Resumé Fremtidens mobile livsformer Ændrede krav til rammerne om hjem og arbejdsplads Mobile mennesker Mobile services

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé Fremtidens mobile livsformer Ændrede krav til rammerne om hjem og arbejdsplads Mobile mennesker Mobile services"

Transkript

1 Indhold Resumé 4 Fremtidens mobile livsformer 8 Teknologi og mobilitet 8 Mobilitetszoner 9 De nye nomader 11 Ændrede krav til rammerne om hjem og arbejdsplads 13 Familien og hjemmet 13 Funktionstømning eller funktionsfyldning? 16 Hjem for følelser 16 Arbejdet foregår mobilt og i netværk 19 Mobile mennesker 20 Drivkræfter og barrierer for øget mobilitet 20 Mobilitet og behovene i de forskellige livsfaser 20 De frie 1 (20-29 år) 22 Forældre/karriere (30-54 år) 23 De frie 2 (55-74) 25 De ældre (75+år) 26 Faldende flyttemobilitet 26 Flere friktionssingler 27 Mobile services 31 Mobile services år Fra mobile mennesker til mobile agenter 35 Grænser opløses -nye værdibaserede zoner opstår 36 Inde og ude zoner 37 Offentlige zoner bliver private 38 Fremtidens elektroniske overvågningssamfund 40 Fremtidens zoneopdeling er baseret på værdier, følelser og sanser 41 Når stedet bliver et valg merværdi! 43 Vindere og tabere, når stedet bliver et valg 43 Beliggenhed autentiske oplevelser fremfor synlighed og trafik 46 Fremtidens by 48 Mere liv i nærområdet 48 Slow Cities en bevægelse for mere harmoniske byer 49 Synergi mellem lokale fysiske og virtuelle netværk 50 Bygrænser i opløsning 51 Fremtidens bystater 51 Fremtidens lokalisering og beliggenhed 53 Fremtidens huse 55 Holdbarhed 55 Multifunktionalitet og fleksibilitet 55 Plads og rum 57 Sharing 57 Skønhed 58 Projekt HUS: Billigt nybyggeri revolutionerer bymønstret 59 Fire scenarier for fremtidens by- og bolig år Scenarie 1. Go for it (mobilitet og specialisering) 63 Scenarie 2: Local community (forankring og integration) 66 Scenarie 3: Anytime, anywhere, anyhow (mobilitet og integration) 68 Scenarie 4: My home is my castle (forankring og specialisering) 71 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 2 /

2 Resumé Fremtidens mobile services gør det lettere at være mobil. Virtual Home Environment er muligheden for at tage sit hjem og sit kontor, eller i det mindste alt det, som kan digitaliseres, med sig ud i verden. På et stadigt mere specialiseret arbejdsmarked ser vi en opdeling i på den ene side flere internationalt mobile symbolanalytikere og på den anden side flere lokale servicemedarbejdere, som betjener borgerne, der hvor de er. Begge parter vil i øget omfang benytte mobile services til at frigøre sig fra kontoropgaver og for bedre at kunne betjene kunderne ude i marken. De mobile services gør det samtidig mindre nødvendigt at flytte sig, fordi verden kommer til os. Vores mobile agent på nettet afsøger mulighederne for os. Virtual Reality præsentationer erstatter det fysiske møde. Det gør, at det fysiske sted i højere grad kommer på valg. Vi tager ikke ind på kontoret eller hen i supermarkedet eller på universitet, med mindre der er en merværdi i forhold til at benytte sig af internettet. Dermed stiger kravene til de fysiske rammer markant. Det fysiske udsættes for en kraftig konkurrence fra nettet. Det er oplagt, at videobutikker, som vi kender dem i dag, næppe vil eksistere i Det samme gælder små ejendomsmæglerbutikker, bankfilialer og anonyme og kedelige selvbetjeningssupermarkeder. Små kontorer, hvor man sidder alene, fordi de 3 øvrige er på kundebesøg eller arbejder hjemmefra erstattes enten af hjemmekontorer, slås sammen med andre i store kontorfællesskaber eller nedlægges som følge af fusioner. Stadigt bedre muligheder for at benytte internet i VR-kvalitet behøver ikke at betyde, at det fysiske sted taber i konkurrencen. I dag er ses RealSpace og CyberSpace i vidt som alternativer, men spørgsmålet er ikke, om Apoteket.com eller Centerapoteket vinder. I fremtiden smelter de to verdener sammen. Internettet bliver ikke ved med at være noget, som vi kobler os op på fra en hjemmearbejdsplads som i dag - hvem gider gå på arbejde i fritiden. Internettet bliver en yderligere egenskab ved den fysiske verden. I butikken er der on-line adgang til information og vejledning, og der er automatiserede funktioner, som hjælper os med at finde det helt rigtige, og som reducerer køerne og det kedelige rutineindkøb til et minimum. Individualiserede lokaliseringsservices via mobilen hjælper os med at finde frem til de spændende ting i byen. Den hidtidige tendens til at kædebutikker placerer sig på det overfyldte hovedstrøg for at være synlige har ført til en homogenisering både af provinsbyer og metropoler, som er kommer til at ligne hinanden, i det mindste på overfladen. Det spændende og autentiske skal findes i sidegaden, baggården eller i et opblomstrende lokalkvarter. Mobile services kan hjælpe med til at synliggøre byen og flytte kædebutikkerne væk fra hovedstrøgene. Efter samme logik forsvinder de store anmasende reklamer i bybilledet (det er forurening) og erstattes af individuelle situationsbestemte budskaber via mobilen. Perspektivet er alt i alt nedlæggelse af mange erhvervslejemål i havnearealer og 4 M E D L E M S R A P P O R T

3 bycentre og konvertering heraf til boliger. Denne udvikling forstærkes af befolkningspresset mod bycentrene. Flere vil gerne bo centralt. Det gælder de mobile frie1 mellem 20 og 30 år, og det gælder flere af de frie2 mellem 55 og 75 år, som sælger familieboligen til fordel for et mere mobilt liv, f.eks. med en lejlighed i bymidten og måske en fritidsbolig i naturskønne områder. I takt med et bedre bymiljø vælger flere velstillede børnefamilier den samme model. Den mobile teknologi gør det muligt i højere grad at fravælge de kedelige og anonyme boligkvarterer, f.eks i forstæderne eller byens periferi til fordel for enten bymidten med dens liv og atmosfære eller de naturskønne områder. Der er mulighed for flere lange week-ender i hjemmet i den teknogrønne landsby eller i det naturskønt beliggende fritidshus, og det er sandsynligt med flere lange arbejdsdage langt væk fra hjemmet, når den mobile teknologi giver løbende on-line kontakt med både arbejdet og familien på de tidspunkter, hvor man ikke er fysisk til stede. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Mobile services gør at flere aktiviteter kan udføres i hjemmet. Der sker en funktionsfyldning af hjemmet. Der bliver mere liv i lokalområdet i dagtimerne og behov for flere lokale servicefunktioner. Mobile services gør, at vi ikke er bundet til kontoret eller hjemmet, men kan flytte aktiviteterne udendørs eller ud i de offentlige rum, fordi vi er i online med kontoret fra den lokale café og fra frokostrestauranten, eller kan overvåge børnene derhjemme fra det lokale fitness-center Bilen, telefonen og fjernsynet er tre teknologier, som har bidraget til at tømme lokalfælleskaberne og det offentlige rum for liv. Det er flyttet ind på arbejdspladsen i storbyen, hen i storcentret i nabobyen, eller ind bag hjemmets fire vægge foran TV. De mobile services muliggør et brud med denne udvikling. Det er også sandsynligt, at fremtidens e-communities ikke primært er fællesskaber udelukkende i Cyberspace, men først og fremmest benytte stil at understøtte familiære eller lokale fysiske netværk. Der er mulighed for at være on-line hele tiden og at organisere fælles aktiviteter. Fremtidens hjem indrettes ikke til kernefamilier, men snarere til netværksfamilier eller bofællesskaber. Det er ikke alene bofælleskaber for frie1 (de forvoksede teenagere), frie 2 (68ere) eller oldekoller. Det er også udvidede kernefamilier, med hjemmeboende børn, som har deres eget allerede i 10 års alderen, men bliver boende længere hjemme, og det er bofællesskaber for flere generationer, hvor der er plads til at alle har både sit eget liv og en eller anden form for arrangeret eller situationsbestemt fællesskab. Fællesrummet er typisk køkkenet. Som en reaktion på globalisering, individualisering og øget forandringshastighed ses en tendens til øget vægt på familien og de lokale fællesskaber. Hjemmebasen bliver vigtigere, i hvert fald for familierne. Det er muligt at klare flere ting via netværket eller via korte udlandsbesøg. Man flytter ikke ægtefællen og børnene på grund af karrieremuligheder et andet sted. Valget af hjemsted og bolig bliver afgørende og kvarteret og beliggenheden vigtigere end selve boligen, for boligen kan der gøres noget ved. Beliggenhed vælges udfra livsstil snarere end ud fra det aktuelle job, men sådan, at der er valgmuligheder. Det vil i reglen sige i en storby-region. 2 /

4 Den øgede vægt på boligkvarteret fører til øget opdeling efter livsstil og i yderste konsekvens til gated communities. Boligpriserne sørger i sig selv for en naturlig selektion. Nogle gated communities er primært livsstilsfællesskaber, hvor beboerne deler værdier om det gode liv. Andre er gated communities, hvor beboerne primært deler frygten for vold og kriminalitet, og hvor fokus er på indhegning og elektronisk overvågning. Med øget vægt på lokalkvarteret flyttes fokus fra dørlåsen til den låste byport. Teknologien bidrager til at grænsen mellem forskellige zoner nedbrydes. Det gælder private og offentlige zoner, og det gælder grænserne mellem arbejde og fritid og mellem produktion og forbrug. Den fysiske opdeling i bysamfundet og funktionsindretningen af vore hjem, arbejdssteder og butikker er primært baseret på rationelle produktionshensyn. Fremtidens zoneopdelinger og den fysiske udformning af vore bygninger vil i højere grad være baseret på værdier, hvor hensynet til følelser, oplevelser og sanseindtryk bliver vigtigere. Passer fortidens byer og huse til fremtidens mennesker? Vil vi bo der hvor husene ligger, og flytter vi i takt med at vores behov ændrer sig, f.eks. ved overgang til ny livsfase? Det afhænger i høj grad af den fremtidige regulering af boligmarkedet. Meget tyder på, at det generelt bliver dyrere at bo i fremtiden. Ikke alene på grund af øgede krav til beliggenhed og koncentration i vækstregioner, men også fordi fortidens subsidiering af både ejer- og lejeboliger erstattes af beskatning af det immobile, som ikke kan flyttes over grænserne. Hvis der også sker en deregulering af priserne, vil vi se en øget sammenhæng mellem pris og kvalitet (=beliggenhed). Alt sammen kan skabe øget mobilitet på boligmarkedet. Det kan også betyde øget interesse for at udlejningsbyggeri fremfor ejerboliger. Man kan forestille sig, at flere af fremtidens mobile mennesker vil foretrække at bo til leje i boliger med et højt serviceniveau, mens flere af de befolkningsgrupper, som i dag bor i sociale udlejningsboliger, vil få deres eget, f.eks. indvandrerfamilier med børn og førtidspensionister med den nødvendige fritid til DIY-aktiviteter. Mange kræfter trækker i retning af at det bliver dyrere at bo fremtiden, og at vi først og fremmest skal dække behovene gennem renovering af den boligmasse vi allerede har, men hvis der i fremtiden kan bygges væsentligt billigere end i dag, vil der være basis for et nyt byggeboom. Der ligger mange kedelige eller forældede huse på gode beliggenheder. Der er mange centralt beliggende og attraktive steder, f.eks. nedlagte havnearealer, hvor der kan bygges nyt og der er mange naturskønne arealer rundt omkring i landet, hvor grundværdien er lav. Hvis ambitionerne om dobbelt værdi til halv pris, som er målsætningen i Projekt Hus, realiseres, vil det kunne give store prisforskydninger og øget mobilitet på boligmarkedet. Det er sandsynligt, at fremtidens huse i større omfang vil være fleksible eller multifunktionelle, således at de kan benyttes til alternative formål. Basishuse, hvor IT installationer, ruminddeling og indretning først foretages, når huset tages i brug og så i øvrigt på en måde, så fleksibiliteten bevares. Fremtidens trådløse teknologi gør at IT ikke behøver at tænkes ind fra starten og at den fremtidige brug af rummene vil være langt 6 M E D L E M S R A P P O R T

5 mere flydende og situationsbestemt end i dag og langt mere præget af multitasking. De mange drivkræfter for forandring trækker ikke alle i samme retning. Der er øgede krav om specialisering, men samtidig bedre tekniske muligheder for integration. Der er krav om øget mobilitet men også øget behov for tid til familien og for et mindre stresset liv. I fire scenarier er der tegnet nogle billeder af fremtidens by og bolig. I scenarie 1: Go for it går ønsket om mobilitet hånd i med en øget specialisering. Mennesker, virksomheder og byer specialiserer sig. Det er det højmobile samfund, hvor man må tage derhen, hvor det sker, hvis man vil være med eller have ægte oplevelser. Det får man ikke pr. distance. Livet leves i høj grad uden for boligen. Det offentlige rum er vigtigere end den individuelle bolig. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S I scenarie 2: Local community er fokus i højere grad rettet mod lokalområdet. Den digitale integration giver teleadgang til en verden af muligheder i hjemmet og i lokalområdet, samtidig med, at det er familien, hjemmet og de nære fællesskaber, som giver tilværelsen mening. Der investeres langsigtet i boligen og kvarteret. I scenarie 3: Anytime, anywhere, anyhow er alle forudsætninger for et højeffektivt og konkurrencebetonet samfund opfyldt. Menneskene er mobile og den teknologiske integration har sørget for at nedbryde en række barrierer for effektivitet. Det er det atomistiske og individualiserede samfund. Der er fokus er på den individuelle og letomsættelige leje- eller ejerbolig. Huse skal være fleksible og multifunktionelle. I scenarie 4: My home is my castle trækker en voksende ældrebefolkning mobiliteten i samfundet ned. Teknologien har ikke gjort verden mindre kompliceret, og der er derfor kommet flere specialister og mere regulering. Hverken samfundet eller boligmarkedet er blevet mere effektivt. Det har givet dårlig kapacitetsudnyttelse, kødannelser og et stort pres på nybyggeriet. Øget polarisering har givet grobund for gated communities 2 /

6 Fremtidens mobile livsformer Industrialderens mobilteknologi bidrog til en opdeling af vores hverdag. Tingene blev koncentreret i hjemmet, på arbejdspladsen og i indkøbscentret, med mange døde zoner ind imellem. Den nyeste mobilteknologi det mobile internet og sammensmeltningen af tv og internet giver os muligheden for at binde tingene sammen og eliminere de døde zoner. Det bliver langt nemmere at lave lokal-tv og radio når man kan sende det ud over internet i stedet for at være afhængige af store, centraliserede sendefaciliteter. Internettet gør det også muligt at deltage i lokalområdets debat uden at rejse sig fra lænestolen, og det er nemmere at lave lokalavis når det blot er en hjemmeside på nettet. Men hvis det lokale stof ikke skal drukne i oceanet af tilbud på nettet, er det vigtigt at lokalområderne selv sørger for at formidle stoffet, fx via en lokal internetportal. Teknologi og mobilitet Ny teknologi har historisk set haft en enorm betydning for ændringer i befolkningens mobilitet. Før industrialiseringen foregik den personlige transport for de fleste menneskers vedkommende til fods, og kommunikation var begrænset til hvor langt man kunne råbe, eller af et langsomt og usikkert postvæsen som var forbeholdt det mindretal der kunne læse og skrive. Derfor var mobiliteten lav folk flest boede og arbejdede under samme tag, og bare at rejse til nabobyen km væk var et større projekt. Med industrialismen kom jernbanen og telegrafen, og senere personbilen og telefonen, og dermed blev folks mobilitet øget. Det blev muligt at adskille bopæl, arbejdssted og indkøbssted, og der opstod sovebyer, industrikvarterer og store indkøbscentre. Denne opdeling blev understøttet af industrisamfundets byplanlægning, hvor denne opdeling blev sat i system. Telefonen bidrog til at enkeltpersoner og virksomheder som var afhængige af tæt kontakt, ikke længere behøvede at bo dør om dør i samme gade eller bykvarter. Det gjaldt fx politikere, journalister og børsfolk. Radio og tv flyttede omverdenen ind i stuen og nyhedsformidlingen væk fra det offentlige rum. Dermed blev livet i vidt omfang flyttet væk fra lokalfællesskaberne og ind i enkeltboligerne, som voksede i takt med at familien brugte mere tid hjemme. Medierne erstattede den daglige omgang med naboerne og møderne i kirken, forsamlingshuset, partikontoret og fagforeningen. Det globale og nationale stof var og er dominerende i medierne, hvad der er med til at underminere lokalsamfundene. De nyere tiltag inden for kommunikation mobiltelefoni og internet gør os i endnu mindre grad end før afhængige af at være på bestemte steder. Man kan foretage vigtige samtaler med folk i en anden del af verden mens man går en tur i parken, man kan via internet arbejde for en virksomhed i Herning mens man sidder i hjemmet i Søllerød. Hurtigere tog og billigere fly gør det muligt at bo længere og længere fra sin arbejdsplads og nemmere at tage på ferie eller weekendophold i udlandet. Man ser her at transportteknologi og kommunikationsteknologi i et vist omfang trækker i hver sin retning transportteknologien gør det nemmere at bevæge sig fysisk fra sted til sted, mens kommunikationsteknologien gør det mindre nødvendigt at bevæge sig fysisk. Disse modstridende kræfter vil også være at finde i fremtidens transport og kommunikation, og mobiliteten af fremtidens befolkning afhænger i høj grad af hvilken af disse kræfter der får størst betydning. Den nye teknologi skaber større mobilitet og fleksibilitet, og begge dele betragtes som positivt. Der er mange drivkræfter for en øget mobilitet i fremtiden. En mobil livsform bidrager til drømmen om frihed, eventyr og oplevelse samtidig med at den passer til kravene fra et stadigt mere effektivt og omskifteligt arbejdsmarked. Hurtigere og billigere transport gør det helt bogstaveligt muligt at arbejde i New York den ene dag, London den næste dag og Singapore den næste igen. Broer, tunneler og højhastighedstog tillader folk at bo langt fra deres faste arbejdsplads man kan sagtens bo i Malmö selvom man skal møde på arbejde i København hver dag. Mobil kommunikation gør det muligt at klare mange arbejdsopgaver uanset hvor man er hvis man arbejder over mobilt internet, er det lige meget om man sidder på kontoret i Hamburg 8 M E D L E M S R A P P O R T

7 eller på en café i Paris. Hvor transporttid tidligere var lig med spildtid, er det nu muligt at udføre alskens opgaver under transporten man kan snakke telefon med en kunde mens man kører bil på motorvejen, man kan forberede en præsentation mens man sidder i toget med sin bærbare PC, og mobil kommunikation kan i fremtiden gøre det muligt at overvåge sine børn mens man er i fitnesscentret rundt om hjørnet eller er på indkøb. Den nye teknologi kan således i høj grad føre til en større mobilitet i hvert fald så længe at trafiknettet ikke bliver overbelastet. Mobilitetszoner Mobilitet er mange ting. I denne rapport er der sat fokus på den fysiske mobilitet. Social-, psykisk- og mental mobilitet spiller også ind, da de har noget at gøre med vores evne og vilje til at skifte miljø og til at håndtere forandringer, men disse former for mobilitet diskuteres ikke her. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Mobilitet finder sted på flere niveauer, man kan ligefrem tale om mobilitetszoner : Mobilitet inden for basen Ny trådløs teknologi medvirker til, at vi er mindre bundet af et fysisk arbejdssted eller et bestemt rum i hjemmet eller på arbejdspladsen. Når arbejdet ligger på nettet, kan man arbejde fra en vilkårlig arbejdsstation på arbejdet eller endda hjemmefra. Lægen kan med sin bærbare PC skrive sygejournaler ved sygesengen i stedet for at gøre det på sit kontor. Mange af hjemmets funktioner vil kunne fjernbetjenes fra lænestolen. En del af hjemmets teknologi vil smelte sammen, så fx tv, computer og stereoanlæg bliver til én integreret home entertainment unit. Vi vil kunne udføre flere opgaver fra hvilket som helst rum i huset. Specialiseringen i hjemmet bliver nedbrudt af den nye teknologi både fordi teknikken bliver mere generaliseret og fordi vi nemt kan flytte funktioner mellem rummene. Opdelingen af hjemmet i fastlåste funktionsrum såsom soveværelse, arbejdsværelse, tv-stue og spisestue kan komme til at høre fortiden til. Mobilitet i nærområdet Den mobile teknologi gør at mange flere aktiviteter kan flyttes fra hjemmet til nærområdet, fordi de ikke er bundet til et sted. Vi kan forlade hjemmet, selvom der er mindre børn hjemme, for vi kan holde øje med dem på afstand via mobilen. Overvågningen kan også automatiseres i en vis grad; hvis den elektroniske babysitter bemærket noget unormalt, foretager den opkald til forældrene eller Falcks JuniorCare. Børnene kan sendes ud på egen hånd, for de er konstant i kontakt med forældrene, og elektronikken advarer når man nærmer sig trafikerede veje. Dette giver potentiale for et øget liv i lokalområdet. Omvendt kan meget af den trælse mobilitet i nærområdet begrænses, fordi man kan klare indkøb af dagligvarer, bøger, fastfood, lægemidler med mere ved at bestille det over internet og få det leveret til døren. På arbejdet kan man forlægge det interne møde til en fortovscafé og alligevel have alt nødvendigt materiale ved hånden over det mobile internet. Modsat kan man i stedet lave et rent virtuelt møde i form af en videokonference hvor deltagerne bliver på deres faste pladser. 2 /

8 Nærområdets størrelse stiger for de flestes vedkommende markant i takt med forbedringer i transportnettet. Et mere specialiseret arbejdsmarked gør at nærområdet udvides til en region der typisk omfatter en klynge af byer. Vi søger længere væk for at få det helt rigtige job eller uddannelsessted og pendler over større afstande. I Storkøbenhavn og mange andre befolkningskoncentrationer er rammen om folks hverdagsliv og daglige aktionsradius ikke længere defineret af kommunerne etableret omkring de gamle købstæder. Nærområdet er blevet udvidet til at omfatte alle de steder man kan nå på omkring en time. Målt i tid har nærområdet ikke ændret sig ret meget siden før industrialiseringen nærområdet har altid været defineret af størrelsen af den transporttid man har kunnet acceptere i dagligdagen, og denne tid har ikke ændret sig så meget. Mobilitet i fjernområdet Globaliseringen indebærer at stadigt flere løser opgaver af internationalt tilsnit. Det er ikke unormalt at en moderne arbejdsplads har medarbejdere fra hele verden og selv internt bruger et internationalt omgangssprog. Virksomheder sender medarbejdere til konferencer, kurser og præsentationer på kryds og tværs af landegrænser og selv kontinenter. Omvendt er det også blevet muligt at løse mange internationale opgaver med udgangspunkt i hjemmebasen, så man slipper for at blive udstationeret. En stigende del af det rutinemæssige arbejde kan løses fra hjemmebasen via det elektroniske netværk, og det er efterhånden kun nødvendigt at møde op personligt når der skal træffes nye aftaler eller man skal afslutte en handel de situationer hvor der skal etableres tillid og følelsesmæssige relationer. Det er også blevet sværere at udstationere medarbejdere når først de har stiftet familie. Ægtefællen kan være uvillig til at afbryde sin karriere, og børnene vil ikke bryde sig om at forlade deres skole og kammerater. Huspriser, sundhedsforsikring, skoleudgifter m.m. er også en barriere det koster simpelthen en formue at flytte. Det kan derfor hurtigt blive billigere at lade medarbejderen pendle noget mere og fx arbejde i London fire dage om ugen og være hjemme hos familien i Flensborg de sidste tre. De internationale virksomheder har også i stigende grad afdelinger i mange lande, og arbejdsopgaver som risk manager eller controller kan lige så godt foregå fra familieboligen i Trondheim som fra koncernhovedsædet i Helsinki. I fritiden er folk mere mobile end tidligere. Det er efterhånden normalt at man rejser ud på både sommerferie og vinterferie foruden at tage weekendture til diverse storbyer. Flere og flere får dobbeltboliger, og derved øges behovet for mobil kommunikation. I stedet for at have faste opkoblinger i hjem, sommerhus og ferielejlighed, benytter man sig af mobil teknologi som man tager med hvor man er også selvom det er i lystbåden eller campingvognen. Flytning til ny hjemmebase En anden form for mobilitet er når vi skifter bolig eller arbejdsplads ud med en ny. Som nævnt ovenfor, indebærer globaliseringen ikke nødvendigvis en voldsom vækst i udstationering af de mere etablerede medarbejdere. Til gengæld lægger både de unge og deres kommende arbejdsgivere vægt på at uddannelsen, træningen og identitetsdannelsen indebærer udlandsophold. Man tager en del af sin uddannelse i udlandet eller tager på en dannelsesrejse jorden rundt efter gymnasiet, eller også forventer man at der indgår en mulighed for udstationering i det første job man tager. 10 M E D L E M S R A P P O R T

9 Et skift i livsfase vil oftere indebære flytning til en ny bolig der bedre matcher behovet. Til gengæld flytter de etablerede familier mindre, i hvert fald hvis det indebærer at man skal flytte væk fra nærområdet. Når man ser bort fra de unge, er flyttehyppigheden meget begrænset, og er i hvert fald ikke steget så meget som man kunne forvente i en verden kendetegnet ved øget mobilitet og omskiftelighed. Når verden er foranderlig, lægger man tilsyneladende mere vægt på forankring i en fast hjemmebase. De nye nomader Selvom fremskridtene inden for kommunikationsteknologi som nævnt ovenfor kan føre til mindre mobilitet, åbner den også muligheden for en totalt mobil livsform der på nogle måder kan minde om fortidens nomader. Den nye kommunikationsteknologi giver nemlig to uafhængige muligheder: Virtuel tilstedeværelse og mobil opkobling. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Virtuel tilstedeværelse Kommunikationsteknologien gør det muligt at arbejde et andet sted end hvor man er. For eksempel kan man sidde på et kontor i København og gennemsøge en database i Tokyo, eller folk fra hele verden kan samles til en videokonference der ikke har nogen virkelig, fysisk lokalitet. Selv mange fysiske opgaver kan klares via fjernstyring over internet fx er astronomer begyndt at fjernstyre store teleskoper i Sydamerika uden at forlade deres hjemlige universiteter. Man ser stadig flere butikker på internettet, så folk kan gennemse deres sortiment og købe varer uden at forlade lænestolen. Den yderste konsekvens af den virtuelle teknologi er, at man kan klare alle opgaver alle steder i verden uanset hvor man er. Den eneste begrænsning er den forsinkelse der er ved at sende signaler frem og tilbage over store afstande den såkaldte latens. Hvis man sender en digital forespørgsel til et andet sted i verden via satellit og svaret skal samme vej tilbage, så har man tidligst svaret et halvt sekund efter uanset hvor hurtig computeren i den anden ende er. Mobil opkobling I øjeblikket har bærbare computere mange begrænsninger sammenlignet med stationære computere: Skærmene er ikke så gode, der er behov for hyppig genopladning, opkobling til internet kan kun ske via kabel (hvorved computeren bliver gjort stationær) eller en dårlig forbindelse via mobilnettet. Men det vil ændre sig inden for de nærmeste år når det trådløse bredbåndsnet udvides og strømslugende harddiske erstattes af hukommelseskort. Store computerskærme kan erstattes af stereobriller og tastaturer af talegenkendelse. Dermed kan den mobile computer gøres lige så lille eller mindre end en walkman. Med de nævnte fremskridt udviskes forskellene i brugervenlighed og kapacitet mellem de stationære computere og de mobile. Kombinationen af virtuel tilstedeværelse og mobil opkobling gør det muligt at arbejde eller være social uanset hvor man er, endda mens man rejser. Via internet har man alverdens databaser, litteratur, musik og film til rådighed, hvorved man frigøres for nødvendigheden af at eje bøger, plader og videofilm og det isenkram der er nødvendigt for at opbevare eller afspille dem. Den nødvendige mængde ejendele kan reduceres til den mobile enhed og nogle sæt skiftetøj. Hvis man ønsker det, har man muligheden for at være på farten hele tiden og samtidig passe et arbejde og pleje forbindelsen 2 /

10 til sit sociale netværk. Den mindre ekstreme variant af denne totalt mobile livsform er den mobile base. Man bor i et rullende mobile home eller på en båd der sejler mellem Europas storbyer samtidig med at man med en satellitantenne er i konstant kontakt med omverdenen. Den mobile base er indrettet med et væld af fleksible funktioner så den hurtigt kan skifte karakter fra soveværelse til arbejdsrum til spisestue, osv. Ikke fordi det mobile menneske vil tilbringe ret meget af tiden i det mobile hjem, det meste af tiden vil bruges ude i de byer man har lagt til ved man arbejder fra en fortovscafé, en park, et indkøbscenter, et bibliotek eller hvor det nu ellers passer en. Frokost og aftensmad indtages på restauranter og det daglige bad foretages i en svømmehal. Luksusvarianten af den mobile base får vi måske snart at se hvis det lykkes at realisere den projekterede flydende by kaldet FreedomShip, som vil kunne rumme beboere, ansatte og op til turister. Planen er at byen skal være 1500 m lang, 200 m bred og 25 etager høj. Det giver samlet areal på 8 km2. Transportfaciliteter omfatter alt lige fra lufthavn til fly op til 40 personer, havn, marina og sporvogn. Der er planlagt verdens største skattefrie indkøbscenter, skoler, hospital og kasino. Lejlighederne koster i snit $. Der er ingen form for skatter og afgifter. Den mere ekstreme variant af det mobile menneske har slet ingen fast base man kan sige, at basen er pakket ned i kufferten sammen med skiftesokkerne. Homo Mobilis bor hver dag på et nyt hotel eller hos et medlem af det internationale, sociale netværk som han er medlem af. Ligesom sømænd i gamle dage havde en kæreste i hver havn, har Homo Mobilis et socialt netværk i hver region. Det må stadig betragtes som et wild card at den totalt mobile leveform bliver almindelig, men hvis det sker, stiller det nogle krav til samfundet. Blandt andet opstår der et spørgsmål om hvor Homo Mobilis skal betale skat når de ikke har fast bopæl i et bestemt land endsige by. Et tilsvarende problem gælder sociale ydelser hvem skal betale sygedagpenge og tilskud til medicin? Bare nogle få vælger at leve på denne måde, vil det blive nødvendigt at finde et svar. Hvis fremtidens by vil indrette sig på Homo Mobilis, kan det blandt andet ske ved at formidle billige overnatningssteder, fx efter den japanske model med skuffehoteller. Eftersom Homo Mobilis normalt ikke har et privat transportmiddel ud over muligvis den mobile base, kan en udvidelse af offentlig transport være ønskelig. Der kan også opstå et ønske om en mulighed for at koble sin mobile enhed til fastnettet på offentlige steder såsom lufthavne og biblioteker. The Freedomship Kilde: 12 M E D L E M S R A P P O R T

11 Ændrede krav til rammerne om hjem og arbejdsplads Vores fysiske rammer er såvel den enkelte bygning, f.eks. boligen eller arbejdspladsen, som det er selve byen og den sammenhæng, som de enkelte bygninger indgår i. De fysiske rammer skal opfylde stadigt flere funktioner i takt med de stadigt mere sofistikerede behov. Det er dels flere teknologiske muligheder og dels en velstandsstigning, der skaber øget fokus på de emotionelle behov. Fra basale til emotionelle behov Oplevelser, æstetik og skønhed Udvikling og læring Personlighed og identitet Sociale fællesskaber Mad, hvile og komfort Klima og sikkerhed C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Med øget fysisk og virtuel mobilitet ændres den måde vi benytter vore fysiske rum og omgivelser. Vi er ikke længere bundet af de hidtidige funktions- og behovsbestemte opdelinger af vores bygninger og byer. Mange forskellige former for fysiske rammer kan imødekomme behovene. Der er større valgmuligheder for den enkelte. Hvor laves og spises mine måltider? Hvor foregår mit arbejde? Hvor lærer jeg på skolen, på arbejdet eller i hjemmet? Hvad er det, som afgør valget? Det vil på den ene side være langt mere situationsbestemt og på den anden side være præget af mulighederne for multitasking, dvs. for at have en række jobs kørende samtidigt. Familien og hjemmet Et billede af familien er, at det udelukkende er følelserne, som binder den sammen. Andre beskriver familien som et netværk, hvor man er partnere og udgør et team. Denne beskrivelse harmonerer med udviklingen i netværkssamfundet i øvrigt bureaukratier opløses og virksomheder får løsere grænser til omverdenen. Livsforløb og livsfaser har ændret sig og er blevet mindre forudsigelige. Forhandlingsfamilien og den fleksible familie er andre betegnelser. Fra kernefamilie til bofællesskab og netværk Drømmen om det perfekte parforhold og den lykkelige familie lever i bedste velgående, og er idealet for de fleste. I en omskiftelig verden er der flere og flere, som vil tillægge de unikke og uerstattelige relationer, som familien udgør, større vægt, i det mindste på det idéelle plan. Parforholdet er stadig den samlivsform, som de fleste foretrækker og forestiller sig kan opfylde følelsesmæssige, seksuelle og økonomiske behov. Mere end en fjerdedel af voksne danske kvinder og mænd bor i en familie med børn. I aldersgruppen år bor 44 procent af mændene og 53 procent af kvinderne sammen med mindst et barn. I alt lever trefjerdedele af befolkningen mellem 30 og 60 år i parforhold Individualiseringen og mange centrifugale kræfter gør, at virkeligheden ofte er en anden end drømmen. Flere skilsmisser og sammenbragte familier er blot en del af bille- 2 /

12 det. Hertil kommer, at vi i højere grad bliver sociale individualister også indenfor familiens rammer. Job, uddannelse, forskellige fritidsinteresser og egne netværk gør, at de fleste af familiens medlemmer har hver sin dagsorden og i vidt omfang benytter hjemmet om base for disse. Siden slutningen af 70erne er andelen af deltidsbeskæftigede kvinder faldet fra næsten halvdelen til en femtedel i En udlægning kunne være, at fremtidens kernefamilie bevæger sig i retning af bofællesskabet. Børnene bliver tidligere uafhængige og får eget værelse med alt hvad dertil hører af individuelt elektronisk udstyr m.v. Flere får sin helt egen afdeling i hjemmet med bad etc. Måske laver man også selv sin mad i mikrobølgeovnen eller får den serveret i skolekantinen. Da børnene bliver tidligere selvstændige, måske allerede i 12 års alderen, er frigørelsesprocessen et for længst overstået stadium, når de er 18 år. De kan betyde færre problemer med at blive boende i bofællesskabet også i studietiden. Ikke mindst, hvis der fortsat er et rimeligt serviceniveau. De danske husstande fordelt efter antal beboere 100% De danske husstande fordelt efter antal beboere 80% 60% 40% 20% 5 eller f lere 4 personer 3 personer 2 personer 1 person 0% År Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Årbøger og Statistiske efterretninger Befolkning og valg 2000:6 Bofællesskaber, hvor ægtefæller bliver sammen af hensyn til børnene og det (for) dyrt købte hus m.v. er en anden form for bofællesskab. Flere bofællesskaber på tværs af generationerne er ligeledes sandsynligt. Generationsforskellene bliver ikke nødvendigvis større i fremtiden, selv om forandringstempoet er sat op. Det skærper tværtimod kravene til fremtidens ældre generationer om hele tiden at forandre sig. Samtidig kan det give øget efterspørgsel blandt de unge for at fastholde historien og rødderne. Endelig kommer den økonomiske dimension ind. Tidligere var det næsten givet, at de yngre generationer var bedre stillet økonomisk end de ældre generationer. Fremover vil der være meget større spredning. En stor del af 68- generationen vil sandsynligvis være langt bedre økonomisk stillet end deres børn og dermed kunne tilbyde mulighed for bofællesskab med børn og børnebørn i den store familievilla, i et byhus eller måske en gård på landet. Ikke mindst, hvis børnene er enlige forældre, vil det kunne være attraktivt. I tillæg hertil kommer de mere velkendte bofællesskaber. De unge (frie1), som flytter sammen med søskende og venner, inden de stifter familie og seniorbofællesskaberne og oldekollerne, som vi efter alt at dømme vil se flere af i fremtiden. 14 M E D L E M S R A P P O R T

13 Bofællesskabets fremtid skal ikke mindst ses i lyset af den mere mobile livsform, hvor hjem og familie opleves som mindre snærende, fordi det kun er et blandt flere netværk, som man lever sit liv i. Flere situationsbestemte familier og flere mennesker, som selv vælger og skifter identitet og livsstil ofte flere gange i løbet af livet, betyder at lighedstegnet mellem hjem og kernefamilie vil blive mindre udtalt og at mere løse familiestrukturer og boformer vil vinde frem. Den sammenbragte familie, som er udvidet med halvsøskende, papforældre og ditto bedsteforældre medvirker til at skabe et større netværk om den lille (og svækkede) kernefamilie. Selvom man ikke lever fysisk i samme hjem, eller kun gør det i perioder, vil den mobile teknologi bidrage til at knytte familienetværket sammen. Man har ikke blot lettere ved at kontakte hinanden, man kan være on-line hele tiden. Living apart together er ikke kun en livsform for kærester i hver sin by eller for seniorer, som har dannet par, efter at være blevet enker/fraskilte, og ikke vil forpligte sig. Det kan også være en 6-årig dreng og hans fraskilte far. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Marriage Pattern in Norway by number of marriages Marriage Pattern in Norway by number of marriages Second m arr iage Thir d mar r iage F ourt h or more ma rri ages 17,8 19,2 Percent ,3 11 6, ,4 1,7 1,96 0,45 0,7 5 0,04 0,07 0,14 0,16 0, Ye ar Source: Fremtidens familie vil opleve konkurrence fra alle mulige andre sider både i form af andre netværk (venskaber og andre værdifællesskaber) og fritidsinteresser. For at få tid til det hele både individuelle interesser i familien, familielivet og arbejdet, så har familien i hvert fald tre muligheder i den nære fremtid. Den kan enten købe sig til mere tid (i form af intelligente/tekniske hjælpemidler og/eller services), den kan opnå øget fleksibilitet ved at udnytte mobile teknologier, eller den kan lade arbejdslivet vinde i perioder af livet mod at lade familielivet vinde i andre. Den mobile teknologi har potentiale til at udvide og styrke netværket omkring familien i fremtiden. Boligkvarteret er en af de oplagte muligheder for sådanne netværksfælleskaber, som kan stå i løbende forbindelse med hinanden. 2 /

14 Funktionstømning eller funktionsfyldning? Udviklingen i familien og hjemmet fra landbrugssamfundet og frem til den post moderne familie i dag har været beskrevet blandt andet med funktionstømningen af hjemmet. Hjemmet er gået fra at være et produktionsfællesskab til at være udelukkende et forbrugsfællesskab. Stadigt flere funktioner er outsourcet fra hjemmet og overtaget af private virksomheder og offentlig service, så der efterhånden alene er følelser tilbage til at knytte familieenheden sammen. Det er nok et mere retvisende billede, at der både foregår en insourcing og en outsourcing. Nogle former for aktivitet flyttes ind, mens andre flyttes ud af hjemmet. Doit-yourself er et eksempel på at udviklingen i lønninger, skatter og priser ikke bare har fastholdt mange serviceopgaver i hjemmet, men også flyttet flere ind i hjemmet. En del af denne udvikling er understøttet af ny teknologi, som vi selv kan betjene maskiner, værktøj, hardware og software. Andet handler om følelser. I det moderne hjem produceres først og fremmest følelser. Samværet omkring en opgave (f.eks. madlavning) og hobbyaktiviter i hus og have giver os oplevelser og følelsen af at skabe noget. Tidligere nødvendigt arbejde er blevet fritidssysler og det at skabe er blevet vigtigere for boligvalget. Ved at skabe sit hus og sin have skaber man også sig selv, sin identitet og sin værdi i andres øjne. Man skaber også hjemmet som et fælles kærlighedsprojekt, som symboliserer familien. 1 Meget af den kommende informationsteknologi har potentiale til at fylde hjemmet med langt flere funktioner og genskabe hjemmets rolle som produktionssted. Telearbejde, e- handel, underholdning, e-learning, tele-medicin etc. er eksempler herpå. Vi bliver i stand til at betjene en række automatiserede produktions- og serviceanlæg fra hjemmet. Vores arbejds- og familieliv vil igen kunne samles i hjemmet, og det kan betyde, at der på ny bliver flere lighedspunkter med familien i landbrugssamfundet. Vi behøver ikke at bevæge os uden for hjemmet. Vi vil have valget mellem at bestille de skræddersyede nye cowboybukser via internet hjemmefra eller prøve dem i butikken. Man kan også sige, at det vi tidligere foretog i hjemmet, vil vi gå ud for, mens det vi tidligere gik ud for, vil vi kunne flytte hjem. Det interessante bliver hvornår vi vælger hvad? Hjem for følelser Emotionelle værdier og andre signalværdier vil få større og større vægt i hjemmet og boligen, mens brugs- og nytteværdien vil træde mere og mere i baggrunden. Vi bruger vores hjem til at fortælle historier om, hvem vi er. Historier til andre og til os selv. Det er ikke noget nyt bortset fra, at alle har muligheden i dag sammenlignet med tidligere, hvor den slags primært var luksus for overklassen. For de fleste var det kun et enkelt rum i boligen nemlig stuen, der fortalte en historie. Nu fortæller vi historier gennem flere og flere rum i hjemmet. Vi afsætter rum og økonomiske ressourcer til specifikke dele i vores hjem i henhold til følelsesmæssig værdi og ikke i henhold til funktionel værdi. Jo vigtigere de følelses- 16 M E D L E M S R A P P O R T

15 mæssige værdier bliver, jo mere plads og flere udgifter vil vi afsætte. Historiernes fokus har også ændret sig. Historierne er ikke hovedsageligt fortalt til andre for at opnå status eller respekt. Tvært i mod bliver de mere og mere vigtige som historier om os selv fortalt til os selv som en selvbekræftelse af vores image og drømme. Det er også derfor, at do it yourself skifter til create it yourself. I takt med, at drømmesamfundet udbredes, vokser vækstperspektivet i markedet for create it yourself. Hjemmet findes ikke mindst på markedet for kærlighed og samhørighed et af drømmesamfundets seks markeder. I hjemmet iscenesætter vi vores følelser, og hjemmet er symbol på, at vi hører sammen og f.eks. stuen og i stigende grad køkken/alrummet er fælles rum. Der er også elementer eller historier at hente i markederne for omsorg, hvem-er-jeg og tryghed. Et eksempel på f.eks. en tryghedshistorie i dag er landromatik, udmøntet i storkøkkenet eller køkken/alrummet. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S The Dream Society er sammen med individualiseringen og digitaliseringen med til at skabe nye historier til vores hjem. Forskellige variationer af det intelligente hjem vil også blive en del af de historier, vi fortæller fra vores bolig i fremtiden. Historier med rod i energiressourcer, tidsbesparelser og følelser eller stemninger, som det intelligente hjem gør det muligt at fortælle. (Se box side 18). Arbejdet foregår mobilt og i netværk Langt mere af fremtidens arbejde vil være mobilt. Der sker en forskydning, således at færre er beskæftiget med egentlig produktion og flere med enten personlig service og/eller med videnarbejde, de såkaldte symbolanalytikere. Langt de fleste af disse vil være mobile, f.eks. freelancere eller såkaldte frie agenter med skiftende arbejdspladser og ofte også flere arbejdsgivere på en gang. Symbolanalytikere er ikke bundet af et fysisk sted. Personlig service er af natur også mobilt og ægte service finder ideelt set sted, der hvor kunden befinder sig og ikke omvendt. Det nye arbejdsbegreb vinder langsomt, men sikkert, ind på os alle sammen. Udviklingen mod mere fleksible arbejdsformer, fleksible arbejdstider og steder er centrale elementer i fremtidens arbejde, fremtidens netværksorganisering og fremtidens netværksøkonomi. Udviklingen i familien, på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og i økonomien minder meget om hinanden. Virksomheder bliver til netværk, outsourcer en række funktioner, nedbryder hierarkier, benytter en horisontal arbejdsdeling, maximerer fleksibiliteten og reducerer faste commitments til et minimum. Familien gør langt hen ad vejen det samme. Samfundets forskellige institutioner, dvs. familier, private virksomheder og offentlige service får mere åbne grænser. Medarbejdere får ofte flere eksterne relationer til kunder og samarbejdspartnere etc. end til kolleger internt i virksomheden. Samtidig får de mennesker og opgaver, som udgør organisationerne, mere karakter af flydende objekter. Teknologien kan holde styr på hvor de er, men ikke nødvendigvis hvad laver de, og hvor er de er på vej hen. 2 /

16 Stuen: Fra den fine stue til historien om familiefællesskab Stuen har traditionelt været tildelt mest plads, da det var det eneste rum, der fortalte en historie. Historien om familien. Billeder af anerne er igen rykket ind på kaminen. Men de andre værelser trænger sig på og kræver at få tildelt mere plads og flere penge for at fortælle flere historier, ofte på bekostning af den fine stue. Køkkenet: Nye historier til nye generationer og køn I dag er der flere og flere, der spiser på arbejdet, børnene spiser i skolen og dét at spise ude er støt voksende. Salg af færdiglavet mad er også stigende. Kvinder under 45 år deltager næsten lige så meget på arbejdsmarkedet, som mændene gør. Logisk set skulle det betyde mindre vægt på køkkenfaciliteter. Men køkkenet er et favoritområde for skab-det selv. Vi drømmer, tegner og planlægger og bruger en masse skab-det-selv timer på det. Vi drømmer om mere af det, vi ikke har. En af de mest knappe goder er tid. Tiden i hjemmet betyder tid med familien og med vennerne. Madlavning er ikke først og fremmest en nødvendighed. Det er en historie om, hvordan vi giver det mest kostbare, vi har: TID. Tidsbesparende apparater er til gengæld skjulte, fordi de ikke tilfører noget følelsesmæssigt til historien om køkkenet. Køkkener er blevet mange mænds hobbyværksted nr. ét. Fra badeværelse til kropsplejerum Historien om badeværelset er historien om hygiejne og renhed og om feminin skønhed. Det er det individuelle rum. Selv når vi bor sammen, er vi individualister. Og alligevel har de fleste hjem kun et badeværelse. Det er en af grundene til, at der er en voldsom interesse for at bygge nye badeværelser: Hans, hendes, børnenes. Når badeværelses ændres til et kropsplejerum kræver det flere penge og mere plads, og det konkurrerer med stuen og køkkenet om opmærksomheden. I badeværelset fortæller vi historier om os selv, hvordan vi er eller mere præcist historier om, hvem vi ønsker at være. Spabad, motionsredskaber og solarier er nogle af de ting, der hører til på badeværelset i fremtiden. I fremtiden vil der komme flere historier til mænd, f.eks. maskuline farver og mere teknologi til billeder, lyd og dufte samt motionsudstyr og forskelligt udstyr til at overvåge og styrke sundheden. Børneværelset: Et rum for skiftende temaer Børneværelset er det rum, der oftest bliver ændret. Enhver fase af barnets liv kræver en ny historie i værelset. Fra babyværelset til småbarns rummet, til skoleeleven, til teenageren og til den unge uafhængige. Mindst fem gange på 15 år. Soveværelset: Den gamle historie om ægteskabelig kærlighed Soveværelset fortæller en historie om ægteskabelig kærlighed. Det er en meget gammel historie. Og det grundlæggende koncept har ikke ændret sig. Men soveværelser bliver ikke kun brugt til at sove i og til (ægteskabelig) kærlighed, men også til TV, læsning, arbejde, motion, leg og morgenmad. Er det rod eller er soveværelset er et potentielt rum for at skabe nye historier? Nye rum til flere historier Der er ikke kun efterspørgsel efter flere kvadratmetre og større rum, men også efter flere og nye rum. Arbejdsværelset, hans og hendes værelse og individuelle kropsplejerum er blot nogle af dem. Dertil kommer en stigende interesse for at have rum som entré/hall, bryggers, spisekammer, påklædningsværelse, altaner og terrasser. Hertil kommer naturen ind i hjemmet rummene som terrassen og altanen er. Signalværdien ligger i høj grad i, hvilke af disse rum, man vælger at gøre noget ud af. Entréen/hall en er det første rum, man møder i et hjem. Her har beboeren mulighed for at vise, hvem man er (farver, møbler, billeder og andre personligt udvalgte ting og sager) og samtidig vil de fleste gerne have plads til alt overtøjet, skoene osv. en entré/hall på kvadratmetre vil kunne opfylde behovene. I spisekammeret kan man udstille sine hjemmesyltede og kogte fødevarer eller sine etnisk inspirerede indkøb osv. Og i påklædningsværelset kan tøjet rode for her er det nemlig ikke rod, som det er i soveværelset og andre værelser. 18 M E D L E M S R A P P O R T

17 Fremtidens arbejdspladser og de fysiske rammer omkring disse skal tilgodese krav om og behov for øget mobilitet. Der er mange modeller for fremtidens kontor lige fra storrummet til at kontoret skal udformes som en kulisseby med gader, caféer, torve og butikker, som markedsfører de forskellige projekter, som man er i gang med. Fremtidens kontor afhænger af de konkrete behov. Der tegner sig fire forskellige typer: The Team office er indrettet på at støtte teamwork. Hele kontoret skal arbejde sammen som et team. The Exchange office er indrettet, så det fremmer udveksling af idéer. Man skal først og kunne opbygge, bytte og dele viden. The Community office understøttet medarbejdernes indbyrdes kommunikation og sociale interaktion ved at kontoret udformes som en by med gader, torve, caféer og butikker, hvor projekterne markedsføres. The Mobility office er baseret på kontoret uden vægge, dvs. at arbejdet lige så godt kan foregå hjemme, på vejen eller ude hos kunder og samarbejdspartnere. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 2 /

18 Mobile mennesker Det er nærliggende at antage, at brugerne af fremtidens bygninger og byer bliver mere og mere mobile. Vi ønsker oplevelser og samspil med andre og får hele verden som arbejds- og legeplads samtidigt med, at vi får bedre økonomiske og teknologiske muligheder for at komme omkring. I takt med at ældre generationer dør og nye generationer kommer til bliver befolkningen generelt mere mobil. Der er en øget mental og social mobilitet blandt de yngre aldersklasser. Flere er vokset op med globalisering og med forandringer og omstilling som det normale. Flere har længerevarende uddannelser og fungerer på et specialiseret arbejdsmarked, hvor det rigtige job, som svarer til ens kvalifikationer eller særlige ønsker, ofte ikke ligger lige rundt om hjørnet. Man skifter oftere job som led i sin personlige udvikling eller på grund af omstrukturering på arbejdet. Samtidig bliver befolkningen generelt ældre og ældre mennesker er alt andet lige mindre mobile end de yngre, selvom de er mere mobile end tidligere tiders ældre. Man flytter ikke så ofte bolig og man bliver længere tid i jobbet end de yngre. Sundhedshensyn har skabt øget fokus på behovet for fysisk mobilitet. Det er en fin mulighed, at der er elevator og dør til dør service til de ældre og fysisk handicappede, madudbringning og fjernstyring, men det bliver fortsat vigtigere, at vore omgivelser stimulerer til øget fysisk aktivitet. Drivkræfter og barrierer for øget mobilitet Drivkræfter Udvikling og selvrealisering Oplevelser og turisme indebærer mobilitet Globalisering, specialisering og omstrukturering Bedre og billigere transport Indkomstvækst øger muligheden for at rejse Postmoderne livsform. Risikoen ved stilstand Virtual Home Environment teknologi Barrierer Ønsket om behagelighed og komfort Flere service- og convenience tilbud En aldrende befolkning med lav mobilitet Forankring, vaner og tilhørsforhold Oplevede risici (mit hjem er min fæstning) Forandringer opleves som risikable Virtual reality teleydelser erstatter mobilitet Mobilitet og behovene i de forskellige livsfaser Fleksible boliger og et fleksibelt boligmarked er nogle af forudsætningerne for at boligbehovene i de forskellige livsfaser kan imødekommes på en smidig måde. Det er særligt vigtigt i en situation, hvor befolkningssammensætningen ændres kraftigt, samtidigt med at det samlede behov for boliger ikke øges særligt meget. Der ses i det følgende på behovene i forhold til nedenstående livsfaser Afhængige Uafhængige Frie 1 Forældre/ Frie 2 Ældre og børn børn og unge karriere afhængige ældre 0-11 år år år år år M E D L E M S R A P P O R T

19 Børn bliver tidligere uafhængige af deres forældre. Ungdommen kendetegnet ved frihed varer længere (de frie1), og man stifter familie i en senere alder end tidligere. Senere i livet er der mulighed for en ny frihed, når børnene er flyttet hjemmefra, der er økonomisk overskud og arbejdslivet stiller færre krav (de frie2). Det er en ny livsfase med flere muligheder, fordi flere og flere kan udskyde alderdommen. I det følgende ses på boligbehov og mobilitet i de enkelte livsfaser frem mod 2010: De afhængige er børn fra 0 til ca. 11 år. Børnene får i en tidligere alder indflydelse ved valg af forbrugsgoder som mad, tøj, legetøj og underholdning. I løbet af få år vil mange mindre børn også få deres egen mobil. Det kan være en følelsescontainer, man kan betjene med stemmen eller ved at trykke på ikoner, som repræsenterer far, bedstemor, hjerteveninden eller Mickey Mouse. Der udbydes særlige børneabonnementer, som tilbyder både en masse lege- og spillemuligheder og sikkerhedsservices i form af forskellige variationer af den elektroniske barnepige. Den mobile teknologi gør at børn i en tidligere alder får mulighed for at bevæge sig ud på egen hånd eller være alene hjemme i boligen. De kan være under overvågning eller i løbende kontakt med de voksne C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S De uafhængige er unge fra ca. 12 til 19 år. Børn får tidligere eget råderum og selvstændig økonomi, selv om de stadig bor hjemme og finansierer tilværelsen hovedsagelig via forældrene. Alle har avancerede mobiler og råder selvstændigt herover. Det er det sidste nye og aldersgruppen er pioner, når det gælder nye anvendelsesområder, som senere breder sig til andre aldersgrupper. Den sociale kontakt med vennerne foregår i vidt omfang mobilt. Musikvideo og spil foregår mobilt. Man spiller med kammeraterne over nettet. Man hører og ser det samme, nogle gange hver for sig. Det vigtigste er at være sammen, men når det ikke er muligt, sørger mobilen for Being Apart Together. Når man går i byen om fredag aften, har man sin positionering slået til. Dels fordi forældrene forlanger det, men især fordi hele man er on-line med vennerne. Den mobile skole Den mobile teknologi vil også ændre skolen. Den traditionelle lærercentrede klasseundervisning tilsat industrisamfundets opdelinger i fag og lektioner opløses. Eleverne vil selv kunne hente stof på nettet og skrive deres egne lærerbøger. Klasseundervisningen opløses af individuel læring på den ene side og teamwork på den anden side. Skolen bliver en videncenter for kreativ virksomhed og personlig og social udvikling. Læringen foregår i mobile teams. Man samarbejder om det samme dokument via mobile enhed og storskærme. Der er mobile enheder, f.eks. busser, med bredbåndsadgang, så læringen kan lægges uden for skolen. Skolen er fleksibelt indrettet. Fremfor klasseværelser vil der med mange forskellige værksteder og laboratorier, som fleksibelt kan målrettet særlige temaer og fag. Der vil være caféer, showrooms, storrum, som hurtigt kan opdeles i mindre grupperum. Der vil være opkoblingsmulighed til bredbånd, så man kan koble små, billige og dumme terminaler op, hvor man end befinder sig. 2 /

20 Uanset den mobile teknologi vil skoleelever fortsat gå i skole hver dag og arbejde en stor del af tiden i klassen. Men især for de større børn vil den mobile teknologi kunne flytte en større del af læringen og projektarbejdet uden for skolen. De fleste danskere bor hjemme indtil 20 års alderen. I 1999 var kun 30 pct. af de 20 årige flyttet hjemmefra mod ca. 55 pct. i Det skyldes at flere tager en gymnasial uddannelse. Først i års alderen er 75 pct. af de unge flyttet hjemmefra. De frie 1 De frie 1 er de årige, som er flyttet hjemmefra, men som i reglen endnu ikke er etableret i fast parforhold, egen familie, afsluttet uddannelse eller fast job. Andelen af 27-årige, som bor i parforhold er i Danmark faldet med ca. 10 pct. point fra 1980 til Man har en meget mobil livsstil, flytter ofte, er på udlandsophold i form af studierejser eller oplevelses/dannelsesrejser jorden rundt. Man er på vej og ofte væk fra sit hjem. Man har sit hjem på sig. De fysiske rammer spiller en mindre rolle, når man har alt det, der betyder noget, med sig elektronisk hele tiden (Virtual Home Environment). De årige frie1 er længere om at vælge uddannelse, fast job, partner og stifte familie. Det betyder efterspørgsel efter flere små boliger og færre familieboliger til denne aldersgruppe. De unge får generelt bedre råd i det kommende årti end i de sidste to årtier. Ungdomsarbejdsløsheden er afløst af mangel på ung arbejdskraft. Lav ungdomsarbejdsløshed og bedre lønninger vil gøre det muligt for de unge, særligt dem, der har afsluttet uddannelsen, at løfte boligstandarden betydeligt. Mange vil fravælge fastnet telefon og licenspligtigt TV. Man ser fjernsyn og hører nyheder og musik via internet, enten via sin stationære PC, via mobilen eller på caféen. En stor del af uddannelsen foregår via e-learning. Der er udviklet multimedie undervisningspakker til fjernundervisning. Lærerbøgerne er e-books, fordi de er nemme at distribuere og at opdatere. Man sammensætter selv egne lærebøger sammen med sin vejleder. Der er e-coaching, hvor man vælger sin egen digitale coach, som inspirerer, motiverer og disciplinerer en til at komme videre. De studerende er koblet sammen i læringsgrupper - virtual communities. Der er virtuelle universiteter, hvor der foregår mere i cyber-space end i de fysiske undervisningslokaliteter. Projekter afvikles elektronisk. Man opbygger sin egen uddannelsesbog (hjemmeside) med elektronisk CV, hvor man kan præsentere sin profil og sin produktion. De fleste unge har jobs ved siden af. Mange indgår i læringspartnerskaber med arbejdspladser, fordi virksomhederne er interesseret i at knytte de unge til sig, pga. de små årgange. Man er meget mobil, revet ud af sine gamle sociale mønstre og hele tiden i gang med at afprøve og etablere nye. Man efterspørger dating og andre elektroniske mødesteder, hvor man møder mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Man afprøver forskellige sider af sig selv på nettet gennem rollespil og maskerade. 22 M E D L E M S R A P P O R T

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Strategi for Livet - Inspirationsaften

Strategi for Livet - Inspirationsaften Strategi for Livet - Inspirationsaften Agri Nord 16. december 2014 Specialkonsulent Ivan Damgaard Spidskompetencer Specialkonsulent Ivan Damgaard Telefon 0045-8740 5036 Mobil 0045-2916 3134 Mail: ivd@vfl.dk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forbrug af oplevelser nu og i fremtiden

Forbrug af oplevelser nu og i fremtiden Forbrug af oplevelser nu og i fremtiden Forbrug og forbrugere De unge, deres liv og forbrug Befolkning, familie, livsfaser Tid, turisme og merværdi i turismen Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication Totalløsning til videokonferencer og præsentationer Visual & Unified Communication Idéer kommer hurtigere rundt end mennesker Effektiv kommunikation er altafgørende for at drive en produktiv og bæredygtig

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

De usikre! Give me direction!

De usikre! Give me direction! De usikre! Give me direction! Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen Hjælp af en voksen,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Næsten så godt som hjemme...

Næsten så godt som hjemme... Næsten så godt som hjemme... TeaterHotellet udvider med 12 hotel lejligheder Nyindrettede og indflytningsklare, lækre møbler, lyse rum, elevator og central beliggenhed. TeaterHotellet som er kendt for

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i fremtiden

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i fremtiden Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i fremtiden Fremtidens medarbejdere og de udfordringer de giver til ledelsen Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Befolkningsudviklingen Danmark 2008-2018

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

DELLS GUIDE TIL MOBILITET

DELLS GUIDE TIL MOBILITET DELLS GUIDE TIL MOBILITET SOM BÆRBARE PC'ER BØR VÆRE Du vil have en bærbar pc uden kompromisser. Du vil reducere nedetid med systemer, der kan leve op til selv den mest krævende rejsende medarbejders behov.

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG 2 PRAKTISERENDE LÆGE I ESBJERG Der er gode muligheder for at slå sig ned som praktiserende læge i Esbjerg Kommune. I Esbjerg by findes mange af byens

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Virksomhedens IT afdeling TNM it TNM it er stiftet af Thomas Nejsum Madsen og Peter Søby i 2003. Vi baserer os på et indgående kendskab til landbruget

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær.

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Hosting Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Mange virksomheder bruger i dag alt for mange ressourcer på at vedligeholde egne servere og IT-løsninger. Men faktisk er hosting

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde...

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde... BO, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Beskæftigelse 103 Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel Et rigtigt arbejde... I Chaplins beskæftigelsestilbud er medarbejderne i front i den daglige drift. Her varetager

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere