Anmodningen er indgivet d til Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør for Udvikling- og Forskningsafdelingen ved UC Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmodningen er indgivet d. 30.1.2015 til Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør for Udvikling- og Forskningsafdelingen ved UC Syddanmark"

Transkript

1 Jeg anmoder hermed at blive lektorbedømt i henhold til Bekendtgørelse om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelser og andre mellemlange videregående uddannelser (nr. 26 af 19/1/2004) samt undervisningsministeriets vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelser og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser (oktober 2004). Ansøgningen retter sig mod it og læring i grunduddannelsen (læreruddannelsen) og undervisning ved Efter- og Videreuddannelsen Jf. 5 i bekendtgørelsen om lektorbedømmelse. Anmodningen er indgivet d til Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør for Udvikling- og Forskningsafdelingen ved UC Syddanmark Roland Hachmann Haderslev, d Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund og kvalifikationer Ansættelse på læreruddannelsen ( ) Overflytning til Videnscenter for Almen Pædagogik og formidling Refleksioner over ansættelsen i en professionsuddannelseskontekst IT OG DIGITALE KOMPETENCER I PROFESSIONSKONTEKSTEN En bred forståelse af it og digitale medier Professionsuddannelse Kontekstkobling som en særlig udfordring Afrunding Nogle bud på centrale professionsrettede, digitale kompetencer DEN DIGITALE TONING PÅ LÆRERUDDANNELSEN Fra IT-kørekort til digital læremiddelfaglighed Identitet på nettet Flipped Classroom i matematikundervisningen Refleksioner over den digitale læremiddelfaglighed Afrunding fremadrettede tiltag vedr. e-læring og blended learning STYRKELSE AF PROFESSIONSIDENTITETEN Overordnede tanker og rammer Vidensindhold og progression Professionsidentitet - fra skolebibliotekar til læringsvejledere AFSLUTTENDE PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

2 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund og kvalifikationer I det følgende gives en kort beskrivelse af min faglige og uddannelsesmæssige baggrund. Ansættelser, udtalelser og uddannelsesbeviser kan findes dokumenteret i bilag 1 (a-h). I august 2011 blev jeg ansat som adjunkt ved læreruddannelsen, inden for området it og læring med henblik på varetagelsen og udvikling af undervisning centreret omkring brugen af it og digitale medier. Min baggrund for ansættelsen som adjunkt var min uddannelse som folkeskolelærer fra CVU Sønderjyllands læreruddannelse (2003) og otte års undervisningserfaring som folkeskolelærer, hvoraf jeg de sidste fire år også havde funktion som it-vejleder. Derudover har jeg en Efter- og Videreuddannelse til Master i IKT og Læring (2009) ved Ålborg Universitet og en efterfølgende kortvarig ansættelse som gæstelærer på modulet IKT og Didaktisk Design på netop Masteruddannelsen IKT og læring ved Ålborg Universitet, hvor min opgave var at undervise gennem og om virtuelle verdener som didaktisk læringsarkitektur og potentialer i forhold til kollaborative læreprocesser. I 2010 kombinationsansat mellem Sct. Severin Skole, Haderslev og UC Syddanmark som timelærer på Efter-og Videreuddannelsen. Her var min opgave at undervise på PD moduler og kurser, hvor jeg især havde fokus på digitale lærermidler i undervisningen og udviklingen af nye praksisser med it. Kort tid efter blev jeg tilknyttet som evaluator på projektet Fremtidens Skolebibliotek i samarbejde med CFU Syddanmark. 1.2 Ansættelse på læreruddannelsen ( ) Efter min fastansættelse som adjunkt har min funktion og mine undervisningsopgaver fortsat været med fokus på it og læring i forskellige sammenhænge inden for både grunduddannelsen (primært læreruddannelsen), Efter-og Videreuddannelsen (EVU) samt forskellige udviklingsprojekter med tilknytning til Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling (F&U). Fra varetog jeg primært Det pædagogiske it-kørekort for lærerstuderende (Skole-IT, UNI-C). Dette blev erstattet af et udviklingstiltag, Digital læremiddelfaglighed, i skoleåret , der skulle være en up-to-date udgave af it-kørekortet. I forbindelse med den nye læreruddannelse (LU13), blev dette nye tiltag kun gennemført et enkelt år. I 2013 blev jeg i forbindelse med den nye læreruddannelse tilknyttet LG-faggruppen (lærernes grundfaglighed) idet mit fagområde ikke var knyttet til et specifikt fag, men derimod læring, pædagogik og didaktik. Her indgik jeg i forskellige tværfaglige samarbejder omkring udviklingen af brugen af it i undervisningen som delelement i forskellige moduler på læreruddannelsen. Jeg ikke har haft undervisning på læreruddannelsens moduler siden LU13 er trådt i kraft, vil mine efterfølgende eksempler fra undervisningen primært være fra før moduliseringen. Ud over mine undervisningsopgaver varetog jeg på læreruddannelsen en række administrative- og supportfunktioner såsom superbruger og lokaladministrator for Blackboard. Herudover varetog jeg et online introduksionskursus til Blackboard for nye ansatte og studerende, samt forskellige former for vejledning og understøttelse af undervisere i forbindelse med de onlinetjenester og services læreruddannelsen abonnerer på. I den forbindelse udviklede jeg bl.a. konceptet IT-ambassadører, der bedst kan betegnes som en 2

3 gruppe studerende, der støtter og underviser medstuderende i de basale it-værktøjer som læreruddannelsen anvender. Herunder SMART Boards, Skoletube, Blackboard og Wordpress. 1.3 Overflytning til Videnscenter for Almen Pædagogik og formidling Fra august 2014 blev jeg overflyttet fra læreruddannelsen til en fuldtidsstilling på Forskning og Udvikling i Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling. Ud over undervisningsopgaver i EVU blev jeg ansat til at indgå i forskellige forsknings-og udviklingsprojekter under forskningsprogrammet for Digitalisering, didaktik og læring. Her er mit nuværende fokus bl.a. den nye folkeskolereform, samt udviklingen af digitaliseringsstrategier og it-didaktiske designs til primært folkeskolen, men også andre uddannelsesområder. Som eksempel på et andet uddannelsesområde repræsenterer jeg Danmarks Nationale Videnscenter for læremidler, læremiddel.dk, som projektleder på et netop afsluttet projekt om multimodale, digitale læremidler under undervisningsministeriets program: Bedre faglig læsning og skrivning i EUD 1. Min stilling kræver, at jeg er opdateret inden for mit fagområde. Dette sker bl.a. ved at jeg løbende deltager i forskellige webinars, konferencer og MOOCs (Massive Open Online Courses). Jeg har bl.a. gennemført et onlinekursus, udarbejdet af Capella University, der har resulteret i, at jeg er blevet certificeret Flipped Classroom Instructor (Se bilag 1g). Ud over kontinuerlig opdatering og opkvalificering inden for mit undervisningsområde, har jeg fået øremærket tid til at forberede og skrive min lektorafhandling, samt deltage i seminarer og inspirationsoplæg for gruppen af kommende lektorer, der i flere tilfælde har dannet nyttige refleksioner over min egen praksis. J eg har haft Niels Buur Hansen som vejleder i den skriftlige proces. 1.4 Refleksioner over ansættelsen i en professionsuddannelseskontekst Min ansættelse på UC Syddanmark kan grundlæggende ses som en reaktion på den digitale revolution (Ivang, 2011) og den deraf fremherskende digitalisering af uddannelseskontekster i Danmark. Den digitale revolution har medført et stigende behov for, at uddannelser på alle niveauer tænker i udviklingsstrategier og undervisningsmiljøer, -former og -metoder, hvorpå de kan leve op til det stigende krav fra samfundet. Danske elever og studerende skal være i besiddelse af nogle grundlæggende it-kompetencer, der er afgørende for deres fremtidige virke i det danske samfund, der betegnes som et af de mest it-parate i verden (Bundsgaard, Petterson & Puk, 2014). Både i mit lærerstudie, under min ansættelse som folkeskolelærer og mit senere virke på UC Syddanmark, har et særlig ønske for mig været, at have fokus på og beskæftige mig med undervisning, både på et praktisk plan og på et metaplan. Især sammensmeltning en mellem refleksion, didaktisk teori og praksis eller det som Erling Lars Dale ville betegne som de tre professionsfaglige niveauer: K3, K2 og K1 (Dale, 1989) som jeg i anmodning vil vise jeg er inspireret af.. I henholdsvis 2008 og 2009 resulterede dette i udgivelsen af to læremidler med tilhørende lærevejledninger, Sæt Skrivespor 1+2 Sprog, genre og sprogrigtighed (Andersen, Larsen & Hachmann, 2008; Andersen, Larsen & Hachmann, 2009) 2, der primært er rettet mod folkeskolens ældste klasser i faget dansk, fokus var udviklingen af fagdidaktiske 1 se bilag 1e og 1h for udtalelse fra projektansvarlig og projektbeskrivelse 2 se bilag 2 for CV 3

4 undervisningsdesigns og undervisningsaktiviteter, der kunne understøtte det faglige indhold. Siden er der kommet flere udgivelser med udgangspunkt i erfaringer som folkeskolelærer og adjunkt omkring udvikling med it og brugen af forskellige digitale medier i faglige sammenhæng. Interessen for didaktikken, kompetencebegrebet (Illeris, 2013; Bundsgaard, Petterson & Puk, 2014:14 ) og brugen af digitale medier er i min seneste udgivelse: Flipped Learning mere end bare video (Hachmann & Holmboe, 2014), smeltet sammen. Bogen fokuserer på en særlig mediepædagogisk og -didaktisk metode og giver et bud på en model for, hvordan multimodal og multimedieret undervisning kan inddrages i en dansk undervisningskontekst. Tankerne og de refleksioner, der danner grundlag for bogen er opstået gennem læsning af national og international uddannelsesforskning og bidrag, egne eksperimenter i undervisningen og evalueringer med studerende og kollegaer omkring undervisning. Derudover har jeg som en del af mit faglige virke brugt en personlig Wordpress-blog, hvor jeg har reflekteret over forskellige it-didaktiske områder. Bloggen har fra tid til anden været inddraget i min undervisning, men har primært tjent som et personligt refleksionsværktøj og samlingssted for publikationer, materialer og inspiration til brug af it i undervisningen. Bloggen kan lokaliseres på Både bog og bloggen er en del af det vidensgrundlag, der danner udgangspunkt for en del af lektoranmodningens refleksioner. 2. IT OG DIGITALE KOMPETENCER I PROFESSIONSKONTEKSTEN I det følgende vil jeg reflektere over, hvorledes it og digitale kompetencer efter min mening bør indtænkes i professionsuddannelseskontekster. Jeg vælger her primært læreruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen som omdrejningspunkt, da det er her, jeg i forhold til lektoranmodningen, har mit hovedfokus. 2.1 En bred forståelse af it og digitale medier Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1 3. Digitale kompetencer, samt viden og færdigheder inden for it-området anses blandt mange af mine kollegaer som et supplement til deres fag og ikke et fagområde i sig selv. Denne anskuelse giver god mening i de faglige sammenhænge, hvor it indgår som et primært fagdidaktisk anliggende, men er efter min mening ikke dækkende for det fundament som bekendtgørelsesteksten ovenfor påpeger. Anvendelsen af it i den professionskontekst, som læreruddannelsen uddanner imod, har en bredere forståelse. Det ses blandt andet i den nye folkeskolereform, samt i de forskellige initiativer og undersøgelser (EVA, 2009; Gynther, Kjærgaard, Slot, & Sørensen, 2012; Bundsgaard, Petterson & Puck, 2014), der har været iværksat siden ITMF-projektet i (Rambøll Management, 2005). Disse undersøgelser peger netop på, at it ud over at være understøttende i forhold til faglig formidling også skal 3 Jvf. Den nye Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen der i medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr af 18. december 2012, og 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober It og medier i folkeskolen var et udviklingsprojekt støttet af UVM med 323 mio. kroner. 4

5 biddrage til at eleverne tilegner sig nogle grundlæggende digitale kompetencer og en digital dannelse 5 (Trilling & Fadel, 2009:61-73). I forhold til lærerens grundfaglighed som et fundament for lærergerningen står lovteksten i et paradoksalt forhold til den professionskontekst læreruddannelsen sigter efter. Der uddybes kun ét eneste sted under pædagogik og lærerfaglighed, under kompetenceområde 2, at: Den studerende har viden om ( ) analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold. Der er således ikke tale om en egentlig it-kompetence eller -dannelse, men viden om, hvordan læremidler, der netop er fokuseret på fag, kan anvendes i praksis i forhold til undervisningsmetoden. Som en måde at imødekomme denne problematik på, tænker jeg it og medier ind i en model, der både har blik for, at der er tale om en værktøjsbaseret- (funktionel) og en menneskelig (antropologisk) dimension i brugen af it i uddannelsessystemet. FIGUR 1: UDKLIP FRA EGEN WORDPRESSBLOG (Hachmann, 2014a) Modellen består af to overordnede dimensioner: Den funktionelle tilgang er netop kendetegnet ved at it og medier bliver understøttende, bærende og formidlende værktøjer for undervisning og udviklingen heraf. Indkøb af forskellige digitale læremidler og platforme, digitale devices og brugen af LMS-systemer som Blackboard, understøtter læreren i formidling af det faglige stof. Samtidig kan it også være understøttende for udviklingen af nye undervisningsformer og udvikling i fagteams med henblik på it-didaktik. Her anses arbejdet med it i og uden om faget som en udvikling af faget gennem it (Carlsen & Hachmann, 2013:32). Den antropologiske dimension er kendetegnet ved, hvorledes it og medier har indflydelse på og kalder på den menneskelige færden. Trivselsperspektiver som fx fastholdelse på studiet, sociale fællesskaber i klassen, identitetsdannelse på forskellige medieplatforme, digital tilstedeværelse m.m. er alle områder, som er i berøring med skole og uddannelseskontekster og af afgørende betydning for læringsmiljøet og ungdomskulturen (Søndergaard, 2013; 5 Også benævnt som digital literacy 5

6 Schultz Hansen, 2011). Ud over trivsel er diskussionen om dannelsesaspektet blevet revitaliseret ved fremkomsten af de digitale medier. Som jeg vil komme nærmere ind på i næste afsnit, må undervisere også have fokus på, hvordan brugen af it udfordrer og udvikler den lærende i forhold til de krav det omkringliggende samfund stiller. Dette gælder efter min mening, både i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, men også i forhold til etik og holdninger omkring brugen af, påvirkningen fra og handlen gennem de digitale medier. Når jeg især tager begreber som holdninger og etik med i det digitale dannelsesbegreb, beror det på at professionsbegrebet og her særligt læreruddannelsens, er under stor indflydelse af internationale målinger og evalueringer som PISA, TIMMS, PIRLS, ICILS m.m. Disse har en afgørende betydning for, hvordan politikere reformerer og skaber uddannelser og især begrebet 21st Century Skills (Trilling & Fadel, 2009) og de otte kompetencebegreber udarbejdet under DeSeCo (Definition and Selection of Competencies). En udfordring ved disse er at både skills og kompetencer kan ses i et meget snævert perspektiv med tydelige socioøkonomiske og målingsbaserede formål. Knud Illeris understreger, at kompetencebegrebet både rummer et dannelsesaspekt, hvori holdning, kritisk tænkning, refleksion m.m. er indlejrede og samtidig en række kompetenceelementer som dem DeSeCo er fremkommet med (Illeris, 2013). Selv om Illeris arbejder med et meget bredt kompetencebegreb er jeg meget enig i hans betragtninger omkring kompetencebegrebet som noget mere, end at vide noget og have en række færdigheder. Dette gælder i høj grad også de digitale kompetencer, der som fremført ovenfor, ikke kun er et fagligt anliggende, men griber ud over faget og ind i det menneskelige. Det er derfor nødvendigt, at denne indgriben tematiseres, hvis ikke som selvstændigt fagområde, så på tværs af lærerens grundfaglighed som et solidt fundament til de studerendes fremtidige virke som undervisere i den danske folkeskole anno Professionsuddannelse 2.0 Professionsuddannelsernes vidensbasering skal ifølge Jens Jørgen Hansen integrere et samspil mellem praksis og forskning, der indebærer et nyt vidensbegreb, han kalder for udviklingsviden (Hansen, 2011). Denne viden er dels forskningsbaseret og dels baseret på det professionsuddannelserne kan, nemlig at integrere viden og erfaringer fra det praksisfelt, der uddannes ind i. Jens Jørgen Hansens tanker afspejler de nye tanker UC-sektoren har i forhold til begrebet udviklingsbasering, der siden 2008 har erstattet forskningstilknytningen og nedsivningsmodellen: Professionshøjskolernes vidensgrundlag sammenfatter således produktion og formidling af viden, der baserer sig på praksiskendskab fra erhvervsfelt og profession, sigter mod praksisudvikling i uddannelserne og professionerne og udvikles i forskningssamarbejde mellem de forskellige aktører i vidensproduktionen uddannelsesinstitutioner, erhverv og professioner og forskningsinstitutioner. (Lindeberg & Hansen, 2013:8) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2013:10), giver på baggrund af ovenstående et bud på en model, der kan illustrere det videnskredsløb, som UC ernes kerneopgaver: 6

7 FIGUR 2: AKTIVITETER I INSTITUTIONERNES TO KERNEOPGAVER Modellen understreger fint den stillingsstruktur jeg som adjunkt arbejder under, nemlig at jeg har en vidensopgave bestående af forsknings- og udviklingsaktiviter der skaber, omskaber og formidler ny viden og en uddannelsesopgave, hvor denne viden omsættes til uddannelse af studerende, komptetenceudvikling af kolleger samt Efter- og Videreuddannelse af professionskonteksten. Set i relation til nedenstående Videnkredsløbsmodellen (Lindeberg & Hansen, 2013:8) kunne et eksempel på, hvordan der i mit virke skabes flow mellem undervisning i grunduddannelsen, udviklings og forskningsaktiviteter, samt Efter- og Videreuddannelsesaktiviteter se således ud: Udvalgsarbejde for udviklingen af nye PD moduler til uddannelsen Følgegruppe for vejledning til den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter Kompetenceudviklingsforløb for undervisere ved læreruddannelsen: Professionsveje til digital læring Arbejdet med pædagogisk itstrategi (AIT) for hele UC Syddanmark FIGUR 3: VIDENKREDSLØBSMODEL 7

8 Modellen illustrerer, hvordan der både produceres og omsættes viden på tværs af de områder jeg varetager. På skolebibliotekaruddannelsen 6 har jeg efter- og videreuddannet folkeskolelærere og ressourcepersoner, der skulle varetage funktionen som skolebibliotekar på deres skole. En del undervisning, der her er blevet bedrevet, har taget udgangspunkt i modulet læring og læringsressourcer, der netop er resultatet af et vidensarbejde, omsat til et modul på den pædagogiske diplom uddannelse(eva, 2013). Herudover anvender jeg i skolebibliotekaruddannelsen den viden, jeg selv har erhvervet og genereret som evaluator på projekter 7 inden for området. Projekterne handlede kort fortalt om, hvordan skolebiblioteket i fremtiden kunne være omdrejningspunkt for implementering af it-og mediestrategier og dertilhørende nye lærings- og vejledningsformer. Evalueringsrapporterne (Hachmann & Hansen, 2011; Hachmann, 2013) har været anvendt som erfaringer, der bl.a. også har haft indflydelse på den nye bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscenter. Som forfatter til rapporterne er jeg efterfølgende både blevet del af et udvalg 8, der ser på den nye funktionsuddannelse, følgegruppen til den opfølgende vejledning til bekendtgørelsen og internt i UC Syddanmark har rapporterne inspireret til kompetenceudvikling og udviklingen af en pædagogisk it-strategi. Omdrejningspunktet for mine opgaver i grunduddannelsen er primært, hvordan it og digitale medier kan facilitere læreprocesser og være del af en didaktisk stilladsering i læringskontekster. Det betyder, at jeg ikke har et bestemt fagligt udgangspunkt, men at jeg derimod bevæger mig imellem forskellige faglige, professionsrettede og institutionelle kontekster, med fokus på brugen og udviklingen af it og digital læring 9. Jeg har således en mere læremiddel-didaktisk eller it-didaktisk tilgang til fagene og ser mig selv i mange sammenhænge som vejleder for både studerende og kolleger. Dette betyder også, at jeg sjældent varetager undervisnings- og udviklingsopgaver alene, men oftest træder ind, som ressourceperson i forskellige forløb i et tæt samarbejde med andre undervisere. Her både inspirerer, skubber, kompetenceudvikler jeg mine kollegaer og varetager også en del af undervisningen med de studerende. Et eksempel herpå er et udviklingsprojekt, professionsveje til digital læring 10, der i skrivende stund er under udvikling på læreruddannelsen. Her trækkes både på erfaringer fra den digitale læremiddelfaglighed (som jeg uddyber senere) og på de erfaringer, arbejdet med it-integration på folkeskolerne fx i de tre skolebiblioteksprojekter. Netop it og digitale medier skal ses som den gennemgribende forandringsimpuls, der i disse år skaber behov for kompetenceudvikling af både professionelle, professionsuddannere, lærerstuderende og elever i skolen. Jens Jørgen Hansens tanker, som tidligere nævnt, kan samles i en model, som jeg har været meget inspireret af som underviser og ressourceperson. Hansen understreger, at læreruddannelsen har en tredobbelt formidlingsopgave (Hansen, 2011): 6 Denne funkionsuddannelse vil fremadrettet, pga. den nye folkeskolereform, blive omdøbt til Læringsvejlederuddannelsen. Der udarbejdes i skrivende stund en ny vejledningstekst til den nye bekendtgørelse og et udvalg bestående af repræsentanter fra VIA, UCC, UCSJ, UCL og UCS arbejder pt på nye moduler til uddannelsen. I anmodningen vil betegnelsen skolebibliotekaruddannelsen dog blive fastholdt. 7 Projektet: Fremtidens skolebibliotek: Projektet: Nye medier nye læringsstrategier: Projektet: Vejledningskultur 2.0: 8 Gruppen har en officiel Facebookgruppe her: https://www.facebook.com/groups/ / 9 Termen digital læring er på læreruddannelsen, indført i 2013, som en samlet betegnelse på den undervisning og læring, der faciliteres af it- og medier. Fx netbaseret undervisning, online aktiviteter og andre former for integrering af it i undervisningen. 10 Projektets wiki findes her: Der arbejdes fortløbende på den. 8

9 1. Uddannelseskontekst, hvor den studerende udvikler professionsfaglighed og-dannelse 2. Tematisering af de kommende professionsbachelorers opgaver, virke og funktioner. Dvs. simulering af professionskonteksten 3. Særligt blik på børn og elevers dannelses- og læringskontekst således, at den studerende kan bidrage til elevers tilegnelse af dannelse, faglighed og kompetencer. Samlet set kan man altså sige at mit arbejdsområde som underviser er, at undervise de studerende både i grunduddannelser og på Efter- og Videreuddannelserne således, at de tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til selv at anvende, forstå og forholde sig til teknologiers betydning for undervisnings- og læringsprocesser. Derudover skal de studerende også kunne virke i og udvikle professionskonteksten gennem brugen af teknologier, både i forhold til skoleudvikling, fag og egen undervisning for slutteligt at danne og undervise eleven i brugen af it og digitale medier, i forhold til deres fremtid som borgere i et digitaliseret og globalt samfund. 2.3 Kontekstkobling som en særlig udfordring Den ovenstående, komplekse formidlingsopgave udfordres på endnu et niveau i forhold til Efter- og Videreuddannelsen. Udfordringen består særligt i at skabe en kontekstkobling mellem det, uddannelsen (EVU) kan tilbyde og det, som aftageren (fra kommune til den enkelte lærer) forventer. Denne udfordring blev især synlig, da jeg indgik som udvikler, tovholder og underviser på uddannelsesforløb, rekvireret af Varde Kommune (se bilag 4). Forløbet vil ikke blive dybdegående beskrevet her, men danne udgangspunkt for en kort refleksion over udfordringen. I forbindelse med første del af forløbet var jeg så heldig at have en universitetsstuderende 11 som praktikant. Hans opgave bestod, efter aftale med mig, netop i at undersøge og observere sammenhængen mellem den faglighed og udviklingsviden jeg, med udgangspunkt i videnscenteret, kunne tilbyde og hvordan kommunens it-ressourcepersoner og læringsvejledere kunne profitere af forløbet. Undersøgelsen gav anledning til flere refleksionsmøder og afslutningsvis en artikel, hvor nogle væsentlige pointer (her opsummeret) blev frembragt (Glintborg, 2014): Lærerne har en stærk praksisorientering, hvor indholdets relevans og værdisætning er afhængig af, hvor brugbar den nye viden er direkte omsat til den enkelte lærers daglige undervisning Lærerne har en praktisk-didaktisk tilgang til professionen, mens videnscentret har en refleksiv-didaktisk tilgang. Dette gør det vanskeligt at finde fælles berøringsflader og fælles forståelse Synliggørelse af formål, mål og forventninger i et kompetenceforløb skal have særlig fokus på, at lærernes funktionalitetslogik og blik på sig selv kan udfordres i en meningsskabende proces Perspektiverne i artiklen peger på et teori-praksis problem, jeg som underviser skal være særligt opmærksom på, når jeg møder lærere, der kommer med en stærk professionsidentitet som praktikkere. Jeg har her, sammen med de studerende arbejdet med et begreb, som jeg har kaldt for modstemmen, der er inspireret af et tidligere udviklings- og forskningsprojekt på UC Syddanmark (Mogensen, Bylov & Johannesen, 2010). 11 Kristen, Gubi Glintborg, stud.pæd.soc. ved IUP, Aarhus Universitet 9

10 Imin rolle som ansat på professionshøjskolen er det min opgave at være et forstyrrende element i lærernes praksis. Jeg har et andet blik på praksis, der gennem det teoretiske skal være modstemmen til den virkelighed, lærerne ser sig selv i. Teorien kan både mere og mindre end praksis. Dels giver teorien et rum, der distancerer sig fra virkeligheden og dermed giver mulighed for at forholde sig til virkeligheden i en enkelt situation eller erfaring. Samtidig er teorien også forsimplende, idet mange deltaljer skæres væk. Derfor er jeg opmærksom på, at denne modstemme ikke er fremmedgørende, idet modstemmen over tid gerne skal blive en refleksiv medstemme hos den studerende. Således at de studerende selv på sigt skaber dette distancerede rum, når fx brugen af digitale medier og it skal indtænkes i deres praksis. 2.4 Afrunding Nogle bud på centrale professionsrettede, digitale kompetencer Der er en tydelig tendens til at der gennem de nye reformer er kommet særligt fokus på, hvilke kompetencer der skal til, således at it og digitale medier indlejres i alle læringsniveauer og på alle uddannelser. Når en studerende forlader professionshøjskolen må der derfor være en grundlæggende viden og nogle centrale færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at reflektere over hensigten, meningen, betydningen og værdien (Dale, 1989), af de teknologier, der inddrages i undervisnings- og læringsaktiviteter. Dette kæver, at de studerende har en faglig kompetencer til betragte brugen af it og digitale medier med udgangspunkt i både didaktik, mediepædagogik, og gennem et læringsteoretisk blik, der tilsammen inkluder det, Jens Jørgen Hansen kalder en ny didaktisk kompetence og læremiddelfaglighed (Hansen, 2010). Faglighed kan både forstås som et fagfagligt begreb (metoder, stof og viden), men også som et læringsperspektiv (elevens tilegnelse af viden, færdigheder, kompetencer og holdninger). Når jeg her bruger begrebet faglighed, er det ligeledes som en professionsfaglighed, der ifølge Hansen, indebærer at alle Dales tre niveauer inddrages i brugen af it og digitale læremidler, Han udleder heraf fem læremiddelfaglige kompetencer: Hansens Læremiddelkompetencer 1 Praktisk læremiddelkompetence, hvor læreren anvender læremidlet i undervisningen 2 Analytisk læremiddelkompetence, der bruges til at analysere og vurdere de pædagogiske muligheder, med henblik på udvælgelse af itog digitale medier Dales professionskompetenceniveauer K1 - Praksiskompetence Lærerens kompetence til at gennemføre en undervisning i praksis og stimulere målrettet læring K2 - Didaktisk kompetence Lærerens kompetence til at planlægge et undervisningsforløb og evaluere undervisningen 3 En planlægningskompetence til at didaktisere og redidaktisere it og digitale læremidlers potentialer i et undervisning og læringsperspektiv 4 Evalueringskompetence, hvor læreren evaluerer læremidlets potentialer for undervisning og i et læringsperspektiv 5 Udviklingskompetence, hvor læreren gennem et fagligt sprog kan bidrage til udvikling af praksis omkring og gennem læremidlet. K3 - Kritisk kompetence Teoretisk at kunne begrunde sin undervisning og didaktiske teori FIGUR 4: EGEN TILVIRKNING 10

11 3. DEN DIGITALE TONING PÅ LÆRERUDDANNELSEN I det følgende vil jeg give to eksempler fra min praksis, hvor jeg dels beskriver og reflekterer over min undervisning i grunduddannelsen. 3.1 Fra IT-kørekort til digital læremiddelfaglighed På læreruddannelsen har der i mange år været udbudt det pædagogiske it-kørekort for lærerstuderende, der blev udbudt som et obligatorisk kursus sideløbende med de studerendes daglige undervisning. Der var blandt de studerende en generel utilfredshed med både organiseringen og indholdet i kurset, der ikke mentes at være tidssvarende og som manglede kobling med de fag, som de blev undervist i. Det blev en af mine opgaver på læreruddannelsen, at afvikle det pædagogiske it-kørekort for lærerstuderende og erstatte dette med et andet og mere tidssvarende og meningsfuldt tiltag. Efter aftale med ledelsen på læreruddannelsen var der især følgende punkter, der havde særlig vægtning i forhold til udviklingen af dette nye tiltag: Øget inddragelse af undervisere og fag Inddragelse af de pædagogiske fag (psykologi, pædagogik og didaktik) Fleksibelt indhold, der kunne implementeres i det enkelte fag i relevante sammenhænge Relevans for professionen Medejerskab hos undervisere og de studerende Kompleksitetsreduktion På baggrund heraf udviklede jeg konceptet digital læremiddelfaglighed 12, med inspiration fra Jens Jørgen Hansens læremiddelfaglighedsbegreb og med blik for de tidligere nævnte fire itdimensioner og den tredobbelte formidlingsopgave. I praksis skulle konceptet varetages af min kollega Hanne Søgaard og jeg, der fordelte os på årgangens forskellige hold. Sammen udviklede vi undervisningsindholdet, men varetog hver især, sparring og undervisning på forskellige hold med deres respektive faste undervisere. Vi oprettede i fællesskab en wiki 13, hvor vi i sammen reflekterede over undervisningen, med henblik på senere udvikling af konceptet. Wikien der både rummer refleksioner over undervisningen, men også ideer til det videre arbejde, skulle have været en samlet platform for udvikling af moduler til den nye læreruddannelse, men ophørte efter studieåret pga. af de nye strukturer på uddannelsen. Helt grundlæggende blev vi, på baggrund af vores fælles læringsforståelse, enige om at undervisningen skulle bestå af sociale læreprocesser med udgangspunkt i at undervise i it, gennem it og om it. Det var således ikke nok at de studerende skulle kunne håndværket, de skulle ligeledes også erfare gennem og tænke over betydningen af it-integration i skolen. Det læringssyn, der ligger til grund for vores undervisning, er inspireret af den sociale læringsteori, som bl.a. Etienne Wenger har introduceret. Nøgleord i den forbindelse var for os kollaboration og læringens sociale dimension, der netop fokuserer på det enkelte individs læring gennem praksis, fællesskab, identitetsskabelse og meningsforhandling (Wenger, 2004). Wenger understreger, at man ikke kan designe læring, men kun for læring ved at designe en 12 Se bilag 5a 13 Wikien kan lokaliseres på: 11

12 læringsarkitektur, der stimulerer og kultiverer strukturer, relationer og læringsvilkår. Min opgave som underviser i denne optik var derfor først at skabe rammer for, at de studerende præsenteres for nogle tematikker, der udfordrer dem og dernæst, at facilitere samarbejde og kommunikation. UDSNIT AF FÆLLES WIKI I det følgende vil jeg eksemplificere, hvorledes konceptet digital læremiddelfaglighed blev afprøvet sammen med to hold studerende på læreruddannelsens 1. Årgang (2012) i henholdsvis psykologi og matematik. Holdenes undervisere og jeg har i fællesskab fastlagt forløbene, da de skulle passe ind i den progression, der i forvejen var tænkt i forhold til linjefagsundervisningen. I det første eksempel Identitet på nettet bruger jeg Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel med dimensionerne: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering, (Hiim & Hippe, 1997:73) som gennemgående struktur for beskrivelse af undervisningsforløbet. I det første forløb eksemplificerer jeg, hvorledes det i en undervisningssammenhæng har været udfordrende at undervise på et hold, der var blandet med henholdsvis ordinære studerende og studerende, der tog uddannelsen netbaseret. Dette danner afsæt for yderligere refleksion senere i anmodningen. I andet eksempel har jeg arbejdet med metoden Flipped Classroom og som vil blive brugt som afsæt for refleksioner over tre dimensioner: Didaktisk design, læremiddelfaglighed og praksiskobling. Arbejdet med forløbet dannede inspiration og grundlag for den senere udviklede didaktiske designmodel - Flipped Learning-modellen (Hachmann & Holmboe, 2014:71). 12

13 3.1.1 Identitet på nettet Identitet på nettet 14 var et undervisningsforløb, der som en del af temaet Sociale miljøer, digitale identiteter og kommunikation skulle beskæftige sig med især sociale medier og hvordan konflikter og mobning, som en del af det kommunikative aspekt, kunne tematiseres. Forløbet havde hovedfokus på trivselsaspektet (jf. figur 1) og blev gennemført med 10 undervisningslektioner på fire forskellige hold. Jeg vil, af omfangsmæssige hensyn, i det følgende kun tage udgangspunkt i det ene af disse hold. Det var for psykologilærerne første gang, at it skulle tematiseres som en del af undervisningens omdrejningspunkter og vores syn på, hvorfor og hvordan it skulle spille en rolle, var meget forskellige. Umiddelbart så underviserne it som en støttende funktion til formidlingen af det faglige stof (som et værktøj) og jeg havde et syn på it som del af et design, der skulle skabe dialog, engagement og erfaringer gennem brugen af it. Det var vigtig for mig at de lærerstuderende ikke kun (teoretisk) gik i dialog omkring udfordringer i forhold til identitetsskabelse og kommunikation på internettet, men at de studerende også fik førstehåndserfaringer, gennem interaktion med hinanden på sociale medier som fx Twitter. Rammefaktorer Undervisningsmodel I de tre uger, forløbet strakte sig over, havde de studerende sideløbende undervisning med deres faste underviser, der skulle klæde de studerende på med den sociologiske og psykologiske faglighed (med udgangspunkt i den fælles udvalgte litteratur). Undervisningen af henholdsvis dag- og netstuderende har forskellige indgangsvinkler både tidsmæssigt, strukturelt og didaktisk. Denne forskellighed blev yderligere kompliceret på de hold, der både bestod af dag- og netstuderende. Her var udfordringen især at skabe et undervisningsdesign, der ikke byggede på adskillelsen af aktiviteter og opgaver, som man kunne fristes til, men derimod at skabe et design, der kunne fremme de studerendes fællesskab, som jeg bl.a. anså som rammen for de studerendes læreproces. Derfor blev undervisningen tilrettelagt med inspiration efter en krydsmodel som Jeppe Bundsgaard har udviklet (Bundsgaard, 2009:12): Modellen kan nærmest betragtes som forgængeren til den studieaktivitetsmodel, der er styrende for tilrettelæggelse af undervisning på den nye læreruddannelse i dag. Modellen inspirerede mig til at tænke i, hvad der netop var hensigtsmæssigt at planlægge i forhold til de netstuderendes få fremmødegange, onlineaktiviteter og de dagstuderendes fysiske deltagelse. For mig var det vigtigt, at der blev skabt forudsætninger for samarbejde. For at dette kunne lykkes var det nødvendigt, at de dagstuderende skulle være mere aktive online. Jeg byggede derfor undervisningen op som i figur 5, der skulle skabe sammenhæng gennem både fremmøde og onlineaktiviteter, hvor de studerende kunne interagere både i fællesaktiviteter og hver for sig. Gennem undervisningsforløbet bevægede vi os således igennem alle fire kvadranter, hvor jeg især lagde vægt på den dialogiske undervisning og erstattede en del af konfrontationsundervisningen/ forelæsningen med online gruppeaktiviteter, hvor jeg selv deltog aktivt i debatten som med- og modstemme. 14 se bilag 5c for oversigt over forløbet 13

14 FIGUR 5: SKITSE OVER UNDERVISNINGENS ORGANISERING Social software og online ressourcer For at imødekomme mit ønske om at dialog og diskussioner kunne faciliteres synkront og ikke kun asynkront, inddrog jeg forskellige digitale applikationer som Twitter, Youtube og Skype, der skulle supplere brugen af Blackboard. Blackboard var efter min mening et for rigidt system til at facilitere flydende kommunikation, men havde derimod en styrke i fastholdelsen af diskussioner over længere tid og bag lukkede døre. Derfor fungerede Blackboard som diskussionsapplikation til fx debatten omkring sexting 15, hvorimod Twitter blev brugt som en åben og autentisk online dialog omkring det digitale spejl. Mål Som et overordnet mål ønskede psykologilærerne og jeg, at de studerende skulle introduceres og forholde sig til, hvordan internettet påvirker barnets identitetsdannelse og dennes indflydelse på skolens hverdag. Derudover ønskede vi at de studerende fik viden om og erfaringer med, hvordan kommunikation ændres, når den flyttes ud i det åbne virtuelle rum. Derigennem var intentionen at ruste de studerende til at imødegå fremtidige konflikthåndteringssituationer, som en del af lærerrollen. Som en del af undervisningen ville vi gerne udfordre de studerendes etiske holdninger på området. Vi ville gennem en række læreprocesser lade dem bevæge sig fra at have en teoretisk viden om indholdet, til at får egne erfaringer som refleksionsgrundlag rettet mod deres praksis, i overensstemmelse med de fremførte tanker hos Hansen og Dale i figur 4. Læringsforudsætninger 15 På dette tidspunkt var der stor debat i medierne omkring begrebet, der er et sammentræk af sex og texting. Med andre ord, at unge sender beskeder til hinanden med nøgenbilleder eller videoklip. 14

15 De studerendes forudsætninger viste sig at være meget forskellige. Set på holdniveau var der stor forskel på, hvordan holdet interagerede og diskuterede med hinanden og hvilke individuelle forudsætninger og erfaringer de havde med brug af internetplatforme som kommunikationsmedie. Især mellem dag- netstuderende var der forskel på, hvordan fx tonen, argumenterne og samspillet i diskussionerne foregik. Man kunne i onlinediskussionerne mærke, hvem på holdene der var ivrige efter at involvere sig og hvem der "bare fulgte med". Det var helt afgørende, at de studerende som forudsætning var motiverede for at være eksplorative og engagerede i forbindelse med forløbet. Denne betydning kom fx til udtryk i Twittersessionerne, hvor nogle af de dagstuderende ikke havde tekniske forudsætninger på plads, før sessionen og hvor indholdet for diskussionerne ikke var undersøgt eller læst (fx det digitale spejl). De studerende havde alle i god tid fået undervisningsplanen og litteraturlisten, men det viste sig, at en stor del af de dagstuderende, nedprioriterede forberedelsen til mine undervisningssekvenser. Det havde den mærkbare konsekvens, at diskussionerne blev meget holdningspræget og ikke faglig tonede i forhold til de psykologiske teorier. Nedprioriteringen drøftede underviseren og jeg efterfølgende. Vi kom frem til at det bl.a. kunne hænge sammen med at nogle af de studerende manglende forståelse for, hvorfor den digitale dimension også var en del af trivselsaspektet i skolen eller at de havde den holdning, at den ikke var vedkommende for dem. Indhold De studerende skulle have et fælles udgangspunkt og sprog for det videre forløb og jeg lavede et fælles oplæg, hvor jeg forsøgte at stimulere nysgerrigheden for emnet og kvalificere dets berettigelse i forhold til professionen. Blandt andet skulle de studerende udelukkende vedhjælp af synes godt om -tilkendegivelser gætte en profils alder og køn. Denne aktivitet affødte en del debat, idet de studerende ikke havde forventet, hvor meget synes godt om fortæller om en persons onlineidentitet. Det virkede yderligere motiverende hos de studerende, da jeg efterfølgende bad dem tjekke deres egne og hinandens profiler. FIGUR 6: EKSEMPEL PÅ TO PROFILER DE STUDERENDE SKULLE GÆTTE 15

16 Denne grundlæggende nysgerrighed skulle stimulere den fortsatte proces, hvor de studerende i grupper skulle diskutere lærerollen i relation til de unges onlineliv. Netop diskussionen, med inddragelsen af fagbegreber fra oplægget, skulle være med til at skabe det fælles sprog, der kunne danne afsæt for det videre arbejde, hvor de studerende gerne skulle se identiteter på nettet som et udfordringsfelt, der krævede et handleberedskab som professionel lærer. De studerende blev derfor præsenteret for en case om sexting, jeg selv var med til at håndtere i mit tidligere arbejde som lærer i folkeskolen. Casen skulle danne udgangspunkt for en efterfølgende onlinediskussion om sociale og psykologiske mekanismer i Blackboard. Dialogen på Blackboard blev samlet op af underviseren og jeg og udformet som dilemmakort i den efterfølgende fælles undervisning. Med de dagstuderende mødtes vi fysisk og med de netstuderende var der tale om et fælles Skype-møde. Her blev de diskuterede problematikker igen taget op og underviseren kvalificerede diskussionerne med sin faglige baggrund. Efter de fælles møder var der endnu en online session i den sociale applikation Twitter, hvor jeg selv har mit personlige læringsnetværk. Her foregik en åben diskussion om anvendelsen af materialet det digitale spejl i forhold til tematisering af online konflikter og digital mobning på internettet. De studerende deltog i det, der på Twitter hedder #skolechat 16, en synkron fælleschat, hvor andre fagprofessionelle fra forskellige kontekster debatterer skolerelaterede emner. Her havde tovholderne sagt ja til, at temaet for aftenens debat netop var onlineidentiteter. De studerende kom her i åben dialog med kommende kolleger og intentionen var netop at skabe en autentisk dialog gennem koblingen mellem teori og praksiserfaringer. Som afslutning på forløbet var der en fælles afslutning på forløbet, hvor de netstuderende havde mulighed for at være med via en Skypeforbindelse. I dette forum samlede psykologilæreren trådene sammen og perspektiverede undervisningens (både det ordinære forløb og forløbet omkring digital læremiddelfaglighed) fokusområder, i forhold til den forestående professionsfaglige opgave for faget. Herudover blev forløbet formativt evalueret på den måde, at de studerende kom med tilbagemeldinger på, hvad de særligt havde taget med sig fra forløbet. Der blev skabt et fælles mindmap, hvor de studerendes fokuspunkter, ideer og perspektiver i forhold til forløbet blev tingsliggjort (Wenger, 2004:76). Læreprocessen Der er ingen tvivl om, at de fleste studerende flyttede sig betydeligt i processen. Det bekræftede både den afsluttende evaluering, hvor en netstuderende bl.a. bemærker, at han ikke tidligere havde tænkt over, at han som lærer også skulle være opmærksom på elevernes onlineliv og at dette ville få konsekvenser for lærerrollen i fremtiden. Ydermere var der en af de studerende, der pegede på, at de fandt det udfordrende at skulle samarbejde om at konstruere en fælles forståelse. De var vant til at underviseren leverede fagligheden, og da det meste nu foregik i studiegrupper var det svært at vide, om man var på rette spor. Dertil svarede en medstuderende, at det var meget mere realistisk i forhold til teamsamarbejde i folkeskolen. Ved flere lejligheder var der god debat som denne mellem de studerende, men udfordringen var særligt, at få de dag- og netstuderende i dialog. Det virkede ofte som om de to grupper kommunikerede hver for sig. Da jeg påtalte denne problematik efter første onlinediskussion, var der flere gode forsøg på at få dialogen i gang, men det lykkedes aldrig at 16 #skolechat foregik én gang om ugen fra Læs mere om initiativet her: 16

17 opnå den intenderede samklang. En forklaring på denne udfordring var, for mig at se, i høj grad kulturelt betinget. De dagstuderende følte ofte undervisningen blev gentaget, når de netstuderende var med. De netstuderende derimod, havde brug for at stille spørgsmål og få input fra læreren, som de ikke havde til dagligt. De netstuderende følte samtidig, at undervisningstiden var særligt deres, da de kun få gange var fysisk til stede. Dette bevirkede at de dagstuderende ikke følte sig som lige værdige deltagere i fællesskabet. På denne måde var der bygget en dem og os kultur op på holdet, som jeg ikke formåede at bryde, selvom jeg forsøgte at skabe forudsætninger og læreprocesser med en ligeværdig balance mellem dag- og netstudiet. Oplevelsen har dog efterfølgende gjort, at jeg i undervisningssituationer med lignende konstellationer, har været meget opmærksom på at få etableret et stærkere fundament for praksisfælleskaber. Vurdering Ud over en kort mundtlig feedbackseance den sidste undervisningsgang skulle de studerende, som en del af vurderingen og evalueringen på forløbet, indtænke den digitale trivselsdimension som et refleksionsområde for den professionsfaglige opgave. Tanken var at underviseren med sin faglighed skulle vurdere opgaverne som helhed, men at jeg kunne give feedback tilunderviseren i forhold til den digitale dimension og dermed bidrage til den samlede tilbagemelding. Evalueringen skulle tage udgangspunkt i følgende punkter: Den studerende kan: - forholde sig til og reflektere over digitale mediers betydning for kommunikation og identitetsdannelse - reflektere over, hvilke sociale platforme børn og unge bevæger sig på i både skole og fritid - reflektere over, hvordan interaktioner i sociale medier kan have konsekvenser for den enkelte elevs kognitive, sociale og emotionelle udvikling og trivsel i skolen - reflektere over, hvordan identitetsdannelse på de sociale medier har indflydelse på professionsidentiteten på individ-, relations- og organisationsniveau Holdet valgte senere, i samråd med deres underviser, at den digitale dimension ikke skulle indgå i opgaven, men derimod kunne danne udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse på et seminar, hvor de netstuderende kunne deltage. Holdet valgte et fremlæggelsestidspunk, hvor jeg kun kunne deltage i en del af disse fremlæggelser og fik dermed ikke det samlede billede af holdets udbytte. Oprindelig havde jeg tænkt, at de studerende ud over individuel feedback på opgaverne også skulle have en skriftlig opsamling, med perspektiver på den digitale dimension, som en del af deres professionsdannelse, for netop at skabe en afslutning, der kunne relatere sig til det, Wenger kalder identitetsskabende læreprocesser. Da jeg dog kun fik dele af fremlæggelsen lod dette sig ikke gøre. Jeg fik mulighed for, som afslutning på fremlæggelsesseancen, at komme med mine bud på, hvilke udfordringer og potentialer onlinefælleskaber kunne indeholde og hvilke opmærksomhedspunkter de studerende kunne have i deres fremadrettet, men den manglende planlagte evaluering skabte for mig en ufuldstændighed i forhold til forløbet, som jeg gerne havde tilbudt alle de studerende. 17

18 3.1.2 Flipped Classroom i matematikundervisningen I det følgende vil jeg med udgangspunkt i et afprøvet undervisningsforløb 17 reflektere over begreberne didaktisk design, Læremiddelfaglighed og praksiskobling i relation til de anførte didaktiske og pædagogiske refleksioner i punkt Jeg vil her reflektere over, hvordan begreberne kommer til udtryk igennem tanker og praksisser, jeg har haft omkring undervisningsforløbet. Didaktisk design Det didaktiske design er resultatet af mine refleksive rammesætninger af undervisningen, der både kommer til udtryk i de undervisningsplaner, jeg laver, og den iscenesættelse af undervisningen, jeg gennemfører. Et didaktisk design indeholder tre områder (Hansen, 2010): Et vidensdesign: Hvad skal den studerende lære og hvordan skal viden præsenteres? Et læringsdesign: Hvordan skal den studerende lære? (aktiviteter og forløb) Et undervisningsdesign: Hvordan underviseren planlægger, gennemfører og evaluerer sin undervisning? I forløbet Flipped Classroom i matematikundervisningen skulle de studerende præsenteres for en nyere metode, flipped classroom (FC), der i høj grad gør brug af videomediet som et bærende læremiddel til formidling af det faglige stof. Det var for mig i denne sammenhæng vigtig, at de studerende dels fik viden om FC, ved selv at opleve (dvs. gennem mit design) og dels selv at skulle eksperimentere med at skabe didaktiske designs, der gør brug af metoden. Undervisningen skulle tilgodese den tredobbelte formidlingsopgave ved at den studerende blev undervist i metoden, gennem metoden og selv skulle eksperimentere med metoden i forhold til deres kommende praktikperiode. I praksis betød det, at jeg formidlede viden gennem brug af videoer og dermed flyttede dele af mine oplæg ud af klasserummet og gjorde videoerne til forberedelsen før undervisningen. Således kunne større dele af tiden i klasserummet bruges til meningsskabende aktiviteter (Kress & Selander 2012), hvor de studerende var aktivt deltagende, eksperimenterende og skabende. Mit didaktiske design var derfor bygget op af mindre sekvenser, der dels byggede på videnstilegnelse ved brug af forskellige repræsentationer, workshops og diskussioner, samt designprocesser af undervisningsforløb. Vidensdesignet og læringsdesignet bliver dialektisk koblede på den måde, at de bliver hinandens forudsætninger, idet den viden de studerende skulle tilegne sig, også blev koblet til den metode de blev undervist i. 17 se bilag 5b 18

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link). Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Fredericia Kommune Involverede skoler i projektet: Erritsø Fællesskole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Niels Hjort-Petersen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere