EU s landbrug tager klimaudfordringen op

Transkript

1 Europakommissionen Generaldirektoratet for Landbrug of Udvikling af Landdistrikter Landbrug og Udvikling af Landdistrikter For yderligere oplysning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, Belgien Telefon Reception (+32 2) Internet Europa-kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Det Europæiske Miljøagentur IPCC EU s landbrug tager klimaudfordringen op Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) N ogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. De Europæiske Fællesskaber, 2008 Printed in the EU Denne publikation er udelukkende til orientering, og teksten er ikke retligt bindende. Cover photo KF DA-C TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

2 Hvad eksperterne siger Klimaforandringer anses nu for at være en af de mest alvorlige miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som verden står over for. Der er klart videnskabeligt bevis for, at jordens temperatur øges af, at menneskeskabte høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, forstærker den naturlige drivhuseffekt. Koncentrationerne af drivhusgasser, især kuldioxid, (CO2) er steget med 70 % siden Figure 1: Drivhuseffekten Noget af solens stråling reflekteres af jorden og atmosfæren. Noget af den infrarøde stråling trænger gennem atmosfæren og en del absorberes og udsendes igen i alle retninger af drivhusgasmolekylerne. Virkningen er opvarmning af jordens overflade og den nederste del af atmosfæren. Solens stråler passerer gennem den klare atmosfære. Jorden De fleste stråler absorberes af jordens overflade og opvarmer den. Atmosfære Der afgives infrarød stråling fra jordens overflade. Kilde: Europa er blevet næsten 1 C varmere i det sidste århundrede, dvs. hurtigere end det globale gennemsnit. Det meste af opvarmningen har fundet sted i de sidste 50 år. Selvom dette måske ikke forekommer drastisk, har denne tendens allerede haft en betydelig indflydelse på mange fysiske og biologiske systemer (vand, habitater, sundhed), som bliver mere skrøbelige. Klimaforholdene er blevet mere ustadige. Der er sket en væsentlig stigning i nedbørsmængden i Nordeuropa med hyppigere oversvømmelser, mens regnmængden er faldet betydeligt i Sydeuropa (se figur 1), hvor der også er hyppigere tørkeperioder. Temperaturerne er blevet mere ekstreme. De økonomiske tab som følge af de ekstreme vejrforhold er steget meget i de seneste årtier. På grund af den historiske ophobning af gasser i atmosfæren ville disse klimaændringer fortsætte i årtier, selv hvis drivhusgasudledningen stoppede i dag. Påvirkningerne som følge af klimaændringen vil gradvist blive alvorligere over 2 3 Klimaforandringer: En realitet 1. K l i m a f o r a n d r i n g e r : E n r e a l i t e t

3 hele verden. FN s klimapanel (IPCC), der er samlingspunkt for verdens førende eksperter i klimaspørgsmål 1, mener, at det meste af temperaturstigningen skyldes menneskelige aktiviteter, især afbrændingen af fossile brændstoffer og skovfældning, som begge forårsager udslip af CO2 og andre gasarter. I Europa er energi- og transportsektoren de største kilder til sådanne udledninger. Klimaændringer udgør en dobbelt udfordring i dag: At reducere udslippet af de drivhusgasser, der er ansvarlige for opvarmningen (kendt som mitigation) og at tilpasse sig de fremtidige klimaændringer for at formindske skadevirkningerne. Disse udgør en stor udfordring for landbruget og for landbrugspolitikken i EU. Denne brochure forklarer, hvordan landbruget påvirkes og påvirker den globale opvarmning, og hvordan EU kan tage hånd om udfordringerne. Indsatsen mod klimaændringer på internationalt plan og i EU Internationale forhandlinger har fundet sted siden starten af 1990erne. EU spillede en væsentlig rolle i udviklingen af De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen, der sætter juridisk bindende mål for de industrialiserede lande om at reducere drivhusgasudledningen. EU-15 Medlemsstaterne 2 er forpligtet til at reducere deres samlede drivhusgasudledning til 8 % under 1990 niveauet i I begyndelsen af 2007 gik EU et skridt videre og lovede at opfylde endnu højere målsætninger, nemlig at reducere drivhusgasudledningen med mindst 20 % i 2020 og med 30 %, hvis alle de udviklede lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse. Figur 2: Observeret tendens for gennemsnitlig årlig regnmængde ( ) Middelhavsregionen Forskelle i nedbør < til til til 75-5 til 5 > 75 5 til 25 Kilde: European Environment Agency (EEA), Technical report N 7/2005, based on M. Hulme (1999) an historical monthly precipitation dataset for global land areas from 1900 to IPCC modtog for nylig Nobels Fredspris sammen med USA s tidligere Vicepræsident Al Gore 2 Medlemsstaterne før udvidelserne i 2004 og 2007, der tilføjede 12 ekstra medlemsstater

4 Landbruget slipper også drivhusgasser ud i atmosfæren, dog i mindre målestok end andre økonomiske sektorer. Landbruget udleder næsten ingen CO2 den mest udbredte drivhusgas. Landbrugsjorden, der dækker over halvdelen af Europas landarealer, indeholder rent faktisk store kulreserver, der hjælper med til at reducere CO2 i atmosfæren. Men landbruget mangler stadig at tage hånd om den dobbelte udfordring, det er at reducere drivhusgasudledningen, mens det tilpasser sig de nye klimaforhold. Figur 3: Udspecificering af landbrugets drivhusgasudledning og andel af de samlede emissioner i EU (EU-27) % N2O Landbrugsjord 31 % CH4 Enterisk gæring 11 % CH4 Forvaltning af husdyrgødning 7 % N2O Forvaltning af husdyrgødning 0 % CH4 Risdyrkning 59,0 % Energi, ekskl. transport 21,0 % Transport 9,0 % Landbrug 8,0 % Industri 3,0 % Affald Reduktion af emissionen fra landbruget Landbruget er en væsentlig kilde til to stærke drivhusgasser Nitrogenoxid (N2O) og metan (CH4) (se figur 3): N2O ledes udledes i atmosfæren af landbrugsjorden, hovedsagelig som følge af mikrobiel omdannelse af kvælstofgødninger i landbrugsjord. Udledningen af N2O udgør over halvdelen af de samlede emissioner inden for landbruget; CH4 udledning kommer hovedsagelig fra drøvtyggende dyrs fordøjelse (hovedsagelig køer og får); Både CH4 og N2O udledning dannes ved oplagring og spredning af husdyrgødning. Kilde: European Commission, DG Agriculture elaboration based on EEA data Tilpasningen til risikofaktorerne for klimaændringer Klimaændringerne påvirker mange sektorer. Landbruget er en af de mest udsatte på grund af afhængigheden af vejrforholdene. Dette påvirker alle i Europa, eftersom landbrugsjord, træer og skove dækker ca. 90 % af jordarealet i EU. Årlige klimatiske udsving er en af hovedårsagerne til udsvingene i afgrødeudbytterne og de indbyggede risici ved at drive landbrug. Landbruget er således i frontlinjen i kampen mod påvirkningerne af klimaændringerne. 6 7 Dobbelte udfordring for landbruget i forbindelse med klimaændringer 2. D o b b e l t e u d f o r d r i n g f o r l a n d b r u g e t i forbindelse med klimaændringer

5 Landbrugets drivhusgasudledning er faldende Udledningen fra EU-27 landbrugssektoren udgør omkring 9 % af de samlede drivhusgasser i EU. Men i EU er landbrugets andel af de samlede drivhusgasser faldende. Den fortsatte indsats i landbrugssektoren bør medføre større reduktioner. EU-landenes samlede udledning faldt faktisk med 20 % i perioden fra , hvilket hovedsaglig skyldes landbrugsteknikker, som f. eks. reduceret brug af kvælstofgødning og færre besætninger (se figur 4). Dette skal ses i lyset af en stigning i det globale landbrugs udledning på næsten 17 %. Reduktionen fra landbruget er væsentligt højere end den overordnede reduktion af emissionen inden for alle EU-sektorerne på ca. 8 %. EU s landbrugssektor har derfor allerede ydet et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Kyoto-aftalen. Landbruget vil reducere emissionerne yderligere Det anslås, at udledningen fra landbrugssektoren vil blive reduceret med yderligere 23 % (EU-27) i forhold til 1990 og med 15 % i EU-15. Denne forventede tendens skyldes forbedrede landbrugsteknikker, fortsat fald i antallet af besætninger, den fortsatte effekt af reformen af EU s fælles landbrugspolitik fra 2003 samt miljølovgivningen. I sammenligning med andre sektorer er det et udmærket resultat (se figur 5). EU er den eneste region i verden, hvor udledningen fra landbruget forventes at falde. Figur 4: Tendenserne i antallet af kvæg samt brugen af kvælstofgødning i (indekseret i forhold til niveauerne i 1990) EU Figur 5: Anslåede emissionstendenser for landbruget frem til 2010 (EU-15) 100 Brug af kunstgødning og husdyrsgødning Antal kvæg 95 Transport 90-7 % % Energi (ekskl. transport) Affald % 1997 Industri % Landbrug % ,4 % Kilde: Commission DG Agriculture elaboration based on EEA data (agri-environmental indicators) 8 9 Alle sektorer Hvordan landbruget påvirker klimaændringer 3. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e r klimaændringer

6 4. H v o r d a n k a n E U s p o l i t i k m e d v i r k e t i l a t bremse drivhusgasudledningen I modsætning til andre industrielle sektorer kan gasudslip fra landbruget ikke kontrolleres med et tryk på en knap. Landbrugets aktiviteter omfatter komplekse biologiske og økologiske processer. De foranstaltninger, der hjælper med til at reducere udledningen fra landbruget er ansporet af politikker, der tilstræber langsigtet bæredygtighed, og af landmændenes egne initiativer. Den fælles landbrugspolitik spiller en stor rolle Der er allerede taget skridt til at integrere klimaproblematikken i landbrugspolitikken. Reformen fra 2003 indførte den afkoblededirekte støtte til landmændene, (dvs. ikke tilknyttet produktionsmængden). Derved blev tilskyndelsen til at øge produktionen reduceret. Landmændene pålægges samtidig en forpligtelse til at forvalte deres jord på bæredygtige måder. Krydsoverensstemmelse kæder den direkte støtte til landmændene sammen med overholdelse af en række krav og standarder indenfor miljølovgivningen samt på andre områder. Og en række initiativer til udvikling af landdistrikterne bidrager til at hjælpe landbruget med at bremse drivhusgasudslippet gennem støtte til modernisering af landbrug med energibesparende udstyr og bygninger, uddannelse og konsulenttjenester samt til fremme af biogasproduktionen. Miljølovgivningen spiller en rolle Mens mange af de klimaproblemer, der knytter sig til landbruget, bliver håndteret vha. landbrugsforvaltningsteknikker, foregår sådanne tiltag sideløbende med regler, der begrænser visse former for praksis. Et eksempel er Nitratdirektivet. Det anvendes i praksis af medlemsstaterne og omfatter: overvågning af vandkvaliteten, udvælgelse af nitratfølsomme zoner og udarbejdelse af kodeks for god landbrugspraksis (f. eks. begrænsninger i brugen af kunstgødning og spredningsbetingelser, metoder til lagring af naturgødning, densitetsgrænser for husdyrhold og krav til vekseldrift.) 10 MT CY ES PT IE IT SE LU SI FR BE AT EL GB NL EU DE FI DK PL HU RO CZ SK LT EE BG LV Ændring i % : samlet udledning af CH4 og N2O Kilde: EEA Hvordan kan EU s politik medvirke til at bremse drivhusgasudledningen Figur 6: Ændring af den samlede udledning af CH4 og N2O (svarende til ton CO2) fra landbruget (EU-27)

7 5. H v o r d a n l a n d b r u g e t p å v i r k e s af klimaændringerne Der kan også forventes skadevirkninger i forbindelse med den sandsynlige stigning i udbredelsen og mængden af eksisterende skadedyr, sygdomme og ukrudtsplanter, hvilket skyldes højere temperaturer og luftfugtighed. Påvirkningerne vil sandsynligvis være særdeles regionaliserede. Klimaændringerne påvirker landbruget på globalt plan Eksperterne mener, at selv en global opvarmning i små mængder vil reducere afgrødeudbytterne og medføre større variation i udbytterne på de lavere breddegrader. De negative påvirkninger af landbrugsudbytterne vil blive forværret af hyppigere ekstreme vejrforhold (f. eks. oversvømmelse, hedebølger og tørke). Husmænd og subsistenslandbrug vil være særlig udsatte, da de har mindre tilpasningskapacitet. Dette forventes at øge risikoen for hungersnød, især på det afrikanske kontinent. De anslåede klimaændringer vil påvirke niveauet og variabiliteten i afgrødeudbyttet, og på lang sigt vil opdyrkningen af adskillige landbrugsafgrøder muligvis blive flyttet til de nordligere breddegrader. Landbruget i EU påvirkes også - væsentlige bekymringer over klimaændringer Mens nogle af de forventede effekter af klimaforandringen vil kunne gavne landbruget i visse europæiske regioner, mest i de nordlige områder (f. eks. ved at forlænge vækstsæsonen og øge udbyttet som følge af de varmere klimaforhold), vil de fleste følgevirkninger sandsynligvis være negative, medføre økonomiske tab og finde sted i regioner, der allerede er hårdt pressede af socioøkonomiske og andre miljømæssige faktorer, som f. eks. vandmangel. Der er betydelige regionale forskelle i de forventede klimatiske forhold, men i løbet af det 21. århundrede kan de forudsagte påvirkninger samlet beskrives som mildere og vådere vintre, varmere og tørrere somre samt hyppigere tilfælde af ekstremt vejr. De alvorligste følger af vejrændringerne vil muligvis ikke være mærkbare før 2050, men man kan forvente at der opstår betydelige skadevirkninger tidligere som følge af ekstremt vejr, såsom hyppigere og længerevarende varmebølger, tørker og oversvømmelser. Specifikke risici, som landbruget står over for De fleste af påvirkningerne på landbruget som følge af klimaændringer sker gennem vand. Vandmanglen vil have en stor indflydelse på landbrugsproduktionen og de europæiske landskaber. Mange områder, især i de sydlige medlemslande, har foretaget kunstvanding i århundreder som en del af landbrugsproduktionen. De vil blive nødt til at tage deres kunstvandingsmetoder op til fornyet overvejelse. Landbruget skal også forbedre brugseffektiviteten af vand og reducere vandspildet. Diverse følger af klimaændringerne i EU-regionerne Alle EU-regionerne mærker i stigende grad skadevirkningen af klimaforandringerne, men nogle områder vil være mere udsatte end andre. Sydeuropa og Middelhavsbasinet vil opleve den kombinerede påvirkning af store temperaturstigninger og faldende nedbør. Også bjergområderne er særlig sårbare, især Alperne, samt små øer. Tæt befolkede floddale vil være truede på grund af den øgede risiko for stormvejr, stærk regn og heftige oversvømmelser, der medfører omfattende skader. Klimaændringerne vil øge de regionale forskelle på Europas naturressourcer. Påvirkningen fra nogle af vejrændringerne kan allerede ses på jordoverfladen. Der er allerede konstateret adskillige virkninger: Træerne springer tidligere ud, forlængelse af vindyrkningssæsonen og ændringer af andre naturlige plantecyklusser. Ændringer af landbrugets aktivitetskalender (såning, høst mv.) antyder, at landmændene allerede er i ved at tilpasse sig de nye klimaforhold. Figur 7: Anslåede virkninger af klimaændringerne i forskellige EU-regioner klimazoner vandstand have/søer storme, oversvømmelser varmere og tørrere somre vækstsæsoner afgrødepotentiale skadedyr permafrost tø vinterregn (oversvømmelser) havets vandstand varmere og, tørrere somre afgrødeudbytter, område vinterregn (oversvømmelser) sommerregn risiko for tørke risiko for jordskred vækstsæsonens længde afgrødeudbytter og område Påvirkningerne af klimaændringen Fænomen Sandsynlighed Varmere dage. Mindre kolde dage/nætter Næsten sikkert (over 99 %) Varmere perioder og hedebølger Meget sandsynligt (over 90 %) Stærkere regnvejr Flere tørkeramte områder Sandsynligt (over 66 %) Mere heftige tropiske cykloner Flere ekstreme vandstande (ikke tsunamier) temperatur årlig regn, vand til rådighed tørkerisiko, varmebelastning afgrødeudbytter egnede dyrkningsområder Kilde: European Commission, DG Agriculture own elaboration based on literature. Kilde: FN s Klimapanel centraleuropa nordlige områder syd og sydøstlige regioner vest og atlantiske områder

8 7. Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på EU s landbrugssektor er helt på det rene med klimaudfordringen og reagerer allerede på dem. Landbruget kan deltage i bestræbelserne på at kontrollere klimaændringerne på tre væsentlige områder. De kan reducere deres egen udledning, forbedre landbrugsjordens kulstofdræn, samt hjælpe med at fremstille råvarer til vedvarende energikilder. Her er nogle praktiske eksempler: En lang række tilpasningsmuligheder på flere niveauer Der findes allerede en lang række tiltag, der omfatter alt lige fra de teknologiske muligheder ude på gårdene til administrativ praksis og politiske værktøjer (dvs. handlingsplaner for tilpasning). For imødekomme de forventede ændringer i klimaforholdene kan landmændene ændre deres sædskifte, så de bedst muligt kan udnytte tilstedeværende vandressourcer, tilpasse såningen til temperaturer og nedbør, bruge kornsorter, der er bedre tilpasset de nye vejrforhold (f. eks. mere modstandsdygtige over for varme og tørke) eller levende plantehegn og små skovklædte områder på agerjord, hvilket reducerer vandafstrømningen og fungerer som læhegn. Det er også vigtigt at give landmændene bedre information om klimatiske risici og løsninger der fungerer i praksis. Medlemslandene er allerede gået i gang med at tilpasse sig. Meget af indsatsen har fokuseret på at forebygge virkningerne af de ekstreme vejrforhold, der anses for at udgøre den mest overhængende risiko (f. eks. oversvømmelser). Omdannelse af gødning fra dyr/gylle til biogas Installation af anlæg med anaerob fermentering er især effektivt i forhold til at reducere emissioner i områder med stor intensiv husdyrproduktion og store mængder gylle og naturgødning. Anaerob fermentering er den naturlige proces, hvorved organiske materialer nedbrydes biologisk uden tilstedeværelse af luft. Anaerob fermentering er et menneskefremstillet system, der behandler forskellige slags organisk affald til fremstilling af biogas. Derefter kan biogassen omdannes til varme og elektricitet. Under processen reduceres drivhusgasudledningen fra gyllen, mens der samtidig dannes værdifuld vedvarende energi. Forbedring af landbrugsjordens kulstofdrænfunktion Der kan fjernes væsentlige mængder af CO2 fra atmosfæren, som kan lagres i jordbunden ved hjælp af flere forskellige landbrugsmetoder som f. eks. økologisk landbrug, ingen eller mere skånsomme dyrkningssystemer, flere proteinafgrøder, udplantning af levende hegn, vedligeholdelse af permanente græsarealer og omdannelse af agerjord til græsarealer. Der kan også dannes større mængder kulstof gennem skovplantning, fordi træsorterne indeholder meget mere kulstof end de fleste landbrugsafgrøder. Produktion af vedvarende ressourcer til bioenergikilder og bioprodukter Bioenergikilder fremstillet af biomasse fra landbruget kan erstatte andre emissionskraftige energikilder, f. eks. fossile brændstoffer. Landmændene beskæftiger sig mere og mere med de voksende energiafgrøder til biobrændstoffer, råvarer til små eller sågar store kraftværker eller til kombinerede varmekraftværker ude på gårdene. Der er også en stigende tendens til at bruge vedvarende energikilder fra landbruget i industrien, såsom markprodukter, bioplast og biokemikalier. 14 I løbet af de kommende år er det en bydende nødvendighed at finde tilpasningsmiligheder. Hvordan den fælles landbrugspolitik støtter landmændenes tilpasningsbestræbelser Landmændene kan ikke bære byrden af klimaændringerne alene. Der er også behov for den rette støtte fra politisk side, så landmændene bliver klædt på til at tilpasse deres landbrugsstrukturer og produktionsmetoder og fortsætte med at tilføre landdistrikterne økonomisk aktivitet. Der findes allerede en række værktøjer i den fælles landbrugspolitik, som skulle gøre det nemmere at tilpasse sig klimaændringerne. Hvis man hjælper landmændenes med at få adgang til risikostyringsværktøjer, som f. eks. forsikringsordninger, vil de også bedre være i stand til at håndtere tab i forbindelse med de vejrbetingede katastrofer, de forårsages af klimaændringer. Landdistriktspolitikken giver mulighed for at imødekomme skadevirkningerne, som klimaændringerne måtte forårsage for landmændene og økonomien i landdistrikterne, f. eks. ved at yde støtte til investering i mere effektivt materiel til kunstvanding. Miljømæssige ordninger, der tilskynder landmændene til at forvalte deres jord- og vandressourcer bedre, er også væsentlige i forbindelse med tilpasningen. Klimaændringer, landbruget og forbrugeren Landmændene kan ikke løse problemerne med klimaændringer uden at tage hensyn til en række andre faktorer. De reagerer på efterspørgslen på markedet, der sommetider er kædet sammen med klimaændringer såvel som EU initiativer. Mange fødevareproducenter og forbrugere prøver i stigende grad på at formindske deres CO2-fodaftryk via deres produktions- og forbrugsvalg (f. eks. ved at købe lokalt for at reducere fødevarekilometerne). Nogle landmænd vælger dyrkningsteknikker, der er mere miljømæssigt bæredygtige (f. eks. en økologisk, integreret afgrødestyring). Der vil muligvis med tiden blive udviklet en form for mærkning, men det er ikke så vidt endnu. Klimaændringer kan også påvirke fødevarepriserne og prisstabiliteten en af årsagerne til de nylige prisstigninger for korn er f. eks. at høsten slog fejl mange steder i EU, hvilket delvist skyldes de dårlige vejrforhold i hele Europa. 15 Landbruget skal finde måder at tilpasse sig på 6. L a n d b r u g e t k a n b i d r a g e e n d n u m e r e t i l bekæmpelsen af klimaændringerne