Ansøgning om støtte til etablering og drift af innovationsnetværk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om støtte til etablering og drift af innovationsnetværk."

Transkript

1 Ansøgning om støtte til etablering og drift af innovationsnetværk. NETVÆRK FOR DANSK LYDTEKNOLOGI Et innovationsnetværk for virksomheder, universiteter og GTS. Netværksadministrator: DTU Informatik.

2 Faktaoplysninger Navn: Dansk Lydteknologi Status: nyt netværk Hjemsted: DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, DK-2800 Kgs. Lyngby, CVR: Leder af netværket, lektor Jan Larsen Telefon: , direkte , Fax: , Deltagere i netværket med bekræftede hensigtserklæringer Virksomheder Universiteter GTS Oticon, udviklingschef Joel Beilin Bang & Olufsen, forskningschef Søren Bech Brüel & Kjær, innovation manager Finn Kryger Nielsen TC Electronic, CTO Kim Rishøj Widex, manager audiological research Carl Ludvigsen DR Musik, produktionschef Henrik Nilsson DPA Microphones, markedsdirektør Morten Støve, AM3D Lyd, direktør Sven Vestergaard Moto Audio, direktør Erik Falck/udlejningschef Leif Roden Terma, teknisk direktør Ole Lauridsen DPA Microphones Lyngdorf Audio, udviklingschef Jan Abildgaard Sun Studios, general manager Katarina Øyvangen DTU, Sektionen for Intelligent Signalbehandling, Lektor Jan Larsen DTU, Center for Advanced Hearing Research, professor Torsten Dau Syddansk Universitet, Institute of Sensors, Signals and Electrotechnic, lektor Peter Møller Juhl Aalborg Universitet, Elektroniske Systemer, professor Søren Holdt Jensen Øvrige, som vi har været i kontakt med om mulig deltagelse: Virksomheder: Reson, vicedirektør Mikael Nadelmann SG Audio, direktør Jakob Navne Epital, direktør Kaare Brandt Petersen Neeper Acoustics, ejer Kim Neeper Rasmussen Megalyd, direktør Søren Hansen System Audio, direktør Ole Witthøft DELTA, afdelingschef Niels Stengaard Hansen Vi har fokuseret primært på de store og mellemstore virksomheder i henseende til at afgive en hensigtserklæring, idet volumen til at medfinansiere, findes her. Når netværkets aktiviteter igangsættes, påregner vi at virksomheder, primært små og mellemstore, vil deltage i videndeling-aktiviteter. Side 2

3 Texas Instruments R&D manager Lars Risbo Netværk/organisationer: Acoustic Engineering Society Denmark, næstformand Preben Kvist, Nokia ASIP-NET sekretær Jan Larsen, DTU AkuNet, Dorte Hammershøi, AAU Om ansøgningen Dette oplæg er blevet til på baggrund af arbejdet med kortlægning af dansk lydteknologi, som blev iværksat af Musicon Valley Vækstmiljø i årene med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kortlægningen blev udført i to faser, RISØ, Afdeling for Systemanalyse i årene , samt i et samarbejde mellem DELTA og Kultur & Kommunikation i årene Det har siden været drøftet, hvordan den viden og indsigt, som fremkom, kunne omsættes til offensiv handling, til gavn for danske virksomheder, forskning og entreprenørskab indenfor de områder, hvor vor fornemme danske viden om lydteknologier, kommer til anvendelse. Resume og rationale Fagligt fokusområde Netværket vil være samlingspunkt for forskningsmiljøer i Danmark samt de virksomheder, som bygger på, anvender eller integrerer lydteknologier eller viden om lydteknologier, i sin produktion og/eller service. Lydteknologier betegner i denne sammenhæng tre teknologiske hoveddomæner: Akustik og elektroakustik transducerteknologier signalbehandling. Der er en 100 år lang forskningstradition i Danmark, som især har udfoldet sig på DTU i Lyngby og på Aalborg Universitets ingeniøruddannelser. Danske forskere nyder international anerkendelse og flere af de deltagende store virksomheder i netværket har en markant global markedsposition. Formål Netværket skal overordnet set styrke samspillet mellem den offentlige og private sektor og herved være med til at fremme innovation og (brug af) forskning i små, mellemstore og store danske virksomheder med vægt på at tilrettelægge indsatsen, så de to første kategorier inddrages i fornødent omfang. Dette nås ved at: fremme samarbejde mellem virksomhederne, forskningsmiljøerne og GTS, så omsætning af forskningsresultater til anvendelige processer og teknologier øges fremme samarbejde mellem forskellige typer af virksomheder med forskellige teknologiske kernekompetencer, forskellig størrelse og markedsposition fremme samarbejdet mellem de relevante forskningsmiljøer i Danmark, så der skabes én samlet indgang for virksomhederne til relevant viden og forskningen styrkes fremme videnspredning og deling mellem virksomhed, universitet og GTS arbejde for at udvikle og kvalitetssikre de relevante uddannelser, så de i højere grad afspejler virksomhedernes behov og markedets udvikling hjemtage relevant viden fra udlandet skabe et varigt og fortsættende netværk Målgrupper og strategi Netværket henvender sig til fire hovedmålgrupper: 1. Virksomheder. Større, mellemstore og små virksomheder 2. Forskning. Forskningsmiljøer & Centre Side 3

4 3. Rugekasse. Små virksomheder og enkeltpersoner 4. Organisationer. Netværk og organisationer. I rapporten Dansk Lydteknologi en global styrkeposition (bilag 8), beskrives i afsnit 3, side de 46 relevante brancher, hvor virksomhederne skal rekrutteres fra. I afsnit 4, side 39-60, er uddannelser og forskning i Danmark samt i udlandet beskrevet. Ved at anvende en videnbaseret tilgang til netværkets målgrupper, i stedet for den traditionelle branchebaserede, kan vi for første gang i Danmarkshistorien skabes et samlet overblik over omfanget af virksomheder, arbejdspladser og omsætning, som i stor eller væsentlig grad baserer sig på viden om og anvendelse af lydteknologier. Netværkets strategi er at sikre deltagelse fra de toneangivende og store virksomheder i Danmark fra starten for herigennem at skabe en lokomotiv-effekt, som kan trække gruppen af små og mellemstore virksomheder og de øvrige med i arbejdet. Gennem aktiv matchmaking mellem disse forskellige grupper, skabes win-win situationer for alle deltagende parter. Eksempel: Små, men kreative virksomheder med en høj andel af IPR og uniknes i sine produkter, kan gennem match med forskning og en stor ikke-kompetetiv virksomhed opnå adgang til viden samt produktudviklings- og prototyping faciliteter, som kan muliggøre innovation og senere produktion. Omvendt kan den store virksomhed få et kreativt input og opnå adgang til ideer og teknologier, som ligger på kanten af virksomhedens fokus og kerneområder og som derfor ikke er prioriterede, men som kan fremme innovationen. Vi er lykkedes med første del af strategien, rekruttering af de toneangivende virksomheder. Vi mærker i de kontakter, vi har taget til repræsentanter for de mindre virksomheder, at næste trin, rekrutteringen af de små og mellemstore virksomheder, har meget gode udsigter til at lykkes. Der er en stor og positiv interesse af flere grunde, men også fordi man gerne vil være i selskab med de tunge drenge i klassen. Endvidere er den langsigtede strategi, at skabe en permanent interesseorganisation eller netværk for Dansk Lydteknologi, som kan fortsætte arbejdet. Denne organisation skal drives for midler fra virksomhederne samt ved at generere indtægter gennem projekter af forskellig karakter. Side 4

5 Viden-strategi I rapporten Dansk Lydteknologi, beskrives hoved-domænerne indenfor den videnmæssige platform, som danner styrkepositionen indenfor de danske lydteknologiske brancher og forskning, således: National klynge Når man foretager branche- eller klyngeanalyser, vælger man som oftest en branchemæssig tilgang, som tager udgangspunkt i markedspositioner, performance og NACE-koderne i dansk og international statistik. Vi har valgt en videnbaseret tilgang, som kigger på de teknologiske domæner og den erhvervsmæssige aktivitet, som vor viden indenfor disse har afstedkommet og fortsat er grundlag for. Alle større virksomheder anvender og integrerer elementer fra alle tre domæner i deres produkter eller services, dog med en vis specialisering Globale vækstmuligheder analyseres Videre analyser af mulighederne for en fremtidig udvikling af global vækst indenfor den danske lydteknologiske klynge, er en af opgaverne for det kommende netværk. Analyserne vil bygge på videnpositionerne, som kombineres med markedspositionerne for her igennem at fastslå potentiale og behov, så den nationale indsats indenfor for eksempel forskning, uddannelse og innovation kan prioriteres og effektiveres. Værdikæde-strategi Den videnbaserede tilgang giver mulighed for at opstille værdikæder, som går på tværs af brancher. Side 5

6 Vi har rekrutteret i de første 4 grupper af aktører, idet samspillet mellem disse grupper skaber den stærkeste koncentration. I udviklingen af netværket, vil vi overveje, hvorvidt infrastrukturen for anvendelse af lyd, byrum, kulturhuse, spillesteder, events, skal inddrages, eventuelt i samarbejde med mere regionalt funderede projekter. Det er netværkets opgave at sørge for transport af viden og kontakt imellem yderpunkterne i værdikæderne samt imellem de teknologiske specialer, som er udviklet på universiteterne og i virksomhederne. Opgaverne for og samspillet mellem disse fire grupper kan illustreres sådan Arbejdspladser Økonomi Patenter Produktion & prototyping Professionelle brugere Praktisk ekspertise Kritisk efterspørgsel Kontakt til brugere IPR Innovation Arbejdsstyrke Forskning og uddannelse Publikum Respons Testlabs/fokusgrupper Brugerdrevet udvikl. Indhold Netværket skal medvirke til at udvikle nationale strategier og indsatser indenfor områderne Forskning & uddannelse (se beskrivelse) Side 6

7 o Internationalisering gennem øget samarbejde med internationale institutioner o Øget tilpasning og kvalitetssikring af uddannelser i relation til virksomhedernes behov og markedets udvikling o Fremme af rekruttering af studerende, herunder fremme af større kønsmæssig balance o Udvikling af efteruddannelsestilbud til ledere og medarbejdere Innovationsfremme i virksomhederne gennem øget brug af forskning og videndeling (se beskrivelse) o Strategiske samarbejder i projekt- og temagrupper o Regionale aktiviteter o Etablere én indgang til relevant forskning & matchmaking Videndeling og samarbejde (se beskrivelse) o Fysiske mødepladser & konferencer o Virtuel mødeplads på nettet o Hjemtagning af international viden o Arbejdsgrupper o matchmaking Markedsudvikling (se beskrivelse) o Teknologi og markedsanalyser o Etablering af fælles eksportinitiativer og fremstød Nødvendigheden og potentialet. Dansk Lydteknologi anvendes indenfor 46 forskellige brancher, spændende fra medico, healthcare & hjælpemidler, over HiFi, forstærkere og højtalere til forsvarsindustri, telesektor, automobilindustri og medier. Et lille antal virksomheder har en markant global markedsposition og store udviklings- og forskningsaktiviteter. Der pågår forskningsaktiviteter indenfor de tre lydteknologiske hoved domæner ved flere institutter på 3 af vore universiteter. Der er etableret videncentre for akustik og høreforskning ved to af universiteterne. Såvel virksomheder som forskning ligger i den globale elite. Herudover er der et vækstlag af små og mellemstore virksomheder samt opfindere, kunstnere og programmører, som arbejder med og anvender lydteknologier i sine produkter, services og værker. Denne store bredde er en styrke, men også en svaghed, fordi afstandene mellem parterne er for store. Der er en ikke ubetydelig afstand imellem de teknologiske domæner og forskningen indenfor disse, som hæmmer samarbejde og videndeling imellem forskerne, centrene og institutter. Men især afstanden mellem de branche- og markedspositioner, som virksomhederne indtager, forårsager, at der ikke samarbejdes og videndeles nok. Vækstlaget og innovation Der er et stort vækstlag indenfor musik og lyd i Danmark. De digitale teknologier og mediers vækst har gjort det muligt at skabe musik og alle mulige former for audiovisuel kunst og produktion på computeren. De kunstneriske ambitioner om unikke udtryk fører også til teknologiske innovationer af både soft- og hardwaremæssig karakter i form af for eksempel designer-højtalere (eks Neeper Acoustics), applikationer og plug-inns, styringsprogrammer og redskaber (eks. AM3D lyd). Der er et stort antal personer, som er innovative, men hvis produktion aldrig ser dagens, eller rettere, markedets lys. Fordi de er drevet af andre motiver end de markedsmæssige. Det er naturligvis langt fra alle kreative påhit og innovationer, som står distancen og har kvalitet til at blive udviklet yderligere og bragt ind i produkter og ud i markedet. Side 7

8 Men mister danske virksomheder over en fem-årig periode bare ét guldæg, som kan gøre en afgørende forskel, så kan tabene blive store. Netværkene Diginet Øresund og EARS er begge netværk, som har fokuseret på lydskabere i grænselandet mellem kreativ skaben, kunst og teknologi. Se bilag 6,7 Hjemsted: DTU er et naturligt centrum Der har siden 1930 været et forskningsmiljø for akustik på den daværende Polyteknisk Læreanstalt, nu DTU. Med oprettelsen af Lydteknisk Laboratorium i 1941 med den navnkundige professor Ingerslev som leder, indledtes en produktion af kandidater samt forskning, som fik stor betydning for den udvikling og vækst, som danske virksomheder som Bang & Olufsen, Brüel & Kjær, Oticon, Widex, GN med flere gennemgik i Dansk lydteknologisk index Viden om lyd og lydteknologier anvendes i 46 brancher i Danmark. I de 21 største virksomheder var tallene i sådan: Der beskæftiges personer. Omsætning er 20,4 milliarder kr. Eksportandelen er mellem 74% og 97% Kilde: Dansk Lydteknologi en global styrkeposition, Voetmann og Madsen efterkrigsårene. Der er i dag tale om to institutter, som vil spille en rolle i netværket: I 1990-erne blev Sektionen for Akustisk Teknologi oprettet som del af det senere DTU Elektro og I 2003 oprettedes med støtte fra høreapparatbranchen forskningscentret CAHR, Center for Anvendt Høreforskning, som har professor Torsten Dau som leder. Her pågår forskning på højt niveau, ofte med deltagelse af og støtte fra høreapparatbranchen og andre dele af lydsektoren. Instituttet og Torsten har et stort internationalt netværk og deltager ofte i konferencer og projekter, ved Ph.d forsvar og lignende, ligesom listen af publikationer og referencer er stor. Under overskriften Audiological Acoustics findes en række Ph.d projekter og andre forskerprojekter i et globalt forskningsmiljø af høj kvalitet. Blandt de aktuelle projekter kan nævnes: Auditory compensation for reverberation in normal hearing listeners Building blocks of spontaneously spoken Danish acoustically and perceptually Evaluation of binaural speech intelligibility models Audio visual speech intelligibility Subtitle detection by an OCR algorithm and special electronic hardware in televion or cinema Sektion for Intelligent Signalbehandling er beliggende på DTU Informatik, Institut for informatik og Matematisk Modellering. Instituttet har siden starten af 1990-erne haft en fremtrædende rolle i forskningen indenfor blandt andet signalbehandling, et teknologisk domæne, der i takt med digitaliseringen, har fået en større og større betydning for næsten alle virksomhedstyper, der bevæger sig indenfor produktion af lyd og lydbehandling (signal processing). Man kan sige, at den klassiske akustik repræsenterer en analog verden, som også fungerer uden elektroniske eller digitale teknologier og hjælpemidler. Det gælder lyds opståen og perception, frekvenser og modulering, transmission, rumakustik og indenfor en række andre felter. I det højteknologiske samfund gælder imidlertid, Side 8

9 at lyden, som skabes i den analoge virkelighed, i stigende grad transduceres, det vil sige optages gennem mikrofoner og distribueres via højtalere i elektroniske medier. Imellem disse to punkter - Indgang og udgang - udsættes lyden for digital behandling i form af styring, filtrering, farvning og tilpasning. Vi er udsat for digital signalbehandlet lyd i alle vore apparater, PC, mobiltelefon, tele-kommunikation via nettet (Skype) samt naturligvis indenfor høreapparater, HiFi og elektroniske medier. Derfor får signalbehandlingen op igennem 1990-erne en stigende betydning i takt med disse mediers udbredelse. Der er et skift i fokus fra klassisk behandling af signaler til forståelse og fortolkning af signalerne i brugers kontekst., hvorfor kognitive systemer spiller en stadig større rolle. En af verdens ledende virksomheder indenfor digital signalbehandling til musik, TC Electronic, er beliggende i Århus. Virksomheden producerer især processorer og effekter til musikbranchen, udøvere, optagestudier og fremførelsessteder. TC indgår, sammen med en række andre virksomheder, i netværket samt i forskellige samarbejdsrelationer med sektionen. Af aktuelle DTU Informatik projekter kan bl.a. nævnes: Intelligent Sound (repræsentation af information, søgning og kommunikation på internettet) Single-channel source separationusing non-negative matrix factorizations Context detection in sound streams Signal Processing for Proactive Pervasive Computing Cognitive components in sound streams Webmining for Sound De to forskningsenheder supplerer hinanden godt og udgør tilsammen det naturlige centrum for innovationsnetværket. Der er endvidere en koncentration af højteknologiske virksomheder i Hovedstadsregion og Region Sjælland. Forankring af viden gennem forsker- og Ph.d-ledede arbejdsgrupper Den viden, der udvikles i netværket forankres først og fremmest hos de deltagende universiteter og GTS, hvor deltagelsen af ansatte forskere og Ph.d-studerende i arbejdsgrupperne, sikrer at viden indlejres og bliver tilgængelig. Når omfanget af bevilling kendes, prioriteres i samråd med konsortiepartnerne de enkelte temaer. Vi vil søge, at knytte ph.d. studerende til de prioriterede temaer og søge disse finansierede hos virksomheder og universitet, ud over netværksbevillingen. Gennem skabelsen af et permanent og fortsættende netværk sikres også, at relationer og videndeling fortsætter. Regionalt samarbejde Vi er i kontakt med det af Hovedstadsregionen støttede strukturfondsprojekt Lyd og Lys i Byrummet, som fokuserer på installationer og events i byrum. Deltagere er en række kommuner i hovedstadsområdet, kulturelle institutioner samt en række virksomheder indenfor lyd og lys, primært indenfor gruppen professionelle brugere. Der er ønske om, at dette projekt udvikler en mere erhvervsrettet profil og aktivitet, som kan skabe netværk og samarbejde regionalt til gavn for virksomhedsudvikling. Der pågår p.t. drøftelser om, hvorvidt Dansk Lydteknologi skal inddrages som en udførende part på dele af projektet. Der er i den forbindelse en ansøgningsfrist d Vi har til hensigt, at kontakte Vækstforum i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt Region Hovedstaden for at drøfte, hvordan en regionalisering af netværket, kan finde sted og finansieres. Side 9

10 Netværkets aktiviteter & Indikatorer Aktivitet Mål Indikator Omsætning og beskæftigelse i sektorerne At medvirke til at den nationale omsætning og globale markedsandele fastholdes og udbygges Øgning/fastholdelse Rekruttering & uddannelse At medvirke til at udvikle tilgangen til ingeniørstudier samt efteruddannelsesmuligheder gennem udvikling af markedsrettede uddannelser Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsestilbud Øget tilgang til ingeniørstudierne med bedre kønsmæssig balance Matchmaking Skabe en markedsplads for de kreative entreprenører, små virksomheder, de større virksomheder samt forskningen At der årligt præsenteres 20 screenede ideer, koncepter og teknologier At der formidles ny kontakt mellem 50 SMV ere, kreative entreprenører og forskning Videndeling og koordinering. Sørge for transport og deling af viden mellem yderpunkterne i de lydteknologiske brancher og forskning og koordinere eksisterende netværksaktiviteter At der årligt afholdes 4-6 events med deltagelse fra 10 større virksomheder, 50 SMV-ere, 100 kreative entreprenører, forskere m.m. At der skabes en virtuel mødeplads Én indgang til forskningen Registrere, samle og beskrive relevante forskningsprojekter og forskere på dansk og internationalt plan At øge små og mellemstore virksomheders brug af forskning ved at lette adgang Videnudvikling Identificere behov for videnudvikling og virke igangsættende indenfor analyse, forskning og innovationsfremme. at der igangsættes minimum 1 større forskningsprojekt med deltagelse fra flere virksomheder samt universitet Mødeplads. Fungere som fysisk og virtuel mødeplads for medlemmerne. at der udvikles min 3 netværk eller fora for innovation med deltagelse af repræsentanter for alle medlemsgrupper Markedsudvikling & internationalisering. Entreprenørskab & Innovation Fortsættende organisation Identificere og analysere nye markeder og potentialer for især de små og mellemstore virksomheder og medvirke til at koordinere indsatsen. Hjemtage international viden Tilskynde til og fremme innovation, entreprenørskab samt intraprenørskab At samarbejde med internationale forskningsmiljøer øges og der gennemføres en årlig studietur at der afvikles minimum et årligt seminar om nye markedsmuligheder og der samarbejdes med organisationer som Invest in DK, Eksportråd m.m. at der gennemføres en årlig strategisk markedseller brugeranalyse At der sættes 10 nye produkter, koncepter eller services på markedet som følge af netværket At der udtages 5 nye patenter Stiftelse af juridisk person, som kan varetage netværk og sekretariat En forening med 50 medlemmer i år 4 Side 10

11 Videndeling Der er tradition for samarbejde mellem en række af de store virksomheder i afgrænsede projekter, ligesom der er en række faglige netværk, som indenfor forskellige faglige områder tilbyder videndeling i form af foredrag, seminarer og kollegiale sammenkomster. Men der finder ikke en systematiseret, kontinuerlig videndeling og udveksling sted på tværs af ovenstående brancher og forskningsmiljøer. Eller mellem forskningen bredt og virksomhederne samt imellem de mindre virksomheder og kreative iværksættere og de store virksomheder. Virtuelt. Netværket samler links, publikationer og forskning på sin hjemmeside, hvor det filtreres og raffineres og gøres tilgængeligt for alle. Fysisk. Gennem spændende møder, hvor form og tilrettelæggelse spejler ønsket om at bidrage til innovation mødes netværket. Praktisk indgang. Gennem registrering af forskningsaktiviteter af betydning for området på danske og internationale universiteter, skabes et overblik over projekter og de institutter, centre og sektioner samt forskere, som er involverede. Netværket vil opmuntre til åbenhed, udveksling og videndeling, men virksomhederne definerer selv i hvilket omfang, man ønsker at åbne op for sine planer og projekter og sætter selv grænserne for åbenhed. Følgende generelle aktiviteter: Netværksmøder med fokus på forskning hel dag Netværkssekretariatet screener national og international forskning og sammensætter et program, hvor de nyeste og mest relevante igangværende forskningsprojekter præsenteres. Vi henter forskerne til Danmark og tilbyder i tilknytning til optræden på konferencen, at arrangere besøg på medlemmernes virksomhed. Netværksmøder med fokus på innovationer og matchmaking hel dag Netværkssekretariatet screener innovationer i rugekasserne og iscenesætter en dag med præsentationer og mulighed for dialog og matchmaking. En slags lydteknologisk opfindermesse, forbeholdt medlemmerne. Regionale møder I samarbejde med de regionale universiteter og regionerne, skabes en regional platform for videndeling gennem afholdelse af regionale møder, workshops og arbejdsgrupper. 1 studietur to-tre dage I samråd med styregruppe udvælges et årligt mål, som er top-interessant (for et flertal). Med på turen kan inviteres et mindre antal medlemmer fra de to øvrige grupper. For år 1, kan der være tale om McGill University, Montreal, Canada. Nyhedsbrev 6 gange årligt Sekretariatet screener i samarbejde med forskerne det internationale vidensmiljø for lydteknologier og bringer i kort form med links + screening af aktivititer på universiteterne og i lead-user miljøer. Website Der oprettes en website med muligheder for dialog, en artikel- og links-base samt nogle features, for eksempel af projekter fra forskning og rugekasse. Screening og matchmaking Netværket deltager i og organiserer vækstlagsaktiviteter omkring uddannelsesstederne og kreative produktionsmiljøer med henblik på at opnå kontakt til kreative entreprenører. Disse får tilbud om screening af originale ideer, coaching med videre (se side 7) Udviklingsaktiviteter Netværket kan arbejde med strategisk udvikling i form af teknologisk fremsyn, analyser af givne områder eller markeder. Endvidere kan netværket tage initiativ til at lave matchmaking indenfor projektområder, som kan samle tilslutning, for eksempel EU s forskningsprogrammer med videre. Side 11

12 Matchmaking Det er eksplicit formuleret som et ønske fra både mindre virksomheder og start-ups samt flere af de større danske virksomheder, at de kreative inventioner og små virksomheders ofte unikke produkter med høj grad af IPR, design med mere, blev samlet op, screenet og gjort tilgængelige for de store producenter, som har et behov for nytænkning og kreative tilgange til teknologierne. Omvendt har de små virksomheder mangel på faciliteter og ressourcer, som kan muliggøre ordentlig prototyping og tests af en given ide eller koncept, før denne kan sættes i produktion og komme på markedet. En vigtig del af netværkets opgave bliver derfor at bygge bro imellem de kreative miljøer, mindre virksomheder, forskning - og de store virksomheder. Såvel store som små virksomheder og forskning kan drage fordel af, at der centralt sker en opsamling af de kreative ideer hos de mindre virksomheder og at disse modnes og kvalificeres med bistand fra forskning og GTS, forinden der sker præsentation. Screening & modning. Netværket opretter en screeningsfunktion, som med et netværk af forskere og ingeniører, kan foretage en visitation af ide og teknologi, vurdere potentialet og benchmarke. Hvis det vurderes positivt, kan men derefter gå ind i et forløb, som omfatter Match af de små virksomheder og iværksættere med specialviden i form af forskere, laboratorier og producenter Coaching af ledelse Modning af forretningsgrundlag Katalog over anvendelsesmuligheder Når ideen skønnes modnet og kvalificeret i tilstrækkelig grad, præsenteres den for relevante virksomheder i en form, som muliggør en hurtigere stillingtagen og vurdering af potentiale fra virksomhedens side. Spilleregler. I forbindelse med modnings- og matchmaking-funktionerne, oprettes en procedure, som sikrer medlemsvirksomhederne en lige adgang til mulighederne. Projekter I det følgende har vi beskrevet den anden hovedgruppe af netværkets aktiviteter. Temaerne er skrevet efter input fra de deltagende virksomheder samt universitetspartnere med vægten på virksomhedernes input. Virksomhederne har fokuseret på problemformuleringen og vi har ikke bedt konsortiepartnerne om at prioritere deltagelse. Alle projekter er beskrevet i Bilag A og vi påregner at igangsætte 3-4 af nedenstående i år 1, såfremt der gives bevillingsmæssig mulighed herfor. 1. Teknologiske temaer a. Nye støjkilder indenfor de nye energiteknologier, hybrid- og elmotorer m.m. Knaphed på fossilt brændsel samt øgede miljøkrav driver innovation indenfor maskinog motorteknologierne. Dette skaber nye støjkilder og former, som det er producenter og brugeres opgave at kontrollere, så de opfylder miljøkrav og kan bringes ind i hverdagsliv og produktion. Hvilke lydkilder er der tale om, hvad kendetegner dem og hvilke målemetoder kan vi anvende og i sidste ende: hvordan kan vi bringe dem under kontrol. b. Ekstreme lydtryk, målings- og transducerteknologier. Side 12

13 Indenfor eksempelvis det militære område samt musikudøvelse kan der være tale om ekstreme lydtryk på over 160 db. Disse kan også forekomme i forbindelse med pludseligt opståede begivenheder, ulykker, naturfænomener med videre, som kan bibringe høreskader hos de tilstedeværende. De kendte mikrofonteknologier har svært ved at håndtere disse lydtryk med en tilfredsstillende kvalitet til følge. Kan vi udvide måle- og optageteknologierne indenfor de højeste lydtryk og derved medvirke til øget forebyggelse og øgede muligheder? c. Genkendelse og identifikation af lyd i miljøet Baggrundsstøj og primære lydkilder kan komme i konflikt, i forbindelse med afhjælpning af hørehandicap, telekommunikation og anden form for lydgengivelse, som finder sted i miljøet. Identifikation af lydkilderne er betingelsen for, at vi bedre kan opnå de ønskede mål med lydgengivelsen, blandt andet gennem aktiv filtrering og bekæmpelse. 2. Brugertemaer d. Kognitive & adaptive systemer En række betingelser for lydgengivelsen, perceptionen og oplevelsen kan forandres meget hurtigt. Det gælder de rumlige forhold, hvor antallet af mennesker i et givet rum, kan forandre de akustiske betingelser; det gælder udendørs rum, hvor luftfugtighed, vind samt fysiske genstande i bevægelse, baggrundsstøj med mere, kan forandre lydbilledet og perceptionen. Der er behov for at iagtage og analysere brugerne og brugernes anvendelse af lydsystemet for at sikre samklang mellem brugers ubevidste og/eller bevidste forventninger og handlinger samt de muligheder som lydsystemet giver. Udfordringen er at skabe kognitive og adaptivt modellerende lydsystemer,(intelligente og selvlærende), så ændringer og kompensationer løbende sikrer den bedst mulige perception og oplevelse. e. Lydkvalitet og samspil med andre modaliteter Lyd kontrolleres og farves i dag overvejende gennem digitale teknologier, men vores oplevelse af lyden er analog og fysisk. Den påvirkes af en lang række faktorer i omgivelserne, såvel lydmæssige som sanselige. En række undersøgelser (e.g. Århus Universitet, psykologisk institut) har vist at det kan have stor betydning for betjeningsoplevelsen at kombinere de traditionelle UI flader (vision, taktilitet) med et lydelement. Feltet er relativt uudforsket og kan danne grundlag for en lang række undersøgelser dels af grundvidenskabelig natur, men også af implementeringsmæssig karakter. Hvordan påvirker vore øvrige sanser eller modaliteter lydoplevelsen og vise versa? f. Oplevet lyd Mennesker har lydmæssige præferencer, som afgør, hvorvidt vi for eksempel kan lide en bil, en husholdningsmaskine, et rum eller noget musik. Den menneskelige stemme og klangen af denne skinger, hård, blød, mild, rund kan afgøre vor bedømmelse af for eksempel en politiker, leder eller kunstner. Det er præferencer som skabes af meget grundlæggende parametre i lydgenerering og gengivelse, rækkefølge af tonehøjder, rytmiske elementer med mere. Sammen med de brugerorienterede Side 13

14 virksomheder sætter vi fokus på oplevet lyd og identifikation af parametrene, som skaber præferencer og oplevelser. 3. Strategiske temaer Markedsudvikling for små og mellemstore virksomheder For SMV-er kan det være svært at erhverve eller skabe den fornødne viden om et givet marked, konkurrenceforhold, konjunkturer, markedsadgang, kultur med mere, som sætter virksomheden i stand til at planlægge og gennemføre fremstød overfor nye kundegrupper på eksportmarkederne. I temagruppen arbejdes med at skabe overblik over eksisterende markedsviden, analyser, surveys m.m. samt eksportstøttesystemets muligheder. Endvidere faciliteres processer, hvor forskellige modeller til vurdering af kompetencer, markedsmuligheder, risikovurdering med mere afprøves. h. Udvikling og kvalitetssikring af fremtidens uddannelsesformer Der er brug for tværfaglige og ofte tværsektorielle kompetencer, når højteknologiske virksomheder og ingeniører skal arbejde innovativt og tage udgangspunkt i brugeren og brugerbehov. Dette involverer humanistiske discipliner som kommunikation, socialpsykologi og antropologi. Hvordan kan elementer fra disse områder implementeres i de videregående uddannelser meningsfyldt uden at forringe det teknologiske niveau hos kandidaterne? Kan nye uddannelsesformer med større spændvidde udfordre billedet af den traditionelle ingeniørkandidat og øge tilgangen af for eksempel kvindelige studerende? Kan netværket danne ramme om fælles rekrutteringsaktiviteter? i. Ledelse af kreative processer og innovation Hvordan leder virksomhederne kreativitet, så den kan føre målrettet til innovationer? Det er en stor udfordring i en tid, hvor kravet om bestandig innovation, som kan føre til nye produktlanceringer, præger markedet og presser virksomhederne udviklings- og markedsafdelinger. På den anden side, er man internt i virksomhederne presset på at reducere omkostningerne, effektivisere og øge fokusering ved at skære unødig tidsanvendelse væk hos medarbejderne. Hvordan håndterer virksomhederne X-presset? I temagruppen udforsker og afprøver vi metoder til at skabe rammer for og stimulere individuel kreativitet samt kreative processer i medarbejder- og kundeteams, indenfor faste rammer og målsætninger. Arbejdsform. Grupperne organiseres hver for sig omkring en forskningsinstitution eller GTS eller sekretariatet med en række virksomheder som deltagere. Man fastlægger herefter en møderække og rammerne for produktion eller indsamling af relevant viden, som skal bringes ind i gruppens arbejde. Viden kan komme fra såvel universitet/gts som virksomheder. Sekretariatet er tovholder. Vi undersøger for hvert temas vedkommende - Er der forskningsprojekter i gang med berøring til temaet, hvor en eller flere forskere i forvejen har allokeret tid til at fokusere på emnet? - Er det muligt at igangsætte temaet som et Ph.d-projekt, centreret omkring en ph.d. studerende, som er medfinansieret af netværket og netværkets deltagere? Side 14

15 Synergi. Vi kobler tema-grupperne til allerede eksisterende aktiviteter, netværk og projekter og søger at udnytte andre ordninger, så der kan blive flere ressourcer til rådighed og skabes større synergi. Det gælder for eksempel med hensyn til koordination og fælles aktiviteter med ASIP-net (DTU) og AKU-net (AAU). Målet. Målet med temagrupperne er at producere viden, som er nyttig for virksomhederne og som kan danne grundlag for innovation og udvikling af produkter og services samt markedsudvikling hos virksomheder. Grupperne skal også give inputs til forskning og uddannelse på institutionerne Der finder i grupperne aktiv matchmaking og opbygning af relationer mellem forskere, store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Et permanent og fortsættende netværk Der findes, som det fremgår af bilag 6, en række små interesseorganisationer indenfor dansk lydteknologi, som drives på frivillig basis med vekslende aktivitetsniveau. Der er tale om forskellige interessefelter, som i nogen grad afspejler de ingeniørmæssige specialer samt de branchemæssige opgaver. V i har med repræsentanter for en række af de større virksomheder, drøftet det hensigtsmæssige i at søge at skabe en stærkere, permanent paraplyorganisation, som skal række hen over disse mindre organisationer og søge at skabe en professionaliseret drift med et sekretariat, som kunne støtte op omkring de mindre organisationers aktiviteter og skabe et overblik. Vi er enige om, at etableringen af et sådant netværk, skal sættes som mål i år 3-4. Styregruppe og sekretariat Der er udpeget en styregruppe bestående af: Lektor Jan Larsen, DTU (formand) Forskningschef Søren Bech, Bang og Olufsen Udviklingschef Joel Beilin, Oticon Innovation manager, Finn Kryger Nielsen, Brüel & Kjær Sound Vibration Professor, Søren Holdt Jensen, AAU CTO, Kim Rishøj. TC Electronic Styregruppen (se bilag 3) vil som udgangspunkt holde halvårlige møder med det formål at lægge overordnede rammer og foretage nødvendige strategiske tiltag. Ved evt. ønske om udtræden rekrutterer bestyrelsen nye medlemmer blandt deltagende organisationer. Beslutninger fortages ved simpel flertalsafgørelse og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der udarbejdes referat af styregruppemøder og det er formandens ansvar at overbringe og diskutere beslutningerne med den daglige ledelse af netværket som foretages af netværkets sekretariat. Sekretariatet består af Netværks leder, Jan Larsen, DTU Netværks-koordinator, Flemming Madsen (der etableres kontrakt med DTU) Technical advisor, Jan Voetmann (der etableres kontrakt med DTU) Administration og økonomi medarbejder, DTU Sekretariatet samlede timeramme er ansat til 1512 timer/år. CV for sekretariatets nøglemedarbejdere er vedlagt som bilag 9,10 og 11. Netværkets leder forestår den koordinerende daglige ledelse. Netværket koordinators rolle er primært 1) implementere tiltag som arrangementer og møder, 2) opbygge og fastholde kontakt til medlemmer og nye medlemmer, 3) kommunikation, formidling, og opfølgning. Netværkets Side 15

16 techincal advisor bistår med ekspertise inden for netværkets arbejdsområde samt kontakt til en lang række nationale og internationale interessenter og organisationer. Sekretariatet administrerer den samlede statslige finansiering og implementerer de tiltag som styregruppen har besluttet. Ud over lønmidler drejer det sig om midler til etablering, rejser, formidling og videnspredning og andre udgifter, som skitseret i budget bilag b. Side 16

17

18 Bilag 1. Deltagende Virksomheder 2. Konsortieaftale (udkast) 2a. Hensigtserklæringer 3. Styregruppens sammensætning 4. Projektbeskrivelser, år 1 (bilag a) 5. Budget (bilag b) 6. Potentielle virksomheder og organisationer 7. Danske interesseorganisationer 8. Rapporten Dansk Lydteknologi en global styrkeposition 9. Curriculum vitae for netværkets leder Jan Larsen 10. Curriculum vitae for netværks-koordinator Flemming Madsen 11. Curriculum vitae for technical advisor Jan Voetmann Side 18

Danish Sound Technology

Danish Sound Technology Danish Sound Technology at AES New York October 2009 Eksportfremstød for danske lydteknologiske virksomheder og forskning på fælles stand ved AES konferencen. Invitation Dansk Lydteknologi 2009. RESUME

Læs mere

Om netværkets rammer og mål

Om netværkets rammer og mål Netværk for Dansk Lydteknologi Om netværkets rammer og mål Lektor, Ph.D. DTU Informatik DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk, sekretariat@lydteknologi.dk

Læs mere

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk,

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

matchmaking lydteknologisk Tirsdag 23. februar, 2010 i VEGA Musikkens Hus, Enghavevej 40, København

matchmaking lydteknologisk Tirsdag 23. februar, 2010 i VEGA Musikkens Hus, Enghavevej 40, København lydteknologisk matchmaking Tirsdag 23. februar, 2010 i VEGA Musikkens Hus, Enghavevej 40, København Uvurderlig ekspertise: Få din ide bedømt af Danmarks - og verdens - bedste ekspertpanel Få opmærksomhed:

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs. 10. december 2008

Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs. 10. december 2008 Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs 10. december 2008 Koblinger i lys og lyd: kultur-erhverv-byplan Kirsten M. Danielsen Innovation i uddannelse og forskning procesfacilitering Analyser

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Høreteknologiske muligheder (arbejdstitel)

Høreteknologiske muligheder (arbejdstitel) 28. maj 2013 Høreteknologiske muligheder (arbejdstitel) Introduktion Den 21. maj 2013 samlede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) repræsentanter fra videninstitutioner, regioner, høreapparatvirksomheder,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Kulturhuset Islands Brygge 12. september 2008

Kulturhuset Islands Brygge 12. september 2008 Kulturhuset Islands Brygge 12. september 2008 Flemming Madsen Musiker skoleleder organisator Statens Musikråd Dansk Musik Informations Center bogforlag & rejsebureau - Musicon Valley Dansk Rock Akademi

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Tænk fremtid tænk plast

Tænk fremtid tænk plast Tænk fremtid tænk plast Nyt marked for plastmaterialer i offshoreindustrien Udviklingsprojektet Substitution af materialer offshore skaber vækst i plastbranchen og forøget indtjening i offshoreindustrien

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

ell: Projekt Netværk om e-læring

ell: Projekt Netværk om e-læring 2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projekt Netværk om e-læring. b. Projektresumé Der ønskes etableret et tværregionalt netværk i e-læring, hvor medarbejdere fra virksomheder, offentlige organisationer

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Innovationsnetværket Dansk Lys

Innovationsnetværket Dansk Lys Innovationsnetværket Dansk Lys Innovationsnetværket Dansk Lys vision & mission Dansk Lys er et nyt dansk innovationsnetværk med fokus på lys og belysning, som med støtte fra Forsknings og Innovationsstyrelsen

Læs mere

Ansøgning til Region Midtjylland

Ansøgning til Region Midtjylland 1 Ansøgning til Region Midtjylland Baggrund Udviklingscenter for Møbler og Træ, UMT, startede som et vækstmiljø i 2001. I dag er det et regionalt teknologicenter under VTU-ministeriets ordning for regionale

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Ansøgningsskema til fonde og legater

Ansøgningsskema til fonde og legater Ansøgningsskema til fonde og legater 0898dde5-6cd7-4fa8-8e73-bae4238c8e7f Vedhæftede bilag Fil: Default_Signature.xml MD5 Checksum: 86bf249540481433ea92831a12f619cd Fil: Default_Signtext.txt MD5 Checksum:

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aktivitetsplan 2016-2017

Aktivitetsplan 2016-2017 Aktivitetsplan 2016-2017 December 2015 OVERSIGT: AKTIVITETER 2016-17 INTERESSEVARETAGELSE OG POLICY Rådgive om input til arbejdsprogrammer og det strategiske program med henblik på aftryk. Tidlig information

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Onsdag den 23. Maj 2007, Horsens Kl. 14.00-17.00 Program for kick-off møde Velkomst Indlæg om Globalisering v. Jarl Frijs-Madsen, ambassadør, eksport og internationalisering

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere