EU s landbrug tager klimaudfordringen op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU s landbrug tager klimaudfordringen op"

Transkript

1 Europakommissionen Generaldirektoratet for Landbrug of Udvikling af Landdistrikter Landbrug og Udvikling af Landdistrikter For yderligere oplysning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, Belgien Telefon Reception (+32 2) Internet Europa-kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Det Europæiske Miljøagentur IPCC EU s landbrug tager klimaudfordringen op Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) N ogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. De Europæiske Fællesskaber, 2008 Printed in the EU Denne publikation er udelukkende til orientering, og teksten er ikke retligt bindende. Cover photo KF DA-C TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

2 Hvad eksperterne siger Klimaforandringer anses nu for at være en af de mest alvorlige miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som verden står over for. Der er klart videnskabeligt bevis for, at jordens temperatur øges af, at menneskeskabte høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, forstærker den naturlige drivhuseffekt. Koncentrationerne af drivhusgasser, især kuldioxid, (CO2) er steget med 70 % siden Figure 1: Drivhuseffekten Noget af solens stråling reflekteres af jorden og atmosfæren. Noget af den infrarøde stråling trænger gennem atmosfæren og en del absorberes og udsendes igen i alle retninger af drivhusgasmolekylerne. Virkningen er opvarmning af jordens overflade og den nederste del af atmosfæren. Solens stråler passerer gennem den klare atmosfære. Jorden De fleste stråler absorberes af jordens overflade og opvarmer den. Atmosfære Der afgives infrarød stråling fra jordens overflade. Kilde: Europa er blevet næsten 1 C varmere i det sidste århundrede, dvs. hurtigere end det globale gennemsnit. Det meste af opvarmningen har fundet sted i de sidste 50 år. Selvom dette måske ikke forekommer drastisk, har denne tendens allerede haft en betydelig indflydelse på mange fysiske og biologiske systemer (vand, habitater, sundhed), som bliver mere skrøbelige. Klimaforholdene er blevet mere ustadige. Der er sket en væsentlig stigning i nedbørsmængden i Nordeuropa med hyppigere oversvømmelser, mens regnmængden er faldet betydeligt i Sydeuropa (se figur 1), hvor der også er hyppigere tørkeperioder. Temperaturerne er blevet mere ekstreme. De økonomiske tab som følge af de ekstreme vejrforhold er steget meget i de seneste årtier. På grund af den historiske ophobning af gasser i atmosfæren ville disse klimaændringer fortsætte i årtier, selv hvis drivhusgasudledningen stoppede i dag. Påvirkningerne som følge af klimaændringen vil gradvist blive alvorligere over 2 3 Klimaforandringer: En realitet 1. K l i m a f o r a n d r i n g e r : E n r e a l i t e t

3 hele verden. FN s klimapanel (IPCC), der er samlingspunkt for verdens førende eksperter i klimaspørgsmål 1, mener, at det meste af temperaturstigningen skyldes menneskelige aktiviteter, især afbrændingen af fossile brændstoffer og skovfældning, som begge forårsager udslip af CO2 og andre gasarter. I Europa er energi- og transportsektoren de største kilder til sådanne udledninger. Klimaændringer udgør en dobbelt udfordring i dag: At reducere udslippet af de drivhusgasser, der er ansvarlige for opvarmningen (kendt som mitigation) og at tilpasse sig de fremtidige klimaændringer for at formindske skadevirkningerne. Disse udgør en stor udfordring for landbruget og for landbrugspolitikken i EU. Denne brochure forklarer, hvordan landbruget påvirkes og påvirker den globale opvarmning, og hvordan EU kan tage hånd om udfordringerne. Indsatsen mod klimaændringer på internationalt plan og i EU Internationale forhandlinger har fundet sted siden starten af 1990erne. EU spillede en væsentlig rolle i udviklingen af De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen, der sætter juridisk bindende mål for de industrialiserede lande om at reducere drivhusgasudledningen. EU-15 Medlemsstaterne 2 er forpligtet til at reducere deres samlede drivhusgasudledning til 8 % under 1990 niveauet i I begyndelsen af 2007 gik EU et skridt videre og lovede at opfylde endnu højere målsætninger, nemlig at reducere drivhusgasudledningen med mindst 20 % i 2020 og med 30 %, hvis alle de udviklede lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse. Figur 2: Observeret tendens for gennemsnitlig årlig regnmængde ( ) Middelhavsregionen Forskelle i nedbør < til til til 75-5 til 5 > 75 5 til 25 Kilde: European Environment Agency (EEA), Technical report N 7/2005, based on M. Hulme (1999) an historical monthly precipitation dataset for global land areas from 1900 to IPCC modtog for nylig Nobels Fredspris sammen med USA s tidligere Vicepræsident Al Gore 2 Medlemsstaterne før udvidelserne i 2004 og 2007, der tilføjede 12 ekstra medlemsstater

4 Landbruget slipper også drivhusgasser ud i atmosfæren, dog i mindre målestok end andre økonomiske sektorer. Landbruget udleder næsten ingen CO2 den mest udbredte drivhusgas. Landbrugsjorden, der dækker over halvdelen af Europas landarealer, indeholder rent faktisk store kulreserver, der hjælper med til at reducere CO2 i atmosfæren. Men landbruget mangler stadig at tage hånd om den dobbelte udfordring, det er at reducere drivhusgasudledningen, mens det tilpasser sig de nye klimaforhold. Figur 3: Udspecificering af landbrugets drivhusgasudledning og andel af de samlede emissioner i EU (EU-27) % N2O Landbrugsjord 31 % CH4 Enterisk gæring 11 % CH4 Forvaltning af husdyrgødning 7 % N2O Forvaltning af husdyrgødning 0 % CH4 Risdyrkning 59,0 % Energi, ekskl. transport 21,0 % Transport 9,0 % Landbrug 8,0 % Industri 3,0 % Affald Reduktion af emissionen fra landbruget Landbruget er en væsentlig kilde til to stærke drivhusgasser Nitrogenoxid (N2O) og metan (CH4) (se figur 3): N2O ledes udledes i atmosfæren af landbrugsjorden, hovedsagelig som følge af mikrobiel omdannelse af kvælstofgødninger i landbrugsjord. Udledningen af N2O udgør over halvdelen af de samlede emissioner inden for landbruget; CH4 udledning kommer hovedsagelig fra drøvtyggende dyrs fordøjelse (hovedsagelig køer og får); Både CH4 og N2O udledning dannes ved oplagring og spredning af husdyrgødning. Kilde: European Commission, DG Agriculture elaboration based on EEA data Tilpasningen til risikofaktorerne for klimaændringer Klimaændringerne påvirker mange sektorer. Landbruget er en af de mest udsatte på grund af afhængigheden af vejrforholdene. Dette påvirker alle i Europa, eftersom landbrugsjord, træer og skove dækker ca. 90 % af jordarealet i EU. Årlige klimatiske udsving er en af hovedårsagerne til udsvingene i afgrødeudbytterne og de indbyggede risici ved at drive landbrug. Landbruget er således i frontlinjen i kampen mod påvirkningerne af klimaændringerne. 6 7 Dobbelte udfordring for landbruget i forbindelse med klimaændringer 2. D o b b e l t e u d f o r d r i n g f o r l a n d b r u g e t i forbindelse med klimaændringer

5 Landbrugets drivhusgasudledning er faldende Udledningen fra EU-27 landbrugssektoren udgør omkring 9 % af de samlede drivhusgasser i EU. Men i EU er landbrugets andel af de samlede drivhusgasser faldende. Den fortsatte indsats i landbrugssektoren bør medføre større reduktioner. EU-landenes samlede udledning faldt faktisk med 20 % i perioden fra , hvilket hovedsaglig skyldes landbrugsteknikker, som f. eks. reduceret brug af kvælstofgødning og færre besætninger (se figur 4). Dette skal ses i lyset af en stigning i det globale landbrugs udledning på næsten 17 %. Reduktionen fra landbruget er væsentligt højere end den overordnede reduktion af emissionen inden for alle EU-sektorerne på ca. 8 %. EU s landbrugssektor har derfor allerede ydet et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Kyoto-aftalen. Landbruget vil reducere emissionerne yderligere Det anslås, at udledningen fra landbrugssektoren vil blive reduceret med yderligere 23 % (EU-27) i forhold til 1990 og med 15 % i EU-15. Denne forventede tendens skyldes forbedrede landbrugsteknikker, fortsat fald i antallet af besætninger, den fortsatte effekt af reformen af EU s fælles landbrugspolitik fra 2003 samt miljølovgivningen. I sammenligning med andre sektorer er det et udmærket resultat (se figur 5). EU er den eneste region i verden, hvor udledningen fra landbruget forventes at falde. Figur 4: Tendenserne i antallet af kvæg samt brugen af kvælstofgødning i (indekseret i forhold til niveauerne i 1990) EU Figur 5: Anslåede emissionstendenser for landbruget frem til 2010 (EU-15) 100 Brug af kunstgødning og husdyrsgødning Antal kvæg 95 Transport 90-7 % % Energi (ekskl. transport) Affald % 1997 Industri % Landbrug % ,4 % Kilde: Commission DG Agriculture elaboration based on EEA data (agri-environmental indicators) 8 9 Alle sektorer Hvordan landbruget påvirker klimaændringer 3. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e r klimaændringer

6 4. H v o r d a n k a n E U s p o l i t i k m e d v i r k e t i l a t bremse drivhusgasudledningen I modsætning til andre industrielle sektorer kan gasudslip fra landbruget ikke kontrolleres med et tryk på en knap. Landbrugets aktiviteter omfatter komplekse biologiske og økologiske processer. De foranstaltninger, der hjælper med til at reducere udledningen fra landbruget er ansporet af politikker, der tilstræber langsigtet bæredygtighed, og af landmændenes egne initiativer. Den fælles landbrugspolitik spiller en stor rolle Der er allerede taget skridt til at integrere klimaproblematikken i landbrugspolitikken. Reformen fra 2003 indførte den afkoblededirekte støtte til landmændene, (dvs. ikke tilknyttet produktionsmængden). Derved blev tilskyndelsen til at øge produktionen reduceret. Landmændene pålægges samtidig en forpligtelse til at forvalte deres jord på bæredygtige måder. Krydsoverensstemmelse kæder den direkte støtte til landmændene sammen med overholdelse af en række krav og standarder indenfor miljølovgivningen samt på andre områder. Og en række initiativer til udvikling af landdistrikterne bidrager til at hjælpe landbruget med at bremse drivhusgasudslippet gennem støtte til modernisering af landbrug med energibesparende udstyr og bygninger, uddannelse og konsulenttjenester samt til fremme af biogasproduktionen. Miljølovgivningen spiller en rolle Mens mange af de klimaproblemer, der knytter sig til landbruget, bliver håndteret vha. landbrugsforvaltningsteknikker, foregår sådanne tiltag sideløbende med regler, der begrænser visse former for praksis. Et eksempel er Nitratdirektivet. Det anvendes i praksis af medlemsstaterne og omfatter: overvågning af vandkvaliteten, udvælgelse af nitratfølsomme zoner og udarbejdelse af kodeks for god landbrugspraksis (f. eks. begrænsninger i brugen af kunstgødning og spredningsbetingelser, metoder til lagring af naturgødning, densitetsgrænser for husdyrhold og krav til vekseldrift.) 10 MT CY ES PT IE IT SE LU SI FR BE AT EL GB NL EU DE FI DK PL HU RO CZ SK LT EE BG LV Ændring i % : samlet udledning af CH4 og N2O Kilde: EEA Hvordan kan EU s politik medvirke til at bremse drivhusgasudledningen Figur 6: Ændring af den samlede udledning af CH4 og N2O (svarende til ton CO2) fra landbruget (EU-27)

7 5. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e s af klimaændringerne Der kan også forventes skadevirkninger i forbindelse med den sandsynlige stigning i udbredelsen og mængden af eksisterende skadedyr, sygdomme og ukrudtsplanter, hvilket skyldes højere temperaturer og luftfugtighed. Påvirkningerne vil sandsynligvis være særdeles regionaliserede. Klimaændringerne påvirker landbruget på globalt plan Eksperterne mener, at selv en global opvarmning i små mængder vil reducere afgrødeudbytterne og medføre større variation i udbytterne på de lavere breddegrader. De negative påvirkninger af landbrugsudbytterne vil blive forværret af hyppigere ekstreme vejrforhold (f. eks. oversvømmelse, hedebølger og tørke). Husmænd og subsistenslandbrug vil være særlig udsatte, da de har mindre tilpasningskapacitet. Dette forventes at øge risikoen for hungersnød, især på det afrikanske kontinent. De anslåede klimaændringer vil påvirke niveauet og variabiliteten i afgrødeudbyttet, og på lang sigt vil opdyrkningen af adskillige landbrugsafgrøder muligvis blive flyttet til de nordligere breddegrader. Landbruget i EU påvirkes også - væsentlige bekymringer over klimaændringer Mens nogle af de forventede effekter af klimaforandringen vil kunne gavne landbruget i visse europæiske regioner, mest i de nordlige områder (f. eks. ved at forlænge vækstsæsonen og øge udbyttet som følge af de varmere klimaforhold), vil de fleste følgevirkninger sandsynligvis være negative, medføre økonomiske tab og finde sted i regioner, der allerede er hårdt pressede af socioøkonomiske og andre miljømæssige faktorer, som f. eks. vandmangel. Der er betydelige regionale forskelle i de forventede klimatiske forhold, men i løbet af det 21. århundrede kan de forudsagte påvirkninger samlet beskrives som mildere og vådere vintre, varmere og tørrere somre samt hyppigere tilfælde af ekstremt vejr. De alvorligste følger af vejrændringerne vil muligvis ikke være mærkbare før 2050, men man kan forvente at der opstår betydelige skadevirkninger tidligere som følge af ekstremt vejr, såsom hyppigere og længerevarende varmebølger, tørker og oversvømmelser. Specifikke risici, som landbruget står over for De fleste af påvirkningerne på landbruget som følge af klimaændringer sker gennem vand. Vandmanglen vil have en stor indflydelse på landbrugsproduktionen og de europæiske landskaber. Mange områder, især i de sydlige medlemslande, har foretaget kunstvanding i århundreder som en del af landbrugsproduktionen. De vil blive nødt til at tage deres kunstvandingsmetoder op til fornyet overvejelse. Landbruget skal også forbedre brugseffektiviteten af vand og reducere vandspildet. Diverse følger af klimaændringerne i EU-regionerne Alle EU-regionerne mærker i stigende grad skadevirkningen af klimaforandringerne, men nogle områder vil være mere udsatte end andre. Sydeuropa og Middelhavsbasinet vil opleve den kombinerede påvirkning af store temperaturstigninger og faldende nedbør. Også bjergområderne er særlig sårbare, især Alperne, samt små øer. Tæt befolkede floddale vil være truede på grund af den øgede risiko for stormvejr, stærk regn og heftige oversvømmelser, der medfører omfattende skader. Klimaændringerne vil øge de regionale forskelle på Europas naturressourcer. Påvirkningen fra nogle af vejrændringerne kan allerede ses på jordoverfladen. Der er allerede konstateret adskillige virkninger: Træerne springer tidligere ud, forlængelse af vindyrkningssæsonen og ændringer af andre naturlige plantecyklusser. Ændringer af landbrugets aktivitetskalender (såning, høst mv.) antyder, at landmændene allerede er i ved at tilpasse sig de nye klimaforhold. Figur 7: Anslåede virkninger af klimaændringerne i forskellige EU-regioner klimazoner vandstand have/søer storme, oversvømmelser varmere og tørrere somre vækstsæsoner afgrødepotentiale skadedyr permafrost tø vinterregn (oversvømmelser) havets vandstand varmere og, tørrere somre afgrødeudbytter, område vinterregn (oversvømmelser) sommerregn risiko for tørke risiko for jordskred vækstsæsonens længde afgrødeudbytter og område Påvirkningerne af klimaændringen Fænomen Sandsynlighed Varmere dage. Mindre kolde dage/nætter Næsten sikkert (over 99 %) Varmere perioder og hedebølger Meget sandsynligt (over 90 %) Stærkere regnvejr Flere tørkeramte områder Sandsynligt (over 66 %) Mere heftige tropiske cykloner Flere ekstreme vandstande (ikke tsunamier) temperatur årlig regn, vand til rådighed tørkerisiko, varmebelastning afgrødeudbytter egnede dyrkningsområder Kilde: European Commission, DG Agriculture own elaboration based on literature. Kilde: FN s Klimapanel centraleuropa nordlige områder syd og sydøstlige regioner vest og atlantiske områder

8 7. Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på EU s landbrugssektor er helt på det rene med klimaudfordringen og reagerer allerede på dem. Landbruget kan deltage i bestræbelserne på at kontrollere klimaændringerne på tre væsentlige områder. De kan reducere deres egen udledning, forbedre landbrugsjordens kulstofdræn, samt hjælpe med at fremstille råvarer til vedvarende energikilder. Her er nogle praktiske eksempler: En lang række tilpasningsmuligheder på flere niveauer Der findes allerede en lang række tiltag, der omfatter alt lige fra de teknologiske muligheder ude på gårdene til administrativ praksis og politiske værktøjer (dvs. handlingsplaner for tilpasning). For imødekomme de forventede ændringer i klimaforholdene kan landmændene ændre deres sædskifte, så de bedst muligt kan udnytte tilstedeværende vandressourcer, tilpasse såningen til temperaturer og nedbør, bruge kornsorter, der er bedre tilpasset de nye vejrforhold (f. eks. mere modstandsdygtige over for varme og tørke) eller levende plantehegn og små skovklædte områder på agerjord, hvilket reducerer vandafstrømningen og fungerer som læhegn. Det er også vigtigt at give landmændene bedre information om klimatiske risici og løsninger der fungerer i praksis. Medlemslandene er allerede gået i gang med at tilpasse sig. Meget af indsatsen har fokuseret på at forebygge virkningerne af de ekstreme vejrforhold, der anses for at udgøre den mest overhængende risiko (f. eks. oversvømmelser). Omdannelse af gødning fra dyr/gylle til biogas Installation af anlæg med anaerob fermentering er især effektivt i forhold til at reducere emissioner i områder med stor intensiv husdyrproduktion og store mængder gylle og naturgødning. Anaerob fermentering er den naturlige proces, hvorved organiske materialer nedbrydes biologisk uden tilstedeværelse af luft. Anaerob fermentering er et menneskefremstillet system, der behandler forskellige slags organisk affald til fremstilling af biogas. Derefter kan biogassen omdannes til varme og elektricitet. Under processen reduceres drivhusgasudledningen fra gyllen, mens der samtidig dannes værdifuld vedvarende energi. Forbedring af landbrugsjordens kulstofdrænfunktion Der kan fjernes væsentlige mængder af CO2 fra atmosfæren, som kan lagres i jordbunden ved hjælp af flere forskellige landbrugsmetoder som f. eks. økologisk landbrug, ingen eller mere skånsomme dyrkningssystemer, flere proteinafgrøder, udplantning af levende hegn, vedligeholdelse af permanente græsarealer og omdannelse af agerjord til græsarealer. Der kan også dannes større mængder kulstof gennem skovplantning, fordi træsorterne indeholder meget mere kulstof end de fleste landbrugsafgrøder. Produktion af vedvarende ressourcer til bioenergikilder og bioprodukter Bioenergikilder fremstillet af biomasse fra landbruget kan erstatte andre emissionskraftige energikilder, f. eks. fossile brændstoffer. Landmændene beskæftiger sig mere og mere med de voksende energiafgrøder til biobrændstoffer, råvarer til små eller sågar store kraftværker eller til kombinerede varmekraftværker ude på gårdene. Der er også en stigende tendens til at bruge vedvarende energikilder fra landbruget i industrien, såsom markprodukter, bioplast og biokemikalier. 14 I løbet af de kommende år er det en bydende nødvendighed at finde tilpasningsmiligheder. Hvordan den fælles landbrugspolitik støtter landmændenes tilpasningsbestræbelser Landmændene kan ikke bære byrden af klimaændringerne alene. Der er også behov for den rette støtte fra politisk side, så landmændene bliver klædt på til at tilpasse deres landbrugsstrukturer og produktionsmetoder og fortsætte med at tilføre landdistrikterne økonomisk aktivitet. Der findes allerede en række værktøjer i den fælles landbrugspolitik, som skulle gøre det nemmere at tilpasse sig klimaændringerne. Hvis man hjælper landmændenes med at få adgang til risikostyringsværktøjer, som f. eks. forsikringsordninger, vil de også bedre være i stand til at håndtere tab i forbindelse med de vejrbetingede katastrofer, de forårsages af klimaændringer. Landdistriktspolitikken giver mulighed for at imødekomme skadevirkningerne, som klimaændringerne måtte forårsage for landmændene og økonomien i landdistrikterne, f. eks. ved at yde støtte til investering i mere effektivt materiel til kunstvanding. Miljømæssige ordninger, der tilskynder landmændene til at forvalte deres jord- og vandressourcer bedre, er også væsentlige i forbindelse med tilpasningen. Klimaændringer, landbruget og forbrugeren Landmændene kan ikke løse problemerne med klimaændringer uden at tage hensyn til en række andre faktorer. De reagerer på efterspørgslen på markedet, der sommetider er kædet sammen med klimaændringer såvel som EU initiativer. Mange fødevareproducenter og forbrugere prøver i stigende grad på at formindske deres CO2-fodaftryk via deres produktions- og forbrugsvalg (f. eks. ved at købe lokalt for at reducere fødevarekilometerne). Nogle landmænd vælger dyrkningsteknikker, der er mere miljømæssigt bæredygtige (f. eks. en økologisk, integreret afgrødestyring). Der vil muligvis med tiden blive udviklet en form for mærkning, men det er ikke så vidt endnu. Klimaændringer kan også påvirke fødevarepriserne og prisstabiliteten en af årsagerne til de nylige prisstigninger for korn er f. eks. at høsten slog fejl mange steder i EU, hvilket delvist skyldes de dårlige vejrforhold i hele Europa. 15 Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på 6. L a n d b r u g e t k a n b i d r a g e e n d n u m e r e t i l bekæmpelsen af klimaændringerne

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4..3 COM(3) 856 final ANNEXES to 3 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport DA DA BILAG I: TÆRSKELVÆRDIER FOR STØRRE KATASTROFER

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den.3.5 COM(5) 8 final ANNEXES to 3 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 3 DA DA BILAG I: EU'S SOLIDARITETSFOND - TÆRSKELVÆRDIER

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

o Event Energikonference o Date: 4. oktober 2007 o Place: Folketinget

o Event Energikonference o Date: 4. oktober 2007 o Place: Folketinget Europa og Energipolitikken Mange tak for invitationen til at deltage her i dag, og oven i købet i en vis forstand afslutte debatten efter to dages intensive drøftelser om især dansk energipolitik. Når

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere