Misimi atorfillit 14-upput 14 ansatte i Misi

Transkript

1 Misimi atorfillit 14-upput 14 ansatte i Misi Tarnip pissusaanik ilisimasallit/ (6, pisortaq ilanngullugu) meeqqanik inuusuttunillu siunnersortit (2, tullersorti ilanngullugu) oqallorissaasut (2) inunnik isumaginninnermi siunnersortit (3) Allaffimmioq/ (1) Siunissami qaninnermi atorfiit nutaat marluk inuttassarsiulissapput psykologer (6, inkl. fagchef) børne- og ungekonsulenter (2, inkl. Souschef) tale- og hørepædagoger (2) socialrådgivere (3) Kontorfuldmægtig (1) I nær fremtid 2 stillingsopslag, ny opnormering af en talepædagog og en vsp konsulent

2 Pisussaaffigalugit suliat: Misi (PPR) Sara Abelsen, socialrådgiver 1985, Diplom i sociale forhold, Meeqqat inuusuttuaqqallu Misimut innersuutat pillugit suliani akuuneq, meeraq atugarisatigut ajornartorsiuteqartillugu - Angajoqqaanik, isumassuisunillu siunnersuineq, ilitsersuinerlu - Sullissisunut siunnersuineq, ilitsersuinerlu - Innersuussinermi oqaloqatiginninneq, angajoqqaanut sullissisunullu - Meeqqanik inuusuttuaqqanik angajoqqaanillu oqaloqatiginninnerit Suliarisinnaasat: Atuartunik 6. kl.-niit 10. kl.-inut atugarisat pillugit ajornartorsiutilinnik oqaloqateqarnerit, ilinniartitsisunik angajoqqaanillu siunnersuinerit, atuarfimmi oqaloqatiginnittartututsupervision, saqqummiineq pikkorissaanerlu

3 SKAL opgaver, Misi, (PPR) Sara Abelsen, socialrådgiver 1985 Diplom i sociale forhold, Socialrådgiver i Misi er inddraget i sager, vedr. børn og unge, som er indstillet til Misi, hvor der er social dimension, - Rådgivning og vejledning, forældre - Rådgivning og vejledning, professionelle - Indstillingssamtale med forældre og professionelle - Samtale med børn og unge, kortere forløb KAN opgaver. - Samtalepartner på skolen: samtaleforløb med skoleelever fra 6. kl. op til 10. kl. med personlige vanskeligheder, samt rådgivning af lærere og forældre, og supervision af lærere. Afholde oplæg.

4 Misip sullitai Misis målgruppe Meeqqat Inuusuttuaqqallu (0-18) Nuuk, Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat Børn og unge (0-18) angajoqqaat / forældre sullissisut /professionelle Tasiilaq, Kulusuk, Isortoq, Sermiligaaq, Kuummiut, Tiniteqilaaq Paamiut, Arsuk, Kangilinnguit, Ivittuut Ittoqqortoormiut

5 Atuarfimmi inunnik isumaginninnermi siunnersorti Socialrådgiver på skolen Oqaluttuarsartaa naatsumik Allaaserinera aallartippoq 2004-mi. Ukioq atuarfiusoq 2005/06 sullissineq aallartippoq Ataavartumik neqeroorutaalerpoq ukioq atuarfiusoq 2007/2008. Ullumikkut atuarfinni tallimani pingasuulluta oqaloqatiginnittartuuvugut: Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput Kort historik Arbejdet med projektsbeskrivelse startedes i 2004, tilbuddet i skoleåret 2005/06 Som permanent tilbud i skoleåret 2007/2008 indtil d.d. I dag er vi tre samtalepartnere på 5 skoler i Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput

6 Misimi inunnik isumaginninnermi siunnersorti Atuarfimmi oqaloqatiginnittartut misilittagaasa allaaserineri Socialrådgiver i Misi Beskrivelser vedr. Erfaringer med Samtalepartner på skolen

7 Meeqqanik oqaloqateqarnermi sullissisutut piginnaasaqarneq Fagligt kompetencer ved børnesamtaler Ilinniakkatigut piginnaasaqarneq Ataavartumik sulinermi periutsinik ineriartortitsineq supervision Fagkundskaber kontinuerligt fagligt udvikling af metoder og redskaber supervision

8 Suleriusissat modeller Neqeroorummi ukkallugu: Meeqqanik inuusuttuaqqannillu oqaloqateqarneq Piumasaqaataassaaq oqaloqatiginneriaatsinik piginnaasaqarnissamik, attavigiilluarnissamik, tusarnaarsinnaaneq, paasinninneq aammalu paasisat tigusinnaanissai Meeqqap tungaaniit isiginneriaaseqarluni oqaloqatigininneq ingerlallugu Fokus lå på samtaler: med børn og unge. Det kræver at man har noget viden om samtalemetoder og være i dialog, at kunne lytte, se og rumme At indtage et børneperspektiv** i samtalerne

9 Periutsit aallaaviulluartartut. De gode modeller. Taakku aamma atuartup toqqissisimalerneruneranut tunngaviliisuusarput Eqqartukkat takussaasunngorlugit/ilisarnartunngorlugit sammisat ingerlanneqartarmata Soorlu atuartup avatangiisai aammalu qanigisaminut attuumassuteqarnera Oqaloqatigiinneq atuartup eqqartorusutai aallaavigalugit ingerlassaaq Modellerne understøtter ved at der skabes tryghed i dialogen med barnet Emnerne visualiseres F.eks at få klarlagt elevens netværk, familiens interne relation Samtalen forløber sig med udgangspunkt i elevens emner

10 Oqaloqatigiinnerup iluani oqaloqatigiinneq Triangulerede samtaler Ass. Atuartoq arnaalu imerajuttoq oqaloqatigisussaallugit Oqaloqatigiinneq pitinnagu, isumaqatigiissuteqarpugut sumi issiarusunnersoq sunik oqaloqatigiinnermi apuussissanersunga, sunillu nammineq apuussissanersoq Oqaloqatigeereernerup kingorna naggasiinermi naapeqqinnissamik sammisassanillu isumaqatigissuteqartarpugut,, amerlanertigut pingasuulluni naapeqqinnissaq pisarpoq Eks. Jeg skulle have en samtale med eleven og hendes alkoholiserede mor Vi forberedte os før samtalen, hvor hun helst vi sidde under samtalen og hvilke emner jeg skulle sige til moderen og hvad hun selv vil sige til moderen Efter samtalen aftales ny tid og emner med eleven og ny tid med moderen, evt. ny tid med dem to (sker oftest)

11 Sammisartakkat emner Asannilersooqqanerit imaluunniit qimataaneq Qinngasaarunnerit Inersimasut piffissaqanngitsut meeqqaminnut samminnillutik ataatsimoornissamullu Ikinnguteqarpiannginneq Qanigisat napparsimasut/toqusimas ut Kærestesorg eller forladt af kæreste Mobning De voksne, der ikke har tid til fælles aktivitet eller at have fælles kvalitetstid Ikke at have venner Nær pårørendes sygdom/dødsfald

12 misi M E E R A Q Akisussaaffilik Sapiitsoq Eqeersimaartoq Alapernaatsoq Paasinnittoq Takorluuisinnaasoq Misigittassusilik Ikinnguteqartoq Quujasaarsinnaasoq Upperisaqartoq neriuutilillu tatiginnittoq Akisussaaffeqanngitsoq Nangaasoq Uninngaannartoq Misissuinngitsoq Paatsuujasoq Takorluuisinnaassuseqanngitsoq Misigitsaattoq Ikinnguteqanngitsoq Qiimanngitsoq/nikallungasoq Upperinninnanilu neriuuteqanngitsoq tatiginninngitsoq kursus 12

13 misi B A R N E T Ansvarsfuld Modig Aktiv Opmærksom Forstående Visualisering Medfølende/empati Med venner/kammeratskab Humoristisk Tillidsfuld Håbefuld Tillid til andre ansvarsløs Usikker Passiv Uopmærksom Uforstående Ude af stand til at visualisere Ufølsom Ingen venner Ikke glad/ingen humor Mistroisk Pessimist Manglende tiltro kursus 13

14 Suliaq qanoq ittuua? Suna aporfiua? (aporfiusumik paasininneq) Meeqqap qanilaarfii attuumassuteqarfiilu: ilaquttat ikiorsersuutit Tungiuinermik Ingerlatsivik MEERAQ allat Qanigisat atuumassuteqarfiit ikinngutillu atuarfik, meeqqerivik sunngiffik, il. Il. Sooruna oqaloqatiginnittoqassasoq? Suna suliassaava? oqaloqateqarnermi siunertaq. Oqaloteqarnermi kina peqataatinneqassava?

15 Hvad er det for en sag? Hvad er problemet? (problemforståelse) Barnets tilknytning og relationer: foranstaltninger forvaltning Familien BARNET andet Nære relationer herunder kammerater Skole, daginstitution fritid m.m Hvorfor skal samtalen afholdes? Hvad er opgaven? formål med samtalen. Hvem skal deltage i samtalen?

16 + Ikinngutit aneeqatigalugit % aliasunneq maqaasinerlu % atuarfimmut kajumissuseqannginneq +soqutigisat:.qitinnermik sungiusarneq.erinarsorneq Lillian 15/16 u./år % Toqukkut qimagaaneq

17 Immikkut maluginiarluartarpakka: Jeg er ekstra opmærksom på: Atuarfik Ikinngutit Sunngiffik Soqutigisat Nukittuffiit/pikkoriffiit Inuit isumalluutit Ilaquttallu peqatigiinnerit pitsaasut nalaataqarnerlunneq skolen Kammerater Fritid Interesser Styrke sider/dygtig til Ressource personer Kvalitets tid med familien Krise/traume

18 Avipput/skilt 06 aanaa aataa Sofie Jakob anaana ataata Qillaq 13/14

19 12/24 Ullup ingerlarnga 09/21 03/15 atuarfik angerlarsimaffik 06/18 Atuanngitsuukulaneq Sinnartoorlui inortuigajunneq Kajumigisaqannginneq atuariartorneq sunngiffik Iterneq makinneq

20 Atuarfimmi//Sunngiffimmi sap. ak.ingerlarnga//pisassat Skolen/fritiden, ugens aktiviteter/gøremål Nal./kl. At./man Marl/tir. Ping/on Sisa/tor Tall/fre Arf/lør Sap/sø

21 sga Isumaginninneq/Isumassuineq Attaveqarneq Aalajaanneq, qanilaarneq, qaninneqarneq, attuumassuteqarfigisat Nakkutilliineq/ Paarineqarneq, illersugaaneq Inerikkiartortitsineq soorlu ass. pinnguarneq, ilikkagaqariartorneq, oqaatsit, nukiit aqussinnaanerat, perorsagaaneq PEQATAANEQ

22 Piumasaqaatit Forudsætninger Neqeroorutip augustimi aallartinnginnerani atuarfiup ilinniartitsisut atuartut angajoqqaallu ilisimatissagai pisariaqarmat atuarfimmi aqutsisut qanimut isumaginninnermik siunnersortimik suleqateqartariaqarput. Atuarfiup init suliffiusussat tulluuttut atortissagai kiisalu oqarasuaammik qarasaasiamillu atuisinnaatitsinissaa pisariaqarpoq. Ikiunissami malittarisassat isumaqatigiissutigineqarneri qulakkeerneqartariaqarpoq kiisalu suleqatigiittussat ataqqeqatigiinnissaat pisariaqarluni. Ukiup atuarfiusup naalernerani atuarfiit sulinermik naliliisarnissaat pisariaqarpoq. At skolens ledelse i tæt samarbejde med socialrådgiveren forud for at tilbuddet påbegyndes, har informeret skolens lærere og elever og deres forældre. At skolen stiller egnede fysiske rammer til rådighed samt skal have adgang til telefon og computer. At sikre, at der er enighed om visitationsprocedure, samt respekt for indsatsområdet fra implicerede parter. At skolerne også evaluerer arbejdet i skoleårets slutningsfase.

23 Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput Misi socialrådgiverit neqeroorut pilersippaat Tilbuddet blev etableret af socialrådgiverne i Misi Atuarfinnut ornigunnikkut atuartut, ilinniartitsisut sullissineq pisarpoq, angajoqqaat atuarfiliarlutik, imalt. Misimut aggersarneqartarput Aaliangersimasumik sap. ak. ataasiarluni nal. ak. ni 4-ni amerlanerusuniluunniit sullissineq sivisussuseqarpoq Arbejdet foregår ved at besøge skolen, hvor eleverne og lærerne er, forældre kommer til skolen eller inviteres til Misi Socialrådgiveren besøger skolen fast en gang om ugen i ca. 4 timer ad gangen (oftest mere)

24 Siunertaq - formål Atuartunut 6. klassiniit 10. klassinut atuarfimmi neqeroorutaavoq. Siusissukkut iliuuseqarnikkut atuartup nammineq inuttut atukkani pillugit ajornartorsiuteqaruni oqaloqatiginninnikkut, atuarfimmi oqaloqatiginnittartup oqaasertalersuititsineratigut, tusarnaarneratigullu atuartumut oqilisaassineq tapersersuineq, siunnersuinerlu ingerlanneqartarpoq. Ajornartorsiutit annertusivallaartinnagit. Det er et tilbud på skolen til elever fra klasser. Som tidlige indsats kan eleven, på grund af personlige problemer komme i samtaleforløb hos samtalepartneren på skolen, som lytter, støtter og rådgiver eleven støttes i at sætte ord på de svære, inden problemerne bliver for store Atuartup angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu siunnersuineq Rådgivning og vejledning til elevens forældre og lærere

25 Innersuussinerup ingerlanissaa Arbejdsgang ved en indstilling Ukiakkut piareersarneq Atuartunut ilisaritinneq Angerlarsimaffimmut allakkat Ilinniartitsisunut ilisaritinneq Innersuussinerit tigoqqarneri Oqaloqatiginninnerit aallartillugit il. Il. Forberedelser om efterårret Introduktion for eleverne Brev til forældre Introduktion til lærerne/skolens personale Indstillinger modtages Opstart med børnesamtaler mv

26 * Atuarfimmi Oqaloqatiginnittartoq * Innersuussinerup ingerlariaasissaa: * Samtalepartner på USK* Arbejdsgang ved en indstilling: 1. Angajoqqaaq/Ilinniartitsisoqatigiit atuartoq pisariaqartitsisoq eqqartorlugu innersuussinis-samik angajoqqaanut siunnersuuteqassapput. Kina attaveqaataassanersoq isumaqatigiissutigine-qassaaq. Pingaartuuvoq atuartoq nammineq oqaloqateqartarnissamut kajumissuseqassasoq. 2. Atuartut 15-t inorlugit ukiullit angajoqqaavi attavigineqassapput akuersissutaannillu atsiortitsinikkut pissarsisoqassaaq. 3. Innersuussinermi immersugassaq atortariaqarpoq! 4. Immersugassaq angajoqqaamit/atuartumit (15-nik u.) ilinniartitsisumit sukumiisumik tamakkiisumillu immersorneqassaaq pisariaqanngitsumik kinguarsaasoqaqqunagu. Immersugaq dueslag-imut ilineqassaaq, ilinniartitsisut inaani. Immersuinissaq pillugu ilitsersuisoqarsinnaavoq ilinniartitsisumit imlt. oqaloqatiginnittartumit. 5. Dueslag rådgivningslærerip oqaloqatiginnittartu-millu imaarneqartassaaq. Sivisuumik ilitsivimmiit-tassanngilaq. Oqaloqatiginnittarfimmut mappemut ikineqartassaaq. 6. Rådgivningslærer oqaloqatiginnittartumillu innersuussat misissorneqartassapput, innersuussineq akueralugu imalt. itigartillugu/(peqquteliillutillu). 7. Paasissutissat atuartumut tunngasut annertunerusut pisariaqartinneqarpata oqaloqatiginnittartumit imlt. rådgivningslærerimit atuartut nakkutilliisuanut/angajoqqaanut attaveqqaataasumulluunniit saaffiginnissaaq 8. Atuartoq, ilinniartitsisoq angajoqqaaq oqaloqatigineqartussaq oqaloqatiginnittartumit nalunaarfigineqarlunilu piffissamik tunineqassaaq. Naapinneq siulleq atorneqartarpoq imminut ilisaritinnermut, ingerlanissamillu nassugiaanertaqarluni. 9. Klasselærereq paasitinneqartassaaq atuartoq qaqugu oqaloqatigineqassanersoq, oqaloqatiginnittartup/rådgivningslærerip nalunaarutigisassavaa attaveqaatip atuartoq piareersimatittassagaa oqaloqateqarnissaanut. Angajoqqaat pisariaqartitsineq aallaavigalugu oqaloqatiginnittartup allaffigissavai imlt. sianerfigalugit. 10. Ilinniartitsisut nammineq oqaloqatiginnittartumut rådgivningslærerikkoorluguluunniit saaffiginnissapput apeqqutissaqarunik. 11. Angajoqqaanik saaffiginnittoqarpat immersuiffissamillu apersuillutik tunniussisinnaavusi, dueslag-imiipput atuarfiullu allaffiani. Saaffiginniinnassaasi Qujanaq 1. Forældre/Klassens lærere drøfter eleven, som har behov for visitering og indstiller til samtaleforløb hos Samtalepartneren. Der aftales indbyrdes om hvem af lærerne, der skal være kontaktperson på skolen. Det er vigtigt at eleven selv er motiveret for samtale. 2. For elever under 15 år skal forældrene kontaktes og der indhentes et skriftligt samtykke. 3. Indstillingsskemaet skal bruges! 4. Indstillingsskemaet udfyldes af forældre /eleven (15 år)/lærer fyldestgørende for at undgår unødige forsinkelser, puttes i kassen/dueslag i lærerværelset. Der kan gives vejledning i f m henvisning af klasselærer eller samtalepartneren. 5. Kassen tømmes af rådgivningslærer eller samtalepartner. Indstillingsskemaet skal ikke være i kassen/dueslag for længe. Skemaet puttes i samtalepartnerens mappe ind ved rådgivnings-lærerens kontor/samtalerum. 6. Både rådgivningslærer og samtalepartner gennemgår/drøfter modtaget indstillingsskemaer, og godkender/el. ikke godkender indstillingen (begrundes). 7. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger i henhold til indstillingen, henvender samtalepartner eller rådgivningslærer sig til elevens forældre / klasselærer eller kontaktperson. 8. Eleven, læreren eller forældre som skal samtale med samtalepartneren kontaktes og meddeles af samtalepartneren vedr. tidspunktet for samtaleforløb/mødet, 1. møde er intro for forløbet og for at lære nærmere hinanden at kende. 9. Klasselæreren underrettes af rådgivningslærer eller samtalepartner hvornår eleven starter med samtalerne. Kontaktpersonen skal være behjælpelig med at gøre eleven klar til samtaleforløb, efter behov. Samtalepartner underretter selv forældrene pr. brev eller telefonisk dog kun efter behov. 10. Lærer, lærere kontakter selv samtalepartner eller via rådgivningslærer, efter behov hvis der er tvivls-spørgsmål. 11. Vær behjælpelig med at give forældrene indstillingsskema, hvis de henvender sig. Skemaet findes på lærerværelset. I er meget velkommen til at rette henvendelse Tak

27

28 Innersuussineq / indstilling Amerlanertigut ilinniartitsisup angajoqqaat Atuartoq Typisk læreren /klasselæreren Angajoqqaat Eleven selv Angajoqqaat peqataatinneri /akuersineri Nammineq piumanissaq At inddrage og får samtykke fra deres forældre At eleven er motiveret for samtalen

29 Ilisaritinneq Intro Oqaloqatiginninneq aallartinnginnerani isumagisassat: Immikkut atuartitsinermi siunnersorti peqatigalugu innersuutat misissorlugit/ Aggersaaneq imlt. Klasserlæreria paasissutissanik piniarfigalugu/ imlt. meeqqamik oqaloqateqarneq aallartillugu Angajoqqaaq/-t attavigalugit Inden samtalerne starter: Gennemgang/Sparring med rådgivningslærer om indstillinger Indkaldelse el. Indhente yderligere oplysninger fra lærer/ eller starte med børnesamtalen. Kontakte forældre

30 Pineqartartut kisitsillu Aktiviteter og nøgletal Innersuussinermi peqqutaagajuttut: Typiske årsager ved indstilling: Ilaqutariinni ajornartorsiutit Angerlarsimaffimmi ajornartorsiorneq Kanngutsaatsuliorfigineqarneq Aliasunneq nalaataqarnerlunnerlu Namminermut tunngasunik ajornartorsiutit Familieproblemer Hjemlige ustabilitet Oplevelse af krænkelse Sorg og krise Personlige problemer

31 Indstillede elever: KØN ALDER ALDER V. S. P. ELLER SPECIALKL. Pige Antal: 2 11 Dreng Antal: 3 1 I alt 5 12 Alt i alt: 17 Indstillet af: Klasselærer, lærer, afdelingsleder Rådgivningslærer Skoleinspektør - souchef Forældre Andre faggrupper:* Antal: Problemstilling: Adfærd Sorg og Krise Problemer i hjemmet Misbrugsproblemer. Antal: Antal samtaler: 52 Videre henvisning til: Velfærdsforvaltning f.eks. underretning PPR Nuuk (Misi) Priv. Psyk. Antal: 2 1 Råd og vejledning, el. supervision af lærer Klasselærer eller lærer (kont.pers.) Sparring med rådgivningslærer, vedr. indstilling Antal: 10 7 Antal samtaler: 10 Råd og vejledning, samtaleforløb med forældre Forældre henvendte selv Med samtykke fra elev kontaktede S selv Antal: 4 2 Antal samtaler: 6 4

32 Ilinniartitsisut inaanni paasissutissat Oplysninger i opslagstavlen i Lærerværelset. Oqaloqatiginnittarfik samtalerum

33 Piffissat oqaloqatiginniffissat samtaletider

34 Ammarsaaneq trygge metoder til samtalen

35 Meeqqanik oqaloqateqarnerup atuuffiat Børnesamtalens funktion Oqaloqatigiinneriaatsit assigiinngitsut: (slides allat iserf. 2) Misissuerpasittutut Qulaajaarpasittutut Paasissutisseerpasittutut Ikiorseerpasittutut Triangulerede oqaloqatiginninneq Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq /isumaqatigiisitsiniaalluni akuliunnikkut oqaloqatigiinneq Forskellige typer samtaler: (andre slides 2) Undersøgende Afdækkende Informationsgivende Støttende Triangulerede samtaler Bearbejdende/terapeutiske samtaler Krisesamtaler/intervenerende samtaler

36 Oqaloqatigiinneriaatsit assigiinngitsut: eria atsit assi giin ngit sut Misissuinermut atatillugu Qulaajaanermut atatillugu Paasissutissiinermi Tapersersuinermut atatillugu Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq /isumaqatigiisitsiniaalluni akuliunnikkut oqaloqatigiinneq Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 36

37 Haldor Øvreeide (1995) Meeqqat oqaluuttarnerat Karen-Asta Bo Meeqqanik oqaloqateqarneq eria atsit assi giin ngit sut Meeqqanik oqaloqateqarnerup atuuffiat Meeqqamut pilerisaarut: Inummik avataaniittumik oqaloqateqarnissaq pillugu periarfissaqarneq Meeqqamut ajunnginnissaq pillugu ujartuinissamut periuseq Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 37

38 Misissuerpasittutut aamma qulaajaarpasittutut oqaloqatigiinnerit. Siunertaq: Suliamik naliliinissamut aammalu sulissutiginnittoqassappat tunngavissanik paasissutissanik pissarsiniarneq. eria atsit assi giin ngit sut 1. Tamakkiisumik meeqqap paaqqutarineqarnera pillugu misissuinermi oqaloqatiginninneq, tassa imatut paasillugu; meeqqap maannakkut siunissamilu paaqqutarineqarnerani pingaarutillit pillugit misissuineq. 2. Aalajangersimasumik sammisaqarnikkut ersarissaalluni oqaloqatigiinnerit. Pasitsaassisoqarluni ernumassummilluunniit pisoqaraangat, meeqqap ineriartorneranut ajoqutaasinnaasumik misigisaqarsimappat, assersuutigalugu naapertuilluanngitsuliorneq. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 38

39 Qulaajaarpasittutut: eria atsit assi giin ngit sut Meeraq nalunngisaqarpoq uagut nalusatsinnik. Meeraq uatsinnut oqaluttuartikkusupparput. Uteqqiattumik pissuseqarpoq imaluunniit naapertuilluanngitsuliorneq meeqqamut innarliisimavoq, assersuutigalugu kinguaassiuutisigut atornerlunneqarneq, Qanoq qulaajaarpasittutut oqaloqatigiinneq ingerlannissaa pilersaarusioqqissaarnissaa pinngitsuugassaanngilaq, oqaloqatigiinnerup ingerlanissaa pisunillu malittarinninnissaq pillugit: Kiap oqaloqatigiinneq ingerlatissavaa? Sumi pissava? Tullissaanut ernumanartumik malunnartoqalernissaanut utaqqisoqassava? Kina ilisimatinneqassava? Suliamik isumaginnittoq angajoqqaat qanimut suleqatiginerisigut pisoq tunngavigalugu imaluunniit politiinik (nakorsaq) imaluunniit tungiuisoq qaniginerpaaq. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 39

40 Paasissutisseerpasittumik aamma tapersersuerpalaartumik oqaloqatigiinnerit Paasissutisseerpasittumik oqaloqatigiinnerit (isumaginninnermi siunnersorti) Siunertaq: Meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit naapitseriaarpaluttumik, inissisimaffini paasiniassammagu sapinnginniassammagulu. Assersuutit: Meeqqap nammineq imaluunniit angajoqqaat nappaataat Ajoquserneq/toqusoorneq Najugaq nutaaq Misissuineq Najorteqarsinnaaneq - imal. Angajoqqaatut oqartussaassusermik aalajangiineq a. Inummut - imal. suliamut attuumassutilinnik oqaloqatiginninneq. Inuit pingaartut meeqqamut ilisaritinnerat meeqqallu oqarfiginera suna suliassaralugu. b. Immikkut sammisaqarluni suliallit - aamma aalajangiisussat oqaloqatigineqarnerat. Aalajangiinikkut atuuttut suuppat? Oqaloqatiginninnerit aaqqissisugaassapput eria atsit assi giin ngit sut Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 40

41 a ) Immikkut ilinniarsimasut suliamut attuumassutillit ukuusinnapput: eria atsit assi giin ngit sut Ilaqutariinnut attuumassutilinni isumaginninnermi siunnersorti Immikkut atuartitsinermi siunnersorti, ilinniartitsisut allat qanimut suleqatigalugit misi-mi tarnip pissusiinik ilisimasalik Oqallorissaasoq Meeqqanik inuusuttunillu siunnersorti (vsp, socialrådgiver) Meeqqerivimmi sulisut imaluunniit pædagogisk konsulenteq suliamut malinnaaviginninnermi attuumassutilik Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 41

42 b )Oqaloqatigiinnerit aaqqissugaassapput eria atsit assi giin ngit sut Pisut qitiusut eqqartorniakkat maannakkorpiaq pisutut meeqqamut nassugiaatigineqassaapput: Meeqqap pisariaqartippaa misigisami paasissutissartai, oqaloqatigiinnerup aallaqqaataani ingerlaneranilu, oqaloqatiginnittup paasissutissiinerani meeqqap misigineratut ittut: assersuut nr. 1 Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 42

43 Assersuut: eria atsit assi giin ngit sut Arfineq pingasulimmut sullissisoq oqaloqateqartoq: S: Tassa maanna Jens-imi Anemilu najugaqarputit. (pilertortumik inissittaq) Nalunngilara anaanat ataatallu kammagiiteqqunerugaluaritit, ilissinnilu najugaqatigeqqinnerugaluaritit. B: Aap, aamma siornatigut taamaalinikuupput. S: Ilisimavara, kisiannili maannakkut ataatat sivisuumik paarnaarussaassaaq, dommerillu aalajangersimavaa anaanat najussanngikkit. B: Anaana oqarpoq, dommerinut allanut allagaqarniarluni. S: Aap taamaaliussaaq, kisianni angajoqqaarsiassannik Jensikkut ittunik nassaassussavatsigit, sivisunerusumik najugaqarfissannik. Taamaaliorumaarpugullu anaanavit allaffigisai dommerit paasiniareerpassuk ilinnut suna ajunnginnerunersoq. il.il. Tunngavilersuusiornak nassuiaagit, nassuiaaneq tassa meeqqap paasisinnaassutaata piginnaaneranut tulluarsagaassaaq. Tunngavilersuineq tassa qularunnaarsitsiniaaneq. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 43

44 Ikiorseerpasittutut oqaloqatigiinneq eria atsit assi giin ngit sut Oqaloqatigiinnerit annertusisatut ingerlatassaapput, paasissutisseerpalaartumik oqaloqatiginninnermut sanilliullugu. Oqaloqatiginninnerit ingerlaqqittussatut imaluunniit oqaloqatiginninneq meeqqap inissisimaneranik tunngaveqarsinnaavoq uppernarsititsisut, atuutitsilersitsisutut, nalinginnaalersitsisutut, soorlu meeqqap misigineratut qisuariarneratullu. Meeqqap misigisimasai qitiutinneqassapput, allanngortinneqariassanngillat, oqaloqatiginnissullu allamik ilaqqinniarsarissanngilaq. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 44

45 Assersuut: eria atsit assi giin ngit sut Qatanngutigiit marluk 8-nik 2-nillu ukiullit meeqqat illuanni najugaqatigeeriarlutik, immikkut angajoqqaarsialerneqarlutik nuutsitaalerput.(meeqqat illuanni perorsaasumik oqaloqatigineqarneq) P: Nalunngilara Morten aqagu angajoqqaarsiassaminut nuulerpat aliasuttussaasutit. Kissaatigigaluarpat nooqatigissagaatit. Aleqammi tamarmik taamannak eqqarsassagaluarput. Qatanngutitik nukarliit paarerusuttaramikkit. M: (qullinilluni) Aappi. Utertissavara, tigunavianngilaat! P: Aap, aqagu Morten aallaqatigippassuk qiassaatit. Kisianni uagut marluulluta sap. ak. tulliani pulaassavarput. Piffissami siullermi ilinnit pulaarneqarnissani pisariaqartissavaa. Taava tillissinnaavat (Perorsaasoq illarpoq, meerarlu illaqataalluni). Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 45

46 Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit eria atsit assi giin ngit sut Anguniagaq: Meeqqap paasinnittaasaa misigissutsikkullu qisuariaatai sunnerlugit, allanngorlugit, annertusillugit. Meeqqap paasinnittariaasiminik allanngoriartuaartitsinissaanut tapersersorlugu. Taamaalilluni misilittakani inissisimaffimmiit allamiit isigalugit takulersinnaassavai. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 46

47 Assersuut: Psykolog Anne 12 nik ukiulimmut: eria atsit assi giin ngit sut P: Nalunngilara anaanat oqarnikuusoq, illit nammineq pisuusutit allanut angajoqqaarsianut nuuttariaqaravit, ilinniartitsisunnut oqaatigisimagakku Arnep (ataatarsiappit) qanoq iliortarsimaneraatit anaanat suligaangat A: Aap. Oqarpoq anaanamut oqarsimasussaagaluartunga, taava nammineq unitsissimassagaluarpaagooq. P: Aap, taamannak oqarpoq. Kisianni aamma oqarpoq, illit oqaatigisatit upperinagit. A: Iliuusaasa ajornerpaavi upperinngilai. P: Taamaammat ilinniartitsisunnut oqarnerit ajunngilaq. Taamaaliornerpillu kingorna aatsaat qulakkeersinnaavat ajornerpaamit pineqaqqinnginnissat. Aamma illit nukkappit taama Arnemit ilineqannginnissaa isumagivat. A: Aap, allippat qularnanngivippoq taamaaliussagaluarpaa. Anaanallu taama mikitigisoq upperinavianngikkaluarpaa. P: Inersimasut meeqqanut taama iliortussaanngillat. Arneuna pisuusoq allamut nuutariaqarassi. A: Aap, anaanap anisissimasussaagaluarpaa(.) il.il. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 47

48 Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq/ akuliunnikkut isumaqatigiisitsiniaalluni oqaloqatigiinneq Siunertaq: Meeqqat paatsiveerusimaarnera ilusilersorlugu. Meeraq ilagalugu qanilaaqatigalugu. Meeraq iliuuseqarnikkut misigissusaatigut tapersersorlugu. Meeqqamut inuit pingaarutillit atassuteqarfigilerlugit. eria atsit assi giin ngit sut Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 48

49 Pingasuulluni (Triangulerede) oqaloqatigiinneq. eria atsit assi giin ngit sut Pingasuulluni oqaloqatigiinnermi pineqarpoq immikkut ittumik periuseqarluni ataatsimut oqaloqatigiinneq, aamma ineriartortitsisumik tapersersuerpalaartumik siunertaqarluni oqaloqatiginninneruvoq. Ataatsimut oqaloqatiginninneq, oqaloqatigiinnertut marluusutut isigineqarsinnaavoq. Imaluunniit oqaloqatigiinnermi ataatsimi, meeraq oqaloqatigiutigalugu angajaoqqaat oqaloqatigalugit. Pingasut pingaarnersatut siunertat pingasuulluni oqaloqatigiinnermi: 1. Paasissutisseeqatigiinneq 2. Paaseqatigiinermik isumalersuinermillu ineriartortitsineq 3. Angajoqqaat meeqqallu nukissanik, imminullu pingaassutsiminnik toqqissimanermillu nassaareqatigiinnissaannut ikiuineq Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 49

50 Øvreeides periusai pitsaasut: eria atsit assi giin ngit sut 1. Meeqqamut takutiguk meeqqap angajoqqaavinut akuerinnillutit, taakkulu siulliullugit ilassikkit 2. Taama ilioreernerup kingorna, angajoqqaanut takutiguk meeraq akuersaarlugu. 3. Pisoq pillugu nassuiaassilluarit (sooq/suna) 4. Angajoqqaat peqatigalugit oqaloqatigiinnissaq aaqqissuunneqassaaq. 5. Oqaloqatigiinnissaq pilersaarusioruk, oqaloqatigiinnermi ataatsimi marluk ingerlallugit. 6. Inersimasunik oqaloqatiginninnerit meeqqanillu oqaloqatiginninnerit qanoq paarlakaanneqassanersoq, apeqqutaatinneqassaaq inissisimaneq, sunalu sammineqarnersoq. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 50

51 Øvreeides periusai pitsaasut: eria atsit assi giin ngit sut 7. Misigissutsikkut attortinnartut oqaloqatigiinnerup aallartinnerata nalaani eqqaakkit 8. Meeqqap pissuserisaanut akuerinnigit. 9. Erseqqaarissumik eqikkaagit inerniliillutillu. 10. Ingerlariaaseq oqaloqatigiinnerlu oqaaseqarfigikkit. 11. Oqaloqatigiinneq oqaloqatigiinnerup ingerlanerani aaqqissuuteqqiguk. 12. Eqikkaanermik naggasiigit naammassinermik ersersertitsisumik. Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 51

52 Forskellige typer samtaler: type r sam tale r Undersøgende Afdækkende Informationsgivende Støttende Bearbejdende/terapeutiske samtaler Krisesamtaler/intervenerende samtaler Børnesamtalen SA 52

53 Haldor Øvreeide (1995) At tale med børn Karen-Asta Bo Børnesamtalen type r sam tale r Børnesamtalens funktion Et tilbud til barnet: mulighed for at tale med en udenforstående om sagen Metode til indkredsning af barnets bedste Børnesamtalen SA 53

54 Undersøgende og afdækkende samtaler Formål: type r sam tale r At få informationer, som giver grundlag for en faglig vurdering og beslutning om eventuelle foranstaltninger. 1. Samtale i forbindelse med en undersøgelse af barnets samlede omsorgsbetingelser dvs. at undersøge væsentlige dele af barnets eksisterende og mulige fremtidige omsorgsbetingelser 2. Afklarende samtaler, med et bestemt fokus. Der foreligger en mistanke eller bekymring for, om barnet har været udsat for oplevelser som er skadeligt for dets udvikling. f.eks. overgreb Børnesamtalen SA 54

55 2 Afdækkende: type r sam tale r Barnet ved noget, som vi ikke ved. Vi vil gerne have, barnet fortæller os herom. Der er gentagelsesmønster eller at overgrebet er begået med skadelig virkning for barnet, f.eks. seksuelle overgreb, Det kræver en nøje planlægning om hvordan man skal tilrettelægge en afdækkende samtale, både gennemførelsen og opfølgning af samtalen: Hvem skal føre samtalen? Hvor skal den foregå? Skal man vente, til man registrerer det næste tegn, der giver bekymring? Hvem skal informeres? sagsbehandleren i tæt samarbejde med forældre efter situationen eller af politiet (lægen) eller den nærmeste omsorgsperson Børnesamtalen SA 55

56 Informationsgivende og type r sam tale r støttende samtaler Informationsgivende samtaler (socialrådgiver) Formål: at imødekomme barnets behov for at kunne forstå og mestre egen situation. Eks.: barnets egen eller forældrenes sygdom ulykke/dødsfald nyt opholdssted undersøgelsen Samværs- eller forældremyndighedsafgørelse a. Person- eller rollerepræsenterende samtaler. Vigtige personer præsenterer sig for barnet og fortæller, hvad de skal foretage sig. b. Tema- og beslutningsrepræsenterende samtaler. Hvad er gældende beslutninger? Samtalerne skal give struktur Børnesamtalen SA 56