FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE"

Transkript

1 forside er på side 45 FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE FRA IDÉ TIL HANDLING MED SMART CITY-METODER EKSEMPELSAMLING

2 Fremtidens byer er digitale og menneskelige fra idé til handling med Smart City-metoder Eksempelsamling Eksempelsamlingen er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Katalogets eksempler og de kilder, der henvises til, giver ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdninger. Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, december 2014: Redaktion: Anders Nørskov, Kristoffer Nilaus Olsen, Lukas Beraki, CEDI Fotos: s. 19, 27, 31, 35 og 40 Polfoto.dk, s. 10 Shutterstock.com, s. 14 Internet Week Denmark 2014 (Moment Fotografi). Layout: Imperiet Tryk: GP-Tryk A/S ISBN:

3 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Ministerens forord Indledning Ministeriets fokus og arbejde Smart City før og nu Nationale initiativer med relation til Smart City Smart City-undersøgelsen i kommunerne Om eksempelsamlingen 1. Tilgængelige og åbne data 1.1 Strategisk arbejde sikrer københavn tydelig smart city-position 1.2 Open Data Aarhus 1.3 Frie adressedata skal skabe kreative og effektive løsninger 2. Politisk bevidsthed og organisering 2.1 Projektrådet i København: Smart City STARTER med smart governance 2.2 Koordination er kodeordet i Smart Aarhus top-up organisering 2.3 Ny måde at tænke og være kommune på i Albertslund 3. Borgerinvolvering og medskabelse 3.1 Crowdmapping og Giv et Praj -løsningerne 3.2 Direkte adgang til valgdata 3.3 Crowdsourcing som værktøj til byfornyelse 3.4 Organisér det frivillige arbejde smartere 3.5 Demokrati og beboerfællesskab ved hjælp af Minecraft 4. Trafik og mobilitet 4.1 Bedre udnyttelse af bilparken med offentligt-privat partnerskab 4.2 Helsingør kommune tilbyder smart parkering 4.3 App giver overblikket over det østjyske trafiknet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 5.1 Overskudsvarme udnyttes i offentligt-privat ressourcefællesskab 5.2 Mad, flaskepant og storskrald på en smartere måde 5.3 Smart City som integreret element i moderne byplanlægning 6. Tryghed og sundhed 6.1 Aalborg opprioriterer de ældre med fremtidens plejehjem 6.2 Tryghed via borgerinddragelse 6.3 Horsens på forkant med sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale 7.1 Dataunderstøttet virksomhedsinnovation i Københavns Lufthavn og Aalborg Midtby 7.2 Intelligent lys som fundament i den smarte by

4

5 MINISTERENS FORORD Vi ser i disse år to tendenser, der i udpræget grad påvirker byerne og borgernes liv i dem. Den ene er befolkningsvandringen mod byerne, et globalt fænomen som særligt præger den danske geografi i disse år. Den anden er teknologien og digitaliseringen af vores samfund og hverdagsliv. Fremtidens samfund bliver baseret på data, teknologi og digitale platforme - uanset hvad vi som samfund gør. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forme denne udvikling. Det kan vi. Vi skal som politikere, ledere og borgere beslutte, hvordan den digitale fremtid skal forme vores liv og vores byer. Det digitalt understøttende samfund, eller Smart City som det også hedder, kommer til at præge vores familieliv, hverdagsliv og professionelle liv. Data og teknologi åbner en hel vifte af muligheder, der vil ændre livet i byerne. Derfor er det vigtigt, at vi får en bred debat om, hvordan vi bedst muligt arbejder med teknologi og data i vores byer og særligt, hvilke krav det stiller til den bystrategiske ledelse og politiske retning. Det kræver, at vi som politikere tager lederskabet, men også at vi bruger de nye muligheder, som digitale platforme giver for at inddrage borgerne. Jeg er rigtig glad for, at bl.a. kommunerne arbejder strategisk med de digitale muligheder. Jeg mener, det er vigtigt at se på, hvad der sker, når vores boliger, byer, medborgerskab og liv baseres på teknologi, der hele tiden formår at kombinere data og fysiske strukturer på nye måder. Vi skal sikre, at vores byer bliver digitale og smarte på en måde, så mennesket og ikke teknologien er i centrum. Derudover kan de Smart City-teknologier, vi som samfund udvikler, give eksport og vækstmuligheder. Tænketanken 2025 BYEN anbefalede, at der blev udarbejdet konkrete eksempler på, hvordan Smart City fungerer i kommunerne. Jeg har derfor taget initiativ til at få udarbejdet denne Smart City-eksempelsamling, der kan være med til at konkretisere, hvad Smart City egentlig dækker over samt virke som inspiration og give stof til eftertanke til det fremtidige arbejde. Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 5

6 INDLEDNING Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter følger de nyeste tendenser og viden inden for bypolitik og -udvikling således, at ministeriets lovgivning og initiativer er i takt med udviklingen i samfundet. Ministeriet ønsker at sikre videreformidling af denne viden og, hvor muligt og relevant, at understøtte udvikling af metoder og værktøjer samt facilitere netværk og kontakter mellem forskellige aktører. Ministeriet finder de muligheder, der ligger i Smart City interessante, fordi de kan være relevante som både metode og ramme, for de forandringer data og teknologi vil betyde for vores byer og samfund generelt. Spørgsmålet er, hvordan data og teknologi vil påvirke og udvikle vores byer og liv samt hvilke initiativer, der kan understøtte den udvikling, vi som samfund gerne vil have og som bedst muligt tilgodeser borgerne. Digitale platforme og data indeholder potentialet for en mere optimal udnyttelse af vores ressourcer og udgør fundamentet for ressourcefællesskaber, der betoner dataunderstøttet byinnovation og nye former for ledelse og borgerinvolvering. Dermed har Smart City også at gøre med kulturel forandring, og ændrede tankemåder om det digitalt understøttede samfund. Ministeriets fokus og arbejde Ministeriet ser Smart City som både en ramme, metode og værktøj for digitale og innovative byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum. Smart Cities er byer, der understøtter relationer mellem borgere, myndigheder, videninstitutioner, organisationer og virksomheder, ved at disse - hurtigt og let - kan give, få, dele og påvirke data på en digital platform og dermed udnytte muligheder eller løse problemer til gavn for hele samfundet. Smart City kan medvirke til at håndtere befolkningsforskydningen mellem land og by og understøtte en optimal ressourceudnyttelse samt styrke fællesskabet og borgernes involvering i byernes udvikling. Ministeriet har særligt fokus på det tværgående styrings- og ledelsesmæssige aspekt af Smart City samt på borgervinklen. Når data og IKT bliver en større og vigtigere del af byernes og samfundets udvikling, er det væsentligt, at beslutningstagere bruger data og informationer fra forskellige sektorer og fagligheder til at lede og forny byen. Det fordrer, at der er de rette kompetencer til at forstå og formidle mulighederne i komplekse data. Nye digitale kommunikationskanaler åbner mulighed for, at borgerne kan komme tæt på både beslutningerne og løsningerne samt de data, der ligger til grund herfor. Det er blevet nemmere at finde interessefællesskaber og gå sammen om at løse en udfordring. De data, der ligger til grund for problemer og løsninger, er blevet mere tilgængelige, hvormed borgere og virksomheder har mulighed for at forstå og påvirke dem. Det er også blevet enklere at deltage i byens liv og udvikling, samt mødes om konkrete aktiviteter sociale medier er et godt eksempel herpå. 6

7 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2 år stået for et Smart City-netværk sammen med Aarhus Universitet, hvor en lang række kommuner, videninstitutioner og virksomheder deltager. Netværket tæller i dag ca. 40 personer og mødes 4-5 gange årligt. Smart City har været et tema i ministeriets forsøgsmidler under områdefornyelsen i 2013, og der er aktuelt tre forsøgsprojekter i gang. Ministeriet er desuden ansvarlig for en række registre med landsdækkende ejendoms- og adressedata. Her gøres et stort arbejde for at stille data til rådighed for kommuner, ejendomsmæglere og andre private brugere. Desuden har ministeriet fået udarbejdet analysen Smart City i de danske kommuner status og initiativer, jf. nedenfor. Smart City - et begreb i udvikling Der findes ikke en entydig definition på Smart City. Det er et begreb i stadig udvikling, der ofte tilpasses forskellige dagsordener, organisationer og myndigheder. I begyndelsen blev begrebet kun brugt i en smal og sektororienteret kontekst særligt vedrørende miljø-, energi- og infrastrukturområdet i forhold til, hvordan informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan forbedre byers funktionalitet. Efterfølgende er stort set alle andre velfærdsområder begyndt at arbejde med Smart City, fx inden for erhvervsudvikling, innovation, borgerinddragelse, kultur, sundhed og socialområdet, hvor brugen af data og digitale platforme medvirker til nye smarte løsninger. Med alle sektorområder i spil er det tværgående element i stigende grad centralt i Smart City-metoderne. Det vil sige, hvordan data og digitale løsninger fra forskellige områder og sektorer kan kobles sammen, hvorved der skabes nye løsninger og ny viden. Dermed har Smart City også fået en mere overordnet dimension, der handler om politisk ledelse og administrativ styring. Nationale initiativer med relation til Smart City På det nationale niveau understøttes arbejdet med Smart City gennem en række forskellige, primært sektorbaserede, initiativer, fx energi i Smart Grid strategi (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), digitalisering i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (Digitaliseringsstyrelsen) og data i Grunddataprogrammet (en række ministerier, herunder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Vækstpotentiale er kommet i fokus med blandt andet undersøgelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv (Erhvervsstyrelsen). I anbefalingerne fra Vækstteam for IKT og digital vækst (Januar 2014) nævnes data eksplicit i anbefalingen Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes. 7

8 I Uddannelses- og Forskningsministeriets Inno+ katalog fra efteråret 2013 var Smart City et af forslagene under overskriften Et smart society baseret på udnyttelse af Big Data. Regeringen har foreslået, at initiativet igangsættes som et samfundspartnerskab i Innovationsfonden. Smart City-undersøgelsen i kommunerne CEDI udførte for ministeriet i efteråret 2013 en analyse på baggrund af en survey til kommunaldirektørerne i samtlige af landets 98 kommuner. Der blev i alt modtaget 54 besvarelser. Omkring halvdelen af de kommuner der har svaret, arbejder med aktiviteter de kalder for Smart City, og 80 pct. vil øge denne aktivitet i de kommende to år. Kommunernes planer for nye konkrete digitaliseringsinitiativer peger desuden i retning af et øget fokus på områder, som styrker grundlaget for at have en sammenhængende Smart City-indsats. Arbejdet med Smart City er mest udbredt i de større bykommuner, men begrebet har også fundet anvendelse i land- og yderkommuner. Analysen viser desuden, at kommuner, der arbejder med Smart City, har et større strategisk fokus på at udnytte de digitale muligheder i forhold til byfunktioner. Den administrative forankring af arbejdet med Smart City er ofte knyttet til topledelsen i form af enten kommunaldirektøren eller en forvaltningsdirektør. Om eksempelsamlingen Eksemplerne i denne samling tager udgangspunkt i ministeriets forståelse af Smart City, og inddeles i syv operative kategorier. De syv kategorier er ikke et udtryk for en afgrænsning af Smart City-begrebet, men blot dem, der er lagt vægt på i denne publikation. 1. Tilgængelige og åbne data 2. Politisk bevidsthed og organisering 3. Borgerinvolvering og medskabelse 4. Trafik og mobilitet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 6. Tryghed og sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale De enkelte cases er opbygget i en tredelt struktur: Først identificeres udfordringen, dernæst præsenteres løsningen, som projektet tilbyder, og afslutningsvis gøres rede for, hvorfor projektet er et godt eksempel på Smart City. For så vidt det har været muligt og relevant, perspektiveres de enkelte cases til lignende danske og udenlandske tiltag. Før præsentationen af de enkelte cases bringes derfor på næste side Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Aarhus Universitets Smart City-poster med titlen Velkommen til den smarte danske by, hvoraf de syv kategorier fremgår. 8

9 Velkommen til Den smarte danske by Erhvervs- og vækstpotentiale Tryghed og sundhed Politisk bevidsthed og organisering Borgerinvolvering og medskabelse Digitale og grønne ressourcefællesskaber Tilgængelige og åbne data 9

10 1. TILGÆNGELIGE OG ÅBNE DATA 1.1 STRATEGISK ARBEJDE I KØBENHAVN MED SMART CITY-STRATEGI Udfordringen Som flere eksempler viser, er der et stort innovativt potentiale i Smart City, og af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters statusrapport fra maj 2014 fremgår det ligeledes, at omkring halvdelen af kommunerne allerede arbejder strategisk med Smart City. Spørgsmålet, der melder sig, er imidlertid, hvordan man får en struktur på arbejdet hermed, der med afsæt i kommunens konkrete virkelighed anviser de mest oplagte initiativer? Og hvordan kan Smart City-strategien generere forretningsmæssig værdi? I denne Smart City-case trædes et skridt tilbage for at fokusere på processen, der kan lede frem til en Smart City-strategi. Løsningen Københavns Kommune lancerede i 2013 konceptet Copenhagen Connecting, som er en strategisk satsning på digital infrastruktur, der skal udgøre baggrunden for byens fremadrettede arbejde med Smart City. Kommunen havde en meget struktureret og metodisk tilgang til arbejdet, og fik bl.a. udarbejdet en business case, der viste et årligt samfundsøkonomisk potentiale i milliard-klassen. 1 Ud fra en betragtning om, at den digitale infrastruktur er fremtidens platform for innovation og vækst, CO 2 -reduktion, sundhed, livskvalitet og meget andet, er målet, at den digitale infrastruktur skal dække hele byen på lige fod med anden infrastruktur som veje, fjernvarme og offentlig transport

11 Med udgangspunkt i de eksisterende lygtepæle og lysmaster, som pt. udgør den mest fintmaskede del af Københavns infrastruktur, vil kommunen installere lynhurtigt trådløst internet overalt i byen, som især vil komme kommunens ansatte til gode i deres daglige arbejde. Yderligere vil en række strategisk placerede sensorer opsamle Big Data om byens flow, som gratis stilles til rådighed for forskere og virksomheder, der kan bruge dataene til forretningsudvikling og jobskabelse. Det er dog kun de data, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger, der bliver gjort frit tilgængelige. Den digitale infrastruktur skal også understøtte kommunens interne kommunikation og brugen af båndbreddeintensiv velfærdsteknologi, såsom videotolkning og telemedicin. Dette vil både gavne byens svageste borgere og den økonomiske bundlinje. Smart City-elementer Copenhagen Connecting opsummerer på sin vis kerneelementerne i Smart City-tanken, og kan måske i virkeligheden bedst anskues som en overordnet Smart City-ramme, der baner vejen for en hel underskov af Smart City-tiltag i fremtidens København. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 1.2 OPEN DATA AARHUS Udfordringen Danmark er et af de lande i verden, hvor allermest data og statistik opgøres og lagres på systematisk vis. Dette være sig alt fra data om lokale mountainbikeruter til beskæftigelsesoplysninger på individniveau, og både offentlige og private aktører står for dataindsamlingen. Jævnfør gældende praksis offentliggøres disse data dog sjældent, hvilket især skyldes det forhold, at man ikke er opmærksom på værdien af disse data for offentlighed, erhvervsliv eller andre offentlige myndigheder. En vigtig udfordring for fremtiden er derfor at øge tilgængeligheden og dermed udnyttelsesgraden af disse data, men uden at personfølsomme oplysninger af denne årsag kompromitteres. Løsningen Den 9. april 2013 lancerede Aarhus Kommune Open Data Aarhus (ODAA) i samarbejde med Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Det overordnede formål 11

12 med projektet, som er baseret på websitet er at gøre data frit tilgængelige for udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere m.fl. Disse ofte ubenyttede data er potentielt en guldgrube af viden, som i hænderne på de rette iværksættervirksomheder eller borgere har potentialet til at danne grobund for innovative services/applikationer, der ifølge ODAA-projektet kan gøre livet bedre, sjovere og nemmere for mennesker i Aarhusområdet og i sidste ende også kan skabe vækst og beskæftigelse. Som led i ODAA etableres også Idébanken, hvor man kan præsentere idéer til, hvilke datasæt ODAA skal arbejde på at gøre tilgængelige. Dette er en stor fordel, hvis nogen har en god idé til en applikation eller service, men mangler bestemte data for at virkeliggøre idéen. 2 Smart City-elementer Smart City-tanken understreger vigtigheden af, at gode delingspraksisser etableres på tværs af offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, således at adgangen til eksisterende data åbnes, til gavn for alle. Et andet eksempel på et tilsvarende koncept er Københavns Kommunes Copenhagen Data. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 1.3 FRIE ADRESSEDATA SKAL SKABE KREATIVE OG EFFEKTIVE LØSNINGER Udfordringen Danmark ligger helt i front, når det handler om gode adresser og frie data. På trods af dette er der stadig et uudnyttet potentiale i brugen af data samt betydelige samfundsgevinster at hente, hvis vi forbedrer vores adressedata. Løsningen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter varetager registreringen af hele landets adresser, dette giver et ensartet datasæt, som løbende overvåges og opdateres. Ministeriet har i 2014 lavet en større udvidelse af webtjenesten, der giver fri adgang til Danmarks adresser i digital form. De åbne data er til brug for alle med kreative idéer til, hvordan adressedata kan bru

13 ges i fremtidens digitale tjenester og det er i sidste ende til gavn for borgerne, der får nye, spændende værktøjer i hverdagen. De nye digitale tjenester indeholder både selve adressen og dens geografiske position, så oplysningen kan bruges i en GPS eller på et digitalt kort. De åbne adressedata er en del af det offentlige grunddataprogram hvor regeringen, kommunerne og regionerne stiller en række offentlige data frit til rådighed. Igennem dette håber myndighederne at skabe helt nye måder at bruge offentlige data på. Adresserne bliver ajourført dagligt, hvilket sikrer at adressebaserede løsninger og apps kan holde sig opdaterede med de nyeste informationer. Det er kommunerne, der har myndighed og ansvar for at fastsætte og registrere adresserne i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. BBR er et af grunddataregistrene i Danmark. Vil man have adgang til adresserne, kan det ske via webstedet (AWS er en forkortelse af Adresse Web Services), hvorfra man frit kan tilgå data enten ved at downloade en kopi eller anvende en række online datatjenester. Et eksempel på, hvordan BBR-data kan bringes i spil er et nyt mobilsite udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kaldet BBR-Brand. Mobilsitet giver brandmænd mulighed for undervejs, med et enkelt klik på deres tablets at slå adressen op på det brandsted, som de rykker ud til. I mobilsitet findes fx oplysninger om tagtype, asbestholdige byggematerialer, naturgas og eventuelle olitanke. Disse oplysninger kan hjælpe brandfolkene i deres arbejde med at brandslukke så sikkert og effektivt som muligt. Smart City-elementer De åbne adressedata gør det nemmere og billigere for virksomheder og myndigheder, at udvikle digitale løsninger, hvori der indgår adresser fx korttjenester, selvbetjeningsløsninger og apps til mobiltelefoner. Dermed giver ministeriet en række mindre virksomheder og innovative iværksættere gode muligheder for let at udtænke kreative produkter baseret på adressedata. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 13

14 2. POLITISK BEVIDSTHED OG ORGANISERING 2.1 PROJEKTRÅDET I KØBENHAVN: SMART CITY STARTER MED SMART GOVERNANCE Udfordringen I København er der 7 forvaltninger og 7 borgmestre. Kommunen har oplevet, at det kan skabe udfordringer, når nøgleaktører er spredt over flere forvaltninger, hvis primære fokus helt naturligt er på det specifikke forvaltningsområde. København har sat det mål, at byen skal være verdens første CO 2 -neutrale hovedstad inden 2025, hvorfor der er brug for at nytænke den måde projekter organiseres på tværs af kommunens forvaltninger. Det står klart, at så stor en udfordring kan byen ikke løse alene, og der er derfor behov for at involvere såvel borgere som virksomheder og universiteter i udviklingen af nye løsninger, afprøvning af ny teknologi og ikke mindst i form af ændrede adfærdsmønstre. Løsningen I budget 2014 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at nedsætte et Smart City- Projektråd på tværs af forvaltningerne. Projektrådet skal sikre en dybere forankring af opgaverne på tværs af forvaltningerne samt sikre integration mellem forskellige løsninger, som måske ikke traditionelt ville være tænkt sammen. Projektrådet består af de ansvarlige direktører for de største IT- og teknologiske områder i kommunen: Koncernservice, Teknikog Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med projektrådet får direktørerne sparring og input til, hvordan kommende udbud kan tænkes 14

15 mere intelligent og de får mulighed for at drøfte, hvordan projekter, der ikke umiddelbart har en sammenhæng, kan tænkes sammen alligevel, fordi de fx er afhængige af den samme grundlæggende it-infrastruktur. Senest er projektrådet blevet understøttet af en samlende Smart City-enhed, der skal arbejde tværfagligt med Smart City-løsninger og gerne som triple helix-partnerskaber. Copenhagen Solutions Lab (CSL) skal rådgive forvaltningerne om smarte løsninger samt arbejde med at udvikle idéer og løsninger og efterfølgende få dem ud i driften. CSL skal være et sted, hvor Smart City-Projektrådet, virksomheder og universiteter kan teste ideer af og kommunen vil omvendt invitere virksomhederne og universiteterne med til at løse konkrete udfordringer. Smart City-elementer Det handler om at sammentænke løsninger på tværs i integrerede systemer for at gøre dem mere effektive, billigere og smartere. Når Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at lave Wi-Fi til turister i byen, skal det tænkes sammen med den digitale infrastruktur, som Teknik- og Miljøforvaltningen bruger til at lave ITS-løsninger, affaldsløsninger og skybrudssikring samt koble Sundhedsforvaltningens telemedicinløsninger på samme netværk. Med Smart City- Projektrådet og CSL løftes ambitionerne til også at omfatte et tættere samarbejde med virksomheder, klynger (fx CLEAN), regionen, staten, andre byer og videninstitutioner. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 2.2 KOORDINATION ER KODEORDET I SMART AARHUS TOP-UP ORGANISERING Udfordringen Aarhus Kommune vil gerne gøre fremtidens by til et godt sted at leve for endnu flere mennesker. Det store spørgsmål for kommunen er imidlertid, hvordan det gribes an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere end nogensinde før, og hvor traditionelle systemer ikke længere kan udgøre rammen. Kommunen ser samtidig en tendens til, at borgere og brugere i stigende grad sætter dagsordenen for udviklingen og gerne vil udnytte teknologiens muligheder til at understøtte dette. Desuden har Aarhus Kommune fokus på, at samfundets udfordringer i stigende grad må løses gennem partnerskaber på tværs af sektorer. Dette kræver ny- og reorganisering, og her er Smart Aarhus ét af budene. 15

16 Løsningen Smart Aarhus er en åben klub, hvor alle, der har interesse i at engagere sig, er velkomne. Det betyder eksempelvis, at det ikke er alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, der er repræsenteret i Smart Aarhus. Formandskabet er sammensat af direktører og ledere fra organisationer, der ønsker at bidrage til udviklingen af det digitale Aarhus. Det åbne princip gælder også på projektniveau, hvor parterne bidrager og deltager, hvis det giver mening for dem. Et eksempel på den åbne tilgang er Internet Week Denmark, der i 2014 engagerede en stor partnerskare blandt både virksomheder og organisationer i hele Danmark. Selvom Internet Week Denmark er et Smart Aarhus-projekt, var der væsentlige aktører, der ikke indgår i Smart Aarhus formandskab eller sekretariat. Der sidder ingen politisk valgte medlemmer i Smart Aarhus-formandskabet, hvilket har gjort arbejdet i partnerskabet agilt og mindre sårbart ift. aktuelle politiske dagsordener; tilsvarende har organiseringen været optimal i opstartsårene, hvor partnerskabet skulle modnes. Smart Aarhus er dog politisk forankret i både Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den politiske interesse for Smart Aarhus er markant, idet Smart Aarhus er et højt prioriteret strategisk projekt for flere af de deltagende partnere. En stor del af aktiviteterne i Smart Aarhus koordineres i Smart Aarhus-sekretariatet, der har repræsentanter fra Aarhus Kommune, Alexandra Instituttet, Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Alle repræsentanter har adgang til formandskabets medlemmer, og kan derfor hurtigt og let sikre ledelsesmæssig afklaring ift. nye initiativer. Sekretariatet og formandskabet er samtidigt bindeleddet til det store netværk af Smart City-interessenter, der engagerede sig i Smart Aarhus i visionsåret Det er bl.a. fra netværket, at nye initiativer dukker op, ligesom formandskabet bærer politiske dagsordener ind i partnerskabet. Alle der er med i Smart Aarhus har forpligtet sig til at koordinere de store strategiske/digitale satsninger med de øvrige medlemmer i Smart Aarhus. Smart City-elementer I Smart Aarhus arbejder man på at udvikle og forbedre byen, løse samfundsmæssige udfordringer og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af teknologi og internet. Partnerskabet udfordrer eksisterende systemer og tankemåder. Det bygger på idéen om samarbejde på tværs af sektorer, og har et fælles ønske om at fremtidssikre Aarhus. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 16

17 2.3 NY MÅDE AT TÆNKE OG VÆRE KOMMUNE PÅ I ALBERTSLUND Udfordringen Albertslund Kommune står over for en fornyelse med renovering af almene boliger, fornyelse af tekniske anlæg, herunder udendørsbelysningen, renovering af de offentlige bygninger mv. Med de mange innovationsprocesser og partner- og borgerbaserede projekter omkring byens udvikling, mente man på det politiske niveau ikke, at den traditionelle udvalgsstruktur var tilstrækkelig. Derfor ønskede man at skabe en politisk platform for arbejdet med innovation og partnerskaber, der kunne rumme helhedssynet i den smarte by og dens mange facetter. Løsningen I 2014 fik Albertslund Kommune to politiske innovationsudvalg. De har deltagere fra erhvervsliv og organisationer, ud over de fem folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Udvalgene har fokus på dels Innovation i Byen og Innovation & Velfærd. Begge udvalg har Smart City på dagsordenen ud fra hver sin vinkel. Udvalget for Innovation i Byen varetager innovations- og udviklingsopgaver som led i modernisering af byen, grøn omstilling og det gode liv i Albertslund. Udvalget har derfor blik for innovation i og uden for byen, og bruger byen som laboratorium for udvikling af nye idéer som afsæt for politikudvikling. De første år er der fokus på Smart City, som inkluderer temaerne Nyt lys over Albertslund, Wi-Fi i Midtbyen og Smart Grid. Udvalget for Innovation & Velfærd varetager identifikation af nye velfærdsløsninger. Der er fokus på, at løsningerne er baseret på en Smart City-tankegang, fx intelligent sundhedslys til ældre og smarte løsninger i udviklingen af kommunens nye plejecenter og sundhedshus. En studietur til Barcelona med den nye kommunalbestyrelse i maj 2014, bidrog til et fælles politisk ståsted i arbejdet med Albertslund som smart by. Med åbningen af DOLL Living Lab i Albertslunds erhvervsområde Hersted Industripark i september 2014, har kommunen fået en udstillings-, test- og udviklingsplatform for intelligent belysning og Smart City-løsninger. Det er også et vigtigt led i at gøre den smarte by vedkommende for politikere, borgere og virksomheder. Albertslund vil være kommune på en ny måde, og det skal den administrative netværksstruktur medvirke til ved hjælp af nye samarbejdsformer. Smart City-elementer Albertslund Kommune ser Smart City som en strategisk ramme for en helhedsorienteret udvikling. Med de to nye innovationsudvalg, netværksstrukturen og de mange aktiviteter, der sættes i gang, udfoldes kommunens vision og strategi for den smarte by. Og der er samtidig skabt en styringsstruktur med politisk ejerskab til det innovative arbejde på tværs af områder og aktører, såvel som en administrativ organisation, der giver rum til at løfte blikket og tænke mere helhedsorienteret. 17

18 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 18

19 3. BORGERINVOLVERING OG MEDSKABELSE 3.1 CROWDMAPPING OG GIV ET PRAJ -LØSNINGERNE Udfordringen En vigtig del af en moderne by er tilstedeværelsen og tilgængeligheden af velfungerende byinventar i form af eksempelvis veje, fortove, cykelstier, bænke, fodgængerfelter, trafiklys, skraldespande, lygtepæle, cykelstativer og lignende. Disse vil som følge af dagligt brug og almindelig slid kræve løbende vedligeholdelse. Uanset hvor mange ressourcer en kommune bruger på løbende teknisk opsyn med byens faciliteter og infrastruktur, vil kommunens borgere oftest være de første til at opdage det, når der eksempelvis opstår et hul i cykelstien, males graffiti eller når der mangler lys i gadelygten nede på hjørnet. For borgeren er det aldrig rart at opdage, at byinventaret ikke virker som forventet, men historisk set har det været svært for borgerne at vide, hvem de skulle gå til for at gøre kommunen opmærksom herpå. 19

20 Løsningen Stadig flere kommuner har fået øjnene op for potentialet ved at inddrage borgerne som aktive informanter i gadebilledet ved at tilbyde såkaldte Giv et Praj -tjenester, som borgerne kan tilgå via kommunens hjemmeside eller i flere tilfælde via en app til smartphones. Giv et Praj-app en er inspireret af konceptet crowdmapping ( fælles kortlægning ), hvor initiativ og virkelyst fra frivillige bruges målrettet til at samle og strukturere information. Med Giv et Praj-løsninger kan alle borgere i Danmark sende tips til kommunen om større eller mindre fejl og mangler af teknisk karakter i kommunens regi. Dette omfatter selvsagt også kommunalt ansatte, hvilket giver kommunen mulighed for at drage fordel af medarbejdernes tilstedeværelse i gadebilledet, uanset om de måtte være beskæftiget inden for det relevante område. Mange af de udviklede løsninger understøtter afsendelse af billeder, uddybende tekst og GPS-koordinater, således at kommunen får mulighed for at vurdere omfanget af, og udbedre, netop den fejl, som prajet fra borgeren advarer om. 3 Smart City-elementer Et vigtigt element i Smart City-tankegangen er, at man på et tidligt tidspunkt inddrager borgernes engagement og virkelyst som en ressource og gør det muligt for dem at kanalisere denne på en måde, så engagementet bidrager til at generere nyttige oplysninger og datastrømme. Disse borgergenererede data er i stigende grad en vigtig informationskilde for de danske kommuner, og med app-downloads er Giv et Praj et af de mest anvendte eksempler på, at man kan mobilisere borgerne til at informere kommunen gennem intuitive Smart City-tjenester. Og den grundlæggende idé kan tilpasses et utal af anvendelser. Eksempelvis har Ringkøbing-Skjern Kommune været i dialog med en gruppe ingeniørstuderende, som har udviklet en smartphone-app, der kortlægger den mobile bredbåndsdækning på de steder, hvor telefonens ejermand færdes. Ved at gøre app en tilgængelig for kommunens medarbejdere og borgere kan man potentielt få et meget finmasket overblik over, hvor der kan være huller i kommunens mobile bredbåndsdækning. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Øger borgerinvolveringen

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

ÅBNE DATA OG SMART CITIES

ÅBNE DATA OG SMART CITIES ÅBNE DATA OG SMART CITIES København d. 15. august 2016 Agenda De 4 offentlige initiativer, herunder Smart City-initiativet i den fælleskommunale digitale handlingsplan v/morten Steffensen, KL Smart City-initiativet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Bemærk, at der er tale om forslag. De kan udbygges, skæres til, kvalificeres eller forkastes.

Bemærk, at der er tale om forslag. De kan udbygges, skæres til, kvalificeres eller forkastes. Kære arbejdsgruppe for IKT og smarte fællesskaber Vi har i sekretariatet for arbejdsgruppen sammen med formand Claus Wistoft samlet op på drøftelserne på seneste møde og formuleret 4 konkrete forslag,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING Smart city En by, hvor myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere samarbejder om at udvikle byen En by, hvor ressourcerne (i bred forstand)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 23.10.2014. Punkt 6. 2014-44758.

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 23.10.2014. Punkt 6. 2014-44758. Punkt 6. Smart City Aalborg. 2014-44758. By og Landskabsforvaltningen indstiller, at By - og Landskabsudvalget godkender følgende bemærkninger, at udvalget fuldt og helt støtter op om Magistratens forslag

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016 Innovation i Aarhus 2013-2014 1. Resume Med ønsket om, at opgaverne i fremtiden løses smartere og mere effektivt, satte byrådet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere