KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK"

Transkript

1 2005 KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK

2 Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark 2005 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for Sundhedsstyrelsen

3 Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark Forfattere; Maria Christiansen og Anne Mygind Nielsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Emneord: forebyggelse, sundhedsfremme, etniske minoriteter Forsidefoto: Mikael Rieck URL: Sprog: Dansk ISBN: Version: 2.0 Versionsdato: 6. april 2006

4 Indhold 1 Sundhedsstyrelsens resumé Baggrund Om undersøgelsen Perspektivering 2 2 Introduktion Formål 3 3 Metode 4 4 Resultater Svarprocenter Kategorisering af aktiviteter Præsentation af aktører 12 5 Konklusion og anbefalinger 15 6 Bilag 1: Spørgeskema 16 7 Bilag 2: Litteratur 20

5 1 Sundhedsstyrelsens resumé Sundhedsstyrelsen har fået gennemført en kortlægning af aktiviteter målrettet forebyggelses- og sundhedsfremme i forhold til etniske borgere. Resultaterne viser, at: Aktiviteter i regi af sygehusvæsenet er meget begrænsede Kommunerne, der gennemfører indsatser, er geografisk spredt Langt de fleste indsatser er i forhold til prævention og seksuelt overførbare sygdomme (i alt 44) Der er mange aktiviteter i forhold til en målrettet kost og fysisk aktivitet samt kvinder Der er et meget stort behov for at udvikle aktiviteter målrettet mænd samt misbrugsområdet og rygestop Der er et stort potentiale i et yderligere samarbejde på tværs af kommuner, sygehuse, organisationer og amter omkring vidensdeling og udvikling af aktiviteter Der blev i alt identificeret 249 aktiviteter 1.1 Baggrund Der er et forsat stigende antal borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. Det stiller krav om en udvikling af tiltag målrettet forebyggelse og sundhedsfremme både i kommuner og i regionalt/amtligt regi herunder særligt sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen har derfor igangsat et udviklingsprojekt med henblik på at identificere problemstillinger og gennemføre relevante og målrettede aktiviteter. Til brug for dette arbejde igangsatte Sundhedsstyrelsen en kortlægning af aktiviteterne i Danmark i april Kortlægningen havde det formål at få et overblik over aktiviteter i kommuner, amter, sygehuse, H:S, samt udvalgte foreninger og organisationer. Det var hensigten, at resultatet af kortlægningen skulle tilvejebringe relevant og tilgængelig information til brug i planlægningen af fremtidige indsatser på centralt såvel som lokalt niveau. Endvidere var formålet at skabe mulighed for at forbedre koordinering og samarbejde inden for feltet ved at identificere aktiviteter og aktører til brug for en øget vidensdeling. 1.2 Om undersøgelsen Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført marts april Spørgeskemaerne blev udsendt til samtlige kommuner, amter, sygehuse, H:S samt udvalgte foreninger og organisationer. Besvarelsesprocenten var 59, og således gav undersøgelsen tilbagemeldinger på i alt 249 aktiviteter. Undersøgelsen blev gennemført og analyseret af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 1

6 1.3 Perspektivering Kortlægningen viser, at der allerede foregår en række aktiviteter målrettet de etniske borgere. Disse indsatser består primært af vidensformidling og mindre omkring f.eks. opkvalificering af sundhedsprofessionelle. Imidlertid er der begrænset systematik i indsatserne, og der mangler stort set aktiviteter målrettet særlige grupper og risikofaktorer, der er væsentlige. Kortlægningen vil indgå i en database, som vil kunne anvendes i planlægningen af fremtidige indsatser på såvel lokalt såvel som centralt niveau. Sundhedsstyrelsen vil anvende kortlægningen i det videre arbejde i forhold til en fokuseret og målrettet indsats for at forbedre aktiviteter omkring forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 2

7 2 Introduktion Igennem de seneste årtier er der blevet flere borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. En etnisk mere heterogen befolkning stiller forskellige dele af sundhedsvæsenet over for en række nye udfordringer, idet det ikke er givet, at etniske minoriteter har samme behov eller får udbytte af samme indsatser inden for forebyggelse, behandling og pleje som majoritetsbefolkningen. Set i lyset af det forhold, at antallet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund vil stige i fremtiden, er det yderligere nødvendigt med et større fokus på, hvorledes mødet mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet og etniske minoriteter kan bedres. Mere konkret er det i forhold til forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet uklart, hvorledes man tilrettelægger relevante og effektive tiltag rettet mod etniske minoriteter. Eksempelvis mangler der viden om hvilke risikofaktorer, der er udbredte blandt forskellige etniske minoriteter og i forlængelse heraf hvilke forhold, man bør intervenere overfor. Yderligere er det på grund af manglende evalueringer ikke klart hvilke interventioner, der er effektive, ligesom der mangler overordnet koordinering, økonomisk prioritering og samarbejde inden for området. Nærværende kortlægning af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter skal således ses som et første skridt i tilvejebringelsen af relevant og tilgængelig information til brug i planlægningen af informations- og forebyggelsesindsatser på centralt og lokalt niveau. 2.1 Formål Formålet med nærværende, nationale kortlægning af forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter specifikt tilrettelagt for etniske minoriteter er at give eksisterende og kommende aktører på området et overblik over aktiviteter i kommuner, amter, H:S, sygehuse samt udvalgte foreninger og organisationer. Herved er det muligt at forbedre koordineringen og samarbejdet inden for området, ligesom det er muligt for aktørerne at udveksle erfaringer omkring forebyggelse og sundhedsfremme for målgruppen. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 3

8 3 Metode Kortlægningen blev gennemført ved at udsende og analysere et kortfattet spørgeskema målrettet alle kommuner, amter, H:S, sygehuse og udvalgte foreninger og organisationer med relation til sundhed og/eller etniske minoriteter. Endvidere blev skemaet sendt direkte til enkeltpersoner, som vi havde kendskab til, arbejdede med området. Den generelle problemstilling omkring udformningen af spørgeskemaet var, at der ønskedes mest mulig information om de enkelte aktiviteter, mens det på den anden side skulle tilstræbes, at spørgeskemaet var så kortfattet og overskueligt, at respondenter på mere overordnede niveauer kunne og ville udfylde skemaet. Det har således været tilstræbt, at også respondenter uden detaljeret viden om konkrete aktiviteter kunne besvare skemaet, hvorfor spørgsmålene var relativt overordnede. I en uddybende undersøgelse af de til denne kortlægning indsamlede data vil man efterfølgende kunne få uddybet informationerne om de enkelte aktiviteter, således at viden tilvejebringes om hvilke forebyggelsesaktiviteter, der er effektive. Spørgeskemaet, som er vedlagt i bilag 1, indeholdt et overordnet spørgsmål omhandlende eksistensen af aktiviteter, der havde til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed og var tilrettelagt specifikt for etniske minoriteter. Hvis sådanne aktiviteter havde fundet sted efter 1. januar 2002 eller var under forberedelse pr. marts 2005 i respondentens regi, blev respondenten bedt om at besvare 9 uddybende spørgsmål om hver enkelt af disse aktiviteter. Begrebet etniske minoriteter blev defineret i spørgeskemaet som personer, der var indvandret eller flygtet til Danmark fra et andet land, samt disses børn (2.generationsindvandrere). Det blev understreget, at det ikke var af betydning hvilket land, personerne var udvandret fra. Aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme blev defineret som aktiviteter, der havde til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed. Disse skulle være rettet mod raske personer eller personer i risikogrupper eller have til formål at forebygge yderligere helbredsforværring hos allerede syge personer. Der var i spørgeskemaet efterfølgende givet en række eksempler på sådanne aktiviteter. Desuden fremgik det eksplicit, at der ikke ønskedes medtaget aktiviteter, hvis primære formål var socialt og ikke sundhedsmæssigt. Derved var det vores håb, at det blev tydeliggjort hvilke typer af aktiviteter, der skulle rapporteres i besvarelsen af spørgeskemaet. Vi søgte desuden at imødekomme eventuelle uklarheder ved at opfordre respondenterne til at kontakte os i tvivlstilfælde, hvilket et mindre antal respondenter gjorde. Der viste sig som forventet en vis bredde i respondenternes opfattelse af spørgeskemaets fokus, idet der blev rapporteret enkelte aktiviteter, hvis primære formål var af social karakter og eksempelvis omhandlede integration. Der var ligeledes en del forskellighed i forhold til den måde, hvorpå den enkelte respondent besvarede skemaet. Der har således været forskelle i rapporteringen i forhold til respondenternes opfattelse af, hvad der eksempelvis udgør en skriftlig evaluering, ligesom nogle respondenter gav en mere omfattende besvarelse end andre. Endvidere var der forskel på, hvordan respondenterne afgrænsede aktiviteterne. Nogle havde således beskrevet en overordnet indsats med mange forskellige underaktiviteter som én aktivitet, mens andre opdelte tilsvarende indsatser i flere aktiviteter. Dette bør tages i betragtning i fortolkningen af analyseresultaterne. Feltet inden for forebyggelse og sundhedsfremme er karakteriseret af aktiviteter i mange regier og på mange forskellige niveauer i disse regier. I udvælgelsen af respondenter til nærværende kortlægning blev både centrale og underliggende Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 4

9 niveauer kontaktet i de tilfælde, hvor vi havde kendskab til, at et underliggende niveau udførte aktiviteter på området. Derved blev flere aktiviteter rapporteret af forskellige respondenter. Dette skyldtes endvidere, at nogle respondenter var involveret i eller havde kendskab til aktiviteter, der også var rapporteret af andre. Disse aktiviteter er kun medtaget i kortlægningen én gang undtagen i de tilfælde, hvor der rent faktisk er tale om flere aktiviteter. Et eksempel på sidstnævnte er AIDS-fondets tiltag Cross-Over, der blev rapporteret som et projekt under AIDSfondet. Cross-Over består imidlertid af flere aktiviteter, som alle er blevet dækket via Cross-Overs besvarelse. De fleste skemaer blev udsendt i perioden marts Da enkelte respondenter lagde oplysninger om forslag til andre respondenter ved deres besvarelser, og da vi i anden forbindelse blev gjort opmærksomme på yderligere relevante respondenter, udsendte vi indtil 22. marts flere skemaer til disse. Svarfrist for skemaerne blev sat til 8. april 2005 på grund af projektets korte tidsramme. Tidsfristen var således meget kort, og adskillige respondenter fremsendte som følge heraf deres svar efter tidsfristen. Nærværende kortlægning kan ikke ses som fuldt dækkende for aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter, idet den korte svarfrist har medført, at det kun har været muligt at udsende rykkere i et meget begrænset omfang. I udvælgelsen af respondenter er det dog blevet bestræbt at inkludere så mange aktører i forskellige regier som muligt inden for kortlægningens korte varighed. Dette er gjort dels ved at søge på internettet og dels ved at bede nøglepersoner inden for forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter om at identificere andre aktører på området. Det er herved vores vurdering, at kortlægningen afdækker en bred vifte af aktiviteter og derved lever op til sit formål. Som et supplement til kortlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter er der indsamlet international litteratur om tilsvarende aktiviteter i andre lande. Litteraturen er overordnet beskrevet og referencerne præsenteret i bilag 2. Denne litteratur kan bruges af planlæggere og praktikere, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter, der derved kan drage nytte af de formidlede erfaringer i videreførelsen af eksisterende interventioner samt i tilrettelæggelsen af kommende interventioner. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 5

10 4 Resultater Der er gennemført en overordnet, deskriptiv analyse på baggrund af spørgeskemabesvarelserne. I dette afsnit analyseres kortlægningens resultater. Først præsenteres kortlægningens svarprocenter, dernæst præsenteres en kategorisering af aktiviteterne og slutteligt præsenteres de involverede aktører. 4.1 Svarprocenter Der blev i alt udsendt 556 spørgeskemaer til kommuner, amter, H:S, sygehuse samt udvalgte foreninger og organisationer. Nogle respondenter bad andre besvare skemaet for sig, mens andre var ophørt med at eksistere. Det samlede antal respondenter, fra hvem vi kunne forvente svar, blev således 526. Antallet af besvarede skeaer blev 311, hvilket svarer til en svarprocent på 59. Af disse havde 37% (115) forebyggelsesaktiviteter for etniske minoriteter, mens 63% (196) ikke havde sådanne aktiviteter. Der blev i alt rapporteret 254 aktiviteter, hvoraf 5 aktiviteter blev ekskluderet på grund af, at de faldt helt uden for de i spørgeskemaet opstillede kriterier for hvilke aktiviteter, der skulle rapporteres. Således blev der i alt rapporteret 249 forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter specifikt rettet mod etniske minoriteter. 4.2 Kategorisering af aktiviteter De rapporterede aktiviteter er blevet kategoriseret og efterfølgende opgjort i tabel 1-5. Kategoriseringen berører følgende faktorer: Temaer, som aktiviteterne omhandler (tabel 1) Målgrupper, aktiviteterne henvender sig til (tabel 2) Metoder, der indgår i aktiviteterne (tabel 3) Involverede regier (dog ikke finansielt) (tabel 4) Nogle af de rapporterede aktiviteter har et formål, der ikke direkte er forebyggende eller sundhedsfremmende. Disse aktiviteter er præsenteret i tabel 5 og omfatter behovsafdækning, koordinering, personaleundervisning og sundhedsvæsenet. Aktiviteterne er medtaget i denne kortlægning, idet respondenterne har fundet dem relevante for forebyggelse og sundhedsfremme, og idet de kan bidrage til en forbedret indsats på området. Det skal understreges, at andre respondenter med lignende aktiviteter ikke har rapporteret disse aktiviteter, og at de derfor langt fra er dækkende for, hvad der sker på området. Aktiviteter kategoriseret under behovsafdækning indeholder en afdækning af behov primært hos målgruppen forud for initiering af konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter. Idet en del aktiviteter har behovsafdækning som en integreret del af aktivitetsforløbet, er kun aktiviteter, hvor behovsafdækning er en del af formålet, kategoriseret som sådan. En enkelt aktivitet vedrører koordinering af forebyggelsesindsatsen over for etniske minoriteter. Kategorien personaleundervisning vedrører aktiviteter, der sigter mod at gøre sundhedspersonale bedre i stand til at møde etniske minoriteter, herunder iværksætte forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag. Endelig handler kategorien sundhedsvæsenet om at forbedre de etniske minoriteters adgang til sundhedsvæsenets og til andre tilbud med relevans for forebyggelse og sundhedsfremme. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 6

11 Idet nogle af aktiviteterne berører flere temaer, målgrupper, metoder eller regier vil flere aktiviteter være grupperet under adskillige kategorier. Hvordan aktiviteterne er kategoriseret, afhænger af, hvordan respondenterne har besvaret spørgeskemaet. Det vil sige, at der eksempelvis i en besvarelse vedrørende en aktivitet om forebyggelse af forhøjet kolesterol ikke nødvendigvis er nævnt de forskellige risikofaktorer og livsstilsanvisninger, der indgår i aktiviteten. Derfor vil det i besvarelsen ikke fremgå hvilke konkrete risikofaktorer og livsstilsanvisninger, aktiviteten berører, og det er derfor ikke muligt at kategorisere aktiviteten på andet end det overordnede tema, forhøjet kolesterol. På samme vis er det ikke muligt på basis af spørgeskemaet at give et fyldestgørende billede af de metoder, der benyttes i aktiviteterne. For nogle af aktiviteterne fremgår metoderne dog, og disse er derfor kategoriseret ud fra de parametre, der er oplyst, det vil sige hjemmeside, pjecer, plancher, radio, video/dvd, screening, sundhedsformidlere samt tolkning. Det er endvidere valgt at kategorisere aktiviteterne efter hvilket regi, den kontaktperson, der er angivet i besvarelsen, er tilknyttet, såfremt dette regi er involveret i aktiviteten. Ellers er aktiviteten kategoriseret efter det regi, hvor aktiviteten finder sted. Som det ses af de nederste linjer i tabel 1-5, foregår langt de fleste aktiviteter i kommunalt regi, nemlig 55% (138). Organisationer står for 23% (58) af aktiviteterne, mens sygehuse og amter står for henholdsvis 13 % (33) og 6% (14). Tabel 1 viser, hvor mange aktiviteter inden for de enkelte regier, der beskæftiger sig med forskellige temaer. Det ses, at de fleste aktiviteter er kategoriseret under sundhed, og disse aktiviteter berører således alle en bred vifte af sundhedsrelaterede emner. Et eksempel herpå er kommunale mødregrupper. Andre hyppige temaer er fysisk aktivitet (55/249 = 22%), kost (25/249 = 10%) og prævention (17/249 = 7%). Det er overraskende, at kun 0,004 (1) af aktiviteterne omhandler rygning, og at dette også er tilfældet for misbrug. Nogle af aktiviteterne berører konkrete sygdomme. Af disse er de hyppigste diabetes (15/249 = 6%), HIV/AIDS (14/249 = 6%) samt psykisk sygdom (12/249 = 5%). Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 7

12 Tabel 1: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og tema Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Tema Cancer 3 3 Demens 3 3 Diabetes D-vitaminmangel 1 1 Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol 1 1 Fysisk aktivitet Gigt 1 1 HIV/AIDS Hjertekarsygdom 3 3 Hørenedsættelse 1 1 Inkontinens 1 1 Misbrug 1 1 Kost Kropsbevidsthed Pigeomskæring Prævention 1) Psykisk sygdom 2) Reproduktion 3) Rygning 1 1 Sclerose 1 1 Smitsomme sygdomme 4) Sundhed 5) Tandsundhed Ulykker 1 1 Aktiviteter i alt ) Herunder abort, familieplanlægning og kønssygdomme. 2) Herunder selvmord og rehabilitering af traumatiserede. 3) Vedrører graviditeten, fødslen og perioden lige efter (dog ikke amning og efterfødselsgymnastik). Inkluderer abortstøttesamtaler. 4) Herunder tuberkulose (HIV/AIDS og kønssygdomme er kategoriseret andetsteds). 5) Herunder de aktiviteter, der berører en række forskellige sundhedsemner, eller når det er anført, at aktiviteten handler om sundhed. I alt Det ses endvidere af tabel 1, at temaerne varierer afhængigt af regi. Sundhed er således det hyppigste tema i de kommunale aktiviteter, idet 54% (74) af aktiviteterne omhandlede dette. Fysisk aktivitet tegner sig for 27% (37) af kommunernes aktiviteter, mens kost er et tema i 10% (14) af aktiviteterne. Amternes aktiviteter har ligeledes sundhed som det oftest forekommende tema. Således er det i amtsregi 43% (6) af aktiviteterne, der beskæftiger sig med dette. Det næsthyppigste tema for amternes aktiviteter er prævention med 21% (3) af aktiviteterne. Sygehusenes aktiviteter har overvejende fokus på diabetes, hvor der er 10 aktiviteter, hvilket svarer til 30% af aktiviteterne på sygehusene. Endvidere Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 8

13 fokuserer en del af sygehusenes aktiviteter på psykisk sygdom med 7 aktiviteter svarende til 21%. I organisationerne er de hyppigste temaer fysisk aktivitet og sundhed begge med 24% (14) af aktiviteterne. HIV/AIDS tegner sig for 22% (13) af organisationernes aktiviteter. I tabel 2 ses det, at i alt 45% (112) af aktiviteterne henvender sig til specifikt til kvinder, herunder gravide og mødre, mens kun 1 enkelt aktivitet (0,4%) er specifikt rettet mod mænd. De resterende aktiviteter henvender sig til begge køn. Børn er målgruppen i 29% (72) af aktiviteterne og mødre i 20% (49) af aktiviteterne. Syge og ældre er målgruppen i henholdsvis 14% (35) og 9% (23) af aktiviteterne. Tabel 2: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og målgrupper Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundheds-styrelsen Praktiserende psykologer Målgrupper Børn Forældre Gravide Handicappede 1 1 Kvinder Mænd 1 1 Mødre Nyankomne Prostituerede 1 1 Socialt udsatte 1) Syge Traumatiserede Unge Ældre 2) Aktiviteter i alt ) Denne kategori benyttes enten, når respondenten eksplicit har benyttet begrebet, eller når målgruppen er beskrevet som socialt isolerede, ensomme etc. Der refereres ikke til målgrupper, der blot er uden for arbejdsmarkedet eller lignende. 2) Denne kategori benyttes enten, når respondenten eksplicit har benyttet begrebet, eller når der tale om personer i alderen 50+. I alt Tabel 2 viser endvidere, at den hyppigste målgruppe i de kommunale aktiviteter er kvinder, idet 57% (79) af aktiviteterne henvender sig hertil, mens 40% (55) af aktiviteterne henvender sig til børn. I 32% (44) af de kommunale aktiviteter er målgruppen mødre. Amternes aktiviteter henvender sig primært til børn (4 = 29%) og unge (3 = 21%). Sygehusenes aktiviteter er som forventet primært rettet mod syge (19 = 58%). I organisationerne er kvinderne den hyppigste målgruppe, idet 26 aktiviteter (45%) er rettet mod denne målgruppe. Sytten procent (10) af organisationernes forebyggelsesaktiviteter er rettet mod syge. I tabel 3 ses en oversigt over de primære aktører og de metoder, som er benyttet i aktiviteterne. Det er interessant, at 10% (25) af aktiviteterne beskæftiger sig udelukkende eller delvist med udarbejdelse af pjecer på fremmedsprog. Screening Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 9

14 er en anden hyppig benyttet måde at udføre forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter på. Denne tilgang benyttes således i 7% (17) af aktiviteterne. Mens brug og uddannelse af sundhedsformidlere i litteraturen er en hyppig og anbefalelsesværdig tilgang til forebyggelse for etniske minoriteter, er det interessant, at kun 3% (7) af aktiviteterne i nærværende kortlægning gør brug af denne metode. Flere af disse aktiviteter er endvidere endnu ikke startet. Tabel 3: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og metode Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Metode Hjemmeside 2 2 Pjecer 1) Plancher 1 1 Radio Video/DVD Screening Sundhedsformidlere Tolkning 2) Aktiviteter i alt ) Herunder også bøger. 2) Omhandler aktiviteter, der har til formål at mindske sprogbarrierer mellem etniske minoriteter og personalet og herved give bedre mulighed for forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag. I alt I forhold til fordelingen på de forskellige regier, ses det af tabel 3, at 9% (13) af de kommunale aktiviteter vedrører screening. Pjecer laves ofte i sygehus- og organisationsregi, idet de har henholdsvis 8 og 9 sådanne aktiviteter, svarende til 24 henholdsvis 16%. Som det fremgår af tabel 4, foregår der et vist, dog tilsyneladende ikke særligt omfattende, samarbejde på tværs af regier, eksempelvis optræder kommuner som samarbejdsparter i 13% (111) af de aktiviteter, som finder sted i andre regier. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 10

15 Tabel 4: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og samarbejdsparter Sundhedsstyrelsen Samarbejdsparter i andre regier Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Praktiserende psykologer Amt 1) Boligforening Kommune 2) Ministerium 1 1 Organisation 3) Praktiserende læge Praktiserende psykolog - 0 Sundhedsstyrelsen 2-2 Sygehus Universitet/ 3 3 forskningsinstitution Aktiviteter i alt ) Dog ikke sygehuse. 2) 3) Herunder også Kommunernes Landsforening. Herunder foreninger, humanitære organisationer, væresteder og medicinalfirmaer. I alt Kategoriseringerne i tabel 5 omfatter mere indirekte forebyggende eller sundhedsfremmende kategoriseringer. De omhandler, som nævnt, blandt andet aktiviteter, der søger at bedre de etniske minoriteters viden om tilbud i fx sundhedsvæsenet. Denne viden søges bedret i 14% (35) af aktiviteterne. Behovsafdækning er en del af formålet i 7% (17) af aktiviteterne, mens personaleundervisning indgår i 6% (15) af aktiviteterne. Tabel 5: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og indirekte forebyggelse Indirekte forebyggelse Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Behovsafdækning Koordinering 1 1 Personaleundervisning Sundhedsvæsenet Aktiviteter i alt I alt Det ses endvidere af tabel 5, at en del af de kommunale aktiviteter omhandler sundhedsvæsenet, idet 14% (20) af aktiviteter beskæftiger sig hermed. I amtsregi omhandler 21% (3) af aktiviteterne behovsafdækning, mens 12% (4) af Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 11

16 sygehusenes aktiviteter indeholder personaleundervisning. I organisationerne omhandler 17% (10) af aktiviteterne sundhedsvæsenet. 4.3 Præsentation af aktører I dette delafsnit præsenteres respondenterne i de forskellige regier. Af tabel 6 ses det hvilke kommuner, der har rapporteret at have forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter for etniske minoriteter. Som det fremgår af tabel 6, er de fleste aktiviteter forankret i Københavns, Viborg og Århus kommuner, men det er værd at bemærke, at en række mindre kommuner har iværksat flere aktiviteter på området. Til gengæld har en række kommuner med et større antal indbyggere med etnisk minoritetsbaggrund ikke tilsvarende flere aktiviteter. Tabel 6: Kommunale aktører Kommune Antal aktiviteter Kommune Antal aktiviteter Kommune Antal aktiviteter Aulum-Haderup 1 Hinnerup 1 Næstved 1 Albertslund 4 Hirtshals 1 Odense 2 Arden 1 Hobro 3 Ribe 1 Ballerup 1 Holmsland 1) 1 Ringkøbing 1) 2 Bov 1 Holstebro 1 Rødovre 4 Brøndby 4 Horsens 2 Skanderborg 1 Brønderslev 2 Hvalsø 2 Skovbo 2 Esbjerg 2 Høng 3 Skørping 1 Fjerritslev 1 Hørning 1 Stenløse 2 Frederikssund 3 Hørsholm 1 Stevns 1 Galten 2 Ishøj 2 Svendborg 3 Gladsaxe 2 Karlebo 2 Søllerød 1 Greve 3 Kjellerup 2 Sønderborg 3 Græsted-Gilleleje 1 KL 2) 1 Thisted 3 Gundsø 1 Kolding 2 Trundholm 2 Haderslev 1 København 13 Vallø 1 Hadsten 1 Langebæk 1 Viborg 12 Helsinge 1 Lyngby-Taarbæk 2 Ålborg 6 Helsingør 1 Nakskov 5 Århus 11 Årslev 1 Antal aktiviteter i alt 138 1) Én aktivitet er et samarbejde mellem Ringkøbing og Holmsland kommuner 2) Kommuners Landsforening I tabel 7 ses de amtslige aktører. Som det fremgår, har Fyns og Århus amter flest aktiviteter, mens Københavns amt kun tegner sig for en enkelt. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 12

17 Tabel 7: Amtslige aktører Amt Antal aktiviteter Fyns Amt 1) 3 Københavns Amt 1 Nordjyllands Amt 2 Ribe Amt 2 Storstrøms Amt 1 Sønderjyllands Amt 1 Vejle Amt 1 Århus Amt 1) 4 Antal aktiviteter i alt 15 1) én aktivitet er et samarbejde mellem Fyns og Århus amter Af tabel 8 ses det hvilke sygehuse, der har forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter. Som det fremgår af tabellen har Amtssygehuset i Glostrup, Bispebjerg Hospital samt Kolding Sygehus iværksat tilsammen 17 af de i alt 33 aktiviteter. Der er således stor forskel på hvor mange aktiviteter, de enkelte sygehuse har. Tabel 8: Aktører i sygehusvæsenet Sygehus Antal aktiviteter Amager Hospital 1 Amtssygehuset i Glostrup 8 Bispebjerg Hospital 5 Frederiksberg Hospital 1 Hillerød Sygehus 2 Hvidovre Hospital 1 Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Storstrøms Amt 1 Kolding Sygehus 4 Medicinsk Center, Ringkøbing Amt 1 Psykiatrisk Informationscenter i Vejle 1 Psykiatrisk Sygehus, Hillerød 3 Psykiatrisk Sygehus, Viborg 1 Sydvestjysk Sygehus 2 Sygehus Vestsjælland 1 Sygehus Viborg 1 Antal aktiviteter i alt 33 Af tabel 9 fremgår det hvilke organisationer, der har aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter. Som det ses af tabellen, spænder organisationerne bredt lige fra medicinalfirmaer til sygdomsbekæmpende organisationer og aftenskoler. Tilsvarende er der både tale om store, veletablerede organisationer og små græsrodsforeninger. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 13

18 Tabel 9: Aktører i organisationsregi Organisationens navn Antal aktiviteter AstraZeneca 1 Center for Små Handicapgrupper 1 Cross-Over, AIDS-Fondet 12 Danmarks Lungeforening 1 Danmission 4 Dansk Tandlægeforening 1 Diabetesforeningen 1 Danmarks Idrætsforbund 1 DMGT Sammenslutning af Muslimske Indvandrer Foreninger 1 Evas Ark 1 Foreningen mod Pigeomskæring 2 Gigtforeningen 1 Gymnastikforeningen for Etniske Kvinder 1 Hiv-Danmark 1 Indvandrer Kvindecentret 1 Hovedstadens Oplysnings Forbund 3 Kirkens Korshær 1 Kom Forbi 4 Kræftens Bekæmpelse 4 Muslimer i Dialog 1 Multikulturel Forening 3 Pfizer 1 Scleroseforeningen 1 Sehat 2 Sex og Samfund 1 Somalisk Kvindeforening 4 TICC 1 Urbanprogrammet 2 Antal aktiviteter i alt 58 Udover de ovenfor beskrevne aktører, er Sundhedsstyrelsen involveret med i alt 4 aktiviteter, og Tværkulturel Psykologisk Rådgivning i København tegner sig for 2 aktiviteter. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 14

19 5 Konklusion og anbefalinger Der er i alt afdækket 249 aktiviteter, der arbejder med forebyggelse eller sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter i Danmark. Disse aktiviteter beskæftiger sig med mange forskellige temaer, målgrupper og metoder, ligesom de er forankrede i en række forskellige regier. Forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter foregår i både kommuner, amter, på sygehuse og i organisationer, og man samarbejder i begrænset omfang med hinanden. I forhold til omrokeringen af ansvaret for forebyggelse i forbindelse med strukturreformen er det hensigtsmæssigt at videreudvikle dette samarbejde, blandt andet for at de forskellige aktører derved kan gøre brug af andres opbyggede viden på området. Et øget samarbejde på tværs af regier er endvidere vigtigt, idet denne undersøgelse peger på, at der er høj grad af forskellighed i forhold til de aktiviteter, som hvert regi iværksætter. Endvidere viser undersøgelsen som forventet, at der er regi-forskelle i aktiviteternes karakteristika, hvilket hænger sammen med de enkelte regiers kompetencer, ansvarsområder samt interesser hos nøglepersoner i de forskellige regier. Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, der er specifikt rettet mod etniske minoriteter i Danmark, omhandler til en vis grad de samme emner og målgrupper, som aktiviteter rettet mod etniske danskere. De omhandler brede sundhedsemner (typisk i mødregrupper i kommunalt regi) samt kost, fysisk aktivitet og prævention. Men de omhandler tillige temaer som pigeomskæring, som er et forebyggelsestema, der udelukkende bruges i relation til etniske minoriteter. Der synes endvidere at mangle temaer, der inddrages i relation til etniske danskere, men som også kunne have stor relevans for etniske minoriteter. Her tænkes på eksempelvis rygning og stof- og alkoholmisbrug. På trods af den begrænsede forskning vedrørende udbredelsen af specifikke sygdomme og risikofaktorer blandt etniske minoriteter peger disse åbenlyse mangler i de danske forebyggelsesaktiviteter på et behov for, at fremtidige aktiviteter i højere grad baseres på viden om behov hos målgruppen. Kortlægningen har endvidere afdækket en vis diversitet i forhold til de anvendte metoder. Der er endvidere rapporteret forskellige måder at gribe samme problemstilling an på, hvilket understreger betydningen af en mere systematisk afdækning af de forskellige metoders effekt. Derved kan man gøre aktører på området bedre i stand til at udføre evidensbaserede forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter. Der foregår således en del initiativer med forskellige tilgange til forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter, og der er dermed basis for, at eksisterende og kommende aktører på området vil kunne bruge nærværende rapport som inspiration til tilrettelæggelsen af forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter. Rapporten er således en kortlægning af hvem, der udfører specifikke aktiviteter, og hvordan disse generelt griber aktiviteterne an. En uddybende undersøgelse af feltet vil kunne støtte disse og kommende aktører yderligere, idet mere detaljeret viden hermed vil kunne tilvejebringes om rammer, processer, incitamenter og barrierer samt om hvilke aktiviteter, der er virkningsfulde. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 15

20 6 Bilag 1: Spørgeskema Vejledning Med aktiviteter, der har til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed menes der aktiviteter rettet mod raske personer eller personer i risikogrupper, men også aktiviteter, der har til formål at forebygge yderligere helbredsforværring hos allerede syge personer. Der menes eksempelvis: kurser til forbedring af kvinders kropsbevidsthed mødregrupper foldere om rygestop vægttabskurser screening for tuberkulose foredrag om sund kost for hjertepatienter Der tænkes derimod ikke på aktiviteter, der primært har et socialt formål, eksempelvis forbedring af sociale netværk, sprogundervisning og lignende. Med etniske minoriteter menes der personer, der er indvandret eller flygtet til Danmark fra et andet land, samt disses børn (2. generationsindvandrere). Det er ikke af betydning hvilket land, personerne er udvandret fra. Eksempelvis dækker begrebet også østeuropæere. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 16

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Tværsektoriel forebyggelse

Tværsektoriel forebyggelse Tværsektoriel forebyggelse Niels Sandø Sundhedsstyrelsen 28. September 2009 Sundhedsstyrelsens indsatser vedr. tværsektorielle indsatser Rådgivningsmateriale vedr. tværsektorielle indsatser Kortlægning

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Oplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter

Oplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Oplæg for KKR Hovedstaden behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Hvem er vi? 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh. 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2007 Unge & Sorg Afdeling i Odense

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme VÆRKTØJSKASSEN; sundhedspædagogiske øvelser 1 24 øvelser Reflektion og erfaringer Motivation og mål

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere