FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE"

Transkript

1 forside er på side 45 FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE FRA IDÉ TIL HANDLING MED SMART CITY-METODER EKSEMPELSAMLING

2 Fremtidens byer er digitale og menneskelige fra idé til handling med Smart City-metoder Eksempelsamling Eksempelsamlingen er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Katalogets eksempler og de kilder, der henvises til, giver ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdninger. Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, december 2014: Redaktion: Anders Nørskov, Kristoffer Nilaus Olsen, Lukas Beraki, CEDI Fotos: s. 19, 27, 31, 35 og 40 Polfoto.dk, s. 10 Shutterstock.com, s. 14 Internet Week Denmark 2014 (Moment Fotografi). Layout: Imperiet Tryk: GP-Tryk A/S ISBN:

3 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Ministerens forord Indledning Ministeriets fokus og arbejde Smart City før og nu Nationale initiativer med relation til Smart City Smart City-undersøgelsen i kommunerne Om eksempelsamlingen 1. Tilgængelige og åbne data 1.1 Strategisk arbejde sikrer københavn tydelig smart city-position 1.2 Open Data Aarhus 1.3 Frie adressedata skal skabe kreative og effektive løsninger 2. Politisk bevidsthed og organisering 2.1 Projektrådet i København: Smart City STARTER med smart governance 2.2 Koordination er kodeordet i Smart Aarhus top-up organisering 2.3 Ny måde at tænke og være kommune på i Albertslund 3. Borgerinvolvering og medskabelse 3.1 Crowdmapping og Giv et Praj -løsningerne 3.2 Direkte adgang til valgdata 3.3 Crowdsourcing som værktøj til byfornyelse 3.4 Organisér det frivillige arbejde smartere 3.5 Demokrati og beboerfællesskab ved hjælp af Minecraft 4. Trafik og mobilitet 4.1 Bedre udnyttelse af bilparken med offentligt-privat partnerskab 4.2 Helsingør kommune tilbyder smart parkering 4.3 App giver overblikket over det østjyske trafiknet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 5.1 Overskudsvarme udnyttes i offentligt-privat ressourcefællesskab 5.2 Mad, flaskepant og storskrald på en smartere måde 5.3 Smart City som integreret element i moderne byplanlægning 6. Tryghed og sundhed 6.1 Aalborg opprioriterer de ældre med fremtidens plejehjem 6.2 Tryghed via borgerinddragelse 6.3 Horsens på forkant med sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale 7.1 Dataunderstøttet virksomhedsinnovation i Københavns Lufthavn og Aalborg Midtby 7.2 Intelligent lys som fundament i den smarte by

4

5 MINISTERENS FORORD Vi ser i disse år to tendenser, der i udpræget grad påvirker byerne og borgernes liv i dem. Den ene er befolkningsvandringen mod byerne, et globalt fænomen som særligt præger den danske geografi i disse år. Den anden er teknologien og digitaliseringen af vores samfund og hverdagsliv. Fremtidens samfund bliver baseret på data, teknologi og digitale platforme - uanset hvad vi som samfund gør. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forme denne udvikling. Det kan vi. Vi skal som politikere, ledere og borgere beslutte, hvordan den digitale fremtid skal forme vores liv og vores byer. Det digitalt understøttende samfund, eller Smart City som det også hedder, kommer til at præge vores familieliv, hverdagsliv og professionelle liv. Data og teknologi åbner en hel vifte af muligheder, der vil ændre livet i byerne. Derfor er det vigtigt, at vi får en bred debat om, hvordan vi bedst muligt arbejder med teknologi og data i vores byer og særligt, hvilke krav det stiller til den bystrategiske ledelse og politiske retning. Det kræver, at vi som politikere tager lederskabet, men også at vi bruger de nye muligheder, som digitale platforme giver for at inddrage borgerne. Jeg er rigtig glad for, at bl.a. kommunerne arbejder strategisk med de digitale muligheder. Jeg mener, det er vigtigt at se på, hvad der sker, når vores boliger, byer, medborgerskab og liv baseres på teknologi, der hele tiden formår at kombinere data og fysiske strukturer på nye måder. Vi skal sikre, at vores byer bliver digitale og smarte på en måde, så mennesket og ikke teknologien er i centrum. Derudover kan de Smart City-teknologier, vi som samfund udvikler, give eksport og vækstmuligheder. Tænketanken 2025 BYEN anbefalede, at der blev udarbejdet konkrete eksempler på, hvordan Smart City fungerer i kommunerne. Jeg har derfor taget initiativ til at få udarbejdet denne Smart City-eksempelsamling, der kan være med til at konkretisere, hvad Smart City egentlig dækker over samt virke som inspiration og give stof til eftertanke til det fremtidige arbejde. Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 5

6 INDLEDNING Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter følger de nyeste tendenser og viden inden for bypolitik og -udvikling således, at ministeriets lovgivning og initiativer er i takt med udviklingen i samfundet. Ministeriet ønsker at sikre videreformidling af denne viden og, hvor muligt og relevant, at understøtte udvikling af metoder og værktøjer samt facilitere netværk og kontakter mellem forskellige aktører. Ministeriet finder de muligheder, der ligger i Smart City interessante, fordi de kan være relevante som både metode og ramme, for de forandringer data og teknologi vil betyde for vores byer og samfund generelt. Spørgsmålet er, hvordan data og teknologi vil påvirke og udvikle vores byer og liv samt hvilke initiativer, der kan understøtte den udvikling, vi som samfund gerne vil have og som bedst muligt tilgodeser borgerne. Digitale platforme og data indeholder potentialet for en mere optimal udnyttelse af vores ressourcer og udgør fundamentet for ressourcefællesskaber, der betoner dataunderstøttet byinnovation og nye former for ledelse og borgerinvolvering. Dermed har Smart City også at gøre med kulturel forandring, og ændrede tankemåder om det digitalt understøttede samfund. Ministeriets fokus og arbejde Ministeriet ser Smart City som både en ramme, metode og værktøj for digitale og innovative byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum. Smart Cities er byer, der understøtter relationer mellem borgere, myndigheder, videninstitutioner, organisationer og virksomheder, ved at disse - hurtigt og let - kan give, få, dele og påvirke data på en digital platform og dermed udnytte muligheder eller løse problemer til gavn for hele samfundet. Smart City kan medvirke til at håndtere befolkningsforskydningen mellem land og by og understøtte en optimal ressourceudnyttelse samt styrke fællesskabet og borgernes involvering i byernes udvikling. Ministeriet har særligt fokus på det tværgående styrings- og ledelsesmæssige aspekt af Smart City samt på borgervinklen. Når data og IKT bliver en større og vigtigere del af byernes og samfundets udvikling, er det væsentligt, at beslutningstagere bruger data og informationer fra forskellige sektorer og fagligheder til at lede og forny byen. Det fordrer, at der er de rette kompetencer til at forstå og formidle mulighederne i komplekse data. Nye digitale kommunikationskanaler åbner mulighed for, at borgerne kan komme tæt på både beslutningerne og løsningerne samt de data, der ligger til grund herfor. Det er blevet nemmere at finde interessefællesskaber og gå sammen om at løse en udfordring. De data, der ligger til grund for problemer og løsninger, er blevet mere tilgængelige, hvormed borgere og virksomheder har mulighed for at forstå og påvirke dem. Det er også blevet enklere at deltage i byens liv og udvikling, samt mødes om konkrete aktiviteter sociale medier er et godt eksempel herpå. 6

7 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2 år stået for et Smart City-netværk sammen med Aarhus Universitet, hvor en lang række kommuner, videninstitutioner og virksomheder deltager. Netværket tæller i dag ca. 40 personer og mødes 4-5 gange årligt. Smart City har været et tema i ministeriets forsøgsmidler under områdefornyelsen i 2013, og der er aktuelt tre forsøgsprojekter i gang. Ministeriet er desuden ansvarlig for en række registre med landsdækkende ejendoms- og adressedata. Her gøres et stort arbejde for at stille data til rådighed for kommuner, ejendomsmæglere og andre private brugere. Desuden har ministeriet fået udarbejdet analysen Smart City i de danske kommuner status og initiativer, jf. nedenfor. Smart City - et begreb i udvikling Der findes ikke en entydig definition på Smart City. Det er et begreb i stadig udvikling, der ofte tilpasses forskellige dagsordener, organisationer og myndigheder. I begyndelsen blev begrebet kun brugt i en smal og sektororienteret kontekst særligt vedrørende miljø-, energi- og infrastrukturområdet i forhold til, hvordan informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan forbedre byers funktionalitet. Efterfølgende er stort set alle andre velfærdsområder begyndt at arbejde med Smart City, fx inden for erhvervsudvikling, innovation, borgerinddragelse, kultur, sundhed og socialområdet, hvor brugen af data og digitale platforme medvirker til nye smarte løsninger. Med alle sektorområder i spil er det tværgående element i stigende grad centralt i Smart City-metoderne. Det vil sige, hvordan data og digitale løsninger fra forskellige områder og sektorer kan kobles sammen, hvorved der skabes nye løsninger og ny viden. Dermed har Smart City også fået en mere overordnet dimension, der handler om politisk ledelse og administrativ styring. Nationale initiativer med relation til Smart City På det nationale niveau understøttes arbejdet med Smart City gennem en række forskellige, primært sektorbaserede, initiativer, fx energi i Smart Grid strategi (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), digitalisering i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (Digitaliseringsstyrelsen) og data i Grunddataprogrammet (en række ministerier, herunder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Vækstpotentiale er kommet i fokus med blandt andet undersøgelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv (Erhvervsstyrelsen). I anbefalingerne fra Vækstteam for IKT og digital vækst (Januar 2014) nævnes data eksplicit i anbefalingen Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes. 7

8 I Uddannelses- og Forskningsministeriets Inno+ katalog fra efteråret 2013 var Smart City et af forslagene under overskriften Et smart society baseret på udnyttelse af Big Data. Regeringen har foreslået, at initiativet igangsættes som et samfundspartnerskab i Innovationsfonden. Smart City-undersøgelsen i kommunerne CEDI udførte for ministeriet i efteråret 2013 en analyse på baggrund af en survey til kommunaldirektørerne i samtlige af landets 98 kommuner. Der blev i alt modtaget 54 besvarelser. Omkring halvdelen af de kommuner der har svaret, arbejder med aktiviteter de kalder for Smart City, og 80 pct. vil øge denne aktivitet i de kommende to år. Kommunernes planer for nye konkrete digitaliseringsinitiativer peger desuden i retning af et øget fokus på områder, som styrker grundlaget for at have en sammenhængende Smart City-indsats. Arbejdet med Smart City er mest udbredt i de større bykommuner, men begrebet har også fundet anvendelse i land- og yderkommuner. Analysen viser desuden, at kommuner, der arbejder med Smart City, har et større strategisk fokus på at udnytte de digitale muligheder i forhold til byfunktioner. Den administrative forankring af arbejdet med Smart City er ofte knyttet til topledelsen i form af enten kommunaldirektøren eller en forvaltningsdirektør. Om eksempelsamlingen Eksemplerne i denne samling tager udgangspunkt i ministeriets forståelse af Smart City, og inddeles i syv operative kategorier. De syv kategorier er ikke et udtryk for en afgrænsning af Smart City-begrebet, men blot dem, der er lagt vægt på i denne publikation. 1. Tilgængelige og åbne data 2. Politisk bevidsthed og organisering 3. Borgerinvolvering og medskabelse 4. Trafik og mobilitet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 6. Tryghed og sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale De enkelte cases er opbygget i en tredelt struktur: Først identificeres udfordringen, dernæst præsenteres løsningen, som projektet tilbyder, og afslutningsvis gøres rede for, hvorfor projektet er et godt eksempel på Smart City. For så vidt det har været muligt og relevant, perspektiveres de enkelte cases til lignende danske og udenlandske tiltag. Før præsentationen af de enkelte cases bringes derfor på næste side Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Aarhus Universitets Smart City-poster med titlen Velkommen til den smarte danske by, hvoraf de syv kategorier fremgår. 8

9 Velkommen til Den smarte danske by Erhvervs- og vækstpotentiale Tryghed og sundhed Politisk bevidsthed og organisering Borgerinvolvering og medskabelse Digitale og grønne ressourcefællesskaber Tilgængelige og åbne data 9

10 1. TILGÆNGELIGE OG ÅBNE DATA 1.1 STRATEGISK ARBEJDE I KØBENHAVN MED SMART CITY-STRATEGI Udfordringen Som flere eksempler viser, er der et stort innovativt potentiale i Smart City, og af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters statusrapport fra maj 2014 fremgår det ligeledes, at omkring halvdelen af kommunerne allerede arbejder strategisk med Smart City. Spørgsmålet, der melder sig, er imidlertid, hvordan man får en struktur på arbejdet hermed, der med afsæt i kommunens konkrete virkelighed anviser de mest oplagte initiativer? Og hvordan kan Smart City-strategien generere forretningsmæssig værdi? I denne Smart City-case trædes et skridt tilbage for at fokusere på processen, der kan lede frem til en Smart City-strategi. Løsningen Københavns Kommune lancerede i 2013 konceptet Copenhagen Connecting, som er en strategisk satsning på digital infrastruktur, der skal udgøre baggrunden for byens fremadrettede arbejde med Smart City. Kommunen havde en meget struktureret og metodisk tilgang til arbejdet, og fik bl.a. udarbejdet en business case, der viste et årligt samfundsøkonomisk potentiale i milliard-klassen. 1 Ud fra en betragtning om, at den digitale infrastruktur er fremtidens platform for innovation og vækst, CO 2 -reduktion, sundhed, livskvalitet og meget andet, er målet, at den digitale infrastruktur skal dække hele byen på lige fod med anden infrastruktur som veje, fjernvarme og offentlig transport

11 Med udgangspunkt i de eksisterende lygtepæle og lysmaster, som pt. udgør den mest fintmaskede del af Københavns infrastruktur, vil kommunen installere lynhurtigt trådløst internet overalt i byen, som især vil komme kommunens ansatte til gode i deres daglige arbejde. Yderligere vil en række strategisk placerede sensorer opsamle Big Data om byens flow, som gratis stilles til rådighed for forskere og virksomheder, der kan bruge dataene til forretningsudvikling og jobskabelse. Det er dog kun de data, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger, der bliver gjort frit tilgængelige. Den digitale infrastruktur skal også understøtte kommunens interne kommunikation og brugen af båndbreddeintensiv velfærdsteknologi, såsom videotolkning og telemedicin. Dette vil både gavne byens svageste borgere og den økonomiske bundlinje. Smart City-elementer Copenhagen Connecting opsummerer på sin vis kerneelementerne i Smart City-tanken, og kan måske i virkeligheden bedst anskues som en overordnet Smart City-ramme, der baner vejen for en hel underskov af Smart City-tiltag i fremtidens København. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 1.2 OPEN DATA AARHUS Udfordringen Danmark er et af de lande i verden, hvor allermest data og statistik opgøres og lagres på systematisk vis. Dette være sig alt fra data om lokale mountainbikeruter til beskæftigelsesoplysninger på individniveau, og både offentlige og private aktører står for dataindsamlingen. Jævnfør gældende praksis offentliggøres disse data dog sjældent, hvilket især skyldes det forhold, at man ikke er opmærksom på værdien af disse data for offentlighed, erhvervsliv eller andre offentlige myndigheder. En vigtig udfordring for fremtiden er derfor at øge tilgængeligheden og dermed udnyttelsesgraden af disse data, men uden at personfølsomme oplysninger af denne årsag kompromitteres. Løsningen Den 9. april 2013 lancerede Aarhus Kommune Open Data Aarhus (ODAA) i samarbejde med Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Det overordnede formål 11

12 med projektet, som er baseret på websitet er at gøre data frit tilgængelige for udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere m.fl. Disse ofte ubenyttede data er potentielt en guldgrube af viden, som i hænderne på de rette iværksættervirksomheder eller borgere har potentialet til at danne grobund for innovative services/applikationer, der ifølge ODAA-projektet kan gøre livet bedre, sjovere og nemmere for mennesker i Aarhusområdet og i sidste ende også kan skabe vækst og beskæftigelse. Som led i ODAA etableres også Idébanken, hvor man kan præsentere idéer til, hvilke datasæt ODAA skal arbejde på at gøre tilgængelige. Dette er en stor fordel, hvis nogen har en god idé til en applikation eller service, men mangler bestemte data for at virkeliggøre idéen. 2 Smart City-elementer Smart City-tanken understreger vigtigheden af, at gode delingspraksisser etableres på tværs af offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, således at adgangen til eksisterende data åbnes, til gavn for alle. Et andet eksempel på et tilsvarende koncept er Københavns Kommunes Copenhagen Data. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 1.3 FRIE ADRESSEDATA SKAL SKABE KREATIVE OG EFFEKTIVE LØSNINGER Udfordringen Danmark ligger helt i front, når det handler om gode adresser og frie data. På trods af dette er der stadig et uudnyttet potentiale i brugen af data samt betydelige samfundsgevinster at hente, hvis vi forbedrer vores adressedata. Løsningen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter varetager registreringen af hele landets adresser, dette giver et ensartet datasæt, som løbende overvåges og opdateres. Ministeriet har i 2014 lavet en større udvidelse af webtjenesten, der giver fri adgang til Danmarks adresser i digital form. De åbne data er til brug for alle med kreative idéer til, hvordan adressedata kan bru

13 ges i fremtidens digitale tjenester og det er i sidste ende til gavn for borgerne, der får nye, spændende værktøjer i hverdagen. De nye digitale tjenester indeholder både selve adressen og dens geografiske position, så oplysningen kan bruges i en GPS eller på et digitalt kort. De åbne adressedata er en del af det offentlige grunddataprogram hvor regeringen, kommunerne og regionerne stiller en række offentlige data frit til rådighed. Igennem dette håber myndighederne at skabe helt nye måder at bruge offentlige data på. Adresserne bliver ajourført dagligt, hvilket sikrer at adressebaserede løsninger og apps kan holde sig opdaterede med de nyeste informationer. Det er kommunerne, der har myndighed og ansvar for at fastsætte og registrere adresserne i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. BBR er et af grunddataregistrene i Danmark. Vil man have adgang til adresserne, kan det ske via webstedet (AWS er en forkortelse af Adresse Web Services), hvorfra man frit kan tilgå data enten ved at downloade en kopi eller anvende en række online datatjenester. Et eksempel på, hvordan BBR-data kan bringes i spil er et nyt mobilsite udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kaldet BBR-Brand. Mobilsitet giver brandmænd mulighed for undervejs, med et enkelt klik på deres tablets at slå adressen op på det brandsted, som de rykker ud til. I mobilsitet findes fx oplysninger om tagtype, asbestholdige byggematerialer, naturgas og eventuelle olitanke. Disse oplysninger kan hjælpe brandfolkene i deres arbejde med at brandslukke så sikkert og effektivt som muligt. Smart City-elementer De åbne adressedata gør det nemmere og billigere for virksomheder og myndigheder, at udvikle digitale løsninger, hvori der indgår adresser fx korttjenester, selvbetjeningsløsninger og apps til mobiltelefoner. Dermed giver ministeriet en række mindre virksomheder og innovative iværksættere gode muligheder for let at udtænke kreative produkter baseret på adressedata. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 13

14 2. POLITISK BEVIDSTHED OG ORGANISERING 2.1 PROJEKTRÅDET I KØBENHAVN: SMART CITY STARTER MED SMART GOVERNANCE Udfordringen I København er der 7 forvaltninger og 7 borgmestre. Kommunen har oplevet, at det kan skabe udfordringer, når nøgleaktører er spredt over flere forvaltninger, hvis primære fokus helt naturligt er på det specifikke forvaltningsområde. København har sat det mål, at byen skal være verdens første CO 2 -neutrale hovedstad inden 2025, hvorfor der er brug for at nytænke den måde projekter organiseres på tværs af kommunens forvaltninger. Det står klart, at så stor en udfordring kan byen ikke løse alene, og der er derfor behov for at involvere såvel borgere som virksomheder og universiteter i udviklingen af nye løsninger, afprøvning af ny teknologi og ikke mindst i form af ændrede adfærdsmønstre. Løsningen I budget 2014 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at nedsætte et Smart City- Projektråd på tværs af forvaltningerne. Projektrådet skal sikre en dybere forankring af opgaverne på tværs af forvaltningerne samt sikre integration mellem forskellige løsninger, som måske ikke traditionelt ville være tænkt sammen. Projektrådet består af de ansvarlige direktører for de største IT- og teknologiske områder i kommunen: Koncernservice, Teknikog Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med projektrådet får direktørerne sparring og input til, hvordan kommende udbud kan tænkes 14

15 mere intelligent og de får mulighed for at drøfte, hvordan projekter, der ikke umiddelbart har en sammenhæng, kan tænkes sammen alligevel, fordi de fx er afhængige af den samme grundlæggende it-infrastruktur. Senest er projektrådet blevet understøttet af en samlende Smart City-enhed, der skal arbejde tværfagligt med Smart City-løsninger og gerne som triple helix-partnerskaber. Copenhagen Solutions Lab (CSL) skal rådgive forvaltningerne om smarte løsninger samt arbejde med at udvikle idéer og løsninger og efterfølgende få dem ud i driften. CSL skal være et sted, hvor Smart City-Projektrådet, virksomheder og universiteter kan teste ideer af og kommunen vil omvendt invitere virksomhederne og universiteterne med til at løse konkrete udfordringer. Smart City-elementer Det handler om at sammentænke løsninger på tværs i integrerede systemer for at gøre dem mere effektive, billigere og smartere. Når Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at lave Wi-Fi til turister i byen, skal det tænkes sammen med den digitale infrastruktur, som Teknik- og Miljøforvaltningen bruger til at lave ITS-løsninger, affaldsløsninger og skybrudssikring samt koble Sundhedsforvaltningens telemedicinløsninger på samme netværk. Med Smart City- Projektrådet og CSL løftes ambitionerne til også at omfatte et tættere samarbejde med virksomheder, klynger (fx CLEAN), regionen, staten, andre byer og videninstitutioner. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 2.2 KOORDINATION ER KODEORDET I SMART AARHUS TOP-UP ORGANISERING Udfordringen Aarhus Kommune vil gerne gøre fremtidens by til et godt sted at leve for endnu flere mennesker. Det store spørgsmål for kommunen er imidlertid, hvordan det gribes an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere end nogensinde før, og hvor traditionelle systemer ikke længere kan udgøre rammen. Kommunen ser samtidig en tendens til, at borgere og brugere i stigende grad sætter dagsordenen for udviklingen og gerne vil udnytte teknologiens muligheder til at understøtte dette. Desuden har Aarhus Kommune fokus på, at samfundets udfordringer i stigende grad må løses gennem partnerskaber på tværs af sektorer. Dette kræver ny- og reorganisering, og her er Smart Aarhus ét af budene. 15

16 Løsningen Smart Aarhus er en åben klub, hvor alle, der har interesse i at engagere sig, er velkomne. Det betyder eksempelvis, at det ikke er alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, der er repræsenteret i Smart Aarhus. Formandskabet er sammensat af direktører og ledere fra organisationer, der ønsker at bidrage til udviklingen af det digitale Aarhus. Det åbne princip gælder også på projektniveau, hvor parterne bidrager og deltager, hvis det giver mening for dem. Et eksempel på den åbne tilgang er Internet Week Denmark, der i 2014 engagerede en stor partnerskare blandt både virksomheder og organisationer i hele Danmark. Selvom Internet Week Denmark er et Smart Aarhus-projekt, var der væsentlige aktører, der ikke indgår i Smart Aarhus formandskab eller sekretariat. Der sidder ingen politisk valgte medlemmer i Smart Aarhus-formandskabet, hvilket har gjort arbejdet i partnerskabet agilt og mindre sårbart ift. aktuelle politiske dagsordener; tilsvarende har organiseringen været optimal i opstartsårene, hvor partnerskabet skulle modnes. Smart Aarhus er dog politisk forankret i både Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den politiske interesse for Smart Aarhus er markant, idet Smart Aarhus er et højt prioriteret strategisk projekt for flere af de deltagende partnere. En stor del af aktiviteterne i Smart Aarhus koordineres i Smart Aarhus-sekretariatet, der har repræsentanter fra Aarhus Kommune, Alexandra Instituttet, Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Alle repræsentanter har adgang til formandskabets medlemmer, og kan derfor hurtigt og let sikre ledelsesmæssig afklaring ift. nye initiativer. Sekretariatet og formandskabet er samtidigt bindeleddet til det store netværk af Smart City-interessenter, der engagerede sig i Smart Aarhus i visionsåret Det er bl.a. fra netværket, at nye initiativer dukker op, ligesom formandskabet bærer politiske dagsordener ind i partnerskabet. Alle der er med i Smart Aarhus har forpligtet sig til at koordinere de store strategiske/digitale satsninger med de øvrige medlemmer i Smart Aarhus. Smart City-elementer I Smart Aarhus arbejder man på at udvikle og forbedre byen, løse samfundsmæssige udfordringer og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af teknologi og internet. Partnerskabet udfordrer eksisterende systemer og tankemåder. Det bygger på idéen om samarbejde på tværs af sektorer, og har et fælles ønske om at fremtidssikre Aarhus. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 16

17 2.3 NY MÅDE AT TÆNKE OG VÆRE KOMMUNE PÅ I ALBERTSLUND Udfordringen Albertslund Kommune står over for en fornyelse med renovering af almene boliger, fornyelse af tekniske anlæg, herunder udendørsbelysningen, renovering af de offentlige bygninger mv. Med de mange innovationsprocesser og partner- og borgerbaserede projekter omkring byens udvikling, mente man på det politiske niveau ikke, at den traditionelle udvalgsstruktur var tilstrækkelig. Derfor ønskede man at skabe en politisk platform for arbejdet med innovation og partnerskaber, der kunne rumme helhedssynet i den smarte by og dens mange facetter. Løsningen I 2014 fik Albertslund Kommune to politiske innovationsudvalg. De har deltagere fra erhvervsliv og organisationer, ud over de fem folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Udvalgene har fokus på dels Innovation i Byen og Innovation & Velfærd. Begge udvalg har Smart City på dagsordenen ud fra hver sin vinkel. Udvalget for Innovation i Byen varetager innovations- og udviklingsopgaver som led i modernisering af byen, grøn omstilling og det gode liv i Albertslund. Udvalget har derfor blik for innovation i og uden for byen, og bruger byen som laboratorium for udvikling af nye idéer som afsæt for politikudvikling. De første år er der fokus på Smart City, som inkluderer temaerne Nyt lys over Albertslund, Wi-Fi i Midtbyen og Smart Grid. Udvalget for Innovation & Velfærd varetager identifikation af nye velfærdsløsninger. Der er fokus på, at løsningerne er baseret på en Smart City-tankegang, fx intelligent sundhedslys til ældre og smarte løsninger i udviklingen af kommunens nye plejecenter og sundhedshus. En studietur til Barcelona med den nye kommunalbestyrelse i maj 2014, bidrog til et fælles politisk ståsted i arbejdet med Albertslund som smart by. Med åbningen af DOLL Living Lab i Albertslunds erhvervsområde Hersted Industripark i september 2014, har kommunen fået en udstillings-, test- og udviklingsplatform for intelligent belysning og Smart City-løsninger. Det er også et vigtigt led i at gøre den smarte by vedkommende for politikere, borgere og virksomheder. Albertslund vil være kommune på en ny måde, og det skal den administrative netværksstruktur medvirke til ved hjælp af nye samarbejdsformer. Smart City-elementer Albertslund Kommune ser Smart City som en strategisk ramme for en helhedsorienteret udvikling. Med de to nye innovationsudvalg, netværksstrukturen og de mange aktiviteter, der sættes i gang, udfoldes kommunens vision og strategi for den smarte by. Og der er samtidig skabt en styringsstruktur med politisk ejerskab til det innovative arbejde på tværs af områder og aktører, såvel som en administrativ organisation, der giver rum til at løfte blikket og tænke mere helhedsorienteret. 17

18 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 18

19 3. BORGERINVOLVERING OG MEDSKABELSE 3.1 CROWDMAPPING OG GIV ET PRAJ -LØSNINGERNE Udfordringen En vigtig del af en moderne by er tilstedeværelsen og tilgængeligheden af velfungerende byinventar i form af eksempelvis veje, fortove, cykelstier, bænke, fodgængerfelter, trafiklys, skraldespande, lygtepæle, cykelstativer og lignende. Disse vil som følge af dagligt brug og almindelig slid kræve løbende vedligeholdelse. Uanset hvor mange ressourcer en kommune bruger på løbende teknisk opsyn med byens faciliteter og infrastruktur, vil kommunens borgere oftest være de første til at opdage det, når der eksempelvis opstår et hul i cykelstien, males graffiti eller når der mangler lys i gadelygten nede på hjørnet. For borgeren er det aldrig rart at opdage, at byinventaret ikke virker som forventet, men historisk set har det været svært for borgerne at vide, hvem de skulle gå til for at gøre kommunen opmærksom herpå. 19

20 Løsningen Stadig flere kommuner har fået øjnene op for potentialet ved at inddrage borgerne som aktive informanter i gadebilledet ved at tilbyde såkaldte Giv et Praj -tjenester, som borgerne kan tilgå via kommunens hjemmeside eller i flere tilfælde via en app til smartphones. Giv et Praj-app en er inspireret af konceptet crowdmapping ( fælles kortlægning ), hvor initiativ og virkelyst fra frivillige bruges målrettet til at samle og strukturere information. Med Giv et Praj-løsninger kan alle borgere i Danmark sende tips til kommunen om større eller mindre fejl og mangler af teknisk karakter i kommunens regi. Dette omfatter selvsagt også kommunalt ansatte, hvilket giver kommunen mulighed for at drage fordel af medarbejdernes tilstedeværelse i gadebilledet, uanset om de måtte være beskæftiget inden for det relevante område. Mange af de udviklede løsninger understøtter afsendelse af billeder, uddybende tekst og GPS-koordinater, således at kommunen får mulighed for at vurdere omfanget af, og udbedre, netop den fejl, som prajet fra borgeren advarer om. 3 Smart City-elementer Et vigtigt element i Smart City-tankegangen er, at man på et tidligt tidspunkt inddrager borgernes engagement og virkelyst som en ressource og gør det muligt for dem at kanalisere denne på en måde, så engagementet bidrager til at generere nyttige oplysninger og datastrømme. Disse borgergenererede data er i stigende grad en vigtig informationskilde for de danske kommuner, og med app-downloads er Giv et Praj et af de mest anvendte eksempler på, at man kan mobilisere borgerne til at informere kommunen gennem intuitive Smart City-tjenester. Og den grundlæggende idé kan tilpasses et utal af anvendelser. Eksempelvis har Ringkøbing-Skjern Kommune været i dialog med en gruppe ingeniørstuderende, som har udviklet en smartphone-app, der kortlægger den mobile bredbåndsdækning på de steder, hvor telefonens ejermand færdes. Ved at gøre app en tilgængelig for kommunens medarbejdere og borgere kan man potentielt få et meget finmasket overblik over, hvor der kan være huller i kommunens mobile bredbåndsdækning. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Øger borgerinvolveringen

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by

Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag: Beskyttelse af borgeres privatliv i den intelligente by Baggrund Notatet er udformet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER MAJ 2014 SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER Smart City i de danske kommuner status og initiativer er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Analysen og de

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK INDHOLD 1. BAGGRUND 2. AMBITION 3. MÅLGRUPPER 4. OM OS 5. LØSNINGEN 6. PRISER 7. PROCES 8. KONTAKT BAGGRUND Københavns 17 år gamle bycykel skulle udskiftes med udgangen

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

A Festival Celebrating the Internet

A Festival Celebrating the Internet A Festival Celebrating the Internet Internet Week Denmark Danmarks internet-festival i Aarhus Internet Week Denmarks formål er at styrke internetøkonomien i Danmark. Det sker ved at skabe en ramme for

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Beboerdemokrati 2.0. Hele eller dele af beboerdemokrati 2.0. Beboerdemokrati 2.0 bygger på Danmarks mest

Beboerdemokrati 2.0. Hele eller dele af beboerdemokrati 2.0. Beboerdemokrati 2.0 bygger på Danmarks mest Beboerdemokrati 2.0 Sikre demokratiske løsninger Beboerdemokrati 2.0 er en opdatering til det lokale demokrati i danske boligafdelinger. Det er tidssvarende, demokratiske deltagelsessystemer, der imødekommer

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere