Side 1 af 7. VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011

Transkript

1 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011 Side 1 af 7 Albæk, E. (2001). Vidensinteresser og de mange betydninger af evaluering. (Kap. 1, s ). I Peter Dahler Larsen (2001), Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag [10 Artiklen giver et overblik over evalueringsforskningens og evalueringspraksis` historiske udvikling. Nogle grundlæggende perspektiver i den institutionaliserede evaluerings skiftende og mangfoldige hensigter og metoder skitseres, og deres tilknytning til forskellige vidensinteresser påvises. Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres fra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Anderson, J. R. et al. (2000). Perspectives on Learning, Thinking, and Activity. Educational Researcher 29(4), s [3 sider] Som opfølgning til artiklerne af Anderson et al. (1997) og Greeno (1997) giver denne korte artikel bud på nogle af de overensstemmelser der er mellem kognitiv og situeret læringsteori. Bateson, D. (2000). The Logical Categories of Learning and Communication. In Steps to an Ecology of Mind. The University of Chicago Press, pp sider Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en meta-reflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Biggs, J. (2003). Constructing learning by aligning teaching: constructive alignment. In: Teaching for quality learning at university (2nd ed.). Society for Research into Higher Education & Open University Press, pp [23 sider] I dette kapitel skriver Biggs om alignment overensstemmelse mellem undervisningens indhold og de eksamensformer man anvender. Det sker på baggrund af fænomenografiske analyser af læring, og opdelingen af læring i overflade- og dybde læring. Desuden en model over de faktorer før og under læringen der har betydning for produktet. Bourdieu, P. (1997). kap. 2, Den nye kapital i af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag, København s [16 sider] I dette kapitel diskuterer Bourdieu måden hvorpå uddannelsessystemet bidrager til reproduktion af fordelingen af kulturel kapital og derigennem strukturen i det sociale rum. I kapitlet diskuterer Bourdieu de mekanismer der gør denne reproduktion mulig med eksempler fra samtidens Frankring og Japan. Bransford, J. D., Brown, A. L. & Cocking, R.R. (1999). Ch. 2,3 & 5. In: How People Learn Brain, Mind, Experience and School. National Academy press, pp19-66, [62 sider] How people learn er snart 10 år gammel, men ikke desto mindre en god og tilgængelig grundbog i læringsteori med et udpræget kognitiv udgangspunkt, og en fremtidsvision fra det amerikanske videnskabsakademi. Bredo, E. (1997). The Social Construction of Learning. In: Phye, G. D. (ed.): Handbook of Academic Learning. Academic Press, San Diego, (pp. 3-45) [43 sider]

2 Side 2 af 7 I denne artikel giver Eric Bredo et overblik over forskellige læringsteoretiske paradigmer som de historisk er blevet udviklet. Relationerne mellem de forskellige paradigmer pointeres. Chomsky, N. (1959). A Review of B. F. Skinner's Verbal Behavior. Language 35, [32 sider] I denne for sin tid revolutionerende artikel rejser Chomsky en kritik af behaviorismens tilgange til studier af adfærd og sprogindlæring. Chomsky argumenterer for at adfærd og sporgindlæring ikke blot kan forklares ud fra S R, men at indersiden i form af medfødte lingvistiske strukturer og intentionelle fortolkninger også skal tages i betragtning. Artiklen betragtes som startskuddet til den kognitive bølge inden for læringsteori. Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. Dahler-Larsen, P. (2006). Evalueringens konsekvenser. (kap 6, s ). I Peter Dahler- Larsen: Evalueringskultur. Odense: Syddansk Universitetsforlag [29 Teksten behandler forskellige anvendelsesformer inden for evaluering. Den grundlæggende antagelse er, at en evaluering anlægger et særligt perspektiv på det, som skal evalueres, og dermed bidrager til at fastsætte visse aspekter af virkeligheden som vigtige, andre som uvigtige. Forholdet mellem formål med og funktion af evalueringen diskuteres herudfra. Der argumenteres for, at anvendelsen af evaluering har konstitutive virkninger, der rækker ud overdet, der er den formulerede hensigt: Evalueringer kan lukke og styre normative problemstillinger, forvandle arbitrære kriterier til mål og ændre relationerne mellem Dewey, J. (2005). Kap In Demokrati og Uddannelse. Gyldendal, s [43 sider] Dewey er en af de helt centrale inspirationskilder for udviklingen af pædagogisk tænkning i Danmark. Pensumteksten er taget fra hovedværket Demokrati og uddannelse, hvor Dewey diskuterer grundlaget for og målsætningen med uddannelse i almindelighed og skolegang i særdeleshed. I de valgte kapitler grunder Dewey uddannelse i det demokratiske ideal og diskuterer derefter hvad målet med uddannelse er og diskuterer forskellige mulige målsætninger med uddannelse. Dohn, N.B. (in press). On epistemological presuppositions of reflective activities, Educational Theory. [30 sider] I artiklen diskuteres sammenhængen mellem et bestemt videnssyn (der drager inspiration fra Wittgenstein, Ryle, Dreyfus og situeret læring) og implikationerne af dette videnssyn i forhold til spørgsmål angående transfer/transformation af viden mellem kontekster. Desuden diskuteres problemstillinger i refleksionsaktiviteter (som dagbogsskrivning og grupperefleksioner). Dreier, D. (2003) Learning in Personal Trajectories of Participation. In Stephenson, N., Radtke, H. L., Jorna, R. J. & Stam, H. J. (eds). Theoretical Psychology. Critical Contributions. Concord, Canada: Captus University Publications, [10 sider] I denne artikel introducerer Dreier den kritiske psykologis læringsbegreb. Dreier anvender den kritiske psykologi som afsæt til at kritisere eksisterende uddannelsesmæssige arragementer en kritik der skal løsrive læringsbegrebet fra de konnotationer der følger af de bestemte måder vi har institutionaliseret læring. Derefter introducerer Dreier et alternativ til studiet af mennesker og viser hvilke implikationer det har for undersøgelser af læring.

3 Side 3 af 7 Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999): Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [22 sider] I denne artikel præsenterer Dreyfus & Dreyfus deres teori om udviklingen af menneskelig ekspertise. Grundlæggende for deres forståelse er, at menneskelig ekspertise ikke lader sig karakterisere som regler og derfor ikke lader sig overføre gennem undervisning der baseres på sproget alene. Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont (s ). Århus: Klim [35 Engeström søger i sin artikel at sammentænke Vygotsky s zone for nærmeste udvikling med Batesons forskellige niveauer for læring. Denne sammentænkning indebærer blandt andet en fremhævning af, at læring ikke alene skal forstås som et reproduktivt fænomen. Genuin læring må forstås som en proces, hvorved sociale praksisfællesskaber forandres, og med de modsætningsforhold, der fungerer som dynamiske faktorer i de forskellige praksisfællesskaber. Entwistle, N. (2005). 'Contrasting perspectives of learning'. In: Marton, F., Hounsell, D. and Entwistle, N., (eds.) The Experience of Learning: Implications for teaching and studying in higher education. 3rd (Internet) edition. Edinburgh: University of Edinburgh, Centre for Teaching, Learning and Assessment. Pp [19 Kapitlet er første kapitel i en redigeret bog hvis formål er, at fokusere på studerendes oplevelse af læring. Kapitlet selv handler imidlertid om forståelsen af læring set fra andre involverede parters side forelæsere, psykologer og uddannelsesforskere. Greeno, J. G. (1997). On Claims That Answer the Wrong Questions. Educational Researcher, 26(1), [12 Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig. Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid (kap. 8). Århus: Klim. 26 sider] Denne bog behandler forandringer i lærernes arbejde i en postmoderne kultur. Udgangspunktet er en analyse af modernitetens ubehag og af postmodernitet som forandringens diskurs. Hargreaves viser så konkret ud fra en interviewundersøgelse, hvorledes lærernes arbejdssituation belastes i en skolehverdag kendetegnet af hyppige reformer. Det udvalgte kapitel behandler forholdet individualisme og kollegialitet i lærerkulturen. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In J. Tønnes Hansen & K. Nielsen (red.), Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Henriksen, T. D. (2010). A little More Conversation, a little Less Action, please. Saarbrücken, Germany: Lambert Academic Publishing. - pp 51-82, [32 sider] Kapitlet gennemgår akademiske syn på læringsspil igennem de sidste 20 år, og behandler nogle af de underliggende grundantagelser. Særligt sætter Henriksen fokus på skellet imellem

4 Side 4 af 7 spil og simulation, og problematiserer optagetheden af hhv. sjov og realisme som indlysende værdier i læringsdesign. Howard-Jones, Paul (2010) Philosophical challenges for researchers at the interface between neuroscience and education, Philosophy of Education, 42, (pp ), 2010 [20 Howard-Jones er en førende stemme indenfor educational neuroscience og udmærker sig især ved et skarpt fokus på de mange neuromyter der svirrer iblandt entusiastiske lærere, samt på vigtigheden af at sikre et praksisbaseret samarbejde imellem læringsprofessionelle og hjerneforskere. Illeris, K. (2007). Erfaringspædagogik og projektarbejde. I: Bisgaard, N. J. & Rasmussen, J.: Pædagogiske teorier. 4. udgave. Billesøe & Baltzer Forlagene, s [20 sider] Med udgangspunkt i et erfaringsbegreb der udspringer af Dewey, via Negt og Kolb, behandler Illeris projektarbejdet som undervisningsform. Projektarbejdet har været en af de dominerende retninger i dansk pædagogisk tænkning ang. undervisning. Kavale, K. A. & Forness, S. R. (1998). The Politics of Learning Disabilities. Learning Disability Quarterly, 21, [29 sider] I denne artikel forholder Kavale & Forness sig kritisk til den sociokulturelle og socialkonstruktionistiske forståelse af indlæringsvanskeligheder, der i de senere år har vundet indpas, og som bl.a. Reid & Valle (2004) og McDermott (1996) er eksponenter for. Forfatterne argumenterer i stedet for, at forståelsen af indlæringsvanskeligheder skal funderes i en videnskabeligt baseret praksis. Krogstrup, H. K. (2001). "Målbaseret, målfri og postmoderne evaluering", i Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (red.): Tendenser i evaluering, Odense: Odense Universitetsforlag., s [12 sider] Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s ). København: Hans Reitzels Forlag [30 Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [22 I denne tekst søger Luhmann at præcisere hvilke forudsætninger og konsekvenser det har, når vi forstår erkendelse som konstruktive processer. Teksten kan læses i sammenhæng med andre tekster på pensum særligt Batesons tekst De logiske kategorier for læring og kommunikation og Rasmussens tekst Radikal og operant konstruktivisme i Bisgaards antologi Pædagogiske teorier.

5 Side 5 af 7 Løvlie, L. (1984). Det pedagogiske argument (kap. 1 & 2). Oslo: Cappelens Forlag. 61 sider Løvlie diskuterer i denne bog autoritet og individualmoral vs. fællesskab i opdragelsen. Med udgangspunkt i Habermas og Skjervheim s analyser af forholdet gyldighed, sandhed og magt, argumenter Løvlie for en diskursiv sokratisk pædagogik. Denne adskiller sig fra såvel en traditionalistisk og instrumentalistisk pædagogik som fra en terapeutisk forstået dialogpædagogik. Marton, F., Dall Alba, G. & Beaty, E. (1993) Conceptions of Learning International Journal of Educational Research, 19, [23 I denne artikel præsenteres forskellige forståelser af læringsbegrebet baseret på en række kvalitative studier af personers læringsoplevelser. Artiklen søger på baggrund af fænomenologisk orienterede studier at præcisere begrebsligt, hvad vi egentligt forstår ved læring. McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. In C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s ). København: Unge Pædagoger. [35 sider] McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. Nielsen, K. (1999). Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. In J. Tønnes Hansen og M. Hermansen (red.), Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. [14 sider] Artiklen giver en kort introduktion til centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Nielsen, K. (2008). Skolepsykologiske teknologier en skitse til en kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. In: Brinkmann, S. og Triantafillou, P. (red.): Psykens historier i Danmark om forståelsen og styringen af sjælelivet. Samfundslitteratur, pp [21 Artikelen fokuserer fra et Foucaults perspektiv på den pædagogiske psykologis udvikling. Frem for at beskrive udviklingen i den pædagogiske psykologi som bundet til produktionen af ideer og teorier beskrives udviklingen af forskellige redskaber der er med til at producerer bestemte former for mennesker til forskellige samfundsforhold. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999): Mesterlære som aktuel læringsform. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [21 sider]

6 Side 6 af 7 I denne artikel indtroducerer Nielsen & Kvale til begrebet om mesterlære og betydningen af dette perspektiv til at forstå både undervisning og læring. Obermann, M-L. (2011). Moral disengagement in self-reported and peer nominated school bullying. Aggressive Behavior, 37 (2), [11 sider] Denne artikel undersøger sammenhængen mellem børns oplevelse af personlig involvering i mobning over for hhv. kammeraternes oplevelse af hvorvidt man er involvering i mobning samt den enkeltes villighed til at acceptere og legitimere aggressive og immoralske handlinger (moralsk frakobling/ moral disengagement). 739 Danske elever fra 6. og 7. klasses deltog i undersøgelsen. Packer, M. J. & Goicoechea, J. (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). [15 Denne artikel diskuterer forskellene mellem konstruktivistisk og sociokulturelle teorier om læring og hævder at det ikke kun er et spørgsmål om epistemologi (antagelser om hvad erkendelse er) men også ontologiske (antagelser om hvad verden er) antagelser der adskiller de to retninger. Forfatterne opstiller 6 temaer centrale for en ikkedualistisk ontologi Pedersen, PP. (2000). En postmoderne nutid? Fra: Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (Red.) Klassisk og moderne samfundsteori. 2. Udgave. Side Hans Reitzels Forlag [20 sider] Artiklen diskuterer det hyppigt anvendte men til tider noget diffuse begreb postmodernisme. I kapitlets første del præsenteres en teori om nye vilkår med henblik på samfundets måde at legitimere den videnskabelige og teknologiske udvikling. I anden del beskrives en postmoderne kulturform og kulturel tilstand, hvor vante kulturelle skel og grænser opløses. I tredje del præsenteres tanker om et nyt postmoderne vilkår for integration, identitet, moral og fællesskab. Der afsluttes med et par vurderinger af, hvad den postmoderne diskussion har betydet for samfundsvidenskaben og den forståelse af vores nutid. Reay, D. (2005). Beyond Consciousness? The psychic landscape of social class. Sociology 39 (5) [18 sider] Reays artikel omhandler sammenhængen mellem formation af sociale klasser og emotionelle og psykiske responser på klasseulighed. Artiklen bygger på cases om elever i uddannelsessystemet, som en kontekst hvor klassedynamikker har stor, ofte implicit, betydning. Reid, K. D. & Valle, J. W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instructions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities, 37(6), (16 sider) I denne artikel argumenterer Reid & Valle for, at indlæringsvanskeligheder skal forstås som et politisk og diskursivt fænomen, der er præget af den historiske og kulturelle kontekst, som elevens indlæringsvanskeligheder manifesterer sig i. I slutningen af artiklen diskuterer forfatterne forskellige pædagogiske implikationer af den præsenterede forståelse af indlæringsvanskeligheder. Artiklen kan med fordel læses i sammenhæng med Kavale & Forness (1998). Salmivalli, C. (2010). Bullying and the Peer Group: A review. Aggression and Violent Behavior, 15 (2) [8 sider] Denne oversigtsartikel giver et overblik over litteraturen omhandlende gruppefaktorer i mobning. Der fokuseres bl.a. på motivationen til at man deltager i mobning samt mulige årsager til at bystanders (tilskuer) ikke i særlig høj grad intervenerer i mobingssituationer. Endvidere diskuteres interventions strategier specifikt rettet mod børnegruppen ligesom der

7 Side 7 af 7 opstilles implikationer og guidelines for fremtidig forskning i de interpersonelle processer i mobning. Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviorism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall (pp ). [20 sider] Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. Søndergaard, DM. (2009). Mobning og social eksklusionsangst. Fra: Kofoed & Søndergaard (ED.) Mobning sociale processer på afveje. Side 21-58, Hans Reizels Forlag. [37 sider] Dette bog-kapitel giver har fokus på komplicerede sociale processer i en skoleklasse, som i nogle tilfælde kan ende ud i decideret mobning. Centrale aspekter i forståelsen af fænomenet mobning er ifølge forfatteren fællesskabets nødvendighed, angsten for social eksklusion og produktionen af hhv. foragt og værdighed. Forfatteren tager udgangspunkt i sin egen forskning blandt danske skoleelever. Vygotsky, L. (1987) Chapter 6, section 3. In: Rieber, R. W. & Carton (eds): The Collected Works of L. S. Vygotsky, vol Problems of General Psychology. Plenum Press, pp [8 I dette kapitel - fra hovedværket Thinking and Speech - argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag. Elvernes og lærernes forestillinger om sig selv i dag. In Ambivalenser og mangfoldighed (s ). København: Poligisk Revy. [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1088 sider