aktiv rundt I danmark

Transkript

1 Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober KLassetrin

2 Faget Idræt Partnere: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

3 Forord Forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetsprojektet Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med projektet, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Aktiv rundt i Danmark søger at bidrage til, at alle danske skolebørn får en sundere hverdag på en sjov måde! Temaet er sunde vaner med omdrejningspunkt i fysisk aktivitet, sunde spisevaner, søvn samt at komme mere ud i naturen. For de ældste elever inddrages desuden alkohol, rygning m.m. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis klassetrin, klassetrin, klassetrin samt klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde og giver forslag til, hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. Materialet til klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til totre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål Konceptet er i forhold til materialet klasse mere fokuseret på debat og refleksion blandt eleverne. Eleverne får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret en aktivitetsfolder,, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner de ønsker at arbejde med i de tre uger, projektet varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Projektleder, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark s3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

4 AKTIV RUNDT I DANMARK 2012 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØRER University College Syddanmark ARLA LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein Vanedyr og KARLA-ILLUSTRATIONER Julie Flansmose

5 Indholdsfortegnelse Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Bevægelse, eventyr og natur i dansk Matematik i det fri Vildt frikvarter Et sundere valg med Nøglehullet Vaner ven eller fjende?

6 Faget Idræt Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Anders flaskager Lektor UC Syddanmark Projektleder, Aktiv rundt i Danmark Uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. idræt og biologi Master i Idræt og velfærd, Institut for IDRÆT, KBH. Universitet Kontakt: afla@ucsyd.dk s6 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

7 Faget Idræt Indledning Opbygning af artiklen I denne artikel rettes fokus mod de elever, der ikke har lyst til idræt og bevægelse. Artiklen kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til din idrætsundervisning, så du undgår at bidrage til polarisering i dine idrætstimer. Artiklen rummer desuden flere konkrete ideer til din praksis. Jeg modtager gerne mails vedr. artiklen. Rigtig god fornøjelse. Polarisering af elever i faget idræt Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større, mens de aktive børn bliver mere og mere aktive. Den netop udkomne SPIF-rapport (rapport om idrætsfaget status 2012 se hjemmeside rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring. Udfordringen med polarisering skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest, samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører, at forskellen mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I denne artikel sætter jeg fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt. formålet er, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse Uddrag af formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt s7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

8 Faget Idræt Elevens mestringsforventning er essentiel: Kan jeg/kan jeg ikke? Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring kan jeg har stor betydning for adfærd, tankemønster og motivation. Derved bliver mestring bestemmende for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter skoletid m.m. Stillet over for udfordringer vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere indsatsen eller opgive. Self-efficacy belief is a vital personal ressource (Albert Bandura). Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri Albert Bandura Forventningerne er stærkt påvirket af de erfaringer, børnene har gjort livet igennem Albert Bandura Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt og bevægelse. De fravælger dermed ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever over tid udvikler et lavt samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty). I kompetenceudtryk kaldet mindre kropslig kompetence. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at elevens mestringsforventning ofte udvikler et jeg kan ikke inden for idræt, så idræt og bevægelse fravælges den onde cirkel er dannet! s8 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

9 Faget Idræt Hvad kan jeg gøre som underviser? På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer mener jeg, at undervisningen over for denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske, psykologiske og dermed didaktiske tilgange. Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, har afgørende betydning for, om du via din undervisning er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der ikke har lyst til idræt! Målet med nedenstående anbefalinger er en ændret praksis. En praksis, der er med til at bryde elevens onde cirkel ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens mestringsforventning øges ved at styrke elevens self-efficacy belief; at eleven oplever en følelse af, at jeg kan! Lykkes din undervisning, vil eleven udvikle et mere varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence. Jo flere kompetencer man har inden for idræt, jo større er chancen for, at man er motiveret til at blive ved s9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

10 Faget Idræt Nedenstående punkter er umiddelbart ikke raketvidenskab, men afgørende for, at din praksis med målgruppen lykkes. Vær parat fra lektion ét jeg mener, at første lektion har afgørende betydning for, om du får succes med din inkluderende undervisning reelt har du et skud i bøssen! Jo længere du når i opbyggelsen af elevens selv-efficacy belief, des mere kan du slække på nogle af nedenstående anbefalinger. Generelle anbefalinger: Mestringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at få eleverne til at opleve glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling. Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan kalde en aktivitet for leg. I praksis betyder det, at der skal bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg. Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og korrekte bevægelser er ophævet. Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse af, at jeg kan, og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn. Konkurrenceaktiviteter med taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte gå i baglås. Start niveaumæssigt lavere, end du forventer elevens Self-efficacy belief ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug ofte kører en random-sætning jeg kan ikke selv ved selv de mindste udfordringer. Ofte bruger vi den tilgang til eleven, at selvfølgelig kan du godt. Rosende ord inden aktiviteten kan være med til at styrke elevens self-efficacy belief men ifølge Bandura stykes elevens selfefficacy belief mere ved, at du påtager dig en coachrolle/ stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så eleven selv reflekterer sig frem til jeg kan godt. I dit valg af aktiviteter er det vigtigt at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (selfefficacy belief). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori. Løbende feedback er vigtig for elevens opbygning af selfefficacy belief. Eleven mærker, at det lykkes for ham/hende. Brug sætninger som Flot, du kunne, hvor er du sej m.m. Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se, om du kan være med til at styre elevernes refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen af timen har stor betydning for, om din lektion har været med til at styrke elevens self-efficacy belief. Refleksion er også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede. Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resultere i, at eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derfor en god ide at benytte andre anderledes steder, til hvilke der ikke er knyttet nogle (negative) erfaringer. Benyt flere rum som skolegårde, parker eller skoven. Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens self-efficacy belief. Søg i stedet aktiviteter, der kan rumme alle elever Forbliv troværdig over for idrætten. Fasthold, at legen er motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke misbruges pædagogisk legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller sundhed. Vær opmærksom på børnenes signaler om de er med; griner, hopper, synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i aktiviteten. Stimuler børns fantasi. Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de færdige spil. Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå som en positiv rollemodel (yderligere inspiration kan hentes i bogen Den autentiske lærer af Per Fibæk Laursen). Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod, at eleverne får en positiv oplevelse. Skabe et ekstra trygt læringsmiljø. s10 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

11 Faget Idræt Aktiviteterne og fælles mål for faget idræt Alle fag i skolen skal ifølge lovgivningen leve op til Fælles Mål. Derfor kobles nedenstående aktiviteter op til Fælles Mål for faghæftet for idræt (faghæfte 6). Nedenstående aktiviteter lever op til følgende trinmål efter 2. klassetrin. Kroppen og dens muligheder kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre enkle former for løb, spring og kast deltage i og forstå enkle idrætslige lege udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt deltage i idrætsaktiviteter i uderummet Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege Idrættens kultur kende til og gennemføre nye og gamle lege s11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

12 Faget Idræt Ideer til indhold i undervisningen Redskabsbaner Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: Gymnastiksal/hal med mange idrætsredskaber Beskrivelse Redskabsbaner er en fantastisk aktivitet, da børnene selv differentierer undervisningen i legen på banerne. Uanset om det enkelte barns kropslige kompetencer er høje eller lave, finder barnet mening og udfordringerne i redskabsbanen. Børnene kan afpasse udfordringer til egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Således differentierer børnene selv aktiviteter i undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kan være vanskelig at honorere. Opstil en redskabsbane, som eleverne skal bevæge sig rundt på. Benyt så mange redskaber som muligt. Lav redskabsbanen, så eleverne skal benytte mange forskellige bevægelser. De skal kravle, svinge, hoppe, strække sig m.m. Lav så mange stier rundt i salen som muligt dermed undgår man kødannelse. Lav forskellige sværhedsgrader, men husk, at der skal være en sti for eleven med svageste kropskompetencer. Gulvet må naturligvis ikke røres - pir gerne til elevernes fantasi: Jorden er giftig, der er en dyb afgrund, I falder ned i. I begyndelsen kan eleverne blot bevæge sig frit omkring på banen. s12 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

13 Faget Idræt Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Gør redskabsbanen mere og mere interessant: Falder eleven ned på gulvet, skal eleven starte forfra Lad eleverne selv lave en redskabsbane Herunder er nævnt andre motiverende redskabsbanelege Dynamitbold: Hver elev skal have en dynamitbold (bold) med rundt på redskabsbanen. Falder bolden på gulvet, dør eleven og må starte forfra. Sanse-leg: Eleverne er sammen tre og tre. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs. ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselig er blinde. Bombetransport: I grupper a tre-fire elever transporterer eleverne en større bombe rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Sørøverleg: En person er sørøver. Sørøveren skal fange de andre. Eleven dør, når eleven bliver fanget eller falder i havet. Eleven genoplives, når eleven har rørt et bestemt sted i salen (som du vælger). Sørøverleg med kanonkugler: Legen er som ovennævnte, men udvides ved, at sørøveren fodres med kanonkugler (skumbolde) af to hjælpere. Sørøverens hjælpere må naturligvis røre gulvet. Eleverne dør, når de rammes af skumbolde. Du kan udvide legen med et helle. red en såret soldat: Eleverne skal være sammen to og to. De skal holde hinanden i hånden rundt på banen. Afgræns et område på banen, som er hospital. Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller tre og tre. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. Kongen byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på. s13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

14 Faget Idræt Dyrenes stopdans Klassetrin: Varighed: 1-3 lektioner Materialer: Musik Beskrivelse At benytte musik i idrætsundervisningen er et fantastisk middel til aktivitet og bevægelse. I Dyrenes stopdans kan eleverne uanset kropslige kompetencer være med. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser; løsningsmulighederne er alsidige og frie for hver elev. Temaet er musik, bevægelse og udtryk. Teoretisk kan du bl.a. hente yderligere inspiration i Labans bevægelsesteorier. Find musik, der kan pirre elevernes fantasi med skiftende puls. Når du stopper musikken, siger du, hvad eleverne skal forestille sig og bevæge sig som. Her er et par ideer: abe løve dinosaur slange ørn hund kat Du kan evt. lade eleverne på skift stoppe musikken og lade dem vælge det næste dyr. En anden mulighed er, at du har opbygget en historie med forskellige dyr, som du kan læse for dem. Når du læser et dyrenavn op, udløser det en bevægelse hos eleverne. Du kan også benytte andre emner end dyr (fx mennesket som omdrejningspunkt: sur, træt, fuld af energi). En aktivitet med mulighed for tværfagligt samarbejde med faget dansk. s14 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

15 Faget Idræt Basis boldøvelser med fodbold og håndbold Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: 1 bold pr elev, bedst med meget plads (hal, stor plads) Beskrivelse Når man arbejder med fx fodbold og håndbold, er det vigtigt ikke at spille de færdige spil. Lav i stedet forskellige boldbasisøvelser (for-øvelser) til de færdige spil, hvor hver elev har en bold. Igen er det vigtigt at have fokus på, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte bevægelser; det handler om legen med bolden! Som i øvelsen beskrevet ovenfor i Dyrenes stopdans er du i begyndelsen af aktiviteten fortælleren og bestemmer, hvad der skal ske. Pir igen elevernes fantasi og interesse ved at dramatisere. Husk at være aktivt deltagende. Alle elever dribler rundt med en bold (og holder den tæt på kropppen som en hund i snor). Herunder er der nogle ideer: skyd ørne ned (skyde højdere fem gange) der er hajer (drible hurtigt ind i midtercirklen) der er en dyb afgrund (stå fx på hallens streger) der er ild i gulvet (dribl hen til ribben og kravl op) der kommer flyvemaskiner (hurtigt ned at ligge på gulvet) der kommer krokodiller (ned for endevæggen) du skal slå en prut :-) (sid på bolden) din bold er træt (giv den energi ved at hoppe over den ti gange = bolden vil rulle igen) Find selv på flere øvelser (øret mod bolden, næsen mod bolden, løb rundt om, skyd mod væggen, head til bolden, fuld fart på m.fl.). Musik kan med fordel benyttes. Lad også eleverne bestemme, hvad der skal ske, når der stoppes kun fantasien sætter grænser. s15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

16 Faget Idræt Fangelege Klassetrin: Varighed: 1 lektion Materialer: bedst med meget plads (hal, skolegård, stor plads) Beskrivelse Fangelege er et område med spænding og er altid motiverende for eleverne. Det handler om leg! Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser! Vælg en eller flere elever, der er fangere (dramatiser), og som skal fange de andre elever. Undgå at vælge en elev, der ikke kan fange de andre (specielt, hvis der kun er én fanger ). Ståtrold En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, skal en eleven stille sig med spredte ben. Eleverne bliver befriet ved, at en anden elev kravler gennem benene. Når en elev er ved at befri en fanget elev, har man helle. Kædetik En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, bliver eleven selv fanger. Fangerne skal holde hinanden i hænderne. Fangekæden bliver derved længere og længere. Indfør evt. et/ flere hellesteder. Du kan også indføre en max-længde på fangekæden på fx tre elever. Tandemfange Skaf cykelslanger og lad eleverne være sammen to og to med cykelslangen omkring sig (du får dem altid gratis hos den lokale cykelforretning). Find en eller flere fangere. Bliver en elev fanget, bliver eleven forvandlet til fanger. Har du ikke cykelslanger, kan du lade eleverne holde hinanden i hånden. Fange haler Alle elever starter med et bånd, en snor eller en overtrækstrøje, som de putter halvt ned bag i deres bukser. Legen er på tid, fx fire minutter. Når tiden starter, gælder det om at fange så mange haler som muligt. Når en elev har fanget en hale, skal den nye hale også halvt ned i bukserne. En elev kan godt have fx fire haler på én gang. Når tiden er gået, tælles der haler. s16 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

17 Faget Idræt Dogmeatletik Klassetrin: Varighed: 2-4 lektioner Materialer: Natur (evt. en park) Grundtanken i dogmeatletik er at bringe atletikkens idrætsdiscipliner fra stadion og ud i naturen. De eneste hjælpemidler er de materialer, naturen byder på. Dogmeatletik har mindre fokus på rigtige og forkerte bevægelser end den normale atletik. Dogmeatletik er en kreativ aktivitet i naturen, hvor deltagerne i grupper opfinder eller sammensætter atletikøvelser uden brug af hjælpemidler bortset fra de tilgængelige rekvisitter i naturen. Start med at introducere eleverne for konceptet. Del derefter eleverne op i små grupper og lad dem eksperimentere i naturen. Herunder er der nogle ideer, du evt. kan benytte. kastebolde; benyt grene eller sten spydkast; benyt lange grene stangspring; find en lille grøft og benyt en stor gren/lille stamme hækkeløb; benyt gamle stammer højdespring; hop op ad en stamme længdespring; hop over grøft/vandløb Børnene kan i dogmeatletik afpasse udfordringerne efter egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Ovennævnte aktiviteter er bl.a. testet i praksis gennem et større projekt med inaktive elever, Projekt Sportmix, samt mine erfaringer som underviser i folkeskolen. Jeg håber, at du finder artiklen interessant, samt at du har mod på at tage udfordringen op med eleverne, der ikke finder idræt og bevægelse sjovt God fornøjelse s17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

18 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Bevægelse, eventyr og natur i dansk Ole Laursen Cand.pæd. og leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening s18 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

19 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Indledning Årets tema for Aktiv rundt i Danmark er vanedyr. Undervisere kan også være vanedyr. Mange af os har en tendens til at gøre tingene på den samme måde lektion efter lektion, år efter år klasse efter klasse. Naturligvis fordi vi ved, at det virker, og at børnene får noget ud af undervisningen. Men måske skal vi også en gang imellem prøve noget nyt og finde en balance i undervisningen mellem når for meget er for meget og for lidt er for lidt. H.C. Andersen og eventyret i naturen I 2005 fik mange af os for meget af H.C. Andersen. Nu er det tid til at dosere vores gamle digter i en række aktiviteter, der tager udgangspunkt i dansk, men som samtidig lægger op til tvær- og flerfaglig undervisning med en hel del naturfag. H.C. Andersen gav i sine eventyr naturen en stemme, og hans brug af naturen i eventyret kan hjælpe os med at opdage eventyret i naturen. I mange af H.C. Andersens eventyr beskæftiger han sig direkte eller indirekte med menneskets forvaltning af naturen. Han bruger naturen som den store værdimåler og skildrer det store i det små. H.C. Andersen havde en sjælden evne til at kunne begejstres, forundres og glædes ved naturen ja, ved hele verden. Han kunne samtidig skrive og fortælle, så begejstringen og forundringen blev formidlet videre til alle dem, der havde lyst til at høre på eller læse med. Han gjorde det med et åbent, barnligt sind, naturfaglig indsigt, humor og eftertanke. Derfor kan (dele af) undervisningen om den store, danske digter og eventyrgenren ideelt set foregå udendørs helst helt ude i naturen, hvor god undervisning, læring, naturoplevelser og andre gode vaner kan smelte sammen til noget nyt og spændende. Bevægelse og læring i naturen At bevæge sig og lære samtidig, er ikke modsætninger, men nærmere forudsætninger. Når vi bevæger os, er flere sanser i spil, og læringsrummet forandrer sig med os. Særligt hvis vi bevæger os fra et undervisningsmiljø til et andet. I mine aktiviteter foreslår jeg, at I bevæger jer ud i naturen ikke nødvendigvis altid med høj puls, fart og tempo. Bevægelsen skal støtte og underbygge undervisningen og forandre læringsrummet i processen, så der hele tiden er fysiske rammer, der på den ene eller anden måde støtter læringen. Kanon Natur i undervisningen Kanon Natur er en række små undervisningsbøger, der tager afsæt i Danmarks Naturkanon. Med udgangspunkt i kategorier fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på oplevelser, undersøgelser af og læring i Danmarks forunderlige natur. Materialet er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb. Til hver bog hører en undervisningsvejledning med kopisider, som kan downloades gratis sammen med bogen. Foreløbig er der udkommet tre bøger om insekter, om svampe samt om padder og krybdyr. Den fjerde kommer i efteråret 2012 og handler om fisk. Jeg foreslår, at I bruger de tre sidste aktiviteter i kapitlet her sammen med bøgerne til at arbejde med faglig læsning i flerfaglige forløb med dansk, natur/teknik og evt. også andre fag. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste, hvor vi forsøger at få flere børn mere ud i naturen. Det gør vi, fordi børn har brug for naturen. De bruger meget mindre tid i naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op som både benyttere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag, er naturligvis vigtigt. Mød os på s19 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

20 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Fælles mål I august 2009 kom en ny udgave af Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. Her blev det slået fast, at faglig læsning er en vigtig del af de fleste fag. Som undervisere skal vi undervise i kendskabet til de faglige tekster, udtryk, formuleringer, fortællemåder og begreber. I dansk skal eleverne efter 2. klasse blandt andet kunne bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk begynde at læse sig til viden i faglige tekster søge forklaring på ukendte ord skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg I natur/teknik skal eleverne blandt andet kunne beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning s20 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

21 Bevægelse, eventyr og natur i dansk s21 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

22 Bevægelse, eventyr og natur i dansk På eventyr Hurtigløberne Arbejde med H.C. Andersens eventyr Arbejdet kan tilrettelægges som et enkelt forløb, hvor I bruger et par timer i naturen med et af eventyrene. Det kan også være en del af et længere forløb omkring eventyr som genre eller med udgangspunkt i faglig læsning. Aktiviteten tilpasses naturligvis elevernes alder og viden om eventyr og natur. Aktiviteten kan følges op med andre danskaktiviteter, der tager udgangspunkt i eventyret. Resume af eventyret Der er udskrevet en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Ikke kun hurtigst i et enkelt løb, men hurtigst sådan set over et helt år. I eventyret diskuteres, hvem der har vundet, hvem der skal have andenpladsen og hvorfor. Svalen, haren, sneglen og fluen er med i opløbet, og mulæslet og et landmålermærke har været blandt dommerne. Den vilde rose tænker sit. Aktivitet tag på gå- eller cykeltur til et område med mark, skov, lysåben natur og grøftekanter. Find et sted med ro og plads og slå jer ned. Lad børnene komme med nogle bud på, hvem de ville give præmien, hvis de skulle finde en vinder i en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Læs eventyret Hurtigløberne højt for børnene. Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret handler om. Sæt børnenes hurtighed på prøve i en række løbelege og/ eller stafetlege i naturen. I første omgang bare med løb. Derefter med små danskopgaver, der skal løses, inden man løber videre/tilbage. Opgaverne afpasses alder og det, I arbejder med lige nu, men skal helst understrege, at hurtighed kan være kropslig (haren), men at det også kan handle om en hurtig hjerne eller om at have et mål og gøre sit bedste (sneglen), være grundig eller måske bare konkurrere med sig selv. Landmålermærket bruger alfabetet til at bestemme, hvem der skal vinde. Næste gang skal førsteprisen efter pælens mening gå til nogen, der starter med bogstavet i, og andenprisen til nogen, der starter med bogstavet r. Hvem kunne det være? Er det en retfærdig måde at afgøre konkurrencen på? Hvem kunne vinde om tre, fire eller fem år? Slut eventuelt af med en leg, hvor I finder ting i naturen omkring jer, der begynder med forskellige bogstaver. Tal om Kan I høre i eventyret, at H.C. Andersen ved noget om naturen? Er udpegelsen af vinderne retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor kan I se på sproget, at eventyret ikke er helt nyt? Er der ord, I ikke forstår? Hvordan bruger H.C. Andersen sproget til at beskrive deltagerne (dyr, planter og ting)? Supplerende aktiviteter Insektvæddeløb. Alle fanger/finder forsigtigt et insekt eller et andet smådyr, giver det et navn og en kort beskrivelse (personkarakteristik). På jorden tegnes en cirkel på en meter i diameter. Alle dyrene slippes på én gang fri midt i cirklen. Hvem kommer først ud til kanten? H.C. Andersen har også skrevet et eventyr, der hedder Springfyrene. Der konkurreres om, hvem der kan hoppe højest. Deltagerne er en loppe, en græshoppe og en springgås. Springgåsen vinder, fordi den hopper skævt hen i skødet på prinsessen. Men en springgås er ikke et rigtigt dyr. Det er et stykke legetøj, man i gamle dage lavede af brystbenet fra et gåseskelet, når man havde spist gåsen. Læs og sammenlign. Læs den græske fortæller Æsops fabel om haren og skildpadden, der skulle løbe om kap, og sammenlign. s22 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte