AngstAvisen. Angstforeningens nyhedsbrev. ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AngstAvisen. Angstforeningens nyhedsbrev. www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591"

Transkript

1 Marts AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Tema om stress: Er stress en gammel tante? Tema om børn med angst: Tør angstramte få børn? Årsregnskab Selvhjælpsgrupper Forårets arrangementer ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Marie Särs Andersen Peter Risby Hansen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2007: kr.150 årligt. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement privat: kr. årligt. (op til 10 blade pr. nummer). Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sponsoreringer op til og med kr. årligt er fradragsberettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. INDHOLD 2 Redaktion 3 Leder 4 Tema: børn og angst 4-5 Kan man sætte børn i verden Mor, jeg vil hjem 8 Selvhjælpsgrupper 9 Visualisering 10 Pillen, der kan få dig til at glemme 11 Billigere at give store gaver 12 Tema: Stress og angst 13 Stress og tænkning Årsregnskab 16 Er stress en gammel tante? 17 Lægemiddelstyrelsen Bogreolen Stress-høring Personlige historier 24 opslagstavlen Tema om børn og om stress I Angstforeningens Forum har der været en diskussion om, hvorvidt det er forsvarligt at sætte børn i verden, når den ene af forældrene lider af angst. Meningerne er delte, men det kom lidt bag på mig, at så mange angstramte alligevel havde valgt børnene fra, især pga. deres egne oplevelser som barn med en angstramt forælder. Der er mange præventive metoder, man kan benytte, for at forhindre at ens børn får en angstlidelse. I den forbindelse er der mange gode råd at hente i de boganmeldelser af bøger omhandlende børn og angst, der er med i temaet om børn i dette blad. Det er ganske almindelige praktiske råd, som stort set alle kan efterleve uden afsavn. Viden er som bekendt vejen til større indsigt og bedre livsvilkår. Vi bringer bl.a. en historie om, hvordan skolen er medvirkende til, at en angstlidelse kan blusse op. Vores andet tema handler om stress. Et meget misbrugt ord efterhånden. Der går ikke en dag, uden at medierne benytter ordet stress i flæng, så man må tro, at hele den danske befolkning lider af stress. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. Der er bare gået inflation i ordet. Det negative ved at alle har stress kan være, at det ender som i historien om Peter og Ulven. Råber man stress for mange gange, er der til sidst ingen, der tager det alvorligt. Det er også trist, at der tilsyneladende stadig er så stort tabu om psykiske lidelser, at mange med angst, OCD og depression fornægter deres primære lidelse og siger, at de lider af stress i stedet. Kald dog en spade for en spade, ellers forstiller vi os - og tager ikke os selv alvorligt. Husk! Det er ingen skam at lide af angst, og det er ikke finere at lide af stress. Det ved de, der virkelig lider af stresstilstande. Læs mere om dette i anmeldelsen af Stressbogen, der grundigt kommer hele vejen rundt om emnet, samt psykologens og psykiaterens artikler om stress. I øjeblikket samarbejder vi med OCD- og DepressionsForeningen om at lave konferencer om fremtidens behandling af de ikke-psykotiske lidelser, bl.a. for at råbe politikerne op og gøre opmærksom på de manglende behandlingstilbud. Der vil være en konference i hver region, dato og sted fremgår af Opslagstavlen på bagsiden. Håber mange af jer vil sætte kryds i kalenderen, når turen kommer til jeres region. Vi går inden længe i gang med at producere to nye brochurer: en om børn og unge og angst og en om stress. De er gratis og kan bestilles nogenlunde samtidig med, at næste udgave af AngstAvisen, nr. 18, kommer ud i juli/august. Det er også tid til betaling af kontingent for Nogle har allerede betalt, og resten vil få et girokort ind ad brevsprækken inden længe. Tag godt imod det! Uden jeres støtte, var vi her ikke. Venlig hilsen Kamma Kaspersen

3 TEMA - Børn og angst Kan man forsvare at sætte børn i verden, når man har angst? Af Marie S. Andersen i samarbejde med Marianne Breds Geoffroy, overlæge i psykiatri, Ph.d På Angstforeningens forum har det været diskuteret, hvorvidt det er forsvarligt at sætte børn i verden, når man har angst, og indlæggene indeholder argumenter både for og imod. En skriver: Ligegyldigt hvor meget man skærmer børnene, kan de ikke undgå at opfange angsten og indoptage den selv eller få andre destruktive reaktionsmønstre. En anden, der er vokset op med en forælder, der har en angstlidelse, skriver: Jeg synes, det var meget, meget hårdt at være barn af en angst person - det skaber en enorm utryghed og gjorde, at jeg selv blev et ængsteligt barn. (Indlægsskriveren har i dag panikangst og mener ikke, hun kan forsvare at sætte børn i verden). Det er som bekendt en arvelig faktor, der afgør, om et barn er disponeret til at få angst eller ej. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at hvis mor har socialfobi, så får barnet også socialfobi, eller hvis far har panikangst, så får barnet panikangst. Barnet risikerer derimod at arve en generelt større følsomhed og en lavere tærskel i kroppen for, hvornår alarmberedskabet aktiveres. Afhængigt af, hvordan forældrene og omgivelserne spiller sammen med barnet under opvæksten vil nogle børn kunne udvikle forskellige former for angst. Ofte er det først i situationer, hvor det bliver svært at være til fx ved drillerier, forældrenes skilsmisse, svær sygdom eller de krav, der er til barnet i teenagealderen, at barnet kan få en egentlig angstlidelse. Man kan ofte se i en tidlig alder, hvilke børn i børneflokken, der har arvet mors eller fars ængstelighed. Det barn, der har de ængstelige træk vil typisk være overopmærksomt på den forælder, der har en angstlidelse og er bekymret eller perfektionistisk. De af ens børn, som ikke har ængstelige træk vil typisk være ret upåvirkelige af den overpylrende mor eller far eller blive irriterede og gøre lidt oprør. Det ængstelige barn vil imidlertid selv kunne mærke i kroppen, at uhh, jeg skal passe på, og på den måde vil forældre, der ikke selv er klar over, hvordan man skal tackle ængstelighed uden at vide det komme til at forstærke dette barns ængstelighed/tendens til angstlidelse. Som forældre kan vi ikke gardere vores børn mod os selv eller livets med- og modgang. Men er vi opmærksomme på, at et eller flere af vores børn kan være disponeret for en angstlidelse, har vi et godt udgangspunkt for at forebygge. Som en indlægsskriver udtrykker det på Forum: At være bevidst om, at man har et problem, tror jeg er guld værd. Så har man noget at arbejde ud fra, så man ikke kommer til at overføre sine problemer til barnet. Marianne Breds Geoffroy, overlæge i psykiatri, Ph.d, brugte i et foredrag formuleringen man skal passe på ikke at opdrage sit ængstelige barn til at tænke socialfobisk. En formulering der fortæller noget om, i hvor høj grad man kan påvirke den måde, ens barn lærer at tænke på. Hvis man fx hele tiden siger til det ængstelige barn: Sid nu pænt, så du ikke spilder! Husk nu at sige tak, så de ikke synes, du er uopdragen! Hvad tror du ikke folk tænker, hvis du kommer til at spilde? osv. vil barnet efterhånden begynde at måle sit værd ud fra hvad (det tror) andre tænker om det. Det vil udvikle andreværd, og begynde at stille store krav til sig selv om at være perfekt for at opnå andres kærlighed og accept. En umulig opgave, der ofte ender i en ond cirkel, hvor barnet har svært ved at leve op til sine egne krav om perfektionisme og derfor oplever nederlag, usikkerhed og selvbebrejdelser. Nogle små tips kan være, at man netop undlader at referere til, hvad (man tror), andre tænker. Samtidig bør man undlade at sætte for meget fokus på barnets præstationer, men i stedet fokusere på barnets oplevelser. Har et barn fx fået nye cowboybukser, kan man i stedet for at sige: Syntes de andre, at dine nye bukser var flotte, sige: Er du glad for dine nye cowboybukser? Og i stedet for altid at sige: Du er vel nok dygtig til at skrive stil, kan man også sige: Det må have været spændende at skrive den stil. På den måde flytter man fokus fra præstationen til glæden ved at udføre en opgave. Man skal også være opmærksom på ikke at overføre sin egen bekymring til barnet. Hvis det fx kommer hjem fra børnehaven og fortæller, at de skal på tur til ZOO, kan man i stedet for at få rynker i panden og sige: Pas nu på, at du ikke kommer i klemme i togdøren træne sig selv i at reagere positivt: Det bliver vel nok spændende. Og med træning i, hvordan man tackler sine egne katastrofetanker, vil man i nævnte eksempel fx kunne komme frem til, at formaningen om togdøren under alle omstændigheder er overflødig, fordi man i stedet kan sætte sin lid til, at pædagogerne nok skal se efter. (Læs fx Kognitiv Terapi Metoder i hverdagen, som er anmeldt i denne AngstAvis). Man kan også øve sig i at være modig og gå foran og vise barnet, hvordan man tackler situationer, der udløser uro i maven. Det er vigtigt at vise, hvordan alle vi mennesker er bange på forskellige måder nogle har kroppe, der bliver forskrækkede, når det lyner og tordner, nogle har kroppe, der bliver forskrækkede, når der kommer en lillebitte edderkop spankulerende forbi osv. Der er masser af ting, vi alle kan være bange for, og hvor vi sammen med vores barn kan undersøge og træne os i at lære det fremmede, der gibber i kroppen, at kende. Samtidig kan vi hjælpe barnet ved at sætte ord fx på uroen i maven: Det er bare hoppebolden i maven, du mærker nu sådan én har mor også. Nogle gange er det en god idé at lave små afspændingsøvelser sammen, inden man skal ud og træne sammen med sit barn. På den måde vænnes barnet til at få slappet af i kroppen og lærer den farlige situation som jo reelt ikke er farlig at kende. Gradvist vil barnet på den måde kunne trænes til at have det rart (eller rarere) i situationen. Børn er desuden hurtige til at kopiere voksne. Så hvis man fortæller, at man arbejder med sine egne angstsituationer, vil man inspirere barnet til også at arbejde med eventuelle angstsituationer. En 10-årig pige, hvis mor gik på fobiskole, for at lære at holde oplæg og tale i forsamlinger, brød sig ikke om at gå i butikker. Men da hendes mor havde fortalt, at hun trænede, det hun var bange for, sagde datteren en dag: Mor, jeg vil gøre lige som dig. Jeg vil gøre det, jeg ikke kan li og øve mig i at gå i butikker. (Hun kunne som 10-årig sagtens overføre moderens arbejde med at tale i forsamlinger til sit eget arbejde med butikker, og i dag har hun ingen problemer med butikker). I det hele taget er det vigtigt, at man er opmærksom på ikke at gøre angst til tabu. (Mon ikke det har været noget af det mest tyngende i hjem med angste forældre, at børnene kunne fornemme, at der var noget galt, men at man ikke kunne tale om det?) Hvis man som forælder taler om sin egen angst på en måde, der passer til barnets udviklingstrin så forebygger man, at barnet laver sine egne mærkelige forestillinger, som tit ikke hjælper ret godt. Samtidig gør man det til noget legalt og naturligt at være åben omkring angst. Endelig skal man huske, at vi mennesker er forskellige. Vi har alle arvet træk, der styrker og træk der svækker os, og det lever vi med, så godt vi kan. Det angste træk er jo et overlevelsestræk, og derfor er der også gode sider ved at være ængsteligt anlagt: Man er et meget opmærksomt og ofte meget vidende menneske, fordi man suger en masse informationer til sig fra omgivelserne hele tiden. Bagsiden er så, at det kan være belastende at være så aktiv i sit sanseapparat og det er det, man kan træne sit barn i at håndtere. I disse år er der heldigvis ved at komme større fokus netop på forældrenes rolle i forebyggelsen af angstlidelser, og forbereder man sig lidt, er der som sagt mange muligheder for at forebygge og afhjælpe. Endelig er der, som Kamma Kaspersen konkluderer på Forum, udsigt til behandlingsgaranti for børn og unge, hvis det skulle komme dertil. Alt i alt er den lille ny generation på mange måder i denne sammenhæng langt bedre stillet end tidligere generationer. AngstAvisen 17_2006

4 TEMA - Børn og angst Mor, jeg vil hjem! Af Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i psykiatri Nu havde han sådan glædet sig til at sove hos sin bedste ven fra børnehaven. Men kl. 22 har du din grædende søn i telefonen. Han kan ikke mere. Han vil hjem. Hvad gør du? Du henter ham. Så skal der arbejdes med angst og utryghed i den kommende tid. I skal i gang med - ved fælles hjælp - at forberede ham til, at det bliver en succesoplevelse næste gang, bedstevennen inviterer. Kroppen larmer. Der er hjertebanken, uro i benene, måske tissemyrer i armene, hoppebolde i maven eller en ubehagelig krible-krable-fornemmelse over det hele. Det er ikke spor rart. Sådan kan hjemve føles.. Børn med tendens til ængstelighed og uro i kroppen vil ofte kunne få deres første panikanfald, når de for første gang skal til at sove ude hos fremmede. Men det kan også komme, når man er hjemme hos bedsteforældre, selvom man har sovet der flere gange før. Og det går ikke nødvendigvis over af sig selv med tiden. Når det barn, der havde glædet sig vildt til at sove hos bedstevennen, pludselig får en ubærlig trang til at komme hjem, skyldes det, at det føles i kroppen, som om der er noget galt, og at der kan ske noget ubehageligt. Det behøver ikke være en konkret frygt bare et modbydeligt ubehag. Når man får trigget angst i kroppen, er der to muligheder: kamp eller flugt. Børn vælger naturligt Kig også på dig selv, mor! Har du et barn, der har tendens til at være ængstelig, kan du måske hjælpe ved at ændre lidt på dig selv. For to forældretyper risikerer at fremme angsten hos deres allerede ængstelige børn. Hører du til en af disse typer, kan du med fordel bløde lidt op på faconen. Det er: 1. Pylrede forældre, der ikke lader barnet gøre ting på egen hånd. Barnet er konstant sammen med de voksne og trænes ikke gradvist i at gå til kiosken eller andre alderssvarende aktiviteter, der kræver gradvis oplæring. Ofte kan det være det sidste barn i søskendeflokken, der bliver overbeskyttet, fordi mor har mere tid til den sidste. flugt, med mindre de har lært at håndtere angsten. I det øjeblik mor eller far træder ind af døren, forsvinder uroen flugtvejen er etableret. Derfor har mange forældre svært ved at forstå, hvad det er, barnet oplever. Hvis forældrene blot slår det væk som pjat, vil barnet føle, at hjemve er forkert, og at det selv er forkert. Barnet vil måske forsøge at bære sit problem alene og dermed blive tvunget til at leve med angsten og en idé om at være unormal. Hjemveen vil blive tålt, men barnet vil ikke få lært rigtigt at håndtere den ængstelse, der ligger bag. Det modsatte - at overbeskytte og opgive at barnet kommer ud at sove hos fremmede - er lige så uhensigtsmæssigt. Dit barn har ikke brug for at blive bundet til hjemmet på den måde, det har brug for hjælp til at blive selvstændigt og stærkt. Der findes eksempler på, at forældre i misforstået godhed sågar lader deres store børn sove i forældrenes seng helt op til teenagealderen, fordi forældre kan tro, at hvis barnet får masser af kærlighed og tryghed, så går angsten over. Men det gør angst ikke angst trives og vokser, hvis man undlader at opsøge det frygtede og lærer at mestre det. Hjemve er udtryk for det, som psykiateren kalder separationsangst, direkte oversat: Angst for adskillelse. Og da angst er en naturlig medfødt følelse, der skal hjælpe os til at overleve, er hjemve helt normalt. Følelsen af hjemve er koblet sammen med en tanke: Jeg vil hjem til dem, der kan beskytte mig. Barnet har med andre ord en idé om, at man ikke kan blive beskyttet godt nok, dér hvor det befinder sig. Nogle gange er det fordi, man ikke tror, man kan bede andre voksne om noget hvis nu man skulle få brug for det! Derfor bliver det utrygt at være ude: Man ser sig selv som helt alene, især når dem, man 2. Overkontrollerende og kritiske forældre, der irettesætter barnet meget: Sæt dig nu roligt, hold nu op med at larme, se nu spilder du igen, hvad tænker de andre mon. Øv jer hellere i at lave småfejl sammen. Mor taber et glas på gulvet Uh hvor er hun klodset grin og sjov. Det er ikke farligt at være klodset. Stav forkert og være model på, hvordan man sagtens kan rette ting op ved at strege over/viske ud. Glem at købe mælk og gå sammen ned i kiosken, fordi den voksne har været glemsom osv. Små situationer der fjerner angst for ikke at gøre alting rigtigt første gang, og hvor den voksne er model for barnet, så det kan se, at man kan gøre ting på mange måder uden at være forkert. er hos, sover. Børn med separationsangst kan bl.a. tænke, at selv om man turde forstyrre de voksne, ville de ikke kunne forstå, hvad man har brug for selvom man prøver at sige det. Mor og far de kan trøste, selvom de ikke forstår. Tanken om ikke at kunne få hjælp giver panik det er dét, der ligger bag følelsen af hjemve. Panikanfaldet kaldet hjemve, er så væmmeligt, at barnet ikke vil ud og sove hos fremmede mere. Voksne der får et angstanfald i supermarkedet vil heller ikke hen i supermarkedet igen. Men det er rigtig synd for børn, hvis deres normale barneliv skal indskrænkes, så de ikke kan komme hjem og sove hos andre og ikke kan tage på lejrtur med klassen. Hjemve kan som andre former for angst afhjælpes, hvis man tager et skridt af gangen. Forældre er gode til fx at træne deres barn i at omgås hunde ved gradvist at lade barnet lære hundehvalpe at kende for dernæst at nærme sig lidt større hunde. Man kan kalde det at træne trin for trin op ad en modighedsstige. Først kigger de sammen på en lille hund. Så lader de hunden snuse forsigtigt, så kan man klø hunden lidt på brystet. Så går turen til en større hund. Efterhånden lærer barnet at sige goddag til hunde, når ejeren og mor siger, det er en god hund. På samme måde kan forældre gradvis træne deres barn i at lære kroppens reaktioner at kende og træne det i, hvad andre gør, når man er blandt fremmede, og hvordan fremmede også kan være til hjælp, når man har det skidt. Alle kender til angst Vi kender alle til angst i situationer, hvor noget forskrækker os. Nogle børn kan blive angste i situationer, der egentlig ikke er faretruende. Undersøgelser peger på, at man hos nogle børn allerede fra toårsalderen kan se, at de er tydeligt mere hæmmede og forsigtige end fx deres søskende eller andre børn i omgangskredsen. Tendensen kan være arvelig, og man ser derfor ofte, at ængstelige forældre kan have et ængsteligt barn. Uanset familiens historie vil mange børn opleve hjemve i fem-seks-årsalderen, hvor deres bevidsthed udvides meget. Man er stadig lille og har behov for tryghed hos mor og far. Og det er ikke altid nemt at finde sig til rette hos andre familier. Mange børn i dag bliver passet hele dagen i daginstitution, men er så til gengæld uvante med at være væk fra mor og far derudover. Så det kan være, at barnet har brug for at blive trænet lidt. Og tager forældre sig tid og ro til sammen med barnet at lægge en slagplan, vil hjemveen gradvis vige. STATEMENTS: Det er meget vigtigt at normalisere barnets tanker. At forstå og fx sige: Jeg kender det godt. Jeg havde også hjemve, da jeg var barn. Eller: Jeg er også urolig, når jeg skal noget helt nyt. Sådan kommer I hjemveen til livs 1. Vær dit barns konsulent i kampen mod hjemveen. Tal om, hvad der sker, når han bliver ked af det, mens han er hos kammeraten. Hvad tænker han, at der kan ske, når han pludselig bliver urolig? Det er vigtigt, at han får hjælp til at sætte ord på det, han frygter. Måske bliver han urolig, fordi han er bange for, at lyset bliver slukket om natten. At han kommer til at tisse i sengen. At han skal op og tisse om natten. Eller at han måske ikke må få lov at ringe hjem og sige godnat. Forvent ikke, at han af sig selv fortæller disse ting. Måske ved han det slet ikke, før dine spørgsmål hjælper ham på vej. Når I sammen har lokaliseret problemet, kan I fx ringe til vennens forældre og sætte dem ind i sagerne. Så kan de komme din drengs uro i møde, næste gang han skal sove hos kammeraten. 2. Kan I ikke finde frem til en helt konkret årsag, men blot konstatere, at din søn bliver urolig og utryg lige før sengetid, må I tage udgangspunkt i uroen. Forklar barnet, at den krible-krable-fornemmelse, der er inde i kroppen, godt kan gå væk, hvis han bare ikke er bange for den. At han selv kan få den til at forsvinde ved at se på den som en helt ufarlig larm som en slags hoppekanin i maven. 3. Hjælp dit barn med at øve sig på at sove ude. Lav aftaler med barnet om i første omgang at prøve hos mennesker, som barnet er helt tryg ved. Fx hos bedsteforældre og siden den bedste kammerat. I kan lave et modighedsbarometer - en modighedsstige, som barnet efterhånden kan bevæge sig opad. Giv evt. en modighedsgave for hvert trin. Bare en lille ting i belønning, fordi han arbejder med sin angst/hjemve. Det skal udløse en modighedsgave, hver gang barnet overvinder sig selv. Også selv om han ikke kan holde en hel nat i vennens hus. Lad dit barn være den der kan sige til og fra, det er ham, der kan mærke, hvor slemt det er, og om han er klar til en større udfordring. Her kan belønningen være en god måde at motivere ham til at tage et nap til. 4. Men lad ham heller aldrig føle, at du ikke vil hente ham, hvis han bliver helt ulykkelig. 6 AngstAvisen 17_2006 AngstAvisen 17_2006 7

5 Selvhjælpsgrupper et fristed, hvor forståelse, lytning, oplevelsesdeling og empatisk indlevelse er nøglebegreber. Vi har bedt et par af vores erfarne gruppeledere fortælle, hvordan møderne i selvhjælpsgrupperne foregår og bringer hermed en beretning fra henholdsvis Aalborg og Odense. Aalborg Af Marie-Louise Vandborg En gruppe kan anskues som en selvstændig entitet eller som en samling af enkeltindivider. Alle er forskellige fra, men samtidig meget lig hinanden. Der er plads til at lytte, kommentere og spejle sig i hvert enkelt medlems oplevelser. Men samtidig er der også plads til at holde sig lidt i baggrunden på de dage, hvor man ikke føler sig oplagt til at være på. En selvhjælpsgruppe består typisk af individer af begge køn i alderen år eller mere. Grupperne er grundlæggende på 6-8 deltagere og med 1-2 gruppeledere. Sidstnævnte har ikke en terapeutisk, men mere en praktisk funktion. De modtager nye gruppemedlemmer og hjælper dem tilrette i gruppen, fungerer som mødeledere og hjælper evt. deltagerne med udførelse af lettere adfærdstræning og gennemgang af selvhjælpsmateriale. Desuden kan de sørge for tilmelding til lokale oplysningsmarkeder, såfremt gruppen har interesse i dette. Gruppelederne orienterer også gruppens medlemmer om, når foreningen arrangerer foredrag eller lignende. Møderne finder sted flere steder i landet som regel to timer en aften hver anden uge. I vores gruppe har vi især vægtet at gøre plads til hinanden. Vi tager to runder, som vi kalder dem, hvor vi i den første fordeler en time over gruppens medlemmer. I denne runde fortæller den enkelte om, hvad der har fyldt siden sidst. Der kan være tale om et panikanfald, der er opstået, samt hvorledes situationen spændte sig af. Endvidere kan der være gruppemedlemmer, som er startet terapeutisk, medicinsk eller i alternativ behandling og i den forbindelse har behov for at fortælle herom. Der behøver ikke nødvendigvis at være opstået en angstprovokerende situation mellem møderne. Den enkelte kan også have lyst til at tale om tanker, der er opstået i mellemtiden. Det kan eksempelvis være, at ens arbejdssituation har ændret sig. Endvidere kan det være, at den enkelte er nået til nogle mere eksistentielle erkendelser vedrørende sit liv. I ovenstående sammenhænge kan det være angsten for fremtiden, angsten for angstens tilbagevendelse eller angsten for ikke at slå til, der gør sig gældende. Anden runde bruges hovedsagelig til at diskutere de mere grundlæggende temaer. Dette kan være medlemmernes syn på samt erfaringer med medicinsk behandling. I denne runde er der så plads til, at alle kan springe ind i samtalen og belyse eller stille spørgsmål til det pågældende emne. Endvidere kan deltagerne stille spørgsmål til hinanden vedrørende de ting, der kom frem i første runde. I forbindelse med anden runde havde vi på et tidspunkt besøg af en kognitiv adfærdspsykolog, der fortalte gruppen om kognitiv adfærdsterapi. Gruppedeltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål både omkring kognitiv adfærdsterapi alene og om metoden brugt i kombination med medicin. Selvhjælpsgrupperne kan således anskues som et fristed, hvor forståelse, lytning, oplevelsesdeling og empatisk indlevelse er nøglebegreber. Odense Af Tina Lykke Rasmussen I selvhjælpsgruppen, der holder til i Odense, følger vi mere eller mindre Angstforeningens forslag, hvad angår rammer og struktur for gruppemøder. Vi har en indledende runde, hvor den enkelte kort kan sige, hvad der lige nu er aktuelt, eller om der ikke er noget at berette. Bagefter er der mulighed for at uddybe problemstillinger, man evt. går og tumler med. Det er vigtigt, at der er en vis fortrolighed og tryghed i gruppen, for at medlemmerne kan få sagt det, der går dem på - det der er svært. Nogle vil måske helst tie, og som gruppeleder må man finde ud af, hvor meget man skal presse på, for at vedkommende får åbnet op. Der er enkelte, som skal have et ekstra skub. Vi holder som regel en kort pause efter en times tid. Efter pausen kan det ske, at samtalen glider videre, eller vi arbejder med skemaer. Disse skemaer tager fat på problemstillinger, emner som mange angstramte kender til, fx lavt selvværd, stress. Der er mulighed for andre indslag efter pausen, det kunne være at se film, gennemgå en artikel som er relevant eller lignende. I Odense-gruppen var vi for nylig på beværtning (!) da flere havde udtrykt ønske om at øve sig i at komme ud på offentlige steder, hvor der var andre mennesker. Vi blev enige om et sted, hvor man kunne sidde uforstyrret og der holdt vi så vores møde. Med sådan et forslag er det klart, at nogen har lyst til at komme ud, andre ikke. Ingen tvinges. Hvis det er særlig svært for nogen, prøver vi at finde en løsning, som gør, at det kan blive lettere. Et par gange har vi repræsenteret Angstforeningen i forbindelse med det fynske tiltag Fjordens Dag. Vi har været til stede ved denne begivenhed sammen med andre foreninger med fokus på sundhed. Vi har haft brochurer og diverse oplysningsmaterialer med, som forbipasserende kunne tage af. Det ene år var der tre gruppemedlemmer med. Der var megen udfordring i at deltage, fx at nå frem til stedet pr. bus og det at stå ved en stand og være repræsentant for angstramte. Et par af gruppedeltagerne, som har været i gruppen i snart to år, har planer om at gå på gaden med flyers om Angstforeningen. Dels for at udbrede kendskabet til angst og Angstforeningens arbejde, men også for at den enkelte gruppedeltager kan øve sig i at stå ansigt til Kognitivt behandlingstilbud i Hillerød På Hillerød Sygehus, Dagafsnit 2021, er der etableret et kognitivt behandlingstilbud i gruppe for mennesker med angstlidelser. Tilbudet henvender sig til mennesker med socialfobi, panikangst, GAD, sygdomsangst og/eller PTSD. Man skal være fyldt 20 år for at kunne benytte tilbudet, som kræver henvisning fra egen læge. Forløbet strækker sig over 20 uger, og man møder to og en halv time én formiddag om ugen. Der er maks. 8 deltagere i en gruppe. En sygeplejerske og en ergoterapeut, som er uddannet i kognitiv adfærdsterapi, står for behandlingen, som også omfatter hjemmeopgaver. Næste hold starter ultimo marts. Bobby Zachariae og Rosinante 2005 Tekst og speak: Bobby Zachariae Musik: Christian Alvad Spilletid: 59:18, 8 siders instruktionshæfte Kr. 189,00 Af Marie S. Andersen CD en indeholder tre forskellige visualiseringsøvelser, som kan bruges, hvis man ønsker at få hjælp og støtte til at kontrollere følelser af angst og nervøsitet. Sværere tilfælde af angst kræver professionel behandling, men her kan CD en evt. fungere som supplement. Visualisering er en teknik, der ved at instruere lytteren i at danne og koncentrere sig om bestemte indre billeder og sanseforestillinger kan have en positiv indflydelse på ansigt med andre mennesker. Personligt får jeg meget ud af at være gruppeleder: Jeg får viden om angst, bliver delagtiggjort i menneskers individuelle kampe, og jeg glædes over at se, hvordan de fleste får det bedre og udvikler sig. Det kan være trist at sige farvel til et gruppemedlem, men det er yderst positivt, når farvellet kommer, fordi en angstlidende har fået det så godt, at der ikke er behov for gruppen længere Visitering og tilmelding til selvhjælpsgrupper kan ske på eller pr. mail til Lug stressen væk Mennesker, der er gået ned med stress, kan nu behandles med aktiviteter som at luge i haver, så frø til blomster, fælde træer og kløve brænde. På Mariendals Grønne Værksted syd for Århus har et hold på otte alvorligt stressramte danskere været i behandling i de naturskønne omgivelser. På værkstedet ser man perspektiver i, at tilbuddet på sigt udvides til at være forebyggende og tilbydes til virksomheder, der opdager deres medarbejderes stresssignaler i tide. Svenske erfaringer viser, at tre ud af fire vender tilbage til arbejdsmarkedet efter tre måneder i terapihave kombineret med psykoterapi. JP Århus, CD: Visualisering og helbredelse 9 Redskaber til håndtering af angst og nervøsitet lytterens psykiske og kropslige balance. I det medfølgende 8 siders instruktionshæfte er der generel information om angst og om de tre forskellige øvelser, hvoraf den første er en afspændingsøvelse, den anden handler om at undersøge og ændre indstillinger og tankemønstre og den tredje giver mulighed for at træne og vedligeholde følelserne og tankerne fra de to første øvelser. Et par af Angstforeningens medlemmer har haft CD en på prøve et stykke tid og har været meget glade for den. Især de to første øvelser har en tilpas længde og virker så beroligende og afslappende, at man let falder i søvn til dem. AngstAvisen 17_2006 AngstAvisen 17_2006

6 TEMA - Stress Pillen, der kan få dig til at glemme rædselsfulde hændelser om krig og overgreb Referent Kamma Kaspersen Posttraumatisk stresssyndrom er en rædselsfuld lidelse. Den har eksisteret i alle tider og har mange navne bl.a. granatchok fra verdenskrigene, hvor soldater oplevede de frygteligste ting og aldrig blev sig selv igen. Det er svært at komme sig med PTSD, man genoplever den livstruende situation gang på gang både nat og dag resten af livet. De ramte kan sjældent deltage i et almindeligt liv med arbejde og familie. Men ifølge en CBS-udsendelse: 60 minutes så er der kommet fremskridt i behandlingen nærmest ved et tilfælde. Medicinen Propranolol bruges mod højt blodtryk og uofficielt mod sceneskræk. Men en psykiater, der har arbejdet med PTSD i 25 år, har påbegyndt en undersøgelse af, hvorvidt Propranolol virker positivt på PTSD. Det endelige resultatet foreligger om knapt to år. Vores hukommelse fungerer lidt forsinket, inden den nedfæstes i hjernen, og i den forsinkede periode kan man medvirke til at gøre hændelsen betydningsfuld eller ligegyldig. Dette afhænger af stress-hormonet adrenalin ifølge professor i neurologisk biologi, James McGaugh. Stress-systemet kommer på overarbejde, når vi oplever noget meget ubehagelig. Det samme gør adrenalinen, og man husker denne ubehagelige episode længe efter, at den fandt sted. Det næste skridt i undersøgelsen var at se, hvad der sker, når man blokerer adrenalinen. Det drejer sig om at handle, inden adrenalinen fæstner den skræmmende episode i hukommelsen for altid. Undersøgelsen er fortsat under den amerikanske sundhedsstyrelse efterfølgende. Men så blev undersøgelsen beskyldt for at manipulere med hukommelsen. Modstanderne var bekymrede for, at man ville bruge metoderne til trivielle hændelser - efter fx at have følt sig ydmyget under en fest. Mens debatten om etikken fortsætter, finder videnskaben belæg for, at man også kan behandle mennesker, der har lidt af PTSD i 30 år pga. en voldtægt med mareridt og flashbacks til følge. Behandlingen er ganske enkel: den PTSD-ramte fortæller om sit overgreb, og samtidig får hun Propranolol. Patienten har ingen bivirkninger. En uge efter får hun målt sit stress-respons, mens hun hører sin egen fortælling på bånd ingen reaktion, og hendes årelange mareridt er væk. Det er muligt, at dette er begyndelsen til et gennembrud for behandling af PTSD, men indtil videre skal der gerne komme mindst 100 PTSD-ramte ud på den anden side, før man ved noget med sikkerhed om denne behandling. Nogle patienter er imod metoden, de føler, at der bliver fjernet en erindring hos dem, som var en del af dem selv. Men en af de PTSD-ramte, der har modtaget behandlingen med propranolol, fortæller, at hun har fået sig selv og sin identitet tilbage efter behandlingen. Lad os håbe, at denne behandling vil give tusinder livet tilbage. Kilde: 60 Minutes, TV4 Sverige, kan muligvis ses på: Billigere at give store gaver til velgørende formål Fra årsskiftet fordobledes det beløb, man kan trække fra i skat, hvis man giver gaver til velgørende formål. Dette blev vedtaget 15. december af et bredt flertal i folketinget. I 2006 var det tilladt at trække gavekroner fra på selvangivelsen. Beløbet er i 2007 forhøjet til kr. Man skal dog fortsat betale skat af de første 500 gavekroner, hvilket vil sige, at man alt i alt i år kan donere kr. og fratrække de Folketinget besluttede samtidig, at alle organisationer, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede donationer fra 2008 skal registrere og opgive, hvilke personer, de modtager fradragsberettigede beløb fra. På den måde kan skattevæsenet holde øje med hvilke privatpersoner, der har ret til fradrag på selvangivelsen. Amning forebygger psykiske problemer Børn, der får bryst i mere end seks måneder, har mindre risiko for at udvikle aggressiv, asocial opførsel og er mindre angste og deprimerede i barndommen. Det viser er resultaterne af en australsk undersøgelse, som bygger på børn, hvis adfærd er bedømt mellem de var to og ti år gamle. Som otteårige var risikoen for et psykisk problem hele 61 procent højere hos dem, der havde fået modermælkserstatning. En ny engelsk undersøgelse har imidlertid vist, at der ikke er sammenhæng mellem amning og barnets IQ. JP 30. oktober 2006 Omega-3 mod stress og depression Forskning viser, at tilstrækkelige mængder omega-3 i kroppen kan medføre, at vi tackler både stress og depression bedre. Lave serotonin-niveauer i hjernen hænger sammen med lave niveauer af omega-3 fedtsyren DHA. Dette kan føre til øget stress og depression. Hjernen består næsten udelukkende af fedt, og den vigtigste fedttype er omega-3 fedtsyren DHA. Denne findes i rigelige mængder i fed fisk fx laks, ørred, makrel, sild og helleflynder. Uddannelse i egen sygdom Samfundet kan spare milliarder, hvis de 1,5 millioner kronisk syge danskere bliver uddannet i deres egen sygdom. Derfor er det altafgørende at starte såkaldte patientuddannelses-programmer, som kan lære de syge at forholde sig til deres egen sygdom. Hvis de kronisk syge uddannes i at tage bedre vare på sig selv, vil de få en bedre livskvalitet samtidig med, at det vil give flere ressourcer til at hjælpe dem, der ikke kan tage vare på sig selv. JP 30. november 2006 Angst hos børn Mange børn har i perioder af opvæksten symptomer på angst fx i forbindelse med at lægge sig til at sove. Børn kan være bange for mørke og forskellige dyr og insekter. Så længe barnet kan beroliges, vil de fleste børn kunne overvinde angsten. Men hvis angsten er intens og omfattende, så barnet invalideres, er der tale om en angstforstyrrelse, som kræver behandling. Angst hos børn behøver ikke at få et kronisk forløb, som det ses hos mange voksne. Børn med angst ser ud til at reagere mere positivt på behandling end voksne. Angstforstyrrelsen vil typisk opstå snigende i teenagealderen, men kan også udløses af en traumatisk social begivenhed. Forløbet er præget af livslange problemer og forværringer, hvis man ikke kommer i behandling. Per Hove Thomsen, Anne Mette Skovgaard: Børne- og ungdomspsykiatri. FADL 2004 ISBN: Stress giver ikke kræft Stress giver ikke kræft. Det viser 10 års forskning. Stress er anledning til alt fra almindeligt ubehag og søvnløshed til livstruende følgesygdomme som hjerte-karsygdomme. Men 10 års forskning viser nu, at stress ikke giver kræft. Kræft er fortsat en livsstilssygdom og har noget med gener at gøre. Man har tidligere antaget, at specielt de former for kræft, der har noget med immunsystemet at gøre, kunne skyldes stress. Men med de nye forskningsresultater behøver folk, der har fået kræft, ikke at bebrejde sig selv, at det er fordi, de har levet et stresset liv. Følgevirkningerne af stress kan dog i sidste ende føre til livstruende sygdomme som kræft, fordi vi typisk ryger og drikker mere, når vi bliver stressede. På landsplan melder danskere sig dagligt syge pga. stress. Det svarer samlet set til hver fjerde sygedag herhjemme. 10 AngstAvisen 17_2006 AngstAvisen 17_

7 TEMA - Stress Stress og angst Af Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i psykiatri Stress kan anskues som et overordnet begreb, der dækker over oplevelsen af negative følelser, dvs.: Angst, vrede, tristhed, depression osv. Ser man på, hvem der udvikler stress på arbejdsmar-kedet, er det min oplevelse som psykiater, at en stor del er mennesker med en primær udiagnosti-ceret angstlidelse, især generaliseret angst og socialfobi. Disse angstlidelser er skjulte på den måde, at personerne ikke selv oplever deres kropslige symptomer som angst, og de ofte vælger at handle ud fra en sikkerhedsstrategi, der i sidst ende kan medføre, at stress, uro/angst stiger til et egentligt panikanfald. Den diagnose, der i psykiaterens håndbog er stressdiagnosen, hedder F43.2 Tilpasningsreaktion. En tilpasningsreaktion defineres (lidt omskrevet) ved: En tilstand, hvor man er ubehagelig til mode og oplever følelsesmæssig forstyrrelse. Tilstanden fører til nedsat social funktionsevne og opstår i tilpasningsperioden efter en betydende livsændring eller en belastende begivenhed, som kan have påvirket integriteten af patientens soci-ale netværk (tab, adskillelsesoplevelser), et bredere system af sociale støtte- og værdifunktioner (emigration, flygtningestatus) eller kan betyde en større udviklingsmæssig overgang eller krise (skolestart, forældrestatus, arbejdsophør, fejlslagne anstrengelser for at opnå et ønsket mål). Individuel sårbarhed og disposition spiller en væsentlig rolle for risikoen for tilpasningsreaktionens opståen og for hvilke træk, personen manifesterer men den ville antageligt ikke være opstået uden den belastende begivenhed. Symptomerne varierer og omfatter nedtrykthed, angst, bekymring (eller en blanding af disse), følelse af magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den for-håndenværende situation, samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål. Adfærdsforstyrrelser kan optræde særligt i teenageårene (aggressiv eller dyssocial adfærd). Hos mindre børn ser man, at de begynder at tisse i sengen igen, taler med babysprog eller fx sutter på tommelfin-ger. Hos voksne kan man se en kort eller en forlænget depressiv reaktion, der kan være tale om en blanding af angst- og depressionssymptomer eller andre følelser såsom bekymring, spænding, vrede eller adfærdsforstyrrelser kan være dominerende. Det vil sige, at for at opfylde diagnosen stress eller tilpasningsreaktion skal der have været et kendt traume eller en kendt belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofelignende ka-rakter) som inden for ca. en måned med belastningen har udløst tilstanden. Der skal være følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer UDEN at opfylde kriterier for andre psykiske lidelser eller tilstande. Tilstanden skal som hovedregel ikke have stået på mere end 6 måneder. Som det er i dag, bliver mennesker med stresstilstande ikke undersøgt for, om deres tilstand opfyl-der kriterierne for tilpasningsreaktion F43.2. Hvis man undersøgte mennesker med sværere stress eller mere langvarige symptomer, der havde stået på over seks mdr. fx, ville man pr. definition ikke længere opfylde kriterier for en stresstilstand, men derimod for angstlidelse eller/og en depression. At kroppen reagerer med angst er et medfødt psykofysiologisk respons, som er vigtigt for overle-velse. Ifølge en normalfordelingskurve vil en del individer i en gruppe have et oversensitivt angst-respons, og en del vil skulle provokeres meget for at få udløst et angstrespons. Man har pålidelige data, der viser, at disposition til angstlidelser overføres genetisk. Mennesker med oversensitivt angstrespons har altid eksisteret, men det er klart, at den tid vi lever i med store krav til individuel præstation og gruppesamarbejde lægger et stort pres på lige præcis mennesker med tendens til angst, specielt mennesker med socialfobi som udmønter sig i præstationsangst. Dette indlæg skal ikke tjene til, at virksomheder skal lægge ansvaret for stress på jobbet fra sig. Dilemmaet ved, at man fremfører stress som Den moderne sygdom - der ikke er en sygdom, risi-kerer at smide barnet ud med badevandet. Formålet med den enkle tilgang er måske at aftabuise-re stress. Men samtidig betyder det, at man ser bort fra, at en stor del af de mennesker, der lider af stress, kan have en angstlidelse eller andre lidelser og ville have gavn af regelret diagnostik og evidensbaseret behandling. Det er typisk den dygtige, samvittighedsfulde og overarbejdende med-arbejder, der er i farezonen og hvilket firma vil ikke gerne sikre sig, at disse gode medarbejdere er langtidsholdbare. Der er behov for, at virksomheder får mere konkret vejledning i, hvordan man støtter de medarbej-dere, der fx er hypersensitive og har brug for at have en privat sfære omkring sig. Men først og fremmest er der brug for, at også Danmark begynder at interessere sig for at forebygge angstlidel-ser hos unge samt tilbyder adgang til dokumenteret effektiv behandling det sker ikke nu. Stress og tænkning Af Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm Center for Kognitiv Terapi og Supervision Mennesker bliver ikke forvirrede af begivenheder, men af det syn, de har på begivenhederne. (Epictetus, græsk filosof omkring år 100). Jeg er så forfærdelig stresset i øjeblikket. Der er tusinde ting, der kommer væltende. Holder det da aldrig op? Joan er en af mine klienter på Cektos Center for Kognitiv Terapi og Supervision. Hvad får dig til at sige, at du er stresset? spørger jeg. Det hele hober sig bare op. Jeg kan ikke overskue noget, og jeg får også ondt i maven, når jeg tænker på det. Jeg kan bare ikke mere. Joan er i midten af 30 erne. Hun er ene-mor til Mikkel på 5 en rigtig krudtugle, der går i børnehave og af omgivelserne opleves som en både køn og charmerende knægt. Joan har fået førtidspension i et par år. Hun går hjemme det meste af dagen og klarer de almindelige gøremål, rengøring, madlavning osv., men har kun få kontakter ud ad til. Mikkel og hendes kat Perle er centrale punkter i livet. Joan og jeg går i gang med at kigge på, hvad det er for begivenheder, der får hende til at føle sig så stresset. Det viser sig, at der er tre begivenheder de næste uger begivenheder, som hun ser hen til med frygt og bæven: Perle har tilsyneladende fordøjelsesproblemer og har ofte diarre. Joan har lavet en aftale hos dyrlægen i morgen og frygter dommen, men er også bekymret over at regningen kan betyde, at hendes i forvejen skrabede budget bliver yderligere overanstrengt. Selv har hun fået et varsel om, at den ejendom, hun bor i, har fået ny ejer. Måske kommer der så en huslejestigning om et halvt år, som hun ikke vil kunne betale, og hun forestiller sig, at hun så vil stå på gaden med Mikkel. Endelig kommer hendes søster fra Fyn på besøg om fjorten dage. Joan har et udmærket forhold til søsteren, men er allerede optaget af spekulationer over, om hun kan klare at lave en god middag, at søsterens værelse bliver pænt nok, at Mikkel opfører sig ordentligt osv. Set udefra kan det være svært at forstå, at dette bliver til tusinde ting, der kommer væltende, men Joan udviser både psykisk og fysisk solide symptomer på stress: hukommelse og koncentration svigter mange gange i løbet af dagen, muskelspændinger giver hoved- og mavepine, nattesøvnen er forstyrret, tankerne myldrer af sted, uden at hun kan få lagt en rationel plan for, hvordan hun får løst problemerne. Humøret er trist og ængsteligt. En stress-model, der måske kan gøre det lettere at forstå Joan, kan se sådan ud: Joan tænker, at hendes stresssymptomer udelukkende skyldes det ydre pres: de tusinde ting, men overser, at også andre ting indgår i hendes vurdering: Hvordan plejer jeg at kunne mestre svære situationer? Hvor god er jeg til at få stillet mine daglige personlige behov for god mad, søvn, nærhed osv.? Den kognitive vurdering bliver således både central og kritisk. Hvad tænker jeg om situationen, hvordan opfatter og fortolker jeg den, hvad vil det betyde for mig, hvis det går galt? Vi bærer alle rundt med personlige regler eller underliggende antagelser, som de også kaldes. Vi kan kende dem i vore regler om, hvad man bør, må, skal, eller antagelser om, at hvis jeg gør, så Sådanne personlige regler kan arbejde for os og være gode rettesnore. En sådan anti-stress regel kunne fx være: Jeg skal ikke påtage mig mere arbejde, end at jeg altid føler mig godt tilpas. Jeg har ret til at sige nej. Men det er ikke sådanne personlige regler, vi normalt finder hos personer, der er bukket under med stress. Det er snarere: Alt hvad jeg gør skal være perfekt. Hvis jeg siger nej til en opgave, belaster jeg andre, og det har jeg ikke ret til. Ingen skal kunne sætte en finger på det, jeg gør. Det er indlysende, at er man samtidig under et stort ydre pres for mange opgaver på for kort tid så kan det næsten kun gå galt, og krop og psyke vil reagere mod det alarmberedskab, der bliver kronisk. I Joans tilfælde vil de fleste af os tænke, at det ydre pres er til at overse. Herregud, så skulle du bare vide, hvad jeg kommer ud for, er naboens kommentar, det er da virkelig ikke noget at blive stresset over. Men Joans egen negative vurdering af mestringsmuligheder og utilstrækkelige færdigheder med hensyn til at balancere opfyldelse af basale behov gør, at selv de mindste sten i vejen kan fremkalde stress. For centralt står Joans personlige regler og centrale antagelser: Jeg orker ikke overkommer det ikke. Jeg burde kunne klare det. Det er en katastrofe, hvis jeg ikke kan leve op til det, der forventes. Andre vil tænke negativt om mig, og det kan jeg ikke klare. For Joan og os andre er spørgsmålet, når vi oplever stress: Forklares det udelukkende af ydre pres, der kan reduceres? Er det tilfældet, så må jeg arbejde for, at det kan ske snarest. Men de personlige regler og antagelser er næsten altid med i spillet. Så gælder det om 1) at lære dem at kende, identificere dem, skrive dem ned hvad er det for tanker og antagelser, der går igennem mit hoved, når stresset kommer? 2) Vær kritisk overfor dem. Fortæller de dig noget, der er sandt, eller er der nuancer, du har overset? Når vi fx ser på Joans antagelser, opdager hun, at der faktisk er problemer hun ind i mellem løser, uden at hun tænker nærmere derover. Så der er altså mestring det er ikke sandt at alt er uoverkommeligt. 3) Hvis dine gamle personlige regler ikke fortæller dig noget, der er 100% sandt, så var det måske værd at se på en nuanceret regel, som fx for Joans vedkommende blev: Der er faktisk en del, jeg overkommer, og lever jeg ikke altid op til de andres forventninger, så må de leve med det. Det tror jeg 90% på! Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Personlige regler er ikke faldet ned fra himlen, men cementeret i vor personlighed. Men de kan nuanceres, hvis vi er årvågne og kritiske overfor den negative og usande tænkning. Og det er umagen værd, fordi det er en god vaccination mod stress-influenzaen. 12 AngstAvisen 17_2006 AngstAvisen 17_

8 Årsregnskabet 2006 Angstforeningen CVR Årsregnskab for 1. januar december 2006 Resultatopgørelse Regnskab Budget Regnskab Indtægter Kontingenter Gaver/støttebeløb Formålsbestemt støtte 115 og andre Foredrag/diverse indtægter Udgifter Balance Aktiver Tilgodehavender BG bank BG bank Kasse Aktiver i alt Passiver Primo egenkapital Periodens resultat Ultimo egenkapital Forudbetalte kontingenter Leverandørgæld Anden gæld Passiver i alt Aktiviteter Selvhjælpsgrupper Foredrag Rådgivning AngstAvisen og info-materiale Aktiviteter i alt Ledelsens påtegning Bestyrelsen for Angstforeningen indstiller årrapporten til generalforsamlingens godkendelse Den uafhængige revisors påtegning til medlemmerne i Angstforeningen Vi har revideret årsrapporten for Angstforeningen for regnskabsåret 1. januar 31. december og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Administration Husleje Forsikringer Lønninger Lønrefusion Bestyrelses- og personaleomkostninger Kørselsgodtgørelse Tlf./Internet Kontorartikler Porto Bogføring, revision og advokat mv It-udgifter Tidskrifter mv Kontingenter til andre Gebyrer or renteudgifter Småanskaffelser Rejseomkostninger Feriepenge Gaver Administration i alt Udgifter i alt Resultat før renter Renteindtægter Årets resultat AngstAvisen 17_2006 Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er anvendt af ledelsen, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt Frederiksberg, den 10.marts 2007 Paw Jønsson statsautoriseret revisor Indkaldelse til Angstforeningens generalforsamling Lørdag den 21. april 2007, kl i Frivillighedscenteret, konferencelokalet, Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af dagsordenen 4. Valg af stemmetællere 5. Formandens beretning 6. Regnskabsaflæggelse 7. Behandling af indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent 9. Godkendelse af budget for kommende regnskabsår 10.Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleante 11. Valg af ekstern revisor 12. Eventuelt Marianne Ipsen, næstformand (genopstiller) Tre nye bestyrelsesmedlemmer skal vælges: (Boye Larsen - genopstiller ikke) (Sebastian Svane - genopstiller ikke) (Vickie von Bülow genopstiller ikke)

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

REVISORHuSET. Hals Antenneforening. www.revisorhusethals.dk * info@revisorhusethals.dk * Tværgade 3 * 9370 Hals * Tlf: 98 75 02 44 * Fax: 98 75 02 66

REVISORHuSET. Hals Antenneforening. www.revisorhusethals.dk * info@revisorhusethals.dk * Tværgade 3 * 9370 Hals * Tlf: 98 75 02 44 * Fax: 98 75 02 66 ~ REVISORHuSET Hals Antenneforening Årsregnskab 2011 www.revisorhusethals.dk * info@revisorhusethals.dk * Tværgade 3 * 9370 Hals * Tlf: 98 75 02 44 * Fax: 98 75 02 66 Hals Antenneforening INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2013

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2013 Foreningen Stairway Danmark Årsregnskab for 2013 1 Påtegninger Bestyrelsespåtegning Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsregnskabet for 2012 for Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskabet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner

Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner Offerrådgivningen for Fyns Politi, Odense, Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg kommuner Nørregade 77, 3., 5000 Odense C CVR-nr. 31 67 04 38 Årsrapport for 2009 Godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Andelsselskabet Sejerø Vestre Vandværk. Regnskab 2009

Andelsselskabet Sejerø Vestre Vandværk. Regnskab 2009 Andelsselskabet Sejerø Vestre Vandværk Regnskab 2009 2. Udkast Resultatopgørelse for 01.01.2009-31.12.2009 Balance pr. 31.12.2009 CVR. NR. 10 56 64 87 Den uafhængige revisors påtegning Til Andelshaverne

Læs mere

Roskilde Grundejerforening

Roskilde Grundejerforening Roskilde Grundejerforening Årsrapport 2010 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning... 2 Revisionspåtegning... 3-4 Ledelsesberetning Ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis... 5 Årsregnskab

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Grundejerforeningen Røde Vejrmølle Park Albertslund Kommune. Årsrapport 2010/11

Grundejerforeningen Røde Vejrmølle Park Albertslund Kommune. Årsrapport 2010/11 Grundejerforeningen Røde Vejrmølle Park Albertslund Kommune Årsrapport 2010/11 Resultatopgørelse for regnskabsåret 1. april 2010-31. marts 2011 Spec. Vedtaget budget 2010/11 Budgetforslag 2011/12 Indtægter:

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Registreret revisor Karl Sørensen

Registreret revisor Karl Sørensen Registreret revisor Karl Sørensen Solrød Strands Grundejerforening samt Strandfonden Årsrapport for tiden 1. januar - 31. december 2012 Vibesøvej 2 - Gundsømagle - 4000 Roskilde - Tlf. 5127 1065 (9:00-15:00)

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING. Gammel Kongevej 164, 4. th., 1850 Frederiksberg C. CVR nr. 73 96 78 13

FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING. Gammel Kongevej 164, 4. th., 1850 Frederiksberg C. CVR nr. 73 96 78 13 FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING Gammel Kongevej 164, 4. th., 1850 Frederiksberg C. CVR nr. 73 96 78 13 Årsregnskab for 2007 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Resultatopgørelse for 2007... 1

Læs mere

Grundejerforeningen Sophienlund

Grundejerforeningen Sophienlund CVR nr. 32902480 Årsrapport 1. januar - 31. december 2014 Forelagt og vedtaget på generalforsamlingen den: Dirigent: INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Oplysninger

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Dale Korsvej Vandværk I/S. Afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 7. Maj 2015 Kl. 19.00

Dale Korsvej Vandværk I/S. Afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 7. Maj 2015 Kl. 19.00 Dale Korsvej Vandværk I/S. Afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 7. Maj 2015 Kl. 19.00 I Idrætsforeningens klubhus Præstegårdsvej 19 b. 3080 Tikøb. Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent. a. Valg

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk Regnskaber 1. januar 31. december 2009 Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk Regnskaber for 2009 s.2 Grundejerforeningen

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN HOLLUF PILE ÅRSREGNSKAB

GRUNDEJERFORENINGEN HOLLUF PILE ÅRSREGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr. 20 22 26 70 www.bdo.dk Fælledvej 1, Box 19 DK-5100 Odense C Tlf: 63 12 71 00, Fax: 63 12 71 01 E-mail: Odense@bdo.dk GRUNDEJERFORENINGEN HOLLUF PILE ÅRSREGNSKAB

Læs mere

Ejerforeningen Valbygårdsvej 76, 76 A og 76 B, Valby. (Matr.nr. 16 AB Valby, København) Årsregnskab 2009

Ejerforeningen Valbygårdsvej 76, 76 A og 76 B, Valby. (Matr.nr. 16 AB Valby, København) Årsregnskab 2009 Ejerforeningen Valbygårdsvej 76, 76 A og 76 B, Valby (Matr.nr. 16 AB Valby, København) Årsregnskab 2009 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Erhvervsforum Roskilde. Årsrapport

Erhvervsforum Roskilde. Årsrapport Erhvervsforum Roskilde Årsrapport 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning 2 Foreningsoplysninger Oplysninger om foreningen 3 Årsregnskab 1. januar - 31.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08

ÅRSRAPPORT 2014. CVR.nr. 14 76 21 08 ÅRSRAPPORT 2014 CVR.nr. 14 76 21 08 Årsrapportens godkendelse Således forelagt og vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 26. februar 2015. Dirigent: INDHOLD Side Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun

Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun Dr. Priemes Vej 10. 1. tv. - 1854 Frederiksberg C Årsrapport 1. januar - 31. december 2009 (5. regnskabsår) 1 Indhold Påtegninger Side Bestyrelsens påtegning...

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Hjaltesvej 16 Postboks 1443 7500 Holstebro www.pwc.dk E-mail: holstebro@pwc.dk Telefon 96 11 18 00 Telefax 96 11 19 00 Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Læs mere

GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998. CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011

GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998. CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011 GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998 CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Bestyrelsens beretning 3 Påtegninger Bestyrelsens påtegning 4 Erklæring afgivet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KiteBoarding Danmark. Årsrapport 2008. Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent

KiteBoarding Danmark. Årsrapport 2008. Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent KiteBoarding Danmark Årsrapport 2008 Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent Indhold Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning 4 Foreningsoplysninger

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby. Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk. Regnskaber for året 2007

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby. Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk. Regnskaber for året 2007 Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk Regnskaber for året 2007 1 GRUNDEJERFORENINGEN VELLERUP SOMMERBY RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER 2007 Indtægter:

Læs mere

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007.

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007. Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007. Indholdsfortegnelse. Publicistklubben: Revisionspåtegninger... 1-2 Resultatopgørelse...

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

~YRN. WPS. BRAN!n' Statsautoriserede revisorer A/S

~YRN. WPS. BRAN!n' Statsautoriserede revisorer A/S ~YRN. WPS. BRAN!n' Statsautoriserede revisorer A/S Gårdlauget Sølvtorvet Arsrapport for 23. november 2009-31. december 2010 1. regnskabsår Fændediget 13.. 4600 Køge Telefon 56 65 52 52 CVR-nr. 30 82 19

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

AP STATSAUTORISEREDE REVISORER. Institutionen Gaderummet - Regnbuen. Arsrapport 21106. levr-nr. 18 19 42 79) 1364 København K 4600 Køge

AP STATSAUTORISEREDE REVISORER. Institutionen Gaderummet - Regnbuen. Arsrapport 21106. levr-nr. 18 19 42 79) 1364 København K 4600 Køge AP STATSAUTORISEREDE REVISORER Institutionen Gaderummet - Regnbuen Arsrapport 21106 levr-nr. 18 19 42 79) J D Nørre Farimagsgade 11 D Torvet 21 D Olof Palmes Alle 25A, 1 Mali mfo@ap.dk An indepefldent

Læs mere

DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK I/S

DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK I/S Allan Nielsen Finn Diederichsen Registrerede revisorer CVR-nr. 27 49 24 87 Aabenraavej 1A 6100 Haderslev Telefon: 7453 4220 mail@rnd-partner.dk www.rnd-partner.dk DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hillerød Sportsrideklub

Hillerød Sportsrideklub Hillerød Sportsrideklub Årsrapport for CVR-nr. 11 95 41 46 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 15. februar 2015 Dirigent PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret

Læs mere

VEJLAUGET SVANEPARKEN I EBBERØD. Årsrapport 2011

VEJLAUGET SVANEPARKEN I EBBERØD. Årsrapport 2011 VEJLAUGET SVANEPARKEN I EBBERØD CVR-nr. 33 33 55 39 Godkendt på den ordinære generalforsamling den / 2012 Dirigent 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: BESTYRELSENS PÅTEGNING ------------------------------------------

Læs mere

Gårdlauget Sølvtorvet. Foreløbigt budget for året 2013 INDTÆGTER

Gårdlauget Sølvtorvet. Foreløbigt budget for året 2013 INDTÆGTER 10 Gårdlauget Sølvtorvet Foreløbigt budget for året 2013 INDTÆGTER Gårdlaugetskontingent - medlemmer Renteindtægter Indtægter i alt 374.700 kr. 375.700 El-forbrug Forsikring Anskaffelser til gården Gård-

Læs mere

DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK I/S

DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK I/S Allan Nielsen Finn Diederichsen Registrerede revisorer CVR-nr. 27 49 24 87 Aabenraavej 1A 6100 Haderslev Telefon: 7453 4220 mail@rnd-partner.dk www.rnd-partner.dk DJERNÆS-SDR.VILSTRUP STRANDS VANDVÆRK

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

København, Den 18. marts 2009 Ejd. 0017 alo/slo. Vedr. E/F Matr.nr. 14 di og 14 dk Frederiksberg - indkaldelse til ordinær generalforsamling.

København, Den 18. marts 2009 Ejd. 0017 alo/slo. Vedr. E/F Matr.nr. 14 di og 14 dk Frederiksberg - indkaldelse til ordinær generalforsamling. ADVOKATERNE OSLO PLADS 16 Associerede advokater: Lars Andersen (L) Oslo Plads 16 Thomas Michael Berg (H) 2100 København Ø Hans K. Kristiansen Søren Larsen (H) Tlf. 35 43 02 99 Henrik Nehammer (H) Fax 35

Læs mere

Årsregnskab for 2014

Årsregnskab for 2014 TEL.: +45 3945 U200 BHA STATSAUTORISERET REVISION A/S : FAX : +45 3945 U202 TUBÜRGVEJ 32, 0K-2Q00 HELLERUP I CVR : 1B 9679 01 BHA-REVISION.DK REVISION Sandgårdens Grundejerforening Årsregnskab for 2014

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ejerforeningen Brunevangen

Ejerforeningen Brunevangen Brunevang 92 2610 Rødovre REVISION AF ÅRSRAPPORTEN 2009 Vi har afsluttet revisionen af årsrapporten for 2009. Årsrapporten udviser følgende resultat, aktiver og egenkapital: Årets resultat... -150 Aktiver

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Fynsland. Lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune ------------------ ------------------ ÅRSRAPPORT FOR 2013. 8. regnskabsår. 526/7/25pl CVR 33 60 45 56

Fynsland. Lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune ------------------ ------------------ ÅRSRAPPORT FOR 2013. 8. regnskabsår. 526/7/25pl CVR 33 60 45 56 Fynsland Lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune ------------------ CVR 33 60 45 56 ------------------ ÅRSRAPPORT FOR 2013 8. regnskabsår 526/7/25pl INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningsoplysninger... 1 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Foreningen Projekt Øst. CVR. nr. 17 70 94 37. Odense Kommune

Foreningen Projekt Øst. CVR. nr. 17 70 94 37. Odense Kommune CVR. nr. 17 70 94 37 Odense Kommune Årsrapport 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3-4 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse 2009... 6 Balance

Læs mere

Vindenergi Danmark amba

Vindenergi Danmark amba Vindenergi Danmark amba ÅRSRAPPORT 2009 I HOVEDTAL 10. regnskabsår Registreret Revisionsaktieselskab HuRup Rolighedsvej 7 7760 Hurup Tlf. 9795 1711 Fax 9795 3249 CVR-nr. 2883 9200 hurup@revisionlimfjord.dk

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDFORTEGNELSE Selskabsoplysninger 3 Påtegning Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5-6 Årsregnskab 1/1 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2+2A. Revisionspåtegning Side 3

Indholdsfortegnelse. De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2+2A. Revisionspåtegning Side 3 Årsregnskab 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2+2A Revisionspåtegning Side 3 Resultatopgørelse for året 2011 Side 4 Balance pr. 31. december

Læs mere

De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2. Revisionspåtegning Side 3. Resultatopgørelse for året 2013 Side 4

De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2. Revisionspåtegning Side 3. Resultatopgørelse for året 2013 Side 4 Årsregnskab 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2 Revisionspåtegning Side 3 Resultatopgørelse for året 2013 Side 4 Balance pr. 31. december

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012 Danske Havnevirksomheder

ÅRSRAPPORT 2012 Danske Havnevirksomheder ÅRSRAPPORT 2012 Danske Havnevirksomheder DI nr.: 771 CVR-nr.: 25 85 59 81 Indholdsfortegnelse Side Oplysninger om foreningen 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Den kritiske revisors

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle. Årsregnskab 2010. CVR-nr. 26 52 37 37

Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle. Årsregnskab 2010. CVR-nr. 26 52 37 37 Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle Årsregnskab 2010 CVR-nr. 26 52 37 37 1 Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2010 Budget Realiseret Realiseret 2010 2010 2009 Udstillingsvirksomhed:

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Grundejerforeningen Svaneparken

Grundejerforeningen Svaneparken Grundejerforeningen Svaneparken Årsrapport for 2010 Revisionsfirmaet Flemming Bølling Johansen Side 1 Indholdsfortegnelse Side Foreningsoplysninger... 2. Bestyrelsens regnskabspåtegning... 3. Revisors

Læs mere

Sejlklubben København

Sejlklubben København Sejlklubben København Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø Årsrapport for 2011 Godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / 2012... dirigent Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige

Læs mere

EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C

EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C CVR-nr. 20 87 43 84 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent ÅRSRAPPORT 2009/2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C

EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C EJERFORENINGEN FALEN 6-14 5000 ODENSE C CVR-nr. 20 87 43 84 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / 2011 dirigent ÅRSRAPPORT 2010/2011 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby. Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk. Regnskaber for året 2006

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby. Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk. Regnskaber for året 2006 Grundejerforeningen Vellerup Sommerby og Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk Regnskaber for året 2006 1 GRUNDEJERFORENINGEN VELLERUP SOMMERBY RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER 2006 Indtægter:

Læs mere

Hørsholm Lærerforening

Hørsholm Lærerforening Nyhedsbr Nyhedsbrev nr. 1 marts 2012 Hørsholm Lærerforening Kredsgeneralforsamling Onsdag den 14. marts 2012 kl. 15.15 På Usserød skole (lærerværelset) Endelig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

KYSTBESKYTTELSESLAGET HOSTRUP STRAND

KYSTBESKYTTELSESLAGET HOSTRUP STRAND KYSTBESKYTTELSESLAGET HOSTRUP STRAND ÅRSREGNSKAB 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Oplysninger om Kystbeskyttelseslaget... 1 Bestyrelsens regnskabserklæring... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3 Anvendt

Læs mere

Haugbyrd, Faurum & Andersen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Haugbyrd, Faurum & Andersen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ejerforeningen Bryggervangen 12-16 Bryggervangen 12-16 / Sct. Kjeldsgade 23-29 / Ourøgade 19-33 (Matr. nr. 4352, 4783 UKK) Regnskab for året 2006 Administrator: Advokaternes Ejendomsadministration A/S

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kasserens erklæring 1 Revisionspåtegning 2 Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2010 4

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere