ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011"

Transkript

1 CONCITOs fremskrivning ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) Danmarks 2050-pathway

2 Indhold Resultat... 2 Metode Virkemidler i bygninger Virkemidler i transportsektoren Virkemidler i landbruget Annual Climate Outlook of Denmark 2011 Udgivet af Tænketanken CONCITO juni Kan downloades på Tænketanken CONCITO Forside: Hofdamerne ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman Må gerne citeres med kildeangivelse. 1

3 Resultat Skal Danmark nå en 30 % CO2e-reduktion fra de ikke kvotebelagte sektorer i 2020, kræver det ifølge de officielle fremskrivninger nye politiske initiativer for at sikre yderligere 8,5 mio. ton CO2e-reduktion. Dette notat præsenterer de mest oplagte virkemidler til at opnå denne reduktion inden for transport, landbrug og bygninger uden for fjernvarmen. Virkemidlerne er et resultat af den faglige udredning i Annual Climate Outlook 2011 (CONCITO 2011) samt af en række faglige drøftelser i CONCITO s faglige følgegrupper. Prioriteringen af virkemidlerne er baseret på CONCITO s årlige seminar CONCITO Policy Pictures, afholdt 30. maj De enkelte virkemidler og deres umiddelbare omkostninger og potentialer er beskrevet i kort form fra side 8 til side 19 i denne rapport. Den overordnede og vigtigste konklusion er, at Danmark har gode og økonomiske muligheder for at nå mindst 30 % CO2e-reduktion i Men det kræver politisk handling nu. CONCITO har udarbejdet en række scenarier for, hvordan Danmark kan nå 30 % reduktion i Da en del af virkemidlerne kan overlappe med hinanden, er der inden for hver sektor foretaget et skøn over den samlede effekt, ligesom der er indlagt en mindre sikkerhedsmargin i målopfyldelsen. For en nærmere beskrivelse af metode og kriterier for udvælgelse af virkemidler henvises til det metodiske afsnit. I basisscenariet bidrager de tre sektorer ligeligt til at opfylde mankoen på 8,5 mio. ton CO2e om året på følgende måde: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,0 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,0 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport 0,7 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0, Lavere fart (110 km/t på motorvej) 0,23 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,0 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,19 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 2,9 2

4 Vælger man i stedet et transport/landbrugs-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens bygningerne kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,0 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 2,0 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,6 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Reduktion af kvægproduktionen med 10 % 0,3 3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,38 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 3,74 Vælger man et bygnings/transport-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens landbrugssektoren kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,5 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,6 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0,19 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 2,02 3

5 Vælger man endeligt et bygnings/landbrugs-scenarie, hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % reduktion mens transportsektoren kun bidrager med 20 % reduktion, kunne det se sådan ud: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 3,5 Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0,5 2.2 Massiv satsning på elbiler 0,5 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0,32 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap 2,0 Landbrug 3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen 0, Udtagning af landbrugsjord på ha lavbund 0, Skovrejsning på ha sandjord 0, Energipil på ha 0, Reduktion af kvægproduktionen med 10 % 0,3 3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen 0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Omlægning af ha sandjord fra korn til vedvarende græs 0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skovrejsning på ha lerjord 0,38 Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler 3,74 Der kan i sagens natur vælges mange andre scenarier og virkemidler for at sikre 30 % reduktion, og CONCITO planlægger at foretage en egentlig samfundsøkonomisk analyse af de forskellige virkemidler og sektorer. Således bør det ikke tages som et udtryk for manglende prioritering, at f.eks. affaldssektoren ikke indgår i ovenstående eksempler, men udelukkende som et udtryk for, at vi p.t. mangler konkrete udviklingsscenarier for, hvordan sektoren bedst kan omstilles med henblik på at mindske CO2 udledningen. Endvidere kan ovenstående scenarier bruges til at prioritere en indsats for blot at nå de 20 %, som Danmark allerede er forpligtet jf. EU s 2020-målsætninger. Det synes således at stå klart, at både 20 % og 30 % CO2e-reduktion i 2020 kan opnås ved at plukke de lavest hængende frugter i alle sektorer. Det synes samtidig at stå klart, at med den nuværende prisudvikling på de globale markeder vil en sådan indsats også bidrage til at fremtidssikre den danske konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Metode Danmark skal have reduceret sin CO2e-udledning fra de ikke kvotebelagte sektorer med 20 % i forhold til 2005 som følge af sine forpligtelser i EU. Det svarer til et fald i de absolutte udledninger på 7,5 mio. ton CO2e. Både regering og opposition ønsker imidlertid at hæve EU s måltal til 30 %, svarende til en samlet reduktion for Danmark på 11,25 mio. ton CO2e. 4

6 Mio. ton CO2e En del af denne reduktion er der allerede taget initiativ til at gennemføre. Ifølge Energistyrelsens fremskrivning er mankoen for en 30 % målsætning 7,35 mio. tons CO2e i 2020, mens den ifølge De Økonomiske Råds fremskrivning er 9,7 mio. tons CO2e. Ifølge CONCITOs egen CONGAS-model og Annual Climate Outlook 2011 er mankoen for en 30 % målsætning i ,5 mio. ton CO2e, som kun kan nås, hvis der tages nye politiske initiativer Bygninger Transport Landbrug Udledning i 2010 fra de tre ikke kvotebelagte sektorer. I dette virkemiddelkatalog optegnes i kort form de mest umiddelbare muligheder for at reducere udledningerne inden for henholdsvis bygninger, transport og landbrug frem mod I dag står transportsektoren for en udledning på cirka 15 mio. ton CO2e, mens landbrug står for godt 11 mio. tons CO2e og bygninger uden for fjernvarmen og erhverv, der ikke er omfattet af kvotesektoren, står for cirka 12 mio. tons CO2e. Ifølge EU reglerne kan de enkelte medlemslande selv vælge, hvordan de vil sammensætte reduktionen inden for de tre sektorer. I kataloget er de enkelte virkemidler og deres CO2e potentiale beskrevet, mens de fiskale effekter ikke er opgjort. For initiativer inden for bygninger og transport er de umiddelbare omkostninger forbundet med virkemidlet estimeret, mens der ikke er foretaget samfundsøkonomiske analyser. For landbruget foreligger der nye samfundsøkonomiske beregninger inklusive sideeffekter. Det er CONCITO s ambition senere at udvikle en metode til at kunne sammenligne alle virkemidler i alle sektorer ud fra samme samfundsøkonomiske perspektiv. For alle sektorer fokuseres på de virkemidler, der har den større ressourceeffektivitet og bedste udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur og kapacitet, da disse virkemidler ifølge alle større analyser og fremskrivninger, vurderes at have det hurtigste og mest rentable potentiale. For en uddybning af denne analyse henvises til Annual Climate Outlook Rangordning og prioritering af virkemidler På CONCITO Policy Pictures den 30. maj 2011 fik 70 eksperter og interessenter fra alle de berørte sektorer, organisationer og forskningsinstitutioner til opgave at rangordne virkemidlerne ud fra følgende kriterier: 5

7 Omkostning Sideeffekter (både positive og negative) Social accept/fordelingspolitisk retfærdighed Gennemførlighed Effektivitet Implementeringshastighed Langsigtet klimapolitisk holdbarhed Dette resulterede i nedenstående rangordning af virkemidlerne: Område Virkemiddel Mio. ton CO2ereduktion Bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) 0,7 1.2 Udfasning af oliefyr i ,5 1.3 Energibesparelser i erhverv 0,5 1.4 Udfasning af naturgas i Transport 2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller 0, Massiv satsning på elbiler 0,5-0,9 2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. 0,9 2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport Naturgas: 0,45 / Biogas: 0,3 2.5 Massiv satsning på kollektiv transport 0, Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler 1,8 2.7 Lavere fart 0,23-0, Tvungne kurser i mere effektiv kørsel 0,6 2.9 Tvungne fartspærrere 0, Satsning på delebiler uden kørselsafgifter 0,03-0, Betalingsringe om større byer 0,07-0, Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-plads 0, Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradraget 0,5 Landbrug 3.1 Biogas af husdyrgødning 0,17-0, Udtagning af landbrugsjord på lavbund ( ha) 0,17-0, Skovrejsning på sandjord ( ha) 0,31-0, Energipil ( ha) 0, Reduktion af kvægproduktion (10-20 %) 0,3-0,6 3.6 Gylleforsuring (10-50 % af al gylle) 0,05-0, Efterafgrøder på yderligere ha 0, Græsproduktion på sandjord ( ha) 0,17-0, Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning 0, Skov på lerjord 0,19-0, Mellemafgrøder 0, Fedt i foderet til kvæg 0, Afbrænding af afgasset gylle 0, Græsproduktion på lerjord 0,17-0, Reduktion af svinebestand 0,14-0,28 Spændet i reduktion skyldes at en række af virkemidlerne kan doseres i forskelligt omfang. Derefter foretog deltagerne en prioriteret dosering af de foretrukne virkemidler, der giver mindst 8,5 mio. ton CO2e-reduktion i

8 Den første del af øvelsen gav et godt fingerpeg om, hvilke virkemidler, der fortrinsvist bør komme i spil for at opnå en hjemlig reduktion i den ikke kvotebelagte sektor på 30 % i 2020, og deltagernes samlede foretrukne dosering af virkemidlerne viste, at det med en god margin vil være muligt at nå målet, hvis der satses på en bred vifte af de foreslåede virkemidler. Når der i tillæg til basisscenariet - der fordeler den ønskede reduktion på 8,5 mio. ton i tre lige store portioner i hver af de tre sektorer er opstillet tre alternative scenarier, skyldes det, at det står Danmark frit for, hvordan man vil opnå den samlede ønskede reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer, og at der kan argumenteres for, at nogle sektorer bør levere mere end andre. Omkostninger til reduktion af energiforbruget i bygningerne og en konvertering af energiforbruget fra den ikke kvote belagte sektor til den kvotebelagte sektor (f.eks. ved at erstatte oliefyr med jordvarme, der forbruger elektricitet) er i mange tilfælde meget høj pr. ton CO2 reduceret i initialinvesteringer. Der kan ligeledes argumenteres for, at landbrugets økonomi er så ringe, at erhvervet ikke kan tåle yderligere økonomiske belastninger netop nu. På den anden side er der lige præcis for landbrugets vedkommende gennemført en række analyser, der viser, at det samfundsøkonomisk hænger vældig godt sammen at gennemføre markante reduktioner netop i landbrugserhvervet. I forhold til direkte at reducere husdyrenes antal som et klimapolitisk virkemiddel kan man indvende, at en nedgang i kvæg- såvel som svineproduktionen i Danmark ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel i denne sammenhæng. Endelig gælder i forhold til transportsektoren, at ligesom med bygningssektoren er indgreb ofte ganske omkostningstunge i indledende investeringer, hvorfor der kan argumenteres for at lade denne sektor reducere relativt mindre end andre sektorer. Overfor alle ovennævnte argumenter gælder imidlertid, at det er helt nødvendigt at sikre reduktion af udledningerne også på lang sigt, hvor reduktionsmålet frem mod 2050 er 90 % i alle sektorer. Dette er baggrunden for, at CONCITO s basisscenarium er en ligelig reduktion i alle sektorerne. Affald Ifølge den officielle energistatistik førte afbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald til udledning af 1,3 mio. ton CO2e i 2009 en stigning på 1 mio. ton siden Dette skyldes primært afbrænding af plastik. Hvis man besluttede som i Sverige at sortere og genanvende langt mere plastik, ville man kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra affaldssektoren betydeligt. Dette kræver dog en større omstilling og paradigmeskifte i den danske affaldssektor, hvor der både skal gøres en større indsats for at forebygge mængden af affald, samtidig med, at der genanvendes langt mere især plastik end i dag. Da de nødvendige analyser ikke foreligger, er affaldssektoren ikke medregnet som et indsatsområde i dette katalog. Virkemidler På de følgende sider præsenteres samtlige virkemidler. 7

9 1. Virkemidler i bygninger 1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen) Som det fremgår af ACO 2011, er energibesparelser gennem forbedring af klimaskærme stadig en af de hurtigste og bedste måder at opnå CO2 reduktioner på. Det gælder såvel i de ikke kvotebelagte sektorer som i den kvotebelagte sektor, selvom CO2-reduktionerne i sidstnævnte først for effekt, når kvotesystemet løbende tilpasses de reducerede udledninger. Allerede i dag gennemfører energiselskaberne en indsats for at fremme energibesparelser både i den kvote og ikke kvoteomfattede sektor, og denne indsats er allerede medregnet i fremskrivningen. Hvis der skal foretages en yderligere indsats i de ikke kvotebelagte områder vil det således kræve en yderligere indsats fra energiselskabernes side i form af en stigning i selskabernes forpligtelse, som det er foreslået i regeringens energiudspil. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at kun en del af disse øgede forpligtelser i givet fald vil finde sted i de ikke kvotebelagte sektorer, da selskaberne vil søge energibesparelserne der, hvor der er det største og mest rentable potentiale for besparelser, uafhængigt af om bygningen eller virksomheden ligger i den kvoteomfattede sektor. Dette anses også for formålstjenstligt, da energiforbruget i alle bygninger bør falde på sigt og indsatsen bedst og billigst lader sig gennemføre i forbindelse med anden renovering på bygningerne. Umiddelbare omkostninger: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse fra 5,4 PJ om året til 11 PJ koster ca. 800 mio. kroner i højere tariffer til selve investeringen, der til gengæld forventes tilbagebetalt over relativt få år. Alternativt skal man søge at opnå besparelsen ved differentierede grønne ejendomsskatter eller andre økonomiske incitamenter. Potentiale: En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse vil give en CO2-reduktion på cirka 0,3 mio. ton CO2e /år, hvoraf 30 % forventes at ligge i de ikke kvotebelagte sektorer. Starter man den øgede indsats i 2013, vil man altså i 2020 have sparet 0,7 mio. ton CO2e per år. 1.2 Udfasning af oliefyr I dag forbruges der fyringsolie i de private husholdninger svarende til 1,6 mio. ton CO2e udledning. Regeringen har forsøgt sig med en pulje, der gav tilskud til udskiftning af oliefyr til fordel for varmepumper eller jordvarme, men puljen har ikke været nogen succes og er kun brugt i begrænset omfang. Derfor skønnes det, at egentlig regulering er nødvendig, hvis man vil sikre udfasning af oliefyr. En model kunne være at forbyde installation af nye oliefyr fra 2012 og indføre et forbud mod alle oliefyr fra Dette kan stadig kombineres med tilskud til varmepumper og solvarme eller kollektive løsninger som fjernvarme for at forhindre negative sociale effekter og sikre de mest effektive løsninger. Det er veldokumenteret, at selv udskiftning af nye oliefyr til varmepumper i langt de fleste tilfælde er en rigtig god forretning for husejeren, når man sammenligner den årlige udgift til forrentning og afskrivning af investeringen med de årlige udgifter til olie. Dette vil gøre sig yderligere gældende med de stigende oliepriser. Umiddelbare omkostninger: Ingen, med mindre man ønsker at fortsætte tilskudsordningen. Potentiale: Cirka 1,5 mio. ton CO2e om året, forudsat at oliefyr ikke må erstattes af naturgas. Cirka 1/3 af dette, hvis man må installere naturgasfyr i stedet. Udfases oliefyr i stedet i 2025, vurderes effekten i 2020 at være 1 mio. ton. 8

10 1.3 Energibesparelser i erhverv I dag udledes der cirka 4 mio. ton CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fra produktion i erhverv uden for de kvotebelagte områder, typisk fra små og mellemstore virksomheder (SMV er), entreprenørmaskiner, offentlige institutioner, kontorer etc., og ca. 1,8 mio. ton i landbrug inklusive traktorer. Generelt skønnes der at være et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV er, der i mindre omfang end store virksomheder opfanges af energiselskaberne, netop fordi der er tale om mindre enheder, hvor det er forbundet med større omkostninger per sparet kwh. Det skønnes derfor ikke muligt at opfange det eksisterende energibesparelsespotentiale uden direkte økonomiske incitamenter eller en større rådgivende indsats. Til gengæld vil indsatsen ofte kunne give virksomhederne en betydelig konkurrencefordel. Ifølge CONCITOs rapport om SMV er vil man med en tilbagebetalingstid på op til ti år kunne opnå et besparelsespotentiale på cirka 34 %. Ti års tilbagebetalingstid kræver imidlertid attraktive låne- og/eller tilskudsordninger for de fleste SMV er. Vælges en model med kun to års tilbagebetalingstid, skønnes besparelsespotentialet at være 10 %. Umiddelbare omkostninger: Etablering af lånefond og/eller pulje til direkte tilskud på f.eks. 1 mia. kroner om året. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e-reduktion om året ved ti års tilbagebetalingstid eller 0,15 mio. ton ved to års tilbagebetalingstid. 1.4 Udfasning af naturgas I dag udledes der cirka 1,6 mio. ton CO2e fra brug af naturgas i private husholdninger og 2,2 mio. ton i energi og forsyningssektoren (inkl. olieforbrug), primært i de mindste decentrale kraftvarmeværker, der ikke er kvoteomfattet. Der er således et betydeligt potentiale forbundet med en udfasning af naturgassen, hvis man kan erstatte den med varmepumper, jordvarme, fjernvarme baseret på VE, biogas og andre bæredygtige løsninger. Den største udfordring vedrørende udfasning af naturgas er økonomien i transformationsfasen, da en større del af det danske naturgasnet endnu ikke er afbetalt, og da afkobling af en kundegruppe fra nettet uundgåeligt vil føre til højere omkostninger for den resterende kundegruppe, indtil den fulde omstilling er sket. Der skal derfor findes en økonomisk kompensationsmodel, før udfasning kan startes. En anden udfordring er, hvilke alternative brændsler, der de facto vil vinde frem. Her er ingen tvivl om, at brændeovne vil stå stærkt i konkurrencen, da disse umiddelbart er de billigste alternativer at installere. Bæredygtigheden i brændeovne vil afhænge af, hvor brændslet kommer fra og hvor bæredygtigt det er. Det vurderes dog, at størstedelen af brændsel til brændeovne uden for fjernvarmeområderne i vidt omfang sankes og således er bæredygtig. Umiddelbare omkostninger: Kompensationsordning for tilbageblevne naturgaskunder og tilskudsordning til varmepumper og jordvarme, fx dækket ved forhøjelse af PSO på gas. Potentiale: Gennemføres en total lineær afvikling af naturgas over en tyveårig periode frem mod 2030, vil der opnås 2 mio. ton CO2e-reduktion i 2020, svarende til cirka halvdelen af det fulde potentiale. Hertil kommer besparelser i gasforbrug i fremstillingsvirksomhed, hvor det kan lade sig gøre, jf. virkemiddel

11 2. Virkemidler i transportsektoren Persontransport 2.1. Højere registreringsafgifter for CO2 synderne og ingen huller På baggrund af ACO 2011 menes der at være belæg for, at en forhøjelse af registreringsafgifterne for alle stærkt CO2 forbrugende biler inklusive varevogne, firmabiler, biler på papegøjeplader mv. - vil kunne føre til en betydelig mindre brændstofforbrugende bilpark med det samme antal kørte kilometre. Foretages alene en omlægning af registreringsafgiften, så det samlede provenu forbliver det samme, formodes det med udgangspunkt i de historiske data og de sidste studier fra DTU, at gevinsten ved færre CO2 tunge køretøjer vil blive opvejet af en større bilflåde af de små biler, der dermed bliver billigere. Den præcise opgørelse af effekten ved dette virkemiddel er vanskelig at beregne, da EU s krav til effektivitet i forvejen spiller ind. Der vurderes dog stadig at være et betydeligt reduktionspotentiale i størrelsen 5-10 %, især ved også at få lagt en afgift på de mest forurenende varevogne og firmabiler, der rent faktisk afspejler deres forurening. Umiddelbare omkostninger: Fører til et øget provenu til staten. Potentiale: Mellem 0,5 og 1 mio. ton CO2e-reduktion om året Massiv satsning på elbiler Danmark har forpligtet sig til at anvende 10 % vedvarende energi i transport i En del af denne målsætning kan hentes ved at indføre elbiler, der kører på vind. Ifølge ACO 2011 kræver det imidlertid en mere systematisk satsning på elbiler, hvis man ønsker at elbilerne skal bidrage substantielt til dette måltal. Omvendt er der fremdrift i produktionen af elbiler og flere finder vej til det danske marked i 2011 og 2012, hvorfor en egentlig satsning vurderes at kunne give 5-1 0% af de kørte person-km på el i Det kræver dels en satsning på etablering af en omfattende infrastruktur af ladestationer, der tillader alle standarder og muliggør ejerskab af elbiler for beboere i etageboliger, dels et fastlagt afgiftsregime for både elbiler og elhybridbiler frem mod 2020, hvor elbiler forudsættes beskattet på samme vis som konventionelle biler ud fra CO2 belastning per kørt km. Umiddelbare omkostninger: Det skønnes, at en statslig medfinansiering på 100 mio. vil kunne geare cirka 400 mio. kroner, der vil kunne danne en grund-infrastruktur for elbiler i Danmark. Omkostning for en almindelig ladestander er cirka kr. per ladestander og til gravearbejdet. Potentiale: Hvis elmixet i Danmark i 2020 består af cirka 50 % vedvarende energi, vil halvdelen af den nye kørsel teknisk set være CO2 fri. Da elbiler samtidig har en større virkningsgrad end konventionelle forbrændingsmotorer, vil der kunne opnås en teknisk CO2 reduktion på cirka 0,5 mio. tons CO2e i 2020, hvis 10 % af de kørte personkm køres på el. Al elproduktion i Danmark er imidlertid i praksis underlagt EU s kvotedirektiv, der lægger et absolut loft over CO2 udledningen fra energisektoren i 2020, uanset hvor mange elbiler der kommer. Hvis elbilerne derfor reducerer antallet af kørte kilometre i konventionelle biler med 10 %, vil det i praksis betyde et fald på 0,9 mio. ton CO2 om året, hvis varebilerne også er omfattet. 10

12 2.3. Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten. Ifølge det seneste internationale studie over effekten af den tyske Maut, kan der ved en stigning i kørselsomkostningen på 17 % opnås en effektivisering og tilsvarende reduktion af CO2udledningn fra vejtransport på 15 %. Ifølge samme studie har dette kun ført til en stigning i transportprisen på 0,5 % i Tyskland. Denne løsning forudsætter, at der ikke er væsentligt billigere alternative ruter i andre lande. Det sidste vurderes at være tilfældet i Danmark, da Tyskland har en Maut og Sverige påtænker at indføre det. Det forudsættes også, at der er tale om en afgift på niveau med Mauten eller ca. 17 % af den nuværende transportomkostning. Omkostning: Der skal indføres en infrastruktur til kørselsafgifter, der svarer til Mauten. Til gengæld forventer staten en betydelig årlig ekstra indtægt. Potentiale: Cirka 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året, hvis ordningen kun dækker lastbiler over 12 ton, ca. 0,9 mio. ton om året, hvis alle køretøjer over 3,5 ton indgår, jf. de nye EU regler Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (også busser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering i infrastruktur af gasstationer, og sikring for, at især større lastbiler også kan tanke på centrale steder i Europa. I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 % af gyllen (mod 4 % i dag) skal forgasses i Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbeholdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 % af den nuværende tunge transport i Danmark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skal vente på en europæisk infrastruktur, ligesom svenskerne gør det. Omkostning: Tilskud til investering i infrastruktur for ladning af gas ved centrale transportnøglesteder, som det blandt andet er sket i Tyskland. Skønsmæssigt 100 mio. kroner. Potentiale: Omlægges 50 % af den tunge transport i Danmark til naturgas, vil det give en CO2 reduktion på 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året. 10 % biogas ville give en CO2 reduktion på 0,3 mio. ton om året Massiv satsning på kollektiv transport Det vil i praksis være vanskeligt at nå nye massive investeringer i den kollektive transport f.eks. elektrificering af banen eller indførelse af den såkaldte time-model - inden Til gengæld vil man kunne styrke udbuddet af kollektiv transport, ikke mindst buskørsel, betragteligt inden for de nuværende rammer, ligesom man kan billiggøre den kollektive transport i forhold til privatbilisme. Det er yderst vanskeligt at gennemføre sådanne tiltag fra central politisk hold, da bustrafikken hovedsageligt styres fra de kommunalt og regionalt drevne trafikselskaber, og det er også vanskeligt at beregne CO2-effekten. Skønsmæssigt vil en fordobling af udbuddet af bustrafik nok skabe 50 % flere passagerer, men kun 20 % er skønsmæssigt tidligere bilister, resten kommer fra cykel/gang/tog eller er helt ny transport, som de billigere priser genererer. Til gengæld vil der være store sociale fordele forbundet med en sådan satsning, ligesom arbejdskraftens bevægelighed generelt vil blive fremmet. 38 % af danske husstande har stadig ikke bil. Modellen har også potentialet til at blive delvis selvfinansierende, hvis der opnås en betydelig fremgang i antal passagerer. 11

13 Umiddelbare omkostninger: 1-2 milliarder kroner om året, måske aftagende ved større belægningsgrader. Potentiale: Opnås en nedgang i antallet af kørte personkm på vej med 5 %, opnås en reduktion på cirka 0,32 mio. ton. CO2e Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler Ifølge nye studier fra DTU vil en omlægning af registreringsafgiften til kørselsafgifter kun give en marginal forbedring ift. CO2 udledningen, hvis det samlede provenu forbliver det samme. Det skyldes, at den forbedrede kørselseffektivitet vil blive udlignet af flere og større biler på vejene som følge af den lavere registreringsafgift. Det vil således være nødvendigt med en ekstra kørselsafgift oven i de nuværende afgifter, hvis der skal være en CO2 effekt. Der findes flere tekniske muligheder for en sådan simpel kørselsafgift, herunder mekanisk aflæsning af kilometertæller, elektronisk aflæsning og lås på kilometertæller eller brændstofmåler. En simpel kørselsafgift kan tilpasses størrelsen og type af bil og bopælskommune, hvis man ønsker at tage højde for de forskellige muligheder for alternativ transport forskellige steder i landet. Det skønnes, at en gradvist indfaset kørselsafgift svarende til 50 øres stigning i benzinprisen hvert år i ti år eller en kørselsafgift på 50 øre per km fra dag 1 - vil give en samlet CO2e-reduktion på 20%. Effekten vil opstå som en kombination af mere samkørsel, alternative transportmidler og mindre transport som sådan. Umiddelbare omkostninger: Der skal indføres et system for kørselsafgifter, der vil medføre visse omkostninger til etablering og drift. Til gengæld vil der kunne tilføres statskassen et større provenu. Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget, jf. de indledende betragtninger. Potentiale: Cirka 1,8 mio. ton CO2e-reduktion om året Lavere fart Der er her regnet på to scenarier, hvor hastighedsgrænsen på motorveje nedsættes fra 130 til 110 km/t (scenarie 1) og et hvor den nedsættes til 100 km/t (scenarie 2) Begge er gennemregnet i CONCITOs rapport fra april 2009, hvor effekten først slår fuldt igennem på længere sigt. Umiddelbare omkostninger: Ingen. Der er ikke regnet på samfundsøkonomiske effekter, men de skønnes marginale, da mindre fart også fører til mindre trængsel i de store byområder. Potentiale: På kort sigt vil begge scenarier give cirka 0,05 mio. ton CO2 reduktion, i 2020 vurderes Scenarie 1 at give 0,23 mio. ton CO2 reduktion og Scenarie 2 giver 0,63 mio. ton CO2 reduktion. Det skal bemærkes, at Spanien ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 km/t på motorvejene, i foråret 2011 umiddelbart har opnået et fald over night på 8,4% af landets brændstofforbrug Tvungne kurser i mere effektiv kørsel Ifølge Dansk Transport og Logistiks vejledning til sine medlemmer, kan energivenlig kørsel forbedre effektiviteten betydeligt, hvilket bekræftes af Transport Uddannelses Center Syd A/S (TUC), der har kunnet påvise CO2 reduktioner på mellem 20 % og 50 % efter deres kurser, dog ikke mindst ved at reducere de gennemsnitlige hastigheder. TUC har dog også ved målinger konstateret, at den umiddelbare effekt ved kurserne aftager over tid. Lavere fart vurderes at udgøre halvdelen af effekten, hvorfor denne ikke kan tælles med, hvis der indføres tvungne fartspærrere. I dag er der truffet 12

14 EU beslutning om, at energivenlig kørsel skal være en del af både erhvervelse af et stort kørekort, og at der løbende skal være fokus på dette. Der skønnes dog at være et betydeligt potentiale i at gennemføre kurser med betydeligt lavere frekvens og for alle chauffører. Omkostning: Tvungne kurser for alle chauffører hvert andet år. Udgifterne hertil vurderes at blive opvejet af sparede brændselsomkostninger. Potentiale: Cirka 10 % permanent effekt: 0,6 mio. ton CO2e, hvis varevogne over 3,5 ton tælles med, ellers kun det halve Tvungne fartspærrere I dag er der en formel fartgrænse på 80 km i timen for tunge køretøjer. Erfaringer fra PostDanmark og Arla Foods har imidlertid vist, at ved at montere egentlige fartspærrere i de tunge køretøjer opnås der en besparelse i brændstof og CO2 udledning på 6%, og man opnår samtidig større trivsel og mindre stress hos chaufførerne. Et yderligere perspektiv er forbedret trafiksikkerhed, ikke mindst på motorvejene. Påbuddet skulle i givet fald også gælde udenlandske lastvogne i Danmark og vil kræve en tilladelse fra EU. Omkostning: Installation af fartspærrere og øget kontrol. Til gengæld opnås en besparelse i udgifter til brændstof på 6 %, der vurderes at udligne de øgede udgifter til lønomkostninger. Potentiale: Cirka 0,18 mio. ton CO2e Satsning på delebiler uden kørselsafgifter En af de mest umiddelbare muligheder for at fremme udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, både i forhold til infrastrukturen og i forhold til den eksisterende bilpark, er fremme af delebiler. Der er hos de danske delebilorganisationer i dag registreret 243 delebiler. Delebiloperatørerne kan opdeles i kommercielle virksomheder som Hertz og MoveAbout, og foreningsbaserede organisationer, såsom Københavns og Århus Delebiler, der i det daglige administreres af Delebilfonden, samt et antal foreninger, der fortrinsvis fungerer på frivillig basis. Ca medlemmer er registreret i de forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer der betaler et månedligt kontingent og medlemmer, der ikke betaler kontingent og hvor en del af disse må forventes at være mere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er at ca ud af de medlemmer er aktive medlemmer, det svarer til 15 medlemmer per bil, hvilket er fordelingen i Københavns delebiler. Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langt fra opdyrket. I et land som Schweiz er der i dag ca delebiler, som benyttes af medlemmer. I 2009 blev den schweiziske flåde udvidet med over 100 biler og umiddelbart kan det forventes at væksten i antallet af biler og medlemmer forsætter. Skal delebiler for alvor fremmes politisk - uden brug af kørselsafgifter - er nogle af virkemidlerne gratis parkering og p-pladser reserveret til delebilerne i byerne, lempet beskatning af delebiler som taxier eller elbiler eller firmabiler samt, delebilsordninger i statslige, regionale og kommunale institutioner. Umiddelbare omkostninger: Afhængig af indsats, men først og fremmest knyttet til tabte skatteindtægter ved særlig begunstigelse. Potentiale: Antages det, at delebiler får bedre rammebetingelser, er det ikke urealistisk at delebiler i Danmark inden for en tiårig periode kan opnå en udbredelse tilsvarende i Schweiz. Det vil for 13

15 Danmarks vedkommende sige ca medlemmer fordelt på ca biler. Tages der udgangspunkt i, at et medlem årligt reducerer sin udledning af CO2 fra brugen af bilen med mellem 0,42 og 0,84 tons CO2 svarer det til at det samlede potentielle antal medlemmer vil afstedkomme en årlig reduktion på mellem 0,03 og 0,06 mio. ton CO2. Hertil skal lægges reduktioner som følge af mere effektive biler og færre producerede biler Betalingsringe om større byer i Danmark Ifølge Københavns egne beregninger vil en betalingsring omkring København have betydelige positive effekter for både trængsel, miljø og muligheden for at satse på kollektiv transport, men mindre effekt på CO2 udledningen, da der også vil blive skabt yderligere kørsel langs ringen samt øget buskørsel. Det formodes, at det samme resultat vil blive konklusionen for andre større byer i Danmark. Umiddelbare omkostninger: Der skal indføres en infrastruktur til systemet, der også skal driftes, hvilket vil medføre en betydelig omkostning. Til gengæld vil der også kunne opnås et betydeligt provenu. Potentiale: Mellem og ton CO2e-reduktion om året i København Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-plads I dag får mange tusinde medarbejdere i de større byer stillet gratis P-plads til rådighed af deres arbejdsgiver, mens der ikke ydes tilskud til brug af kollektiv transport eller cykling. Det vurderes, at effekten af at beskatte dette gode hvor beskatningsgrundlaget kunne være prisen på en P-plads i nabolaget vil nærme sig det samme som effekten af en betalingsring omkring de store byer. Samtidig vil omkostningerne være betydeligt mindre. I forvejen beskattes mange andre typer af medarbejdergoder, fra firmabiler til PC og mobiltelefoni. Umiddelbare omkostninger: Ingen tværtimod vil det generere et provenu til det offentlige. Potentiale: Skønsmæssigt 0,1 mio. ton CO2e-reduktion om året i 2020, det har dog ikke umiddelbart været muligt at finde valide data for antal gratis private p-pladser i Danmark Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradraget Der er så vidt vides ikke i nyere tid foretaget en samlet analyse af effekten ved afskaffelse af befordringsfradraget, hverken i forhold til CO2 effekten eller arbejdskraftens bevægelighed. Der er imidlertid af flere omgange foretaget en forhøjelse af km grænsen for, hvornår man kan benytte sig af fradraget. Det vurderes alt andet lige, at en afskaffelse af fradraget vil have samme type effekt som en tilsvarende forhøjelse af benzinafgiften eller en ny kørselsafgift med den store forskel, at kørselsfradraget kun benyttes til pendling mellem hjem og arbejde, der i dag kun udgør cirka 25 % af persontransporten. Umiddelbare omkostninger: Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget, jf. de indledende betragtninger, men der vil formodentlig være et samfundsøkonomisk tab forbundet med beslutningen, Til gengæld vil staten spare et stort beløb i statsbudgettet. Potentiale: Cirka 0,5 mio. ton CO2e ved en total afskaffelse af befordringsfradraget. 14

16 Øvrige tiltag i transportsektoren Der er ikke her regnet på en øget satsning på cyklisme og mindre tiltag til fremme af bus og tog, da disse allerede er medregnet i de eksisterende fremskrivninger. Øgede investeringer i havne og bane, modulvogntog og teknologiske forbedringer á la aerodynamik er ikke medtaget her, da de er medregnet i regeringens indsatser. Det samme gælder anvendelse af biobrændstoffer, der bortset biogas ikke vurderes at kunne gå ud over de 10 %. 15

17 3. Virkemidler i landbruget Tiltag i landbruget kan udmønte sig i tre typer af effekter: En reduktion af udledningen af metan og lattergas. En lagring af C (kulstof) i jorden. En substituering af fossile brændsler i øvrige sektorer. Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold til landbrugets reduktionsforpligtelse frem mod Det forventes dog, at lagring af C også vil kunne medregnes fremover. Derimod vil f.eks. produktion af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvis den anvendes der, eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis af eksempelvis piledyrkning. I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og lattergas samt lagring af kulstof i jord. Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010) og CONGAS er der en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig. Disse kan endvidere opdeles i tiltag, som der den dag i dag er gevinst ved at gennemføre, og tiltag, som der er omkostninger ved at gennemføre. Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, som beregnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren. Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende. Nedenfor gives bud på hvordan tiltaget kan implementeres under de enkelte tiltag. De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har en effekt på mindst 0,05 mio. tons CO2e/år, er: 3.1. Biogas af husdyrgødning Biogas giver en reduktion i udledningen af metan og lattergas, til gengæld bindes der mindre kulstof. Nettoeffekten er dog betragtelig og positiv. Kan implementeres gennem afgift på ikkeforgasset gylle, der kan tilbageføres til erhvervet som tilskud til biogasanlæg. Biogas af 50 % af husdyrgødningen (hvilket er regeringens mål i 2020 og er en forøgelse på 46 %- point) vil give 0,17-0,35 mio. tons CO2e mere reduktion end der allerede er forudsat i CONGAS (variationen skyldes store forskelle den beregnede i effekt hos kilderne) Udtagning af landbrugsjord på lavbund Udtagning af lavbundsjorder medfører et stop for tab af kulstof ved oxidering af tørvelag. Til gengæld øges metanudledningen. Nettoeffekten er dog meget positiv. Tiltaget kan gennemføres gen- 16

18 nem tilskud og tinglysning af et fremtidigt forbud mod opdyrkning. Det øvre potentiale er ha, og det vil blive dyrere pr. ha, jo flere arealer man søger at inddrage. Udtagning af ha giver 0,17 mio. tons CO2e-reduktion om året. Udtagning af ha giver 0,56 mio. tons CO2e. Udtagning af ha giver 0,85 mio. tons CO2e Skovrejsning på sandjord Skovrejsning binder meget kulstof. De nedenstående tal opgør effekten frem mod 2020 men den vil blive betydeligt større efterfølgende, når skoven vokser sig stor. Dubgaard et al. (2010) når frem til, at skovrejsning er en samfundsøkonomisk gevinst på sandjord, mens det er forbundet med omkostninger på lerjord. Dog er de rekreative værdier ikke prissat, hvilket kan ændre forudsætningerne, så det også er attraktivt på lerjord. Virkemidlet kan doseres ret frit, men marginalomkostningen vil være stigende. Effekten af ha udtaget til skovrejsning på sandede jorder er 0,31 mio. tons CO2e-reduktion, ha giver 0,62 mio. tons CO2e, etc Energipil Bidrager med en masse energi til kvotesektoren, men har også positive effekter i landbruget klimamæssigt når man sammenligner med dyrkning af korn. Til gengæld kan der ikke produceres mad på arealet. Kan implementeres gennem tilskud og aftaler med energisektoren. Effekten af pil på eksempelvis ha vil give 0,19 mio. tons CO2e-reduktion Reduktion af kvægproduktion CONGAS opererer i sit basisscenarie med at kvægbestanden vil være svagt stigende, da mælkeprisen er høj og mælkekvotesystemet ophører i Det forventer De Økonomiske Råd også. Omvendt forventer Dubgaard et al. (2010) et fald i kvægbestanden. Som virkemiddel betragtet ville en reduktion i kvægbestanden kunne gennemføres gennem omsættelige kvoter. Dog gælder, at man kan indvende, at en nedgang i kvæg- såvel som svineproduktionen i den danske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel. Udover nedenstående effekt kommer en positiv effekt som følge af lavere udvaskning fra den handelsgødning, som vil erstatte husdyrgødning. En reduktion på 10 % giver 0,30 mio. tons CO2e-reduktion. 20 % giver 0,60 mio. tons CO2e, etc Gylleforsuring En teknik, hvor gyllen tilsættes syre, hvorved ammoniakfordampning nedsættes markant, ligesom der er en positiv drivhusgaseffekt. Kan implementeres som et krav i forbindelse med miljøgodkendelser. Der er formentlig en øvre grænsen for hvor stor en del af landbruget, der kan indføre teknologien, da det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for små bedrifter. Forsuring på 10 % af husdyrbestanden giver 0,05 mio. tons CO2e-reduktion. 50 % giver 0,24 mio. tons CO2e. 17

19 3.7. Efterafgrøder Efterafgrøder kan være gul sennep eller rajgræs, som vendes ned i jorden sent på efteråret eller det følgende forår. Er rettet mod at mindske udvaskning af kvælstof, hvorved det også har en klimaeffekt. Kan gennemføres som regelkrav. Er samfundsøkonomisk særlig favorabelt på sandjorder. Anvendelse på ha anses for realistisk. Effekten vil være 0,23 mio. tons CO2e Græsproduktion på sandjord Omlægning af korndyrkning til vedvarende græs binder meget kulstof i jorden. Det kan gennemføres på både ler- og sandjord, men er samfundsøkonomisk kun en direkte gevinst på de sandede jorder. Kan gennemføres ved tilskud og evt. tinglysning af fremtidig drift. Omlægning af ha vil give 0,17 mio. tons CO2e-reduktion, ha vil give 0,34 mio. tons CO2e, etc Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret) Kan tilsættes handelsgødning for at nedsætte lattergasudledning. 100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere vil give en reduktion på 0,35 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 525 mio. kr Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.3. Effekten af ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er en reduktion på 0,19 mio. tons CO2e, ha giver 0,38 mio. tons CO2e-reduktion, etc ha koster samfundet 104,4 mio. kr Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret) Mellemafgrøder ligner på mange måder efterafgrøder, men det specielle er, at de kun har få uger at vokse i, for allerede få uger efter de er sået, skal der sås vintersæd i marken ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 111,7 mio. kr Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret) Tilsætter man fedt i foderet til kvæg kan man reducere metanudledningen fra dyrene betragteligt. Giver man 71 % af kvæget fedt i foderet, har det en effekt på 0,30 mio. tons CO2e-reduktion. Det vil koste samfundet 80,7 mio. kr. 18

20 3.13. Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret) Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og derfor skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel på fosfor må der stilles spørgsmålstegn ved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen. Afbrændes 30 % af den afgassede gylle giver det en reduktion på 0,07 mio. tons CO2e. Det vil koste samfundet 5,1 mio. kr Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.8. Omlægning af ha vil give en reduktion på 0,17 mio. tons CO2e, ha vil give 0,34 mio. tons CO2e, etc ha vil koste samfundet 6,3 mio. kr Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret) Se også 3.5. Kan ligeledes gennemføres som omsættelige kvoter. Effekten af en reduktion af svin på 10 % giver 0,14 mio. tons, 20 % giver 0,28 mio. tons, etc. 10 % koster samfundet 4,9 mio. kr. Øvrige virkemidler Der findes endvidere andre virkemidler, som ikke er beregnet i Dubgaard et al. (2010): Reduceret jordbearbejdning kan lagre ret store mængder CO2 op til 1 ton/ha/år, svarende til teoretisk op mod 2,5 mio. tons CO2 pr. ha pr. år. Men tiltaget skønnes af mange at medføre et betydeligt ekstra forbrug af pesticider og er derfor i modstrid med pesticidplanen. For så vidt angår udnyttelse af halm, er blandt andet Olesen (2011) skeptisk over for muligheder for at udnytte mere end de nuværende ca. 50 % af halmressourcen til energi. Han anfører, at der allerede for nuværende er betydelige negative effekter af reduceret kulstofindhold i jorden på østdanske lerjorder, og det vil ikke kunne modvirkes af efterafgrøder, da sædskifterne på disse jorder hovedsageligt er vintersædsbaserede. Reduceret kvælstofnorm vil have positive klimaeffekter, men der er ikke beregnet økonomikonsekvenser heraf i Dubgaard et al. (2010) Kilder landbrug: Dubgaard, A. et al.: Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, Fødevareministeriet: Landbrug og Klima analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet december Olesen, J.E.: Pers. medd

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet:

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere