31. august årgang - Dansk Psykolog Forening MÆND I UNIFORM

Transkript

1 PSYKOLOG NYT 31. august årgang - Dansk Psykolog Forening 15 MÆND I UNIFORM Stærkt domineret af det ene køn. En ekstrem grad af selvtilsidesættelse. Forskolet i en kultur af vold. En filosof har interesseret sig for soldatens verden og sammenlignet med en helt anden gruppe. SIDE 3

2 PSYKOLOG NYT LEDER Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: Fax/foreningen: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Nana Lykke, in for ma ti ons med ar bej der Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Svanemærket trykkeri, licens Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forsidefoto: Modelfoto: BAM/Scanpix Fotos: BAM/Scanpix, hvor ikke andet angives. Jobannoncer 2007 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm: 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- (ét tillæg uanset farveantal) Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2007: kr. + moms. Frit valg på alle hylder Den trykte presse er et langsomt medie, og det gælder både dagbladene og magasiner som Psykolog Nyt. Læseren sidder derfor med trumfen nemlig sin viden om, hvorvidt der nu er udskrevet folketingsvalg, medens skribenten jo ikke kender dagen i morgen og i stedet må læne sig op ad de politiske kommentatorers spådomme. De mener, at valget kommer lige om lidt. I skrivende stund ser det afgjort også ud, som om den danske befolkning skal masseres op til et snarligt valg. Nu skal der nemlig satses på den offentlige sektor, på sundhed og velfærd, og det må gerne koste kassen! Kvalitetsreform, trepartsaftale, skatte- og velfærdsudspil kommer i en tæt byge, og til det hele følger der opløftende smil og milliarder med. De dyre forslag fra den ene part plejer at ledsages af krav fra den anden part om forklaring på, hvordan overbudsgildet skal finansieres. Lige det fylder ikke helt så meget nu. Råderummet, for blot at nævne en spiller mere, råderummet, som har været efterlyst i efterhånden mange år, er ganske overraskende dukket op i kæmpeskikkelse og kan finansiere skattelettelser i bund, midte og top sammen med investeringer i hele den offentlige sektor. Og jo, der er råd til det hele, hvis vi skal tro retorikken. Eller er det mon snarere valgrygterne, vi skal tro på? Hvor meget af det der står til troende, får vi først at vide i de folketingssamlinger, der følger efter valgdagen. Dugfriske meningsmålinger giver imidlertid indikationer på, hvor befolkningen står, hvis der skal plukkes fra gaveboden. Ifølge den seneste måling fra Catinét vil blot 18 procent af vælgerne sætte deres kryds efter løftet om skattelettelser. Der kan altså næppe vindes hverken valg eller regeringsmagt på det tema. Det ser der derimod ud til at kunne på velfærdsemnerne, idet 86 procent af vælgerne ifølge Gallups seneste måling siger, at de er meget optaget af og interesseret i partiernes holdninger til sundhed og sygehuse, og at den holdning får betydning for, hvem de tør betro magten til. Velfærd, sundhed og sygehuse er også de felter, mange psykologer opererer på, og vi kan for en første betragtning glæde os over den hjælp til prioritering, meningsmålingerne giver politikerne. Danskerne prioriterer det gode liv, og det har som bekendt mange andre sider end dem, der hænger sammen med skatteprocenten. Så hvilken politiker med ambition om at blive valgt tør lade hånt om det massive krav, der ligger til at investere i velfærden?! Man kunne imidlertid godt frygte for, hvordan mange politikere tolker de bastante velfærdskrav. Ikke at der ikke er god fornuft i fx en ny kræfthandlingsplan, som sikrer akut behandling, når en person diagnosticeres med kræft. Det er selvfølgelig uanstændigt at lade mennesker med en livstruende sygdom vente i måneder på undersøgelser og behandling. Men velfærd er der eksempelvis og her tager vi bare dét ene eksempel også brug for i psykiatrien. Måske dør der færre på de alenlange ventelister i psykiatrien, men derfor skal et rigt samfund, der omsider tør bryste sig af råderum, alligevel ikke tillade, at dets borgere står halve eller hele år på venteliste, inden de får tilbudt bare en forundersøgelse! I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der aftalt et økonomisk løft til regionerne på 2,3 mia. kroner, men heraf kun 20 mio. kroner til psykologbehandling ikke-psykotiske syge! Den tilsyneladende politiske enighed om velfærd hindrer os derfor ikke i at bevare en smule skepsis. Uanset om der i dag er trykket på valgknappen eller ej. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 10/9 28/ /9 12/ /10 26/ /10 9/11 PSYKOLOG NYT Nr

3 FÆLLES VILKÅR AF M. PONTOPPIDAN SOLDATEN og den prostituerede Der gælder fælles vilkår for krigstjeneste og prostitution. I to artikler bringes en analyse af soldaten og den prostituerede med særligt henblik på psykiske skader. Den første handler om soldaten. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Tilbage i 1998 udgav den amerikanske psykolog Melissa Farley m.fl. en opsigtsvækkende artikel om resultaterne af deres undersøgelse af prostitution i fem forskellige lande: Sydafrika, Tyrkiet, Zambia, USA og Thailand. Konklusionen var, at 2/3 af de undersøgte prostituerede (67 %), på tværs af alle kulturelle forskelle, opfyldte kriterierne for diagnosen PTSD i samme alvorsgrad som den, der er fundet blandt behandlingssøgende vietnamveteraner. (1) Artiklen satte ved sin fremkomst fut i prostitutionsdebatten, og dens undersøgelsesresultat skabte avisoverskrifter som Prostitution kan give granatchok. (2) Men er der mere at hente i selve sammenligningen mellem prostituerede og soldater end et sammenfald i arten og graden af psykiske skader? Det er der! Når man først stiller spørgsmålet og undersøger sagen, viser der sig et forbløffende Nr PSYKOLOG NYT 3

4 antal sammenfald i de to gruppers grundvilkår på mange områder. Faktisk så mange, at man kan forsvare at omtale de to aktiviteter som en maskulin og en feminin udgave af den samme situation psykologisk set. På trods af alle ydre afvigelser i omstændighederne. Følgende ikke-udtømmende liste kan hurtigt give en idé om omfanget af ligheder: Begge aktiviteter indebærer en ekstrem grad af selvtilsidesættelse (på tilværelsens mest basale områder: overlevelse og seksualitet) for at tjene som redskab for andres formål m.a.o. et selvopofrelsesaspekt. Begge grupper er stærkt domineret af det ene køn, som om deres aktiviteter på en eller anden måde relaterer sig til kønsidentiteten. Begge aktiviteter har historisk været forklaret netop med henvisning til de to køns natur: Mænd går i krig, fordi mænd er aggressive af natur; kvinder prostituerer sig, fordi de er lystne af natur. Forud for begge aktiviteter går som hovedregel en skoling bygget op omkring vold (mental eller fysisk) med henblik på så omfattende en svækkelse af individgrænserne som muligt. For soldaternes vedkommende ved man godt, at militærud- 4 PSYKOLOG NYT Nr

5 dannelsen er rettet mod bl.a. at udviske individualitet og fornemmelse for egne grænser for at gøre det nemmere for soldaterne at dræbe. Uniformering og afragning af håret er mildere virkemidler til dette formål, men også grov vold har op gennem historien været integreret i soldateruddannelsen verden over (3). Dette punkt modsiger på en interessant måde det foregående punkt. Begge aktiviteter indebærer som regel en social isolation fra alle andre sammenhænge end dem, der direkte angår aktiviteten: Soldater er under værnepligten samt under aktiv tjeneste fjernt fra alle nære relationer og kun eller hovedsagelig omgivet af andre soldater. De prostituerede lever som regel en tilværelse kun eller hovedsagelig omgivet af andre prostituerede samt prostitutørerne (4) eller en dobbelttilværelse, hvor familie og øvrige omgangskreds ikke kender til deres prostitution. (5) Begge aktiviteter virker særligt disponerende for PTSD, hvis væsentligste symptomer er dissociering, flashback, panikangst, hypernervøsitet og søvnbesvær; symptomerne kan nå en alvorsgrad, der berettiger til invalidepension. I 2006 fik fx en norsk soldat, Knut Braa, tilkendt en millionerstatning (1,2 mio. no. kroner) for permanent tabt arbejdsevne på grund af PTSD som følge af traumatiske oplevelser som FN-soldat i (6) Der er andre ligheder mellem krigstjeneste og prostitution, men ovenstående er nok til at give en idé om, at man kan hente noget ud af sammenligningen, og til at man kan undre sig over, at ligheden ikke er registreret før. I denne artikel vil jeg fokusere på soldatens tilfælde, på hans psykologiske vilkår i nyere historisk perspektiv. Nærmere bestemt det tyvende århundredes opdagelse af, at krigstjeneste i sig selv kan virke nedbrydende på mandssindet. For at fastholde sammenligningsperspektivet vil jeg imidlertid som optakt anføre, at forfatterne til den tidligere nævnte undersøgelse af Farley m.fl. når frem til samme konklusion vedrørende prostitutionen; de anfører, at hverken kulturelle forskelle, en fortid som overgrebsoffer eller omfanget af vold i selve prostitutionsaktiviteten åbenbart ændrer synderligt på grad eller hyppighed af PTSDsymptomer hos prostituerede: Despite differences in sample selection, and despite major cultural differences, we found no differences in overall PTSD severity in five countries. There was no difference in the incidence of PTSD in four of the five countries. (...) We found differences in reports of childhood sexual and physical abuse, and also in physical assault and rape in prostitution. In spite of these differences in current and past violence, the experience of prostitution itself caused acute psychological distress and symptoms of PTSD. (...) We found significantly more physical violence in street, as opposed to brothel, prostitution. However, there was no difference in the incidence of PTSD in these two types of prostitution. This suggests that psychological trauma is intrinsic to the act of prostitution. (Farley et al ) Dette er en meget stærk konklusion, stadig kontroversiel i henseende til prostitution og i stand til at vække en vis modstand både politisk og folkeligt (og fra en del af de prostituerede selv). Hvad krigstjenesten angår, var det bestemt heller ikke et let resultat at fordøje for samfundet og lægerne, da det først dukkede op. Man er dog siden hen nået dertil, at psykiske skader som direkte følge af krigsdeltagelse er anerkendt som erstatningsberettigede for den danske stats vedkommende blev dette stadfæstet ved lov i 2003 (7). Svært at anerkende Hvor stærkt et brud dette er med tidligere overbevisninger med hensyn til den mandlige psyke som faktisk primært skabt til krigstjeneste, er nok svært at sætte sig ind i i dag, hvor det at en mand har psykiske problemer overhovedet på forholdsvis få år er blevet ganske legitimt. Men man kan få et indtryk af forandringen ved at se på lægernes reaktion og teoridannelse, da det for første gang blev rigtig synligt, at krigstjeneste kan virke psykisk nedbrydende på hidtil raske mænd. Det skete under Første Verdenskrig. Den Store Krig skabte en sådan mængde af psykisk syge, at problemet ikke længere lod sig skjule. Før industrialiseringen af krigen havde det været mindre synligt, dels fordi færre kom i krig på én gang, dels fordi individet i tidligere tider var mindre agtet, så der ikke blev taget notits af det, hvis en jævn mand tog sit liv eller kom i dårekisten. Nu blev man imidlertid i stand til at slå så mange ihjel på én gang, at soldaterne kunne fore skyttegravene med deres kammerater i stedet for med sandsække. Da blev de psykiatriske hospitaler oversvømmet af en ny slags patienter: Soldater med granatchok. Betegnelsen skyldes, at en af de første teorier om denne lidelse gik ud på, at den skulle være en fysisk skade på hjernen opstået ved påvirkning af trykbølger fra eksploderende granater. Senere indså man, at lidelsen var psykisk funderet. Men at anerkende den som affødt af selve krigen indeholdt flere problemer: Et socio-kulturelt problem: For disse mænd opførte sig faktisk og det var det, der gjorde lægerne og hele det daværende samfund så frygtelig pinligt berørte på en ganske bestemt måde, som man hidtil kun havde set hos en bestemt slags nedbrudte kvinder dem, man var endt med at diagnosticere som hysterikere. (Almindelige symp- Nr PSYKOLOG NYT 5

6 Fortsættelse følger I næste nummer af Psykolog Nyt ser forfatteren på de nye resultater for prostitutionens vedkommende og præsenterer en hypotese om, hvorfor krigstjeneste og prostitution kan give samme type skadevirkninger trods de to aktiviteters helt forskellige indhold. Er der muligvis et underliggende fælles vilkår, som forårsager denne lighed i symptomerne? Og hvilket da? tomer var: Partiel lammelse, kramper, rystelser, søvnløshed, uregelmæssig hjerterytme, paranoia, angst og hypernervøsitet.) Freuds første undersøgelser af disse kvinder havde peget på, at deres markante, psykosomatiske symptomer opstod på grund af især seksuelle overgreb i barndommen, ikke mindst incest. Skulle krigstjeneste måske betragtes som en form for overgreb mod mandens psyke af samme intensitet som en voldtægt? Det var en utålelig tanke i det daværende, kulturelle miljø. For hvis soldaten ikke var en helt (en stærk og autonom agent), men tværtimod et offer i stil med en voldtagen kvinde, hvad blev der så af den maskuline identitet i det hele taget? Man var bange for, at den ville gå tabt, hvis man gav slip på soldaten som forbillede. Problemet var, at mandighed historisk set i høj grad har været identificeret med krigstjeneste. Et etisk problem: At soldaterne ofrer deres liv i og med deres gerning, har naturligvis til alle tider kunnet skabe etiske betænkeligheder ved at udsende dem. Der har da også været eksempler på krigsmodstand helt tilbage til oldtiden. Men erfaringen af, at soldaterne tilsyneladende også bragte et psykisk offer, accentuerede denne etiske problemstilling på en ny måde. Måske fordi dette offer ikke så så mandigt ud, som en pænt lukket kiste med et flag på gør. De psykisk nedbrudte soldater gjorde alt det, en mand ikke måtte: græd, viste angst, usikkerhed og i det hele taget en tabt evne til at kunne styre noget som helst et kontroltab. Det gav ny vægt til spørgsmålet om, hvorvidt samfundet overhovedet kan tillade sig at kræve soldatertjeneste af mænd. Et økonomisk problem: Nogle af disse unge mænd søgte om invalidepension med henvisning til deres tabte arbejdsevne som følge af de psykiske symptomer. Og nogle af dem fik den. Men hvis psykiske lidelser som følge af krigstjeneste blev alment anerkendt af samfundet som erstatningsberettigede på linje med fysiske skader, ville det betyde en stor belastning for statsøkonomien. Reaktionen fra lægernes side var da at udvikle diagnosen mandligt hysteri. (8) Det er ret interessant, at dette er den samme strategi, som de freudianske psykoanalytikere valgte, da der tilsyneladende var for mange kvinder på analysebriksene, som fortalte om seksuelle overgreb i barndommen. For at godtage deres vidnesbyrd ville jo betyde at anerkende, at incest var en ret udbredt foreteelse også i familier med høj status. En tanke, man tilsyneladende på den tid ikke var villig til at rumme mentalt. Eller også var det tanken om, at kvinder eller piger kunne blive så skadede af uønsket sex, der var for provokerende. Uanset af hvad årsag gik Freud og andre i hvert fald over til at udvikle en ny teori som forklaring på de mange overgrebsudsagn fantasiteorien om det ubevidste ønske om incest hos pa- tienten selv (Ødipuskomplekset). Det var patienten, der var noget galt med ikke hendes omgivelser. Tre bekvemme teorier Det samme gjaldt ifølge militærlægerne for soldaterne. De var hysteriske: Det vil sige drevet af et ubevidst ønske men om hvad? Pension! var lægernes svar: Disse soldater øjnede en mulighed for at få penge ud af at bryde sammen. At invalidepensionen kun gav mulighed for at leve en yderst ydmyg tilværelse, talte imidlertid imod denne teori. En anden mulighed var teorien om dispositionen til sammenbrud. Det, den sagde, var, at der var forskel på folk. De raske drenge brød ikke sammen, de bed tænderne sammen og gjorde deres arbejde ved fronten. De, der brød sammen, var i forvejen degenererede individer, der under alle omstændigheder ville være blevet psykisk syge før eller siden. Og derfor var krigen ikke årsagen. En tredje mulighed var reduktionen af de psykiske symptomer til en eller anden fysisk årsag som den oprindelige teori om granatchok gik ud på. En variant af denne teori genopstod i øvrigt under Den første Golfkrig, hvor hjemvendte amerikanske soldater blev omtalt som lidende af et mystisk golfkrigssyndrom (fordøjelses- og søvnbesvær, tics, uforklarlig uro, kronisk udmattelse, diffuse smerter m.m.), man mente måtte skyldes kemiske våben brugt af Saddam Hussein. Skønt 6 PSYKOLOG NYT Nr

7 man ikke fandt noget tegn på kemisk forurening hos soldaterne, og skønt disse symptomer i påfaldende grad ligner dem på granatchok. Der er således i dag stadig en vis tendens til at søge væk fra tanken om, at selve krigserfaringen kan være skadende. Manden inklusiv psyke En teori om posttraumatisk neurose var ellers blevet fremsat allerede før verdenskrigen i forbindelse med fænomenet railway spine, som det kaldtes på engelsk, før det kom til at hedde granatchok: Neurologen Hermann Oppenheim ( ) fastholdt til at begynde med, at en traumatisk hændelse kunne give psykiske og psykosomatiske symptomer efterfølgende fx kunne folk få stivnet ryg efter at have været i en togulykke. Det var chokket, der ikke ville gå ud af krop og psyke igen. Og det havde altså en ydre årsag, ligesom at få en cementblok over sig og brække benet. Senere nuancerede Oppenheim under indtryk af krigssituationen sin teori til, at der skulle være både ydre og indre årsager til stede for at fremkalde sammenbrud. Men trods alt fastholdt han perspektivet med den ydre årsag og det gav ham mange modstandere. I før- og mellemkrigstidens Tyskland holdt man stærkt fast på mandsidealet om den altudholdende germanske kriger, og opfattelsen om, at den, der ikke levede op til det, var degenereret og Nr PSYKOLOG NYT 7

8 burde udstødes af samfundet, vandt frem. Således fandt der fra mange sider et forsøg på afvisning af muligheden for, at krigsgerning som sådan kan nedbryde mænds psyke, sted. Samtidig var det også efter Første Verdenskrig, at soldater for første gang stod frem i større tal og åbent fortalte om de psykiske gener, de individuelt oplevede ved krigsgerningens indhold, også selv om de ikke brød sammen og blev diagnosticeret psykisk syge af den. Erich Maria Remarques selvbiografisk baserede romaner fik stor indflydelse, og der var andre, som skrev også uden at dække sig bag romanformen. Det mandlige individ fik i det tyvende århundrede en helt ny mulighed for at udtrykke sig selv som psykisk, inklusive emotionelt, væsen frem for blot en maskine, der ydede det forlangte om det så var direkte suicidal adfærd, som krigstjeneste jo er uden at knirke. Det var et vigtigt skridt frem mod en mere nuanceret opfattelse af mandens psyke, og af soldatens rolle i (eller imod) maskulin identitet. M. Pontoppidan, cand.mag. i filosofi Noter (1) Farley et al., (2) URBAN, 14. december (3) En sag med en rekrut, Andrej Sytjev, hvis ben og kønsdele måtte amputeres efter mishandling fra de overordnedes side, vakte for nylig skandale i Rusland. Ved den lejlighed stod flere rekrutter frem og bevidnede, at alvorlige mishandlinger også seksuelle er almindelige i den russiske hær. Sagen førte til, at Putin lovede at sænke værnepligtens varighed fra to år til et. Se /2006/01/26/ap/world/ maind8fcirv80.shtml. Tilsvarende vilkår kan dokumenteres for militærinstitutioner verden over. De lempeligere vilkår for soldater i Danmark, herunder muligheden for nægtelse, er ret enestående. (4) En betegnelse, jeg vil foreslå indført for brugerne af prostitution, som der hidtil har manglet et præcist ord for. Betegnelsen kunde er alt for vag (som hvis man kaldte en prostitueret en sælger ) og i visse sammenhænge (såsom kvindehandel) direkte misvisende. (5) Bjørnholk, (6) Fra artiklen FN-veteran får mil lion-erstatning i den norske netavis adressa.no, Trondheim, 18. oktober Se trondheim/article ece (7) Se Samling/20021/lovforslag_ som_fremsat/l121.htm (8) Lerner, Litteratur: Bjørnholk, J.: Daphne-syndromet: om følger af et liv i prostitution. Sydjysk Universitetscenter, Esbjerg, Farley, M., Baral, I., Kiremire, M. og Sezgin U.: Prostitution in Five Countries: Violence and Post-Traumatic Stress Disorder. Feminism & Psycho logy, Vol. 8 (4): , Online: www. prostitutionresearch.com/ prostitution_research/ html Lerner, P.: Hysterical Men. War, Psychiatry and the Politics of Trauma in Germany, Cornell University Press, Ithaca and London, Rivers, W.H.R.: An address on the repression of war experience. Opr. i The Lancet, febr Online: ac.uk/healthandlifesciences/ cgi-bin/fullrecord. pl?handle = Stone, M.H.: Incest, Freud s seduction theory and borderline personality. The Journal of the American Academy of Psychoanalysis, 20(2):167-81, Jones, E. og Wessely, S.: Shell shock to PTSD. Military psychiatry from 1900 to the Gulf War. Psychology Press, Hove and New York, PSYKOLOG NYT Nr

9 institut for samtaler Psykologfaglig konsultation Supervision, Peter Lang og Personlig navigation Nr PSYKOLOG NYT 9

10 LUMSK FARVAND AF IDA KOCH OG JANNIE DYRING Lovgivning og etik Intet psykologarbejde foregår i et juridisk vakuum. Der er derfor god brug for universitetsfaget Lovgivning og etik til at forberede de kommende psykologer på de regler, de senere skal arbejde efter. Fra forårssemestret 2006 indførtes faget Lovgivning og Etik på bacheloruddannelsen i psykologi på Københavns Universitet. Faget er obligatorisk og afsluttes med skriftlig eksamen. Undervisning tilbydes alene i forårssemestrene, men der afholdes eksamen både sommer og jul. Vi underviser begge på faget som eksterne lektorer. Kurset giver en indføring i etiske og retlige problemstillinger, der specielt er rettet mod psykologisk forskning og praksis, herunder en grundlæggende indføring i etik og ret, etisk teori, lovgivning og retskilder og anvendelsen af samme. Der er i undervisningen lagt vægt på at integrere de to fag jura og etik med psykologisk virke, da etiske hensyn og juridiske rammer i praksis ofte væver sig ind i hinanden på komplicerede måder. Faget interventionsetik har eksisteret som et selvstændigt fag i nogle år, men uden den juridiske dimension. Dette betyder, at man fra uddannelsen i mange, mange år har sendt kandidater ud i verden uden den mindste viden om de juridiske rammer for deres virkefelt og uden viden om, hvorledes fagets etik er i samspil og til tider konflikt med juraen. Også erfarne psykologer har haft og har store problemer med at navigere og prioritere ikke mindst ved regelsammenstød eller sammenstød mellem etiske og juridiske hensyn. Det kræver ikke alene grundig kendskab til juraen, men også kendskab til etiske teorier og øvelse i at anvende disse i den virkelige verden. Med det formål at åbne psykologistuderendes øjne en smule for denne problematik har en mindre del af kriminologiundervisningen i en del år omhandlet netop dele af det lovkompleks, der regulerer psykologers virkefelt. Men dette har selvsagt ikke været tilstrækkeligt til at klæde de unge psykologer på til de komplicerede opgaver, der vil møde dem. Hertil kommer at de nyuddannede på ingen måde kan regne med, at mere erfarne psykologer på deres kommende arbejdspladser kan oplære dem især i de juridiske regler. Juraens nødvendighed Intet psykologarbejde foregår i et juridisk vakuum, uanset om der fx arbejdes i det kliniske felt, i det organisatoriske eller med forskning. Psykologers virke er reguleret ikke blot gennem Psykologloven fra 1993, men tillige gennem eksempelvis Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, Offentlighedsloven, Persondatalovgivningen, Retsplejeloven, Straffeloven, Sundhedsloven og Serviceloven og diverse bekendtgørelser samt praksisafgørelser. Denne regulering er udtryk for beskyttelsesinteresser. Reglerne beskytter psykologernes klienter, de beskytter psykologerne, og de beskytter profes sionen og faget. Reglerne er desuden med til at ensgøre praksis, både så at de er vejledende og rammesættende for den udøvende psykolog, og så at de er vejledende for borgerne: Hvad har psykologen pligt til, hvad har psykologen ret til, hvad må psykologen, og hvad må psykologen ikke osv.? Og på den anden side: Hvad har borgeren ret og pligt til, hvad kan borgeren forvente eller kræve af psykologen osv.? Den naturlige følge er, at borgeren kan klage over psykologen, dersom denne ikke handler i overensstemmelse med love og regler eller følger de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Omvendt beskytter reglerne psykologen: Hvis der klages over psykologen og denne har handlet såvel i overensstemmelse med de juridiske regler og de etiske principper, så er psykologen beskyttet. Reglerne har dermed noget med kvalitetssikring og beskyttelsesinte- 10 PSYKOLOG NYT Nr

11 Nr PSYKOLOG NYT 11

12 resser at gøre, både i forhold til psykologernes og borgernes interesser og (rets-)sikkerhed. Fra den sorte bog Psykologer må med andre ord ikke gøre, hvad de vil, eller blot handle ud fra rent private forestillinger om, hvad der er godt eller skidt. Som nævnt kan nyuddannede psykologer ikke forvente oplæring i juridiske bestemmelser eller træning i etisk argumentation mv. fra kolleger på deres første arbejdspladser. Det almindelige tidspres står vel ofte i vejen for en sådan optræning eller læring, men manglende prioritering af en sådan oplæring kan jo også skyldes blokerende holdninger eller egentlig uvidenhed hos kolleger. Blandt andet derfor er det så glimrende, at de kommende psykologer tilegner sig en nødvendig basisviden i studietiden. Vi har gennem mange år samarbejdet med, superviseret og undervist psykologer. Det er vores indtryk, at en del psykologer i lighed med andre faggrupper kunne have gavn af øget viden om de lovkomplekser, der regulerer deres arbejde. Vi skal illustrere dette med nogle autentiske, men redigerede eksempler: AA udveksler personfølsomme oplysninger om en af sine klienter med dennes læge, uden at klienten har givet samtykke hertil. Psykologen mener, dette er tilladt, da lægen også har tavshedspligt. BB beretter om sit terapeutiske arbejde med en navngiven offentligt kendt person. Konfronteret med dette, siger hun: Men han er jo død, så det må jeg godt. CC udbryder foran fjernsynet til en veninde: Ham har jeg haft i terapi. DD kontaktes af politiet, der ønsker oplysninger om en af hans (nu sigtede) klienter. DD tror, han har pligt til at udlevere journalmaterialet. EE forsikrer en 17-årig ikke-anonym pige, at hun ikke videregiver fortrolige oplysninger til nogen, uanset hvad denne pige fortæller. FF har sine journaler liggende i åbne skuffer på sit skrivebord. GG mener, at hun ikke har lov til at samtale med en ung under 18 år, uden at forældrene har givet samtykke hertil. HH destruerer en journal og undlader siden at føre journal på en klient, da hun frygter, at socialforvaltningen på et tidspunkt vil kræve materialet udleveret. II, privatpraktiserende psykolog, har indhentet skriftligt samtykke om videregivelse af personfølsomme oplysninger til klientens psykiater. Da den praktiserende læge henvender sig, videregiver hun samme oplysninger til denne. Hvis AA, BB m.fl. handler, som eksemplerne viser, vil det formodentlig skyldes uvidenhed. Vi har dog været ude for, at psykologer, der kender til lovbestemmelserne, alligevel mener sig berettiget til at hæve sig over juri- steri eller opfatter reglerne som en slags personlig eller faglig chikane, hvorfor de alene henholder sig til egne etiske betragtninger som retningsgivende for deres virke. Nogle er af den opfattelse, at de ikke kan udføre deres arbejde, hvis de skal følge loven. Et hyppigt nævnt eksempel er psykologer, der ikke indhenter skriftligt samtykke inden videregivelse af personfølsomme oplysninger. Vi har til og med mødt psykologer, heldigvis dog kun få, der er optaget af, hvordan de kan omgå reglerne, fx pligten til at føre journaler eller vidne. En psykolog undlod således at lade sig autorisere, fordi hun dermed mente, at hun ikke var omfattet af, hvad hun kaldte begrænsende regler. Beskyt alle parter! Psykologarbejdet er betydningsfuldt. Det er forfærdelig vigtigt, at stien holdes ren for at beskytte klienterne og deres tillid til psykologerne, for at faget ikke kommer i unødig miskredit og for at beskytte standen. Psykologer har et stort ansvar i deres professionsudøvelse. Ligesom politiet og andre myndighedsudøvere skal psykologer udføre deres arbejde inden for et juridisk handlerum. Politiet har magtbeføjelser langt mere end nogen andre myndigheder. Derfor er deres arbejdsfelt meget stærkt reguleret, og heldigvis for det. Det kan alle vist forstå og acceptere. Psykologer har også beføjelser. Bl.a. derfor er også deres arbejde omfattet af regulering. I Dansk Psykolog Forenings kursusprogrammer opslås jævnligt kurser i lovgivning og etik. Det er glædeligt. Psykologer kan nemlig ikke henholde sig til det faktum, at de aldrig er blevet undervist i disse fag. Ukendskab til lo- 12 PSYKOLOG NYT Nr

13 ven friholder ingen for ansvar og friholder dermed ingen for straf. Psykologer har pligt til at kende den relevante lovgivning og følge med i de stadige ændringer, der finder sted. Det er ikke bare enkelt, og er man i tvivl hvilket de fleste må have oplevet er der god hjælp at hente hos foreningen Det kan ske, at en psykolog eller for den sags skyld en hvilken som helst anden fagperson finder det nødvendigt at bryde loven. Psykologen kan fx finde det rigtigst at prioritere et etisk hensyn, der kan føre til en handling i strid med gældende lovgivning. Det må psykologen så gøre. Man kan vælge at kalde det civil ulydighed. Men vælger psykologen dette, kræver det for det første nøje kendskab til reglerne, altså præcis viden, og for det andet at psykologen nøje gennemtænker konflikten mellem de stridende principper, nedskriver sine tanker og argumenter og gør sig klar til en eventuel konfrontation. Det var en sådan konflikt, der i 1975 førte til, at en fremtrædende psykolog blev idømt fire måneders fængsel. Hun kendte bestemmelserne om vidnepligt, men besluttede sig for at overtræde disse, bl.a. fordi hun prioriterede nogle etiske principper. Hun vidste, hvad hun gjorde, og tog sin straf for overtrædelsen med oprejst pande. Jannie Dyring, cand.jur., master i konfliktmægling, MMCR, selvstændig konsulent Ida Koch, cand.psych., Den gule Flyver og freelancer. Begge eksterne lektorer på Københavns Universitet, Psykologisk Institut Pensionskassen for magistre og psykologer Tjek din pension på nettet På kan du døgnet rundt få viden om pension, lave beregninger, downloade pjecer og få overblik over nyheder, produkter, regnskaber, vedtægter, investeringer, skrive indlæg til vores debatforum og melde dig til diverse arrangementer. Du kan også søge ledige boliger over hele landet og se ledige ferielejligheder i Nice. Få en personlig adgangskode Hvis du vil benytte dig af de mange muligheder på skal du have en personlig adgangskode. Det gælder for eksempel, hvis du vil se oplysninger om din egen pension, lave beregninger og skrive indlæg til debatforum. Vil du bestille en adgangskode? Så klik dig ind på og gå videre til menupunktet Tjek din pension. Der kan godt gå et par dage, inden du modtager koden med posten. God fornøjelse! Med venlig hilsen MP Pension MP Pension Lyngbyvej København Ø Tlf Fax [email protected] Nr PSYKOLOG NYT 13

14 SPEJLNEURONER AF BODIL CLAESSON Smil til verden, og verden smiler til dig! Der er både psykologi og neurobiologi forbundet med denne lille kliché, som Bodil Claesson tager fat på i en aktuel anledning. SPEJLNEURONER 14 PSYKOLOG NYT Nr

15 i praksis Herhjemme er den tyske professor i psykiatri Joachim Bauer ikke nogen særlig kendt figur, men han påkalder sig interesse, fordi han i en årrække har beskæftiget sig med emnet spejlneuroner. To artikler her i bladet (Vestberg, 2006; Hart, 2007) gennemgår på fremragende vis forskningen om spejlcellerne, hvorfor jeg her med inspiration i Bauer (2006) vil begrænse mig til at reflektere over nogle psykologiske og sociale implikationer af denne forskning. Bauer er både bogaktuel og på nippet til at besøge os i Danmark, så her er anledningen. Hvorfor kan man dårligt lade være at gengælde et charmerende smil? Hvorfor smitter et gab? Og hvorfor åbner man spontant munden, når man mader sit lille barn? Drejer resonans og intuition sig om indbildning, om uvidenskabelige fænomener? Nej, nu har opdagelsen af spejlneuroner gjort det muligt at forstå disse fænomener neurobiologisk. Uden spejlneuroner fandtes der ingen intuition og ingen empati. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX Menneskets evne til emotionel forståelse og empati beror på, at socialt forbindende forestillinger ikke kun bliver udvekslet sprogligt, men også aktiveres og opleves i modtagerens krop og hjerne. Resonans består af disse sansninger, der bevidst eller ubevidst ikke kun bliver lagret i vores hjerner, men også kan sætte reaktioner, handlingsberedskaber såvel som psykiske og kropslige forandringer i gang ved hjælp af spejlneuronernes særlige funktioner. Også følelser overføres fra det ene menneske til det andet. Vi studser først, når det ikke sker. Når man oplever et andet menneskes smerte, reagerer man, som om man selv føler smerte. Vi mærker et sug i maven og fortrækker ansigtet, når en anden fx taler om at få fjernet en negl. Overalt hvor mennesker er sammen, påvirkes vi emotionelt af andres stemninger og situationer, og vi ser dette udtrykt gennem forskellige former for kropssprog, der imiteres eller reproduceres. Dette kaldes følelsesmæssig smitte. Den finder ifølge Joachim Bauer sted ved hjælp af spejlneuronerne. Sådanne resonans- og spejlingsfænomener optræder i ganske normale kropsbevægelser. Når vi sidder i en god samtale over for en anden, indtager vi uvilkårligt samme kropsholdning, skifter benstilling, når den anden skifter ben, eller lægger eftertænksomt hånden op til kinden, når den anden gør det. Eller vi kigger samme sted hen, som partneren ser. Andres blik, der binder en gevaldig del af vores opmærksomhed, udløser forbavsende, ubevidste medreaktioner. Den indre flysimulator Når vi iagttager andres mimik, blik, gestus og måde at forholde sig på, får vi en indre viden om, hvad vi kan forvente af andre. Uden denne intuitive vished om, hvad en given situation kan medføre, var menneskers samliv næppe mulig, mener Bauer. Når der er fare på færde, er det livsvigtigt at have denne øjeblikkelige og intuitive viden om, hvad vi kan forvente af andre. Eller tænk omvendt på den situation, hvor to forelskede står over for hinanden: Selv om intet ord bliver sagt, ved vi, at når den ene retter blikket mod den andens mund, er der et kys i vente. Uden denne evne til intuitiv fornemmelse af andres hensigt og forventede handlinger ville vi befinde os på et muldvarpestade i mellemmen- Nr PSYKOLOG NYT 15

16 Bauer til Danmark Om en måned kommer Joachim Bauer til Danmark, inviteret af Dansk Psykolog Forenings Selskab for Kropspsykoterapi til at holde foredrag. Tid: 3. oktober kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København. Pris: 200 kr. for selskabets medlemmer, 300 kr. for gæster, studerende halv pris. Tilmelding: tlf , neskelige situationer: Forestil dig det at passere en befærdet fodgængerovergang. Her er vi ved hjælp af spejlneuronerne i stand til at beregne, hvor de andre er på vej hen. Eller tænk på koordinationen i et holdspil som fodbold, hvor medspillerne spontant ved, hvor de andre løber hen, så de kan spille bolden til dem. Hjernen har udviklet dette system for hurtig opfattelse. For at kunne slutte sig til, hvor andre mennesker bevæger sig hen, kræves der forbavsende få kendetegn. Spejlingen foregår hos iagttageren simultant, uvilkårligt og uden nogen eftertanke. Iagttageren kan selv bestemme, om han vil efterligne handlingen i praksis. Men han kan ikke værge sig imod, at hans spejlneuroner sættes i resonans og tilmed aktiverer den spejlede handling i hans egen indre forestillingsverden. Hvad man iagttager, bliver simpelt hen efterspillet på ens eget neurobiologiske tastatur. Der udløses altså en slags indre simulation, der ligner den, man oplever i en flysimulator. Ligesom i en flysimulator forstår også den helt almindelige iagttager, der oplever et andet menneskes handling, ubevidst den andens handling, som om det blev genspillet i et indre simulationsprogram, idet det aktiverer iagttagerens egne spejlcellesystem. Og dette giver en forståelse for den handlendes indre perspektiver, som en intellektuel eller matematisk analyse ikke kunne give. Hjernen viser også resonans for andres smerte. I en undersøgelse refereret af Bauer lykkedes det William Hutchison at identificere de nerveceller i gyrus cinguli, der aktiveredes, når en forsøgsperson blev stukket i en bestemt fingerspids. Og når forsøgspersonen iagttog, at forsøgslederen stak sig selv i fingeren, blev de samme nerveceller, som var blevet aktiveret ved personens egen smerte, aktiveret. Da Gyrus cinguli udgør hjernens centrale emotionscentrum, er de spejlneuroner, der her blev opdaget, hverken mere eller mindre end nervecellesystem for medfølelse og empati. Disse iagttagelser er ifølge Bauer blevet bekræftet af andre forskere, fx Tanja Singer et al. ved PET-scanning. Også her oplevede forsøgspersonen andres smerte såvel som medfølelse, endda som en forudanelse. Det er nok at opleve en situation, der lader en forvente smerte hos andre, for at udløse en resonansreaktion i ens eget smertecenter. Theory of Mind Det er en gave at kunne danne sig et indtryk af, hvad der bevæger sig i et andet menneske, og pudsigt nok ikke så vigtigt, at dette indtryk er rigtigt, som at det overhovedet foregår. Denne indlevelse er af stor betydning for den spontane kommunikation. Men evnen til theory of mind er ikke altid veludviklet. Evnen til at føle medfølelse og empati beror på vores egne neurale systemer i hjernens forskellige emotionscentre, til spontant og uvilkårligt at rekonstruere de følelser, som vi iagttager hos andre mennesker, i os selv. Intet apparat og ingen biokemisk metode kan opfatte og påvirke den emotionelle tilstand hos andre som mennesket selv. Uden spejlneuroner ingen kontakt, ingen spontanitet og ingen emotionel forståelse. Spejlcellerne er genetisk til stede fra fødslen som en slags startset og giver barnet muligheden for at begynde spejlingen med sine vigtigste omsorgspersoner lige fra fødslen. Det er vigtigt, at barnet får chancen for at benytte denne mulighed, for det er en grundregel i hjernens udvikling, at hjerneceller, der ikke bliver benyttet, går tabt. Spejlingsevnen udvikler sig ikke af sig selv, den har altid brug for en partner den udvikles i samspil med andre. Noget taler for, siger Bauer, at der ligger en funktionsindskrænkning af forskellige spejlneuronsystemer til grund for den autistiske forstyrrelse. Det er dog svært at afgøre, hvad der er årsag, 16 PSYKOLOG NYT Nr

17 Referencer: Bauer, Joachim (2006): Hvorfor jeg føler det du føler. Borgens Forlag. Hart, Susan: Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt 11, Vestberg, Palle: Om at abe efter. Psykolog Nyt 3, og hvad der er virkning. Det genetiske grundlag, de neurobiologiske strukturer og omverdenserfaringerne indgår i en stadig vekselvirkning. Men da vi ikke kan ændre på nyfødtes biologiske grundudstyr, bør vi sætte alt ind på at give spædbørn og småbørn den magiske effekt, som en spejlende, deltagende og forståelsesfuld omverden kan give dem i tilknytningsprocessen. Menneskelige handlinger Spejlneuronerne bliver aktiveret, både når vi iagttager en almindelig, positiv handling, og når det drejer sig om en handling af hidtil aldrig oplevet brutalitet i så fald bliver også dette handlingsprogram ifølge Bauer optaget i bestanden af handlingsstyrende nerveceller. Både kærlighedsfulde og forfærdelige handlinger efterlader særligt intensive forestillinger i os. De står derefter til rådighed, men behøver dog ikke komme i anvendelse. Anderledes hos små børn, hvis spejlingssystem har en stærk tendens til straks selv at efterligne det sete. Først fra det tredje leveår og op til puberteten udvikles og modnes det neurobiologiske system, der kan hæmme handlingsimpulserne. Her spiller motivationen også en rolle. Men når først en brutal, tidligere tabubelagt handling er blevet medoplevet, ligger det til rådighed som et ekstrem-repertoire, som personer under særlige livsomstændigheder kan gribe tilbage til. Eksperimenter med både aber og mennesker viser, at spejlneuronerne kun aktiveres, når man iagttager en biologisk aktør, typisk en levende, handlende person. Så når børn og unge iagttager natur- eller tekniske katastrofer i medierne, har det ikke nogen modeldannende effekt. Men når fremstillinger af levende personers handlinger udspilles i medier som film og tv, aktiveres spejlneuronsystemet. Der er også resonans ved videofilm og moderne computerspil, hvis virtuelle verden praktisk talt ikke længere er til at skille fra virkeligheden! Og undersøgelser viser ifølge Bauer, at den neurobiologiske handlingstærskel sænkes, når testpersonen iagttager en handling, som han selv skal efterligne. Sådanne imitationshandlinger følges af en massiv aktivering af de præmotoriske spejlneuroners netværk. Man kan altså ikke udelukke, at de voldsfyldte input, som tilbydes af en stadig mere profitbegærlig medieindustri, bliver overtaget i personens egne handleprogrammer. Spejlneuroner giver dermed en interessant forklaring på, hvad der kan ske, når børn dag ud og dag ind sidder ved computeranimerede spil, hvor de enten iagttager figurernes voldelige handlinger eller direkte indøver disse handlinger i egne bevægelser. I terapilokalet I psykoterapi står det personlige møde mellem klient og terapeut helt i forgrunden, og de gensidige spejlingsfænomener er ikke blot et centralt element i den terapeutiske metode, men også i behandlingen af overføring og modoverføring genstand for behandlingen. Også psykologens resonans er af høj informationsværdi og er en afgørende hjælp til at styre terapiens retning. At klient og terapeut opdager en fælles følelse, giver fælles spejlingserfaringer med intuitivt at blive forstået og forstå. Men terapien handler også om at opdage ens egne følelser og derved reflektere over forskellen mellem egne og fremmede tanker og følelser og derigennem udvikle sin egen identitet. Når psykologen forsigtigt følende afsøger klientens følelser, er det mindre afgørende, om disse fortolkninger er rigtige, end at der opstår en spejling mellem klient og terapeut, således at klienten opdager det magiske ved intuitivt at blive forstået og selv at forstå. Bodil Claesson, privatpraktiserende psykolog Formand for Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi Nr PSYKOLOG NYT 17

18 DEBATARTIKEL AF SARA HAUGE Seks måneder for et bolsje Med den nyeste studieordning på Københavns Universitet skal et speciale afleveres, inden der er gået et halvt år. Har nogen tænkt over, om vejledningssystemet er gearet til den udfordring? Pyyha, så nåede jeg lige over målstregen og blev belønnet med det famøse bolsje, inden man kan få 12 og alle fagene hedder noget helt andet. Vigtigst af alt fik jeg afleveret speciale, inden reglen om, det skal færdiggøres på et halvt år, er trådt i kraft! Her kan jeg så sidde og være glad, men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de studerende, der nu også skal bruge tid på at søge dispensationer om forlængelse. Selv om jeg nu er kommet frelst i mål, vil jeg gerne delagtiggøre andre i processen. For at ingen skal være i tvivl, vil jeg nemlig begynde med at slå fast, at mine erfaringer på ingen måde er enestående. Første vejleder Jeg gik fuld af optimisme og entusiasme omsider i gang med mit speciale. Det var i efteråret Jeg glædede mig til at få læst alt det, jeg ikke havde nået på studiet, og endelig fordybe mig rigtigt i et område. Min vejleder gjorde det klart, at hun kun vejledte på stoffet, og at man inden første vejledning helst skulle producere ti sider, for at hun havde noget at vejlede på. Klart nok, men alligevel ikke helt klart, når man sidder og ikke kan få struktur på det, man vil skrive om, for hvad skal man så skrive i de ti sider? Der gik hurtigt et par måneder, og et par måneder mere. Til gengæld fik jeg måske læst pensum til at skrive fem specialer. Jeg nød stadig at fordybe mig. Jeg forsøgte at få vejledning på strukturen, da jeg endelig havde produceret 14 sider. Lige lidt hjalp det, at jeg bed mig fast i bordkanten, vejledningen varede aldrig over ti minutter, på trods af at jeg tydeligt gjorde opmærksom på, at jeg havde problemer. Den nedslåethed, jeg gik hjem fra vejledning med, gjorde, at jeg besluttede at skifte vejleder. Det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig specialeprocessen skulle være. Anden vejleder Første gang jeg mødte op hos min anden vejleder nu var vi fremme i april 2005 havde jeg sendt mine dyrebare 14 sider alt for langt tid i forvejen, så de var i mellemtiden blevet væk for hende. Det kan jo ske. Jeg fik lidt gode råd og gik hjem og knoklede videre. Anden gang var der noget galt med mailsystemet, og min vejleder vidste jo ikke, at jeg havde sendt noget, så vi snakkede lidt om strukturen og om noget mere litteratur, der måske kunne være nyttigt. Jeg knoklede videre og havde efterhånden fået produceret en del. Tredje gang havde hun haft migræne aftenen inden, så hun havde desværre stadig ikke læst noget af det, jeg havde skrevet. Hun fik flere chancer, dels fordi jeg hurtigt føler mig til besvær med alle de krav om at få ordentlig vejledning, dels fordi der hurtigt går et par måneder med at få en ny vejleder. Da hun endelig havde læst mine efterhånden 60 sider, gjorde hun opmærksom på, at hun ikke kendte min hovedteoretiker (Peter Fonagy) og engang havde læst Bowlby, men den del var ikke noget, der rigtig havde haft hendes interesse. Derfor måtte jeg selv kunne stå inde for, at det jeg skrev om teorierne var rigtigt. Da jeg ikke syntes, det gav mening, at hun på det grundlag skulle guide mig og i sidste ende forstå og bedømme mit speciale, valgte jeg at skifte vejleder igen. Tredje vejleder Nu var jeg så heldig, at jeg kendte en som kendte en, der både havde læst og forstået Fonagy. Desværre var hun meget booket op, men hvis jeg kunne vente på det, kunne jeg få vejledning hos hende. Hvad pokker, det havde jo allerede taget år, så lidt ventetid gik jo fint. Da jeg kom til første vejledning havde jeg 100 efter min mening færdigskrevne sider. I princippet kunne jeg også have valgt den udgave, men efter halvanden times grundig og konkret vejledning stod det klart for mig, at jeg nu havde chancen for at få det ud af min specialeskrivningsproces, som jeg havde drømt om. Det var ikke noget svært valg, selv om jeg var højgravid og det passede rigtig dårligt. Efter min barsel skrev 18 PSYKOLOG NYT Nr

19 ILLUSTRATION: HENNING CHRISTENSEN jeg det hele om, men det var det det hele værd. Det er noget af det, jeg har lært mest af på studiet. De studerendes ansvar Jeg synes, det er trist, at mange andre nu ikke får den chance. På den gamle ordning krævede det meget at stå på sin ret til en god og lærerig specialeskrivningsproces, med den nye ordning synes jeg, det virker næsten umuligt. Hvis man ikke får valgt den rigtige vejleder til dit speciale i første hug, risikerer man, at hun ikke engang har nået at læse noget af det, man har skrevet inden for det halve år. Det er jo de samme vejledere, og jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om de vil ændre deres vejledning radikalt for at få de studerende igennem til rette tid. Jeg er overbevist om, at det bliver de studerendes eget ansvar. Måden at komme igennem på bliver så enten at skrive en udvidet udgave af de opgaver, man har skrevet tidligere på studiet i øvrigt en udbredt strategi inden for en del fag allerede: copy and paste. Eller hvis man virkelig vil fordybe dig eller interessere sig for noget nyt, at finde en flink vejleder, der venter med at underskrive vejledningsaftalen, til man kan se, det kan nås inden for tidsfristen. Og så det der bolsje Selvfølgelig har jeg sat tingene på spidsen, og selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg synes bare, det er synd, at specialet ikke længere er den mulig- Nr PSYKOLOG NYT 19

20 hed, man har for at fordybe sig i noget, men er noget, man skal skynde sig at få færdigt. Det er mit indtryk, at psykologer ikke interesserer sig synderligt meget for uddannelsen, når de først er sluppet ud. Der er langt fra studerende til kandidat. Det undrer mig, da den studerende kan blive en fremtidig kollega og under alle omstændigheder bliver en fremtidig repræsentant for faget. Kvaliteten af psykologuddannelsen burde interessere alle. Jeg frygter, at den nye studieordning fratager de studerende chancen for seriøst at fordybe sig og dermed forringer uddannelsen. Til gengæld får de sikkert stadig æren af, ovenpå alle strabadserne, taknemmeligt at fiske et klistret bolsje op af plasticbøtten på det fine kontor, i modsætning til de stakkels lavererangerende studerende, der skal aflevere deres synopser i en papkasse på gangen. Ærligt talt, jeg synes mange ting kunne gøres bedre på det studium, jeg lige har forladt, og det undrer mig, at det ikke har en højere prioritet at få uddannet de nye psykologer ordentligt. Sara Hauge, nyuddannet cand.psych. En trist historie? Kommentar af studieleder Helle Andersen, Institut for Psykologi, i anledning af Sara Hauges debatartikel om et specialeforløb og de nye frister for aflevering af specialet: Det er en trist historie at læse om Sara Hauges vanskelige vej til færdiggørelse af specialet. Jeg har som studieleder selv talt med hende undervejs i forløbet, når hun ønskede at skifte vejleder, og jeg skal være den første til at beklage, at det har taget så lang tid, før specialet blev parat til aflevering. Jeg kan og vil ikke udtale mig om det konkrete forløb, men har naturligvis undersøgt sagen hos de vejledere, der har været involveret i processen, og set fra den anden side ser sagen anderledes ud. Det ændrer ikke på, at Sara Hauge har følt sig dårligt behandlet. Det sker heldigvis meget sjældent, at en specialestuderende således mener at måtte skifte vejleder undervejs, og jeg kan ikke huske, at nogen studerende tidligere har ønsket at skifte to gange. Men det er altså muligt at skifte vejleder ved henvendelse til studieleder, og der behøver ikke være mangler ved vejledningen fra vejleders side for, at en studerende kan få lov til at starte om igen (og forfra med tildeling af vejledningstimer). Der kan være tale om, at vejleder og studerende taler forbi hinanden, at kemien på anden vis ikke stemmer, eller at den studerende grundlæggende føler sig utryg ved vejledningen. Et skift støttes i reglen beredvilligt af den tidligere vejleder. Det sker en til to gange årligt ud af specialeforløb, at der skiftes vejleder undervejs. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som Psykologi i København hører under, har Pædagogisk Center siden 2006 undersøgt de studerendes tilfredshed med specialevejledingen på de forskellige institutter. Formålet er at give fagene mulighed for at forbedre indsatsen, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Der er udbredt tilfredshed med specialevejledningen blandt de studerende på Psykologi. I helt overvejende grad oplever de studerende, at deres specialevejleder har været en kompetent faglig sparringspartner, og i helt overvejende grad har de studerende været tilfreds med vejledningsforløbet som helhed. Jeg er sikker på, at vi alligevel kan forbedre noget, og det vil vi gøre, men det står ikke ringe til, tværtimod. Pædagogisk Centers undersøgelse af studerendes specialeforløb på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet viser i øvrigt også, at en del studerende allerede kun bruger et halvt år eller mindre på at skrive speciale, hvis arbejdsprocessen omregnes til fuldtidsarbejde. Jeg er derfor heller ikke så bekymret over de nye afleveringsfrister for specialer. De studerende kan bruge et halvt år i første forsøg, tre måneder i andet forsøg og igen tre måneder i tredje. Dette kræver af vejledere men så afgjort også af de studerende selv at der arbejdes målrettet i den gældende periode. Det svarer vel udmærket til de krav, man også møder på en arbejdsplads, hvor gennemførelsen af opgaver har en fast deadline? Og fordybelsen selvfølgelig skal der være tid til det nødvendige, men mere tid er ikke nødvendigvis proportionalt med dybde. Helle Andersen, studieleder Institut for Psykologi, Københavns Universitet 20 PSYKOLOG NYT Nr

21 BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Anna Kåver: At leve et liv, ikke vinde en krig. 2. udgave af en svensk psykologs bog om accept. Budskabet er: Stop kampen mod andre, dig selv og dit indre. Stop med at skulle mene noget om alt. Stop med at stræbe efter forandring. Opgiv din krig mod tilværelsen. Først når du lader være med at flygte fra eller undvige livet, først når du accepterer din indre og ydre tilværelse, vil virkelig forandring kunne ske. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 131 sider, 128 kr. Paul Stallard: Vejledning til gode tanker og følelser. I vejledningen til træningsmaterialet Gode Tanker Gode følelser, der udkom 2006, uddybes processerne i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, herunder temaerne at påbegynde kognitiv adfærdsterapi med børn, individuel caseformulering, sokratiske spørgsmål, hvordan man bedst inddrager forældrene mv. Bogen indeholder yderligere arbejdsark til brug ved terapi med børn og forældre. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 207 sider, 398 kr. Gitte Haslebo. Maja Lou Haslebo: Etik i organisationer. Ved hjælp af 15 oplevelsesnære fortællinger illustrerer bogen, hvordan selv de bedste hensigter ofte får et begivenhedsforløb, som fører til ansigtstab, krænkelser, beskadigede relationer og tab af selvrespekt og selvværd. Giver ideer til metoder og handlemuligheder, der gør de muligt for ledere og medarbejdere at navigere i kompleksitet og praktisere relationel etik. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 344 sider, 398 kr. Espen Jerlang (red.): Psykologiske tænkere. En række psykologiske tænkere har haft stor betydning for vores forståelse af børn og børns udvikling. I denne bog præsenteres otte af dem: Sigmund Freud, Erik Erikson, Margaret Mahler, John Bowlby, Jean Piaget, B.J. Skinner, Daniel Stern og Lev Vygotsky. For hver gives en introduktion til biografi og teori, hvilket efterfølges af en udvalgt originaltekst, der giver indblik i den enkeltes tanker og samtid. Hans Reitzels Forlag, 2007, 220 sider, 225 kr. Anne Schinkel Stamp. Lisbeth Jørgensen: Unge voksne & depression. Et hæfte til unge mellem 18 og 30 år, som har egne erfaringer med depression. Nogle afsnit indeholder generellee beskrivelser af depression og depressionsbehandling, medens andre er møntet specifikt på aldersgruppen. Udgives simultant med Krista Nielsen Staarups hæfte Mani og depression til mennesker med bipolar lidelse og til deres pårørende. Depressionsforeningen, 2007, 26 sider, 25 kr. ([email protected]) Maggie Mamen: Forkælede børn. Om børn, der bliver elsket for meget : de får alt, hvad de peger på, både af materielle goder og opmærksomhed, og alligevel er de utilfredse, usikre eller aggressive. Problemet er så udbredt, at vi i vid udstrækning har mistet balancen i opdragelsen af vores børn, og det i en grad så både forældre, pædagoger og lærere kan føle sig helt magtesløse. Akademisk Forlag, 2007, 192 sider, 249 kr. Nr PSYKOLOG NYT 21

22 FORSKNINGSNYT Ligger der psykiske problemer bag fedme? FORSKNINGSNYT REDAKTIONSGRUPPEN Ask Elklit Thomas Nielsen (re dak tør) Dion Sommer Peter Krøjgaard alle fra Psykologisk Institut, Aarhus Uni ver si tet. SEKRETARIAT: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15, på tlf , direkte: ) Svaret på spørgsmålet i overskriften i overskriften er ifølge en ny amerikansk undersøgelse både ja og nej! Det afhænger nemlig af, hvordan fedmen er opstået. Der ser ud til, at de tilfælde af fedme, der beror på, hvad man populært på dansk kalder ædeflip (pludselige anfald af voldsom uhæmmet spiseadfærd, lige indtil der ikke kan proppes mere mad ned i halsen) i væsentlig grad er forbundet med underliggende psykiske problemer med angst og depression i dagliglivet. Men de noget flere tilfælde af fedme, der beror på, at folk spiser normale måltider som alle andre, men bare spiser noget mere, end de forbrænder, er lige så tydeligt ikke forbundet med psykiske eller følelsesmæssige problemer ifølge den amerikanske undersøgelse. Fedme er generelt ved at blive et af nutidens helt store helbredsproblemer. Sammenlignet med andre udbredte helbredsproblemer som rygning, der falder jævnt i hyppighed, og alkoholisme, der ligger nogenlunde konstant, udmærker fedme sig ved at være stærk stigende i de senere år. Antallet af mennesker, der er så overvægtige, at det indebærer alvorlig fare for deres helbred, er mere end fordoblet i de fleste vestlige lande i blot de sidste år. Ud over at medføre risiko for sygdom og nedsat tilfredshed med tilværelsen, betyder den grasserende overvægt i de fleste vestlige og efterhånden også østlige lande, stærkt stigende udgifter for det offentlige sundhedsvæsen, så det er med god grund, at der forskes meget i årsagerne til fedme. Den nye amerikanske undersøgelse har især set på den meget specielle årsag til fedme, der som nævnt betegnes på dansk med ædeflip, men som i faglitteraturen kaldes ukontrolleret spisning (eller overspisning) på engelsk Binge Eating Disorder (BED). Mennesker med BED er karakteriseret ved, at de ganske vist forsøger at kontrollere deres spisning i det daglige, så de ofte siger nej til at spise noget sammen med andre, men engang imellem og især når de er alene virker det, som om alle de indre dæmninger bryder sammen, og de giver sig pludselig til at spise hæmningsløst og stopper først, når de rent fysisk næsten ikke kan rumme mere. Sådanne ædeflip kan være forbundet med bulimi, som karakteriseres både ved anfald af ædeflip og ved efterfølgende selvprovokerede opkastninger eller indtagning af stærke afføringsmidler, så den pågældende bulimiker trods sine ædeflip undgår at tage på i vægt. Men ædeflip forekommer altså også uden efterfølgende vægtbegrænsende adfærd, som opkastninger og fører i disse tilfælde som regel men dog ikke altid til fedme. Om mennesker med anfald af ædeflip (uden bulimi) bliver fede eller ej, afhænger af anfaldenes hyppighed og styrke, men det fremgår af den nye amerikanske undersøgelse, at kun hver 10. person med ædeflip kan holde vægten i normalområdet, så det sker altså for langt de fleste ædeflippere, at de hen ad vejen bliver ganske overvægtige, og hyppigt i en grad, der er sundhedstruende. Den amerikanske undersøgelse blev udført af den kendte amerikanske personlighedsforsker Robert Cloninger sammen med to kolleger. De tre forskere kontaktede ca repræsentativt udvalgte amerikanere i alderen fra atten år og opefter og interviewede dem om deres spisevaner og deres personlighed. Desuden bad man dem oplyse højde og vægt, så man kunne udregne deres BMI. BMI, Body Mass Index, udregnes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden i meter. Hvis man er 2 m høj og vejer 100 kg, er BMI altså 100 divideret med 4 = 25. Mennesker med et BMI på over 30 anses for overvægtige. Ud fra disse oplysninger blev alle de interviewede først inddelt i tre grupper: 1) En gruppe af ædeflippere, der næsten alle var noget eller meget overvægtige. 2) En gruppe af almindelige fede, som ikke var ædeflippere. 3) En gruppe, som hverken var overvægtige eller ædeflippere. Den sidstnævnte gruppe betegnes her som den normale kontrolgruppe. Det viste sig, at lige knap 7 % af de adspurgte viste klare tegn på at lide af ædeflip og i langt de fleste tilfælde overvægt. Der var ingen forskel i hyppigheden af ædeflippere blandt mænd og kvinder, blandt yngre og ældre eller blandt gifte og ugifte. Gruppen af overvægtige uden ædeflip bestod af næsten 25 % af alle de undersøgte personer, mens de resterende 68 % udgjorde den normalvægtige og normalspisende kontrolgruppe. Spørgsmålet var nu, om de to grupper af fede henholdsvis ædeflippere og ikke-ædeflippere adskilte sig fra den normale kontrolgruppe og fra hinanden med hensyn til psykiske problemer. Svaret på dette spørgsmål var næsten overvældende klart: Der var meget stor forskel på de fede ædeflippere og de normale, og der var næsten ingen forskel på de fede, som ikke var ædeflippere og de normale! Endelig var der selvfølgelig også en meget stor forskel på de to 22 PSYKOLOG NYT Nr

23 grupper af fede med og uden ædeflip. Det, der især adskilte de overvægtige ædeflippere fra de andre både fede og normalvægtige, var især: 1) Hyppige angstproblemer, især pludselige panikanfald og dels langvarige næsten kroniske bekymringer. 2) Flere tilfælde af både igangværende og tidligere perioder med depression og selvmordsforsøg. 3) Et særligt personlighedstræk, der betegnes som uvillighed til at udholde negative følelser, hvilket formodentlig er en del af baggrunden for, at de pågældende på visse tidspunkter ikke kan holde sulten ud, og fuldstændig mister selvkontrollen i et langvarigt ædeflip. Gruppen af overvægtige uden ædeflip adskilte sig ikke på noget af disse tre punkter fra den normalvægtige kontrolgruppe, så de amerikanske forskere mener altså, at det for fremtiden vil være vigtigt med hensyn til forebyggelse og behandling af fedme at skelne mellem ædeflippere og andre fede, for så vidt de førstnævnte ser ud til at have langt mere dybtgående følelsesmæssige og personlighedsmæssige problemer bag deres overvægt mens de almindelige overvægtige formodentlig blot har et problem med uheldige spisevaner. Inden vi forlader ædeflip kan vi tilføje, at en anden ny amerikansk undersøgelse fulgte personer med ædeflip over fjorten dage, hvor de pågældende hver dag skulle notere, hvad der skete af væsentlige ting i deres tilværelse, og (især) når de oplevede et ædeflip. Ved at analysere disse dagbøger med særlig fokus på, hvad der skete i tiden op imod et anfald af ædeflip, kunne de pågældende forskere konstatere, at der i påfaldende mange tilfælde optrådte perioder med vrede lige forud for et ædeflip. Dette fund får disse forskere til at mene, at stærke anfald af vrede måske i særlig grad kan være forbundet med ædeflip. Det kunne dels bero på en slags selvbehandling, hvor man søger at dæmpe sin indre vrede med masser af mad, men det kunne også bero på, at vreden kræver en så anstrengende grad af selvbeherskelse (fordi de fleste mennesker som regel forsøger at beherske deres vrede), at der efterfølgende ikke er nok selvkontrol eller selvbeherskelse tilbage til også at kunne styre trangen til spisning med et ukontrolleret ædeflip til følge. Det fremgår nemlig af den næste undersøgelse, at man faktisk kan tale om, at selvkontrollen kan blive opbrugt eller nedslidt. tn Kilder: Grucza, R.A., Przybeck, T.R. & Cloninger, C.R. (2007). Prevalence and correlates of binge eating disorder in a community sample. Comprehensive Psychiatry, Engel, S.G., Boseck, J.J., Crosby, R.D., Wonderlich, S.A., Mitchell, J.E., Smythe, J., Miltenberger, R.& Steiger, H. (2007). The relationship of momentary anger and impulsivity to bulimic behavior. Behaviour Research and Therapy, Når selvkontrollen er nedslidt Vi taler til daglig om, mennesker kan have en god selvkontrol, så de kan styre sig selv i de vanskeligste situationer, samt om at andre mennesker har en dårlig eller utilstrækkelig selvkontrol, således at disse personer alt for let giver efter for følelsesmæssige reaktioner, fx vrede eller falder for forskellige fristelser. Faktisk menes det, at impulsivitet forstået som en utilstrækkelig grad af selvkontrol i dagliglivet kan være et vedvarende træk hos personer med adfærdsproblemer som stofmisbrug, alkoholisme, kriminalitet og ædeflip, som omtalt i den foregående artikel. I den daglige snak om mennesker med god eller ringe selvkontrol ligger det også nok underforstået, at det er noget, der vedvarende karakteriserer et menneske. Derfor er det formodentlig lidt overraskende, at psykologer er begyndt at tale om selvkontrol som en begrænset ressource, altså som noget, der kan slippe op, hvis man i perioder bruger for meget af den eller slider for meget på den! Denne opfattelse indebærer, at et menneske, der mister din selvkontrol ved en ydre provokation og giver sig til at skælde voldsomt ud, ikke nødvendigvis altid har en lav grad af selvkontrol, selv om der selvfølgelig også kan være tale om det, men at forklaringen også kan være, at den pågældende forud for provokationen har slidt så stærkt på selvkontrollen, at der ikke er nok tilbage til at dæmme op for den stærke vrede ved den ydre provokation. Nu har den amerikanske psykolog Roy Baumeister sammen med tre kolleger ved et universitet i Florida udført en undersøgelse, som ganske overbevisende underbygger denne opfattelse af selvkontrol som et begrænset gode. Undersøgelsen foregik i store træk således: Først skulle hver af de 80 forsøgspersoner, som alle var studerende ved universitet, hvor undersøgelsen foregik, redegøre for deres synspunkter på et alvorligt aktuelt problem, nemlig adgangen til fri abort (som stadig optager sindene meget stærkt i USA). Forud for forsøget havde forsøgspersonerne fået at vide, at de skulle deltage i to forskellige undersøgelser over dels deres holdninger til aktuelle spørgsmål, dels deres opfattelse af smagsindtryk. Derfor blev forsøgspersonerne ikke forbavsede, da de, efter at have skrevet om deres holdninger blev sat foran et bord med enten en lækker kage eller en radise på en tallerken. Kort efter, at de havde sat sig ved bordet, kom forsøgslederen og tog kagen eller radisen i hånden og henvendte sig til forsøgspersonen med ordene nu skal du beskrive din smagsoplevelse af denne hvorefter han pludselig tog sig i det og sagde nej for resten, undskyld, jeg tror ikke, at du hører til den gruppe, der skal have denne smagsprøve, jeg bliver lige nødt til at gå ud og finde ud af det! Derefter forlod forsøgslederen lokalet og lod forsøgspersonen sidde tilbage i hele fem minutter med enten kagen eller radisen foran sig. Ideen var, at de forsøgs- FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 23

24 FORSKNINGSNYT personer, der sad foran kagen, måtte formodes at skulle bruge en del af deres selvbeherskelse for ikke at spise den lækre kage, mens de andre forsøgspersoner, der sad og ventede fem minutter foran en radise, nok kunne klare sig med meget mindre selvkontrol for at holde fingrene fra radisen! Herefter fik hver forsøgsperson at vide, at hans eller hendes tidligere redegørelse for synspunkter vedrørende fri abort var blevet læst af en anden forsøgsperson, der nu skulle give kritik af denne redegørelse. Her var det indrettet således, at halvdelen af forsøgspersonerne (halvdelen af hver af grupperne, der havde ventet med kage eller med radise), fik en ond kritik med nedgørende og sårende udtryk, mens den anden halvdel fik en neutral kritik uden væsentlig ris eller ros. Det var forsøgslederens assistent, der optrådte i rollen som falsk forsøgsperson, og som helt systematisk spillede rollen som enten ond eller neutral kritiker for hver af de ægte forsøgspersoner. Ideen med forskellige kritikker var nu, at man kunne antage, at de studerende, der blev udsat for ond kritik, ville blive vrede på kritikerne, samt at de studerende, der derudover inden den provokerende oplevelse havde forbrugt en stor del af deres selvkontrol ved ikke at spise den lækre kage, ville have mindre selvkontrol til overs til at dæmpe denne vrede, således at de måske ville være meget mere aggressive over for den onde anmelder? Denne forventning blev fuldt ud bekræftet: Efter at de rigtige forsøgspersoner havde fået den onde eller neutrale kritik af den falske forsøgsperson, fik de at vide, at de til sidst skulle lave endnu et eksperiment med smagsindtryk, hvor de skulle give hinanden en snack med chilisovs, som blev omtalt som ekstremt stærkt, så de skulle være forsigtig med den! Der blev på skrømt trukket lod om, hvem der skulle begynde at lave en snack med chilisovs til den anden, og det var indrettet således, at det altid var den rigtige forsøgsperson, der skulle begynde på at lave en sådan snack. Selv om alle var instrueret i at lave en snack med kun ganske lidt chilisovs, viste det sig, at den fjerdedel af forsøgspersonerne, der både havde slidt på deres selvkontrol ved ikke at spise en kage i fem minutter, og som var blevet provokeret af den falske forsøgspersons onde kritik, brugte langt mere chilisovs på den snack, de smurte til deres medforsøgsperson. De forsøgspersoner, der ikke havde slidt så meget på selvkontrollen ved at sidde foran radisen og de forsøgspersoner, der ikke var blevet provokeret til at reagere med vrede, benyttede helt anderledes beskedne mængder af den stærke chilisovs på snack en. De (alt for) store mængder chilisovs, der blev brugt af den førstnævnte gruppe, kunne således ifølge forskerne ses som en ubehersket aggression mod den medstuderende, der havde provokeret dem med en nedrakning af deres skriftlige arbejde, og da kun den gruppe, der havde fået slidt på selvkontrollen ved det langvarige møde med den fristende kage, udviste denne aggression, konkluderer de fire forskere, at den aggressive brug af chilisovs med høj sandsynlighed beror på, at de pågældende ikke kunne styre deres vrede så godt som de forsøgspersoner i radisegruppen, der også var blevet provokeret, men som ikke havde slidt på deres selvbeherskelse forud for provokationen. Kort sagt tyder denne undersøgelse altså på, at de, der slider på deres selvkontrol ved ikke at spise noget, når de har lyst til det, lettere kommer til at opføre sig ubehersket aggressivt, når de udsættes for en provokation, der gør dem vrede. Det er interessant, at den undersøgelse vi omtalte i forrige artikel, kom til nøjagtig samme konklusion om end i modsatte rækkefølge: Her var det mennesker, som formodentlig havde slidt på selvkontrollen ved først at beherske en vrede, som senere havde for lidt selvkontrol til også at modstå fristende madvarer med ædeflip til følge. Af disse to undersøgelser kan man altså lære, at det er fornuftigt at søge at undgå både provokationer og fristelser, hvis man af den eller anden grund har været nødt til at slide meget på sin selvbeherskelse igennem et stykke tid! tn Kilde: DeWall, C.N., Baumeister, R.F., Stillman, T.F: & Gaillio, M.T. (2007). Violence restrained: Effects of self-regulation and its depletion on aggression. Journal of Experimental Social Psychology, Hvem er egentlig homoseksuel? Der er i forskellige undersøgelser i forskellige lande fundet vidt forskellige tal for procenten af homoseksuelle mennesker; tallene varierer lige fra 1 % til 21 %! Denne enorme forskel i skønnet over antallet af voksne, der er homoseksuelle, beror ikke så meget på forskellige hyppigheder i forskellige samfund selv om det dog også betyder noget men det beror især på forskellige definitioner af homoseksualitet. Afhængig af hvordan man definerer og afgrænser homoseksuelle og heteroseksuelle, kan man komme til vidt forskellige skøn over hyppigheden af homoseksualitet i samme samfund. Det fremgår af en artikel af den amerikanske psykolog Ritch Savin-Williams fra Cornell University i New York. Savin-Williams har gennemgået en række nye statistikker over udbredelsen af homoseksualitet og fundet, at der især opereres med tre fundamentalt forskellige definitioner på homoseksualitet. 1) Den følelsesmæssige definition handler om at føle sig tiltrukket af sit eget køn; dvs. at man både kan opleve at blive forelsket i en person af sit eget køn, og man kan opleve at føle sig stærkt seksuelt tiltrukket til en person af samme køn som en selv. Personer klassificeres som homoseksuelle 24 PSYKOLOG NYT Nr

25 ud fra denne definition på basis af svar på spørgsmål så som Kan du blive forelsket i en mand? Og i en kvinde? Og Føler du dig undertiden seksuelt tiltrukket af en mand? Og en kvinde? Hvis personen svarer således, at der udvises større tendens til forelskelse i og seksuel tiltrækning til eget køn, bliver vedkommende klassificeret som homoseksuel ud fra denne følelsesmæssige definition. 2) Den adfærdsmæssige definition handler ikke så meget om indre følelser som ydre seksuel adfærd. Her defineres man som homoseksuel, hvis man faktisk dyrker sex med sit eget køn i hvert fald i højere grad end sex med det modsatte køn. I en konkret undersøgelse kan man fx bede de undersøgte personer om at skønne, hvor hyppigt de går i seng med henholdsvis en mand og en kvinde: Aldrig, sjældent, undertiden eller ofte. De, der oftere går i seng med en af eget køn eller udelukkende går i seng med en af eget køn, betragtes altså som homoseksuelle ud fra denne adfærdsmæssige definition. 3) Den identitetsmæssige definition handler om personens selvforståelse som enten homoseksuel eller heteroseksuel, uanset hvad personen i øvrigt føler og gør. Her accepterer man den interviewedes egen klassifikation eller definition som henholdsvis homoseksuel eller heteroseksuel i opdelingen af de to grupper. Undersøgelser, der benytter denne definition af homoseksualitet, spørger helt enkelt hver enkelt undersøgelsesperson: Betragter du dig selv som homoseksuel eller heteroseksuel? Og så godtager man svaret ud fra den opfattelse, at den enkelte person selv bedst ved, hvilken betegnelse der bedst passer på ham eller hende. Disse tre definitioner af homoseksualitet kan vel alle tre lyde fornuftige og velbegrundede, men de er altså i virkeligheden temmelig forskellige og resulterer i hvert fald i højst forskellig skøn over udbredelsen af homoseksualitet i de lande, hvor der er udført befolkningsundersøgelser over dette spørgsmål. Generelt finder man de største tal for hyppigheden af homoseksualitet ud fra den følelsesmæssige definition og de laveste tal ud fra den identitetsmæssige definition med tallet ud fra den adfærdsmæssige definition et sted midt imellem. Fx viste en undersøgelse fra USA, at der blandt voksne mennesker var 8 %, der blev defineret som homoseksuelle ud fra den følelsesmæssige definition, 6 % der blev defineret ud fra den adfærdsmæssige definition, men kun 2 % homoseksuelle ud fra den identitetsmæssige definition. Ud over dem, der selv definerede sig som klart homoseksuelle, er der altså en del, der har hyppige seksuelle kontakter med eget køn, og endnu flere, der har lyst til det. I en norsk undersøgelse fandt man endnu større forskelle, især mellem de to første grupper: Her resulterede den følelsesmæssige definition i 15 % homoseksuelle (dog noget flere blandt kvinder, 21 %, end blandt mænd 9 %), mens den adfærdsmæssige definition resulterede i 7 % homoseksuelle og den identitetsmæssige definition i 5 %. At der både ud fra den følelsesmæssige definition og den sidste, den identitetsmæssige definition var væsentlig flere homoseksuelle i Norge end i USA selv om der var nogenlunde lige mange, der opførte sig homoseksuelt i privatlivet kan indlysende bero på en sandsynligvis noget mere tolerant og ikkediskrimi nerende indstilling til homoseksualitet i de nordiske lande sammenlignet med i hvert fald dele af USA. Ud over at påvise forskellige tal for homoseksualitet, afhængig af hvilken definition og hvilket land der er tale om, har den amerikanske forsker også set på de mulige negative konsekvenser for de homoseksuelle i lyset af de tre forskellige definitioner. Det har været antaget, at homoseksualitet ofte førte til psykisk vantrivsel enten som psykoanalytikere mente i gamle dage fordi det var en form for psykisk sygdom i sig selv, eller som de fleste mener i vore dage fordi der stadig er væsentlige fordomme mod homoseksualitet i vide, måske især ældre dele af befolkningen i de vestlige lande. Et af de tidligere fund, der især har været taget til indtægt for ringere psykisk trivsel blandt homoseksuelle, er en forhøjet hyppighed af selvmord i denne befolkningsgruppe. Savin-Williams litteraturgennemgang viser imidlertid, at dette stort set kun gælder for en af de tre definitioner nemlig den adfærdsmæssige altså, at man finder sammenhæng mellem homoseksuel adfærd og højere hyppighed af selvmord. Og en række nærmere analyser viste endda, at det stort set kun var de homoseksuelle, der havde debuteret meget tidligt i livet på deres homoseksuelle adfærd, og som havde haft mange skiftende partnere. Og da forskerne sammenlignede disse selvmordstal med tal for hyppigheden af selvmord blandt heteroseksuelle, der ligeledes var debuteret meget tidligt på en lang og omskiftelig seksuel aktivitet, viste det sig, at der ikke var nogen klar forskel i selvmordshyppigheden i de to grupper. Forskeren konkluderede derfor, at det næppe er homoseksualitet uanset definitionen der i sig selv er forbundet med psykisk vantrivsel og øget selvmordstendens, men derimod en impulsiv og promiskuøs seksuel adfærd, der både for homo- og heteroseksuelle har denne kedelige forbindelse med senere selvmordstendens. tn Kilde: Savin-Williams, R.C. (2006). Who s Gay? Does It Matter? Current Directions in Psychological Science, 15(1) FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 25

26 FORSKNINGSNYT Psykologisk behandling for vaginismus Mens vi er ved seksuallivet, kan der være grund til at omtale en hollandsk undersøgelse, som meget opmuntrende viser, at der er god psykologisk hjælp at hente for mange af de kvinder, der får seksuallivet ødelagt på grund af den særlige lidelse eller forstyrrelse der hedder vaginismus. Kvinder med denne lidelse bliver forhindret i et almindeligt sexliv, fordi musklerne omkring deres vagina går i en slags krampetilstand, når samlejet skal begynde, således at det næsten eller helt umuliggøres. Det hører med til definitionen af vaginismus, at samlejet umuliggøres, selv om kvinden selv oplyser, at hun ønsker at gennemføre samlejet, således at hun opfatter muskelsammentrækningerne i vagina som en uønsket forstyrrelse. Trods dette klare ønske om at kunne gennemføre samlejet er der dog hos mange, måske de fleste kvinder med vaginismus, tale om visse psykiske problemer ved optakten til samleje i form af angst for samlejet og angst for smerte ved samleje, hvis det forsøges gennemført trods kvindens vaginismus. Man har ikke vidst, om vaginismus i almindelighed overvejende skyldes fysiske faktorer, fx kemiske eller hormonalt betingede kramper, eller psykologiske faktorer, såsom indlærte, men ubevidste muskelreaktioner på grund af tidligere belastende oplevelser eller ubevidst modstand mod det aktuelle samliv. Det sidste er dog næppe en rimelig hypotese i forhold til de tilfælde af vaginismus, hvor kvinden har haft lidelsen lige siden ungdomsårene, og længe inden hun traf den nuværende partner, eller blot længe inden hun søgte hjælp for sin lidelse. Og det er netop sådanne kvinder med årelang vaginismus, der har varet ved lige siden ungdomsårene, som den ny hollandske undersøgelse drejer sig om. Den hollandske undersøgelse, som blev udført af seks forskere fra et sexologisk center ved universitetet i Leiden handler om, hvorvidt man kunne behandle vaginismus med kognitiv adfærdsterapi, som har givet gode resultater ved mange andre psykiske lidelser, fx ved angst og traumereaktioner (PTSD). Da de hollandske forskere mente, at der kunne ligge tidligere og måske glemte eller fortrængte, men stadig angstvækkende traumer bag de voksne kvinders vaginismus, var det altså nærliggende at benytte den kognitive adfærdsterapi i et forsøg på psykologisk behandling af vaginismus. Forskerne fik fra deres behandlingssted og ved at henvende sig til andre læger og behandlingssteder kontakt med 117 kvinder, som havde lidt af vaginismus siden ungdomsårene, og som alle var villige til at indgå i et behandlingsforsøg for at se, om psykologisk behandling kunne hjælpe på problemet. De 117 kvinder blev ved lodtrækning fordelt til en terapigruppe på 81 kvinder og en ubehandlet kontrolgruppe på 36 kvinder (som dog efter at undersøgelsen var afsluttet, fik tilbud om samme behandling som kvinderne i terapigruppen). Behandlingen i terapigruppen var især fokuseret på at fjerne eller svække den formodede angst ved samleje, som ifølge forskerne var en sandsynlig forklaring på de vaginale kramper. Til det formål arbejdede man især med tre ting: For det første skulle kvinderne igennem et systematisk program med henblik på at indlære en langt bedre evne til fuldstændig og dyb afslapning. Desuden skulle kvinderne for det andet gennemføre en række øvelser i hjemmet, hvor de selv med fingrene skulle foretage en gradvis og forsigtig indtrængning i vagina, samtidig med at de så vidt muligt opretholdt en total afslappet og rolig sindstilstand. På denne måde lykkedes det efterhånden for i hvert fald de fleste kvinder at forbinde indtrængning i vagina med lystfølelse snarere end med smerte og angst. Endelig arbejdede man i terapigruppen for det tredje med kvindernes tankemønstre omkring samlejeproblemer og deres vaginismus i særdeleshed. Det viste sig, at mange af kvinderne havde meget negative eller skræmmende tanker om faren ved samleje, og ved at bearbejde og vende disse tanker til mere realistiske og positive tanker om seksuallivet lykkedes det også på denne måde at nedbryde en del af den angst, der tidligere havde omgivet seksuallivet for disse kvinder. Størstedelen af behandlingen på klinikken foregik som gruppeterapi over ti gange med to timer pr. møde, og kvindernes partnere blev på intet tidspunkt direkte inddraget i behandlingen. Til gengæld var det et erklæret mål for behandlingen, at kvinderne efter behandlingen skulle være i stand til eller blot bedre til at gennemføre samlejer med deres partnere uden væsentlig angst. Det forholdsvise korte behandlingsprogram resulterede da også i en betydelig bedre gennemsnitlig tilstand i terapigruppen end i kontrolgruppen. Dels havde behandlingsgruppen i modsætning til kontrolgruppen flere gennemførte samlejer med deres partnere efter behandlingen, dels viste det sig også ud fra deres besvarelser af spørgeskemaer, at de følte mindre angst eller modstand mod samleje efter behandlingen, end de havde følt inden behandlingen. Men det så i øvrigt ud til, at fremgangen i terapigruppen var yderst ujævnt fordelt, idet knap halvdelen af de behandlede kvinder fik en væsentlig fremgang næsten frihed for vaginismus mens resten kun fik en mere beskeden fremgang. Spørgsmålet er så, om der i gruppen med et mere beskedent udbytte af behandlingen i virkeligheden var tale om mere fysiske årsager bag deres vaginismus, eller om deres psykiske problemer var mere dybtgående og modstandsdygtige end i succesgruppen, således at de førstnævnte kvinder måske kræver en mere langvarig og mere individuel behandling for at slippe af med deres problem. tn Kilde: ter Kuile, M.M., van Lankveld, J.J.D.M., de Groot, E., Melles, R., Neffs, J. & Zandbergen, M. (2007). Cognitive-behavioural therapy for women with lifelong vaginismus: Process and prognostic factors. Behaviour Research and Therapy, PSYKOLOG NYT Nr

27 Rejsning via nettet Vi slutter denne lille afdeling af artikler om seksuallivet med en anden hollandsk undersøgelse, der meget retfærdigt handler om mænd med rejsningsproblemer og andre seksuelle vanskeligheder såsom tidlig sædafgang. I kølvandet på det banebrydende arbejde af seksuelforskerne og -terapeuterne Masters og Johnson i 1970 erne er der opstået en række velafprøvede behandlingsformer, som gennemgående har givet gode resultater i adskillige behandlingsforsøg. Dette behandlingsarbejde er nu så standardiseret, at en gruppe hollandske forskere har fundet på at tilbyde behandling af den pågældende art via internettet, altså udelukkende via s til de mænd, der indgik i undersøgelsen. Forud for undersøgelsen kontaktede forskerne en gruppe på 80 mænd med seksuelle problemer, men da man var lidt bekymret for, at der i tilfælde af alvorlige problemer hos mændene kunne opstå utilsigtede vanskeligheder ved en behandling over internettet, udelukkede man dels de mænd, som ud over de seksuelle problemer også havde alvorlige psykiske problemer med fx svær angst, depression eller andre sindslidelser. Desuden udelukkede man mænd, som ifølge en spørgeskemaundersøgelse havde svære problemer i deres parforhold, hvilket næppe var egnet til behandling via internettet. Endelig udelukkede man mænd, der havde mere komplicerede og svære seksuelle forstyrrelser og stærkt afvigende seksuel adfærd. Tilbage blev en gruppe på 40 mænd, der stort set alle havde temmelig simple og rent seksuelle problemer; de 20 led af rejsningsproblemer, de 10 af tidlig sædafgang, og de 10 sidste af forskellig mere specifikke problemer såsom manglende orgasme eller blot angst for sex. Hver af de 40 mænd fik tilsendt en række s, hvor der hver gang var vedhæftet nogle standardiserede instruktioner vedrørende de øvelser, der erfaringsmæssigt virkede godt på deres specielle problem. Herudover blev der givet en simpel individuel vejledning og feedback via s som svar på de rapporter, mændene indsendte vedrørende virkningen af deres øvelser, og hvad de eventuelt kom ud for problemer i den forbindelse. Desuden besvarede mændene stadig via s spørgeskemaer forud for og lige efter behandlingsforløbet, som strakte sig over tre måneder med 4-5 s med anbefalede øvelser pr. måned. Resultatet af dette forsøg med netterapi for mænd med simple seksuelle problemer, var kun en delvis succes. Den negative side af resultaterne lå især i den omstændighed, at der forekom et stort frafald blandt de 40 mænd undervejs i behandlingen; faktisk var det kun godt halvdelen, nemlig 21 af de 40 mænd, der fuldførte hele behandlingsforløbet, mens resten angav en lang række forskellige undskyldninger for at opgive undervejs. Det viser altså i første omgang, at netterapi ikke er hele løsningen for de tilsyneladende temmelig udbredte problemer af seksuel art i den mandlige befolkning. Mange kan formodentlig kun hjælpes ordentligt ved personlig kontakt med en terapeut. Den gode nyhed er til gengæld, at der blandt de 21 mænd, som dog gennemførte den lidt særprægede -behandling for seksuelle problemer, viste sig at være positive resultater. For disse mænds vedkommende var der efter de tre måneder især en ganske god bedring blandt dem, der havde rejsningsproblemer, men også en lidt mindre, men dog klart positiv effekt blandt de mænd, der havde tidlig sædafgang og andre problemer. Desuden rapporterede gruppen som helhed om væsentlig mere tilfredshed med seksuallivet i det hele taget foruden en hyppig fremgang i tilfredsheden med tilværelsen som helhed. De fem hollandske forskere bag undersøgelsen er selv meget tilfredse med resultaterne og mener, at netterapi for almindelige seksuelle problemer fortjener både en mere omfattende udforskning og en større udbredelse i nutidens samfund. tn Kilde: van Diest, S., van Lankveld, J.J.D.M., Leusink, P.M., Koos Slob, A. & Gijs, L. (2007). Sex Therapy through the Internet for Men with Sexual Dysfunctions: A Pilot Study. Journal of Sex & Marital Therapy, FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 27

28 ANMELDELSE AF NIELS PETER AGGER Sundhedspsykologi en introduktion Konklusionen er en varm anbefaling, selv om anmelderen i den seneste brede fremstilling af det sundhedspsykologiske område netop savner bredde. Thomas Nielsen har skrevet en fin introduktionsbog om sundhedspsykologi, som den fremtræder i international, det vil sige USA-orienteret health psychology med dens metapsykologiske (modernitets-)optik: det empiriskeevidensbaserede grundlag med rødderne i den rati- onelle kognitiv adfærds- og indlæringspsykologi. Det er en faktamættet bog, der afdækker tidens forståelse af samspilsdynamikker i forhold til positionen somatisk syg fanget mellem en biokemisk-neurologisk malfungerende krop, reaktionsdannelserne i og udformning af det psykiske apparat (den indre vej), adfærdsformer af konstruktiv eller destruktiv art sat i forhold til de sociale rammer der indimellem udfoldes til også at inkludere samfunds- og kulturelle forhold (den ydre vej). Projektet realiseres ved at gennemgå en imponerede del af den lagrede viden om vigtige sundhedspsykologiske temafelter som: broer mellem krop og mind, (immunforsvaret/det hormonale system), placeboeffekt, personlighedsudformning (type A og C)/ indlært hjælpeløshed, stress/coping, komplians, sygerolle, sundheds-/ risikoad færd, social netværksstøtte og ledsagesymptomer som angst og depression. Disse temaer behandles i forhold til centrale sygdomskategorier som hjerte/kar, kræft, diabetes, hiv/aids, og det sundhedspsykologiske domæne placeres udmærket ind i det medicinske behandlingssystem. Pointer i teksten illustreres og dokumenteres fint ved gennemgang af udvalgte sundhedspsykologiske nøgleundersøgelser. Sort og hvidt I bogen forekommer der enkelte uevidensbaserede lapsus, hvor der næsten udtrykkes foragt over for folk (50 % af befolkningen), der er så tåbelige at anvende alternativ behandling. Og 100 års psykoanalyse affejes med en let håndbevægelse som spekulativ psykologi selv om forfatterens forsøg på at erstatte Freuds angstforståelse med en evolutions-/dyreforsøgsafledt angstteori ikke virker helt vellykket. Psykoterapi fremstilles stort set udelukkende som lig med manualbaseret kognitiv adfærdsterapi ud over en kort omtale af interpersonel (postmoderne) terapi. Humanistiske vækstte- 28 PSYKOLOG NYT Nr

29 Bog ANMELDELSE Bogdata: Thomas Nielsen: Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund, sider. 199 kr. rapier, eksistentiel og psykodynamisk terapi samt hele det voksende systemiske, diskursive, narrativt orienterede terapeutiske felt (positiv psykologi) medtages ikke. Fremstillingsbilledet er korrekt i forhold til den internationale health psychology, men det har meget lidt at gøre med de konkrete hjælpetilbud, som danske sygdomsramte mødes med. Bogen er ikke forsynet med referencestruktur i teksten og kun med en kort litteraturliste. Det er en skam, da det reducerer anvendeligheden i forhold til de mange studerende på sundhedsområdet, som nok er den mest oplagte målgruppe. Bogen er rigt illustreret med relevante billeder i sort og hvidt, hvilket dog giver værket et lidt gammeldags skær i forhold til en læsergruppe, der aldrig har oplevet at måtte se sort-hvidt fjernsyn. Hvis den genoptrykkes, burde forlaget overveje at poppe den op med farvebilleder, der svarer til en postmoderne netsurferkultur. Bogen burde også indledningsvis som en introduktionsbog til sundhedspsykologien have præciseret, at dens projekt er at formidle viden om den evidensbaserede-kognitivt orienterede skoledannelse, men at der eksisterer en meget bredere opfattelse af, hvad det voksende sundhedspsykologiske domæne rummer Når disse forbehold er taget, kan Sundhedspsykologi en introduktion varmt anbefales som en nutidig, samlet bog på dansk om sundhedspsykologiske problemstillinger. Bogen supplerer fint de mere bredspektrede sundhedspsykologiske redigeringer, som er udkommet de sidste par år: Friis-Hasché E., Elsass P. & Nielsen, T. Klinisk Sundhedspsykologi (2004) samt Zachariae B. & Mehlsen M.Y. Kræftens Psykologi (2004). Niels Peter Agger ANNONCE Meld dig som indsamler til landsindsamlingen 9. september 2007 og giv Angolas børn en chance. Ring eller sms TILMELD til Nr PSYKOLOG NYT 29

30 MINDEORD AF JOHN RASMUSSEN Kai Giørtz-Laursen død Giørtz var en central figur i 1960 erne og 1970 erne og fik stor indflydelse på det primærkommunale område Kai Giørtz-Laursen, cand.psych., tidligere ledende skolepsykolog i Horsens, er død, 86 år gammel. Er det noget at skrive om, vil mange yngre kolleger måske tænke. Det er jo naturligt nok. Ja, det er det, også naturligt nok. For næppe nogen enkelt psykolog har haft større indflydelse på muligheden for psykologbistand primærkommunalt, på særlig kvalificeret psykologbistand og dermed på antallet af nyoprettede kliniske psykologstillinger ved de skolepsykologiske rådgivninger landet over. Det er historien om, hvordan to ekstra psykologer i Horsens herefter på 15 år blev til flere hundrede landet over. Det tog sin begyndelse i 1965, hvor undervisningsministeriet på Giørtz- Laursens initiativ gav tilladelse til et forsøg med udvidet skolepsykologisk rådgivning. I Horsens blev der ud over Giørtz-Laursen som ledende skolepsykolog og to andre skolepsykologer ansat to kliniske psykologer og en socialrådgiver til en særlig indsats over for elever med emotionelle og andre psykiske problemer. En rapport fra 1968 om forsøget med stor anerkendelse fra de lokale samarbejdspartnere og myndigheder vakte så megen opsigt, at det indgik i forarbejdet til den nye folkeskolelov af 1975 og forinden blev omsat i cirkulære og vejledning fra Undervisningsministeriet om undervisning af børn med sociale og emotionelle vanskeligheder fra I 1972 medførte det ministerielle Kemp-udvalgs betænkning vedrørende bemanding af de skolepsykologiske rådgivninger, at bemandingen af Horsens-rådgivningen direkte blev model for de fleste andre kommuner med hensyn til antal kliniske psykologer: 2 pr børn som i Horsens. Kommunerne fulgte herefter også Horsens med hensyn til løn: et særligt (betydeligt) kvalifikationstillæg og med hensyn til kvalifikationer: de kliniske psykologer skulle have en særlig klinisk efteruddannelse på godkendte uddannelsessteder som børnepsykiatriske afdelinger og behandlingshjem på minimum to år. Det sidste blev hurtigt et særligt problem på grund af manglen på kvalificerende kandidatstillinger. Det medførte en kæmpeindsats fra Dansk Psykolog Forening, de kliniske psykologer i folkeskolen og igen Giørtz-Laursen for at tackle det og sikre den ekstra kvalitet i arbejdet, som lå i Horsens-forsøget. På alle fronter Dette er historie. Men det har været den praktiske løftestang for etableringen og godkendelsen af den toårige psykologiske efteruddannelse, som foreningen i mange år derefter kæmpede for, og som både vi som psykologer og brugerne landet over har haft enorm gavn af. Også Giørtz forhandlings- og dokumentationsevner og vedholdende kamp for en særlig kvalificeret indsats blev der gjort omfattende brug af både i ministerielle udvalg, som initiativtager til det første dokumenterede forsøg med tolærer-ordning, som den første formand (i næsten 20 år) for censorkorpset ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, som formand for Dansk psykologisk Forlag og ikke mindst af Dansk Psykolog Forening, både som bestyrelsesmedlem, i udvalgsarbejde vedrørende efter-/videreuddannelse og foreningens struktur. Det var måske kun naturligt for Giørtz, at han under krigen var modstandsmand og meget aktiv lokal nedkastningschef og byleder, der takket være organisationstalentet hverken mistede folk eller nedkastede våben. At han sidst i 1960 erne var udsendt til Afghanistan til opbygning af læreruddannelsen. At han sent i alderen erhvervede flycertifikat og fly (og brugte det i ind- og udland i mange år). At han sammen med sin franske kone Marianne i sine pensionistår har ydet en særlig personlig indsats for flygtninge. At han over for utallige kolleger været en inspirationskilde og chef, der lagde mere vægt på selvstændigt initiativ end på regelstyring (selv om han sandelig forstod at udnytte de centralt lagte regler til bedste for børn, skoler og psykologer). Men for danske psykologer, deres anseelse, deres efteruddannelse, deres antal stillinger har Giørtz indsats betydet enormt. For mange brugere af skolepsykologisk rådgivning har han oftest indirekte haft afgørende betydning. Tak for det hele, Giørtz. John Rasmussen, klinisk psykolog ved PPR, Horsens, PRIVATFOTO 30 PSYKOLOG NYT Nr

31 DEBAT Rolig nu! Erhvervspsykolog Erno Metze skrev en længere bandbulle mod stress, stresslæger, medier, journalister og psykologer, der arbejder med stress i Psykolog Nyt 10/2007. Det meste af det, som han skriver, er vi helt enige i. Snakken om stress har taget overhånd, og det er ikke altid, at læserne af aviserne kan skelne mellem stress og travlhed eller selv kan regne ud, hvad deres eget ansvar er, og hvad arbejdsgiverens ansvar er. Men desværre skyder Erno Metze med spredehagl og retter kritikken i alle retninger. Der er ikke nogen grund til at kritisere hverken overlæge Bo Netterstrøm (en kendt stresslæge ) eller Irma ( en supermarkedskæde, der fortæller, at stresstest har reddet dem for tre blodpropper ) for uvidenskabeligt grundlag eller for at hoppe med på en vogn, der bare er båret af medierne. Stressbarometer, som Irma bruger, er på samme måde som Erno Metzes PULS HR Analysen, som han fortæller meget om i sin artikel, bygget på validerede spørgsmål, på evidensbaseret forskning og i øvrigt på en ret veludviklet etik. Det er lavet i et samarbejde mellem en psykolog, en læge, Debatindlæg må højst fyl de en A4-si de med enkelt linjeafstand. Indlæg, der for hol der sig til navn giv ne per so ner eller grupper, vil blive fore lagt den/de pågælden de til even tu el kommen tar. Så dan ne ind læg kan altså ikke altid op ta ges i det først kom men de num mer. en journalist og en it-direktør, der hver især har bragt deres faglighed og grundighed med ind i arbejdet. Udviklingen af Stressbarometer er så i øvrigt også et eksempel på et godt samarbejde mellem to faggrupper, der tit og ofte ikke arbejder tæt nok sammen, nemlig psykologer og læger. Stress er et stigende problem, som både fagfolk og lægfolk må forholde sig til og lære at tackle, fordi udviklingen på arbejdspladserne og i privatlivet betyder, at mange glemmer at sige nej, glemmer at forholde sig til, hvad de magter. Og mange ledere ved ikke, at de har en anden rolle nu, nemlig også at være opmærksomme på, om medarbejderne påtager sig mere, end de kan håndtere. I vores samfundsudvikling, hvor mere og mere selvstændighed og engagement er kodeord, glipper det for nogle personlighedstyper, og her er lederne helt afgørende i forhold til at forebygge et for højt stressniveau. At medierne så citerer både fagligt velfunderede og knapt så velfunderede undersøgelser og eksperter, kan de fleste fagfolk se igennem. Det er irriterende, men hvor der er penge at hente, vil der også altid være sælgere og plattenslagere. Det bør de solide produkter og fagligt velfunderede forskere og fagfolk ikke lade sig true af eller hidse sig op over. Else Kathrine Relster, cand.psych. Lis Lyngbjerg Steffensen, journalist Noget nyt? Nyt navn. Flyttet. Eksamen bestået. Blevet ledig. Jobskifte. Gået på orlov. Fint nok. Bare du husker at give Dansk Psykolog Forening besked. Benyt ændringsblanketten bagest i Psykolog Nyt eller på se medlemsafsnittet Nr PSYKOLOG NYT 31

32 MØDER & MEDDELELSER BESTYRELSEN Referat af bestyrelsesmøde 15. juni 2007 Til stede: Roal Ulrichsen, Elise Nielsen, Anne Line Dam Hansen, Birgitte Hultberg, Arne Grønborg Johansen, Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard, Jørgen Casparsen, Maria Krøl og Anne Thrane. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib Andersen. Afbud: Lasse Emil Ebbesen og Mirjam Høffding Refby. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af følgende nye punkter: 7.a. Møde med Dansk psykologisk Forlag, 11.a. To etiksager, 12.a. Ansøgning om støtte til psykologisk sommerlejr, 12.b. Udpegning til RCT s bestyrelse og 14.a. ISO-projekt. 2. Godkendelse af referat. Referatet af 12. møde i bestyrelsen 7. maj 2007 blev godkendt. 3. Orientering om referat. Referat af 10. møde i forretningsudvalget 31. maj Ingen bemærkninger. 4. Fortolkning af valgregler. Punktet blev behandlet sammen med punkt 5 på dagsordenen. 5. Tilrettelæggelse af formandsvalg. Punktet blev behandlet sammen med punkt 4 på dagsordenen. Bestyrelsen fandt det vigtigt at holde spørgsmålet om ændring af valgreglerne adskilt fra personspørgsmålet knyttet til formandsvalget. Det er vigtigt med størst mulig åbenhed om dilemmaerne i situationen, sådan at medlemmerne kan forholde sig til den. En åben debat i Psykolog Nyt igangsættes snarest muligt efter sommerferien. 6. Status Åben Rådgivning. Bestyrelsen drøftede årsrapporten og noterede sig de udviklingstendenser, der peges på. Den faldende ledighed vil betyde et mindre behov for hjælp til konkret jobsøgning. Samtidig er ønsket om karrierevejledning stigende. Der kommer flere henvendelser om arbejdsmiljørelaterede problemstillinger på grund af et generelt øget arbejdspres på arbejdsmarkedet, og der forventes flere henvendelser fra ældre medlemmer i forbindelse med udbrændthed, sygdom, flexjob, nedsat tid og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Årsrapporten blev taget til efterretning. Bestyrelsen fandt, at rapporten også indeholder emner, der grænser op til Etiknævnets arbejdsområde, og besluttede derfor at sende rapporten til nævnet til orientering. 7. Status Handlingsprogram. Bestyrelsen gennemgik den status, der var udarbejdet over punkter i Handlingsprogrammet, som ikke hører hjemme i nogle af de faste udvalg, går på tværs af disse eller i øvrigt ikke allerede håndteres. Der er tale om 1. del af en samlet midtvejsstatus. Bestyrelsen noterede sig, at: - Der udarbejdes et statuspapir til bestyrelsen om medlemmernes aldersprofil, nøgletal for ind- og udmeldelser, antal studerende holdt op i mod antallet studentermedlemmer. - Strukturarbejdsgruppen umiddelbart efter sommerferien går i gang med at behandle de strukturrelaterede punkter i Handlingsprogrammet bl.a. med udgangspunkt i den rapport, professor Steen Scheuer, RUC, har udarbejdet - Læserundersøgelsen i forhold til Psykolog Nyt er sat i gang. Resultatet forelægges bestyrelsen på bestyrelsesmødet i august. - Der ansættes en projektmedarbejder til udvikling af borgersitet knyttet til hjemmesiden i efteråret Mentorordningen skrinlægges på grund af manglende medlemsinteresse. - Sekretariatet i samarbejde med redaktøren for Psykolog Nyt skriver en artikel til bladet om frivilligt arbejde for at orientere om politikken på området. - Der fortsat arbejdes på at udvikle statistikkerne på lønområdet. - Der fortsat arbejdes på at intensivere indsatsen over for tillidsrepræsentanterne (TR). Antallet TR er er uændret efter strukturomlægningerne, hvilket på grund af de færre arbejdspladser tyder på en større dækningsgrad. - Der er kontakt med Ledersektionen om udvikling af konkrete initiativer på lederområdet. - Omfanget af rådgivning over for medlemmer på det private område er stigende. - Der arbejdes fortsat med den netbaserede profilering af psykologydelser via foreningens hjemmeside og Sunhed.dk. - Spørgsmålet om en eventuel udvidelse af blanketsamarbejdet på det social-psykologiske område drøftes i LFU. - Det er planen at præsentere en samlet status for arbejdet på pensionsog forsikringsområdet for bestyrelsen på mødet i september Arbejdet vedrørende psykoterapeuttitlen er sat i bero, efter at evalueringsordningen på området ikke blev til noget. - Der er taget kontakt til Landsforeningen Bedre Psykiatri i bestræbelserne på at fremme dialogen med bruger- og pårørendeorganisationer inden for (social-)psykiatrien. Bestyrelsen besluttede, at: - Der skal tages kontakt til Organisationspsykologisk Selskab og Selvstændige Psykologers Sektion for i fællesskab med dem at drøfte, hvilke konkrete initiativer der kan tages i forhold til indsatsområderne på det organisationspsykologiske og det stressforebyggende område. Fx kunne det overvejes at holde en fælles høring om stress. Sagen vender herefter tilbage til bestyrelsen. - Flytte de punkter i Handlingsprogrammet der vedrører PPR-området, som er placeret dels i SOS-udvalget og dels i Professionsudvalget, sådan at de fremover forankres i L&S. - Ud over at kaste lys på psykologers arbejde i kommunernes sund- 32 PSYKOLOG NYT Nr

33 MØDER & MEDDELELSER hedscentre ved en artikel i Psykolog Nyt bør der overvejes flere initiativer på området afhængig af den samlede ressourcesituation. Bestyrelsen noterede sig, at: - Der er løbende kontakt med Organisationspsykologisk Selskab om initiativer på området. - Artiklen i Psykolog Nyt om titelbeskyttelse er blevet mødt med stor opmærksomhed. - En ændring af reglerne om psykologers tavshedsret fortsat afventer en revision af Retsplejeloven. På bestyrelsesmødet i august 2007 følger 2. del af midtvejsstatusen, som vil bestå af: - En oversigt over nye opgaver, der kommet til siden GF Regnskabet efter 1. halvår Et oplæg om prioritering af opgaver og ressourcer i den resterende del af GF-perioden. 7.a. Møde med Dansk psykologisk Forlag. Roal Ulrichsen og Vibeke Søndergaard orienterede om mødet. Bestyrelsen besluttede at nedsætte en fælles indsatsgruppe, som får til opgave at finde frem til fælles samarbejdsflader mellem foreningen og forlaget. Fra Dansk Psykolog Forening deltager Elise Nielsen og Vibeke Søndergaard. 8. Etiknævnets rolle. Bestyrelsen drøftede afgrænsningen af Etiknævnets kompetence i sager, der behandles i Psykolognævnet og Patientklagenævnet som forberedelse til det fælles møde med Etiknævnet i forbindelse med bestyrelsesmødet 14. august Honorering af Etiknævnets telefonrådgivning. Bestyrelsen drøftede spørgsmålet om honorering af Etiknævnets telefonrådgivning som forberedelse til det fælles møde med Etiknævnet i forbindelse med bestyrelsesmødet 14. august Problemstillingen skal ses i sammenhæng med Handlingsprogrammets punkt om, at forudsætningerne for og konsekvenserne af en eventuel honorering af dele af nævns- og udvalgsarbejdet i Dansk Psykolog Forening skal analyseres. 10. Specialistuddannelse og ydernumre. Bestyrelsen drøftede en henvendelse fra SPU med en opfordring til, at foreningen skal arbejde for en tydeligere vægtning af psykologers specialistuddannelse i forbindelse med tildeling af ydernumre. Selv om en sådan markering kan medvirke til en generel synliggørelse af specialistkompetencerne, fandt bestyrelsen ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at melde ud at specialistkompetencer ved enhver tildeling af et ydernummer er at foretrække frem for praktisk erfaring. Bestyrelsen takkede SPU for at have gjort opmærksom på problemstillingen, som eventuelt kan tages op igen senere. 11. Informationspjece om specialistuddannelser. Bestyrelsen godkendte informationspjecen. 11.a. To etiksager. Sagerne blev behandlet fortroligt. 12. Anvendelse af Dansk Psykoterapeutisk Selskabs midler. Bestyrelsen tilsluttede sig forretningsudvalgets indstilling om, at der ikke er noget i vejen for at selskabet stiller pc ere til rådighed for medlemmer af selskabets styrelse, under forudsætning af at pc erne er selskabets ejendom. Begrundelsen herfor er, at den kan understøtte arbejdet i et fagligt selskab med stor faglig aktivitet. Bestyrelsen havde ingen bemærkninger til selskabets forslag om fripladser til styrelsesmedlemmer til selskabets egne kurser. Såfremt det skal kunne godkendes, at selskabet betaler for styrelsesmedlemmers deltagelse i eksterne kurser/konferencer, skal det kunne begrundes i, at deltagelsen understøtter selskabets formål. 12.a. Ansøgning om støtte. Bestyrelsen besluttede i lighed med tidligere år at give kr. i støtte til Psykologisk Sommerlejr 2007 for psykologistuderende. 12.b. RCT s bestyrelse. Bestyrelsen besluttede at genudpege Randi Nordahl som repræsentant for Dansk Psykolog Forening i Rehabiliteringscenteret for Torturofres bestyrelse. 13. Generalforsamling i EFPA. Roal Ulrichsen orienterede om formødet med de danske deltagere ved EFPA s forestående kongres og generalforsamling juli Temaplan På grund af mange punkter på dagsordenen for bestyrelsesmødet 14. august 2007 udvides mødets tidsramme. 14.a. ISO-projekt. Anne Thrane orienterede om status for projektet. Sættes på som et egentligt dagsordenspunkt på næste bestyrelsesmøde. 15. Psykologjob.dk ny leverandør. Bestyrelsen tog orienteringen om leverandørskiftet til efterretning. 16. Opfølgning på høring. Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med forløbet af høringen om psykologisk krisehjælp 21. maj 2007 og med de opfølgende politiske initiativer, der er taget med henblik på oprettelsen af et landsdækkende videnscenter om krisehjælp. Materialet fra høringen sendes til hele bestyrelsen. 17. Rapport om depressionsforsøg. Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med rapporten om forsøgene med psykologisk depressionsbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus amter. 18. Pensionsområdet. Arne Grønborg orienterede om det forstående administrationsfællesskab mellem MP Pension, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, som ud over økonomiske fordele også har til hensigt at styrke de faglige miljøer i kassernes administration. Hver af pensionskasserne fortsætter med egne bestyrelser. Nr PSYKOLOG NYT 33

34 MØDER & MEDDELELSER Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 19. Psykologer og pressen. Ingen bemærkninger. 20. Nyt fra formanden. Roal Ulrichsen orienterede blandt andet om AC s bestyrelses studietur til Dublin og om trepartsforhandlingerne. 21. Nyt fra direktøren. Marie Zelander orienterede om personalesituationen i sekretariatet. 22. Eventuelt. Arne Grønborg orienterede om, at de første HA-psyk. er fra CBS nu er færdiguddannede. Der overvejes en masteruddannelse. Anne Thrane orienterede om et oplæg vedr. Årsmødet 2009 fra Thomas Iversen. Det sættes på som punkt på det kommende bestyrelsesmøde. Intet yderligere til punktet. KREDSE Kreds Nordjylland Møde: Psykologers arbejdsforhold en erfaringsudveksling De færreste af os ønsker at have et andet arbejde end psykologarbejde. Men somme tider kunne vi tænke os, at arbejdsforholdene var lidt mere til gunst for vores arbejde og for vores trivsel og helbred. Hvilket af det sure skal vi tage med det søde? Hvilke mindre ændringer kunne vi få ideer til ved at snakke med hinanden? Og hvad skal bare ikke være på den måde, fordi det er i strid med en regel eller aftale? Denne aften taler vi om arbejdsforhold, og hvad der kan gøres ved det når man ser det fra det nordjyske gulvplan. Vi har kaldt på nuværende og tidligere lokale tillidsrepræsentanter, der kan fortælle om, hvilke arbejdspladsproblemstillinger de har arbejdet med med større eller mindre held. Vi får også besøg af Dansk Psykolog Forenings forhandlingschef Lis Ethelberg, der bl.a. kan afklare, hvilke rammer der er aftalt om de arbejdsforhold, vi kommer til at diskutere i løbet af aftenen. Tid og sted: Onsdag 12. september 2007 kl AAK s lokaler, Østerågade 19, 1. sal, Aalborg. Ingen tilmelding. NB!: Hvis du ønsker en påmindelse inden det enkelte arrangement samt andre informationer fra kredsstyrelsen, er det nødvendigt, at du står på kredsens adresseliste. Er du endnu ikke tilmeldt denne, eller har du fået ny mailadresse, så send den til [email protected]. Maillisten administreres af Louise Holm. Kirsten Dresing Kreds Vestsjælland Kursus Børn og unge med tilknyt ningsforstyrrelser Kredsen arrangerer kursus mandag 26. november 2007 kl med temaet Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser hvordan etableres et udviklingsrum for disse børn. Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om tilknytningsteori vil psykolog Niels Peter Rygaard forholde sig til, hvordan tilknytningsteori kan bringes i anvendelse på opholdssteder, heldagsskoler, i plejefamilier og i forebyggende arbejde. Dagen vil veksle mellem oplæg og diskussion. Sted: Den Lille Festsal, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund. Pris: kr. 400 (inkl. kaffe og frokost), som betales på dagen. Tilmelding til Lars Bo Jørgensen: [email protected] eller tlf senest fredag 2. november Lars Bo Jørgensen SEKTIONER Selvstændige Psykologers Sektion Temadag 5. oktober 2007 Bemærk at tidspunktet er kl Se hele meddelelsen i Psykolog Nyt 14/2007 side 33. Kirsten Bjerregaard Selvstændige Psykologers Sektion, Kreds Århus Mødeindkaldelse Der indkaldes til møde for privatpraktiserende psykolog i Århus-kredsen mandag 10. september 2007 kl Mødested: Dansk Psykolog Forening, Guldsmedgade 20 B, Århus. Foreløbig dagsorden: 1. Godkendelse af referat. 2. Klagesager. Indledning v. Gunhild Carlsen. 3. Kommunal forvirring vedr. anvendelse af udtalelser (PSYK 125 og 135). 4. Valg af kontaktperson til DP. 5. Ny mødedato. 6. Eventuelt. Send gerne en mail som tilmelding til [email protected]. Bodil Apollo og Anders Røge SELSKABER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Hypnose og kognitiv terapi Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder foredrag med cand. psych. Lasse Emil Ebbesen torsdag 20. september 2007 kl. 19. Han vil fortælle om, hvordan man ved at anvende kognitiv terapi sammen med hypnose kan opnå særdeles effektive behandlingsresultater. Udgangspunktet for foredraget vil være jalousi. Foredraget finder sted i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København, og der er gratis adgang for alle. Yderligere oplysninger om selskabet kan ses på Kaare Claudewitz Selskab for Evidensbaseret Coaching Foredrag om positiv psykologi Selskabet holder torsdag 13. september 2007 kl et arrangement med foredrag af psykolog Anders Myszak og psykolog Jens Boris Larsen: Positiv Psykologi, Coaching og Autenticitet. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Foredraget giver et indblik i positiv 34 PSYKOLOG NYT Nr

35 MØDER & MEDDELELSER psykologi med fokus på autenticitetsbegrebet, og hvordan man med fordel kan anvende det i coaching til personlig og professionel udvikling. Foredraget vil veksle mellem oplæg, diskussioner, metodedemonstrationer og dialog med deltagerne. Foredraget er både teoretisk og praktisk funderet. Pris: 300 kr. inkl. moms. For medlemmer af SEBC er prisen 100 kr. inkl. moms. Prisen inkluderer buffet, kaffe og te. Bindende tilmelding til [email protected]. Beløbet indsættes på reg.nr konto nr Spørgsmål kan rettes til undertegnede på [email protected]. Jens Boris Larsen I ØVRIGT Det Danske Imago Institut, Center for Relationsterapi Aftenforedrag Tirsdag 18. september 2007 kl afholder Kirsten Seidenfaden, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, foredrag over emnet: Relationsfokuseret terapi. Foredraget er en bred introduktion til relationsterapiens teori og praksis. Foredraget belyser paradigmeskiftet fra det individuelle til det relationelle fokus, hvor dyaden/dialogen i parret er genstand for forståelsen af overføring og modoverføring. Det er terapeutens opgave at bevare parret i processen og via den anerkendende dialog at støtte parret i at skabe et anerkendende sprog, som de kan benytte, når de har brug for at ændre deres opfattelse af hinanden eller forandre deres parforhold. Der vil blive vist videoklip fra det terapeutiske arbejde med et par. Sted: Det Danske Imago Institut, Overgaden neden Vandet 33, st., København K. Pris: 120 kr., betales ved indgangen. Tilmelding: Læg besked navn og telefonnummer enten på telefon eller [email protected] Kirsten Seidenfaden Thora Center Åbent Hus-arrangement Thora Center (center for seksuelt misbrugte og andre i DK) afholder Åbent Hus -arrangement 22. september 2007 kl på Thora Center, Borgergade 38, st., København. Det er et humanitært, gratis arrangement for alle interesserede i den seksuelle overgrebsproblematik. Hensigten er at synliggøre den seksuelle overgrebsproblematik, dvs. at gøre offentligheden opmærksom på et samfundsproblem, som er skjult og tabubelagt. Synlighedsdagen skal desuden fremvise de frivillige organisationers arbejde for at hjælpe ofre for overgreb samt at forebygge disse overgreb. Andre deltagere er lederen Dorit Otzen fra Reden, et være- og rådgivningssted for prostituerede kvinder, forfatteren Anette Skipper ( Hænder, en bog baseret på egne oplevelser) og musikeren Christian Stage. Karina Jensen KRIS & Støttecenter mod Incest i Danmark Synlighedsdagen 2007 Lørdag 22. september 2007 kl afholder KRIS og Støttecenter mod Incest i Danmark synlighedsdag. Foreløbigt program: : Åbning af dagen ved folketingsmedlem : Mor til datter, der har været udsat. Datter fortalte mor det : Pause : Hustru til mand, der har været udsat : Frokost : Underholdning Happy Gospel Choir : At opbygge et nyt netværk som incestramt : Mand gift med kvinde, der har været udsat : Kaffepause : Paneldiskussion Alle oplægsholdere samt professionelle i panel : Afslutning. Sted: Krudttønden, Serridslevvej 2B, København Ø. Arrangementet henvender sig til alle og er gratis. Se og Marian Bridget Connolly PsykiatriFonden Konference om ADHD Gratis konference for lærere, PPR-psykologer og andre professionelle: ADHD hos børn og unge. Gennem de seneste år er der kommet mere opmærksomhed på urolige børn, og stadig flere børn får diagnosen ADHD. PsykiatriFondens Børne- & UngeProjekt sætter fokus på børn med ADHD i skolen. Formålet er at belyse de overvejelser, lærere og andre professionelle må gøre sig: Hvordan kan vi bedst forstå barnet med ADHD og dets vilkår i skolen? Hvilken faglig og social indsats støtter barnets udvikling bedst? En række af landets førende eksperter og praktikere på området vil belyse dagens tema fra forskellige vinkler. Konferencen afholdes på Frederiksberg Seminarium 4. oktober 2007 kl Tilmelding er nødvendig og skal ske til PsykiatriFonden, tlf , [email protected]. Venligst oplys antal personer samt navne på de tilmeldte. Fuldstændigt program: findes på htm. Bjarke Jensen Nr PSYKOLOG NYT 35

36 Artikler Soldaten og den prostituerede Der gælder fælles vilkår for krigstjeneste og prostitution. Der ses på sammenhænge mellem soldaten og den prostituerede med henblik på psykiske skader. Side 3 Lovgivning og etik Der er brug for universitetsfaget Lovgivning og etik til at forberede de kommende psykologer på de regler, de senere skal udøve deres virke efter. Side 10 Spejlneuroner i praksis Smil til verden, og verden smiler til dig! Der er både psykologi og neurobiologi forbundet med den lille kliché. Side 14 Seks måneder for et bolsje Der gælder en ny ordning for specialeaflevering på Københavns Universitet. Er vejledningssystemet er gearet til udfordringen? Side 18 Faste rubrikker DEBAT 30 MØDER & MEDDELELSER 32 KURSER STILLINGSANNONCER PSYKOLOG NYT Maskinel Magasinpost Afsender: Postbox Fredericia ID NR Ændringer vedr. abonnement: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf