EU s landbrug tager klimaudfordringen op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU s landbrug tager klimaudfordringen op"

Transkript

1 Europakommissionen Generaldirektoratet for Landbrug of Udvikling af Landdistrikter Landbrug og Udvikling af Landdistrikter For yderligere oplysning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, Belgien Telefon Reception (+32 2) Internet Europa-kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Det Europæiske Miljøagentur IPCC EU s landbrug tager klimaudfordringen op Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) N ogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. De Europæiske Fællesskaber, 2008 Printed in the EU Denne publikation er udelukkende til orientering, og teksten er ikke retligt bindende. Cover photo KF DA-C TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

2 Hvad eksperterne siger Klimaforandringer anses nu for at være en af de mest alvorlige miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som verden står over for. Der er klart videnskabeligt bevis for, at jordens temperatur øges af, at menneskeskabte høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, forstærker den naturlige drivhuseffekt. Koncentrationerne af drivhusgasser, især kuldioxid, (CO2) er steget med 70 % siden Figure 1: Drivhuseffekten Noget af solens stråling reflekteres af jorden og atmosfæren. Noget af den infrarøde stråling trænger gennem atmosfæren og en del absorberes og udsendes igen i alle retninger af drivhusgasmolekylerne. Virkningen er opvarmning af jordens overflade og den nederste del af atmosfæren. Solens stråler passerer gennem den klare atmosfære. Jorden De fleste stråler absorberes af jordens overflade og opvarmer den. Atmosfære Der afgives infrarød stråling fra jordens overflade. Kilde: Europa er blevet næsten 1 C varmere i det sidste århundrede, dvs. hurtigere end det globale gennemsnit. Det meste af opvarmningen har fundet sted i de sidste 50 år. Selvom dette måske ikke forekommer drastisk, har denne tendens allerede haft en betydelig indflydelse på mange fysiske og biologiske systemer (vand, habitater, sundhed), som bliver mere skrøbelige. Klimaforholdene er blevet mere ustadige. Der er sket en væsentlig stigning i nedbørsmængden i Nordeuropa med hyppigere oversvømmelser, mens regnmængden er faldet betydeligt i Sydeuropa (se figur 1), hvor der også er hyppigere tørkeperioder. Temperaturerne er blevet mere ekstreme. De økonomiske tab som følge af de ekstreme vejrforhold er steget meget i de seneste årtier. På grund af den historiske ophobning af gasser i atmosfæren ville disse klimaændringer fortsætte i årtier, selv hvis drivhusgasudledningen stoppede i dag. Påvirkningerne som følge af klimaændringen vil gradvist blive alvorligere over 2 3 Klimaforandringer: En realitet 1. K l i m a f o r a n d r i n g e r : E n r e a l i t e t

3 hele verden. FN s klimapanel (IPCC), der er samlingspunkt for verdens førende eksperter i klimaspørgsmål 1, mener, at det meste af temperaturstigningen skyldes menneskelige aktiviteter, især afbrændingen af fossile brændstoffer og skovfældning, som begge forårsager udslip af CO2 og andre gasarter. I Europa er energi- og transportsektoren de største kilder til sådanne udledninger. Klimaændringer udgør en dobbelt udfordring i dag: At reducere udslippet af de drivhusgasser, der er ansvarlige for opvarmningen (kendt som mitigation) og at tilpasse sig de fremtidige klimaændringer for at formindske skadevirkningerne. Disse udgør en stor udfordring for landbruget og for landbrugspolitikken i EU. Denne brochure forklarer, hvordan landbruget påvirkes og påvirker den globale opvarmning, og hvordan EU kan tage hånd om udfordringerne. Indsatsen mod klimaændringer på internationalt plan og i EU Internationale forhandlinger har fundet sted siden starten af 1990erne. EU spillede en væsentlig rolle i udviklingen af De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen, der sætter juridisk bindende mål for de industrialiserede lande om at reducere drivhusgasudledningen. EU-15 Medlemsstaterne 2 er forpligtet til at reducere deres samlede drivhusgasudledning til 8 % under 1990 niveauet i I begyndelsen af 2007 gik EU et skridt videre og lovede at opfylde endnu højere målsætninger, nemlig at reducere drivhusgasudledningen med mindst 20 % i 2020 og med 30 %, hvis alle de udviklede lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse. Figur 2: Observeret tendens for gennemsnitlig årlig regnmængde ( ) Middelhavsregionen Forskelle i nedbør < til til til 75-5 til 5 > 75 5 til 25 Kilde: European Environment Agency (EEA), Technical report N 7/2005, based on M. Hulme (1999) an historical monthly precipitation dataset for global land areas from 1900 to IPCC modtog for nylig Nobels Fredspris sammen med USA s tidligere Vicepræsident Al Gore 2 Medlemsstaterne før udvidelserne i 2004 og 2007, der tilføjede 12 ekstra medlemsstater

4 Landbruget slipper også drivhusgasser ud i atmosfæren, dog i mindre målestok end andre økonomiske sektorer. Landbruget udleder næsten ingen CO2 den mest udbredte drivhusgas. Landbrugsjorden, der dækker over halvdelen af Europas landarealer, indeholder rent faktisk store kulreserver, der hjælper med til at reducere CO2 i atmosfæren. Men landbruget mangler stadig at tage hånd om den dobbelte udfordring, det er at reducere drivhusgasudledningen, mens det tilpasser sig de nye klimaforhold. Figur 3: Udspecificering af landbrugets drivhusgasudledning og andel af de samlede emissioner i EU (EU-27) % N2O Landbrugsjord 31 % CH4 Enterisk gæring 11 % CH4 Forvaltning af husdyrgødning 7 % N2O Forvaltning af husdyrgødning 0 % CH4 Risdyrkning 59,0 % Energi, ekskl. transport 21,0 % Transport 9,0 % Landbrug 8,0 % Industri 3,0 % Affald Reduktion af emissionen fra landbruget Landbruget er en væsentlig kilde til to stærke drivhusgasser Nitrogenoxid (N2O) og metan (CH4) (se figur 3): N2O ledes udledes i atmosfæren af landbrugsjorden, hovedsagelig som følge af mikrobiel omdannelse af kvælstofgødninger i landbrugsjord. Udledningen af N2O udgør over halvdelen af de samlede emissioner inden for landbruget; CH4 udledning kommer hovedsagelig fra drøvtyggende dyrs fordøjelse (hovedsagelig køer og får); Både CH4 og N2O udledning dannes ved oplagring og spredning af husdyrgødning. Kilde: European Commission, DG Agriculture elaboration based on EEA data Tilpasningen til risikofaktorerne for klimaændringer Klimaændringerne påvirker mange sektorer. Landbruget er en af de mest udsatte på grund af afhængigheden af vejrforholdene. Dette påvirker alle i Europa, eftersom landbrugsjord, træer og skove dækker ca. 90 % af jordarealet i EU. Årlige klimatiske udsving er en af hovedårsagerne til udsvingene i afgrødeudbytterne og de indbyggede risici ved at drive landbrug. Landbruget er således i frontlinjen i kampen mod påvirkningerne af klimaændringerne. 6 7 Dobbelte udfordring for landbruget i forbindelse med klimaændringer 2. D o b b e l t e u d f o r d r i n g f o r l a n d b r u g e t i forbindelse med klimaændringer

5 Landbrugets drivhusgasudledning er faldende Udledningen fra EU-27 landbrugssektoren udgør omkring 9 % af de samlede drivhusgasser i EU. Men i EU er landbrugets andel af de samlede drivhusgasser faldende. Den fortsatte indsats i landbrugssektoren bør medføre større reduktioner. EU-landenes samlede udledning faldt faktisk med 20 % i perioden fra , hvilket hovedsaglig skyldes landbrugsteknikker, som f. eks. reduceret brug af kvælstofgødning og færre besætninger (se figur 4). Dette skal ses i lyset af en stigning i det globale landbrugs udledning på næsten 17 %. Reduktionen fra landbruget er væsentligt højere end den overordnede reduktion af emissionen inden for alle EU-sektorerne på ca. 8 %. EU s landbrugssektor har derfor allerede ydet et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Kyoto-aftalen. Landbruget vil reducere emissionerne yderligere Det anslås, at udledningen fra landbrugssektoren vil blive reduceret med yderligere 23 % (EU-27) i forhold til 1990 og med 15 % i EU-15. Denne forventede tendens skyldes forbedrede landbrugsteknikker, fortsat fald i antallet af besætninger, den fortsatte effekt af reformen af EU s fælles landbrugspolitik fra 2003 samt miljølovgivningen. I sammenligning med andre sektorer er det et udmærket resultat (se figur 5). EU er den eneste region i verden, hvor udledningen fra landbruget forventes at falde. Figur 4: Tendenserne i antallet af kvæg samt brugen af kvælstofgødning i (indekseret i forhold til niveauerne i 1990) EU Figur 5: Anslåede emissionstendenser for landbruget frem til 2010 (EU-15) 100 Brug af kunstgødning og husdyrsgødning Antal kvæg 95 Transport 90-7 % % Energi (ekskl. transport) Affald % 1997 Industri % Landbrug % ,4 % Kilde: Commission DG Agriculture elaboration based on EEA data (agri-environmental indicators) 8 9 Alle sektorer Hvordan landbruget påvirker klimaændringer 3. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e r klimaændringer

6 4. H v o r d a n k a n E U s p o l i t i k m e d v i r k e t i l a t bremse drivhusgasudledningen I modsætning til andre industrielle sektorer kan gasudslip fra landbruget ikke kontrolleres med et tryk på en knap. Landbrugets aktiviteter omfatter komplekse biologiske og økologiske processer. De foranstaltninger, der hjælper med til at reducere udledningen fra landbruget er ansporet af politikker, der tilstræber langsigtet bæredygtighed, og af landmændenes egne initiativer. Den fælles landbrugspolitik spiller en stor rolle Der er allerede taget skridt til at integrere klimaproblematikken i landbrugspolitikken. Reformen fra 2003 indførte den afkoblededirekte støtte til landmændene, (dvs. ikke tilknyttet produktionsmængden). Derved blev tilskyndelsen til at øge produktionen reduceret. Landmændene pålægges samtidig en forpligtelse til at forvalte deres jord på bæredygtige måder. Krydsoverensstemmelse kæder den direkte støtte til landmændene sammen med overholdelse af en række krav og standarder indenfor miljølovgivningen samt på andre områder. Og en række initiativer til udvikling af landdistrikterne bidrager til at hjælpe landbruget med at bremse drivhusgasudslippet gennem støtte til modernisering af landbrug med energibesparende udstyr og bygninger, uddannelse og konsulenttjenester samt til fremme af biogasproduktionen. Miljølovgivningen spiller en rolle Mens mange af de klimaproblemer, der knytter sig til landbruget, bliver håndteret vha. landbrugsforvaltningsteknikker, foregår sådanne tiltag sideløbende med regler, der begrænser visse former for praksis. Et eksempel er Nitratdirektivet. Det anvendes i praksis af medlemsstaterne og omfatter: overvågning af vandkvaliteten, udvælgelse af nitratfølsomme zoner og udarbejdelse af kodeks for god landbrugspraksis (f. eks. begrænsninger i brugen af kunstgødning og spredningsbetingelser, metoder til lagring af naturgødning, densitetsgrænser for husdyrhold og krav til vekseldrift.) 10 MT CY ES PT IE IT SE LU SI FR BE AT EL GB NL EU DE FI DK PL HU RO CZ SK LT EE BG LV Ændring i % : samlet udledning af CH4 og N2O Kilde: EEA Hvordan kan EU s politik medvirke til at bremse drivhusgasudledningen Figur 6: Ændring af den samlede udledning af CH4 og N2O (svarende til ton CO2) fra landbruget (EU-27)

7 5. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e s af klimaændringerne Der kan også forventes skadevirkninger i forbindelse med den sandsynlige stigning i udbredelsen og mængden af eksisterende skadedyr, sygdomme og ukrudtsplanter, hvilket skyldes højere temperaturer og luftfugtighed. Påvirkningerne vil sandsynligvis være særdeles regionaliserede. Klimaændringerne påvirker landbruget på globalt plan Eksperterne mener, at selv en global opvarmning i små mængder vil reducere afgrødeudbytterne og medføre større variation i udbytterne på de lavere breddegrader. De negative påvirkninger af landbrugsudbytterne vil blive forværret af hyppigere ekstreme vejrforhold (f. eks. oversvømmelse, hedebølger og tørke). Husmænd og subsistenslandbrug vil være særlig udsatte, da de har mindre tilpasningskapacitet. Dette forventes at øge risikoen for hungersnød, især på det afrikanske kontinent. De anslåede klimaændringer vil påvirke niveauet og variabiliteten i afgrødeudbyttet, og på lang sigt vil opdyrkningen af adskillige landbrugsafgrøder muligvis blive flyttet til de nordligere breddegrader. Landbruget i EU påvirkes også - væsentlige bekymringer over klimaændringer Mens nogle af de forventede effekter af klimaforandringen vil kunne gavne landbruget i visse europæiske regioner, mest i de nordlige områder (f. eks. ved at forlænge vækstsæsonen og øge udbyttet som følge af de varmere klimaforhold), vil de fleste følgevirkninger sandsynligvis være negative, medføre økonomiske tab og finde sted i regioner, der allerede er hårdt pressede af socioøkonomiske og andre miljømæssige faktorer, som f. eks. vandmangel. Der er betydelige regionale forskelle i de forventede klimatiske forhold, men i løbet af det 21. århundrede kan de forudsagte påvirkninger samlet beskrives som mildere og vådere vintre, varmere og tørrere somre samt hyppigere tilfælde af ekstremt vejr. De alvorligste følger af vejrændringerne vil muligvis ikke være mærkbare før 2050, men man kan forvente at der opstår betydelige skadevirkninger tidligere som følge af ekstremt vejr, såsom hyppigere og længerevarende varmebølger, tørker og oversvømmelser. Specifikke risici, som landbruget står over for De fleste af påvirkningerne på landbruget som følge af klimaændringer sker gennem vand. Vandmanglen vil have en stor indflydelse på landbrugsproduktionen og de europæiske landskaber. Mange områder, især i de sydlige medlemslande, har foretaget kunstvanding i århundreder som en del af landbrugsproduktionen. De vil blive nødt til at tage deres kunstvandingsmetoder op til fornyet overvejelse. Landbruget skal også forbedre brugseffektiviteten af vand og reducere vandspildet. Diverse følger af klimaændringerne i EU-regionerne Alle EU-regionerne mærker i stigende grad skadevirkningen af klimaforandringerne, men nogle områder vil være mere udsatte end andre. Sydeuropa og Middelhavsbasinet vil opleve den kombinerede påvirkning af store temperaturstigninger og faldende nedbør. Også bjergområderne er særlig sårbare, især Alperne, samt små øer. Tæt befolkede floddale vil være truede på grund af den øgede risiko for stormvejr, stærk regn og heftige oversvømmelser, der medfører omfattende skader. Klimaændringerne vil øge de regionale forskelle på Europas naturressourcer. Påvirkningen fra nogle af vejrændringerne kan allerede ses på jordoverfladen. Der er allerede konstateret adskillige virkninger: Træerne springer tidligere ud, forlængelse af vindyrkningssæsonen og ændringer af andre naturlige plantecyklusser. Ændringer af landbrugets aktivitetskalender (såning, høst mv.) antyder, at landmændene allerede er i ved at tilpasse sig de nye klimaforhold. Figur 7: Anslåede virkninger af klimaændringerne i forskellige EU-regioner klimazoner vandstand have/søer storme, oversvømmelser varmere og tørrere somre vækstsæsoner afgrødepotentiale skadedyr permafrost tø vinterregn (oversvømmelser) havets vandstand varmere og, tørrere somre afgrødeudbytter, område vinterregn (oversvømmelser) sommerregn risiko for tørke risiko for jordskred vækstsæsonens længde afgrødeudbytter og område Påvirkningerne af klimaændringen Fænomen Sandsynlighed Varmere dage. Mindre kolde dage/nætter Næsten sikkert (over 99 %) Varmere perioder og hedebølger Meget sandsynligt (over 90 %) Stærkere regnvejr Flere tørkeramte områder Sandsynligt (over 66 %) Mere heftige tropiske cykloner Flere ekstreme vandstande (ikke tsunamier) temperatur årlig regn, vand til rådighed tørkerisiko, varmebelastning afgrødeudbytter egnede dyrkningsområder Kilde: European Commission, DG Agriculture own elaboration based on literature. Kilde: FN s Klimapanel centraleuropa nordlige områder syd og sydøstlige regioner vest og atlantiske områder

8 7. Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på EU s landbrugssektor er helt på det rene med klimaudfordringen og reagerer allerede på dem. Landbruget kan deltage i bestræbelserne på at kontrollere klimaændringerne på tre væsentlige områder. De kan reducere deres egen udledning, forbedre landbrugsjordens kulstofdræn, samt hjælpe med at fremstille råvarer til vedvarende energikilder. Her er nogle praktiske eksempler: En lang række tilpasningsmuligheder på flere niveauer Der findes allerede en lang række tiltag, der omfatter alt lige fra de teknologiske muligheder ude på gårdene til administrativ praksis og politiske værktøjer (dvs. handlingsplaner for tilpasning). For imødekomme de forventede ændringer i klimaforholdene kan landmændene ændre deres sædskifte, så de bedst muligt kan udnytte tilstedeværende vandressourcer, tilpasse såningen til temperaturer og nedbør, bruge kornsorter, der er bedre tilpasset de nye vejrforhold (f. eks. mere modstandsdygtige over for varme og tørke) eller levende plantehegn og små skovklædte områder på agerjord, hvilket reducerer vandafstrømningen og fungerer som læhegn. Det er også vigtigt at give landmændene bedre information om klimatiske risici og løsninger der fungerer i praksis. Medlemslandene er allerede gået i gang med at tilpasse sig. Meget af indsatsen har fokuseret på at forebygge virkningerne af de ekstreme vejrforhold, der anses for at udgøre den mest overhængende risiko (f. eks. oversvømmelser). Omdannelse af gødning fra dyr/gylle til biogas Installation af anlæg med anaerob fermentering er især effektivt i forhold til at reducere emissioner i områder med stor intensiv husdyrproduktion og store mængder gylle og naturgødning. Anaerob fermentering er den naturlige proces, hvorved organiske materialer nedbrydes biologisk uden tilstedeværelse af luft. Anaerob fermentering er et menneskefremstillet system, der behandler forskellige slags organisk affald til fremstilling af biogas. Derefter kan biogassen omdannes til varme og elektricitet. Under processen reduceres drivhusgasudledningen fra gyllen, mens der samtidig dannes værdifuld vedvarende energi. Forbedring af landbrugsjordens kulstofdrænfunktion Der kan fjernes væsentlige mængder af CO2 fra atmosfæren, som kan lagres i jordbunden ved hjælp af flere forskellige landbrugsmetoder som f. eks. økologisk landbrug, ingen eller mere skånsomme dyrkningssystemer, flere proteinafgrøder, udplantning af levende hegn, vedligeholdelse af permanente græsarealer og omdannelse af agerjord til græsarealer. Der kan også dannes større mængder kulstof gennem skovplantning, fordi træsorterne indeholder meget mere kulstof end de fleste landbrugsafgrøder. Produktion af vedvarende ressourcer til bioenergikilder og bioprodukter Bioenergikilder fremstillet af biomasse fra landbruget kan erstatte andre emissionskraftige energikilder, f. eks. fossile brændstoffer. Landmændene beskæftiger sig mere og mere med de voksende energiafgrøder til biobrændstoffer, råvarer til små eller sågar store kraftværker eller til kombinerede varmekraftværker ude på gårdene. Der er også en stigende tendens til at bruge vedvarende energikilder fra landbruget i industrien, såsom markprodukter, bioplast og biokemikalier. 14 I løbet af de kommende år er det en bydende nødvendighed at finde tilpasningsmiligheder. Hvordan den fælles landbrugspolitik støtter landmændenes tilpasningsbestræbelser Landmændene kan ikke bære byrden af klimaændringerne alene. Der er også behov for den rette støtte fra politisk side, så landmændene bliver klædt på til at tilpasse deres landbrugsstrukturer og produktionsmetoder og fortsætte med at tilføre landdistrikterne økonomisk aktivitet. Der findes allerede en række værktøjer i den fælles landbrugspolitik, som skulle gøre det nemmere at tilpasse sig klimaændringerne. Hvis man hjælper landmændenes med at få adgang til risikostyringsværktøjer, som f. eks. forsikringsordninger, vil de også bedre være i stand til at håndtere tab i forbindelse med de vejrbetingede katastrofer, de forårsages af klimaændringer. Landdistriktspolitikken giver mulighed for at imødekomme skadevirkningerne, som klimaændringerne måtte forårsage for landmændene og økonomien i landdistrikterne, f. eks. ved at yde støtte til investering i mere effektivt materiel til kunstvanding. Miljømæssige ordninger, der tilskynder landmændene til at forvalte deres jord- og vandressourcer bedre, er også væsentlige i forbindelse med tilpasningen. Klimaændringer, landbruget og forbrugeren Landmændene kan ikke løse problemerne med klimaændringer uden at tage hensyn til en række andre faktorer. De reagerer på efterspørgslen på markedet, der sommetider er kædet sammen med klimaændringer såvel som EU initiativer. Mange fødevareproducenter og forbrugere prøver i stigende grad på at formindske deres CO2-fodaftryk via deres produktions- og forbrugsvalg (f. eks. ved at købe lokalt for at reducere fødevarekilometerne). Nogle landmænd vælger dyrkningsteknikker, der er mere miljømæssigt bæredygtige (f. eks. en økologisk, integreret afgrødestyring). Der vil muligvis med tiden blive udviklet en form for mærkning, men det er ikke så vidt endnu. Klimaændringer kan også påvirke fødevarepriserne og prisstabiliteten en af årsagerne til de nylige prisstigninger for korn er f. eks. at høsten slog fejl mange steder i EU, hvilket delvist skyldes de dårlige vejrforhold i hele Europa. 15 Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på 6. L a n d b r u g e t k a n b i d r a g e e n d n u m e r e t i l bekæmpelsen af klimaændringerne

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Installationssystem. TacTiles

Installationssystem. TacTiles Installationssystem TacTiles Limfri installation For 2 år siden installerede vi 4.000 kvadratmeter tæppefliser i vores showroom med TacTiles, og jeg er stadig meget tilfreds. Jeg skal ærligt indrømme,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Klimaforandringernes betydning for natur og landskab 4 2 Klimaforandringernes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere