FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE

Transkript

1 forside er på side 45 FREMTIDENS BYER ER DIGITALE OG MENNESKELIGE FRA IDÉ TIL HANDLING MED SMART CITY-METODER EKSEMPELSAMLING

2 Fremtidens byer er digitale og menneskelige fra idé til handling med Smart City-metoder Eksempelsamling Eksempelsamlingen er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Katalogets eksempler og de kilder, der henvises til, giver ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdninger. Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, december 2014: Redaktion: Anders Nørskov, Kristoffer Nilaus Olsen, Lukas Beraki, CEDI Fotos: s. 19, 27, 31, 35 og 40 Polfoto.dk, s. 10 Shutterstock.com, s. 14 Internet Week Denmark 2014 (Moment Fotografi). Layout: Imperiet Tryk: GP-Tryk A/S ISBN:

3 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Ministerens forord Indledning Ministeriets fokus og arbejde Smart City før og nu Nationale initiativer med relation til Smart City Smart City-undersøgelsen i kommunerne Om eksempelsamlingen 1. Tilgængelige og åbne data 1.1 Strategisk arbejde sikrer københavn tydelig smart city-position 1.2 Open Data Aarhus 1.3 Frie adressedata skal skabe kreative og effektive løsninger 2. Politisk bevidsthed og organisering 2.1 Projektrådet i København: Smart City STARTER med smart governance 2.2 Koordination er kodeordet i Smart Aarhus top-up organisering 2.3 Ny måde at tænke og være kommune på i Albertslund 3. Borgerinvolvering og medskabelse 3.1 Crowdmapping og Giv et Praj -løsningerne 3.2 Direkte adgang til valgdata 3.3 Crowdsourcing som værktøj til byfornyelse 3.4 Organisér det frivillige arbejde smartere 3.5 Demokrati og beboerfællesskab ved hjælp af Minecraft 4. Trafik og mobilitet 4.1 Bedre udnyttelse af bilparken med offentligt-privat partnerskab 4.2 Helsingør kommune tilbyder smart parkering 4.3 App giver overblikket over det østjyske trafiknet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 5.1 Overskudsvarme udnyttes i offentligt-privat ressourcefællesskab 5.2 Mad, flaskepant og storskrald på en smartere måde 5.3 Smart City som integreret element i moderne byplanlægning 6. Tryghed og sundhed 6.1 Aalborg opprioriterer de ældre med fremtidens plejehjem 6.2 Tryghed via borgerinddragelse 6.3 Horsens på forkant med sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale 7.1 Dataunderstøttet virksomhedsinnovation i Københavns Lufthavn og Aalborg Midtby 7.2 Intelligent lys som fundament i den smarte by

4

5 MINISTERENS FORORD Vi ser i disse år to tendenser, der i udpræget grad påvirker byerne og borgernes liv i dem. Den ene er befolkningsvandringen mod byerne, et globalt fænomen som særligt præger den danske geografi i disse år. Den anden er teknologien og digitaliseringen af vores samfund og hverdagsliv. Fremtidens samfund bliver baseret på data, teknologi og digitale platforme - uanset hvad vi som samfund gør. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forme denne udvikling. Det kan vi. Vi skal som politikere, ledere og borgere beslutte, hvordan den digitale fremtid skal forme vores liv og vores byer. Det digitalt understøttende samfund, eller Smart City som det også hedder, kommer til at præge vores familieliv, hverdagsliv og professionelle liv. Data og teknologi åbner en hel vifte af muligheder, der vil ændre livet i byerne. Derfor er det vigtigt, at vi får en bred debat om, hvordan vi bedst muligt arbejder med teknologi og data i vores byer og særligt, hvilke krav det stiller til den bystrategiske ledelse og politiske retning. Det kræver, at vi som politikere tager lederskabet, men også at vi bruger de nye muligheder, som digitale platforme giver for at inddrage borgerne. Jeg er rigtig glad for, at bl.a. kommunerne arbejder strategisk med de digitale muligheder. Jeg mener, det er vigtigt at se på, hvad der sker, når vores boliger, byer, medborgerskab og liv baseres på teknologi, der hele tiden formår at kombinere data og fysiske strukturer på nye måder. Vi skal sikre, at vores byer bliver digitale og smarte på en måde, så mennesket og ikke teknologien er i centrum. Derudover kan de Smart City-teknologier, vi som samfund udvikler, give eksport og vækstmuligheder. Tænketanken 2025 BYEN anbefalede, at der blev udarbejdet konkrete eksempler på, hvordan Smart City fungerer i kommunerne. Jeg har derfor taget initiativ til at få udarbejdet denne Smart City-eksempelsamling, der kan være med til at konkretisere, hvad Smart City egentlig dækker over samt virke som inspiration og give stof til eftertanke til det fremtidige arbejde. Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 5

6 INDLEDNING Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter følger de nyeste tendenser og viden inden for bypolitik og -udvikling således, at ministeriets lovgivning og initiativer er i takt med udviklingen i samfundet. Ministeriet ønsker at sikre videreformidling af denne viden og, hvor muligt og relevant, at understøtte udvikling af metoder og værktøjer samt facilitere netværk og kontakter mellem forskellige aktører. Ministeriet finder de muligheder, der ligger i Smart City interessante, fordi de kan være relevante som både metode og ramme, for de forandringer data og teknologi vil betyde for vores byer og samfund generelt. Spørgsmålet er, hvordan data og teknologi vil påvirke og udvikle vores byer og liv samt hvilke initiativer, der kan understøtte den udvikling, vi som samfund gerne vil have og som bedst muligt tilgodeser borgerne. Digitale platforme og data indeholder potentialet for en mere optimal udnyttelse af vores ressourcer og udgør fundamentet for ressourcefællesskaber, der betoner dataunderstøttet byinnovation og nye former for ledelse og borgerinvolvering. Dermed har Smart City også at gøre med kulturel forandring, og ændrede tankemåder om det digitalt understøttede samfund. Ministeriets fokus og arbejde Ministeriet ser Smart City som både en ramme, metode og værktøj for digitale og innovative byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum. Smart Cities er byer, der understøtter relationer mellem borgere, myndigheder, videninstitutioner, organisationer og virksomheder, ved at disse - hurtigt og let - kan give, få, dele og påvirke data på en digital platform og dermed udnytte muligheder eller løse problemer til gavn for hele samfundet. Smart City kan medvirke til at håndtere befolkningsforskydningen mellem land og by og understøtte en optimal ressourceudnyttelse samt styrke fællesskabet og borgernes involvering i byernes udvikling. Ministeriet har særligt fokus på det tværgående styrings- og ledelsesmæssige aspekt af Smart City samt på borgervinklen. Når data og IKT bliver en større og vigtigere del af byernes og samfundets udvikling, er det væsentligt, at beslutningstagere bruger data og informationer fra forskellige sektorer og fagligheder til at lede og forny byen. Det fordrer, at der er de rette kompetencer til at forstå og formidle mulighederne i komplekse data. Nye digitale kommunikationskanaler åbner mulighed for, at borgerne kan komme tæt på både beslutningerne og løsningerne samt de data, der ligger til grund herfor. Det er blevet nemmere at finde interessefællesskaber og gå sammen om at løse en udfordring. De data, der ligger til grund for problemer og løsninger, er blevet mere tilgængelige, hvormed borgere og virksomheder har mulighed for at forstå og påvirke dem. Det er også blevet enklere at deltage i byens liv og udvikling, samt mødes om konkrete aktiviteter sociale medier er et godt eksempel herpå. 6

7 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2 år stået for et Smart City-netværk sammen med Aarhus Universitet, hvor en lang række kommuner, videninstitutioner og virksomheder deltager. Netværket tæller i dag ca. 40 personer og mødes 4-5 gange årligt. Smart City har været et tema i ministeriets forsøgsmidler under områdefornyelsen i 2013, og der er aktuelt tre forsøgsprojekter i gang. Ministeriet er desuden ansvarlig for en række registre med landsdækkende ejendoms- og adressedata. Her gøres et stort arbejde for at stille data til rådighed for kommuner, ejendomsmæglere og andre private brugere. Desuden har ministeriet fået udarbejdet analysen Smart City i de danske kommuner status og initiativer, jf. nedenfor. Smart City - et begreb i udvikling Der findes ikke en entydig definition på Smart City. Det er et begreb i stadig udvikling, der ofte tilpasses forskellige dagsordener, organisationer og myndigheder. I begyndelsen blev begrebet kun brugt i en smal og sektororienteret kontekst særligt vedrørende miljø-, energi- og infrastrukturområdet i forhold til, hvordan informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan forbedre byers funktionalitet. Efterfølgende er stort set alle andre velfærdsområder begyndt at arbejde med Smart City, fx inden for erhvervsudvikling, innovation, borgerinddragelse, kultur, sundhed og socialområdet, hvor brugen af data og digitale platforme medvirker til nye smarte løsninger. Med alle sektorområder i spil er det tværgående element i stigende grad centralt i Smart City-metoderne. Det vil sige, hvordan data og digitale løsninger fra forskellige områder og sektorer kan kobles sammen, hvorved der skabes nye løsninger og ny viden. Dermed har Smart City også fået en mere overordnet dimension, der handler om politisk ledelse og administrativ styring. Nationale initiativer med relation til Smart City På det nationale niveau understøttes arbejdet med Smart City gennem en række forskellige, primært sektorbaserede, initiativer, fx energi i Smart Grid strategi (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), digitalisering i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (Digitaliseringsstyrelsen) og data i Grunddataprogrammet (en række ministerier, herunder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Vækstpotentiale er kommet i fokus med blandt andet undersøgelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv (Erhvervsstyrelsen). I anbefalingerne fra Vækstteam for IKT og digital vækst (Januar 2014) nævnes data eksplicit i anbefalingen Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes. 7

8 I Uddannelses- og Forskningsministeriets Inno+ katalog fra efteråret 2013 var Smart City et af forslagene under overskriften Et smart society baseret på udnyttelse af Big Data. Regeringen har foreslået, at initiativet igangsættes som et samfundspartnerskab i Innovationsfonden. Smart City-undersøgelsen i kommunerne CEDI udførte for ministeriet i efteråret 2013 en analyse på baggrund af en survey til kommunaldirektørerne i samtlige af landets 98 kommuner. Der blev i alt modtaget 54 besvarelser. Omkring halvdelen af de kommuner der har svaret, arbejder med aktiviteter de kalder for Smart City, og 80 pct. vil øge denne aktivitet i de kommende to år. Kommunernes planer for nye konkrete digitaliseringsinitiativer peger desuden i retning af et øget fokus på områder, som styrker grundlaget for at have en sammenhængende Smart City-indsats. Arbejdet med Smart City er mest udbredt i de større bykommuner, men begrebet har også fundet anvendelse i land- og yderkommuner. Analysen viser desuden, at kommuner, der arbejder med Smart City, har et større strategisk fokus på at udnytte de digitale muligheder i forhold til byfunktioner. Den administrative forankring af arbejdet med Smart City er ofte knyttet til topledelsen i form af enten kommunaldirektøren eller en forvaltningsdirektør. Om eksempelsamlingen Eksemplerne i denne samling tager udgangspunkt i ministeriets forståelse af Smart City, og inddeles i syv operative kategorier. De syv kategorier er ikke et udtryk for en afgrænsning af Smart City-begrebet, men blot dem, der er lagt vægt på i denne publikation. 1. Tilgængelige og åbne data 2. Politisk bevidsthed og organisering 3. Borgerinvolvering og medskabelse 4. Trafik og mobilitet 5. Digitale og grønne ressourcefællesskaber 6. Tryghed og sundhed 7. Erhvervs- og vækstpotentiale De enkelte cases er opbygget i en tredelt struktur: Først identificeres udfordringen, dernæst præsenteres løsningen, som projektet tilbyder, og afslutningsvis gøres rede for, hvorfor projektet er et godt eksempel på Smart City. For så vidt det har været muligt og relevant, perspektiveres de enkelte cases til lignende danske og udenlandske tiltag. Før præsentationen af de enkelte cases bringes derfor på næste side Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Aarhus Universitets Smart City-poster med titlen Velkommen til den smarte danske by, hvoraf de syv kategorier fremgår. 8

9 Velkommen til Den smarte danske by Erhvervs- og vækstpotentiale Tryghed og sundhed Politisk bevidsthed og organisering Borgerinvolvering og medskabelse Digitale og grønne ressourcefællesskaber Tilgængelige og åbne data 9

10 1. TILGÆNGELIGE OG ÅBNE DATA 1.1 STRATEGISK ARBEJDE I KØBENHAVN MED SMART CITY-STRATEGI Udfordringen Som flere eksempler viser, er der et stort innovativt potentiale i Smart City, og af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters statusrapport fra maj 2014 fremgår det ligeledes, at omkring halvdelen af kommunerne allerede arbejder strategisk med Smart City. Spørgsmålet, der melder sig, er imidlertid, hvordan man får en struktur på arbejdet hermed, der med afsæt i kommunens konkrete virkelighed anviser de mest oplagte initiativer? Og hvordan kan Smart City-strategien generere forretningsmæssig værdi? I denne Smart City-case trædes et skridt tilbage for at fokusere på processen, der kan lede frem til en Smart City-strategi. Løsningen Københavns Kommune lancerede i 2013 konceptet Copenhagen Connecting, som er en strategisk satsning på digital infrastruktur, der skal udgøre baggrunden for byens fremadrettede arbejde med Smart City. Kommunen havde en meget struktureret og metodisk tilgang til arbejdet, og fik bl.a. udarbejdet en business case, der viste et årligt samfundsøkonomisk potentiale i milliard-klassen. 1 Ud fra en betragtning om, at den digitale infrastruktur er fremtidens platform for innovation og vækst, CO 2 -reduktion, sundhed, livskvalitet og meget andet, er målet, at den digitale infrastruktur skal dække hele byen på lige fod med anden infrastruktur som veje, fjernvarme og offentlig transport

11 Med udgangspunkt i de eksisterende lygtepæle og lysmaster, som pt. udgør den mest fintmaskede del af Københavns infrastruktur, vil kommunen installere lynhurtigt trådløst internet overalt i byen, som især vil komme kommunens ansatte til gode i deres daglige arbejde. Yderligere vil en række strategisk placerede sensorer opsamle Big Data om byens flow, som gratis stilles til rådighed for forskere og virksomheder, der kan bruge dataene til forretningsudvikling og jobskabelse. Det er dog kun de data, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger, der bliver gjort frit tilgængelige. Den digitale infrastruktur skal også understøtte kommunens interne kommunikation og brugen af båndbreddeintensiv velfærdsteknologi, såsom videotolkning og telemedicin. Dette vil både gavne byens svageste borgere og den økonomiske bundlinje. Smart City-elementer Copenhagen Connecting opsummerer på sin vis kerneelementerne i Smart City-tanken, og kan måske i virkeligheden bedst anskues som en overordnet Smart City-ramme, der baner vejen for en hel underskov af Smart City-tiltag i fremtidens København. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 1.2 OPEN DATA AARHUS Udfordringen Danmark er et af de lande i verden, hvor allermest data og statistik opgøres og lagres på systematisk vis. Dette være sig alt fra data om lokale mountainbikeruter til beskæftigelsesoplysninger på individniveau, og både offentlige og private aktører står for dataindsamlingen. Jævnfør gældende praksis offentliggøres disse data dog sjældent, hvilket især skyldes det forhold, at man ikke er opmærksom på værdien af disse data for offentlighed, erhvervsliv eller andre offentlige myndigheder. En vigtig udfordring for fremtiden er derfor at øge tilgængeligheden og dermed udnyttelsesgraden af disse data, men uden at personfølsomme oplysninger af denne årsag kompromitteres. Løsningen Den 9. april 2013 lancerede Aarhus Kommune Open Data Aarhus (ODAA) i samarbejde med Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Det overordnede formål 11

12 med projektet, som er baseret på websitet er at gøre data frit tilgængelige for udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere m.fl. Disse ofte ubenyttede data er potentielt en guldgrube af viden, som i hænderne på de rette iværksættervirksomheder eller borgere har potentialet til at danne grobund for innovative services/applikationer, der ifølge ODAA-projektet kan gøre livet bedre, sjovere og nemmere for mennesker i Aarhusområdet og i sidste ende også kan skabe vækst og beskæftigelse. Som led i ODAA etableres også Idébanken, hvor man kan præsentere idéer til, hvilke datasæt ODAA skal arbejde på at gøre tilgængelige. Dette er en stor fordel, hvis nogen har en god idé til en applikation eller service, men mangler bestemte data for at virkeliggøre idéen. 2 Smart City-elementer Smart City-tanken understreger vigtigheden af, at gode delingspraksisser etableres på tværs af offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, således at adgangen til eksisterende data åbnes, til gavn for alle. Et andet eksempel på et tilsvarende koncept er Københavns Kommunes Copenhagen Data. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 1.3 FRIE ADRESSEDATA SKAL SKABE KREATIVE OG EFFEKTIVE LØSNINGER Udfordringen Danmark ligger helt i front, når det handler om gode adresser og frie data. På trods af dette er der stadig et uudnyttet potentiale i brugen af data samt betydelige samfundsgevinster at hente, hvis vi forbedrer vores adressedata. Løsningen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter varetager registreringen af hele landets adresser, dette giver et ensartet datasæt, som løbende overvåges og opdateres. Ministeriet har i 2014 lavet en større udvidelse af webtjenesten, der giver fri adgang til Danmarks adresser i digital form. De åbne data er til brug for alle med kreative idéer til, hvordan adressedata kan bru

13 ges i fremtidens digitale tjenester og det er i sidste ende til gavn for borgerne, der får nye, spændende værktøjer i hverdagen. De nye digitale tjenester indeholder både selve adressen og dens geografiske position, så oplysningen kan bruges i en GPS eller på et digitalt kort. De åbne adressedata er en del af det offentlige grunddataprogram hvor regeringen, kommunerne og regionerne stiller en række offentlige data frit til rådighed. Igennem dette håber myndighederne at skabe helt nye måder at bruge offentlige data på. Adresserne bliver ajourført dagligt, hvilket sikrer at adressebaserede løsninger og apps kan holde sig opdaterede med de nyeste informationer. Det er kommunerne, der har myndighed og ansvar for at fastsætte og registrere adresserne i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. BBR er et af grunddataregistrene i Danmark. Vil man have adgang til adresserne, kan det ske via webstedet (AWS er en forkortelse af Adresse Web Services), hvorfra man frit kan tilgå data enten ved at downloade en kopi eller anvende en række online datatjenester. Et eksempel på, hvordan BBR-data kan bringes i spil er et nyt mobilsite udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kaldet BBR-Brand. Mobilsitet giver brandmænd mulighed for undervejs, med et enkelt klik på deres tablets at slå adressen op på det brandsted, som de rykker ud til. I mobilsitet findes fx oplysninger om tagtype, asbestholdige byggematerialer, naturgas og eventuelle olitanke. Disse oplysninger kan hjælpe brandfolkene i deres arbejde med at brandslukke så sikkert og effektivt som muligt. Smart City-elementer De åbne adressedata gør det nemmere og billigere for virksomheder og myndigheder, at udvikle digitale løsninger, hvori der indgår adresser fx korttjenester, selvbetjeningsløsninger og apps til mobiltelefoner. Dermed giver ministeriet en række mindre virksomheder og innovative iværksættere gode muligheder for let at udtænke kreative produkter baseret på adressedata. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tilgængelige og åbne data Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Løsning med stort potentiale 13

14 2. POLITISK BEVIDSTHED OG ORGANISERING 2.1 PROJEKTRÅDET I KØBENHAVN: SMART CITY STARTER MED SMART GOVERNANCE Udfordringen I København er der 7 forvaltninger og 7 borgmestre. Kommunen har oplevet, at det kan skabe udfordringer, når nøgleaktører er spredt over flere forvaltninger, hvis primære fokus helt naturligt er på det specifikke forvaltningsområde. København har sat det mål, at byen skal være verdens første CO 2 -neutrale hovedstad inden 2025, hvorfor der er brug for at nytænke den måde projekter organiseres på tværs af kommunens forvaltninger. Det står klart, at så stor en udfordring kan byen ikke løse alene, og der er derfor behov for at involvere såvel borgere som virksomheder og universiteter i udviklingen af nye løsninger, afprøvning af ny teknologi og ikke mindst i form af ændrede adfærdsmønstre. Løsningen I budget 2014 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at nedsætte et Smart City- Projektråd på tværs af forvaltningerne. Projektrådet skal sikre en dybere forankring af opgaverne på tværs af forvaltningerne samt sikre integration mellem forskellige løsninger, som måske ikke traditionelt ville være tænkt sammen. Projektrådet består af de ansvarlige direktører for de største IT- og teknologiske områder i kommunen: Koncernservice, Teknikog Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med projektrådet får direktørerne sparring og input til, hvordan kommende udbud kan tænkes 14

15 mere intelligent og de får mulighed for at drøfte, hvordan projekter, der ikke umiddelbart har en sammenhæng, kan tænkes sammen alligevel, fordi de fx er afhængige af den samme grundlæggende it-infrastruktur. Senest er projektrådet blevet understøttet af en samlende Smart City-enhed, der skal arbejde tværfagligt med Smart City-løsninger og gerne som triple helix-partnerskaber. Copenhagen Solutions Lab (CSL) skal rådgive forvaltningerne om smarte løsninger samt arbejde med at udvikle idéer og løsninger og efterfølgende få dem ud i driften. CSL skal være et sted, hvor Smart City-Projektrådet, virksomheder og universiteter kan teste ideer af og kommunen vil omvendt invitere virksomhederne og universiteterne med til at løse konkrete udfordringer. Smart City-elementer Det handler om at sammentænke løsninger på tværs i integrerede systemer for at gøre dem mere effektive, billigere og smartere. Når Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at lave Wi-Fi til turister i byen, skal det tænkes sammen med den digitale infrastruktur, som Teknik- og Miljøforvaltningen bruger til at lave ITS-løsninger, affaldsløsninger og skybrudssikring samt koble Sundhedsforvaltningens telemedicinløsninger på samme netværk. Med Smart City- Projektrådet og CSL løftes ambitionerne til også at omfatte et tættere samarbejde med virksomheder, klynger (fx CLEAN), regionen, staten, andre byer og videninstitutioner. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 2.2 KOORDINATION ER KODEORDET I SMART AARHUS TOP-UP ORGANISERING Udfordringen Aarhus Kommune vil gerne gøre fremtidens by til et godt sted at leve for endnu flere mennesker. Det store spørgsmål for kommunen er imidlertid, hvordan det gribes an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere end nogensinde før, og hvor traditionelle systemer ikke længere kan udgøre rammen. Kommunen ser samtidig en tendens til, at borgere og brugere i stigende grad sætter dagsordenen for udviklingen og gerne vil udnytte teknologiens muligheder til at understøtte dette. Desuden har Aarhus Kommune fokus på, at samfundets udfordringer i stigende grad må løses gennem partnerskaber på tværs af sektorer. Dette kræver ny- og reorganisering, og her er Smart Aarhus ét af budene. 15

16 Løsningen Smart Aarhus er en åben klub, hvor alle, der har interesse i at engagere sig, er velkomne. Det betyder eksempelvis, at det ikke er alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, der er repræsenteret i Smart Aarhus. Formandskabet er sammensat af direktører og ledere fra organisationer, der ønsker at bidrage til udviklingen af det digitale Aarhus. Det åbne princip gælder også på projektniveau, hvor parterne bidrager og deltager, hvis det giver mening for dem. Et eksempel på den åbne tilgang er Internet Week Denmark, der i 2014 engagerede en stor partnerskare blandt både virksomheder og organisationer i hele Danmark. Selvom Internet Week Denmark er et Smart Aarhus-projekt, var der væsentlige aktører, der ikke indgår i Smart Aarhus formandskab eller sekretariat. Der sidder ingen politisk valgte medlemmer i Smart Aarhus-formandskabet, hvilket har gjort arbejdet i partnerskabet agilt og mindre sårbart ift. aktuelle politiske dagsordener; tilsvarende har organiseringen været optimal i opstartsårene, hvor partnerskabet skulle modnes. Smart Aarhus er dog politisk forankret i både Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den politiske interesse for Smart Aarhus er markant, idet Smart Aarhus er et højt prioriteret strategisk projekt for flere af de deltagende partnere. En stor del af aktiviteterne i Smart Aarhus koordineres i Smart Aarhus-sekretariatet, der har repræsentanter fra Aarhus Kommune, Alexandra Instituttet, Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Alle repræsentanter har adgang til formandskabets medlemmer, og kan derfor hurtigt og let sikre ledelsesmæssig afklaring ift. nye initiativer. Sekretariatet og formandskabet er samtidigt bindeleddet til det store netværk af Smart City-interessenter, der engagerede sig i Smart Aarhus i visionsåret Det er bl.a. fra netværket, at nye initiativer dukker op, ligesom formandskabet bærer politiske dagsordener ind i partnerskabet. Alle der er med i Smart Aarhus har forpligtet sig til at koordinere de store strategiske/digitale satsninger med de øvrige medlemmer i Smart Aarhus. Smart City-elementer I Smart Aarhus arbejder man på at udvikle og forbedre byen, løse samfundsmæssige udfordringer og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af teknologi og internet. Partnerskabet udfordrer eksisterende systemer og tankemåder. Det bygger på idéen om samarbejde på tværs af sektorer, og har et fælles ønske om at fremtidssikre Aarhus. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 16

17 2.3 NY MÅDE AT TÆNKE OG VÆRE KOMMUNE PÅ I ALBERTSLUND Udfordringen Albertslund Kommune står over for en fornyelse med renovering af almene boliger, fornyelse af tekniske anlæg, herunder udendørsbelysningen, renovering af de offentlige bygninger mv. Med de mange innovationsprocesser og partner- og borgerbaserede projekter omkring byens udvikling, mente man på det politiske niveau ikke, at den traditionelle udvalgsstruktur var tilstrækkelig. Derfor ønskede man at skabe en politisk platform for arbejdet med innovation og partnerskaber, der kunne rumme helhedssynet i den smarte by og dens mange facetter. Løsningen I 2014 fik Albertslund Kommune to politiske innovationsudvalg. De har deltagere fra erhvervsliv og organisationer, ud over de fem folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Udvalgene har fokus på dels Innovation i Byen og Innovation & Velfærd. Begge udvalg har Smart City på dagsordenen ud fra hver sin vinkel. Udvalget for Innovation i Byen varetager innovations- og udviklingsopgaver som led i modernisering af byen, grøn omstilling og det gode liv i Albertslund. Udvalget har derfor blik for innovation i og uden for byen, og bruger byen som laboratorium for udvikling af nye idéer som afsæt for politikudvikling. De første år er der fokus på Smart City, som inkluderer temaerne Nyt lys over Albertslund, Wi-Fi i Midtbyen og Smart Grid. Udvalget for Innovation & Velfærd varetager identifikation af nye velfærdsløsninger. Der er fokus på, at løsningerne er baseret på en Smart City-tankegang, fx intelligent sundhedslys til ældre og smarte løsninger i udviklingen af kommunens nye plejecenter og sundhedshus. En studietur til Barcelona med den nye kommunalbestyrelse i maj 2014, bidrog til et fælles politisk ståsted i arbejdet med Albertslund som smart by. Med åbningen af DOLL Living Lab i Albertslunds erhvervsområde Hersted Industripark i september 2014, har kommunen fået en udstillings-, test- og udviklingsplatform for intelligent belysning og Smart City-løsninger. Det er også et vigtigt led i at gøre den smarte by vedkommende for politikere, borgere og virksomheder. Albertslund vil være kommune på en ny måde, og det skal den administrative netværksstruktur medvirke til ved hjælp af nye samarbejdsformer. Smart City-elementer Albertslund Kommune ser Smart City som en strategisk ramme for en helhedsorienteret udvikling. Med de to nye innovationsudvalg, netværksstrukturen og de mange aktiviteter, der sættes i gang, udfoldes kommunens vision og strategi for den smarte by. Og der er samtidig skabt en styringsstruktur med politisk ejerskab til det innovative arbejde på tværs af områder og aktører, såvel som en administrativ organisation, der giver rum til at løfte blikket og tænke mere helhedsorienteret. 17

18 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Politisk bevidsthed og organisering Egenskaber: Løsning af tværgående udfordringer Løsning med stort potentiale 18

19 3. BORGERINVOLVERING OG MEDSKABELSE 3.1 CROWDMAPPING OG GIV ET PRAJ -LØSNINGERNE Udfordringen En vigtig del af en moderne by er tilstedeværelsen og tilgængeligheden af velfungerende byinventar i form af eksempelvis veje, fortove, cykelstier, bænke, fodgængerfelter, trafiklys, skraldespande, lygtepæle, cykelstativer og lignende. Disse vil som følge af dagligt brug og almindelig slid kræve løbende vedligeholdelse. Uanset hvor mange ressourcer en kommune bruger på løbende teknisk opsyn med byens faciliteter og infrastruktur, vil kommunens borgere oftest være de første til at opdage det, når der eksempelvis opstår et hul i cykelstien, males graffiti eller når der mangler lys i gadelygten nede på hjørnet. For borgeren er det aldrig rart at opdage, at byinventaret ikke virker som forventet, men historisk set har det været svært for borgerne at vide, hvem de skulle gå til for at gøre kommunen opmærksom herpå. 19

20 Løsningen Stadig flere kommuner har fået øjnene op for potentialet ved at inddrage borgerne som aktive informanter i gadebilledet ved at tilbyde såkaldte Giv et Praj -tjenester, som borgerne kan tilgå via kommunens hjemmeside eller i flere tilfælde via en app til smartphones. Giv et Praj-app en er inspireret af konceptet crowdmapping ( fælles kortlægning ), hvor initiativ og virkelyst fra frivillige bruges målrettet til at samle og strukturere information. Med Giv et Praj-løsninger kan alle borgere i Danmark sende tips til kommunen om større eller mindre fejl og mangler af teknisk karakter i kommunens regi. Dette omfatter selvsagt også kommunalt ansatte, hvilket giver kommunen mulighed for at drage fordel af medarbejdernes tilstedeværelse i gadebilledet, uanset om de måtte være beskæftiget inden for det relevante område. Mange af de udviklede løsninger understøtter afsendelse af billeder, uddybende tekst og GPS-koordinater, således at kommunen får mulighed for at vurdere omfanget af, og udbedre, netop den fejl, som prajet fra borgeren advarer om. 3 Smart City-elementer Et vigtigt element i Smart City-tankegangen er, at man på et tidligt tidspunkt inddrager borgernes engagement og virkelyst som en ressource og gør det muligt for dem at kanalisere denne på en måde, så engagementet bidrager til at generere nyttige oplysninger og datastrømme. Disse borgergenererede data er i stigende grad en vigtig informationskilde for de danske kommuner, og med app-downloads er Giv et Praj et af de mest anvendte eksempler på, at man kan mobilisere borgerne til at informere kommunen gennem intuitive Smart City-tjenester. Og den grundlæggende idé kan tilpasses et utal af anvendelser. Eksempelvis har Ringkøbing-Skjern Kommune været i dialog med en gruppe ingeniørstuderende, som har udviklet en smartphone-app, der kortlægger den mobile bredbåndsdækning på de steder, hvor telefonens ejermand færdes. Ved at gøre app en tilgængelig for kommunens medarbejdere og borgere kan man potentielt få et meget finmasket overblik over, hvor der kan være huller i kommunens mobile bredbåndsdækning. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Øger borgerinvolveringen

21 3.2 DIREKTE ADGANG TIL VALGDATA Udfordringen I ethvert folkestyre er det vigtigt, at borgerne deltager aktivt i demokratiet gennem meningstilkendegivelser såvel som ved afgivelse af deres stemme. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man øger borgernes politiske engagement i et demokrati som det danske, der i forvejen er kendetegnet ved at have en af de højeste grader af valgdeltagelse i verden? Løsningen Ved at give vælgerne adgang til åbne data om eksempelvis valghandlingen, de politiske partier og kandidaters stemmeafgivelse, åbnes der mulighed for, at vælgerne i højere grad kan udvælge de dele af den politiske debat, som de kan identificere sig med og forholde sig til på et oplyst grundlag. Det kan potentielt øge engagementet og gennemsigtigheden i den politiske debat, hvis medier, professionelle og dataentusiaster i stigende grad får adgang til at lave sammenstillinger af politiske data og valgresultater på måder, som engagerer og når ud til flere typer af borgere i kraft af lettere overskuelige grafiske visualiseringer og lignende. Odense Kommune fik i forbindelse med kommunalvalget i 2013 udviklet en webapplikation til deres hjemmeside, hvor kommunens borgere løbende kunne følge de lokale resultater fra stemmeoptællingen, ikke ulig den måde hvorpå mange sportsinteresserede følger resultater om fodboldkampe og lignende. 4 En gruppe dataentusiaster organiseret i foreningen Open Knowledge Denmark fik på baggrund af data fra folkeafstemningen i 2014 om patentdomstolen udarbejdet en grafisk visualisering af stemmeafgivelsen i alle landets valgkredse. Det førte til opdagelsen af en sandsynlig fejl i indrapporteringen af stemmeafgivelser fra en bestemt valgkreds. Det viste sig efterfølgende, at man i den pågældende valgkreds var kommet til at bytte om på antallet af ja- og nej-stemmer i forbindelse med indrapporteringen af stemmer. 5 Smart City-elementer Det er et vigtigt element i Smart City-tankegangen, at man på baggrund af tilgængelige datastrømme kan øge kvaliteten af debatten i formelle og uformelle fora og åbne muligheden for at etablere partnerskaber til fremme af borgernes politiske bevidsthed og transparensen i folkestyret generelt. Såvel Odense Kommunes app som samarbejdet mellem dataentusiaster i Open Knowledge Danmark er gode eksempler på, at selv de mest grundlæggende data 4. foelg%20valgresultatet%20live/vejledning%20til%20app%20medv

22 om stemmeafgivelsen kan føre til nyvundet engagement og erkendelse blandt vælgerne ikke mindst når de gøres tilgængelige og ajourføres med hyppige intervaller. Regeringen har med den nationale handlingsplan for Open Government forpligtet sig til at stille offentlige data til rådighed som råstof for innovation på en lang række områder, hvilket fremadrettet må forventes at føre til et stigende potentiale for denne type af løsninger. 6 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Øger borgerinvolveringen Borgernær løsning 3.3 CROWDSOURCING SOM VÆRKTØJ TIL BYFORNYELSE Udfordringen Mange kommuner råder over områder, som i forhold til kommunens overordnede byudviklingsplaner virker mindre interessante. Ofte vil man imidlertid finde, at man ved at kanalisere de lokale borgeres engagement og idéer ind i en struktureret og intelligent sammenhæng vil kunne få øje på potentialer, som ellers ikke lod sig realisere. Disse overvejelser udmøntes i konceptet crowdsourcing, der går ud på, at problemløsning så at sige outsources fra relevante offentlige myndigheder til lokale borgere, som gladeligt griber muligheden for at få indflydelse på deres lokalområde. To gode eksempler på crowdsourcing er det forsømte kvarter Hofplein i Rotterdam og Hedehusene Bypark, der på trods af en beliggenhed centralt i bymidten blev betragtet som relativt uinteressant og svært tilgængelig for de lokale borgere hos planmyndighederne i Høje-Taastrup Kommune. Løsningen Sommetider udspringer drivkraften bag crowdsourcing lokalt hos de enkelte borgere, der ved hjælp af sociale medier og innovationsplatforme kan organisere og mobilisere tiltag til at revitalisere deres lokalområde. Det skete i den hollandske by Rotterdam i perioden fra , hvor lokale borgere samledes om at foreslå, udforme og finansiere opførelsen af en fodgængerbro, der forbinder det ellers affolkede og forsømte bykvarter Hofplein til den centrale banegård i byen. Det borgerskabte initiativ var afhængigt af mikrofinansiering,

23 som var mulig at finde grundet borgernes oplevede medejerskab. Eksempelvis kunne man bidrage til projektet ved at købe et større element af broen eller blot en lille planke, hvorpå ens navn blev skrevet. 7 Initiativet til crowdsourcing kan også tages af den offentlige myndighed, hvilket var tilfælde for Høje-Taastrup Kommune, som iværksatte en idékonkurrence understøttet af online-innovationsplatformen innosite.dk. Konkurrencen førte til, at kommunen fra borgerne modtog en lang række spændende koncepter for fornyelse af Hedehusene Bypark, hvoraf tre blev udvalgt og særligt præmieret for deres kvaliteter. Den vindende idé stammede fra Danmark, men man skulle ikke længere ned end til tredjepladsen for at finde et bidrag fra udlandet, hvilket i sig selv er interessant. Dernæst udarbejdede et arkitektfirma det endelige koncept til den nye Hedehusene Bypark på baggrund af vinderforslaget. Eksemplet viser, at der kan være meget potentiale at høste for de enkelte planmyndigheder ved at kanalisere lokale borgeres engagement og viden på en struktureret og aggregeret form via en intelligent online-platform. 8 Smart City-elementer Høje-Taastrup Kommune og Rotterdam er blandt de bysamfund, der har draget fordel af Smart City-visionen om at kanalisere borgernes engagement ind i konstruktive bidrag til byplanlægningen via crowdsourcing altså intelligente, digitale platforme, som strukturerer og aggregerer borgernes bidrag. Det må forventes, at mange bysamfund med tilsvarende udfordringer kan nyde godt af at invitere lokale beboere til at engagere sig aktivt i, og tage medejerskab over, udformningen af deres eget nærmiljø. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Øger borgerinvolveringen Borgernær løsning

24 3.4 ORGANISÉR DET FRIVILLIGE ARBEJDE SMARTERE Udfordringen Såvel i en beskæftigelses- som en frivillighedssammenhæng er det en antagelse, at borgerne besidder værdifulde og nyttige kompetencer og ressourcer. Kunsten er at finde den rette sammenhæng, hvor disse kompetencer kan komme til deres ret og anerkendes for at opfylde et konkret behov. Ikke mindst i det frivillige arbejde er det imidlertid langt fra alle behov, der udtrykkes lige tydeligt og konkret, og ofte er det lidt af et detektivarbejde at finde den rette sammenhæng, hvor man som borger kan engagere sig og opleve, at de bidrag, man har at byde ind med, bliver værdsat og for alvor gør en forskel. Tilbage står så spørgsmålet om, hvordan man kan formidle kontakten mellem på den ene side borgere og lokalsamfund med konkrete behov og på den anden side frivillige ildsjæle, der har lyst til at medvirke til at gøre en forskel. Løsningen Ved at oprette sig som bruger på hjemmesiden tagdel.dk kan borgere og organisationer byde ind med såkaldte samfundsmæssige udfordringer og invitere hinanden til at hjælpe med at finde løsninger på disse. Når en bruger ønsker at føre en eller flere løsninger på en stillet udfordring ud i livet, kan vedkommende invitere platformens øvrige brugere til en begivenhed, hvor den nye løsning realiseres. Det er samspillet mellem udfordringsstillerne og udfordringsløserne, der er essensen af platformen, og succeskriteriet er, at udfordreren efterfølgende opstiller rammerne for realiseringen af de foreslåede løsninger. Desuden er det vigtigt, at både borgere, frivillige foreninger, offentlige myndigheder og virksomheder kan deltage. 9 Som eksempel på hvilken type af udfordringer man kan finde og lade sig motivere af på tagdel.dk, er Egedal Kommune et oplagt eksempel. I forbindelse med en satsning på sundhedsområdet stillede kommunen en udfordring, der gik på, hvordan sociale medier bedst kunne bruges til at kommunikere om sundhed. Som resultat heraf endte kommunen med både at få input og idéer fra almindelige borgere og en professionel kommunikationskonsulent. Ud fra en betragtning om, at deres landsby dør ud, hvis ikke tilflyttere engagerer sig i bylivet, tog borgerne i Ryde og de omkringliggende områder Handbjerg og Stendis også affære på tagdel.dk og spurgte: Hvordan får vi taget godt imod tilflyttere til Ryde/Handbjerg/Stendis?. Udfordringen mundede ud i, at en lokal gruppe, som kalder sig Goddawgruppen, sørger for, at alle tilflyttere bliver inviteret til middag og budt velkommen af lokale familier. I juni 2014 var der 7 familier tilmeldt ordningen

25 Smart City-elementer Den digitale onlineplatform tagdel.dk illustrerer, hvordan man som led i Smart City-tankegangen kan gøre brug af crowdsourcing-teknikker til at engagere borgere i et forbedret samspil om lokale udfordringer, som har potentiale til at organisere fælles svar og løsninger på udfordringerne. Det, at forskellige mennesker med forskellige baggrunde kan mødes og drøfte problemer i lokalområdet samt bidrage med initiativer til en løsning, giver gode betingelser for den sociale innovation, som er en af drivkræfterne i Smart City-tankegangen. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Øger borgerinvolveringen Borgernær løsning 3.5 DEMOKRATI OG BEBOERFÆLLESSKAB VED HJÆLP AF MINECRAFT Udfordringen En vigtig opgave for den danske folkeskole er at forberede eleverne til aktivt medborgerskab og deltagelse i det stærke demokratiske foreningsliv, som kendetegner Danmark. Dette gælder ikke mindst beboerdemokrati i boligområder, som langt størstedelen af alle mennesker i nogen udstrækning bliver en del af. Men hvordan kan man undervise elever over hele landet i medborgerskab, beboerdemokrati eller sågar geografi på en vedkommende og spændende måde, der har en varig effekt? Løsningen Undervisningsforløbet Jagten på fællesskabet, som er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med BL - Danmarks Almene Boliger, kobler det populære computerspil Minecraft med undervisning i beboerdemokrati, arkitektur og fællesskab i almene boligområder. Eksempelvis skal elever inde i spillet komme med bud på, hvordan ændringer i de fysiske rammer legepladser, grønne områder mm. kan skabe mere tryghed for beboerne i Lykkeparken, som er en meget udførlig og flot virtuel model over et alment boligbyggeri. 10 I et beslægtet tiltag har Geodatastyrelsen konstrueret en nøjagtig 1:1 kopi af Danmark

26 i Minecraft. Dette tiltag er unikt i en international kontekst, og omtalen af Geodatastyrelsens indsats nåede så langt som til CNN 11. Modellen er frit tilgængelig for alle i Minecraft, men Geodatastyrelsen foreslår specifikt, at den anvendes i folkeskolens undervisning. 12 Fordelen ved at henlægge undervisningsforløb til Minecraft er, at spillet i forvejen nyder enorm popularitet og udbredelse blandt børnene, som typisk er meget dygtige til at begå sig digitalt. Dermed møder man dem i øjenhøjde og på deres egne præmisser, så de har større frihed og overskud til at absorbere forløbets indhold. Smart City-elementer Smart City-tankegangen betoner vigtigheden af, at de nye muligheder inden for digital teknologi anvendes til at styrke den politiske bevidsthed og involvering af borgere. Derudover er det også en grundtanke i Smart City, at offentlige data i videst muligt omfang gøres tilgængelige for befolkningen. I tråd med disse to overvejelser kan de omtalte undervisningsforløb i Minecraft anskues som en inspirerende udmøntning af Smart City-princippet og et klart eksempel til efterlevelse. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Borgerinvolvering og medskabelse Egenskaber: Øger borgerinvolveringen Borgernær løsning

27 4. TRAFIK OG MOBILITET 4.1 BEDRE UDNYTTELSE AF BILPARKEN MED OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB Udfordringen Fra såvel et økonomisk som et miljømæssigt perspektiv giver det god mening at lade flere brugere være fælles om at dele én bil. Hidtil har det imidlertid været en udfordring for delebilsordninger at opnå en mere effektiv udnyttelse af bilerne i dagtimerne på hverdage, hvor mange delebiler står ubenyttede hen, idet en stor del af brugerne er optaget af arbejdsmæssige gøremål. Kan man opnå en højere grad af komplementaritet i brugernes behov for kørsel, kan det bidrage til at forbedre ressourceudnyttelsen. Løsningen Et nyt og banebrydende offentligt-privat partnerskab mellem Thisted Kommune og delebilsforeningen LetsGo nedbryder de traditionelle barrierer mellem firmabiler og privatbiler og giver således mulighed for en mere effektiv, digitalt understøttet udnyttelse af de fælles bilressourcer, som delebilsforeningen råder over. Da mange offentlige myndigheder ligesom Thisted Kommune har deres største kørselsbehov i dagtimerne, har kommunens biler traditionelt stået ubrugte hen i garage eller på parkeringspladser i byrummet i størstedelen af de sene eftermiddags- og aftentimer samt i weekenderne, hvor behovet for delebilerne til privatkørsel traditionelt er størst. For at imødegå dette har Thisted Kommune etableret et samarbejde med delebilstjenesten LetsGo, hvor medarbejdere, borgere og virksomheder i fællesskab deler og bruger el-biler. For Thisted Kommune er fordelen ved samarbejdet endvidere, at kommunen går aktivt ind og bidrager til at skabe kritisk masse i en delebilsord- 27

28 ning, som gør det muligt at etablere tjenesten på et tidligere tidspunkt, end der måske ellers havde været grundlag for. 13 Smart City-elementer Med ressourcefællesskabet som dette delebilssamarbejde opløses skellet mellem firmabil og privatbil, hvormed den samlede udnyttelsesgrad for hver enkelt bil stiger. Dermed frigøres altså fysisk plads i byrummet, samtidig med at miljøbelastningen ved produktion af biler potentielt reduceres, idet myndigheder og privatpersoner deles om den samme bil. Ydermere er samarbejdet mellem Thisted Kommune og LetsGo økonomisk fordelagtigt for de implicerede parter, som hver især kun betaler for delebilen i den periode, de rent faktisk bruger den. Forudsætningen for samarbejdet er, at borgere og myndigheder i Thisted kan trække på og udveksle informationer i realtid om delebilernes tilgængelighed, hvilket finder sted på LetsGo s eksisterende onlineplatform. Ressourcefællesskabet mellem Thisted Kommune og LetsGo om elektriske delebiler er særligt interessant, fordi det potentielt kan bidrage til at give delebilsordningen det afgørende rygstød mod et folkeligt gennembrud i egne, hvor det ellers ikke ville have været økonomisk bæredygtigt. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Trafik og mobilitet Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 4.2 HELSINGØR KOMMUNE TILBYDER SMART PARKERING Udfordringen Gode parkeringsmuligheder er en grundlæggende del af, hvad de fleste borgere vil betragte som et velfungerende bymiljø. I takt med at flere søger til byerne, og at den stigende velstand gør det muligt for flere borgere at køre i egen bil, øges presset på parkeringsfaciliteterne i byernes midte imidlertid, og svaret på dette er ikke altid ligetil. Mange kommuner ønsker ikke, eller har ikke mulighed for at etablere flere parkeringspladser i bymidten. Det åbne spørgsmål er, hvordan en by fortsat kan fremstå som attraktiv i parkeringssammenhænge, hvis det ikke er muligt at etablere flere parkeringspladser?

29 Løsningen Den nordsjællandske handelsby Helsingør har som den første i Danmark udviklet app en Parkering Helsingør, som byens besøgende og fastboende bilister kan anvende til at danne sig et overblik over parkeringssituationen og spotte ubenyttede pladser i nærheden af deres ærinder og gøremål. App en er udviklet specielt til at hjælpe byens bilister med at finde den hurtigste vej til p-pladserne og har dannet grundlag for, at anvendelsesgraden af de eksisterende parkeringspladser i Helsingør kan stige markant, nu hvor bilisterne kan træffe smarte og informerede valg om parkering af bilen frem for at overlade det til vanebeslutninger og rutiner. Parkering Helsingør var en del af en større indsats for at opnå bedre fremkommelighed og parkeringsmuligheder for bilister, og i den forbindelse valgte kommunen også at etablere yderligere parkeringspladser. Ofte kan der gå et stykke tid, før bilisterne opdager de nye muligheder og tilpasser deres parkeringsadfærd derefter, men med den nye app blev disse parkeringspladser hurtigt synlige for bilisterne, hvilket betød, at de blev benyttet flittigt fra dag et. 14 I næste version af applikationen, som forventes klar inden maj 2015, er det planen, at brugerne også kan se, hvilke parkeringspladser der er ledige. Dermed får de anledning til at fravælge bilisme til fordel for kollektiv transport, når parkeringssituationen i Helsingør by er dårlig. Smart City-elementer App en synliggør et vigtigt element i Smart City-tankegangen, fordi den via en digital platform gør aktuelle parkeringsoplysninger, som kommunen allerede ligger inde med, tilgængelige for borgerne på en måde, så byens eksisterende parkeringspladser kan udnyttes langt mere effektivt, end det før var tilfældet. Parkering Helsingør imødekom oven i købet et ønske fra byens detailbranche om at gøre Helsingør lettere at færdes i og dermed mere attraktiv for turister i bil. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Trafik og mobilitet Egenskaber: Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Borgernær løsning

30 4.3 APP GIVER OVERBLIKKET OVER DET ØSTJYSKE TRAFIKNET Udfordringen De jyske landsdele er præget af, at byer og arbejdspladser er fordelt over større afstande end eksempelvis i Hovedstadsområdet. Dette bevirker, at forholdsvis mange mennesker dagligt pendler over store afstande. Det skaber et behov for at kunne planlægge sin egen rute. Dette gøres i dag primært ved brug af GPS, her tages der dog ikke højde for aktuelle trafikstrømme og kødannelser. Bliver man fanget i lange bilkøer, medføre dette unødigt tidspild, forhøjet benzinforbrug og en øget belastning på miljøet Løsningen App en Trafikken Østjylland, som er udviklet af Vejdirektoratet og en række østjyske kommuner, henvender sig særligt til pendlere i det østjyske, der vil undgå køer, og skal give trafikanter information nok til, at de kan træffe et oplyst valg om afrejsetidspunkt og -rute. Det gør app en ved at markere aktuelle rejsetider, røde, gule eller grønne veje og information om den aktuelle trafiksituation på de store veje, herunder aktuelle trafikmeldinger, vejarbejde og særlige vejrforhold. Desuden rummer app en oplysninger om alternative rejsemuligheder, såsom information om uregelmæssigheder fra den regionale bus- og togtrafik. 15 Trafikken Østjylland, der blev lanceret i april 2014, havde ultimo august samme år ca downloads og månedlige besøg. Smart City-elementer Trafikken Østjylland-app en demonstrerer styrken i Smart City-tankegangens idéer om at samle relevante og aktuelle offentlige data i én samlet løsning, som borgerne kan bruge til at informere sig selv før eller under rejsen. I dette tilfælde har et samarbejde mellem Vejdirektoratet og de østjyske kommuner gjort det muligt at skabe en stærk, digital platform, som gør relevante oplysninger tilgængelige for borgerne her og nu. Effekten kan meget vel tænkes at komme til udtryk som en mere bæredygtig trafikadfærd og mindre spildtid forbrugt i bilkøer. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Trafik og mobilitet Egenskaber: Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Borgernær løsning

31 5. DIGITALE OG GRØNNE RESSOURCEFÆLLESSKABER 5.1 OVERSKUDSVARME UDNYTTES I OFFENTLIGT-PRIVAT RESSOURCE- FÆLLESSKAB Udfordringen Det er et vigtigt politisk mål for Danmark, at vi inden år 2050 skal være uafhængige af fossile brændsler, og at al fjernvarme skal være baseret på vedvarende energi inden Målene er mere ambitiøse end noget andet sted i verden, og Danmark er internationalt set et klimaog energipolitisk foregangsland. For at indfri disse ambitioner er det imidlertid nødvendigt, at der tænkes i nye løsninger, hvor de enkelte kommuner er vigtige aktører. Løsningen For at adressere disse udfordringer har kommunerne i Horsens og Hedensted taget sagen i egen hånd med det ambitiøse og omfattende projekt FlexCities, der i samarbejde med en lang række aktører fra forsyningssektoren viser vejen for konvertering fra fossile brændsler til vedvarende energi via et bredt spektrum af teknologier. Et nøglepunkt i projektet er, at overskudsvarme fra byens industrivirksomheder skal erstatte en del af den varme, der hidtil blev produceret på varmeværker. Dette er især smart, fordi industrivirksomhederne betragter fjernkøling som en service, man er villig til at betale for. Forudsætningen for projektet, der i fremtiden skal tilvejebringe økonomiske såvel som miljømæssige gevinster, er en integration af byernes el- og varmenet, som sikres med langsigtede investeringer. Denne integration vil også sikre, at energi produceret fra vedvarende kilder som sol og vind kan fastholdes i længere tid med varmelagre. Der er tale om et meget bredt samarbejde, som udover kommunerne omfatter konkrete industrivirksomheder i relation til 31

32 anvendelse af industriel overskudsvarme, fjernvarmeværker og elselskaber. De sidste brikker omkring finansieringen er dog i skrivende stund endnu ikke faldet på plads, hvorfor projektets interessenter har ansat ekstern bistand til at overbevise bevilgende myndigheder om det store økonomiske og miljømæssige potentiale i FlexCities. 16 Smart City-elementer De kommende intelligente el- og varmenet i Horsens og Hedensted er gode eksempler på, hvordan man med afsæt i Smart City-visionen kan etablere effektive offentligt-private partnerskaber til gensidig fordel. Smart City-begrebet har netop sit udspring i forsyningssektoren, som med Smart Grids var first movers i datadreven integration af infrastruktur. Styringen af FlexCities kompleksitet er da også kun mulig som følge af internettet og den avancerede IT, der er tilgængelig i dag. Og projektet som i 2013 blev præmieret af It-forum som årets bedste Smart City-tiltag viser tydeligt, at der stadig er meget potentiale at høste for kommunerne ved at inkorporere forsyningssektoren i sin Smart City-strategi. 17 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Digitale og grønne ressourcefællesskaber Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 5.2 MAD, FLASKEPANT OG STORSKRALD PÅ EN SMARTERE MÅDE Udfordringen Genbrug og minimering af ressourcespild står højt på samfundets agenda. Både af hensyn til de mennesker, der kunne få glæde af det spildte, men især også for miljøets skyld. Og i den henseende er der tilsyneladende plads til forbedring: Hvert år kasserer danskerne godt en halv million tons spiselig mad, over 10 pct. af alle flasker og dåser med pant smides ud, og meget af det indbo, der hver dag sendes til storskrald, kunne ganske givet finde et andet hjem eksempelvis hos unge studerende, der lige er flyttet hjemmefra. Løsningen Tre nyskabende Smart City-løsninger forsøger at gøre det nemmere og smartere at formidle ting til genbrug, idet de med indbydende og brugervenlige websites formidler kontakten

33 mellem mennesker, der har for meget af noget, og mennesker, som mangler noget. På dinnersurfer.dk, som er et online folkekøkken-koncept, formidles eksempelvis kontakten mellem hjemmekokke, der har mad tilovers, og travle, sultne mennesker, der ikke vil undvære et hjemmelavet måltid mad. Hjemmesiden flaskepant.dk hjælper på lignende vis mennesker, der er på vej til at smide flaskepant ud, og mennesker, som gerne vil tjene lidt ved at sætte dem i kontakt med hinanden, således at flaskepanten ikke går til spilde. Og på hjemmesiden storskrald.dk, som har det erklærede mål at øge den gennemsnitlige levetid på danskernes indbo, kan man annoncere med ting, man ikke har brug for længere, så lænestolen eller legoklodserne kan afsættes til en anden i stedet for at blive smidt ud. Storskrald.dk, som inden længe bliver tilgængelig som mobil-app, samarbejder endvidere med en række danske kommuner, hvis genbrugspladser man henviser til, når et stykke storskrald vurderes kun at være egnet til genbrug som brændsel eller via dets enkelte bestanddele. Smart City-elementer En af grundtankerne bag Smart City-begrebet er, at man forsøger at skabe bæredygtige samfund gennem intelligente ressourcefællesskaber. Dette forudsætter hurtig og let deling af informationer mellem borgere. De tre tiltag dinnersurfer.dk, storskrald.dk og flaskepant.dk er netop eksempler på, hvordan nye digitale platforme muliggør ressourcefællesskaber, hvor økonomisk og miljømæssigt spild minimeres af, og til gavn for, byens egne borgere. De tre applikationer ligger desuden fint i tråd med regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald fra Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Digitale og grønne ressourcefællesskaber Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 5.3 SMART CITY SOM INTEGRERET ELEMENT I MODERNE BYPLANLÆGNING Udfordringen Mange af Danmarks bymiljøer blev grundlagt for adskillige hundrede år siden, og en række forhold herunder ikke mindst hensyn til fredningsbestemmelser og bymiljø kan gøre det udfordrende at realisere det fulde Smart City-potentiale, og især kravet om udrulning af en intelligent, digital infrastruktur. Til gengæld kan kommunerne ved planlægning og udvikling af nye bydele med fordel allerede i første fase sikre, at der her etableres de optimale rammer

34 for smartere og mere bæredygtige boliger og bymiljøer. Dette nødvendige planlægningsarbejde er imidlertid tungt og ressourcekrævende, hvorfor det bliver en udfordring i fremtiden at sikre, at det finder sted i de danske kommuner og den statslige forvaltning. Løsningen Da man i Frederikssund Kommune skulle planlægge opførelsen af en helt ny by, valgte man at tænke flere skridt frem og adressere overvejelser om bæredygtighed på en yderliggående måde. Den kommende by, som har fået navnet Vinge, kommer til at indeholde fleksible energiløsninger, der kan rumme udsving i energiproduktionen fra fx sol, vind eventuelt suppleret med egenproduktion i det omfang, det er muligt. På sigt vil man skabe symbiose mellem overskudsproduktion af fx varme, der i dag går til spilde. Derudover vil Vinge være forbundet af et højteknologisk datanetværk, som skal integrere styringen af bl.a. udendørs lys, parkering og sensorbaseret skybrudssikring med kontrol og overvågning af fysisk infrastruktur som el-nettet. I slutstadiet planlægges byen at danne rammen om menneskers liv 19. Vinge i Frederikssund Kommune er ikke det eneste eksempel på integrering af Smart City-visionen i byplanlægningen. Også den nye bydel Nordhavn i København, som udvikles med udgangspunkt i den gamle Nordre Frihavn, planlægges at rumme integrerede, digitale systemer og være en CO 2 -neutral bydel fra begyndelsen, hvilket skal understøtte Københavns målsætning om CO 2 -neutralitet allerede i Smart City-elementer Når alt kommer til alt, er det grundlæggende mål for Smart City-tanken at danne grundlaget for byer, hvor borgernes livskvalitet forøges gennem målrettet arbejde med social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Og som nærværende katalog viser, ser vi allerede i dag et bredt udvalg af innovative Smart City-tiltag i Danmark og udlandet. Men vil man på længere sigt realisere det fulde potentiale ved Smart City-tankegangen, kræver det, at nye bydele i planlægningsstadiet indrettes med en strategisk prioritering af de tilgængelige teknologiske muligheder, især i relation til energieffektivitet og bæredygtighed. Kommunerne viser med disse konkrete projekter vejen for, hvordan fremtidens byplanlægning med fordel kan indoptage de bærende elementer af Smart City-tankegangen allerede fra begyndelsen. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Digitale og grønne ressourcefællesskaber Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale

35 6. TRYGHED OG SUNDHED 6.1 AALBORG OPPRIORITERER DE ÆLDRE MED FREMTIDENS PLEJEHJEM Udfordringen Som i mange andre danske kommuner står man i Aalborg over for den udvikling, at andelen af ældre plejekrævende borgere vil være stadigt stigende sideløbende med, at andelen af borgere i den erhvervsaktive alder vil være stadigt faldende. Den store udfordring bliver i denne forbindelse at sikre et højt serviceniveau for ældreplejen, uden at udgiftsniveauet samtidig løber løbsk. Udfordringens vigtighed betones yderligere af, at den er et af tre fokusområder for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Løsningen I lyset af dette har Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning igangsat projektet Fremtidens Plejehjem - trivsel og teknologi ud fra et ønske om at kunne tilbyde de bedste forhold for plejekrævende ældre nu og i fremtiden. I Fremtidens Plejehjem, som rent fysisk er beliggende på Carl Klitgaards Vej i Aalborg, er velfærds- og sundhedsteknologi således allestedsnærværende. Helt konkret har man bl.a. installeret et tryghedssystem, som med bevægelsessensorer i gulvet kan registrere, hvis den ældre falder, således at hjælpen kan komme hurtigt frem

36 Et andet tiltag omfatter en type tablets kaldet trivselsskærme, der styrker de ældres tilgang til informationer og eksempelvis gør det muligt for dem at se på billeder, som deres pårørende sender løbende. Sidst men ikke mindst sikrer et intelligent toilet, der skyller og tørrer automatisk, at den mest basale hygiejne kan klares uden hjælp fra plejepersonale. Med sin store popularitet og voksende venteliste er det på længere sigt også intentionen, at Fremtidens Plejehjem skal være et forskningsplejehjem, hvor lagrede data fra de digitale apparater skal understøtte forskning i velfærdsteknologi. 22 Smart City-elementer En vigtig del af Smart City-filosofien er, at social innovation og velfærdsteknologi skal bruges til at forbedre livskvaliteten hos helt almindelige borgere. Ved ikke længere at være afhængige af hjælp til at gå på toilettet genvinder de plejekrævende ældre værdighed. Ved at bevægelsessensorer i gulvet sikrer hurtig hjælp, hvis den ældre falder, opnås større tryghed. Ved at der stilles tablets til rådighed, der løbende opdateres med billeder af pårørende, øges de plejekrævende ældres livskvalitet. Og der er oven i købet god økonomi i det hele. Derfor er disse konkrete tiltag stærke eksempler på den socialt innovative velfærdsteknologi, der er en vigtig del af Smart City-tanken. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tryghed og sundhed Egenskaber: Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Borgernær løsning 6.2 TRYGHED VIA BORGERINDDRAGELSE Udfordringen Det er en vigtig forudsætning for livskvaliteten i en hvilken som helst by, at borgerne føler sig trygge i deres hverdag, og har tillid til, at myndighederne står klar til at handle, når der er akut brug for hjælp. Den digitale tidsalder og især fremkomsten af mobile applikationer åbner en række nye perspektiver for, hvordan offentlige myndigheder kan understøtte trygheden hos den enkelte via digital kommunikation og borgerinddragelse. Der bliver forventet, at myndighederne handler på disse nye perspektiver

37 Løsningen Nordsjællands Politi har oprettet en SMS-tjeneste og app med navnet Tryk Politi, som borgerne i Nordsjælland opfordres til at tilmelde sig. Det fungerer således, at politiet udsender en SMS til borgerne, hvis de har brug for hjælp eksempelvis for at advare mod tricktyve eller efterlyse forsvundne personer. Modtagerne kan herefter kontakte politiet ved at svare på SMS eller via Samtlige 13 kommuner i politikredsen har desuden tilmeldt deres medarbejderes arbejdstelefoner til ordningen, og løsningen har bl.a. hjulpet politiet til at finde forsvundne børn og demente ældre, som var bortgået fra bopælen. Der er også eksempler på, at politiet har kunnet arrestere trick- og indbrudstyve på baggrund af indberetninger via tjenesten. Et andet eksempel på et tryghedsskabende tiltag er den såkaldte 112-app, der automatisk fremsender GPS-koordinaterne ved nødopkald fra borger til alarmcentral, således at myndighederne øjeblikkeligt ved, hvor de skal rykke ud. I skrivende stund konkurrerer 112 app en med 454 andre app s fra hele verden om en global pris i FN-regi. 24 I denne forbindelse er det desuden værd at nævne TrygFondens Hjertestart App, der er en tjeneste til at finde lokaliteten på hjertestartere. Der er p.t. registreret mere end hjertestartere, som kan findes via app en. 25 Smart City-elementer Både Tryk Politi, 112-app og Hjertestart App er glimrende eksempler på tiltag, der lægger sig i forlængelse af crowdsourcing- og borgerinddragelsesaspekterne i Smart City-tanken. Med Tryk Politi formår Nordsjællands Politi at inddrage borgernes eget engagement på en måde, der både skaber værdifulde efterretninger for politiet og tryghed for borgerne. Alarmcentralens 112-app bruger eksisterende og lettilgængelig GPS-teknologi i enkelte mobiltelefoner til at effektivisere lokaliseringen af nødstedte borgere. Og TrygFondens Hjertestart App skaber med sin kortlægning af over hjertestartere øget tryghed hos borgerne. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tryghed og sundhed Egenskaber: Løser et problem eller forbedrer situationen for borgerne Øger borgerinvolveringen Borgernær løsning en-er-nomineret-til-global-pris/

38 6.3 HORSENS PÅ FORKANT MED SUNDHED Udfordringen Der er stadigt stigende samfundsmæssige omkostninger til behandling og pleje af borgere med en kronisk sygdom. Derudover stiger antallet af borgere, som skal leve med en kronisk sygdom. Der er derfor et stort behov for at tænke i nye metoder til at understøtte borgerens kompetencer til mestring af egen sygdom, og i pleje- og behandlingsformer, der kan håndtere den stigende andel af borgere med kroniske sygdomme. For at sikre, at alle borgere i fremtiden kan opnå en effektiv og god behandling, er der således et behov for at finde nye måder at samarbejde på i sundhedsvæsenet. Viden og data går på nuværende tidspunkt tabt i overgangene mellem sektorerne, fordi man ikke arbejder i samme systemer, har samme kultur og er organiseret forskelligt. I sundhedsvæsenet betyder det ressourcespild, mens borgerne oplever en usammenhængende behandling. Løsningen Formålet med projektet Horsens på Forkant med Sundhed er at udvikle og få erfaring med en tværsektoriel telemedicinsk løsning, kaldet sundhedshotspottet, hvor hospital, kommuner og praktiserende læger bedre kan arbejde sammen og optimere fælles ressourcer med henblik på, at borgeren oplever en bedre sammenhæng i behandling og pleje. Det omfatter både udvikling af det organisatoriske samarbejde og teknologi med udgangspunkt i borgerens og de sundhedsfagliges behov for viden, data og kommunikationsudveksling. Endeligt bidrager projektet også til forskning i sundheds- og samfundsøkonomien. Ved at anvende den tværsektorielle telemedicinske løsning forventes en nettobesparelse på 4 mio. kr., når projektet går i drift. Horsens på Forkant med Sundhed er et komplekst innovationsprojekt, og målene kan kun opnås ved at samle forskelligartede kompetencer i udviklingen af en løsning. Derfor er virksomheder inviteret ind i OPI-samarbejdet (offentligt-privat innovationsarbejde). Sundhedshotspottet er et unikt samarbejdsværktøj, som sigter mod at sikre, at sundhedsaktørerne kan samarbejde på tværs både med hinanden, med borgerne og deres pårørende samt relevante virksomheder, som skal være med til at understøtte den telemedicinske behandling. Smart City-elementer Horsens på Forkant med Sundhed er et eksempel på en digital kommunikationsinfrastruktur og -platform, der danner grundlag for innovation i den smarte by. Her er fokus sundhed, men en digitalisering kan medføre forandringsprocesser og bedre services mm. Ligeledes er projektet et eksempel på den demokratisering og nedbrydning af siloer, som det digitale lag kan være med til at fordre, og som kan give mere medbestemmelse hos borgerne, også når de er patienter. 38

39 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Tryghed og sundhed Egenskaber: Løsning med udgangspunkt i borgerens behov, ved behov for pleje og behandling Løsning på tværs af sektorer Løsning som giver mange forskellige applikationer en platform 39

40 7. ERHVERVS- OG VÆKSTPOTENTIALE 7.1 DATAUNDERSTØTTET VIRKSOMHEDSINNOVATION I KØBENHAVNS LUFTHAVN OG AALBORG MIDTBY Udfordringen Der er i dag mere end nogensinde mulighed for, at danske virksomheder kan lagre og anvende lettilgængelige data om kunders adfærd. Dette fører naturligt til spørgsmålet om, hvorvidt man ved at udnytte sådanne data kan organisere arbejdsgangene mere effektivt til gavn for højere konkurrencedygtighed og/eller serviceniveau. I denne case ses nærmere på to tilfælde, hvor virksomheder i Danmark har søgt at opnå effektiviseringsgevinster ved netop at lagre og anvende tilgængelig data på en smart måde. Løsningen I et forsøg på at hæve serviceniveau og konkurrenceevne har Københavns Lufthavn udviklet en smartphone-app, som tilbyder passagererne relevante oplysninger om bl.a. forventet transporttid til gate og flyets boarding-status. Tilbuddet er blevet modtaget godt af de rejsende og har samtidig gjort det muligt for lufthavnen løbende at observere belægningsgraden samt kortlægge passagernes trafikmønstre rundt i bygningerne. Det skyldes, at passagererne ofte benytter sig af lufthavnens Wi-Fi-net, som stilles til rådighed via 800 access-points fordelt ud over hele lufthavnens bygningsareal. Kortlægningen behandler de enkelte enheder ganske anonymt, og løsningen informerer kun om antallet af passagerer på 40

41 et givent sted i lufthavnen. Resultatet er, at lufthavnen med afsæt i de informationer, som genereres løbende af det intelligente trådløse netværk, har mulighed for at fordele medarbejdere og ressourcer optimalt i de kvadratmeter store terminaler og opdage, om bestemt områder giver anledning til flaskehalse, har behov for rengøring eller måske skal indrettes anderledes. Således mindskes risikoen for kødannelse og flaskehalse, og et højere serviceniveau kan leveres til samme eller lavere udgiftsniveau. 26 I stil med Københavns Lufthavn ønskede Aalborgs lokale handelsstandsforening, Aalborg Cityforening, et bedre kendskab til aalborgensernes bevægelses- og indkøbsmønstre omkring byens gågade. Særligt interessant for foreningen var, hvor de lokale handler mest, og om det årlige julemarked tiltrak kunder, som ellers ikke plejede at frekventere byens handelsstrøg. Til brug herfor indgik de i et samarbejde med den lokale virksomhed BLIP Systems, der opstillede en række diskrete bluetooth-sensorer integreret i gadebilledet langs Aalborgs to primære indkøbsgader, som via folks mobiltelefoner registrerede deres bevægelsesmønstre. Dette gav Cityforeningen i Aalborg et unikt indblik i, hvor folk begynder deres shoppingtur, hvor længe de opholder sig forskellige steder, og ikke mindst hvordan antallet af handlende påvirkes af særlige begivenheder i Aalborg by. 27 Smart City-elementer Udnyttelse af tilgængelige data i kommerciel sammenhæng er en kernepointe i Smart Citytankegangen. Og samarbejdet mellem Aalborg Cityforening og BLIP Systems om sensorbaseret bluetooth-teknologi er et godt eksempel på, at Smart City-tanken om virksomhedsinnovation vha. dataudnyttelse også har perspektiver for mindre detailvirksomheder. Butikkerne i Aalborg fik lejlighed til at styrke deres forretninger ved at udvikle mere attraktive begivenheder, som kan øge antallet af handlende kunder. Dette gavner byen økonomisk og på længere sigt kulturelt, da et blomstrende handelsliv tiltrækker turister såvel som tilflyttere, der bor og arbejder i byen. Det forbedrede serviceniveau, som Københavns Lufthavn kan tilbyde ved hjælp af de indsamlede data, vil i sagens natur have en afsmittende effekt på København og Danmark som helhed i kraft af lufthavnens centrale rolle som brohoved for international trafik ind og ud af landet. En ny rapport fra Copenhagen Capacity har netop peget på behovet for at være opmærksom på mulighederne for at høste afledte samfundsøkonomiske effekter ved implementering af Smart City-løsninger, og eksemplet fra Københavns Lufthavn kan medvirke til at anskueliggøre potentialet i sådanne afledte effekter rapport_indhold_final_low.ashx 41

42 Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Erhvervs- og vækstpotentiale Egenskaber: Løsning af tværgående udfordring Løsning med stort potentiale 7.2 INTELLIGENT LYS SOM FUNDAMENT I DEN SMARTE BY Udfordringen DOLL er en ny platform for udvikling af fremtidens belysning. Regeringen har et mål om, at Danmark skal være selvforsynende med bæredygtig energi i år I gennemsnit anvendes omkring 20 pct. af al elektricitet til belysning. I byområder kan tallet nærme sig 50 pct., og i visse bygningsformer, kontorer og institutioner kan tallet være endnu højere. Der er dermed et potentiale i at tænke i intelligent belysning. Løsningen Belysning er inde i et globalt teknologiskift, hvor sparepærer, glødepærer og kviksølvslamper erstattes af LED (Light-Emitting Diode). Der er politiske krav om at reducere energiforbrug og CO 2 -udslip, som driver omstillingen teknologien gør det muligt at spare op til 90 pct. på elforbruget. Det anslås, at der er cirka 1,2 1,5 mio. udendørs lyspunkter i Danmark. Ved et skift af lyskilden til LED kan man opnå besparelser på pct. af elforbruget. Ved yderligere at gøre lyset intelligent og dynamisk, styret af sensorer, som måler på bevægelse og naturligt lys, kan besparelsen udgøre op til 90 pct. af et traditionelt anlæg. Intelligent lys er et område, der er stor interesse for blandt kommunerne. I markedsundersøgelsen Discover Danish Photonics (2014) fremgår det, at ¾ af de kommuner, der deltog i undersøgelsen, har igangsat udskiftning af belysningen, og at 90 pct. ønsker intelligent styring. Det sociale aspekt af intelligent belysning og også centralt - mentale tilstande er bl.a. lysbetingede, og de nye LED-teknologier gør det muligt at installere og dosere belysning, som svarer til borgerens behov: øjets tilstand, mangel på dagslys (mobilitet og tryghed), vinterdepressioner med mere. En betingelse er, at lyset gøres smart, bliver sensorstyret og forsynes med intelligens og kommunikation. I DOLL skal kommuner, regioner og private virksomheder samarbejde med forskere om at udvikle nye og bedre belysningsløsninger. LED-belysning er en lovende teknologi, som kan give det danske samfund store energibesparelser, men det er vigtigt, at overgangen fra traditionelle lyskilder til mere energirigtige teknologier har fokus på lyskvalitet, brugerværdi 42

43 og energibesparelser. DOLL s tre lyslaboratorier, Quality Lab, Virtual Lab og Living Lab skal være med til at skabe en fremtidssikret overgang til nye belysningstyper. Smart City-elementer DOLL er nationalt Green Lab for belysning og fotonik. I Hersted Industripark i Albertslund har man anlagt 9,3 km med nye master og armaturer. Alle har IP-adresse, og der er etableret omfattende Wi-Fi og fibernet, som sammen med belysningsanlægget har forvandlet industriparkens m2 til et Smart City-laboratorium. I DOLL Visitor Center og Kontrolrum er der undervisning og demonstration af smart belysning og styringsteknologier, hvor kommunernes tekniske afdelinger og de politiske beslutningstagere får støtte til at accelerere udskiftning af belysning samt indførelsen af Smart City-teknologi. Særlige kendetegn ved Smart City-løsningen Kategori: Erhvervs- og vækstpotentiale Egenskaber: Løsning med stort potentiale Sikrer fokus på nye teknologer og innovation som del af løsningerne 43

44 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: