VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

Transkript

1 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2013 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres fra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Anderson, J. R. et al. (2000). Perspectives on Learning, Thinking, and Activity. Educational Researcher 29(4), s [3 sider] Som opfølgning til artiklerne af Anderson et al. (1997) og Greeno (1997) giver denne korte artikel bud på nogle af de overensstemmelser der er mellem kognitiv og situeret læringsteori. Bateson, D. (2000). The Logical Categories of Learning and Communication. In Steps to an Ecology of Mind. The University of Chicago Press, pp [29 sider]. Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en meta-reflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Biesta, G. (2009) Good education in an age of measurement: on the need to reconnect with the question of purpose in education. Educ Asse Eval Acc 21: [13 sider]. I denne artikel argumenterer Biesta for, at spørgsmålet om formålet med at uddanne bør have en central plads inden for forskning i og diskussion af hvad god uddannelse er. Vigtigheden heraf understreges af den måde test og måling af uddannelsers outcome er blevet stadigt mere centrale for planlægningen og gennemførelse uddannelser og undervisningsforløb. Herefter påpeger Biesta nogle nogle af grundende til at formål med at uddanne er forsvundet ud af uddannelsesdiskusionen herunder problemet med, at begrebet om læring dominerer det sprog hvori vi taler om meningen med at uddanne. Til slut introducerer Biesta tre analytiske områder som efter hans mening er centrale som aspekter af undervisning og uddannelse: kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Biggs, J. (2003). Constructing learning by aligning teaching: constructive alignment. In: Teaching for quality learning at university (2nd ed.). Society for Research into Higher Education & Open University Press, pp [23 sider] I dette kapitel skriver Biggs om alignment overensstemmelse mellem undervisningens indhold og de eksamensformer man anvender. Det sker på baggrund af fænomenografiske analyser af læring, og opdelingen af læring i overflade- og dybde læring. Desuden præsenteres en model over de faktorer før og under læringen der har betydning for produktet. Bjerg, J. (2003). "Fortællinger om opdragelse og undervisning". In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. udg., kap. 1, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [36 sider].

2 I dette kapitel drøftes den historiske og kulturelle baggrund for pædagogisk tænkning i dag med et oprids af humanistiske, rationalistiske, naturalistiske og pragmatiske positioner. Endvidere drages den moderne globalisering af pædagogikken og Østens pædagogiske udfordring ind. Bourdieu, P. (1997). kap. 2, Den nye kapital. ln P Bourdieu, Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag, København s [16 sider] I dette kapitel diskuterer Bourdieu måden hvorpå uddannelsessystemet bidrager til reproduktion af fordelingen af kulturel kapital og derigennem strukturen i det sociale rum. I kapitlet diskuterer Bourdieu de mekanismer der gør denne reproduktion mulig med eksempler fra samtidens Frankring og Japan. Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. Dewey, John (1913) Interest and effort in education. Carbondale: Southern Illinois University Press [ca. 32 ns.] John Dewey er en vigtig skikkelse i den tidlige kritik af det moderne skolesystem. Hér drøftes (stadig relevante) modsætninger imellem klasseværelsestraditionen og elevers naturlige engagement i meningsfulde aktiviteter. Det lille skrift kan både ses som en tidlig psykologisk teori om motivation og interesse, og som en kritik af et skolesystem der starter med pensum, og derfra forsøger at lokke eller tvinge elever til at lære. Dreier, D. (2003) Learning in Personal Trajectories of Participation. In Stephenson, N., Radtke, H. L., Jorna, R. J. & Stam, H. J. (eds). Theoretical Psychology. Critical Contributions. Concord, Canada: Captus University Publications, [10 sider] I denne artikel introducerer Dreier den kritiske psykologis læringsbegreb. Dreier anvender den kritiske psykologi som afsæt til at kritisere eksisterende uddannelsesmæssige arragementer en kritik der skal løsrive læringsbegrebet fra de konnotationer der følger af de bestemte måder vi har institutionaliseret læring. Derefter introducerer Dreier et alternativ til studiet af mennesker og viser hvilke implikationer det har for undersøgelser af læring. Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999): Mesterlære og eksperters læring. In Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [22 sider] I denne artikel præsenterer Dreyfus & Dreyfus deres teori om udviklingen af menneskelig ekspertise. Grundlæggende for deres forståelse er, at menneskelig ekspertise ikke lader sig karakterisere som regler og derfor ikke lader sig overføre gennem undervisning der baseres på sproget alene. Geake, J. (2008) Neuromyths in education, Educational Research Vol. 50, No. 2, pp [10 s] Nye og gamle undervisningsidéer er over de sidste årtier blevet søgt understøttet med

3 neurovidenskab. Selvom potentialet for landevindinger i feltet mellem hjerneforksning og pædagogisk psykologi er lovende, leder hovedkulds oversættelser fra laboratoriet til klasseværelset desværre ofte til uunderbyggede neuromyter blandt praktikere og læsere af popvidenskab. Gilliam, L. (2010): Den utilsigtede integration: Skolens bidrag til etniske minoritetsbørns muslimske identitet og fællesskab (s ) I: K. Lippert-Rasmussen & N. Holtug (red.): Kulturel diversitet. Muligheder og begrænsninger. Gylling: Syddansk Universitetsforlag [18 sider] Igennem et studie af en 4. og 6. klasse viser Gilliam, hvorledes etniske minoritetsdrenge forstås som ballademagere, samt hvorledes de fastholdes i denne position. Gilliam, L. & Gulløv, E. (2012): Kap. 1. Civilisering. Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner (s ). I: Gilliam, L. & Gulløv, E. Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus: Aarhus Universitets Forlag [20 sider] I dette kapitel redegøres for Elias civiliseringsbegreb, hvilket sammenlignes med Foucaults disciplineringsbegreb. Forfatterne beskriver, hvorledes forståelse af den gode borger produceres, samt hvorledes optagetheden af at civilisere og integrere samtidigt producerer problematiske borgere (inklusiv etniske minoriteter), der risikerer at blive stigmatiseret og ekskluderet. Greeno, J. G. (1997). On Claims That Answer the Wrong Questions. Educational Researcher, 26(1), [12 sider]. Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In J. Tønnes Hansen & K. Nielsen (red.), Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Hill, J.F. & Plath, D.W. (1998) Moneyed knowledge: How women become commercial shellfish divers. In Singleton, J., Learning in Likely Places, s [15 sider]. Cambridge: Cambridge University Press. (15 sider). Hill og Plath præsenterer et etnografisk empirisk studie af hvordan kvindelige skaldyrsdykkere lærer deres praksis. På baggrund af empiriske fund stiller artiklen en række spørgsmål ved fundamentale læringsantagelser. Artiklen kan læses i sammenhæng med diskussionen af mesterlære og praksislæring repræsenteret af Lave og Wenger (2003), Nielsen & Kvale, (1999) og Dreyfus, (1999) Howard-Jones, P. (2010) Philosophical challenges for researchers at the interface between neuroscience and education, Philosophy of Education, 42, (pp ), 2010 [20 sider]. Howard-Jones er en førende stemme indenfor educational neuroscience og udmærker sig især ved et skarpt fokus på de mange neuromyter der svirrer iblandt entusiastiske lærere, samt på vigtigheden af at sikre et praksisbaseret samarbejde imellem læringsprofessionelle og

4 hjerneforskere. Kaspersen, L.B. & Mortensen, N. (1999) Anthony Giddens om politiske betingelser og handlemuligheder i det posttraditionelle samfund. In J Tønnes Hansen & M Hermansen, Sociologisk udfordring til psykologien (s ). Aarhus: Klim. [19 sider]. I denne tekst gives der en grundig introduktion via en præsentation af Anthony Giddens til de forandrede eksistensbetingelser for det moderne menneske. Denne tekst kan læses i sammenhæng med de to Ziehe-tekster og Kvales (1992) tekst om det postmoderne Kavale, K. A. & Forness, S. R. (1998). The Politics of Learning Disabilities. Learning Disability Quarterly, 21, [29 sider] I denne artikel forholder Kavale & Forness sig kritisk til den sociokulturelle og socialkonstruktionistiske forståelse af indlæringsvanskeligheder, der i de senere år har vundet indpas, og som bl.a. Reid & Valle (2004) og McDermott (1996) er eksponenter for. Forfatterne argumenterer i stedet for, at forståelsen af indlæringsvanskeligheder skal funderes i en videnskabeligt baseret praksis. Kvale, S. og Grenness, C. E. (1967): Skinner and Sartre: Toward a Radical Phenomenology of Behavior? Review of Existential Psychology and Psychiatry. Vol. VII, nr. 2, s [22 sider]. Behaviorismen har efter en dominerende stilling inden for den videnskabelige psykologi været udsat for kritik fra en mængde forskellige teoretiske vinkler, psykologiske såvel som filosofiske. I denne artikel er forfatternes hensigt imidlertid at vise, at behaviorismens grundantagelser på mange måder er i overensstemmelse med antagelser inden for visse dele af fænomenologien. Som sådan fremhæver artiklen aspekter af behaviorismen som en række kritikere har tendens til at overse eller underkende betydningen af. Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s ). København: Hans Reitzels Forlag [30 sider]. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Lareau, A.(1987) Social Class Differences in Family-School Relationships: The importance of Cultural Capital. Sociology of Education, Vol. 60 (2), pp [12 sider]. Artiklen giver en kort introduktion til kulturel kapital som et af de centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå,

5 hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Luhmann, N The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains Unknown. In Theories of distinction. Redescribing the descriptions of modernity, ed. W. Rasch, Stanford, CA: Stanford University Press. [25 sider] I denne tekst søger Luhmann at præcisere hvilke forudsætninger og konsekvenser det har, når vi forstår erkendelse som konstruktive processer. Teksten kan læses i sammenhæng med andre tekster på pensum særligt Batesons tekst De logiske kategorier for læring og kommunikation (2000) og Rasmussens tekst Radikal og operant konstruktivisme (2012) Marton, F., & Säljö, R. (1976). On Qualitative Differences in Learning: I--Outcome and Process. British Journal of Educational Psychology, 46, [8 sider]. I disse to tekster af Marton og Säljö præsenteres rationale og empirien bag formuleringen af en overflade og dybdelærings tilgang til undervisningsmæssige situationer. Marton og Säljös arbejder har har haft stor betydning for en række pædagogiske område her i blandt den internationale universitetspædagogiske forskning. Artiklen kan læses i sammenhæng med Biggs (2003). Marton, F., & Säljö, R. (1976). On Qualitative Differences in Learning - II Outcome as a Function of the Learner's Conception of the Task. British Journal of Educational Psychology, 46, [13 sider]. I disse to tekster af Marton og Säljö præsenteres rationale og empirien bag formuleringen af en overflade og dybdelærings tilgang til undervisningsmæssige situationer. Marton og Säljös arbejder har har haft stor betydning for en række pædagogiske område her i blandt den internationale universitetspædagogiske forskning. Artiklen kan læses i sammenhæng med Biggs (2003). McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. In C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s ). København: Unge Pædagoger. [35 sider] McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. Mørck, L. L. (2007): Young ethnic minorities in education. How to expand possibilities for learning and transcending marginalization (s ) I: Van Deventer, V. (red.): Citizen City. Between constructing agent and constructed agency. Toronto: Captus University Publications [10 sider]

6 Med udgangspunkt i en casefortælling præsenterer Lerche Mørck den kritisk psykologiske tilgang til læring og viser, hvorledes individets deltagelsesmuligheder har afgørende betydning for overskridelse af marginalisering. Nielsen, K.; Dalgaard, S.; Madsen, S. (2011) Patoral techniques in the modern Danish educational system. International Journal of Qualitative Studies in Education. Vol. 24 (4), [15 sider] På baggrund af en empirisk analyse af brugen af socialpædagogiske spil i folkeskolen, analyserer artiklen psykologiseringen af den pædagogiske praktiske med udgangspunkt i centrale elementer i Foucaults senere arbejder. Artiklen kan læses i sammenhæng med Usher and Edwards introduktion til Foucault (1994). Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011) Pædagogisk psykologi en grundbog. Frederiksberg: Studenterlitteratur (s. 9- s. 149) [140 sider]. Denne bog forsøger at give et overblik over de forskellige læringsteoretiske positioner i den pædagogiske psykologi. Den grundlæggende antagelse er, at de forskellige læringsteorier afspejler centrale elementer i den tid, hvor de er opstået. Bogen om pædagogisk psykologi er et forsøg på at give et overblik over de mange forskellige tilgange til faget. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999): Mesterlære som aktuel læringsform. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [21 sider] I denne artikel indtroducerer Nielsen & Kvale til begrebet om mesterlære og betydningen af dette perspektiv til at forstå både undervisning og læring. Packer, M. J. & Goicoechea, J. (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). [15 sider]. Denne artikel diskuterer forskellene mellem konstruktivistisk og sociokulturelle teorier om læring og hævder at det ikke kun er et spørgsmål om epistemologi (antagelser om hvad erkendelse er) men også ontologiske (antagelser om hvad verden er) antagelser der adskiller de to retninger. Forfatterne opstiller 6 temaer centrale for en ikkedualistisk ontologi Rasmussen, J (2012) Radikal og operativ konstruktivism. I Rasmussen, J. Pædagogiske teorier. 5. udgave. Værløse: Billesøe & Baltzer, s [17 sider] I denne artikel fremstiller Rasmussen centrale elementer i særligt Luhmanns operative konstruktivisme. Rasmussen giver en klar fremstilling af den baggrund og de spørgsmål som Luhmann søger at besvare samt hvordan Luhmanns tænkning kan bruges i pædagogisk praksis. Teksten kan læses i sammenhæng med Bateson (2000). Reay, D. & Wiliam, D. (1999): I ll be a nothing : structure, agency and the construction of identity through assessment, British Educational Research Journal, 25:3, [11 sider]. Reay viser i denne tekst, hvordan eksamen og evalueringer strukturerer elevernes identitet og opfattelse af egne manglende evner til at lære. Teksten kan med fordel læses i sammenhæng med Mehan og Bourdieu. Reid, K. D. & Valle, J. W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instructions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities,

7 37(6), [16 sider] I denne artikel argumenterer Reid & Valle for, at indlæringsvanskeligheder skal forstås som et politisk og diskursivt fænomen, der er præget af den historiske og kulturelle kontekst, som elevens indlæringsvanskeligheder manifesterer sig i. I slutningen af artiklen diskuterer forfatterne forskellige pædagogiske implikationer af den præsenterede forståelse af indlæringsvanskeligheder. Artiklen kan med fordel læses i sammenhæng med Kavale & Forness (1998). Rigby, S. & R. Ryan (2011) Glued to games? how video games draw us in and hold us spellbound. Oxford: Praeger, pp [28 sider] Richard Ryan er mest kendt for sin Self Determination Theory sammen med Ed Deci. I denne letlæselige bog anvendes og udbygges den velkendte SDT, i et forsøg på at afdække hvordan spil motiverer og tilfredsstiller psykologiske behov. Et interessant indblik i applikation af psykologisk teori samt nutidig markedstænkning indenfor undervisningssektoren. Rogers, C. (1983) Freedom to Learn for the 80 s. Columbus: Charles E. Merill Publishing Company, ( s & s ) [24 sider]. Rogers er en af de centrale teoretikere i formuleringen af den humanistiske psykologi. I denne sammenhæng præsenterer Rogers centrale elementer i hans lærings- og uddannelsesforståelse. Denne artikel kan læses i sammenhæng med Colaizzi (1998). Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviorism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall (pp ). [20 sider] Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. Usher, R. & Edwards, R. (1994): Subject Disciplines and Disciplining Subjects. In: Postmodernism and Education. Routledge, pp [19 sider] En introduktion til Foucaults tænkning med henblik på uddannelsesteori. Denne artikel kan læses i sammenhæng med Nielsen, Dalgård og Madsen (2011) og Kvale (1992). Vygotsky, L. S. (1987). From 'Thinking and Speech'. The collected works of L. S. Vygotsky. Problems of general psychology / ed. by Robert W. Rieber... 1,. New York: Plenum Press, p [20 sider]. I dette kapitel - fra hovedværket Thinking and Speech - argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. Wetherell, M. & Potter, J. (1992): Kap. 5. Constructing comunity: race, culture and nation. I: Wetherell, M. & Potter, J. (1992) Mapping the language of racism. Discourse and the legitimation

8 of exploitation. Columbia University Press, New York [32 s.] Wetherell & Potter undersøger Pakaha New Zealanderes forståelser af Maori New Zealandere, og viser, hvorledes kategorierne race, kultur og nation konstrueres diskursivt. Empirisk viser de, hvorledes beskrivelserne fremstår som beskrivelser af menneskers essenser, som de virkelige er, men forfatterne argumenterer for, at der ikke er noget naturligt over disse kategorier, men at de er socialt skabt igennem diskursive praksisser. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag. Elvernes og lærernes forestillinger om sig selv i dag. In Ambivalenser og mangfoldighed (s ). København: Poligisk Revy. [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 sider]. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1023 sider

9