PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI - 5. semester. - efteråret 2005

Transkript

1 Side 1 af 7 PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI - 5. semester - efteråret 2005 Grundbøger Bisgaard, N.J. (1998) (red.). Pædagogiske teorier. 3. udg. Værløse: Billesøe & Baltzer. (Kap. 6, 8 & 10). [61 sider] Bogen belyser forholdet mellem pædagogisk teori og uddannelsespraksis. Pædagogisk teori bestemmes på den ene side af opdragelsesformål og værdier og på den anden side af psykologiske forestillinger om bevidsthed og erfaring, om udviklingstrin, motivation og læring. De udvalgte kapitler spænder fra virksomhedsteori, en behavioristisk og adfærdsmodificerende pædagogik over konstruktivisme og til erfaringspædagogik og projektarbejde. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999) (red.). Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzel. (Kap. 1, 2, 3, 4, 11, 12). [96 sider] Bogen retter opmærksomheden mod en hævdvunden måde at organisere læring på. I mesterlære finder læring sted i den situation, hvor det lærte skal anvendes. Herved modvirkes det praksis-chok, som i dag kan præge overgangen fra uddannelse til arbejde. I de udvalgte kapitler fremstiller blandt andet Jean Lave situeret læringsteori, brødrene Dreyfus beskriver deres trinmodel for færdighedslæring og intuitiv ekspertise, og Ole Dreier diskuterer læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Artikler og kapitler Anderson, J.R. et al. (1996): Situated learning and Education. In: Educational Researcher, Vol. 25, No. 4, p [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres udfra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Bjerg, J. (1998). "Fortællinger om opdragelse og undervisning". In J. Bjerg. Pædagogik København: Hans Reitzels Forlag: Kap. 1, s [34 sider] I dette kapitel drøftes den historiske og kulturelle baggrund for pædagogisk tænkning i dag med et oprids af humanistiske, rationalistiske, naturalistiske og pragmatiske positioner. Endvidere drages den moderne globalisering af pædagogikken og Østens pædagogiske udfordring ind. Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In M. Hermansen (red) Fra læringens horisont. Århus: Klim. [28 sider] Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en meta-

2 Side 2 af 7 reflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Colaizzi, P. F. (1998) Læring og eksistens. In M. Hermansen. Fra læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. Dahler-Larsen, P. (1998). Evalueringer i ny belysning (kap. 1). In P. Dahler-Larsen. Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag. [16 sider] Dahler-Larsen redegør her for den aktuelle evalueringsbølge, hvorved organisationer og undervisning kontinuerligt udsættes for evaluering, og diskuterer, hvorledes evaluering forholder sig til forståelse af en organisations målsætning. Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. In M. Hermansen, (red.). Fra læringens horisont. Århus: Klim, s [35 sider]. Engeström søger i sin artikel at sammentænke Vygotsky s zone for nærmeste udvikling med Batesons forskellige niveauer for læring. Denne sammentænkning indebærer blandt andet en fremhævning af, at læring ikke alene skal forstås som et reproduktivt fænomen. Genuin læring må forstås som en proces, hvorved sociale praksisfællesskaber forandres, og med de modsætningsforhold, der fungerer som dynamiske faktorer i de forskellige praksisfællesskaber. Entwisle, N & Smith, C. (2002) Personal understanding and target understanding: Mapping influences on the outcomes of learning. British journal of Educational Psychology, 72, (3) s [21 sider] Entwhistles artikel giver en god oversight over en række forskellige positioner inden for nyere læringsteori. På baggrund af en række fænomenologiske studier af læring gives der forskellige beskrivelser af, hvad eleverne lærer i forbindelse med klasseundervisning. Greeno, J.G. (1997): On Claims That Answer the Wrong Questions. In Educational Researcher, Vol. 26, No. 1, p [12 sider] Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig. Gregersen, J. (1976): Pædagogisk psykologi undervisningspsykologi. In J. Gregersen, & Warming, O. Pædagogisk psykologi undervisningspsykologi. København: Nyt Nordisk forlag. Kap. 1 [13 sider]

3 Side 3 af 7 Gregersen giver i sin lille artikel en udmærket men noget traditionel oversigt over den pædagogiske psykologis forskellige aktivitetsområder, samt introducerer en række væsentlige problemstillinger for den pædagogiske psykologi. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In Tønnes Hansen, J. & Nielsen, K. Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid. Århus: Klim. (Kap. 8). [26 sider] Denne bog behandler forandringer i lærernes arbejde i en postmoderne kultur. Udgangspunktet er en analyse af modernitetens ubehag og af postmodernitet som forandringens diskurs. Hargreaves viser så konkret ud fra en interviewundersøgelse, hvorledes lærernes arbejdssituation belastes i en skolehverdag kendetegnet af hyppige reformer. Det udvalgte kapitel behandler forholdet individualisme og kollegialitet i lærerkulturen. House, E. (1986) (red.). New directions in educational evaluation. London: Falmer. (Del 2, kp. af Nevo og House, Del 6, kp. af Darling Hammond et al.). [89 sider] Nevo giver her et analytisk overblik over den pædagogiske evalueringslitteratur. Darling Hammond udvikler en begrebsramme for at undersøge evaluering af lærere i forhold til forskellige opfattelser af undervisning og af skolen som organisation. Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik nye studier. (Side ). Århus: Klim. [41 sider] Klafki stiller i denne bog spørgsmålet om, hvorvidt dannelsesbegrebet i dag stadig er gyldigt som pædagogisk grundbegreb. Han argumenterer for, at det pædagogiske dannelsesbegreb som udviklet hos Kant og Humboldt var et potentielt samfundskritiks begreb og søger at udrede grundtrækkene i et tidssvarende og fremtidsorienteret dannelsesbegreb. Kvale, S. (1976) The psychology of learning as ideology and technology. I Behaviorism, 4, s (19 sider) I en første tese postuleres en manglende forbindelse mellem læringsteori og pædagogisk praksis. I den anden tese modificeres denne påstand ved at betragte læringsteori som en ideologi, der legitimerer en pædagogisk teknologi. Afslutningsvist argumenteres det, at det ikke er en positivistisk forstået naturvidenskab, men industriel teknologi, som har udgjort det grundlæggende paradigme for den dominerende læringspsykologi.

4 Side 4 af 7 Kvale, S (2004) Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J. Krejsler, Pædagogikken og Kampen om individet. København: Hans Reitsels Forlag (p.32-62) [30 sider]. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag (s & ). [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Lunt, I. (1997). Psychology and education. In R. Fuller, P.N. Walsh & P. McGinley. A century of psychology. London: Routledge. (Side ). [16 sider] Denne artikel ridser den pædagogiske psykologis historie og dens iboende problemer op. Lunt drøfter kritisk anvendelsesværdien af forskningsrettet akademisk pædagogisk psykologi for det arbejde, som pædagogiske psykologer udfører i deres professionelle praksis. Lyotard, J.F. (1996). Viden og det postmoderne samfund. Århus. Sjakalen (kap. 5-10, s ) [38 sider] Lyotards bog om viden og det postmoderne samfund er en lille kompakt analyse af videnstilstanden i det postmoderne samfund. Bogen beskriver, hvordan viden ikke længere betragtes som noget, der virker frigørende eller dannende, ej heller som noget, der kan give os en samlet forståelse af den verden, vi er en del af. Viden betragtes derimod ud fra dets brugsværdi i forhold til at forbedre sociale systemers præstationsevne. Dermed sker der ifølge Lyotard et brud med det grundlag, som det moderne samfund bygger på, nemlig oplysningstidens tro på, at vi gennem viden og indsigt kan frigøre os fra undertrykkelse og forbedre os selv og verden. Lyotards bogen om viden og det postmoderne samfund spiller en væsentlig rolle for vores forståelse af de pædagogiske processer i disse år. Løvlie, L. (1984). Det pedagogiske argument. Oslo: Cappelens Forlag (Kap. 1 & 2). [61 sider] Løvlie diskuterer i denne bog autoritet og individualmoral vs. fællesskab i opdragelsen. Med udgangspunkt i Habermas og Skjervheim s analyser af forholdet gyldighed, sandhed og magt, argumenter Løvlie for en diskursiv sokratisk pædagogik. Denne adskiller sig fra såvel en traditionalistisk og instrumentalistisk pædagogik som fra en terapeutisk forstået dialogpædagogik Madsen, B. (2001) Organisation og værdier i voksenpædagogik. Med inspiration fra Kurt

5 Lewin. Nordisk Pedagogik, vol. 21, (4) s (11 sider). Side 5 af 7 Den gruppedynamiske tradition med særligt vægt på laboratoriemetoden kædes sammen med Lewins læringsbegreb i en diskussion af voksenpædagogiske problemstillinger, herunder undervisningsforløb som midlertidige organisationer, betydningen af klar rammesætning, demokratiske værdier og videnskabelige metamål. Der illustreres med et universitetspædagogisk eksempel. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65, (1) [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. n C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. (s ) [35 sider]. København: Unge Pædagoger. McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Nielsen, P. (1999) Et anderledes blik på magten, sandheden og undervisningen: Michel Foucault. I Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s (21 sider). Teksten giver en introduktion til den franske filosof og psykolog Foucaults begreber og analyser. Disse analyser åbner for en række provokerende og alternative forståelser af centrale problemstillinger i tidens pædagogiske praksis. Det drejer sig særligt om analyser af de magt og kontrolformer, som den moderne progressive pædagogik og psykologi implementerer i dagens uddannelsessystemer. Nielsen K. (2004) Eleverfaringer og gruppearbejdets blinde vinkler. Gruppearbejde som disciplinering til fleksibilitet. In Krejsler, J. Pædagogikken og kampen om individet. Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvet teknikker. København: Hans Reitsels Forlag [27 sider] Artiklen analyserer på baggrund af forskellige former empiri gruppearbejdets utilsigtede virkninger. Gruppearbejdet er et centralt element i den pædagogiske praksis i dag. Artiklen peger på, at gruppearbejdet kan føre til en skæv social selektion af eleverne i uddannelsessystemet og udvikler nye subtile dominansformer. Nielsen, K. (1999) Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. In Tønnes Hansen J. og M. Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim [14 sider]

6 Side 6 af 7 Artiklen giver en kort introduktion til centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Rasmussen, O.V. & Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver på psykologarbejde og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 2, [17 sider] I artiklen præsenteres et eksempel på handlingsforskning inden for psykosocialt arbejde. Brugerne af skolepsykologernes arbejde interviewes og herudfra trækkes der så konsekvenser vedrørende organiseringen af det psykologiske arbejde i PPR regi. Schön, D.A. (1987). Educating the reflective practitioner - Toward a new design for teaching and learning in the professions. London: Jossey Bass (kap. 1 & 2). [38 sider] Denne bog har været skelsættende for nyere forståelse af professionsuddannelse. Schön kritiserer her den tekniske rationalitet, som præger moderne uddannelsestænkning og beskriver i kontrast hertil professionelles handlingsforståelse som præget af artisteri gennem refleksion i handling og refleksion over handling. Skinner, B.F. (1972) Contingency Management in the Classroom. In B.F.Skinner, CumulativeRecord. A Selection of Papers. New York: Meredith Corporation (10 sider). I dette lille kapitel giver Skinner en række anvisninger på, hvordan centrale begeber fra hans læringsteori kan anvendes i forbindelse med praktiske undervisningssituationer. Tønnesvang, J. (2002). Dannelse og tilværelseskompetence. In M. B. Johansen (red.). Dannelse Aarhus Universitetsforlag. (23 sider) Artiklen giver et bud på en formel bestemmelse af dannelse som kvalificeret selvbestemmelse. Med en analytisk distinktion mellem hhv. kvalificering & selvbestemmelse og en bestemmelse af disse i deres udadrettede & indadrettede manifestationer, indkredses fire tilværelseskompetencer, der vil være grundelementer i fastlæggelsen af kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesmål. Tønnesvang, J. (2002). Kvalificeret selvbestemmelse som professionskompetence. I: Selvet i pædagogikken (siderne i kapitel 7). Forlaget Klim. (11 sider). Boguddraget viser, hvorledes begrebet om kvalificeret selvbestemmelse kan anskues i sine niveaumæssige sammenhænge fra såkaldt primær tilværelsesnavigation over basal tilværelseskompetence og til uddannet professionskompetence. Usher, R. & Edwards, R. (1994). Postmodernism and Education. London: Routeledge. Kap. 1, 2 og 4. [69 sider] Kapitlerne fra Usher, R: & Edwards om postmodernitet og uddannelse giver en bred introduktion til en række væsentlige uddannelsesmæssige temaer af betyd-ning for den

7 Side 7 af 7 pædagogiske psykologi. Kapitlerne giver en god oversigt, og sær-ligt subjekt diskussionen med udgangspunkt i Foucaults arbejder introduceres. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag... Elevernes og Lærernes forestillinger om sig selv i dag. In T. Ziehe Ambivalenser og Mangfoldighed. København: Politisk Revy, s [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. Ziehe, T. (2003) Skolen i en anerkendelseskrise In J. Bjerg. Pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag: Kap. 3, s [16 sider]. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1073 sider