KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK"

Transkript

1 2005 KORTLÆGNING AF AKTIVITETER OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME TILRETTELAGT FOR ETNISKE MINORITETER I DANMARK

2 Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark 2005 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for Sundhedsstyrelsen

3 Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark Forfattere; Maria Christiansen og Anne Mygind Nielsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Emneord: forebyggelse, sundhedsfremme, etniske minoriteter Forsidefoto: Mikael Rieck URL: Sprog: Dansk ISBN: Version: 2.0 Versionsdato: 6. april 2006

4 Indhold 1 Sundhedsstyrelsens resumé Baggrund Om undersøgelsen Perspektivering 2 2 Introduktion Formål 3 3 Metode 4 4 Resultater Svarprocenter Kategorisering af aktiviteter Præsentation af aktører 12 5 Konklusion og anbefalinger 15 6 Bilag 1: Spørgeskema 16 7 Bilag 2: Litteratur 20

5 1 Sundhedsstyrelsens resumé Sundhedsstyrelsen har fået gennemført en kortlægning af aktiviteter målrettet forebyggelses- og sundhedsfremme i forhold til etniske borgere. Resultaterne viser, at: Aktiviteter i regi af sygehusvæsenet er meget begrænsede Kommunerne, der gennemfører indsatser, er geografisk spredt Langt de fleste indsatser er i forhold til prævention og seksuelt overførbare sygdomme (i alt 44) Der er mange aktiviteter i forhold til en målrettet kost og fysisk aktivitet samt kvinder Der er et meget stort behov for at udvikle aktiviteter målrettet mænd samt misbrugsområdet og rygestop Der er et stort potentiale i et yderligere samarbejde på tværs af kommuner, sygehuse, organisationer og amter omkring vidensdeling og udvikling af aktiviteter Der blev i alt identificeret 249 aktiviteter 1.1 Baggrund Der er et forsat stigende antal borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. Det stiller krav om en udvikling af tiltag målrettet forebyggelse og sundhedsfremme både i kommuner og i regionalt/amtligt regi herunder særligt sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen har derfor igangsat et udviklingsprojekt med henblik på at identificere problemstillinger og gennemføre relevante og målrettede aktiviteter. Til brug for dette arbejde igangsatte Sundhedsstyrelsen en kortlægning af aktiviteterne i Danmark i april Kortlægningen havde det formål at få et overblik over aktiviteter i kommuner, amter, sygehuse, H:S, samt udvalgte foreninger og organisationer. Det var hensigten, at resultatet af kortlægningen skulle tilvejebringe relevant og tilgængelig information til brug i planlægningen af fremtidige indsatser på centralt såvel som lokalt niveau. Endvidere var formålet at skabe mulighed for at forbedre koordinering og samarbejde inden for feltet ved at identificere aktiviteter og aktører til brug for en øget vidensdeling. 1.2 Om undersøgelsen Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført marts april Spørgeskemaerne blev udsendt til samtlige kommuner, amter, sygehuse, H:S samt udvalgte foreninger og organisationer. Besvarelsesprocenten var 59, og således gav undersøgelsen tilbagemeldinger på i alt 249 aktiviteter. Undersøgelsen blev gennemført og analyseret af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 1

6 1.3 Perspektivering Kortlægningen viser, at der allerede foregår en række aktiviteter målrettet de etniske borgere. Disse indsatser består primært af vidensformidling og mindre omkring f.eks. opkvalificering af sundhedsprofessionelle. Imidlertid er der begrænset systematik i indsatserne, og der mangler stort set aktiviteter målrettet særlige grupper og risikofaktorer, der er væsentlige. Kortlægningen vil indgå i en database, som vil kunne anvendes i planlægningen af fremtidige indsatser på såvel lokalt såvel som centralt niveau. Sundhedsstyrelsen vil anvende kortlægningen i det videre arbejde i forhold til en fokuseret og målrettet indsats for at forbedre aktiviteter omkring forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 2

7 2 Introduktion Igennem de seneste årtier er der blevet flere borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. En etnisk mere heterogen befolkning stiller forskellige dele af sundhedsvæsenet over for en række nye udfordringer, idet det ikke er givet, at etniske minoriteter har samme behov eller får udbytte af samme indsatser inden for forebyggelse, behandling og pleje som majoritetsbefolkningen. Set i lyset af det forhold, at antallet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund vil stige i fremtiden, er det yderligere nødvendigt med et større fokus på, hvorledes mødet mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet og etniske minoriteter kan bedres. Mere konkret er det i forhold til forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet uklart, hvorledes man tilrettelægger relevante og effektive tiltag rettet mod etniske minoriteter. Eksempelvis mangler der viden om hvilke risikofaktorer, der er udbredte blandt forskellige etniske minoriteter og i forlængelse heraf hvilke forhold, man bør intervenere overfor. Yderligere er det på grund af manglende evalueringer ikke klart hvilke interventioner, der er effektive, ligesom der mangler overordnet koordinering, økonomisk prioritering og samarbejde inden for området. Nærværende kortlægning af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter skal således ses som et første skridt i tilvejebringelsen af relevant og tilgængelig information til brug i planlægningen af informations- og forebyggelsesindsatser på centralt og lokalt niveau. 2.1 Formål Formålet med nærværende, nationale kortlægning af forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter specifikt tilrettelagt for etniske minoriteter er at give eksisterende og kommende aktører på området et overblik over aktiviteter i kommuner, amter, H:S, sygehuse samt udvalgte foreninger og organisationer. Herved er det muligt at forbedre koordineringen og samarbejdet inden for området, ligesom det er muligt for aktørerne at udveksle erfaringer omkring forebyggelse og sundhedsfremme for målgruppen. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 3

8 3 Metode Kortlægningen blev gennemført ved at udsende og analysere et kortfattet spørgeskema målrettet alle kommuner, amter, H:S, sygehuse og udvalgte foreninger og organisationer med relation til sundhed og/eller etniske minoriteter. Endvidere blev skemaet sendt direkte til enkeltpersoner, som vi havde kendskab til, arbejdede med området. Den generelle problemstilling omkring udformningen af spørgeskemaet var, at der ønskedes mest mulig information om de enkelte aktiviteter, mens det på den anden side skulle tilstræbes, at spørgeskemaet var så kortfattet og overskueligt, at respondenter på mere overordnede niveauer kunne og ville udfylde skemaet. Det har således været tilstræbt, at også respondenter uden detaljeret viden om konkrete aktiviteter kunne besvare skemaet, hvorfor spørgsmålene var relativt overordnede. I en uddybende undersøgelse af de til denne kortlægning indsamlede data vil man efterfølgende kunne få uddybet informationerne om de enkelte aktiviteter, således at viden tilvejebringes om hvilke forebyggelsesaktiviteter, der er effektive. Spørgeskemaet, som er vedlagt i bilag 1, indeholdt et overordnet spørgsmål omhandlende eksistensen af aktiviteter, der havde til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed og var tilrettelagt specifikt for etniske minoriteter. Hvis sådanne aktiviteter havde fundet sted efter 1. januar 2002 eller var under forberedelse pr. marts 2005 i respondentens regi, blev respondenten bedt om at besvare 9 uddybende spørgsmål om hver enkelt af disse aktiviteter. Begrebet etniske minoriteter blev defineret i spørgeskemaet som personer, der var indvandret eller flygtet til Danmark fra et andet land, samt disses børn (2.generationsindvandrere). Det blev understreget, at det ikke var af betydning hvilket land, personerne var udvandret fra. Aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme blev defineret som aktiviteter, der havde til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed. Disse skulle være rettet mod raske personer eller personer i risikogrupper eller have til formål at forebygge yderligere helbredsforværring hos allerede syge personer. Der var i spørgeskemaet efterfølgende givet en række eksempler på sådanne aktiviteter. Desuden fremgik det eksplicit, at der ikke ønskedes medtaget aktiviteter, hvis primære formål var socialt og ikke sundhedsmæssigt. Derved var det vores håb, at det blev tydeliggjort hvilke typer af aktiviteter, der skulle rapporteres i besvarelsen af spørgeskemaet. Vi søgte desuden at imødekomme eventuelle uklarheder ved at opfordre respondenterne til at kontakte os i tvivlstilfælde, hvilket et mindre antal respondenter gjorde. Der viste sig som forventet en vis bredde i respondenternes opfattelse af spørgeskemaets fokus, idet der blev rapporteret enkelte aktiviteter, hvis primære formål var af social karakter og eksempelvis omhandlede integration. Der var ligeledes en del forskellighed i forhold til den måde, hvorpå den enkelte respondent besvarede skemaet. Der har således været forskelle i rapporteringen i forhold til respondenternes opfattelse af, hvad der eksempelvis udgør en skriftlig evaluering, ligesom nogle respondenter gav en mere omfattende besvarelse end andre. Endvidere var der forskel på, hvordan respondenterne afgrænsede aktiviteterne. Nogle havde således beskrevet en overordnet indsats med mange forskellige underaktiviteter som én aktivitet, mens andre opdelte tilsvarende indsatser i flere aktiviteter. Dette bør tages i betragtning i fortolkningen af analyseresultaterne. Feltet inden for forebyggelse og sundhedsfremme er karakteriseret af aktiviteter i mange regier og på mange forskellige niveauer i disse regier. I udvælgelsen af respondenter til nærværende kortlægning blev både centrale og underliggende Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 4

9 niveauer kontaktet i de tilfælde, hvor vi havde kendskab til, at et underliggende niveau udførte aktiviteter på området. Derved blev flere aktiviteter rapporteret af forskellige respondenter. Dette skyldtes endvidere, at nogle respondenter var involveret i eller havde kendskab til aktiviteter, der også var rapporteret af andre. Disse aktiviteter er kun medtaget i kortlægningen én gang undtagen i de tilfælde, hvor der rent faktisk er tale om flere aktiviteter. Et eksempel på sidstnævnte er AIDS-fondets tiltag Cross-Over, der blev rapporteret som et projekt under AIDSfondet. Cross-Over består imidlertid af flere aktiviteter, som alle er blevet dækket via Cross-Overs besvarelse. De fleste skemaer blev udsendt i perioden marts Da enkelte respondenter lagde oplysninger om forslag til andre respondenter ved deres besvarelser, og da vi i anden forbindelse blev gjort opmærksomme på yderligere relevante respondenter, udsendte vi indtil 22. marts flere skemaer til disse. Svarfrist for skemaerne blev sat til 8. april 2005 på grund af projektets korte tidsramme. Tidsfristen var således meget kort, og adskillige respondenter fremsendte som følge heraf deres svar efter tidsfristen. Nærværende kortlægning kan ikke ses som fuldt dækkende for aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter, idet den korte svarfrist har medført, at det kun har været muligt at udsende rykkere i et meget begrænset omfang. I udvælgelsen af respondenter er det dog blevet bestræbt at inkludere så mange aktører i forskellige regier som muligt inden for kortlægningens korte varighed. Dette er gjort dels ved at søge på internettet og dels ved at bede nøglepersoner inden for forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter om at identificere andre aktører på området. Det er herved vores vurdering, at kortlægningen afdækker en bred vifte af aktiviteter og derved lever op til sit formål. Som et supplement til kortlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter er der indsamlet international litteratur om tilsvarende aktiviteter i andre lande. Litteraturen er overordnet beskrevet og referencerne præsenteret i bilag 2. Denne litteratur kan bruges af planlæggere og praktikere, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter, der derved kan drage nytte af de formidlede erfaringer i videreførelsen af eksisterende interventioner samt i tilrettelæggelsen af kommende interventioner. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 5

10 4 Resultater Der er gennemført en overordnet, deskriptiv analyse på baggrund af spørgeskemabesvarelserne. I dette afsnit analyseres kortlægningens resultater. Først præsenteres kortlægningens svarprocenter, dernæst præsenteres en kategorisering af aktiviteterne og slutteligt præsenteres de involverede aktører. 4.1 Svarprocenter Der blev i alt udsendt 556 spørgeskemaer til kommuner, amter, H:S, sygehuse samt udvalgte foreninger og organisationer. Nogle respondenter bad andre besvare skemaet for sig, mens andre var ophørt med at eksistere. Det samlede antal respondenter, fra hvem vi kunne forvente svar, blev således 526. Antallet af besvarede skeaer blev 311, hvilket svarer til en svarprocent på 59. Af disse havde 37% (115) forebyggelsesaktiviteter for etniske minoriteter, mens 63% (196) ikke havde sådanne aktiviteter. Der blev i alt rapporteret 254 aktiviteter, hvoraf 5 aktiviteter blev ekskluderet på grund af, at de faldt helt uden for de i spørgeskemaet opstillede kriterier for hvilke aktiviteter, der skulle rapporteres. Således blev der i alt rapporteret 249 forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter specifikt rettet mod etniske minoriteter. 4.2 Kategorisering af aktiviteter De rapporterede aktiviteter er blevet kategoriseret og efterfølgende opgjort i tabel 1-5. Kategoriseringen berører følgende faktorer: Temaer, som aktiviteterne omhandler (tabel 1) Målgrupper, aktiviteterne henvender sig til (tabel 2) Metoder, der indgår i aktiviteterne (tabel 3) Involverede regier (dog ikke finansielt) (tabel 4) Nogle af de rapporterede aktiviteter har et formål, der ikke direkte er forebyggende eller sundhedsfremmende. Disse aktiviteter er præsenteret i tabel 5 og omfatter behovsafdækning, koordinering, personaleundervisning og sundhedsvæsenet. Aktiviteterne er medtaget i denne kortlægning, idet respondenterne har fundet dem relevante for forebyggelse og sundhedsfremme, og idet de kan bidrage til en forbedret indsats på området. Det skal understreges, at andre respondenter med lignende aktiviteter ikke har rapporteret disse aktiviteter, og at de derfor langt fra er dækkende for, hvad der sker på området. Aktiviteter kategoriseret under behovsafdækning indeholder en afdækning af behov primært hos målgruppen forud for initiering af konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter. Idet en del aktiviteter har behovsafdækning som en integreret del af aktivitetsforløbet, er kun aktiviteter, hvor behovsafdækning er en del af formålet, kategoriseret som sådan. En enkelt aktivitet vedrører koordinering af forebyggelsesindsatsen over for etniske minoriteter. Kategorien personaleundervisning vedrører aktiviteter, der sigter mod at gøre sundhedspersonale bedre i stand til at møde etniske minoriteter, herunder iværksætte forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag. Endelig handler kategorien sundhedsvæsenet om at forbedre de etniske minoriteters adgang til sundhedsvæsenets og til andre tilbud med relevans for forebyggelse og sundhedsfremme. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 6

11 Idet nogle af aktiviteterne berører flere temaer, målgrupper, metoder eller regier vil flere aktiviteter være grupperet under adskillige kategorier. Hvordan aktiviteterne er kategoriseret, afhænger af, hvordan respondenterne har besvaret spørgeskemaet. Det vil sige, at der eksempelvis i en besvarelse vedrørende en aktivitet om forebyggelse af forhøjet kolesterol ikke nødvendigvis er nævnt de forskellige risikofaktorer og livsstilsanvisninger, der indgår i aktiviteten. Derfor vil det i besvarelsen ikke fremgå hvilke konkrete risikofaktorer og livsstilsanvisninger, aktiviteten berører, og det er derfor ikke muligt at kategorisere aktiviteten på andet end det overordnede tema, forhøjet kolesterol. På samme vis er det ikke muligt på basis af spørgeskemaet at give et fyldestgørende billede af de metoder, der benyttes i aktiviteterne. For nogle af aktiviteterne fremgår metoderne dog, og disse er derfor kategoriseret ud fra de parametre, der er oplyst, det vil sige hjemmeside, pjecer, plancher, radio, video/dvd, screening, sundhedsformidlere samt tolkning. Det er endvidere valgt at kategorisere aktiviteterne efter hvilket regi, den kontaktperson, der er angivet i besvarelsen, er tilknyttet, såfremt dette regi er involveret i aktiviteten. Ellers er aktiviteten kategoriseret efter det regi, hvor aktiviteten finder sted. Som det ses af de nederste linjer i tabel 1-5, foregår langt de fleste aktiviteter i kommunalt regi, nemlig 55% (138). Organisationer står for 23% (58) af aktiviteterne, mens sygehuse og amter står for henholdsvis 13 % (33) og 6% (14). Tabel 1 viser, hvor mange aktiviteter inden for de enkelte regier, der beskæftiger sig med forskellige temaer. Det ses, at de fleste aktiviteter er kategoriseret under sundhed, og disse aktiviteter berører således alle en bred vifte af sundhedsrelaterede emner. Et eksempel herpå er kommunale mødregrupper. Andre hyppige temaer er fysisk aktivitet (55/249 = 22%), kost (25/249 = 10%) og prævention (17/249 = 7%). Det er overraskende, at kun 0,004 (1) af aktiviteterne omhandler rygning, og at dette også er tilfældet for misbrug. Nogle af aktiviteterne berører konkrete sygdomme. Af disse er de hyppigste diabetes (15/249 = 6%), HIV/AIDS (14/249 = 6%) samt psykisk sygdom (12/249 = 5%). Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 7

12 Tabel 1: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og tema Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Tema Cancer 3 3 Demens 3 3 Diabetes D-vitaminmangel 1 1 Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol 1 1 Fysisk aktivitet Gigt 1 1 HIV/AIDS Hjertekarsygdom 3 3 Hørenedsættelse 1 1 Inkontinens 1 1 Misbrug 1 1 Kost Kropsbevidsthed Pigeomskæring Prævention 1) Psykisk sygdom 2) Reproduktion 3) Rygning 1 1 Sclerose 1 1 Smitsomme sygdomme 4) Sundhed 5) Tandsundhed Ulykker 1 1 Aktiviteter i alt ) Herunder abort, familieplanlægning og kønssygdomme. 2) Herunder selvmord og rehabilitering af traumatiserede. 3) Vedrører graviditeten, fødslen og perioden lige efter (dog ikke amning og efterfødselsgymnastik). Inkluderer abortstøttesamtaler. 4) Herunder tuberkulose (HIV/AIDS og kønssygdomme er kategoriseret andetsteds). 5) Herunder de aktiviteter, der berører en række forskellige sundhedsemner, eller når det er anført, at aktiviteten handler om sundhed. I alt Det ses endvidere af tabel 1, at temaerne varierer afhængigt af regi. Sundhed er således det hyppigste tema i de kommunale aktiviteter, idet 54% (74) af aktiviteterne omhandlede dette. Fysisk aktivitet tegner sig for 27% (37) af kommunernes aktiviteter, mens kost er et tema i 10% (14) af aktiviteterne. Amternes aktiviteter har ligeledes sundhed som det oftest forekommende tema. Således er det i amtsregi 43% (6) af aktiviteterne, der beskæftiger sig med dette. Det næsthyppigste tema for amternes aktiviteter er prævention med 21% (3) af aktiviteterne. Sygehusenes aktiviteter har overvejende fokus på diabetes, hvor der er 10 aktiviteter, hvilket svarer til 30% af aktiviteterne på sygehusene. Endvidere Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 8

13 fokuserer en del af sygehusenes aktiviteter på psykisk sygdom med 7 aktiviteter svarende til 21%. I organisationerne er de hyppigste temaer fysisk aktivitet og sundhed begge med 24% (14) af aktiviteterne. HIV/AIDS tegner sig for 22% (13) af organisationernes aktiviteter. I tabel 2 ses det, at i alt 45% (112) af aktiviteterne henvender sig til specifikt til kvinder, herunder gravide og mødre, mens kun 1 enkelt aktivitet (0,4%) er specifikt rettet mod mænd. De resterende aktiviteter henvender sig til begge køn. Børn er målgruppen i 29% (72) af aktiviteterne og mødre i 20% (49) af aktiviteterne. Syge og ældre er målgruppen i henholdsvis 14% (35) og 9% (23) af aktiviteterne. Tabel 2: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og målgrupper Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundheds-styrelsen Praktiserende psykologer Målgrupper Børn Forældre Gravide Handicappede 1 1 Kvinder Mænd 1 1 Mødre Nyankomne Prostituerede 1 1 Socialt udsatte 1) Syge Traumatiserede Unge Ældre 2) Aktiviteter i alt ) Denne kategori benyttes enten, når respondenten eksplicit har benyttet begrebet, eller når målgruppen er beskrevet som socialt isolerede, ensomme etc. Der refereres ikke til målgrupper, der blot er uden for arbejdsmarkedet eller lignende. 2) Denne kategori benyttes enten, når respondenten eksplicit har benyttet begrebet, eller når der tale om personer i alderen 50+. I alt Tabel 2 viser endvidere, at den hyppigste målgruppe i de kommunale aktiviteter er kvinder, idet 57% (79) af aktiviteterne henvender sig hertil, mens 40% (55) af aktiviteterne henvender sig til børn. I 32% (44) af de kommunale aktiviteter er målgruppen mødre. Amternes aktiviteter henvender sig primært til børn (4 = 29%) og unge (3 = 21%). Sygehusenes aktiviteter er som forventet primært rettet mod syge (19 = 58%). I organisationerne er kvinderne den hyppigste målgruppe, idet 26 aktiviteter (45%) er rettet mod denne målgruppe. Sytten procent (10) af organisationernes forebyggelsesaktiviteter er rettet mod syge. I tabel 3 ses en oversigt over de primære aktører og de metoder, som er benyttet i aktiviteterne. Det er interessant, at 10% (25) af aktiviteterne beskæftiger sig udelukkende eller delvist med udarbejdelse af pjecer på fremmedsprog. Screening Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 9

14 er en anden hyppig benyttet måde at udføre forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter på. Denne tilgang benyttes således i 7% (17) af aktiviteterne. Mens brug og uddannelse af sundhedsformidlere i litteraturen er en hyppig og anbefalelsesværdig tilgang til forebyggelse for etniske minoriteter, er det interessant, at kun 3% (7) af aktiviteterne i nærværende kortlægning gør brug af denne metode. Flere af disse aktiviteter er endvidere endnu ikke startet. Tabel 3: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og metode Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Metode Hjemmeside 2 2 Pjecer 1) Plancher 1 1 Radio Video/DVD Screening Sundhedsformidlere Tolkning 2) Aktiviteter i alt ) Herunder også bøger. 2) Omhandler aktiviteter, der har til formål at mindske sprogbarrierer mellem etniske minoriteter og personalet og herved give bedre mulighed for forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag. I alt I forhold til fordelingen på de forskellige regier, ses det af tabel 3, at 9% (13) af de kommunale aktiviteter vedrører screening. Pjecer laves ofte i sygehus- og organisationsregi, idet de har henholdsvis 8 og 9 sådanne aktiviteter, svarende til 24 henholdsvis 16%. Som det fremgår af tabel 4, foregår der et vist, dog tilsyneladende ikke særligt omfattende, samarbejde på tværs af regier, eksempelvis optræder kommuner som samarbejdsparter i 13% (111) af de aktiviteter, som finder sted i andre regier. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 10

15 Tabel 4: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og samarbejdsparter Sundhedsstyrelsen Samarbejdsparter i andre regier Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Praktiserende psykologer Amt 1) Boligforening Kommune 2) Ministerium 1 1 Organisation 3) Praktiserende læge Praktiserende psykolog - 0 Sundhedsstyrelsen 2-2 Sygehus Universitet/ 3 3 forskningsinstitution Aktiviteter i alt ) Dog ikke sygehuse. 2) 3) Herunder også Kommunernes Landsforening. Herunder foreninger, humanitære organisationer, væresteder og medicinalfirmaer. I alt Kategoriseringerne i tabel 5 omfatter mere indirekte forebyggende eller sundhedsfremmende kategoriseringer. De omhandler, som nævnt, blandt andet aktiviteter, der søger at bedre de etniske minoriteters viden om tilbud i fx sundhedsvæsenet. Denne viden søges bedret i 14% (35) af aktiviteterne. Behovsafdækning er en del af formålet i 7% (17) af aktiviteterne, mens personaleundervisning indgår i 6% (15) af aktiviteterne. Tabel 5: Oversigt over antal af aktiviteter fordelt på primær aktør og indirekte forebyggelse Indirekte forebyggelse Kommuner Amter Sygehuse Organisationer Sundhedsstyrelsen Praktiserende psykologer Behovsafdækning Koordinering 1 1 Personaleundervisning Sundhedsvæsenet Aktiviteter i alt I alt Det ses endvidere af tabel 5, at en del af de kommunale aktiviteter omhandler sundhedsvæsenet, idet 14% (20) af aktiviteter beskæftiger sig hermed. I amtsregi omhandler 21% (3) af aktiviteterne behovsafdækning, mens 12% (4) af Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 11

16 sygehusenes aktiviteter indeholder personaleundervisning. I organisationerne omhandler 17% (10) af aktiviteterne sundhedsvæsenet. 4.3 Præsentation af aktører I dette delafsnit præsenteres respondenterne i de forskellige regier. Af tabel 6 ses det hvilke kommuner, der har rapporteret at have forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter for etniske minoriteter. Som det fremgår af tabel 6, er de fleste aktiviteter forankret i Københavns, Viborg og Århus kommuner, men det er værd at bemærke, at en række mindre kommuner har iværksat flere aktiviteter på området. Til gengæld har en række kommuner med et større antal indbyggere med etnisk minoritetsbaggrund ikke tilsvarende flere aktiviteter. Tabel 6: Kommunale aktører Kommune Antal aktiviteter Kommune Antal aktiviteter Kommune Antal aktiviteter Aulum-Haderup 1 Hinnerup 1 Næstved 1 Albertslund 4 Hirtshals 1 Odense 2 Arden 1 Hobro 3 Ribe 1 Ballerup 1 Holmsland 1) 1 Ringkøbing 1) 2 Bov 1 Holstebro 1 Rødovre 4 Brøndby 4 Horsens 2 Skanderborg 1 Brønderslev 2 Hvalsø 2 Skovbo 2 Esbjerg 2 Høng 3 Skørping 1 Fjerritslev 1 Hørning 1 Stenløse 2 Frederikssund 3 Hørsholm 1 Stevns 1 Galten 2 Ishøj 2 Svendborg 3 Gladsaxe 2 Karlebo 2 Søllerød 1 Greve 3 Kjellerup 2 Sønderborg 3 Græsted-Gilleleje 1 KL 2) 1 Thisted 3 Gundsø 1 Kolding 2 Trundholm 2 Haderslev 1 København 13 Vallø 1 Hadsten 1 Langebæk 1 Viborg 12 Helsinge 1 Lyngby-Taarbæk 2 Ålborg 6 Helsingør 1 Nakskov 5 Århus 11 Årslev 1 Antal aktiviteter i alt 138 1) Én aktivitet er et samarbejde mellem Ringkøbing og Holmsland kommuner 2) Kommuners Landsforening I tabel 7 ses de amtslige aktører. Som det fremgår, har Fyns og Århus amter flest aktiviteter, mens Københavns amt kun tegner sig for en enkelt. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 12

17 Tabel 7: Amtslige aktører Amt Antal aktiviteter Fyns Amt 1) 3 Københavns Amt 1 Nordjyllands Amt 2 Ribe Amt 2 Storstrøms Amt 1 Sønderjyllands Amt 1 Vejle Amt 1 Århus Amt 1) 4 Antal aktiviteter i alt 15 1) én aktivitet er et samarbejde mellem Fyns og Århus amter Af tabel 8 ses det hvilke sygehuse, der har forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter. Som det fremgår af tabellen har Amtssygehuset i Glostrup, Bispebjerg Hospital samt Kolding Sygehus iværksat tilsammen 17 af de i alt 33 aktiviteter. Der er således stor forskel på hvor mange aktiviteter, de enkelte sygehuse har. Tabel 8: Aktører i sygehusvæsenet Sygehus Antal aktiviteter Amager Hospital 1 Amtssygehuset i Glostrup 8 Bispebjerg Hospital 5 Frederiksberg Hospital 1 Hillerød Sygehus 2 Hvidovre Hospital 1 Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Storstrøms Amt 1 Kolding Sygehus 4 Medicinsk Center, Ringkøbing Amt 1 Psykiatrisk Informationscenter i Vejle 1 Psykiatrisk Sygehus, Hillerød 3 Psykiatrisk Sygehus, Viborg 1 Sydvestjysk Sygehus 2 Sygehus Vestsjælland 1 Sygehus Viborg 1 Antal aktiviteter i alt 33 Af tabel 9 fremgår det hvilke organisationer, der har aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter. Som det ses af tabellen, spænder organisationerne bredt lige fra medicinalfirmaer til sygdomsbekæmpende organisationer og aftenskoler. Tilsvarende er der både tale om store, veletablerede organisationer og små græsrodsforeninger. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 13

18 Tabel 9: Aktører i organisationsregi Organisationens navn Antal aktiviteter AstraZeneca 1 Center for Små Handicapgrupper 1 Cross-Over, AIDS-Fondet 12 Danmarks Lungeforening 1 Danmission 4 Dansk Tandlægeforening 1 Diabetesforeningen 1 Danmarks Idrætsforbund 1 DMGT Sammenslutning af Muslimske Indvandrer Foreninger 1 Evas Ark 1 Foreningen mod Pigeomskæring 2 Gigtforeningen 1 Gymnastikforeningen for Etniske Kvinder 1 Hiv-Danmark 1 Indvandrer Kvindecentret 1 Hovedstadens Oplysnings Forbund 3 Kirkens Korshær 1 Kom Forbi 4 Kræftens Bekæmpelse 4 Muslimer i Dialog 1 Multikulturel Forening 3 Pfizer 1 Scleroseforeningen 1 Sehat 2 Sex og Samfund 1 Somalisk Kvindeforening 4 TICC 1 Urbanprogrammet 2 Antal aktiviteter i alt 58 Udover de ovenfor beskrevne aktører, er Sundhedsstyrelsen involveret med i alt 4 aktiviteter, og Tværkulturel Psykologisk Rådgivning i København tegner sig for 2 aktiviteter. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 14

19 5 Konklusion og anbefalinger Der er i alt afdækket 249 aktiviteter, der arbejder med forebyggelse eller sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter i Danmark. Disse aktiviteter beskæftiger sig med mange forskellige temaer, målgrupper og metoder, ligesom de er forankrede i en række forskellige regier. Forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter foregår i både kommuner, amter, på sygehuse og i organisationer, og man samarbejder i begrænset omfang med hinanden. I forhold til omrokeringen af ansvaret for forebyggelse i forbindelse med strukturreformen er det hensigtsmæssigt at videreudvikle dette samarbejde, blandt andet for at de forskellige aktører derved kan gøre brug af andres opbyggede viden på området. Et øget samarbejde på tværs af regier er endvidere vigtigt, idet denne undersøgelse peger på, at der er høj grad af forskellighed i forhold til de aktiviteter, som hvert regi iværksætter. Endvidere viser undersøgelsen som forventet, at der er regi-forskelle i aktiviteternes karakteristika, hvilket hænger sammen med de enkelte regiers kompetencer, ansvarsområder samt interesser hos nøglepersoner i de forskellige regier. Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, der er specifikt rettet mod etniske minoriteter i Danmark, omhandler til en vis grad de samme emner og målgrupper, som aktiviteter rettet mod etniske danskere. De omhandler brede sundhedsemner (typisk i mødregrupper i kommunalt regi) samt kost, fysisk aktivitet og prævention. Men de omhandler tillige temaer som pigeomskæring, som er et forebyggelsestema, der udelukkende bruges i relation til etniske minoriteter. Der synes endvidere at mangle temaer, der inddrages i relation til etniske danskere, men som også kunne have stor relevans for etniske minoriteter. Her tænkes på eksempelvis rygning og stof- og alkoholmisbrug. På trods af den begrænsede forskning vedrørende udbredelsen af specifikke sygdomme og risikofaktorer blandt etniske minoriteter peger disse åbenlyse mangler i de danske forebyggelsesaktiviteter på et behov for, at fremtidige aktiviteter i højere grad baseres på viden om behov hos målgruppen. Kortlægningen har endvidere afdækket en vis diversitet i forhold til de anvendte metoder. Der er endvidere rapporteret forskellige måder at gribe samme problemstilling an på, hvilket understreger betydningen af en mere systematisk afdækning af de forskellige metoders effekt. Derved kan man gøre aktører på området bedre i stand til at udføre evidensbaserede forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter. Der foregår således en del initiativer med forskellige tilgange til forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter, og der er dermed basis for, at eksisterende og kommende aktører på området vil kunne bruge nærværende rapport som inspiration til tilrettelæggelsen af forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter for etniske minoriteter. Rapporten er således en kortlægning af hvem, der udfører specifikke aktiviteter, og hvordan disse generelt griber aktiviteterne an. En uddybende undersøgelse af feltet vil kunne støtte disse og kommende aktører yderligere, idet mere detaljeret viden hermed vil kunne tilvejebringes om rammer, processer, incitamenter og barrierer samt om hvilke aktiviteter, der er virkningsfulde. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 15

20 6 Bilag 1: Spørgeskema Vejledning Med aktiviteter, der har til formål at forebygge sygdom eller fremme sundhed menes der aktiviteter rettet mod raske personer eller personer i risikogrupper, men også aktiviteter, der har til formål at forebygge yderligere helbredsforværring hos allerede syge personer. Der menes eksempelvis: kurser til forbedring af kvinders kropsbevidsthed mødregrupper foldere om rygestop vægttabskurser screening for tuberkulose foredrag om sund kost for hjertepatienter Der tænkes derimod ikke på aktiviteter, der primært har et socialt formål, eksempelvis forbedring af sociale netværk, sprogundervisning og lignende. Med etniske minoriteter menes der personer, der er indvandret eller flygtet til Danmark fra et andet land, samt disses børn (2. generationsindvandrere). Det er ikke af betydning hvilket land, personerne er udvandret fra. Eksempelvis dækker begrebet også østeuropæere. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 16

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme VÆRKTØJSKASSEN; sundhedspædagogiske øvelser 1 24 øvelser Reflektion og erfaringer Motivation og mål

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER. Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER. Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER 2006 Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring Forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter Målgruppeinddragelse og organisatorisk

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere