Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne"

Transkript

1 Hjernesvulster

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer? 18 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 20 Bliver jeg rask? 22 Hvis kræften ikke kan fjernes? 23 Hvorfor opstår en hjernesvulst? 24 Hvad kan jeg selv gøre? 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Om hjernen

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. En hjernesvulst er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre, så patienterne kan leve længere med en god livskvalitet. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Februar 2012 Om hjernesvulster En hjernesvulst kan være godartet eller ondartet. De hyppigste former for hjernesvulster kaldes gliomer og inddeles i lav-grads og høj-grads gliomer. De har forskellig prognose og behandles forskelligt. Gliomers gradinddeling: Grad 1 og 2 betegnes lav-grads gliomer Grad 3 og 4 betegnes høj-grads gliomer Inddelingen i grader afhænger af, hvor hurtigt svulsten vokser. Læs mere side 6. Hvis en kræftsygdom spreder sig til hjernen fra et andet sted i kroppen (f.eks.fra lungerne), kaldes det for hjernemetastaser. Læs mere om metastaser i hjernen på 2 HJERNESVULSTER

5 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? Symptomerne på en hjernesvulst kan variere fra person til person. Hjernesvulster kan både give generelle symptomer, fordi svulsten øger trykket i hjernen, og lokale symptomer, som skyldes, at hjernens funktion forstyrres i det område, hvor svulsten sidder. Generelle symptomer De generelle symptomer skyldes, at kraniet ikke kan udvide sig, når svulsten bliver større. Derfor stiger trykket inde i kraniet, efterhånden som svulsten vokser. Stigende tryk i hjernen viser sig ved tiltagende hovedpine, træthed, sløvhed, kvalme og opkastninger. Uden behandling kan det øgede tryk i hjernen medføre bevidstløshed. Lokale symptomer De lokale symptomer afhænger af, hvor hjernesvulsten sidder. Symptomerne kan være epileptiske anfald, hovedpine, lammelser eller nedsat kraft i arme eller ben, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser (afasi), nedsat hørelse og/eller susen for ørene (ved svulster på hørenerven), svimmelhed og/eller balancebesvær (ved svulster på hørenerven) eller hormonforstyrrelser (ved svulster i hypofysen). Den enkeltes symptomer afhænger helt af, hvor svulsten sidder i hjernen, og symptomerne udvikler sig oftest over uger eller måneder. Nogle gange opdager man en hjernesvulst tilfældigt, når en patient bliver undersøgt for noget andet, som eksempelvis en mistanke om en hjerneblødning eller efter et slag mod hovedet. Læs mere om symptomerne på HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ EN HJERNESVULST? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Neurologisk undersøgelse Lægen vil først undersøge nervesystemet ved en såkaldt neurologisk undersøgelse, hvor man bl.a. undersøger muskelstyrke, koordination, reflekser og dit syn. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om der er tegn på, at nervesystemet ikke fungerer, som det skal. Scanning Hvis lægen har mistanke om en svulst, bliver du henvist til en scanning, enten en CT-scanning eller en MR-scanning. En MR-scanning er mere nøjagtig, men ofte kan man udelukke en hjernesvulst med en CT-scanning. Derfor foretager man nogle gange en CT-scanning først. Vævsprøve Diagnosen kan først endelig stilles, når en vævsprøve (biopsi) fra svulsten er undersøgt i mikroskop. Da en svulst i hjernen skal behandles, uanset om den er god- eller ondartet, tager man ofte først en vævsprøve under operationen. Hvis det ikke er muligt at operere, kan man tage vævsprøven i forbindelse med CT- eller MR-scanningen. Lægen tager vævsprøven med en nål gennem et lille hul, der laves i kraniet. Andre undersøgelser Hos nogle er der behov for at foretage andre undersøgelser. Det kan f.eks. være PET-scanning eller specielle former for MR-scanninger. Ved en PET-scanning sprøjter man et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Det sætter sig de steder, hvor der er kræftsvulster. 4 HJERNESVULSTER

7 Man kan også undersøge, om der er tegn på epilepsi, som kan være et symptom på en hjernesvulst. Det gør man ved at måle hjernens elektriske aktivitet ved hjælp af elektroder (EEG-undersøgelse). HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling skal lægerne vide, hvilken type svulst det drejer sig om. I langt de fleste tilfælde kan lægerne først afgøre dette, efter at du er blevet opereret. De fleste hjernesvulster inddeles både efter type (vævet, de opstår i) og graden af ondartethed hos cellerne (malignitet). Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst. Inddeling i grader Ved at kigge på vævsprøven i mikroskop kan lægen se, hvilken type hjernesvulst der er tale om, og hvor ondartede cellerne i svulsten er. Hjernesvulster inddeles i graderne 1 til 4 ud fra, hvor hurtigt de vokser. Grad 1 og 2 er mindst ondartede og vokser langsomt (lav-grads gliomer). Grad 3 og 4 er mest ondartede og vokser hurtigt (høj-grads gliomer). Det er meget almindeligt, at en hjernesvulst indeholder celler af forskellige grader. Svulsten kategoriseres i så fald efter de mest ondartede celler. Hjernesvulster spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen. Forskellige typer hjernesvulster Der findes mange forskellige typer hjernesvulster. Svulsterne kan opstå i selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre opstår i hjernens hinder. Hjernesvulster navngives efter det væv, de er opstået i. F.eks. er gliomer de svulster, der opstår i hjernens støttevæv (glia), og meningeomer er de svulster, der opstår i hjernens hinder (meninges). 6 HJERNESVULSTER

9 Normalt hjernevæv Hjernesvulst (Astrocytom) grad 2 Hjernesvulst (Glioblastom) grad 4 HVOR SYG ER JEG? 7

10 Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernesvulster Glioblastoma multiforme opstår i hjernens støttevæv og er hurtigvoksende pct. Astrocytom opstår i hjernens støttevæv. 20 pct. Ependymom opstår i hjernens støttevæv. 3-5 pct. Oligodendrogliom opstår i hjernens støttevæv. 2-5 pct. Medulloblastom opstår i celler, som endnu ikke er helt udviklede. Medulloblastom er hyppigst hos børn. 2-5 pct. Meningeom opstår i hjernens hinder pct. Neurinom (Schwannom) sidder altid på nerverne, oftest hørenerverne. 6-8 pct. Hypofyseadenom opstår i hypofysens celler. 6-8 pct. Andre 8-10 pct. Læs mere om de forskellige typer hjernesvulster på 8 HJERNESVULSTER

11 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, om det er muligt at fjerne hjernesvulsten og af svulstens type og størrelse. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. Hjernesvulster kan behandles med operation, strålebehandling og kemoterapi enten alene eller i kombination. Prednisolon (binyrebarkhormon) De fleste mennesker med hjernesvulster får Prednisolon, som er binyrebarkhormon. Det er medicin, som bl.a. modvirker, at der kommer væske ud i hjernen (ødem). Bivirkninger ved Prednisolon Der er en række bivirkninger ved behandling med Prednisolon, men bivirkningerne skal ses i forhold til, hvad du kan opnå ved behandlingen. Den hjælper betydeligt på nogle af svulstens symptomer, og der findes ikke andre behandlinger, som er bedre til at behandle væske i hjernen. Bivirkningerne kan være et ændret udseende. Ansigtet kan blive rundt og rødmosset (kaldes måneansigt). Vægten kan øges, og kroppen kan blive tykkere med fedtophobning på maven. Du kan også opleve svind af muskulatur på arme og ben. Bivirkningerne kan også være sukkersyge, fordi medicinen ændrer dit stofskifte. Huden kan blive tynd og skrøbelig, så du let får blodansamlinger. Du kan også føle dig opstemt eller speedet og få problemer med at sove. En alvorlig bivirkning er afkalkning af knoglerne (osteoporose), som skal forebygges ved at tage et kalktilskud. Nogle får symptomer på for meget mavesyre og udvikler måske mavesår. I nogle tilfælde kan mavesåret komme uden forudgående symptomer, fordi Prednisolon har en tendens til at dæmpe kroppens reaktioner. Brugen af binyrebarkhormon skal nedtrappes gradvist, så kroppen får tid til at blive afvænnet. Bivirkningerne fra binyrebarkhormon vil forsvinde i takt med, at medicinen nedtrappes. I sjældne tilfælde kan f.eks. sukkersygen og forandringer i huden dog blive en varig bivirkning. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9

12 Operation Når en scanning af hjernen giver mistanke om en hjernesvulst, bliver næsten alle patienter opereret for at be- eller afkræfte mistanken. Målet med operationen er altid at fjerne svulsten helt, men under operationen er det en balancegang at fjerne svulsten og samtidig undgå at skade hjernen varigt. En svulst, som sidder dybt i hjernen, kan som regel ikke fjernes. Hvis svulsten ikke kan fjernes helt, kan lægen enten tage en vævsprøve (biopsi) eller fjerne så meget af svulsten som muligt. Delvis fjernelse hjælper i visse tilfælde med at lette dine symptomer, fordi trykket i hjernen nedsættes. Delvis fjernelse af svulsten kan også nedsætte den mængde svulstvæv, der eventuelt efterfølgende skal behandles med strålebehandling og/eller kemoterapi. De fleste operationer for hjernesvulster foretages i fuld bedøvelse. Men det er også muligt at operere i lokalbedøvelse, det kaldes ofte vågen operation. Svulsten kan fjernes på forskellige måder. Nogle svulster kan fjernes med ultralyd, der ødelægger svulsten. Det er en meget skånsom metode. For at kirurgen bedre kan orientere sig under operationen benyttes nogle gange såkaldt neuronavigation. Det betyder, at kirurgen bruger en elektronisk pegepind, som er koblet til en computer, hvor din CTeller MR-scanning er lagt ind på forhånd. Det virker som en slags GPS. Shunt Hvis der hobes væske op i hjernens hulrum, kan en shunt anlægges ved en mindre operation. En shunt er et langt, tyndt rør, der transporterer væsken fra hjernens hulrum ned til eksempelvis bughulen, hvorfra kroppen selv opsuger den. Shunten fungerer altså som et dræn. Men drænet kan kun give afløb for den øgede væske i hjernens hulrum ikke den væske, som befinder sig mellem cellerne, altså ødemet. 10 HJERNESVULSTER

13 Med pegepinden kan kirurgen se, hvor i hjernen han eller hun arbejder, og det er derfor muligt at operere med stor nøjagtighed. En anden mulighed er at anvende et fluorescerende stof, som du skal indtage før operationen. Stoffet vil ophobes i svulsten, og derved kan lægen under operationen se svulstvævet under et mikroskop. Bivirkninger ved operationen Det er en alvorlig sag at operere i hjernen, og der er altid en risiko for, at hjernen kan tage skade. Heldigvis har de fleste patienter det godt efter en hjerneoperation. Det første døgn efter en operation skal du være på intensivafdelingen, hvor du overvåges. Mange kommer op allerede dagen efter operationen, når dræn og eventuelle drop er fjernet. Mange oplever med det samme en bedring af deres tilstand, fordi trykket i hovedet er aftaget. Nogle patienter har det dog dårligt efter en langvarig og kompliceret operation, og enkelte har behov for at ligge i respirator lige efter operationen. Ved enhver hjerneoperation er der risiko for, at hjernens funktion kan blive påvirket, fordi hjernen er et vanskeligt sted at operere. Hjernen kan også tage skade, hvis der under eller efter operationen opstår en blødning, væskeansamling (ødem) eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11

14 Det kan medføre f.eks. en lammelse, epilepsi, væskeansamlinger, tale- eller synsforstyrrelser. Skaden viser sig ofte lige efter operationen og kan heldigvis i nogle tilfælde genoptrænes. Andre komplikationer kan være betændelse i operationssåret eller i hjernehinden, som er en slags meningitis. Betændelse kan ofte behandles med antibiotika, men nogle gange er det nødvendigt at operere igen. De fleste operationer kan heldigvis gennemføres med få eller slet ingen komplikationer. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område af hjernen, hvor der er kræftceller, bliver bestrålet. Med moderne stråleapparater kan man ramme det syge væv meget præcist. Derfor kan strålerne ødelægge celler i svulster uden at påvirke de normale celler ret meget. På den måde bliver den skadelige virkning på de raske celler så lille som mulig. Næsten alle får strålebehandling ambulant, dvs. at du ikke behøver at være indlagt. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen, hvis du holder op før operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Se også side 24. Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, kan det også medføre komplikationer ved operationen. Du kan nedsætte risikoen for komplikationer ved at sætte dit forbrug ned. Se også side HJERNESVULSTER

15 Strålebehandling foregår oftest ved, at hovedet bestråles udefra. Der bliver støbt en form til ansigtet, som du har på under strålebehandlingen. Almindeligvis får du strålebehandling 5 dage om ugen i en eller flere uger. Stråling kan kun bruges som behandlingsform én gang. Nogle gange anvendes stereotaktisk strålebehandling. Det er en behandling, hvor strålerne enten kommer fra mange kilder med forskellig placering eller fra en strålekilde, der hele tiden bevæger sig. På den måde bliver koncentrationen af stråler høj i selve svulsten, mens det omgivende væv kun får lidt eller slet ingen bestråling. Behandlingen gives i en eller flere doser og kan som regel kun bruges ved små svulster. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling kan give bivirkninger, men mennesker reagerer meget forskelligt på behandlingen. Nogle bivirkninger kommer tidligt, dvs. oftest under selve behandlingen eller inden for få uger. Andre kan komme meget sent, op til år efter behandlingen. De fleste bivirkninger ved strålebehandling forsvinder kort tid efter, at behandlingen er afsluttet, men nogle bivirkninger kan være varige. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 Bivirkninger ved ydre strålebehandling Ydre strålebehandling påvirker huden som ved en solskoldning, og der kan opstå rødme eller kløe. Det behandlede område bør have så meget luft som muligt, men det skal beskyttes mod solen. Det er godt at være forsigtig med sæbe og lignende på det strålebehandlede område. Håret falder ofte af i det bestrålede område. Hvis dit hårtab er varigt, kan du få tilskud til paryk. Personalet på afdelingen kan hjælpe dig. Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme, fordi hjernevævet reagerer på strålebehandlingen ved at hæve. Hævelsen kan afhjælpes med binyrebarkhormon. Ydre strålebehandling kan på lang sigt medføre en demenslignende tilstand, hvor især hukommelsen er nedsat. I sjældne tilfælde kan denne tilstand være så invaliderende, at patienten ikke kan tage vare på sig selv. Bivirkninger ved stereotaktisk strålebehandling Stereotaktisk strålebehandling gives på en speciel måde og giver derfor ikke de samme bivirkninger som ved ydre strålebehandling. Bivirkningerne ved stereotaktisk strålebehandling skyldes som regel påvirkning af hjernevæv i nærheden af svulsten. Derfor kan stereotaktisk behandling kun anvendes ved mindre svulster, som ikke ligger i nærheden af vigtige hjernestrukturer, som f.eks. synsnerver. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives enten som piller eller gennem et drop (intravenøst). Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Der er forskellige slags kemoterapi. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Nogle hjernesvulster behandles først og fremmest med kemoterapi, men i de fleste tilfælde er kemoterapi et supplement til strålebehandling. Kemoterapi virker ikke på alle typer hjernesvulster. Bivirkninger ved kemoterapi Ved kemoterapi kommer medicinen rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. 14 HJERNESVULSTER

17 Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger meget at den type medicin, du får. De mest almindelige bivirkninger er uoplagthed, træthed, manglende appetit, kvalme, opkastninger og hårtab. Nye behandlinger I Danmark foregår der for tiden forsøg med at behandle uhelbredeligt syge patienter med hjernekræft, hvor kemoterapi og stråler ikke længere virker på sygdommen. Behandlingen består bl.a. af en kombination af 2 stoffer, Bevacizumab (Avastin ) og Irinotecan (Campto ). Behandlingen modvirker bl.a., at der dannes nye blodkar, som oftest ses ved kræftsvulster, og som har betydning for, at kræftsvulsten får føde. Ca. 25% af patienter med glioblastom får gavn af denne behandling. Hvis du har en anden type tumor, kan kombinationen være mindre effektiv. Der laves hele tiden forsøg med nye behandlinger. Det kan være med helt nye lægemidler eller en kombination af kendte og nye behandlinger. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15

18 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af svulstens type, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor hjernesvulsten er. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen rådgiver din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på 16 HJERNESVULSTER

19 Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 17

20 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og RehabiliteringsCenter Dallund tilbyder. Se side 28. Kontrol Når behandlingen er slut, vil du blive tilbudt regelmæssig kontrol. Hyppigheden af kontrolbesøg afhænger af graden på den svulst, du har fået fjernet, og udfaldet af din behandling. Ved kontrolbesøgene vil din læge høre, hvordan det går, og om du er generet af tegn på sygdom eller af den medicin, du måske får. Du vil som regel få lavet en kontrolscanning (MR) for at se effekten af behandlingen. Kontakt lægen, hvis du mærker nye symptomer. Symptomerne er oftest de samme, som da sygdommen blev konstateret. Det kan for eksempel være vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser eller tiltagende hyppighed af epileptiske anfald. Angsten for tilbagefald Afslutningen af behandlingen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til f.eks. samtalegrupper, se side HJERNESVULSTER

21 Epilepsi En hjernesvulst kan hos nogle medføre epilepsi. Epileptiske anfald kan være meget forskellige. Nogle får kramper/trækninger i arme og ben, mens andre oplever milde anfald. Epilepsien forsvinder ikke altid efter operationen, selvom hele svulsten er fjernet. Det er derfor normalt at fortsætte med epilepsibehandling resten af livet. For selv efter operationen vil der være vævsforandringer i hjernen, som kan udløse et anfald. Du har ikke ondt under et anfald, og det går over af sig selv. Men epilepsi kan medføre en følelse af usikkerhed, fordi du ikke har kontrol over dig selv, og hvad der er sket. Du og dine pårørende kan læse mere på HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 19

22 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. En hjernesvulst er en alvorlig sygdom, og prognosen afhænger primært af, hvor svulsten sidder, og hvilken type der er tale om. Hjernesvulstens type giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med en hjernesvulst. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af typen af hjernesvulst, hvor den sidder, og hvor ondartet cellerne er. Din alder og dit køn, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form kan også spille en rolle. Nogle bliver helt raske igen, andre må leve med hjernesvulsten som en kronisk sygdom. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Her nævnes nogle af de hyppigste hjernesvulster og deres prognose. Husk at der hér er tale om gennemsnit og ikke om den enkelte patient. Meningeomer Hvis svulsten kan fjernes helt, er man helbredt. Svulster, som sidder et vanskeligt tilgængeligt sted, og som derfor ikke kan fjernes helt, vokser ud på ny og skal så måske opereres igen. Nogle svulster har en større tilbøjelighed til at komme igen end andre. Du bliver ofte kontrolleret i mange år efter en operation. Nogle svulster kan komme igen efter mange år, selv om de tilsyneladende var fjernet helt. I nogle tilfælde anbefales det derfor at få foretaget en kontrolscanning efter 5-10 år. 20 HJERNESVULSTER

23 Astrocytomer, Oligodendrogliomer og Ependymomer Nogle svulster kan fjernes helt, og man kan leve i årevis efter operationen. I andre tilfælde kan en godartet svulst ikke fjernes helt, og den giver derfor symptomer igen på et senere tidspunkt. De fleste patienter lever 5-10 år, nogle længere. Glioblastoma multiforme og Astrocytomer grad 3 Glioblastoma multiforme er en af de mest ondartede hjernesvulster. Glioblastoma multiforme og Astrocytomer grad 3 vokser altid ud igen, også selv om de er fjernet helt. Tilbagefald af høj-grads gliomer behandles ofte med operation og i mange tilfælde med god lindrende effekt. Patienter lever længere, hvis de efter operationen er i en god almen tilstand og ikke har behov for binyrebarkhormon. Alder har også indflydelse på overlevelsen. Hypofyseadenomer Nogle hypofyseadenomer kan fjernes helt og kommer aldrig igen. Andre vil vokse langsomt, hvis de ikke er fjernet helt, og en ny operation kan komme på tale. Hvis det drejer sig om hormon-dannende svulster, vil nogle eller alle symptomer forsvinde, hvis svulsten er fjernet helt, og hormondannelsen er blevet normal. Hvis man har fået kropsforandringer pga. sygdommen akromegali, er forandringerne dog som regel varige, også selv om behandlingen har været vellykket. Neurinomer Disse svulster kommer sjældent igen, hvis de er fjernet helt. Hvis man har været nødt til at efterlade noget af svulsten ved operationen, vokser denne rest meget langsomt. BLIVER JEG RASK? 21

24 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at en hjernesvulst kan helbredes. Hvis det er tilfældet, kan lægerne tilbyde en lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan som regel være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Væskeophobning omkring svulsten kan afhjælpes med Prednisolon, som har stor lindrende effekt. Se side 9. Øget væsketryk i hjernen afhjælper man også i sjældne tilfælde ved hjælp af et dræn (shunt). Drænet sidder på et plastikrør, der går fra hjernens hulrum til bughulen. Se side 10. Behandling ved tilbagefald Ved tilbagefald er det muligt at blive opereret op til flere gange. Antallet af mulige operationer kan dog begrænses af, at det kan være svært at få huden til at hele efter flere operationer især hvis man også har fået strålebehandling. Der er ofte mulighed for at give kemoterapi ved tilbagefald, evt. i form af eksperimentel behandling. 22 HJERNESVULSTER

25 Hvorfor opstår en hjernesvulst? Forskerne ved kun lidt om årsagen til, at en hjernesvulst opstår, men hyppigheden stiger med alderen. Der findes arvelige sygdomme, som øger risikoen for svulster i hjernen eller rygmarven som f.eks. neurofibromatose og von Hippel-Lindaus sygdom. Man ved, at røntgenstråling kan medføre svulster i hjernen. Det har været diskuteret meget, om højspændingsledninger og mobiltelefoner øger risikoen, men der er endnu ikke undersøgelser, som viser, at de kan fremkalde hjernesvulster. HVORFOR OPSTÅR EN HJERNESVULST? 23

26 Hvad kan jeg selv gøre? Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Tobak og alkohol er områder, hvor du kan sætte ind. Ryger du? Ryger du, og har du en hjernesvulst, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Hjælp til rygestop? Det kan være svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf og på Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt rygestop 6-8 uger før en operation. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger, men det er bedst slet ikke at begynde igen. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget. Du skal holde helt op. Strålebehandling har også en bedre effekt, hvis du ikke ryger. 24 HJERNESVULSTER

27 Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, har flere komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde genstandsgrænserne. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til HopeLinjen på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25

28 Ordliste Akromegali: Sygdom, der skyldes godartet væksthormon-producerende svulst i hypofysen. Svulsten er skyld i, at bl.a. fingre, fødder og underkæbe begynder at vokse. Benign: Godartet. Binyrebarkhormon: Medicin, der bruges til at modvirke hævelse i hjernen på grund af væske. I daglig tale kan stofferne eksempelvis hedde Prednisolon eller Medrol. Biopsi: Vævsprøve. CT-scanning: En speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, der bearbejdes af en computer. EEG-undersøgelse (Elektroencephalografi): Undersøgelse, som ved hjælp af elektroder på patientens hoved kan måle hjernens elektriske aktivitet. Hypofysen: Lille kirtel på hjernens underside, der producerer hormoner, som kontrollerer andre kirtler og mange af kroppens funktioner. Malign: Ondartet. Malignitet: Graden af ondartethed i svulstens celler. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftsvulst kan danne nye svulster, som kaldes metastaser. Metastaser er af samme type som den oprindelige svulst. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. MR-scanning: Kaldes også for magnetkamera. Det er en undersøgelse, hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan computeren omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. PET-scanning (Positron Emissions Tomografi): Billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen, og hvor den sidder. Shunt: Et langt, tyndt rør, der kan transportere overskydende væske væk fra hjernens hulrum og eksempelvis ned til bughulen. Ventrikler: Fire forbundne hulrum i hjernen. Ødem: En hævelse, der oftest skyldes unormal ophobning af væske. 26 HJERNESVULSTER

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende Vand i hovedet () En vejledning til patienter og pårørende Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Forord Formålet med denne vejledning

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere