Vækstcentret arbejder med seks af de 10 anbefalinger og beskæftigelsesministeriet med de sidste fire.

Transkript

1 Bilag 1 Spørgeskema til Charlotte Holmer fra vækstcentret Hvad er baggrunden for Socialøkonomisk virksomhed? De social økonomiske virksomheder kan være med til at arbejde med nogle af de udfordringer vi har i samfundet, det kan fx være at inkludere nogle af de mennesker der ikke pt er plads til på arbejdsmarkedet. Det handler også om miljøområdet, madspild, genbrug og genanvendelse. Det handler om at have et socialt forhold når man driver en socialøkonomisk virksomhed. Man tænker fra statens side at der er noget socialt værdi i forhold til at arbejde med denne form for virksomhed. Der er noget kvalitet og noget bedre velfærd for de mennesker der bliver inkluderet. Der kan også være nogle økonomiske gevinster for samfundet hvis nogle af de her mennesker kommer i reelt arbejde, eller noget der ligner. Der kommer måske også nogle mindre sundhedsudgifter, som de her målgrupper ellers bruger. Der er også noget socialt innovation, altså nye måder at tænke velfærdsydelser på. Det kommer der en ny rapport om på den anden side af julen. Vækstcentret arbejder med seks af de 10 anbefalinger og beskæftigelsesministeriet med de sidste fire. Hvilke fordele er der ved søv fremfor en alm. Virksomhed? Skat? Branding? De fleste der starter disse virksomheder op gør det for at skabe en social forskel. De brænder for at forandre noget. Det er drivkraften. Det kender også være alm. Virksomheder der danner en socialøkonomisk virksomhed ved siden af fordi de gerne vil tage et socialt ansvar. Der kommer muligvis nogle fordele i forhold til rigelighedskravet, der siger at man kun må ansætte en på løntilskud for hver 5. på alm. Vilkår, men det kommer kun til at gælde for de registrerede. Og som lever op til de her 5 kriterier i loven.

2 Registreringsordningen skal ses som et slags kvalitetsstempel på lige fod med nøglehuls- og økomærket. Det er altså en måde hvorpå, man bedre kan brande sig som socialøkonomisk virksomhed, hvilket sender nogle værdifulde signaler om socialt arbejde, som man forhåbentlig kan drage nytte af. Samtidig bliver det en nødvendighed med registrering i fremtiden, hvis det fx ender med, at der kommer en lempelse i rimelighedskravet. Fordele for samfundet? Man har fx prøvet, at flytte 6000 personer fra førtidspension over i et flexjob, eller ordinær beskæftigelse. Frivillige? Hvor mange om nogen? Er det konkurrence forvridende? Adskiller det sig på den front? Man må godt have frivillige, det kan de alm. Virksomheder også bare gøre. Hvad skal man være særlig opmærksom på i forbindelse med opstart af søv? Gode råd? De samme som i alm. Virksomheder + dem der er med det sociale. Der kommer kurser i det sociale iværksætter hjul. Man kan komme på nogle opstarts vejlednings forløb. Kbh + hvor man kan prøve krafter med det. Spørg den sociale kapitalfond. Findes der nogle fonde man kan søge tilskud ved? Velux fonden og trygfonden har givet penge til den sociale kapitalfond. Merkurbank og RUK. Det er en hel videnskab i forhold til de forskellige finansierings muligheder. Hvordan forestiller i jer søv om år? Så langt kan jeg ikke sige frem, ifht. Til resten af europa er vi langt bagud, men det er meget svært at sammenligne DK med de andre lande pga. vores unikke social væsen. i de andre lande ligger de offentlige serviceydelser ofte i de socialøkonomiske virksomheder hvor det i dk jo som oftes er det kommunale/offentlige der tager sig af det. I danmark producere de typisk noget, men de kan også

3 godt lave arbejdsmarkedsafklaringer og praktikforløb osv.. men de laver sjældent social behandling af mennesker med udviklingshømning, hjerneskader og adhd. De har muligvis ansat nogen, men det er ikke selve behandlingen de typisk gør i. Det er der et stort marked ude i EU der gør. Vi er det eneste land hvor vi har en lovgivning hvor man kan registrere sig som socialøkonomisk virksomhed, og nu også et nationalt råd. I løbet af den nærmeste fremtid vil vi sætte et større fokus på det at komme bedre ud til folk med vores budskab. Vi vil ligeledes, i starten af det nye år, få en evalueringsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, som omhandler indsatsen som helhed. Samtidig starter vi også snart en turné, hvor vi tager ud på div. uddannelsessteder og udbreder budskabet Hvad kan du fortælle om det at skabe et netværk? De gange jeg har været til div. aktiviteter og møder, hvor der har deltaget forskellige aktører, får jeg altid en lille snak med nogle af personerne, der deltager i mødet, for at veje stemningen af. De fleste giver udtryk for, at det er dejligt at komme til et forum, hvor man kan lufte sine idéer, og få et godt overblik over hvad, der kan lade sig gøre og hvordan man i samarbejde med andre virksomheder og professioner kan styrke udfoldelsen af hinandens idéer, som på sigt kan være med til at skabe et mere inkluderende og måske også et billigere samfund. Noter fra løst snak Der vil komme en ny generation af de her virksomheder. Der kommer nogle puljemidler til kommunerne hvor det vil være muligt at få en konsulent ansat til rådgive om socialøkonomisk virksomheder. Der kommer nok også flere partnerskaber mellem socialøkonomisk virksomheder og traditionelle virksomheder. Der kommer nogle direktiver fra EU om at man fra kommunernes side kan reservere udbud til socialøkonomisk virksomheder. man kan tage særlige hensyn ifht. Indkøb det kan ende med at blive et overfortærskede ord så det kommer luft i det sådet ikke længere bliver taget seriøst.

4 Nogen siger det er den nye andelsbevægelse. Det er ikke svaret på alt, der vil stadigvæk være et stort behov for at traditionelle virksomheder tager ansvar og bliver ved med at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet. Generel perspektivering? Ifht. til kommunalplaner osv.. er søv noget der breder sig ud i de forskellige kommuner? Skal kommunerne have planer og samarbejde med søv? Det er vigtigt at det meldt ud på strategisk niveau. Så det kommer helt oppefra og bliver implementeret i kommunalplanerne. Det virker til at der er stor interesse for socialøkonomisk virksomhed i kommunerne. Spørgeskema til forstander for dagskolen og opholdsstederne Tanker omkring socialøkonomisk virksomhed? Mange unge har svært ved at få et arbejde bagefter. De skal lige have en mulighed for at finde ud af hvad de vil. Når man nu går rundt herude i samfundet og ser en masse mennesker der bare går rundt og ikke laver noget, så tænker jeg at der går da en masse værdier tabt i dem og for samfundet. Hvad er det mennesket er dygtig til? Det er at lave nyt, og prøve af skabe noget og prøve om igen. Når mennesker de kommer i gang med noget, så sker der en udvikling og det kan jo også ske for de her mennesker som ellers har svært ved det. Det kan være vanskeligt for folk med fx Downs syndrom eller andre udviklingshæmmede at indgå på det normale arbejdsmarked, men de kan som regel godt udføre nogle enkelte processer, på en cafe kan en fx vaske op, rydde op, servere eller stå ved kassen, men hvor man har en begrænset opgave. Virksomhedens art? De har planer om at lave flere socialøkonomiske virksomheder. En café hvor der skal ansættes en kok og en pædagog på alm. Vilkår og et landbrug der bl.a. skal levere råvare til cafeen her skal der ansættes en landmand og en pædagog eller to på alm. Vilkår så vil de også lave en B&B og til sidst en lille butik hvor de vil sælge brugskunst Fordele og ulemper?

5 Der skal være et rigtig godt opland og en god forbindelse til kommunen, det letter virkelig en del af arbejdsbyrden, at man har et sted man kan henvende sig, selvom det dog er begrænset hvad de kan hjælpe med. I forlængelse af dette spurgte vi om han kendte center for socialøkonomiske virksomheder og videns portalen; socialvirksomhed.dk, hvortil han svarede: Nej, det har jeg ikke hørt om, hvad går det ud på? Samfundsgavnligt? Jo flere mennesker der er i arbejde, jo flere mennesker der har noget fornuftigt at lave jo færre mennesker skal der muligvis gennem sygehusvæsnet. Vi mennesker er jo meget de vi laver. Det er meget vigtigt at vi har et arbejde da vores kreative evner også udvikles gennem vores arbejde. Det er sådan set lige meget om man kan arbejde meget eller lidt, bare det at have noget at lave. Problematikker i forhold til opstart af SØV? Man skal finde ud af hvilken virksomhedsform man vil laveman kan lave to forskellige virksomhedsformer i sådan socialøkonomisk virksomhed. Et iværksætterselvskab det koster kun 1 krone at lave. Og så kan man lave et anpartsselvskab som koster kr. man kan også lave det der hedder en erhvervsdrivningsfond som koster at lave. Organisationsformen betyder noget for hvordan man gør det. Så skal man lave en bestyrelse for det. Og så skal man finde noget driftskapital til at starte det op. Jeg mener at det kunne være rigtig godt for pædagoger hvis de også havde lidt økonomi med i deres uddannelse, da rigtig mange ting jo efterhånden står eller falder på økonomien. Pædagoger snakker om det hele menneske, men hvis vi tror vi kan redde hele verden uden at tænke noget økonomi ind i det, så kan vi godt tro om igen. Fordi økonomien er en meget vigtig del for fx et opholdssted. Man skal vel også vide noget om pædagogiske maskiner, som fx et motionscenter eller en traktor, de kommer jo ikke ud af pædagogiske teorier. Der ville det være godt hvis pædagoger havde noget mere indblik i hvordan man skaffer penge og hvad ting koster. Skive kommune synes det er en knaldhamrende god idé men økonomien den må de selv ligge og rode med. Jobcentret er meget interesseret i det. Ansættelse og løn?

6 De får fx deres 103 pension fra kommunen og så kan de får det man kalder en arbejdsdusør som ligger på omkring 24 kroner i timen, men dem kan man muligvis få refunderet ved kommunen. Kommunen skal stille et beskæftigelsestilbud op til en med paragraf 103, og det det fx være en socialøkonomisk virksomhed.