Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr
|
|
- Svend Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts Sundhedsprofilen 2013 er den tredje sundhedsprofil for alle kommuner i region Hovedstaden. Sundhedsprofilen består af to dele, hvor del 2 Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom tager udgangspunkt i kronisk syge borgere i regionen. Sundhedsprofilen er baseret på oplysninger om sygdom og forbrug i sundhedsvæsenet fra nationale registre, kombineret med spørgeskemaoplysninger om sundhedsadfærd og borgernes selvvurderede helbred Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mette Ryle Tamstorf I følgende notat gives en kort orientering om de vigtigste resultater i forhold til Københavns Kommune. I sundhedsprofilens del 2 afrapporteres der modsat tidligere kun på regionens planlægningsområder dvs., at det mindste geografiske område, som afrapporteres er hospitalernes optagerområder. Det betyder, at der eksisterer data om Københavns Kommune som vi i SUF endnu ikke har adgang til. Disse supplerende data vil kunne nuancere de tendenser, som er beskrevet i Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom, og forvaltningen vil i april 2015 udarbejde en københavnerspecifik publikation (en såkaldt pixi-udgave). Kommunerne i regionen har i forbindelse med lanceringen af sundhedsprofilen også modtaget separate faktaark på kommuneniveau over udviklingen i andel og antal af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme fra På den baggrund er fordelingen af forekomsten af kroniske sygdomme på tværs af bydele i København beskrevet afslutningsvis i notatet. Fokus i notatet er primært på diabetes, KOL, hjertesygdom og multisygdom, da det er den primære vinkel i den offentliggjorte sundhedsprofil. Den Københavner specifikke pixi-udgave vil derimod også beskrive forekomst og nye tilfælde i forhold andre kroniske sygdomsgrupper i København som fx demens, muskelskeletlidelser og psykisk sygdom. Resume af resultater fra Sundheds profil 2013 og faktaark: Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom samt fakta ark for Københavns Kommune viser, overordnet set, at: Afdeling for Kommunalt Sundhedsvæsen Sjællandsgade 40, Bygning H, 2. sal 2200 København N Telefon BF4E@suf.kk.dk EAN nummer
2 Andelen af borgere i København med kroniske sygdomme er stort set uændret siden 2017, men antallet af personer med kroniske sygdomme er steget inden for alle sygdomsgrupper Antallet af borgere med diabetes er steget mest i København med 3900 borgere siden 2007 De hyppigst forekommende sygdomme i København er ligesom i Region Hovedstaden slidgigt og hyppig hovedpine/migræne. Andelen af borgere i København med kroniske sygdomme på tværs af bydele ligger under regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper I København har 2 % borgere KOL svarende til personer. Det svarer til en stigning på 1000 personer siden I København har 5 % borgere diabetes svarende til personer. Det svarer til en stigning på 2400 personer siden I København har 3 % borgere hjertekarsygdom svarende til personer. Det svarer til et fald på 300 personer siden I København har 2 % borgere kræft svarende til personer. Det svarer til en stigning 1200 personer siden Der er ingen ændring i andelen af multisyge borgere fra 2010 til 2013 i København KOL er den sygdom, hvor der i 2012 er diagnosticeret flest nye sygdomstilfælde Antallet af borgere med de kroniske sygdomme KOL, diabetes, hjertesygdom og kræft er højest på Østerbro (6.900) og Nørrebro (6.700), hvor imod andelen af borgere med kroniske sygdomme er højest i Brønshøj-Husum hvor 5 % af alle borgerne har enten diabetes, KOL, hjertesygdom og/eller kræft. Andelen af borgere med diabetes og hjertesygdom ligger over regionsgennemsnittet i Brønshøj-Husum. Der ses fortsat en social gradient i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme samt ved multisygdom - med undtagelse af astma, luftvejsallergi og hyppig hovedpine/migræne. Borgere i Bispebjerg Hospitals optagerområde med hjertesygdom, KOL og multisygdom har et signifikant højere stressniveau end regionsgennemsnittet. Andelen af daglige rygere med diabetes og KOL er signifikant højere end regionsgennemsnittet i Bispebjerg Hospitals optagerområde Andelen af borgere med diabetes og multisygdom har et signifikant højere storforbrug af alkohol i Bispebjerg Hospitalsoptagerområde. Andelen af borgere med diabetes og meget usunde madvaner er høj i optagerområdet for Amager hospital. Gennemgang af resultater fra sundhedsprofil og faktaark Side 2 af 8
3 I det følgende er de vigtigste resultater fra sundhedsprofilen og faktaark uddybet. Forekomst Rapporten viser, at 37 % af borgerne i 2013 i Københavns Kommune har en eller flere kroniske sygdomme svarende til personer og et fald på 2 % fra Andelen af borgere med de 14 kroniske sygdomme, der er afdækket i sundhedsprofilen er i København som i Region Hovedstaden stort set uændret siden 2007, men ser man på det faktiske antal af borgere med de forskellige kroniske sygdomme ses en stigning for stort set alle sygdommene i perioden. Antallet af borgere med diabetes er steget mest, og der er således 3900 flere med diabetes i 2013 end i 2007 i København svarende til en lille stigning i andelen af borgere med diabetes fra 4 % til 5 %. De hyppigst forekommende sygdomme i København er ligesom i Region Hovedstaden slidgigt og hyppig hovedpine/migræne efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. For alle sygdomsgrupper gælder, at andelen af borgere med de pågældende sygdomme i København ligger under regionsgennemsnittet. Multisygdom Siden 2010 er der i København som i Region Hovedstaden ikke sket en ændring i andelen af borgere, der har henholdsvis 1, 2 eller 3 eller flere kroniske sygdomme, men der er sket en stigning af antallet af sygdomstilfælde fra 2010 til I Københavns Kommune har i alt 22 % af borgerne en kronisk sygdom, 9 % har to kroniske sygdomme, mens 6 % har tre eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme forekommer generelt hyppigere blandt ældre borgere og i regionen har 30 % af den ældre del af befolkningen mindst en kronisk sygdom, 23 % har to kroniske sygdomme og 22 % har tre eller flere kroniske sygdomme. Rapportens opgørelser af diabetes, hjertesygdom, KOL og langvarig behandling med antidepressiv medicin viser, at en væsentlig del af borgerne i Region Hovedstaden har flere af sygdommene i særlige kombinationer. Fx er 12 % af borgerne med diabetes også i behandling med antidepressiv medicin, 18 % af borgere med KOL har også diabetes, 28 % af borgerne med hjertesygdom har også diabetes og 8 % af borgerne i langvarig behandling med antidepressiv medicin har også KOL. Hvorvidt denne fordeling også er gældende for København er ikke afrapporteret endnu. Nye sygdomstilfælde Side 3 af 8
4 I Københavns kommune som i Region Hovedstaden ses flest nye sygdomstilfælde af KOL. Hvordan de nye sygdomstilfælde fordeler sig mellem bydele i København vil fremgå af den kommende københavner pixi-udgave af sundhedsprofilen. Udover KOL og luftvejsallergi er den samlede andel af nye sygdomstilfælde i Regions Hovedstaden uændret fra 2007 til Dette forventes også at gælde for København, men er endnu ikke afrapporteret. Social ulighed i sundhed Der ses fortsat en social gradient i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme med undtagelse af astma, luftvejsallergi og hyppig hovedpine/migræne. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne har kronisk sygdom. Andelen af borgere med kronisk sygdom er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Tilsvarende tendenser for uddannelse og erhvervstilknytning ses for nye tilfalde af kronisk sygdom. Den sociale ulighed går igen på tværs af regionens planlægningsområder, hvor der for størstedelen af de kroniske sygdomme ses en højere forekomst end regionsgennemsnittet i planlægningsområderne Syd (Hvidovre og Amager Hospitaler) og Byen (Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler) og en lavere forekomst i planlægningsområderne Nord og Midt. Der ses ligeledes en tydelig tendens til en social gradient i forekomsten af multisygdom. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Generelt Helbred Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau samt dårligt fysisk og mentalt helbred er mere udbredt blandt borgere med kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Andelen af borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau, stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. I region Hovedstaden har 27 % af borgerne med diabetes, 29 % af borgerne med hjertesygdom og 35 % af borgerne med KOL et højt stressniveau. Dette er signifikant højere for borgere med hjertesygdom, KOL og multisygdom i Bispebjergs Hospitals optagerområde. For størstedelen af de kroniske sygdomme er andelen af borgere med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau og dårligt fysisk helbred faldet i Region Hovedstaden siden Hvorvidt dette også er gældende for København vides endnu ikke, Side 4 af 8
5 men vil blive afrapporteret i en københavner pixi-udgave af sundhedsprofilen i april Sundhedsadfærd Forekomsten af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er mere hyppig blandt borgere med kroniske sygdomme end blandt borgere uden kronisk sygdom. Andelen af borgere som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, mad og fysisk aktivitet stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Rygning I Region Hovedstaden er andelen af daglige rygere med diabetes, KOL og hjertesygdom højeste blandt borgere bosiddende i Bispebjerg Hospitals optagerområde dvs. i Vanløse-Brønshøj-Husum, Bispebjerg-Nørrebro og Østerbro-Indre by. Det skal bemærkes at andelen af daglige rygere med diabetes og KOL er signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet og ligger for diabetes på henholdsvis 29 % til forskel fra et regionsgennemsnit på 19 %, og for KOL på 38 % til forskel fra 29 %. For borgere med hjertesygdom er andelen af daglige rygere 23 % til forskel fra et regionsgennemsnit på 15, og for borgere med multisygdom er andelen af daglige rygere på 34 % til forskel fra et regionsgennemsnit på 20 %. De præcise bydelsforskelle vil blive afrapporteret i københavner pixi-udgave af sundhedsprofilen i april Alkohol I Region Hovedstaden er andelen af borgere med diabetes med et storforbrug af alkohol 11 %, hvorimod andelen for Bispebjerg Hospitalsoptagerområde er 15 %. Der ses yderligere en signifikant storforbrug for borgere med multisygdom i samme områder på 15 % til forskel fra et regionsgennemsnit på 11 %. For borgere med KOL og hjertesygdom er andelen af storforbrugere af alkohol under regionsgennemsnittet. Mad og bevægelse I region Hovedstaden har % af borgerne med diabetes, hjertesygdom og KOL meget usunde madvaner. Andelen af borgere med diabetes og meget usundemadvaner er steget i regionen som helhed, og det skal bemærkes at andelen af borgere med meget usunde madvaner er høj i optagerområdet for Amager hospital. Side 5 af 8
6 Fordeling af kroniske sygdomme i Københavns bydele På baggrund af de separate faktaark for Københavns Kommune beskrives tendenser i andel og antal af borgere med diabetes, KOL, hjertesygdom og kræft i forhold til kommunens bydele. Diabetes Antal og andele, som har diabetes I København har 5 % borgere diabetes svarende til personer. Det svarer til en stigning på 2400 personer siden Nørrebro har det største antal borgere med diabetes (2.800) mens Brønshøj-Husum har den største andel (7 %) efterfulgt af Valby med 6 %. Resten af bydelene fordeler sig med ml. 3-5 %. Hjertekarsygdom Antal og andele, som har hjertekarsygdom I København har 3 % borgere hjertekarsygdom svarende til personer. Det svarer til et fald på 300 personer siden Østerbro har det største antal borgere med hjertekarsygdom (1.800) mens Brønshøj-Husum har den største andel (5 %). Resten af bydelene fordeler sig med ml. 2-4 %. KOL Antal og andele, som har KOL I København har 2 % borgere KOL svarende til personer. Det svarer til en stigning på 1000 personer siden Østerbro, Amager Vest og Nørrebro har alle flest borgere med KOL, da hver bydel har 1200 borgere med KOL. Derimod har Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg den største andel, da de alle har 3 % borgere med KOL. Resten af bydelene ligger på 2 %. Kræft Antal og andele, som har kræft I København har 2 % borgere kræft svarende til personer. Det svarer til en stigning 1200 personer siden Østerbro har det største antal borgere med kræft (1.600) mens bydelene Vanløse, Brønshøj-Husum, Indre By og Østerbro alle har 3 % borgere med kræft. Resten af bydelene ligger på 2 %. Fordeling mellem lokalområder Antal Overordnet set i forhold til de fire ovenstående kroniske sygdomme har Østerbro og Nørrebro samlet flest antal borgere med kronisk sygdom med henholdsvis og borgere med kronisk sygdom. Østerbro har sammenlignet med resten af Københavnsbydele flest borgere med hjertekarsygdom (1.800) og kræft (1.600), Nørrebro har flest borgere med diabetes (2.800) og Østerbro, Amager Vest og Nørrebro har alle samme antal borgere med KOL (1.200) Side 6 af 8
7 Andel Brønshøj-Husum er derimod den bydel med den højeste andel af borgere med kronisk sygdom (5 %). Brønshøj-Husum har den højeste andel af borgere med diabetes (7 %) og hjertekarsygdom (5 %) mens Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg alle har 3 % borgere med KOL. Brønshøj-Husum ligger også som eneste bydel over regionsgennemsnittet i forhold til andelen af borgere med diabetes og hjertekarsygdom. Brønshøj-Husum, Vanløse, Indre By og Østerbro har alle 3 % borgere med kræft. Tabel 1: Antal borgere med diabetes, KOL, hjertesygdom og kræft i de enkelte bydele* Diabetes Hjerte. KOL Kræft Antal i alt Vanløse Brønshøj-Husum Indre by Østerbro Amager Øst Amager Vest Valby Vesterbro/Kgs. E Nørrebro Bispebjerg I alt * Grundet afrundinger i de enkelte ruder matcher totalerne ikke de angivne totaler i det samlede faktaark for Københavns Kommune. Denne tabel egner sig derfor bedst til at se på antallet af tilfælde i de enkelte bydele. Tabel 2: Andel af borgere med diabetes, KOL, hjertesygdom og kræft i de enkelte bydele Diabetes Hjerte KOL Kræft Andel i alt Vanløse Brønshøj-Husum *7 * Indre by Østerbro Amager Øst Amager Vest Valby Vesterbro/Kgs. E Nørrebro Bispebjerg I alt Side 7 af 8
8 *Over regionsgennemsnittet Forbrug i sundhedsvæsenet Forekomsten af kroniske sygdomme som præsenteres i Sundhedsprofil 2013 er beregnet på oplysninger om borgernes diagnoser ved kontakt til hospitalssektoren, køb af medicin på recept samt, for enkelte af sygdommene, ud fra sygdomsspecifikke ydelser i almen praksis. Sundhedsprofilen 2013 for kroniske sygdomme indeholder således ikke alle oplysninger på bydelsniveau om omkostninger i forbindelse med behandling og rehabilitering af kroniske sygdomme. For at opnå større viden om dette har Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup igangsat et arbejde med at finde omkostningerne i 2013 til behandling af kronisk syge. København deltager som pilotkommune og de endelige resultater af projektet, som vil omfatte alle kommuner i Region Hovedstaden, forventes at foreligge i Side 8 af 8
Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6
Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereTabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol
Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mereTabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau
Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePlanlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2
Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mereCathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke
Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mere43,5 mm. Sundhedsprofil inkl. kronisk sygdom. for Gribskov Kommune ,5 mm
Sundhedsprofil inkl. kronisk sygdom for Gribskov Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Forord 3 Om undersøgelsen 4 Resumé 6 Rygning 8 Alkoholvaner 12 Mad 16 Bevægelse 18 Overvægt 22 Helbred og stress 24 Sociale
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereSundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereForekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mere3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereSundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereWorkshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere