Sæt struktur på sundheden - det skal være nemt at træffe sunde valg i hverdagen

Transkript

1 Sæt struktur på sundheden - det skal være nemt at træffe sunde valg i hverdagen Erfaringer fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien 4 kommuner i Region Midtjylland: Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri Voksne, RM Sønderparken Tangkær Sct. Mikkel Blåkærgaard Financieret af satspuljen og egne midler Socialpsykiatrien Sundhed i balance Sundere liv i socialpsykiatrien Mål: 1.Fremme sundheden blandt psykisk syge i socialpsykiatrien 2.Forbygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud 3.Understøtte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i de socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud gennem kompetenceudvikling og beboerinvolvering 1

2 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt? Sundhed og sygdom Overdødelighed og oversygelighed Mere usund livsstil (Vidensråd for Forebyggelse: Psykisk sygdom og ændring af livsstil, 2013) Ønsket om livsstilsændring er lige så stort og der er et stort behov for støtte til at ændre vaner (Befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det: Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland 2012) Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt? Sundhedsfremmende tilbud i socialpsykiatrien personlige holdninger og manglende forebyggelses- og sundhedsfremme-kompetencer hos personalet er en væsentlig barriere for implementering af sundhedsfremmende tiltag i dagligdagen (Socialstyrelsen: Det gør en forskel, 2013). kompetenceudvikling af medarbejdere giver redskaber til at fremme sunde rammer og valg. medarbejdere som rollemodeller er en succes i sundhedsfremmende aktiviteter (Sundhedsstyrelsen; Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser, 2014). 2

3 Sundhed integreret del af recovery-orienteret praksis Den socialpædagogiske tilgang til enhver borger er kendetegnet ved, at alle forhold, der har indflydelse på borgerens trivsel og udvikling, er væsentlige for arbejdet. Dermed er helbred og sundhed centrale fokuspunkter og i høj grad en den af den socialpædagogiske kerneopgave. Sundhed er helt afgørende for trivsel og dermed afgørende for styrkelse af borgerens egen situation. Tore Kargo, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund 3

4 Hvad bestemmer for mindre ressourcestærke - litteratur Barrierer: Økonomi Tid Manglende overskud til at igangsætte forandring Vedligeholdelse svær man bliver let slået af pinden 4

5 Hvad bestemmer for mindre ressourcestærke - litteratur Muligheder for forandring: Socialt netværk nære og mindre nære Tilgængelighed er en forudsætning for sundere livsførelse Indsats rettet mod mindre ressourcestærke - litteratur Konklusion: Sundhedsfremme i nærmiljøet Sunde kantiner Motionsrum lige for næsen Billig adgang Aktiviteter rettet mod sociale netværk Erfaringsudveksling Praktisk læring Kommunikation om aktiviteter og viden Flere strategier på én gang (Multikomponent strategier) Varighed - blivende forandringer Øget intensitet Teoretisk grundlag 5

6 Sundhed i socialpsykiatrien Fokus på muligheder for at komme sig og have en almindelig hverdag Forebygge somatisk sygdom Øge trivsel og velvære Sammenhæng i indsatsen Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser tilbudt lokalt Målrettede og tilpassede tilbud Sundhedspædagogiske kompetencer og redskaber til at fremme sunde rammer og valg Frivillige foreninger Hvad forstår vi ved sundhed? 6

7 Sundhedsindsatser på 2 ben Strukturel forebyggelse der støtter sund livsstil Høj evidens: strukturelle forandringer giver mere sundhed Sundhedspædagogisk tilgang til livsstilsvejledning 7

8 Gør det nemt at vælge sundt Vil vi skabe sundhedsfremmende rammer, der mobiliserer borgernes ressourcer og handlekompetencer Indsatsområder mad, fysisk aktivitet, rygning, medicinpædagogik, sundhedstjek mm Forstærkning af allerede eksisterende procedurer der støtter bevægelse, sund mad eller rygebegrænsning Politikker Bevægelsespolitikker Madpolitikker Rygepolitikker Rammer bevægelsesvenlige miljøer i og omkring bo- og aktivitetstilbud (bosteds-cykler fitness-rum) alle medarbejdere gennemgår kompetenceudviklingsforløb indenfor fysisk aktivitet og/eller medicinpædagogik bevægelse og fysisk aktivitet indarbejdes i alle handleplaner Regeldannelse støtte til deltagelse i foreningsbaseret idrætsaktiviteter støtte til læge- og tandlægebesøg støtte til medicinhåndtering Aktiviteter Morgengymnastik Samtaler foregår som Walk & Talk Sundhedspakke fra Randers kommune Matrikelløse Mål: Borgernes sundhedsfremmende ønsker prioriteres indsatsmæssigt. Ved udarbejdelsen af den individuelle plan skal der tilbydes sundhedsfremmende indsatser Politik Strategi om sundhed: Sundhed integreres i Psykiatriplanen Sundhedsfremme og forebyggelse indgår som aftalemål for socialpsykiatrien godkendt af Socialudvalget Sundhedsindsatser på tværs i Sundhedsaftaler Rammer Sundhed ind i 141 handleplaner og individuelle handleplaner Tilbud om gruppebaseret bostøtte Åbent tilbud om livsstilscafe på aktivitetsområdet Tilbud om helbredstjek en gang om året Regler Vi vil skabe sundere rammer Vi vil støtte beboere i at træffe sunde valg i hverdagen Vi vil udover KRAM-faktorerne have fokus på anerkendelse og humor i det sundhedsfremmende arbejde Vi vil støtte borgerne i at sætte mål for egen sundhed på baggrund af helbredstjek Vi vil støtte borgerne i at opsøge frivillige foreninger både dem hvis aktiviteter retter sig mod psykisk sårbare og dem som samles om fælles interesse f.eks. sport, kultur og politik. Vi vil støtte borgerne i at deltage i etablere rygestopkurser, fastlagte tilbud om Mindfullness mm. på sundhedscentret Aktiviteter Støtte til helbredstjek og lægesamtale Følge-over ordninger til sundhedsfremmende tilbud i lokalområdet Etablere portal med information om sundhedsfremmende tilbud i kommunen Etablere tilbud om sund mad på støttecentre 8

9 Kompetenceudvikling og implementering Implementeringskurser til at løfte Sundhedspakkerne ind i hverdagen (1/4 1/3 medarbejderne) Kurser i sundhed og trivsel for borgere med interesse for sundhedsindsatser - gerne sammen med medarbejdere Kurser i livsstilsvejledning for nøglemedarbejdere Arbejdsform Forberedelse Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Sept Marts 2014 US af egen praksis Teori Teori Teori Status lokalt Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis 9

10 Resultater 210 sundere rammer der støtter sunde valg i hverdagen 12 levende politikker og overordnede strategier 83 implementerede rammer 30 brugte regler 85 faste aktiviteter 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende tilbud kommunernes sundhedstilbud benyttes for lidt af sårbare grupper. der er ringe viden blandt sårbare grupper om de tilbud sundhedscentrene har. det udfordrer kommunerne at skræddersy tilbud til og fastholde sårbare grupper i sundhedsfremmende tilbud. 15

16 Inspirationskatalog med konkrete ideer til sundhedsfremmende indsatser 16

17 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Status set med det blotte øje Mange sundhedsfremmende og forebyggende tiltag implementeret Borgerne er blevet mere fysisk aktive og Mange erfaringer med at sunde madvaner nu er normalen. 17

18 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Status set med det blotte øje Rygebegrænsninger har medført, at flere har nedsat deres forbrug, og nogle er holdt med at ryge. Styrkede sociale fællesskaber. Sundhed i hverdagen: daglige snakke og større opmærksomhed på at gøre sunde valg lette. Socialpsykiatrien Sundhed i balance Følgeforskning Vi er påbegyndt 2 forskningsprojekter Effekt og imødekommelse af psykiatribrugeres behov Organisationens betydning for livsstilsændring 18

19 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Effekt og imødekommelse af behov for sundhedsindsatser Undersøge 330 pædagogiske handleplaner Har borgerne sat mål for sundhed og trivsel? Mere fysisk aktiv? Sove bedre? Deltage i flere aktiviteter? Være mere sammen med andre? Data indsamles i foråret 2015 Analyse afsluttes medio 2016 Følg med på www. slips.rm.dk Analyse af handleplaner Foreløbige tendenser i forhold til: Måling på om sundhedsvaner er nævnt: søvn, rygning, fysisk aktivitet, vægt og mad Måling på om der er igangsat initiativer, opsat mål eller om borgeren har motivation indenfor kategorierne. 19

20 De forskellige sundhedsvaner er nævnt i handleplaner: Madvaner Vægt Aktivitet Rygning Søvn Hvorvidt mål/initiativer eller motivation er indskrevet: Madvaner Vægt Aktivitet Rygning Søvn

21 Hvorfor giver et bredt sundhedsfokus mening - et case eksempel Ændringer ikke kun fremmende i en fysisk forstand Fokus på livskvalitet En positiv ændring kan have effekter på mange områder Mening for den enkelte Socialpsykiatrien Sundhed i balance Effekt og imødekommelse af behov for sundhedsindsatser Interview med 16 borgere Hvad er sundhed og trivsel for borgerne? Arbejdet med sundhed og trivsel over tid ups and downs Hvordan opleves sundhedsindsatser? 3 interview over 6-8 måneder i løbet af 2015 Analyse afsluttes medio 2016 Følg med på www. slips.rm.dk 21

22 Socialpsykiatrien Sundhed i balance Interview temaer - Hvad er trivsel og sundhed for dig? - Har du gjort noget som du synes var godt for sundhed og trivsel? - Hvad hæmmer eller fremmer forandring af det du ønsker? - Hverdagens struktur? - Matcher udtrykte forandringer fra interview med mål og forløb fra pædagogiske handleplaner? - Fastholdelse hvad er på spil? - Vurdering af SLIPS-indsatser i aktuelle organisation - én for én Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvad fokuserer vi på i analysen? - Mening med trivsel og sundhed - Coping med psykisk sygdom - Når sundhedsindsats opleves at påvirke positivt/negativt? - Kobling af fysiske tegn og psykisk trivsel? - Hvad fremmer ønskede forandringer - Individuelt - Socialt - Rammer og miljø - Hvad hæmmer ønskede forandringer - Individuelt - Socialt - Rammer og miljø - Faktorer for fastholdelse - Forløb over tid kæp i hjul eller flow? - Holdning til og brug af tilbudte indsatser er det et rigtigt udbud? 22

23 Debat ved bordene 15 min + opsamling fælles Hvordan passer principper i struktur på sundheden i jeres mind-set og organisation? Hvis I vil udvide arbejde med trivsel og sundhed hvad er så næste skridt hos jer? Hvad tænker i om samarbejde mellem borgere, personale, ledelse og visitationen? 23