Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose

Transkript

1 Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Overvågning for 2009 Billede af Terneø den 17. april 2009 Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 1. udgave. 23.Oktober 2009 Tekst: Knud Mose Poulsen KS: Martin Hesselsøe

2 INDHOLD: 1. KONKLUSION INDLEDNING RESUMÉ AF FYSISKE PÅVIRKNINGER RESUMÉ AF BIOLOGISKE OBSERVATIONER RESUMÉ AF OBSERVATIONER I OMRÅDER MED RYDDET RØRSKOV OVERSLAG PÅ OPBYGNING AF FUGLEØER FORSLAG TIL NEDSKÆRING AF RØRSKOV I MINIMUM OVERVÅGNINGSPROGRAM FOR REFERENCER...6 BILAG 1. BESIGTIGELSE DEN 27. MARTS BILAG 2. BESIGTIGELSE DEN 17. APRIL BILAG 3. BESIGTIGELSE DEN 19. OKTOBER AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

3 1. Konklusion Seks fugleøer i Utterslev Mose er under kraftig nedbrydning og errosion. Øerne er vigtige ynglesteder for mange fuglearter (fx hættemåger), og omfattet mosens fredningsbestemmelser. På øerne kan fuglene undgå forstyrrelser af mennesker og de fleste rovdyr. Nedbrydningen af øerne skyldes flere fysiske og biologiske faktorer, som er accelereret voldsomt de seneste årtier. Københavns Kommune er på grund af fredningen forpligtiget til at sikre fuglelivets ynglemuligheder på øerne. I december 2008 er der etableret 6 forsøgsparceller ved Terneø med det formål, at vurdere hvilken konstruktion og hvilke materialer der er egnet til at reetablere fugleøerne i Utterslev Mose. Yderligere er der gennemført nedskæring af ca m 2 rørskov på Rundø og Nordø med det formål, at fastholde hættemågerne i området indtil fugleøerne er retableret. Fra marts til oktober 2009 er der gennemført et minimumsprogram for overvågning af den fysiske tilstand af parcellerne på Terneø samt ynglesuccesen af hættemåger på Terneø og i områderne med nedskåret rørskov på Rundø og Nordø. Alle forsøgsparceller er anlagt med forskellige overflader. De mest attraktive overflader for hættemågernes redebyggeri i 2009 var overflader med baller af frøgræs og overflader med topdressing iblandet græsfrø eller overflader med rullegræs. Dette er udelukkende baseret på iagttagelser i april, da overvågningsprogrammet derefter blev kraftigt ekstensiveret. Der er en række ulemper forbundet med at anvende topdressing og udså græs. Alt andet lige giver det flere omkostninger til anlæg. Derudover medfører dette introduktion af en fremmed frøpulje til mosen, som man normalt gerne vil undgå. Ved besigtigelsen i oktober 2009 knapt et år efter anlæg, var parcellerne med flis uden græs meget udjævnet. Det vurderes derfor at bøgeflisens overflade efter ca en ynglesæson vil være ligeså egnet som de øvrige overflader som redeplads for hættemågerne. Dette forhold kan undersøges ved overvågning af hættemågereder på Terneø i På den aktuelle baggrund anbefales det at anvende bøgeflis som bagfyld, uden topdressing og græs. Dette vil reducerer omkostningerne mest muligt, og samtidigt skabe et redeunderlag som efter alt sandsynlighed er acceptabelt for mågerne. Hvis undersøgelser i 2010 viser at underlaget af bøgeflis ikke er tilfredstillende, så må man overveje efterfølgende at udlægge topdressing og græsfrø. Faskinerne som afgrænser parcellerne mod vandet står upåvirket af islag, nedbør vandstandsvariationer, bølger mv. I forhold til hættemågernes yngelaktivitet har parcellerne været en stor succes. Rederne på Terneø har haft betydeligt flere æg/unger i rederne end på de øvrige fugleøer. Korrigeres der for dette, så er antallet af unger på vingerne fra Terneø uforandret de seneste 10 år mod en reduktion svarende til en halvering i middel på de øvrige fugleøer. På baggrund af erfaringerne med forsøgsparcellerne og ved anvendelse af bøgeflis som bagfyld, er det vurderet, at opbygning af Gåseø (ca. 320 m 2 ) til den oprindelige størrelse vil koste 0,5 til 0,6 mio. kr. Der er observeret en stor effekt af nedskæring af rørskov på Rundø og især Nordø. Således kan det konstateres, at hættemågerne nu er genindvandret som ynglefugle hertil efter årtiers fravær, om end antallet af ynglepar og af æg/unger pr. rede endnu er lavt. Også forekomsten af den beskyttelseskrævende vibe er værd at bemærke. Dette vidner om den positive effekt af den iværksatte nedskæring i efteråret Det anbefales, at der sker en nedskæring af ca m 2 rørskov i de samme områder som tidligere, men kun i et bælte (10-20 m) langs med vandlinien Dette forventes at koste ca kr. Det anbefales, at der gennemføres et minimumsprogram for overvågning af forsøgsparcellerne og områder med nedskåret rørskov i Et program der svarer til programmet for

4 2. Indledning Formålet med denne rapport er at konkludere på det samlede overvågningsprogram for den fysiske og biologiske tilstand af forsøgsparceller til retablering af fugleøer i Utterslev Mose. Derudover resumeres de biologiske observationer og tilstand af områder med nedskåret rørskov. Yderligere gives der anbefalinger på det videre forløb. Seks forsøgsparceller langs den sydvestlige, vestlige og nordvestlige periferi af Terneø blev etableret i december 2008 og rapporteret i Ref. 1. Der er gennemført et antal besigtigelser i Notaterne fra disse besigtigelser er vedlagt som bilag. Bemærk venligst at bestigelsesnotaterne skal opfattes som kladder, da der ikke er prioriteret ressourcer til en gennemarbejdet rapport. Følgende besigtigelser er gennemført i 2009: 1. Parcellerne blev besigtiget den 27. marts 2009 og rapporteret i Bilag 1. Ved besigtigelsen blev der konstateret udvaskning gennem faskinen af bøgeflisen. Den 3. april 2009 blev udvaskningen af bøgeflisen stabiliseret ved udlægning af 25 baller af frøgræs langs indersiden af periferien af faskinen på parcel 2, 3, 4 og Den 17. april 2009 blev Utterslev Mose besigtiget for at vurdere de fysiske og biologiske forhold af forsøgsparcellerne på Terneø, jf. rapporteringen i Bilag 2. Tilsvarende blev mosen besigtiget den 19. oktober 2009 og dette er rapporteret i Bilag Yderligere er der gennemført en optælling af ynglende hættemåger i Utterslev Mose i 2009, se Ref. 2. Optællingen af hættemågerne inkluderer Terneø samt en række andre øer, hvor der tidligere er gennemført tilsvarende optællinger. I det følgende henvises til notaterne i Bilag 1, 2 og Resumé af fysiske påvirkninger I perioden fra december 2008 til slutningen af marts 2009 skete der en udvaskning af den mindre fraktion af bøgeflisen gennem faskinen opbygget af præfabrikeret lærkeflet. Den 3. april 2009 blev udvaskningen stoppet ved udlægning af baller af frøgræs svarende til opbygningen af parcel 1 og 6. Generelt er samtlige baller påvirket af råd og det konkluderes derfor at de ikke er egnet til bagfyld i opbygning af fugleøer. Der er sket sætninger i samtlige parceller, men mindst hvor der er sået græs eller udlagt rullegræs. På parcel 1 og 6, med baller af frøgræs, er sætningen så kraftig, at der ved en vandstand på 5 cm over normalen (observeret 12 cm over normalen den 14. maj 2009) så vil parcellerne stå under vand. Sætningen af de øvrige parceller er formentligt stabiliseret i løbet af sommeren og med en overflade i 13 til 20 cm over normal vandstand i mosen. Overfladen er fast og hård for parcel 2, 3, 4 og 5. For parcel 1 med græsfrø i topdressingen, parcel 4 med rullegræs og parcel 5 med græsfrø i topdressingen, er græsset tæt og saftig og afgnavet i ca. 5 cm højde formentligt af de mange gæs i mosen. Faskinen, som afgrænser parcellerne mod det åbne vand står i det store hele, som da faskinen blev bygget i december Et par steder er der anvendt ikke galvaniseret ståltråd til at binde elementer af præfabrikeret sektioner af faskiner sammen. Disse tråde vil formentligt knække indenfor kort tid på grund af rust. Det forventes dog ikke at ændre det generelle billede af, at faskinen er stabil. 4

5 4. Resumé af biologiske observationer Der er gennemført biologiske observationer den 27. marts og 17. april Derudover er der gennemført en optælling af ynglende hættemåger i Utterslev Mose, jf. Ref. 2. Tabel 1 Optælling af hættemågereder på Terneø i Utterslev Mose, jf. Ref Der blev registreret i alt 1338 reder i hele mosen, og antallet af æg/unger pr. rede varierede fra gennemsnitligt 1,00 på Rundø til 2,63 på Terneø. Korrigeres der for antallet af æg/unger i rederne på Terneø kan det konkluderes, at der er en meget positiv effekt af forsøgsparcellerne, da det samlede antal hættemågereder i hele mosen er næsten halveret i forhold til den seneste optælling i 2000, hvor antallet i øvrigt var faldet væsentligt siden optællingen i Desuden er der ligesom i 2000 endnu en gang sket store omfordelinger af fuglene mellem øerne. De vigtigste yngleøer er nu Vestø, Terneø, Svaleø og Østø, i nævnte rækkefølge. 5. Resumé af observationer i områder med ryddet rørskov Der er observeret en stor effekt af nedskæring af rørskov på partier af Rundø og især Nordø. Således kan det konstateres, at hættemågerne nu er genindvandret som ynglefugle hertil efter årtiers fravær, om end antallet af ynglepar og af æg/unger pr. rede endnu er lavt. Også yngleforekomsten på disse øer af en beskyttelseskrævende art som vibe er værd at bemærke og vidner om den positive effekt af den iværksatte nedskæring af rørskov i efteråret Overslag på opbygning af fugleøer Med baggrund i priser for forsøgsparcellerne som blev bygget i 2008, samt skønnet areal og vanddybde ved Gåseø, så vurderes det at Gåseø (oprindeligt ca. 320 m 2 ) kan genetableres til sin oprindelige størrelse for anlægsomkostninger på 0,5 til 0,6 mio. kr. Denne vurdering er baseret på en opbygning med faskiner af lærkeflet, pæle af robinietræ og bøgeflis som bagfyld. Overslaget omfatter ikke omkostninger til tilsyn, udarbejdelse af udbudsmateriale, indhentelse af tilbud mm. Det er væsentligt at man ved opbygning af nye øer nøje inddrager erfaringerne fra forsøgsparcellerne på Terneø. Således vil det være nødvendigt at overveje ved projekteringen, hvordan man kan undgå den errosion af flis, som blev observeret på Terneø mellem december 2008 og marts Dette kan sandsynligvis forhindres ved at anvende geotekstil mellem faskinen og bagfyldsmaterialet. 7. Forslag til nedskæring af rørskov i I efteråret 2008 blev i alt ca m 2 rørskov nedskåret på Rundø og Nordø. Det kan konstateres at denne rydning har haft en stor effekt på mågernes ynglemuligheder i Yderligere kan det konstateres at genvæksten af tagrør er så kraftig, at de arealer der blev rydet i 5

6 2008 ikke kan anvendes som yngelsteder for mågerne i 2010 uden fornyet rydning i inden næste ynglesæson. Hættemågernes foretrukne yngleområder er i et bælte langs vandlinien i de nedskårne områder. Derfor anbefales det, at der inden foråret 2010 nedskæres et bælte af rørskov på ca. 10 til 20 m langs vandlinien i de oprindeligt nedskårne områder. Det samlede areal er skønnet til 4000 m 2 ligeligt fordelt på de to øer. Antages samme pris pr m 2 og mobilisering mv. som for nedskæringen i 2008, så vurderes det, at nedskæringen kan gennemføres for ca kr. 8. Minimum overvågningsprogram for 2010 Det anbefales, at der gennemføres et overvågningsprogram for 2010 svarende til overvågningsprogrammet for Programmet bør omfatte besigtigelse af biologiske og fysiske forhold inden fuglenes ynglesæson, biologisk besigtigelse midt i ynglesæsonen, fysisk besigtigelse hvis der opstår kraftige meteorologiske påvirkninger, som kraftig snelag, kraftig is på vandet, stormvejr, store variationer i vandstand eller skybrud. I oktober måned 2010 gennemføres en fælles besigtigelse med Københavns Kommune og Amphi Consult, og der udarbejdes et kort notat for det samlede overvågningsprogram samt anbefalinger for det videre arbejde. Hvis kommunen finder det muligt at reetablere Gåseø (se pkt 6), så bør denne også indgå i overvågningen i Referencer 1. Retablering af fugleøer i Utterslev Mose, Opbygning af forsøgsparceller og Nedskæring af rørskov udført i december 2009, Amphi Consult, 18. feb Optælling af ynglende hættemåger i Utterslev Mose 2009, Amphi Consult, 2. udgave 24. sep

7 Bilag 1. Besigtigelse den 27. marts 2009 NOTAT Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Besigtigelse 27/3 Deltagere Knud Poulsen, civil. ing., Amphi Consult. Vurdering af fysiske forhold Thomas Vikstrøm, biolog, Amphi Consult. Vurdering af de biologiske forhold Bent Madsen, bådfører, Københavns Kommune Fysiske påvirkninger Målte parametre Den 27. marts 2009, fra kl. 10 til 12, blev Utterslev Mose besigtiget for at vurdere de fysiske påvirkninger, som måtte være sket siden den 12. december 2008, hvor forsøgsparcellerne blev overdraget fra HedeDanmark til Københavns Kommune. De målte fysiske parametre er vist i figur 1 og beskrevet nedenfor. Figur 1. Skitse af faskine og bagfyld og angivelse af målte parametre Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

8 Parametre: A: Højde af målepæl over vandstanden B: Afstand mellem top af målepæl og top på overflade af bagfyld C: A B er højden over vandstanden på overflade af bagfyld. Målt minimum 1 m fra kant af faskine D: Maksimal udstrækning af udvaskning af bagfyld d: Mindste udstrækning af udvaskning af bagfyld H: Maksimal vanddybde ved udvaskningen h: Vandstand i forhold til + 16,90 m målt den 12. dec. 2008, hvor anlægget står færdigt I tabel 1 er angivet hvorledes forsøgsparcellerne er opbygget. Tabel 1. Forsøgsparceller ved Terneø i Utterslev Mose Parcel Bagfyld Dæklag Erosionsbeskyttelse 1 Baller af frøgræs Topdressing med græsfrø anvendes til udjævning mellem baller Med og uden 2 Grov og frisk træflis af bøg Intet Med og uden 3 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm grov barkflis Med og uden 4 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm topdressing med rullegræs Med og uden 5 Grov og frisk træflis af bøg Erosionsnet af kokos (10x10 cm) over træflis plus 20 cm topdressing med græsfrø Med og uden 6 Baller af frøgræs Intet Med og uden De målte parametre vurderes i forhold til de samme parametre på tidspunktet for færdiggørelsen af parcellerne den 12. december Tabel 2. Målte parametre den 12. december 2008, i cm Forsøgsparcel A 19,5 21,5 12, B 9,5 0 +4, ,5 C 10 21, ,5 D d H h Meteorologiske forhold Vejret den 27. marts 2009 i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 12: Temperatur: 6 til 8 C o Vind: Ca. 5-7 m/s fra sydvest Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

9 Nedbør: Enkelte regn og haglbyger Skydække: Vekslende skydække med lidt sol ind imellem Sigt: >30 km Fysiske vurderinger De målte parametre den 27. marts 2009 er givet i tabel 3. Højden C er korrigeret for forskellen i vandstanden aflæst på vandstandsbrættet den 12. december 2008 og 27. marts Tabel 3. Målte parametre den 27. marts 2009, i cm Forsøgsparcel A B C/ C korrigeret for vandstand 12/10 22/20 17/15 22/20 15/13 10/8 D d H h - 2 do do do do do Der er sket en udvaskning af den fine fraktion af bøgeflisen i parcel 1, 3, 4 og 5 og dermed nedbrydning af det overliggende dæklag. Erosionsbeskyttelsen har virket, men ikke tilstrækkeligt, da udvaskningen i naboområdet underminerer bøgeflisen under erosionsbeskyttelsen, se billede 1. Vinteren siden 12. december 2008 har været præget af nattefrost frem til slutningen af februar. Det har medført is på vandet i mosen siden Julen til slutningen af februar. Dette betyder, at bølger ikke har været i stand til at udvaske flisen i bagfylden i denne periode. Der har været 3 korte perioder i marts måned med vinde på 10 til 15 m/s (med vindstød på over 20 m/s) fra vestlige og nordlige retninger og det forventes, at udvaskningen er sket i disse perioder. Der indstiller sig formentligt en balance i udvaskningen, når der er tilstrækkeligt med store flisstykker tilbage som bagfyld i området for udvaskningen. Der har ikke indtil den 27. marts 2009 på noget tidspunkt været hændelser med kraftig nedbør, hverken som sne eller regn, og det skønnes ikke, at der har været perioder med særlig høj eller lav vandstand ved forsøgsparcellerne siden etableringen. Generelt er der sket en sætning af bagfylden på 1 til 2 cm bortset fra parcel 5 med en sætning på 5 cm. Den større sætning skyldes formentligt en sætning både i det 20 cm tykke lag topdressing samt i bøgeflisen. Parcel 1 og 5 har topdressing med græsfrø. Ingen græsspirer blev observeret. Parcel 4 har en overflade med rullegræs ovenpå 8 cm topdressing. Overfladen virkede som en normal strandeng. Generelt er bagfylden stabil og fast udenfor områderne med udvaskning. Vindhastigheden var 5 7 m/s fra sydvest, og der blev ikke observeret udvaskning ved besigtigelsen. Vægtfylden af bøgeflisen over vandspejlet er stadigvæk større end vægtfylden for vandet i mosen. Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

10 Faskinen og erosionsbeskyttelsen ved alle parceller ser upåvirket ud i forhold til tidspunktet for færdiggørelsen. Udover udvaskningen er der ingen fysiske påvirkninger på grund af fugle, vinter og øvrige meteorologiske påvirkninger. Der var mange fugle på øen før ankomsten til øen og spredte lag af fugleekskrementer. Den øvrige del af øen var upåvirket, men med et vildnis af de fældede pil og rør. Billede af udvaskning i parcel 2 den 27. marts Områder med ryddet rørskov På Nordø i Midtmosen og Rundø i Østmosen er der etableret alternative yngleområder ved nedskæring af rørskov i et afgrænset område på ca m 2 på hver af øerne. I de udvalgte områder for nedskæringen er rørene skåret ned til 5 til10 cm over jordniveau, og rørene er efterladt på stubbene, hvor rørene er skåret. Generelt er der ingen ændringer i de to områder med hensyn til fysiske påvirkninger. Begge områder er vandlidende, men de fældede rør ligger stadigvæk ovenpå stubbene svarende til da rørene blev nedskåret i november Området ved Rundø var i særlig grad fyldt med ekskrementer fra grågæs på det meste af arealet. På Nordø lå der spredte ekskrementer fra grågæs, men kun langs området ud mod vandet. Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

11 Biologiske observationer Generelt Da hættemågen er den vigtigste indikator for øernes værdi for fuglelivet, er det samlede antal individer til stede i mosen under besigtigelsen skønnet; i dette tilfælde til mindst Fuglene skønnedes nogenlunde jævnt fordelt på alle de mere eller mindre nedbrudte småøer, afhængigt af øernes størrelse. Eftersom det var særdeles tydeligt at mosens vandfugle ikke var vant til bådsejlads og for størstedelens vedkommende blev meget opskræmt heraf, skal det hermed anbefales at de planlagte 1-2 besigtigelser pr. måned i tiden marts-juli holdes på niveauet 1 besigtigelse pr. måned. Terneø Fugle til stede: Skarv 4 Grågås 3 på hver sin rede med æg, begge reder beliggende i det fældede krat Hættemåge ca. 200 Kommentarer: Øen er tydeligvis af stor interesse for hættemågerne og dermed af stor, potentiel værdi for vandfuglene generelt Rundø Fugle til stede: Knopsvane 1 død i vandkanten (+ 1 do. i kanten af nærliggende ø) Grågås 1 på rede med æg i uhøstet rørsump, samt - på det høstede parti kold? - 2 vanføre, kravlende + 1 død Vibe 2 i revirflugt Dobbeltbekkasin 5, heraf de 4 på det afhøstede parti Hættemåge 0 Svartbag 1 vanfør, liggende i vandkanten Hvid vipstjert 1 på det høstede parti Gråkrage 2, formentlig tiltrukket af gåsekadaveret Kommentarer: Mod hensigten synes det afhøstede parti af øen desværre ikke af interesse for hættemågerne. Dette kan evt. skyldes tilstedeværelse af mink, hvilket også kunne forklare de uforholdsmæssigt mange døde og vanføre, store fugle på og ved øen. Mindre fugle har lettere ved at undvige mink, og det er således positivt at det afhøstede parti fungerer som opholdssted for beskyttelseskrævende vadefugle som vibe og dobbeltbekkasin, for vibens vedkommende tilsyneladende endda som yngleplads. Viben var tidligere kendt som en karakteristisk ynglefugl i mosen. Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

12 Nordø: Fugle til stede: Fiskehejre 1 i uhøstet rørsump Grågås ca. 50 på bredden af det høstede parti Vibe 2 sammesteds, sandsynligvis parret fra Rundø Hættemåge 2 sammesteds Engpiber 1 sammesteds Rørspurv 1 hørt syngende i uhøstet rørsump Andre observationer: Tørvemos (Sphagnum sp.) udbredt Kommentarer: Mod hensigten synes det afhøstede parti af øen desværre ikke af interesse for hættemågerne, hvilket ikke umiddelbart lader sig forklare. Det er dog positivt at det afhøstede parti fungerer som opholdssted for beskyttelseskrævende vade- og engfugle som vibe og engpiber. Den store udbredelse af tørvemos vidner om at øens rørtørv har opnået en så stor tykkelse at øens vegetation ikke længere påvirkes af det eutrofierede mosevand. Dette forhold har ikke nogen umiddelbar betydning for fuglelivet, men betyder at øen med tiden kan blive af botanisk naturværdi, især hvis høsten opretholdes. Bilag 1: Besigtigelse den 27. marts

13 Bilag 2. Besigtigelse den 17. april 2009 NOTAT Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Besigtigelse den 17. april 2009 Den 17. april 2009, fra kl. 10 til 12, blev Utterslev Mose besigtiget for at vurdere de fysiske og biologiske forhold. Tiden på Terneø til at vurdere de fysiske og biologiske forhold er ca. 10 minutter. Der går tilsvarende ca. 10 minutter før hættemågerne igen slår sig ned på øen efter at båden har forladt øen. Nordø og Rundø blev ikke besøgt for fysiske påvirkninger, men alene observeret biologisk fra områder på den sydlige bred af mosen. Deltagere: Knud Mose Poulsen, civilingeniør, Amphi Consult. Vurdering af fysiske forhold Thomas Vikstrøm, biolog, Amphi Consult. Vurdering af de biologiske forhold Bent Madsen, bådfører, Københavns Kommune Tidligere besigtigelser m.v. Forsøgsparcellerne blev færdigetableret den 12. december 2008 og blev besigtiget den 27. marts Den 3. april 2009 blev udvaskningen af bøgeflisen stabiliseret ved udlægning af 25 baller af frøgræs langs indersiden af periferien af faskinen på parcel 2, 3, 4 og 5. Udlæg af frøgræs baller 2. april for at stabilisere forsøget på Terneø. Bilag 2: Besigtigelse den 17. april

14 Meteorologiske forhold den 17. april 2009 i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 12: Temperatur: 5 til 8 C o Vind: Ca. 5 m/s fra nordøst Nedbør: Ingen Skydække: Skyfrit med klar sol Sigt: >30 km I perioden siden den 27. marts 2009 har temperaturen om dagen ligget omkring 15 C o og nattemperaturen under frysepunktet i starten af perioden og ellers under 5 C o. Der er faldet ca. 5 mm regn i perioden og vinden har været fra sydlige og østlige retninger med vindhastigheder på 2 til 8 m pr. sekund. Vandforhold Vandstanden er målt til + 16,90 m den 12. dec på vandstandsbrættet ved viadukten til Midtmosen. Den 17. april 2009 er vandstanden målt til 4 cm lavere i Vestmosen kl. 10. Ingen bølger mod faskinen, da vinden kommer fra nordøst. Fysiske vurderinger I tabel 1 er angivet hvorledes forsøgsparcellerne er opbygget. Tabel 1. Forsøgsparceller ved Terneø i Utterslev Mose Parcel Bagfyld Dæklag Erosionsbeskyttelse 1 Baller af frøgræs Topdressing med græsfrø anvendes til udjævning mellem baller Med og uden 2 Grov og frisk træflis af bøg Intet Med og uden 3 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm grov barkflis Med og uden 4 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm topdressing med rullegræs Med og uden 5 Grov og frisk træflis af bøg Erosionsnet af kokos (10x10 cm) over træflis plus 20 cm topdressing med græsfrø Med og uden 6 Baller af frøgræs Intet Med og uden Udvaskningen af bøgeflis er stoppet ved ulægningen af baller af frøgræs den 3. april Ballerne ligger fast mod den underliggende flis og mod faskinen. Stabiliteten af bagfylden er uforandret svarende til en lavtliggende strandeng. Der er spirer af græs i spredte områder i parcel 1 og 5. I parcel 4 med rullegræs er observeret, at mindre flager af græsset er flået op (formentligt af gæs). Græsset er mere grønt end tidligere. I området hvor rørene er fældet i december 2008 er de nye spirer ca. 10 cm lange. Faskinen ved alle parceller ser upåvirket ud i forhold til tidspunktet for færdiggørelsen. Der er ingen øvrige fysiske påvirkninger på grund af fugle og meteorologiske og vandmæssige påvirkninger. Der var mange fugle på øen før ankomsten til øen og spredte lag af fugleekskrementer. Den øvrige del af Terneø var som efterladt i december 2008 med et vildnis af de fældede pil og rør. Bilag 2: Besigtigelse den 17. april

15 Billeder den 17. april 2009 Billede nr. 1 taget ca. 50 m fra Terneø før ankomst. Fuglene flyver op Billede nr. 2 taget mod nord og viser parcel 3, 2 og 1 længst mod nord Bilag 2: Besigtigelse den 17. april

16 Billede mod syd viser parcel 4, 5 og 6 Biologiske observationer Generelt Da hættemågen er den vigtigste indikator for øernes værdi for fuglelivet, er det samlede antal individer til stede i mosen under besigtigelsen skønnet; ligesom ved sidste besigtigelse til mindst Fuglene skønnedes nogenlunde jævnt fordelt på alle de mere eller mindre nedbrudte småøer, afhængigt af øernes størrelse. Eftersom det var svært at konstatere rugning eller ej på de fra land besigtigede øer, blev det aftalt at den næste planlagte besigtigelse, som finder sted den 7. maj, udføres fra båd med evt. landgang for alle tre øers vedkommende. Terneø Fugle til stede: Grågås: 4 på hver sin rede med æg, alle reder beliggende i det fældede krat Hættemåge: ca. 200 individer, desuden optaltes 93 reder med 1-3 æg i hver samt flere reder endnu uden æg. Rederne med æg syntes jævnt fordelt over hele øen bortset fra det fældede buskads samt parcel 2-3 med grove flisstykker som kun husede ganske få hhv. en enkelt rede. Kommentarer: Bilag 2: Besigtigelse den 17. april

17 Øen er tydeligvis af stor værdi for hættemågerne og dermed af stor, potentiel værdi for vandfuglene generelt Rundø Fugle til stede: Knopsvane: 3 voksne fugle; tilsyneladende ingen rugning Grågås: 33, heraf flere tilsyneladende rugende Moskusand: 1, forvildet tamfugl Vibe: mindst 5, heraf flere sandsynligvis rugende da de kun blev opdaget fordi de gjorde pludselige udfald mod krager Hættemåge: vekslende mellem 15 og 25, næppe nogen rugning Sølvmåge: 5 ungfugle samt 1 par voksne som dog ikke rugede Hvid vipstjert: 2 på det høstede parti Gråkrage: 6, formentlig tiltrukket af rugende viber m.fl. Kommentarer: Mod hensigten synes det afhøstede parti af øen desværre stadig ikke af interesse for hættemågerne. Modsat ved sidste besigtigelse sås ingen døde fugle og dermed ingen tegn på tilstedeværelse af mink. Den manglende interesse fra hættemågernes side kan evt. skyldes at der i dag ikke er flere individer i mosen end at de alle med succes opsøger de ynglepladser hvor de selv er opfostret. Det er imidlertid positivt at det afhøstede parti fungerer som sandsynlig yngleplads for flere par af en beskyttelseskrævende vadefugl som viben. Viben er, som tidligere anført, kendt som en førhen karakteristisk ynglefugl i mosen. Nordø: Fugle til stede: Grågås 3 på det høstede parti, tilsyneladende ingen rugende Hættemåge vekslende mellem 12 og 31, næppe nogen rugende Kommentarer: Mod hensigten synes det afhøstede parti af øen desværre stadig ikke af interesse for hættemågerne. Den manglende interesse fra hættemågernes side kan også her evt. skyldes at der i dag ikke er flere individer i mosen end at de alle med succes opsøger de ynglepladser hvor de selv er opfostret. Bilag 2: Besigtigelse den 17. april

18 Bilag 3. Besigtigelse den 19. oktober 2009 NOTAT Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Besigtigelse den 19. oktober 2009 Den 19. oktober 2009, fra kl. 11 til 14, blev Utterslev Mose besigtiget for at vurdere de fysiske og biologiske forhold på Terneø med forsøgsparceller og Rundø og Nordø med hensyn til rørskovens tilstand i det høstede område. Deltagere: Ayla Gretoft, biolog Københavns Kommune Signe Dragenberg, landskabsarkitekt Københavns Kommune Bent Madsen, bådfører Københavns Kommune Martin Hesselsøe, ph.d. Amphi Consult Thomas Vikstrøm, biolog Amphi Consult Knud Mose Poulsen, civilingeniør og Master of Environmental Management Tidligere besigtigelser m.v. Forsøgsparcellerne blev færdigetableret den 12. december 2008 og blev besigtiget den 27. marts Den 3. april 2009 blev udvaskningen af bøgeflisen stabiliseret ved udlægning af 25 baller af frøgræs langs indersiden af periferien af faskinen på parcel 2, 3, 4 og 5. Besigtigelse vedrørende de fysiske og biologiske forhold af parcellerne og områder med nedskåret rørskov er gennemført den 17. april Meteorologiske forhold den 19. oktober 2009 i tidsrummet fra kl. 11 til kl. 14: Temperatur: 5 til 10 C o Vind: 5-10 m/s fra sydvest Nedbør: Ingen Skydække: Overskyet Sigt: >30 km Vandforhold Vandstanden er målt til + 16,90 m den 12. dec på vandstandsbrættet ved viadukten til Midtmosen. Den 19. oktober 2009 er vandstanden målt til 8 cm lavere i Vestmosen kl. 11. Fysiske vurderinger I tabel 1 er angivet hvorledes forsøgsparcellerne er opbygget. Bilag 3: Besigtigelse den 19. oktober

19 Tabel 1. Forsøgsparceller ved Terneø i Utterslev Mose Parcel Bagfyld Dæklag Erosionsbeskyttelse 1 Baller af frøgræs Topdressing med græsfrø anvendes til udjævning mellem baller Med og uden 2 Grov og frisk træflis af bøg Intet Med og uden 3 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm grov barkflis Med og uden 4 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm topdressing med rullegræs Med og uden 5 Grov og frisk træflis af bøg Erosionsnet af kokos (10x10 cm) over træflis plus 20 cm topdressing med græsfrø Med og uden 6 Baller af frøgræs Intet Med og uden Sætninger af overfladen af de enkelte parceller er vurderet i forhold til niveauerne af overfladen af parcellerne på tidspunktet for færdiggørelsen af parcellerne den 12. december Tabel 2. Niveau af parcellernes overflader i forhold til vandoverfladen i cm (korrigeret for ændringer i vandstandshøjden i forhold til 12. dec. 2008, målt ved viadukt mellem Vestmosen og Midtmosen) Forsøgsparcel dec , ,5 27. marts okt , , Udvaskningen af bøgeflis er stoppet ved ulægningen langs faskinen af baller af frøgræs den 3. april Ballerne ligger fast mod den underliggende flis og til dels mod faskinen. Generelt er der sket en kraftig forrådnelse af ballerne og visse steder, især mod faskinen i det nordvestlige område af parcellerne, er der sket en udvaskning af høstråene, hvilket indenfor det næste halve år kan medføre, at der igen sker udvaskning af bøgeflisen. Ballerne kan komprimeres med en fod svarende til en sætning på 10 til 15 cm, se billede nr. 2. Generelt er faskinen i god stand. Et par steder er ståltråden knækket formentligt på grund af, at der ikke alle steder er anvendt galvaniseret ståltråd. Rørene på Terneø er meget kraftige med en højde over 2 m, se billede nr. 1. En stor bynke ses at vokse i skellet mellem parcel 4 og 5. Parcel 1: Siden den 27. marts 2009 er der sket en kraftig sætning bortset fra området ind mod parcel 2. Sætningerne betyder, at den nordlige del af parcellen bliver oversvømmet ved normal vandstand. Overfladen er gyngende at gå ca. en m ind målt fra faskinen. Ellers er overfladen stabil. Siden april er græsset spiret og vokset sig tæt og kraftig til ca. 5 cm højde i det meste af parcellen. Græsset afgraves formentligt af gæssene, se billede nr. 2 i forgrunden. Bilag 3: Besigtigelse den 19. oktober

20 Parcel 2 og 3 Overfladeniveauet i parcel 2 var fra starten højere end i parcel 3, men har i dag ca. samme højde, se tabel 2. Sætningerne har været moderate. Overfladen i begge parceller virker meget stabil og hård. Bøgeflisen i parcel 2 er på overfladen af parcellen sammenlignelig med den udlagte bøgeflis. Bøgeflisen har stadigvæk en massefylde over 1000 kg/m 3. Barkflisen i parcel 3 er formuldet en smule og virker mere jordagtig i overfladen, hvilket kan være årsagen til, at der er begyndende græsvækst i barkflisen. Efter yderligere et par sæsoner forventes der også i parcel 2 at ske en indvandring af græsser og andre planter, som findes i moseområdet. Parcel 4 Overfladeniveauet er ikke ændret siden foråret Dette kan skyldes et tæt og kraftigt græstæppe med et forøget rodnet siden foråret. Overfladen er meget stabil og hård og giver indtryk af at gå på en almindelig eng. Græsset er ca. 5 cm højt og holdes formentligt nede af græssende gæs. Parcel 5 Der er sket en initialsætning af materialet i parcellen i perioden 12. december 2008 til 27. marts 2009, men siden foråret er der ikke yderligere sket sætninger. Dette kan som for parcel 4 skyldes en kraftig græstæppe og rodnet. Overfladen er meget stabil og hård og giver indtryk af at gå på en almindelig eng. Græsset er ca. 5 cm højt og holdes formentligt nede af græssende gæs. Parcel 6 Siden den 27. marts 2009 er der sket en kraftig sætning af hele parcellen. Sætningerne betyder, at parcellen bliver oversvømmet ved normal vandstand. Overfladen er gyngende og vanskelig at gå og med risiko for at træde igennem ballerne. Generelt er der sket en kraftig forrådnelse af ballerne og visse steder, især mod faskinen i det sydøstlige hjørne af parcellerne, er der sket en udvaskning af høstråene. Ballerne kan komprimeres med en fod svarende til en sætning på 15 til 20 cm. Bilag 3: Besigtigelse den 19. oktober

21 Billede nr. 1. De 6 parceller med parcel nr. 1 til venstre og parcel nr. 6 til højre i billedet Billede nr. 2 viser parcel 1, 2, 3 og 4, og med parcel 1 med græstæppe i forgrunden Bilag 3: Besigtigelse den 19. oktober

22 Biologiske observationer Der blev ikke observeret nogen fugle på Terneø ved ankomsten til øen. Der er en tæt og over 2m høj rørskov på den oprindelige del af Terneø. I det høstede område på Rundø er rørskoven vokset til en højde på ca.1.80 m, og rørene står i mindre grad med blomst end i det uhøstede område. Højden er mindre end i det uhøstede område og mindre end på naboøerne, hvor højden visse steder er tæt på 3 m. Rørene står tæt og er mere spinkel i stænglen end i efteråret I det høstede område på Nordø er der en bræmme på 10 til 20 m langs vandlinien, hvor rørskoven er betydeligt mindre i højden og rørene er stort set uden blomst. I det øvrige høstede område er rørskoven højere og i overvejende grad med blomst, men stadigvæk mindre i højden end i det uhøstede område. Bilag 3: Besigtigelse den 19. oktober