aktiv rundt I danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "aktiv rundt I danmark"

Transkript

1 Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober KLassetrin

2 Faget Idræt Partnere: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

3 Forord Forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetsprojektet Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med projektet, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Aktiv rundt i Danmark søger at bidrage til, at alle danske skolebørn får en sundere hverdag på en sjov måde! Temaet er sunde vaner med omdrejningspunkt i fysisk aktivitet, sunde spisevaner, søvn samt at komme mere ud i naturen. For de ældste elever inddrages desuden alkohol, rygning m.m. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis klassetrin, klassetrin, klassetrin samt klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde og giver forslag til, hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. Materialet til klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til totre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål Konceptet er i forhold til materialet klasse mere fokuseret på debat og refleksion blandt eleverne. Eleverne får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret en aktivitetsfolder,, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner de ønsker at arbejde med i de tre uger, projektet varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Projektleder, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark s3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

4 AKTIV RUNDT I DANMARK 2012 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØRER University College Syddanmark ARLA LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein Vanedyr og KARLA-ILLUSTRATIONER Julie Flansmose

5 Indholdsfortegnelse Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Bevægelse, eventyr og natur i dansk Matematik i det fri Vildt frikvarter Et sundere valg med Nøglehullet Vaner ven eller fjende?

6 Faget Idræt Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Anders flaskager Lektor UC Syddanmark Projektleder, Aktiv rundt i Danmark Uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. idræt og biologi Master i Idræt og velfærd, Institut for IDRÆT, KBH. Universitet Kontakt: s6 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

7 Faget Idræt Indledning Opbygning af artiklen I denne artikel rettes fokus mod de elever, der ikke har lyst til idræt og bevægelse. Artiklen kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til din idrætsundervisning, så du undgår at bidrage til polarisering i dine idrætstimer. Artiklen rummer desuden flere konkrete ideer til din praksis. Jeg modtager gerne mails vedr. artiklen. Rigtig god fornøjelse. Polarisering af elever i faget idræt Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større, mens de aktive børn bliver mere og mere aktive. Den netop udkomne SPIF-rapport (rapport om idrætsfaget status 2012 se hjemmeside rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring. Udfordringen med polarisering skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest, samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører, at forskellen mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I denne artikel sætter jeg fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt. formålet er, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse Uddrag af formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt s7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

8 Faget Idræt Elevens mestringsforventning er essentiel: Kan jeg/kan jeg ikke? Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring kan jeg har stor betydning for adfærd, tankemønster og motivation. Derved bliver mestring bestemmende for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter skoletid m.m. Stillet over for udfordringer vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere indsatsen eller opgive. Self-efficacy belief is a vital personal ressource (Albert Bandura). Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri Albert Bandura Forventningerne er stærkt påvirket af de erfaringer, børnene har gjort livet igennem Albert Bandura Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt og bevægelse. De fravælger dermed ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever over tid udvikler et lavt samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty). I kompetenceudtryk kaldet mindre kropslig kompetence. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at elevens mestringsforventning ofte udvikler et jeg kan ikke inden for idræt, så idræt og bevægelse fravælges den onde cirkel er dannet! s8 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

9 Faget Idræt Hvad kan jeg gøre som underviser? På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer mener jeg, at undervisningen over for denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske, psykologiske og dermed didaktiske tilgange. Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, har afgørende betydning for, om du via din undervisning er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der ikke har lyst til idræt! Målet med nedenstående anbefalinger er en ændret praksis. En praksis, der er med til at bryde elevens onde cirkel ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens mestringsforventning øges ved at styrke elevens self-efficacy belief; at eleven oplever en følelse af, at jeg kan! Lykkes din undervisning, vil eleven udvikle et mere varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence. Jo flere kompetencer man har inden for idræt, jo større er chancen for, at man er motiveret til at blive ved s9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

10 Faget Idræt Nedenstående punkter er umiddelbart ikke raketvidenskab, men afgørende for, at din praksis med målgruppen lykkes. Vær parat fra lektion ét jeg mener, at første lektion har afgørende betydning for, om du får succes med din inkluderende undervisning reelt har du et skud i bøssen! Jo længere du når i opbyggelsen af elevens selv-efficacy belief, des mere kan du slække på nogle af nedenstående anbefalinger. Generelle anbefalinger: Mestringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at få eleverne til at opleve glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling. Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan kalde en aktivitet for leg. I praksis betyder det, at der skal bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg. Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og korrekte bevægelser er ophævet. Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse af, at jeg kan, og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn. Konkurrenceaktiviteter med taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte gå i baglås. Start niveaumæssigt lavere, end du forventer elevens Self-efficacy belief ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug ofte kører en random-sætning jeg kan ikke selv ved selv de mindste udfordringer. Ofte bruger vi den tilgang til eleven, at selvfølgelig kan du godt. Rosende ord inden aktiviteten kan være med til at styrke elevens self-efficacy belief men ifølge Bandura stykes elevens selfefficacy belief mere ved, at du påtager dig en coachrolle/ stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så eleven selv reflekterer sig frem til jeg kan godt. I dit valg af aktiviteter er det vigtigt at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (selfefficacy belief). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori. Løbende feedback er vigtig for elevens opbygning af selfefficacy belief. Eleven mærker, at det lykkes for ham/hende. Brug sætninger som Flot, du kunne, hvor er du sej m.m. Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se, om du kan være med til at styre elevernes refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen af timen har stor betydning for, om din lektion har været med til at styrke elevens self-efficacy belief. Refleksion er også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede. Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resultere i, at eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derfor en god ide at benytte andre anderledes steder, til hvilke der ikke er knyttet nogle (negative) erfaringer. Benyt flere rum som skolegårde, parker eller skoven. Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens self-efficacy belief. Søg i stedet aktiviteter, der kan rumme alle elever Forbliv troværdig over for idrætten. Fasthold, at legen er motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke misbruges pædagogisk legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller sundhed. Vær opmærksom på børnenes signaler om de er med; griner, hopper, synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i aktiviteten. Stimuler børns fantasi. Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de færdige spil. Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå som en positiv rollemodel (yderligere inspiration kan hentes i bogen Den autentiske lærer af Per Fibæk Laursen). Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod, at eleverne får en positiv oplevelse. Skabe et ekstra trygt læringsmiljø. s10 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

11 Faget Idræt Aktiviteterne og fælles mål for faget idræt Alle fag i skolen skal ifølge lovgivningen leve op til Fælles Mål. Derfor kobles nedenstående aktiviteter op til Fælles Mål for faghæftet for idræt (faghæfte 6). Nedenstående aktiviteter lever op til følgende trinmål efter 2. klassetrin. Kroppen og dens muligheder kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre enkle former for løb, spring og kast deltage i og forstå enkle idrætslige lege udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt deltage i idrætsaktiviteter i uderummet Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege Idrættens kultur kende til og gennemføre nye og gamle lege s11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

12 Faget Idræt Ideer til indhold i undervisningen Redskabsbaner Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: Gymnastiksal/hal med mange idrætsredskaber Beskrivelse Redskabsbaner er en fantastisk aktivitet, da børnene selv differentierer undervisningen i legen på banerne. Uanset om det enkelte barns kropslige kompetencer er høje eller lave, finder barnet mening og udfordringerne i redskabsbanen. Børnene kan afpasse udfordringer til egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Således differentierer børnene selv aktiviteter i undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kan være vanskelig at honorere. Opstil en redskabsbane, som eleverne skal bevæge sig rundt på. Benyt så mange redskaber som muligt. Lav redskabsbanen, så eleverne skal benytte mange forskellige bevægelser. De skal kravle, svinge, hoppe, strække sig m.m. Lav så mange stier rundt i salen som muligt dermed undgår man kødannelse. Lav forskellige sværhedsgrader, men husk, at der skal være en sti for eleven med svageste kropskompetencer. Gulvet må naturligvis ikke røres - pir gerne til elevernes fantasi: Jorden er giftig, der er en dyb afgrund, I falder ned i. I begyndelsen kan eleverne blot bevæge sig frit omkring på banen. s12 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

13 Faget Idræt Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Gør redskabsbanen mere og mere interessant: Falder eleven ned på gulvet, skal eleven starte forfra Lad eleverne selv lave en redskabsbane Herunder er nævnt andre motiverende redskabsbanelege Dynamitbold: Hver elev skal have en dynamitbold (bold) med rundt på redskabsbanen. Falder bolden på gulvet, dør eleven og må starte forfra. Sanse-leg: Eleverne er sammen tre og tre. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs. ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselig er blinde. Bombetransport: I grupper a tre-fire elever transporterer eleverne en større bombe rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Sørøverleg: En person er sørøver. Sørøveren skal fange de andre. Eleven dør, når eleven bliver fanget eller falder i havet. Eleven genoplives, når eleven har rørt et bestemt sted i salen (som du vælger). Sørøverleg med kanonkugler: Legen er som ovennævnte, men udvides ved, at sørøveren fodres med kanonkugler (skumbolde) af to hjælpere. Sørøverens hjælpere må naturligvis røre gulvet. Eleverne dør, når de rammes af skumbolde. Du kan udvide legen med et helle. red en såret soldat: Eleverne skal være sammen to og to. De skal holde hinanden i hånden rundt på banen. Afgræns et område på banen, som er hospital. Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller tre og tre. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. Kongen byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på. s13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

14 Faget Idræt Dyrenes stopdans Klassetrin: Varighed: 1-3 lektioner Materialer: Musik Beskrivelse At benytte musik i idrætsundervisningen er et fantastisk middel til aktivitet og bevægelse. I Dyrenes stopdans kan eleverne uanset kropslige kompetencer være med. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser; løsningsmulighederne er alsidige og frie for hver elev. Temaet er musik, bevægelse og udtryk. Teoretisk kan du bl.a. hente yderligere inspiration i Labans bevægelsesteorier. Find musik, der kan pirre elevernes fantasi med skiftende puls. Når du stopper musikken, siger du, hvad eleverne skal forestille sig og bevæge sig som. Her er et par ideer: abe løve dinosaur slange ørn hund kat Du kan evt. lade eleverne på skift stoppe musikken og lade dem vælge det næste dyr. En anden mulighed er, at du har opbygget en historie med forskellige dyr, som du kan læse for dem. Når du læser et dyrenavn op, udløser det en bevægelse hos eleverne. Du kan også benytte andre emner end dyr (fx mennesket som omdrejningspunkt: sur, træt, fuld af energi). En aktivitet med mulighed for tværfagligt samarbejde med faget dansk. s14 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

15 Faget Idræt Basis boldøvelser med fodbold og håndbold Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: 1 bold pr elev, bedst med meget plads (hal, stor plads) Beskrivelse Når man arbejder med fx fodbold og håndbold, er det vigtigt ikke at spille de færdige spil. Lav i stedet forskellige boldbasisøvelser (for-øvelser) til de færdige spil, hvor hver elev har en bold. Igen er det vigtigt at have fokus på, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte bevægelser; det handler om legen med bolden! Som i øvelsen beskrevet ovenfor i Dyrenes stopdans er du i begyndelsen af aktiviteten fortælleren og bestemmer, hvad der skal ske. Pir igen elevernes fantasi og interesse ved at dramatisere. Husk at være aktivt deltagende. Alle elever dribler rundt med en bold (og holder den tæt på kropppen som en hund i snor). Herunder er der nogle ideer: skyd ørne ned (skyde højdere fem gange) der er hajer (drible hurtigt ind i midtercirklen) der er en dyb afgrund (stå fx på hallens streger) der er ild i gulvet (dribl hen til ribben og kravl op) der kommer flyvemaskiner (hurtigt ned at ligge på gulvet) der kommer krokodiller (ned for endevæggen) du skal slå en prut :-) (sid på bolden) din bold er træt (giv den energi ved at hoppe over den ti gange = bolden vil rulle igen) Find selv på flere øvelser (øret mod bolden, næsen mod bolden, løb rundt om, skyd mod væggen, head til bolden, fuld fart på m.fl.). Musik kan med fordel benyttes. Lad også eleverne bestemme, hvad der skal ske, når der stoppes kun fantasien sætter grænser. s15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

16 Faget Idræt Fangelege Klassetrin: Varighed: 1 lektion Materialer: bedst med meget plads (hal, skolegård, stor plads) Beskrivelse Fangelege er et område med spænding og er altid motiverende for eleverne. Det handler om leg! Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser! Vælg en eller flere elever, der er fangere (dramatiser), og som skal fange de andre elever. Undgå at vælge en elev, der ikke kan fange de andre (specielt, hvis der kun er én fanger ). Ståtrold En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, skal en eleven stille sig med spredte ben. Eleverne bliver befriet ved, at en anden elev kravler gennem benene. Når en elev er ved at befri en fanget elev, har man helle. Kædetik En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, bliver eleven selv fanger. Fangerne skal holde hinanden i hænderne. Fangekæden bliver derved længere og længere. Indfør evt. et/ flere hellesteder. Du kan også indføre en max-længde på fangekæden på fx tre elever. Tandemfange Skaf cykelslanger og lad eleverne være sammen to og to med cykelslangen omkring sig (du får dem altid gratis hos den lokale cykelforretning). Find en eller flere fangere. Bliver en elev fanget, bliver eleven forvandlet til fanger. Har du ikke cykelslanger, kan du lade eleverne holde hinanden i hånden. Fange haler Alle elever starter med et bånd, en snor eller en overtrækstrøje, som de putter halvt ned bag i deres bukser. Legen er på tid, fx fire minutter. Når tiden starter, gælder det om at fange så mange haler som muligt. Når en elev har fanget en hale, skal den nye hale også halvt ned i bukserne. En elev kan godt have fx fire haler på én gang. Når tiden er gået, tælles der haler. s16 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

17 Faget Idræt Dogmeatletik Klassetrin: Varighed: 2-4 lektioner Materialer: Natur (evt. en park) Grundtanken i dogmeatletik er at bringe atletikkens idrætsdiscipliner fra stadion og ud i naturen. De eneste hjælpemidler er de materialer, naturen byder på. Dogmeatletik har mindre fokus på rigtige og forkerte bevægelser end den normale atletik. Dogmeatletik er en kreativ aktivitet i naturen, hvor deltagerne i grupper opfinder eller sammensætter atletikøvelser uden brug af hjælpemidler bortset fra de tilgængelige rekvisitter i naturen. Start med at introducere eleverne for konceptet. Del derefter eleverne op i små grupper og lad dem eksperimentere i naturen. Herunder er der nogle ideer, du evt. kan benytte. kastebolde; benyt grene eller sten spydkast; benyt lange grene stangspring; find en lille grøft og benyt en stor gren/lille stamme hækkeløb; benyt gamle stammer højdespring; hop op ad en stamme længdespring; hop over grøft/vandløb Børnene kan i dogmeatletik afpasse udfordringerne efter egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Ovennævnte aktiviteter er bl.a. testet i praksis gennem et større projekt med inaktive elever, Projekt Sportmix, samt mine erfaringer som underviser i folkeskolen. Jeg håber, at du finder artiklen interessant, samt at du har mod på at tage udfordringen op med eleverne, der ikke finder idræt og bevægelse sjovt God fornøjelse s17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

18 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Bevægelse, eventyr og natur i dansk Ole Laursen Cand.pæd. og leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening s18 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

19 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Indledning Årets tema for Aktiv rundt i Danmark er vanedyr. Undervisere kan også være vanedyr. Mange af os har en tendens til at gøre tingene på den samme måde lektion efter lektion, år efter år klasse efter klasse. Naturligvis fordi vi ved, at det virker, og at børnene får noget ud af undervisningen. Men måske skal vi også en gang imellem prøve noget nyt og finde en balance i undervisningen mellem når for meget er for meget og for lidt er for lidt. H.C. Andersen og eventyret i naturen I 2005 fik mange af os for meget af H.C. Andersen. Nu er det tid til at dosere vores gamle digter i en række aktiviteter, der tager udgangspunkt i dansk, men som samtidig lægger op til tvær- og flerfaglig undervisning med en hel del naturfag. H.C. Andersen gav i sine eventyr naturen en stemme, og hans brug af naturen i eventyret kan hjælpe os med at opdage eventyret i naturen. I mange af H.C. Andersens eventyr beskæftiger han sig direkte eller indirekte med menneskets forvaltning af naturen. Han bruger naturen som den store værdimåler og skildrer det store i det små. H.C. Andersen havde en sjælden evne til at kunne begejstres, forundres og glædes ved naturen ja, ved hele verden. Han kunne samtidig skrive og fortælle, så begejstringen og forundringen blev formidlet videre til alle dem, der havde lyst til at høre på eller læse med. Han gjorde det med et åbent, barnligt sind, naturfaglig indsigt, humor og eftertanke. Derfor kan (dele af) undervisningen om den store, danske digter og eventyrgenren ideelt set foregå udendørs helst helt ude i naturen, hvor god undervisning, læring, naturoplevelser og andre gode vaner kan smelte sammen til noget nyt og spændende. Bevægelse og læring i naturen At bevæge sig og lære samtidig, er ikke modsætninger, men nærmere forudsætninger. Når vi bevæger os, er flere sanser i spil, og læringsrummet forandrer sig med os. Særligt hvis vi bevæger os fra et undervisningsmiljø til et andet. I mine aktiviteter foreslår jeg, at I bevæger jer ud i naturen ikke nødvendigvis altid med høj puls, fart og tempo. Bevægelsen skal støtte og underbygge undervisningen og forandre læringsrummet i processen, så der hele tiden er fysiske rammer, der på den ene eller anden måde støtter læringen. Kanon Natur i undervisningen Kanon Natur er en række små undervisningsbøger, der tager afsæt i Danmarks Naturkanon. Med udgangspunkt i kategorier fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på oplevelser, undersøgelser af og læring i Danmarks forunderlige natur. Materialet er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb. Til hver bog hører en undervisningsvejledning med kopisider, som kan downloades gratis sammen med bogen. Foreløbig er der udkommet tre bøger om insekter, om svampe samt om padder og krybdyr. Den fjerde kommer i efteråret 2012 og handler om fisk. Jeg foreslår, at I bruger de tre sidste aktiviteter i kapitlet her sammen med bøgerne til at arbejde med faglig læsning i flerfaglige forløb med dansk, natur/teknik og evt. også andre fag. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste, hvor vi forsøger at få flere børn mere ud i naturen. Det gør vi, fordi børn har brug for naturen. De bruger meget mindre tid i naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op som både benyttere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag, er naturligvis vigtigt. Mød os på s19 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

20 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Fælles mål I august 2009 kom en ny udgave af Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. Her blev det slået fast, at faglig læsning er en vigtig del af de fleste fag. Som undervisere skal vi undervise i kendskabet til de faglige tekster, udtryk, formuleringer, fortællemåder og begreber. I dansk skal eleverne efter 2. klasse blandt andet kunne bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk begynde at læse sig til viden i faglige tekster søge forklaring på ukendte ord skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg I natur/teknik skal eleverne blandt andet kunne beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning s20 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

21 Bevægelse, eventyr og natur i dansk s21 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

22 Bevægelse, eventyr og natur i dansk På eventyr Hurtigløberne Arbejde med H.C. Andersens eventyr Arbejdet kan tilrettelægges som et enkelt forløb, hvor I bruger et par timer i naturen med et af eventyrene. Det kan også være en del af et længere forløb omkring eventyr som genre eller med udgangspunkt i faglig læsning. Aktiviteten tilpasses naturligvis elevernes alder og viden om eventyr og natur. Aktiviteten kan følges op med andre danskaktiviteter, der tager udgangspunkt i eventyret. Resume af eventyret Der er udskrevet en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Ikke kun hurtigst i et enkelt løb, men hurtigst sådan set over et helt år. I eventyret diskuteres, hvem der har vundet, hvem der skal have andenpladsen og hvorfor. Svalen, haren, sneglen og fluen er med i opløbet, og mulæslet og et landmålermærke har været blandt dommerne. Den vilde rose tænker sit. Aktivitet tag på gå- eller cykeltur til et område med mark, skov, lysåben natur og grøftekanter. Find et sted med ro og plads og slå jer ned. Lad børnene komme med nogle bud på, hvem de ville give præmien, hvis de skulle finde en vinder i en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Læs eventyret Hurtigløberne højt for børnene. Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret handler om. Sæt børnenes hurtighed på prøve i en række løbelege og/ eller stafetlege i naturen. I første omgang bare med løb. Derefter med små danskopgaver, der skal løses, inden man løber videre/tilbage. Opgaverne afpasses alder og det, I arbejder med lige nu, men skal helst understrege, at hurtighed kan være kropslig (haren), men at det også kan handle om en hurtig hjerne eller om at have et mål og gøre sit bedste (sneglen), være grundig eller måske bare konkurrere med sig selv. Landmålermærket bruger alfabetet til at bestemme, hvem der skal vinde. Næste gang skal førsteprisen efter pælens mening gå til nogen, der starter med bogstavet i, og andenprisen til nogen, der starter med bogstavet r. Hvem kunne det være? Er det en retfærdig måde at afgøre konkurrencen på? Hvem kunne vinde om tre, fire eller fem år? Slut eventuelt af med en leg, hvor I finder ting i naturen omkring jer, der begynder med forskellige bogstaver. Tal om Kan I høre i eventyret, at H.C. Andersen ved noget om naturen? Er udpegelsen af vinderne retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor kan I se på sproget, at eventyret ikke er helt nyt? Er der ord, I ikke forstår? Hvordan bruger H.C. Andersen sproget til at beskrive deltagerne (dyr, planter og ting)? Supplerende aktiviteter Insektvæddeløb. Alle fanger/finder forsigtigt et insekt eller et andet smådyr, giver det et navn og en kort beskrivelse (personkarakteristik). På jorden tegnes en cirkel på en meter i diameter. Alle dyrene slippes på én gang fri midt i cirklen. Hvem kommer først ud til kanten? H.C. Andersen har også skrevet et eventyr, der hedder Springfyrene. Der konkurreres om, hvem der kan hoppe højest. Deltagerne er en loppe, en græshoppe og en springgås. Springgåsen vinder, fordi den hopper skævt hen i skødet på prinsessen. Men en springgås er ikke et rigtigt dyr. Det er et stykke legetøj, man i gamle dage lavede af brystbenet fra et gåseskelet, når man havde spist gåsen. Læs og sammenlign. Læs den græske fortæller Æsops fabel om haren og skildpadden, der skulle løbe om kap, og sammenlign. s22 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

aktiv rundt I danmark

aktiv rundt I danmark Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober 2012 5.-6. KLassetrin Faget Idræt arrangører: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte Forord Forord

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege! Leg og læring i bevægelsesbåndet Kom lad os lege! Kom lad os lege! er en inspirationsplakat til børn i indskolingen. Dette hæfte indeholder gamle og nye lege samt reglerne på legene. Vi synes, at der er

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen Bevægelse og læring kroppen i undervisningen - Nedenstående øvelser har den fordel, at de kan anvendes på alle alderstrin og alle fag. - Øvelserne er udformet, så de kan indgå i den daglige undervisning

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Skab gode minder med høj puls Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Motion indledning skaber gode minder Dette hæfte er skrevet til børn og voksne i alle

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere