ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011"

Transkript

1 CONCITOs fremskrivning ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) Danmarks 2050-pathway

2 Indhold Resultat... 2 Metode Virkemidler i bygninger Virkemidler i transportsektoren Virkemidler i landbruget Annual Climate Outlook of Denmark 2011 Udgivet af Tænketanken CONCITO juni Kan downloades på Tænketanken CONCITO Forside: Hofdamerne ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman Må gerne citeres med kildeangivelse. 1

3 Resultat Skal Danmark nå en 30 % CO2e-reduktion fra de ikke kvotebelagte sektorer i 2020, kræver det ifølge de officielle fremskrivninger nye politiske initiativer for at sikre yderligere 8,5 mio. ton CO2e-reduktion. Dette notat præsenterer de mest oplagte virkemidler til at opnå denne reduktion inden for transport, landbrug og bygninger uden for fjernvarmen. Virkemidlerne er et resultat af den faglige udredning i Annual Climate Outlook 2011 (CONCITO 2011) samt af en række faglige drøftelser i CONCITO s faglige følgegrupper. Prioriteringen af virkemidlerne er baseret på CONCITO s årlige seminar CONCITO Policy Pictures, afholdt 30. maj De enkelte virkemidler og deres umiddelbare omkostninger og potentialer er beskrevet i kort form fra side 8 til side 19 i denne rapport. Den overordnede og vigtigste konklusion er, at Danmark har gode og økonomiske muligheder for at nå mindst 30 % CO2e-reduktion i Men det kræver politisk handling nu. CONCITO har udarbejdet en række scenarier for, hvordan Danmark kan nå 30 % reduktion i Da en del af virkemidlerne kan overlappe med hinanden, er der inden for hver sektor foretaget et skøn over den samlede effekt, ligesom der er indlagt en mindre sikkerhedsmargin i målopfyldelsen. For en nærmere beskrivelse af metode og kriterier for udvælgelse af virkemidler henvises til det metodiske afsnit. I basisscenariet bidrager de tre sektorer ligeligt til at opfylde mankoen på 8,5 mio. ton CO2e om året på følgende måde: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,0 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,0 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport 0,7 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0, Lavere fart (110 km/t på motorvej) 0,23 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,0 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,19 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 2,9 2

4 Vælger man i stedet et transport/landbrugs-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens bygningerne kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,0 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 2,0 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,6 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Reduktion af kvægproduktionen med 10 % 0,3 3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,38 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 3,74 Vælger man et bygnings/transport-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens landbrugssektoren kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,5 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,6 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0,19 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 2,02 3

5 Vælger man endeligt et bygnings/landbrugs-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens transportsektoren kun bidrager med 20 % reduktion, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,5 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0,32 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 2,0 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Reduktion af kvægproduktionen med 10 % 0,3 3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,38 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 3,74 Der kan i sagens natur vælges mange andre scenarier og virkemidler for at sikre 30 % reduktion, og CONCITO planlægger at foretage en egentlig samfundsøkonomisk analyse af de forskellige virkemidler og sektorer. Således bør det ikke tages som et udtryk for manglende prioritering, at f.eks. affaldssektoren ikke indgår i ovenstående eksempler, men udelukkende som et udtryk for, at vi p.t. mangler konkrete udviklingsscenarier for, hvordan sektoren bedst kan omstilles med henblik på at mindske CO2 udledningen. Endvidere kan ovenstående scenarier bruges til at prioritere en indsats for blot at nå de 20 %, som Danmark allerede er forpligtet jf. EU s 2020-målsætninger. Det synes således at stå klart, at både 20 % og 30 % CO2e-reduktion i 2020 kan opnås ved at plukke de lavest hængende frugter i alle sektorer. Det synes samtidig at stå klart, at med den nuværende prisudvikling på de globale markeder vil en sådan indsats også bidrage til at fremtidssikre den danske konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Metode Danmark skal have reduceret sin CO2e-udledning fra de ikke kvotebelagte sektorer med 20 % i forhold til 2005 som følge af sine forpligtelser i EU. Det svarer til et fald i de absolutte udledninger på 7,5 mio. ton CO2e. Både regering og opposition ønsker imidlertid at hæve EU s måltal til 30 %, svarende til en samlet reduktion for Danmark på 11,25 mio. ton CO2e. 4

6 Mio. ton CO2e En del af denne reduktion er der allerede taget initiativ til at gennemføre. Ifølge Energistyrelsens fremskrivning er mankoen for en 30 % målsætning 7,35 mio. tons CO2e i 2020, mens den ifølge De Økonomiske Råds fremskrivning er 9,7 mio. tons CO2e. Ifølge CONCITOs egen CONGAS-model og Annual Climate Outlook 2011 er mankoen for en 30 % målsætning i ,5 mio. ton CO2e, som kun kan nås, hvis der tages nye politiske initiativer Bygninger Transport Landbrug Udledning i 2010 fra de tre ikke kvotebelagte sektorer. I dette virkemiddelkatalog optegnes i kort form de mest umiddelbare muligheder for at reducere udledningerne inden for henholdsvis bygninger, transport og landbrug frem mod I dag står transportsektoren for en udledning på cirka 15 mio. ton CO2e, mens landbrug står for godt 11 mio. tons CO2e og bygninger uden for fjernvarmen og erhverv, der ikke er omfattet af kvotesektoren, står for cirka 12 mio. tons CO2e. Ifølge EU reglerne kan de enkelte medlemslande selv vælge, hvordan de vil sammensætte reduktionen inden for de tre sektorer. I kataloget er de enkelte virkemidler og deres CO2e potentiale beskrevet, mens de fiskale effekter ikke er opgjort. For initiativer inden for bygninger og transport er de umiddelbare omkostninger forbundet med virkemidlet estimeret, mens der ikke er foretaget samfundsøkonomiske analyser. For landbruget foreligger der nye samfundsøkonomiske beregninger inklusive sideeffekter. Det er CONCITO s ambition senere at udvikle en metode til at kunne sammenligne alle virkemidler i alle sektorer ud fra samme samfundsøkonomiske perspektiv. For alle sektorer fokuseres på de virkemidler, der har den større ressourceeffektivitet og bedste udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur og kapacitet, da disse virkemidler ifølge alle større analyser og fremskrivninger, vurderes at have det hurtigste og mest rentable potentiale. For en uddybning af denne analyse henvises til Annual Climate Outlook Rangordning og prioritering af virkemidler På CONCITO Policy Pictures den 30. maj 2011 fik 70 eksperter og interessenter fra alle de berørte sektorer, organisationer og forskningsinstitutioner til opgave at rangordne virkemidlerne ud fra følgende kriterier: 5

7 Omkostning Sideeffekter (både positive og negative) Social accept/fordelingspolitisk retfærdighed Gennemførlighed Effektivitet Implementeringshastighed Langsigtet klimapolitisk holdbarhed Dette resulterede i nedenstående rangordning af virkemidlerne: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0, Massiv satsning på elbiler 0,5-0,9 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport Naturgas: 0,45 / Biogas: 0,3 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0, Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 2.7 Lavere fart 0,23-0, Tvungne kurser i mere effektiv kørsel 0,6 2.9 Tvungne fartspærrere 0, Satsning på delebiler uden kørselsafgifter 0,03-0, Betalingsringe om større byer 0,07-0, Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-plads 0, Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradraget 0,5 Landbrug 3.1 Biogas af husdyrgødning 0,17-0, Udtagning af landbrugsjord på lavbund ( ha) 0,17-0, Skovrejsning på sandjord ( ha) 0,31-0, Energipil ( ha) 0, Reduktion af kvægproduktion (10-20 %) 0,3-0,6 3.6 Gylleforsuring (10-50 % af al gylle) 0,05-0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Græsproduktion på sandjord ( ha) 0,17-0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skov på lerjord 0,19-0, Mellemafgrøder 0, Fedt i foderet til kvæg 0, Afbrænding af afgasset gylle 0, Græsproduktion på lerjord 0,17-0, Reduktion af svinebestand 0,14-0,28 Spændet i reduktion skyldes at en række af virkemidlerne kan doseres i forskelligt omfang. Derefter foretog deltagerne en prioriteret dosering af de foretrukne virkemidler, der giver mindst 8,5 mio. ton CO2e-reduktion i

8 Den første del af øvelsen gav et godt fingerpeg om, hvilke virkemidler, der fortrinsvist bør komme i spil for at opnå en hjemlig reduktion i den ikke kvotebelagte sektor på 30 % i 2020, og deltagernes samlede foretrukne dosering af virkemidlerne viste, at det med en god margin vil være muligt at nå målet, hvis der satses på en bred vifte af de foreslåede virkemidler. Når der i tillæg til basisscenariet - der fordeler den ønskede reduktion på 8,5 mio. ton i tre lige store portioner i hver af de tre sektorer er opstillet tre alternative scenarier, skyldes det, at det står Danmark frit for, hvordan man vil opnå den samlede ønskede reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer, og at der kan argumenteres for, at nogle sektorer bør levere mere end andre. Omkostninger til reduktion af energiforbruget i bygningerne og en konvertering af energiforbruget fra den ikke kvote belagte sektor til den kvotebelagte sektor (f.eks. ved at erstatte oliefyr med jordvarme, der forbruger elektricitet) er i mange tilfælde meget høj pr. ton CO2 reduceret i initialinvesteringer. Der kan ligeledes argumenteres for, at landbrugets økonomi er så ringe, at erhvervet ikke kan tåle yderligere økonomiske belastninger netop nu. På den anden side er der lige præcis for landbrugets vedkommende gennemført en række analyser, der viser, at det samfundsøkonomisk hænger vældig godt sammen at gennemføre markante reduktioner netop i landbrugserhvervet. I forhold til direkte at reducere husdyrenes antal som et klimapolitisk virkemiddel kan man indvende, at en nedgang i kvæg- såvel som svineproduktionen i Danmark ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel i denne sammenhæng. Endelig gælder i forhold til transportsektoren, at ligesom med bygningssektoren er indgreb ofte ganske omkostningstunge i indledende investeringer, hvorfor der kan argumenteres for at lade denne sektor reducere relativt mindre end andre sektorer. Overfor alle ovennævnte argumenter gælder imidlertid, at det er helt nødvendigt at sikre reduktion af udledningerne også på lang sigt, hvor reduktionsmålet frem mod 2050 er 90 % i alle sektorer. Dette er baggrunden for, at CONCITO s basisscenarium er en ligelig reduktion i alle sektorerne. Affald Ifølge den officielle energistatistik førte afbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald til udledning af 1,3 mio. ton CO2e i 2009 en stigning på 1 mio. ton siden Dette skyldes primært afbrænding af plastik. Hvis man besluttede som i Sverige at sortere og genanvende langt mere plastik, ville man kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra affaldssektoren betydeligt. Dette kræver dog en større omstilling og paradigmeskifte i den danske affaldssektor, hvor der både skal gøres en større indsats for at forebygge mængden af affald, samtidig med, at der genanvendes langt mere især plastik end i dag. Da de nødvendige analyser ikke foreligger, er affaldssektoren ikke medregnet som et indsatsområde i dette katalog. Virkemidler På de følgende sider præsenteres samtlige virkemidler. 7

9 1. Virkemidler i bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) Som det fremgår af ACO 2011, er energibesparelser gennem forbedring af klimaskærme stadig en af de hurtigste og bedste måder at opnå CO2 reduktioner på. Det gælder såvel i de ikke kvotebelagte sektorer som i den kvotebelagte sektor, selvom CO2-reduktionerne i sidstnævnte først for effekt, når kvotesystemet løbende tilpasses de reducerede udledninger. Allerede i dag gennemfører energiselskaberne en indsats for at fremme energibesparelser både i den kvote og ikke kvoteomfattede sektor, og denne indsats er allerede medregnet i fremskrivningen. Hvis der skal foretages en yderligere indsats i de ikke kvotebelagte områder vil det således kræve en yderligere indsats fra energiselskabernes side i form af en stigning i selskabernes forpligtelse, som det er foreslået i regeringens energiudspil. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at kun en del af disse øgede forpligtelser i givet fald vil finde sted i de ikke kvotebelagte sektorer, da selskaberne vil søge energibesparelserne der, hvor der er det største og mest rentable potentiale for besparelser, uafhængigt af om bygningen eller virksomheden ligger i den kvoteomfattede sektor. Dette anses også for formålstjenstligt, da energiforbruget i alle bygninger bør falde på sigt og indsatsen bedst og billigst lader sig gennemføre i forbindelse med anden renovering på bygningerne. Umiddelbare omkostninger: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse fra 5,4 PJ om året til 11 PJ koster ca. 800 mio. kroner i højere tariffer til selve investeringen, der til gengæld forventes tilbagebetalt over relativt få år. Alternativt skal man søge at opnå besparelsen ved differentierede grønne ejendomsskatter eller andre økonomiske incitamenter. Potentiale: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse vil give en CO2-reduktion på cirka 0,3 mio. ton CO2e /år, hvoraf 30 % forventes at ligge i de ikke kvotebelagte sektorer. Starter man den øgede indsats i 2013, vil man altså i 2020 have sparet 0,7 mio. ton CO2e per år. 1.2 Udfasning af oliefyr I dag forbruges der fyringsolie i de private husholdninger svarende til 1,6 mio. ton CO2e udledning. Regeringen har forsøgt sig med en pulje, der gav tilskud til udskiftning af oliefyr til fordel for varmepumper eller jordvarme, men puljen har ikke været nogen succes og er kun brugt i begrænset omfang. Derfor skønnes det, at egentlig regulering er nødvendig, hvis man vil sikre udfasning af oliefyr. En model kunne være at forbyde installation af nye oliefyr fra 2012 og indføre et forbud mod alle oliefyr fra Dette kan stadig kombineres med tilskud til varmepumper og solvarme eller kollektive løsninger som fjernvarme for at forhindre negative sociale effekter og sikre de mest effektive løsninger. Det er veldokumenteret, at selv udskiftning af nye oliefyr til varmepumper i langt de fleste tilfælde er en rigtig god forretning for husejeren, når man sammenligner den årlige udgift til forrentning og afskrivning af investeringen med de årlige udgifter til olie. Dette vil gøre sig yderligere gældende med de stigende oliepriser. Umiddelbare omkostninger: Ingen, med mindre man ønsker at fortsætte tilskudsordningen. Potentiale: Cirka 1,5 mio. ton CO2e om året, forudsat at oliefyr ikke må erstattes af naturgas. Cirka 1/3 af dette, hvis man må installere naturgasfyr i stedet. Udfases oliefyr i stedet i 2025, vurderes effekten i 2020 at være 1 mio. ton. 8

10 1.3 Energibesparelser i erhverv I dag udledes der cirka 4 mio. ton CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fra produktion i erhverv uden for de kvotebelagte områder, typisk fra små og mellemstore virksomheder (SMV er), entreprenørmaskiner, offentlige institutioner, kontorer etc., og ca. 1,8 mio. ton i landbrug inklusive traktorer. Generelt skønnes der at være et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV er, der i mindre omfang end store virksomheder opfanges af energiselskaberne, netop fordi der er tale om mindre enheder, hvor det er forbundet med større omkostninger per sparet kwh. Det skønnes derfor ikke muligt at opfange det eksisterende energibesparelsespotentiale uden direkte økonomiske incitamenter eller en større rådgivende indsats. Til gengæld vil indsatsen ofte kunne give virksomhederne en betydelig konkurrencefordel. Ifølge CONCITOs rapport om SMV er vil man med en tilbagebetalingstid på op til ti år kunne opnå et besparelsespotentiale på cirka 34 %. Ti års tilbagebetalingstid kræver imidlertid attraktive låne- og/eller tilskudsordninger for de fleste SMV er. Vælges en model med kun to års tilbagebetalingstid, skønnes besparelsespotentialet at være 10 %. Umiddelbare omkostninger: Etablering af lånefond og/eller pulje til direkte tilskud på f.eks. 1 mia. kroner om året. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e-reduktion om året ved ti års tilbagebetalingstid eller 0,15 mio. ton ved to års tilbagebetalingstid. 1.4 Udfasning af naturgas I dag udledes der cirka 1,6 mio. ton CO2e fra brug af naturgas i private husholdninger og 2,2 mio. ton i energi og forsyningssektoren (inkl. olieforbrug), primært i de mindste decentrale kraftvarmeværker, der ikke er kvoteomfattet. Der er således et betydeligt potentiale forbundet med en udfasning af naturgassen, hvis man kan erstatte den med varmepumper, jordvarme, fjernvarme baseret på VE, biogas og andre bæredygtige løsninger. Den største udfordring vedrørende udfasning af naturgas er økonomien i transformationsfasen, da en større del af det danske naturgasnet endnu ikke er afbetalt, og da afkobling af en kundegruppe fra nettet uundgåeligt vil føre til højere omkostninger for den resterende kundegruppe, indtil den fulde omstilling er sket. Der skal derfor findes en økonomisk kompensationsmodel, før udfasning kan startes. En anden udfordring er, hvilke alternative brændsler, der de facto vil vinde frem. Her er ingen tvivl om, at brændeovne vil stå stærkt i konkurrencen, da disse umiddelbart er de billigste alternativer at installere. Bæredygtigheden i brændeovne vil afhænge af, hvor brændslet kommer fra og hvor bæredygtigt det er. Det vurderes dog, at størstedelen af brændsel til brændeovne uden for fjernvarmeområderne i vidt omfang sankes og således er bæredygtig. Umiddelbare omkostninger: Kompensationsordning for tilbageblevne naturgaskunder og tilskudsordning til varmepumper og jordvarme, fx dækket ved forhøjelse af PSO på gas. Potentiale: Gennemføres en total lineær afvikling af naturgas over en tyveårig periode frem mod 2030, vil der opnås 2 mio. ton CO2e-reduktion i 2020, svarende til cirka halvdelen af det fulde potentiale. Hertil kommer besparelser i gasforbrug i fremstillingsvirksomhed, hvor det kan lade sig gøre, jf. virkemiddel

11 2. Virkemidler i transportsektoren Persontransport 2.1. Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller På baggrund af ACO 2011 menes der at være belæg for, at en forhøjelse af registreringsafgifterne for alle stærkt CO2 forbrugende biler inklusive varevogne, firmabiler, biler på papegøjeplader mv. - vil kunne føre til en betydelig mindre brændstofforbrugende bilpark med det samme antal kørte kilometre. Foretages alene en omlægning af registreringsafgiften, så det samlede provenu forbliver det samme, formodes det med udgangspunkt i de historiske data og de sidste studier fra DTU, at gevinsten ved færre CO2 tunge køretøjer vil blive opvejet af en større bilflåde af de små biler, der dermed bliver billigere. Den præcise opgørelse af effekten ved dette virkemiddel er vanskelig at beregne, da EU s krav til effektivitet i forvejen spiller ind. Der vurderes dog stadig at være et betydeligt reduktionspotentiale i størrelsen 5-10 %, især ved også at få lagt en afgift på de mest forurenende varevogne og firmabiler, der rent faktisk afspejler deres forurening. Umiddelbare omkostninger: Fører til et øget provenu til staten. Potentiale: Mellem 0,5 og 1 mio. ton CO2e-reduktion om året Massiv satsning på elbiler Danmark har forpligtet sig til at anvende 10 % vedvarende energi i transport i En del af denne målsætning kan hentes ved at indføre elbiler, der kører på vind. Ifølge ACO 2011 kræver det imidlertid en mere systematisk satsning på elbiler, hvis man ønsker at elbilerne skal bidrage substantielt til dette måltal. Omvendt er der fremdrift i produktionen af elbiler og flere finder vej til det danske marked i 2011 og 2012, hvorfor en egentlig satsning vurderes at kunne give 5-1 0% af de kørte person-km på el i Det kræver dels en satsning på etablering af en omfattende infrastruktur af ladestationer, der tillader alle standarder og muliggør ejerskab af elbiler for beboere i etageboliger, dels et fastlagt afgiftsregime for både elbiler og elhybridbiler frem mod 2020, hvor elbiler forudsættes beskattet på samme vis som konventionelle biler ud fra CO2 belastning per kørt km. Umiddelbare omkostninger: Det skønnes, at en statslig medfinansiering på 100 mio. vil kunne geare cirka 400 mio. kroner, der vil kunne danne en grund-infrastruktur for elbiler i Danmark. Omkostning for en almindelig ladestander er cirka kr. per ladestander og til gravearbejdet. Potentiale: Hvis elmixet i Danmark i 2020 består af cirka 50 % vedvarende energi, vil halvdelen af den nye kørsel teknisk set være CO2 fri. Da elbiler samtidig har en større virkningsgrad end konventionelle forbrændingsmotorer, vil der kunne opnås en teknisk CO2 reduktion på cirka 0,5 mio. tons CO2e i 2020, hvis 10 % af de kørte personkm køres på el. Al elproduktion i Danmark er imidlertid i praksis underlagt EU s kvotedirektiv, der lægger et absolut loft over CO2 udledningen fra energisektoren i 2020, uanset hvor mange elbiler der kommer. Hvis elbilerne derfor reducerer antallet af kørte kilometre i konventionelle biler med 10 %, vil det i praksis betyde et fald på 0,9 mio. ton CO2 om året, hvis varebilerne også er omfattet. 10

12 2.3. Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. Ifølge det seneste internationale studie over effekten af den tyske Maut, kan der ved en stigning i kørselsomkostningen på 17 % opnås en effektivisering og tilsvarende reduktion af CO2udledningn fra vejtransport på 15 %. Ifølge samme studie har dette kun ført til en stigning i transportprisen på 0,5 % i Tyskland. Denne løsning forudsætter, at der ikke er væsentligt billigere alternative ruter i andre lande. Det sidste vurderes at være tilfældet i Danmark, da Tyskland har en Maut og Sverige påtænker at indføre det. Det forudsættes også, at der er tale om en afgift på niveau med Mauten eller ca. 17 % af den nuværende transportomkostning. Omkostning: Der skal indføres en infrastruktur til kørselsafgifter, der svarer til Mauten. Til gengæld forventer staten en betydelig årlig ekstra indtægt. Potentiale: Cirka 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året, hvis ordningen kun dækker lastbiler over 12 ton, ca. 0,9 mio. ton om året, hvis alle køretøjer over 3,5 ton indgår, jf. de nye EU regler Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring for, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa. I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 % af gyllen (mod 4 % i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 % af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur, ligesom svenskerne gør det. Omkostning: Tilskud til investering i infrastruktur for ladning af gas ved centrale transportnøglesteder, som det blandt andet er sket i Tyskland. Skønsmæssigt 100 mio. kroner. Potentiale: Omlægges 50 % af den tunge transport i Danmark til naturgas, vil det give en CO2 reduktion på 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året. 10 % biogas ville give en CO2 reduktion på 0,3 mio. ton om året Massiv satsning på kollektiv transport Det vil i praksis være vanskeligt at nå nye massive investeringer i den kollektive transport f.eks. elektrificering af banen eller indførelse af den såkaldte time-model - inden Til gengæld vil man kunne styrke udbuddet af kollektiv transport, ikke mindst buskørsel, betragteligt inden for de nuværende rammer, ligesom man kan billiggøre den kollektive transport i forhold til privatbilisme. Det er yderst vanskeligt at gennemføre sådanne tiltag fra central politisk hold, da bustrafikken hovedsageligt styres fra de kommunalt og regionalt drevne trafikselskaber, og det er også vanskeligt at beregne CO2-effekten. Skønsmæssigt vil en fordobling af udbuddet af bustrafik nok skabe 50 % flere passagerer, men kun 20 % er skønsmæssigt tidligere bilister, resten kommer fra cykel/gang/tog eller er helt ny transport, som de billigere priser genererer. Til gengæld vil der være store sociale fordele forbundet med en sådan satsning, ligesom arbejdskraftens bevægelighed generelt vil blive fremmet. 38 % af danske husstande har stadig ikke bil. Modellen har også potentialet til at blive delvis selvfinansierende, hvis der opnås en betydelig fremgang i antal passagerer. 11

13 Umiddelbare omkostninger: 1-2 milliarder kroner om året, måske aftagende ved større belægningsgrader. Potentiale: Opnås en nedgang i antallet af kørte personkm på vej med 5 %, opnås en reduktion på cirka 0,32 mio. ton. CO2e Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler Ifølge nye studier fra DTU vil en omlægning af registreringsafgiften til kørselsafgifter kun give en marginal forbedring ift. CO2 udledningen, hvis det samlede provenu forbliver det samme. Det skyldes, at den forbedrede kørselseffektivitet vil blive udlignet af flere og større biler på vejene som følge af den lavere registreringsafgift. Det vil således være nødvendigt med en ekstra kørselsafgift oven i de nuværende afgifter, hvis der skal være en CO2 effekt. Der findes flere tekniske muligheder for en sådan simpel kørselsafgift, herunder mekanisk aflæsning af kilometertæller, elektronisk aflæsning og lås på kilometertæller eller brændstofmåler. En simpel kørselsafgift kan tilpasses størrelsen og type af bil og bopælskommune, hvis man ønsker at tage højde for de forskellige muligheder for alternativ transport forskellige steder i landet. Det skønnes, at en gradvist indfaset kørselsafgift svarende til 50 øres stigning i benzinprisen hvert år i ti år eller en kørselsafgift på 50 øre per km fra dag 1 - vil give en samlet CO2e-reduktion på 20%. Effekten vil opstå som en kombination af mere samkørsel, alternative transportmidler og mindre transport som sådan. Umiddelbare omkostninger: Der skal indføres et system for kørselsafgifter, der vil medføre visse omkostninger til etablering og drift. Til gengæld vil der kunne tilføres statskassen et større provenu. Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget, jf. de indledende betragtninger. Potentiale: Cirka 1,8 mio. ton CO2e-reduktion om året Lavere fart Der er her regnet på to scenarier, hvor hastighedsgrænsen på motorveje nedsættes fra 130 til 110 km/t (scenarie 1) og et hvor den nedsættes til 100 km/t (scenarie 2) Begge er gennemregnet i CONCITOs rapport fra april 2009, hvor effekten først slår fuldt igennem på længere sigt. Umiddelbare omkostninger: Ingen. Der er ikke regnet på samfundsøkonomiske effekter, men de skønnes marginale, da mindre fart også fører til mindre trængsel i de store byområder. Potentiale: På kort sigt vil begge scenarier give cirka 0,05 mio. ton CO2 reduktion, i 2020 vurderes Scenarie 1 at give 0,23 mio. ton CO2 reduktion og Scenarie 2 giver 0,63 mio. ton CO2 reduktion. Det skal bemærkes, at Spanien ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 km/t på motorvejene, i foråret 2011 umiddelbart har opnået et fald over night på 8,4% af landets brændstofforbrug Tvungne kurser i mere effektiv kørsel Ifølge Dansk Transport og Logistiks vejledning til sine medlemmer, kan energivenlig kørsel forbedre effektiviteten betydeligt, hvilket bekræftes af Transport Uddannelses Center Syd A/S (TUC), der har kunnet påvise CO2 reduktioner på mellem 20 % og 50 % efter deres kurser, dog ikke mindst ved at reducere de gennemsnitlige hastigheder. TUC har dog også ved målinger konstateret, at den umiddelbare effekt ved kurserne aftager over tid. Lavere fart vurderes at udgøre halvdelen af effekten, hvorfor denne ikke kan tælles med, hvis der indføres tvungne fartspærrere. I dag er der truffet 12

14 EU beslutning om, at energivenlig kørsel skal være en del af både erhvervelse af et stort kørekort, og at der løbende skal være fokus på dette. Der skønnes dog at være et betydeligt potentiale i at gennemføre kurser med betydeligt lavere frekvens og for alle chauffører. Omkostning: Tvungne kurser for alle chauffører hvert andet år. Udgifterne hertil vurderes at blive opvejet af sparede brændselsomkostninger. Potentiale: Cirka 10 % permanent effekt: 0,6 mio. ton CO2e, hvis varevogne over 3,5 ton tælles med, ellers kun det halve Tvungne fartspærrere I dag er der en formel fartgrænse på 80 km i timen for tunge køretøjer. Erfaringer fra PostDanmark og Arla Foods har imidlertid vist, at ved at montere egentlige fartspærrere i de tunge køretøjer opnås der en besparelse i brændstof og CO2 udledning på 6%, og man opnår samtidig større trivsel og mindre stress hos chaufførerne. Et yderligere perspektiv er forbedret trafiksikkerhed, ikke mindst på motorvejene. Påbuddet skulle i givet fald også gælde udenlandske lastvogne i Danmark og vil kræve en tilladelse fra EU. Omkostning: Installation af fartspærrere og øget kontrol. Til gengæld opnås en besparelse i udgifter til brændstof på 6 %, der vurderes at udligne de øgede udgifter til lønomkostninger. Potentiale: Cirka 0,18 mio. ton CO2e Satsning på delebiler uden kørselsafgifter En af de mest umiddelbare muligheder for at fremme udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, både i forhold til infrastrukturen og i forhold til den eksisterende bilpark, er fremme af delebiler. Der er hos de danske delebilorganisationer i dag registreret 243 delebiler. Delebiloperatørerne kan opdeles i kommercielle virksomheder som Hertz og MoveAbout, og foreningsbaserede organisationer, såsom Københavns og Århus Delebiler, der i det daglige administreres af Delebilfonden, samt et antal foreninger, der fortrinsvis fungerer på frivillig basis. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer der betaler et månedligt kontingent og medlemmer, der ikke betaler kontingent og hvor en del af disse må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er at ca ud af de medlemmer er aktive medlemmer, det svarer til 15 medlemmer per bil, hvilket er fordelingen i Københavns delebiler. Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langt fra opdyrket. I et land som Schweiz er der i dag ca delebiler, som benyttes af medlemmer. I 2009 blev den schweiziske flåde udvidet med over 100 biler og umiddelbart kan det forventes at væksten i antallet af biler og medlemmer forsætter. Skal delebiler for alvor fremmes politisk - uden brug af kørselsafgifter - er nogle af virkemidlerne gratis parkering og p-pladser reserveret til delebilerne i byerne, lempet beskatning af delebiler som taxier eller elbiler eller firmabiler samt, delebilsordninger i statslige, regionale og kommunale institutioner. Umiddelbare omkostninger: Afhængig af indsats, men først og fremmest knyttet til tabte skatteindtægter ved særlig begunstigelse. Potentiale: Antages det, at delebiler får bedre rammebetingelser, er det ikke urealistisk at delebiler i Danmark inden for en tiårig periode kan opnå en udbredelse tilsvarende i Schweiz. Det vil for 13

15 Danmarks vedkommende sige ca medlemmer fordelt på ca biler. Tages der udgangspunkt i, at et medlem årligt reducerer sin udledning af CO2 fra brugen af bilen med mellem 0,42 og 0,84 tons CO2 svarer det til at det samlede potentielle antal medlemmer vil afstedkomme en årlig reduktion på mellem 0,03 og 0,06 mio. ton CO2. Hertil skal lægges reduktioner som følge af mere effektive biler og færre producerede biler Betalingsringe om større byer i Danmark Ifølge Københavns egne beregninger vil en betalingsring omkring København have betydelige positive effekter for både trængsel, miljø og muligheden for at satse på kollektiv transport, men mindre effekt på CO2 udledningen, da der også vil blive skabt yderligere kørsel langs ringen samt øget buskørsel. Det formodes, at det samme resultat vil blive konklusionen for andre større byer i Danmark. Umiddelbare omkostninger: Der skal indføres en infrastruktur til systemet, der også skal driftes, hvilket vil medføre en betydelig omkostning. Til gengæld vil der også kunne opnås et betydeligt provenu. Potentiale: Mellem og ton CO2e-reduktion om året i København Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-plads I dag får mange tusinde medarbejdere i de større byer stillet gratis P-plads til rådighed af deres arbejdsgiver, mens der ikke ydes tilskud til brug af kollektiv transport eller cykling. Det vurderes, at effekten af at beskatte dette gode hvor beskatningsgrundlaget kunne være prisen på en P-plads i nabolaget vil nærme sig det samme som effekten af en betalingsring omkring de store byer. Samtidig vil omkostningerne være betydeligt mindre. I forvejen beskattes mange andre typer af medarbejdergoder, fra firmabiler til PC og mobiltelefoni. Umiddelbare omkostninger: Ingen tværtimod vil det generere et provenu til det offentlige. Potentiale: Skønsmæssigt 0,1 mio. ton CO2e-reduktion om året i 2020, det har dog ikke umiddelbart været muligt at finde valide data for antal gratis private p-pladser i Danmark Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradraget Der er så vidt vides ikke i nyere tid foretaget en samlet analyse af effekten ved afskaffelse af befordringsfradraget, hverken i forhold til CO2 effekten eller arbejdskraftens bevægelighed. Der er imidlertid af flere omgange foretaget en forhøjelse af km grænsen for, hvornår man kan benytte sig af fradraget. Det vurderes alt andet lige, at en afskaffelse af fradraget vil have samme type effekt som en tilsvarende forhøjelse af benzinafgiften eller en ny kørselsafgift med den store forskel, at kørselsfradraget kun benyttes til pendling mellem hjem og arbejde, der i dag kun udgør cirka 25 % af persontransporten. Umiddelbare omkostninger: Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget, jf. de indledende betragtninger, men der vil formodentlig være et samfundsøkonomisk tab forbundet med beslutningen, Til gengæld vil staten spare et stort beløb i statsbudgettet. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e ved en total afskaffelse af befordringsfradraget. 14

16 Øvrige tiltag i transportsektoren Der er ikke her regnet på en øget satsning på cyklisme og mindre tiltag til fremme af bus og tog, da disse allerede er medregnet i de eksisterende fremskrivninger. Øgede investeringer i havne og bane, modulvogntog og teknologiske forbedringer á la aerodynamik er ikke medtaget her, da de er medregnet i regeringens indsatser. Det samme gælder anvendelse af biobrændstoffer, der bortset biogas ikke vurderes at kunne gå ud over de 10 %. 15

17 3. Virkemidler i landbruget Tiltag i landbruget kan udmønte sig i tre typer af effekter: En reduktion af udledningen af metan og lattergas. En lagring af C (kulstof) i jorden. En substituering af fossile brændsler i øvrige sektorer. Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold til landbrugets reduktionsforpligtelse frem mod Det forventes dog, at lagring af C også vil kunne medregnes fremover. Derimod vil f.eks. produktion af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvis den anvendes der, eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis af eksempelvis piledyrkning. I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og lattergas samt lagring af kulstof i jord. Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010) og CONGAS er der en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig. Disse kan endvidere opdeles i tiltag, som der den dag i dag er gevinst ved at gennemføre, og tiltag, som der er omkostninger ved at gennemføre. Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, som beregnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren. Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende. Nedenfor gives bud på hvordan tiltaget kan implementeres under de enkelte tiltag. De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har en effekt på mindst 0,05 mio. tons CO2e/år, er: 3.1. Biogas af husdyrgødning Biogas giver en reduktion i udledningen af metan og lattergas, til gengæld bindes der mindre kulstof. Nettoeffekten er dog betragtelig og positiv. Kan implementeres gennem afgift på ikkeforgasset gylle, der kan tilbageføres til erhvervet som tilskud til biogasanlæg. Biogas af 50 % af husdyrgødningen (hvilket er regeringens mål i 2020 og er en forøgelse på 46 %- point) vil give 0,17-0,35 mio. tons CO2e mere reduktion end der allerede er forudsat i CONGAS (variationen skyldes store forskelle den beregnede i effekt hos kilderne) Udtagning af landbrugsjord på lavbund Udtagning af lavbundsjorder medfører et stop for tab af kulstof ved oxidering af tørvelag. Til gengæld øges metanudledningen. Nettoeffekten er dog meget positiv. Tiltaget kan gennemføres gen- 16

18 nem tilskud og tinglysning af et fremtidigt forbud mod opdyrkning. Det øvre potentiale er ha, og det vil blive dyrere pr. ha, jo flere arealer man søger at inddrage. Udtagning af ha giver 0,17 mio. tons CO2e-reduktion om året. Udtagning af ha giver 0,56 mio. tons CO2e. Udtagning af ha giver 0,85 mio. tons CO2e Skovrejsning på sandjord Skovrejsning binder meget kulstof. De nedenstående tal opgør effekten frem mod 2020 men den vil blive betydeligt større efterfølgende, når skoven vokser sig stor. Dubgaard et al. (2010) når frem til, at skovrejsning er en samfundsøkonomisk gevinst på sandjord, mens det er forbundet med omkostninger på lerjord. Dog er de rekreative værdier ikke prissat, hvilket kan ændre forudsætningerne, så det også er attraktivt på lerjord. Virkemidlet kan doseres ret frit, men marginalomkostningen vil være stigende. Effekten af ha udtaget til skovrejsning på sandede jorder er 0,31 mio. tons CO2e-reduktion, ha giver 0,62 mio. tons CO2e, etc Energipil Bidrager med en masse energi til kvotesektoren, men har også positive effekter i landbruget klimamæssigt når man sammenligner med dyrkning af korn. Til gengæld kan der ikke produceres mad på arealet. Kan implementeres gennem tilskud og aftaler med energisektoren. Effekten af pil på eksempelvis ha vil give 0,19 mio. tons CO2e-reduktion Reduktion af kvægproduktion CONGAS opererer i sit basisscenarie med at kvægbestanden vil være svagt stigende, da mælkeprisen er høj og mælkekvotesystemet ophører i Det forventer De Økonomiske Råd også. Omvendt forventer Dubgaard et al. (2010) et fald i kvægbestanden. Som virkemiddel betragtet ville en reduktion i kvægbestanden kunne gennemføres gennem omsættelige kvoter. Dog gælder, at man kan indvende, at en nedgang i kvæg- såvel som svineproduktionen i den danske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel. Udover nedenstående effekt kommer en positiv effekt som følge af lavere udvaskning fra den handelsgødning, som vil erstatte husdyrgødning. En reduktion på 10 % giver 0,30 mio. tons CO2e-reduktion. 20 % giver 0,60 mio. tons CO2e, etc Gylleforsuring En teknik, hvor gyllen tilsættes syre, hvorved ammoniakfordampning nedsættes markant, ligesom der er en positiv drivhusgaseffekt. Kan implementeres som et krav i forbindelse med miljøgodkendelser. Der er formentlig en øvre grænsen for hvor stor en del af landbruget, der kan indføre teknologien, da det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for små bedrifter. Forsuring på 10 % af husdyrbestanden giver 0,05 mio. tons CO2e-reduktion. 50 % giver 0,24 mio. tons CO2e. 17

19 3.7. Efterafgrøder Efterafgrøder kan være gul sennep eller rajgræs, som vendes ned i jorden sent på efteråret eller det følgende forår. Er rettet mod at mindske udvaskning af kvælstof, hvorved det også har en klimaeffekt. Kan gennemføres som regelkrav. Er samfundsøkonomisk særlig favorabelt på sandjorder. Anvendelse på ha anses for realistisk. Effekten vil være 0,23 mio. tons CO2e Græsproduktion på sandjord Omlægning af korndyrkning til vedvarende græs binder meget kulstof i jorden. Det kan gennemføres på både ler- og sandjord, men er samfundsøkonomisk kun en direkte gevinst på de sandede jorder. Kan gennemføres ved tilskud og evt. tinglysning af fremtidig drift. Omlægning af ha vil give 0,17 mio. tons CO2e-reduktion, ha vil give 0,34 mio. tons CO2e, etc Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret) Kan tilsættes handelsgødning for at nedsætte lattergasudledning. 100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere vil give en reduktion på 0,35 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 525 mio. kr Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.3. Effekten af ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er en reduktion på 0,19 mio. tons CO2e, ha giver 0,38 mio. tons CO2e-reduktion, etc ha koster samfundet 104,4 mio. kr Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret) Mellemafgrøder ligner på mange måder efterafgrøder, men det specielle er, at de kun har få uger at vokse i, for allerede få uger efter de er sået, skal der sås vintersæd i marken ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 111,7 mio. kr Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret) Tilsætter man fedt i foderet til kvæg kan man reducere metanudledningen fra dyrene betragteligt. Giver man 71 % af kvæget fedt i foderet, har det en effekt på 0,30 mio. tons CO2e-reduktion. Det vil koste samfundet 80,7 mio. kr. 18

20 3.13. Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret) Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og derfor skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel på fosfor må der stilles spørgsmålstegn ved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen. Afbrændes 30 % af den afgassede gylle giver det en reduktion på 0,07 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 5,1 mio. kr Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.8. Omlægning af ha vil give en reduktion på 0,17 mio. tons CO2e, ha vil give 0,34 mio. tons CO2e, etc ha vil koste samfundet 6,3 mio. kr Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.5. Kan ligeledes gennemføres som omsættelige kvoter. Effekten af en reduktion af svin på 10 % giver 0,14 mio. tons, 20 % giver 0,28 mio. tons, etc. 10 % koster samfundet 4,9 mio. kr. Øvrige virkemidler Der findes endvidere andre virkemidler, som ikke er beregnet i Dubgaard et al. (2010): Reduceret jordbearbejdning kan lagre ret store mængder CO2 op til 1 ton/ha/år, svarende til teoretisk op mod 2,5 mio. tons CO2 pr. ha pr. år. Men tiltaget skønnes af mange at medføre et betydeligt ekstra forbrug af pesticider og er derfor i modstrid med pesticidplanen. For så vidt angår udnyttelse af halm, er blandt andet Olesen (2011) skeptisk over for muligheder for at udnytte mere end de nuværende ca. 50 % af halmressourcen til energi. Han anfører, at der allerede for nuværende er betydelige negative effekter af reduceret kulstofindhold i jorden på østdanske lerjorder, og det vil ikke kunne modvirkes af efterafgrøder, da sædskifterne på disse jorder hovedsageligt er vintersædsbaserede. Reduceret kvælstofnorm vil have positive klimaeffekter, men der er ikke beregnet økonomikonsekvenser heraf i Dubgaard et al. (2010) Kilder landbrug: Dubgaard, A. et al.: Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, Fødevareministeriet: Landbrug og Klima analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet december Olesen, J.E.: Pers. medd

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere