Beslutning den Et flertal ( med undtagelse af Hans Erik Adsbøl) tiltrådte indstillingen. Et mindretal (Hans Erik Adsbøl) stemte imod flertalsafgørelsen, idet Hans Erik Adsbøl kun kan godtage ny designlinje på køretøjerne, når disse udskiftes. Sagsfremstilling Som led i en udadrettet indsats for øget synlighed af og kendskab til det kommunale redningsberedskab arbejdes der på en ny designlinje. Formålet med den nye designlinje er primært: Enklere udtryk Øget genkendelighed Større synlighed ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt Entydig betegnelse Moderne image

24 Sidenr. 167 Elementerne i den nye designlinje er staffering/opmærkning af udrykningskøretøjer, nyt navn for organisationen og et mere moderne logo. Den nye staffering/opmærkning af udrykningskøretøjerne skal primært sikre en god signalvirkning på et skadested. Derudover skal den bidrage til øget opmærksomhed hos medtrafikanterne i forbindelse med udrykningskørsel. Stafferingen/opmærkningen er i overensstemmelse med gældende forskrifter for udrykningskøretøjers udseende. Organisationens nuværende navn Redningsberedskab Kolding har givet anledning til megen forvirring og har ikke i tilstrækkelig grad relateret til opgavesættet. Som nyt navn bruges Kolding Brandvæsen, der også tidligere har været anvendt. Kolding Brandvæsen associeres umiddelbart med organisationens virke og er et klassisk navn, der er rodfæstet i samfundet. Der er ligeledes udviklet et nyt logo i overensstemmelse med kommunens designmanual. Logoet har et mere strømlinet udtryk og skaber en kobling mellem brandvæsenet og Kolding Kommune ved hjælp af det grafiske element vingen fra byvåbnet, der også kan opfattes som flamme. Som forsøg er tre udrykningskøretøjer forsynet med det nye design således, at der kan indhentes praktisk erfaring med designlinjen inden endelig afgørelse om den fremtidige anvendelse. Den nye designlinje skal generelt anvendes på udrykningskøretøjer, materiel, uniformsgenstande osv. Den nye designlinje indføres konsekvent i organisationen efter s orientering med dette punkt. Tilføjelse til sagsfremstilling Indførelse af den nye designlinje bør koordineres med relokaliseringen af redningsberedskabets administration og ledelse fra Toldbodgade til Nytorv i november Som følge af relokaliseringen er der behov for at ændre adresseoplysninger på kuverter, visitkort

25 Sidenr. 168 m.m., hvorfor en koordineret implementering af den nye designlinje ikke medfører merudgifter. Anvendelse af den nye designlinje i elektroniske medier så som PowerPoint-præsentationer og hjemmeside er udgiftsneutral. Nyt logo på uniformsgenstande indføres successivt som led i den løbende fornyelse af beklædningen. Merudgifterne hertil forventes at være af begrænset omfang. Opmærkning af udrykningskøretøjer i overensstemmelse med den nye designlinje bør gennemføres konsekvent over en kortere periode for at opnå den ønskede effekt af den nye designlinje nemlig dels øget genkendelighed og dels større synlighed ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt. Nogle udrykningskøretøjer står til udskiftning i En staffering i tråd med den nye designlinje giver ingen merudgift i disse tilfælde. For andre køretøjer forudsætter indførelse af den nye designlinje en afmontering af eksisterende staffering inden en ny staffering kan monteres. I enkelte tilfælde skal køretøjet desuden omlakeres. Merudgifterne til udrykningskøretøjerne ligger derfor på ,- til ,- kr. pr. køretøj. Opmærkningen af de enkelte køretøjer sker i takt med, at der er budgetmæssigt grundlag herfor. Merudgifter til indførelse af den nye designlinje afholdes inden for den eksisterende budgetramme for 2011 og 2012.

26 Sidenr Status på relokalisering af Redningsberedskabet Sagsid.: 11/5071 Resumé Medlem af, Hans Erik Adsbøl (O) har i mail dateret 1. november 2011 anmodet om en status på flytningen af Redningsberedskabet fra Toldbodgade til Nytorv. Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning den Toges til efterretning. Næste møde i afholdes i lokalerne på Nytorv 11. Sagsfremstilling Byrådet besluttede på møde den 11. april 2011 at relokalisere Redningsberedskabet fra Toldbodgade til Nytorv. Projektet til relokalisering har indeholdt følgende tiltag: Intern flytning af to afdelinger på Nytorv 11 for at skabe bedre sammenhæng afdelingerne i mellem og for at frigøre areal til Redningsberedskabets medarbejdere. Ombygning af lokaler for at sikre medarbejderne det nødvendige arbejdsmiljø. Midlertidige foranstaltninger af hensyn til driftssikkerheden under projektets gennemførelse. Flytningen forventes afsluttet den 14. november 2011.

27 Sidenr Bevillingskontrol pr. 30. september 2011 på s områder Sagsid.: 11/6900 Resumé By- og udviklingsforvaltningen sender bevillingskontrol pr. 30. september 2011 på s områder. Sagen behandles i, samlet sag til Økonomiudvalget for alle områder og Byrådet. Forslag By- og Udviklingsdirektøren foreslår, at bevillingskontrollen sendes til Byrådets tiltrædelse. Beslutning den Tiltrådtes. Sagsfremstilling By- og udviklingsforvaltningen oplyser, at denne bevillingskontrol danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2011, hvorfor bevillingshaveren skal foretage en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter, herunder speciel opmærksomhed på eventuelle afvigelser på lønområdet. Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: Drift: Beløb i kr. Note Udgifter til TDC 1-42 Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet I alt Note 1 Udgifter til samtlige TDC-udgifter omplaceres til Administrationspolitik således, at specifikation og styringsmulighed forbedres. Omplaceringen for 2011 vedrører 2. halvår 2011, ligeledes vil der ske omplacering på budget Note 2 Midlerne er øremærket til udmøntning af planen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, der forventes vedtaget ultimo Centralforvaltningens bemærkninger Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.

28 Sidenr Bevillingsstatus pr. 31. oktober 2011 Sagsid.: 11/15288 Resumé Bevillingsstatus pr. 31. oktober 2011 til orientering vedrørende Beredskabspolitik. Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at orienteringen om bevillingsstatus pr. 31. oktober 2011 tages til efterretning. Beslutning den Toges til efterretning. Sagsfremstilling By- og udviklingsforvaltningen oplyser, at bevillingsstatus pr. 31. oktober 2011 udviser følgende hovedtal (beløb i kr.) Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forbrug pr. 31. oktober 2011 Rest korrigeret budget Forbrugsprocent Målområde Note Redningsberedskab ,72% Redningsberedskabet ,44% Beredskabsdepotet ,53% 1 De frivillige i Kolding ,19% Kolding Kommandocentral ,00% 1 Lunderskov Brandvæsen ,92% Lunderskov kommandocentral ,58% Vamdrup brand og redning ,51% Tyrstrup frivillige brandværn ,34% Stepping frivillige brandværn ,72% Aller frivillige brandværn ,93% Beredskab ,00% Beredskabssamvirket Gudsø ,00% Administrationspolitik - politisk organisation ,00% ,00%

29 Sidenr. 172 Note: 1. En samlet budgetbesparelse på kr. er ført under Beredskabsdepotet, men udmøntes over hele området Redningsberedskab. Vi forventer at bruge 100%.

30 Sidenr Beredskabspolitik, konsekvenser af budget udvidelsesforslag, drift Sagsid.: 11/10553 Resumé Beskrivelse af konsekvenser for Beredskabspolitik på baggrund af det vedtagne budget Sagen behandles i. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at redegørelsen tages til efterretning. Beslutning den Toges til efterretning. Sagsfremstilling By- og udviklingsforvaltningen sender konsekvenser af det vedtagne budget I sagen er medtaget ændringsforslag med virkning i Ændringsforslag med virkning i overslagsårene er ikke medtaget i opgørelsen, idet disse forslag vil blive behandlet, når konsekvenserne for budget 2013 behandles efter vedtagelsen af budget By- og udviklingsforvaltningen oplyser, at der i det vedtagne budget 2012 er medtaget følgende ændringsforslag fremsendt af Direktionen samt de politiske partier. (Beløb i kr.) Forslagsnr. Beskrivelse Drift/anlæg Beløb 2012 D.9.1 Materiel og beklædning Drift -100 Bemærkninger By- og udviklingsforvaltningen oplyser endeligt, at der for budget 2012 ikke er vedtaget bevillingsnoter.

31 Sidenr Takstblad for redningsberedskabets ydelser 2012 Sagsid.: 07/5643 Resumé Beredskabschefen foreslår, at det for redningsberedskabets ydelser gældende takstblad ajourføres. Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet. Forslag Beredskabschefen foreslår, at takstbladet indstilles til Byrådets tiltrædelse. Beslutning den Tiltrådtes. Sagsfremstilling Takstbladet for 2012 er vedlagt som bilag. Taksterne reguleres én gang årligt iht. nettoprisindekset, dog følger taksten for udrykning til blinde alarmer reguleringen fastsat af Beredskabsstyrelsen. Takstblad 2012 er i forhold til takstblad 2011 suppleret med oplysninger om priser på leje, salg og ombytning primært af håndslukkere. Bilag: /11 Åben Takstblad for redningsberedskabets ydelser 2012

32 Sidenr Fastlæggelse af mødeplan for 2012 Sagsid.: 11/27879 Resumé Der skal fastlægges en mødeplan for for Sagen behandles i. Forslag Beredskabschefen foreslår, at mødeplanen godkendes. Beslutning den Godkendtes. Sagsfremstilling Beredskabschefen foreslår, at der holdes møde: onsdag den 29. februar 2012 kl. 14 onsdag den 30. maj 2012 kl. 14 onsdag den 15. august 2012 kl. 15 onsdag den 14. november 2012 kl. 15 Mødeplanen er fastlagt under hensyntagen til budgetlægningsprocessen.

33 Sidenr Orienteringspunkter Sagsid.: Resumé Beredskabschefen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt fra Redningsberedskabet på s område. Sagen behandles i (orientering). Forslag Beredskabschefen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning den Beredskabschefen orienterede om: Møde med Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen. Nytårsparolen, der afholdes i Ødis-hallen lørdag den 7. januar 2012 kl Forvaltningens bistand til Seniorforvaltningens udarbejdelse af sundhedsberedskabsplan for Kolding Kommune. St. Lunderskovs assistance ved fyrværkeriulykken i Andst. Det frivillige beredskabs assistance med nøddrikkevand til et kommunalt plejecenter. Sagsfremstilling Beredskabschefen oplyser, at indeværende dagsordenspunkt alene er et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.