CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Hanne Olkjær Edlefen Nr. 218/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 218/2007 CORPORATE BRANDING I DEN OFENTLIGE SEKTOR Hanne Olkjær Edlefsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3

4 CASE: PLANTEDIREKTORATET SPECIALEAFHANDLING INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejleder: Lis Højgaard MARTS 2007 Antal ord:

5 Abstract The public sector constantly undergoes changes. Changes are forced upon the public sector by the continuous pressure from politicians, citizens and users, in order to increase the effectiveness of the public sector. Changing from supply to demand orientated public services requires modification to public organisations. A move towards demand orientated services indicates that the public organisations need for communicating their fundamental ideas and to justify their existence has grown. This has become one of the major issues for the public sector and its leaders. Corporate branding in the public sector is increasingly being used as a way to communicate. Corporate branding can externally visualise, maintain and unify signals regarding the organisation s values. At the same time, corporate branding can internally strengthen the business culture with a common denominator regarding e.g. values and way of speech. Having a corporate identity makes sure that everyone in the organisation communicates the same values in all aspects of their corporate life. The theory of corporate branding is therefore a tool to be used in external, as well as internal, strategic communication and thereby creating a valuable corporate brand for the organisation. This paper explores how corporate branding successfully can be used in the public sector and what must be done to make it effective. At the same time, this paper attempts to modify the corporate branding theory to the special needs and premises of the public sector and finally to adapt the theory using The Danish Plant Directorate as a case study. The thesis therefore answers three main questions: 1. How do public organisations apply corporate branding activities? Which motives lie behind? 2. Is it necessary to adapt the theories of corporate branding to the public sector? If this is the case, how can the theory be adapted to the public sector s special needs? 3. How can an adapted corporate branding theory meet the challenges of The Danish Plant Directorate? The discussion of the particular needs for the public sector will assist managers in their future efforts in corporate branding. Moreover the adapted theory of corporate branding for the public sector can be of use in future corporate branding strategies with a better and more legitimate result. Practitioners can draw benefit from examples and the adapted theories in this thesis. Moreover theorists can utilize the recommendations and relate to the problems regarding the use of corporate branding in the public sector.

6 1.0 INDLEDNING BEGREBSAFKLARING Den offentlige sektor Drifts- og udviklingsopgaver Udbuds- og efterspørgselsorientering Branding og corporate branding PROBLEMFORMULERING VALG AF CORPORATE BRANDINGTEORIEN Oversættelsesperspektivet Myteperspektivet Det instrumentelle perspektiv FORMÅL OPBYGNING METODE VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT FORFORSTÅELSE AFGRÆNSNING CASESTUDIET SAMT VALG AF CASE DATAMATERIALE Interview Skriftligt materiale Observationer TEORI: CORPORATE BRANDING UDVIKLING: FRA PRODUKT TIL CORPORATE BRANDING DEN FØRSTE BØLGE AF CORPORATE BRANDING DEN ANDEN BØLGE AF CORPORATE BRANDING Fagdiscipliner integreret i den anden bølge af corporate branding Corporate brandsystemet Implementering af den anden bølge af corporate branding KRITIK AF CORPORATE BRANDING Overvågning med manglende substans At leve brandet begrænsningen DISKUSSION: HVORFOR CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR? EKSEMPLER PÅ CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DISKUSSION AF BEVÆGGRUNDE FOR ANVENDELSE AF CORPORATE BRANDING Den positive indgangsvinkel Den negative indgangsvinkel DELKONKLUSION PÅ DISKUSSION 53 Side 1 af 103

7 6. 0 ANALYSEDEL 1: CORPORATE BRANDINGTEORI TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR FREMGANGSMÅDE VED ANALYSEDEL SKAL CORPORATE BRANDINGTEORIEN TILPASSES DEN OFFENTLIGE SEKTOR? TILPASNING AF CORPORATE BRANDINGTEORI TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR Forskelle mellem den private og den offentlige sektor Konsekvenser for corporate branding værktøjskassen Tilpasning af cyklusser i corporate branding DELKONKLUSION PÅ ANALYSEDEL ANALYSEDEL 2: CORPORATE BRANDINGSTRATEGI FOR PLANTEDIREKTORATET FREMGANGSMÅDE VED ANALYSEDEL PRÆSENTATION AF PLANTEDIREKTORATET Det officielle billede Det uofficielle billede Igangværende corporate brandingrelaterede aktiviteter Plantedirektoratets udfordringer samlet set CORPORATE BRANDINGSTRATEGI FOR PLANTEDIREKTORATET Plantedirektoratets hovedelementer i værktøjskassen Plantedirektoratets cyklusser DELKONKLUSION PÅ ANALYSEDEL HOVEDKONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 95 LITTERATURLISTE 97 PRIMÆR LITTERATUR 97 SEKUNDÆR LITTERATUR 100 BILAGSAPPENDIKS 103 Side 2 af 103

8 1.0 Indledning Fra Told og Skat til SKAT. Fra De danske statsbaner til DSB og dernæst Harry. Fra Arbejdsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Fra en lukket efterretningstjeneste til PET på Internettet. Fra Assens kommune til Ny Assens kommune mulighedernes land. Offentlige organisationer skifter navn og ændrer logo, fokus og værdier flytter sig, og konsulentbureauerne gnider sig i hænderne, mens de udskriver regninger på analyser og layout. Men hvad er bevæggrundene, og hvad legitimerer brugen af skattekroner på udvikling af nye navne, slogans og logoer? Offentlige organisationer gennemgår mange forandringer. Opgavefordelingen ændres, besparelser gennemføres, resultatkontrakter udformes, og værdigrundlag vælges (se for eksempel Beck Jørgensen 2002: 11 ff.). Forandringerne er drevet af et vedvarende pres fra politikere, borgere og brugere om at øge effektiviteten i den offentlige sektor, enten gennem reduktion af ressourceanvendelse, mens service og outputniveau bibeholdes, eller gennem levering af bedre resultater på kort og langt sigt med samme ressourceanvendelse (Moore 1995: 37). Hvorvidt den ønskede effektivitet, de krævede besparelser og de ønskede resultater opnås, bliver direkte sammenhængende med den efterfølgende legitimering af de givne offentlige organisationer. Borgerne skal tydeligt kunne se nytteværdien af organisationernes opgaveløsning. Skiftet fra en udbudsorienteret til en efterspørgselsorienteret offentlig sektor kræver mange ændringer i de offentlige organisationer og stiller krav til, at traditionelle driftsorganisationer flytter sig milevidt for at blive udviklingsorienterede. Efterspørgselsorienteringen betyder samtidigt, at behovet for at kommunikere de offentlige organisationers grundlæggende idé og eksistensberettigelse er steget og nu står som en af de primære udfordringer for den offentlige sektor og deres ledere (Forum for offentlig topledelse u. å.). I en over-kommunikeret verden drukner budskaber fra den offentlige sektor let i overfloden af budskaber fra det kommercielle marked (se eksempelvis Castells 1996). Det offentlige får derfor behov for at skille sig ud og synliggøre sig. Spørgsmålet er imidlertid, om kommunikationsopgaven og derved redskaberne til kommunikation kan og bør være ens for den private og den offentlige sektor. Kommunikation er nemlig langt fra gratis. Der anvendes med andre ord offentlige ressourcer hertil, der potentielt kunne være værdifulde til andre formål. Som Moore udtrykker det: De penge, der anvendes (til kommunikation), rejses gennem tvungen beskatning. De penge tabes til andre formål hovedsageligt privatforbrug. Det tab må vurderes i forhold til de formodede fordele Side 3 af 103

9 ved offentlig virksomhed (Moore 1995: 29). Omkostningen må således vejes op mod de gevinster, der høstes som følge af aktiviteterne. Corporate branding er et af de kommunikationsredskaber, som i stigende grad anvendes af offentlige organisationer. Corporate branding kan med et strategisk kommunikativt udgangspunkt eksternt synliggøre, fastholde og ensrette signalerne om virksomhedens eller organisationens værdi for interessenterne, samt indadtil styrke kulturen med en fælles forståelse, et fælles ordforråd og en fælles platform (Schultz et al. 2005: 9 ff.). Med et corporate brand står hele organisationen eller virksomheden bag de samme værdier og kommunikerer disse værdier i alle aktiviteter. Corporate brandingteorien er derfor et værktøj for de interne og eksterne processer i strategisk kommunikation, som skaber et værdifuldt corporate brand for organisationen eller virksomheden. Ifølge fortalerne for corporate branding handler branding ikke længere kun om produkter, om mersalg eller logoer men i højere grad om formål, medarbejdere og proces også kaldet den anden bølge af corporate branding, og her ses en sammenhæng til den offentlige sektors kommunikationsbehov (Ibid.). Den første bølge af branding fokuserede primært på salg af selve produktet, der skulle brandes, og ikke organisationen eller virksomheden bag produktet. Derfor lå en marketingsforståelse bag, hvilket betød, at målsætninger og strategier blev kortsigtede. I den anden bølge af corporate branding ligger vægten på organisationens vision, og målet er på langt sigt en styrkelse af denne, hvilket nødvendiggør involvering både af medarbejderne og de eksterne interessenter. Den offentlige sektor står bag en række af opgaver, som ikke skal sælges til borgerne som et decideret produkt, men hvor værdien af opgaven skal forstås hos borgerne og derved legitimere brugen af skattekroner. I den sammenhæng kan corporate brandingteorien anvendes. Side 4 af 103

10 Tabel 1 1 : Udviklingen fra første til anden bølge af corporate branding (Inspireret af Schultz et al. 2005: 221 ff.) Første bølge Anden bølge af corporate branding Øget fokus på corporate branding som topledel- Dimension Fra Til Medfører Forståelse En marketings- og kampagnedreven forståelse af En strategisk og relationsskabende forståelse af corporate corporate branding. branding. sens emne. Mål Fokus Involvering Kortsigtede og taktiske mål. Hovedvægt på visualitet og æstetik. Intern forankret forståelse af hvem vi er og hvad vi står for. Vægt på organisationens strategiske og langsigtede mål: Organisationens vision. Vægt på dybt forankrede erfaringer og læring, som organisationen har oparbejdet gennem tiden: Organisationens kultur. Vægt på de forestillinger, som organisationens interessenter gør sig om organisationen: Organisationens image. Som en kombination af indefra-og-ud med udefra-og-ind tænkning. Øget fokus på medarbejderens rolle i omsættelse af vision til praksis. Øget fokus på medarbejderens kollektive erfaringer og læring som udgangspunkt for differentiering. Øget fokus på at medtænke og involvere interessenters erfaringer og viden i medskabelsen af brandets indhold og innovationskraft. Spørgsmålet er, hvordan det kommer til udtryk, at den offentlige sektor anvender corporate brandingrelaterede aktiviteter? Hvilke bevæggrunde ligger der bag? Skal corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektors særlige behov? Og i så fald hvordan? Dette speciale søger at svare på ovenstående spørgsmål, samt med udgangspunkt i Plantedirektoratet som case, en tidligere typisk offentlig driftsorganisation nu på vej mod udviklingsorienterede opgaver, at give et bud på en anvendelse af corporate brandingteorien tilpasset den offentlige sektor. 1.1 Begrebsafklaring Den offentlige sektor Begrebet den offentlige sektor består af den statslige sektor (også kaldet centraladministrationen), den regionale og kommunale sektor samt sociale kasser og fonde (Christensen et al : 12 ff.). I et konstitutionelt sprogbrug repræsenterer den offentlige sektor den udøvende magt. Den offentlige sek- 1 En oversigt over specialets figurer og tabeller findes i bilag 1. Side 5 af 103

11 tor er således ansvarlig for gennemførelsen af de love og beslutninger, som lovgivningsmagten har formuleret (Ibid.). Arbejdsopgaverne i den offentlige sektor drejer sig specifikt om myndighedsudøvelse, forvaltningen af offentlige midler, forberedelse af beslutninger til de politiske niveauer, intern ledelse og økonomiskadministrativ drift af de offentlige institutioner og organisationer i henholdsvis staten, regionerne og kommunerne (Ibid.). Den offentlige sektors arbejdsformer spænder vidt fra deciderede forvaltningsopgaver, ledelsesmæssige administrative funktioner, undervisning, forskning, behandling og pleje samt relaterede opgaver såsom personaleledelse, budgetforvaltning, indkøb og øvrige administrative aktiviteter (Ibid.). I andre sammenhænge bruges begrebet forvaltningen om den offentlige sektor bredt set (Ibid.), i dette speciale anvendes dog udelukkende begrebet den offentlige sektor Drifts- og udviklingsopgaver I den offentlige sektor er indholdet i opgaveløsningen varierende afhængig af ressortområde. En stor del af den offentlige sektor beskæftiger sig med såkaldte driftsopgaver. Driftsopgaver er de daglige, faste opgaver, som inden for en vis ramme stort set ikke ændrer sig (Beck Jørgensen & Melander 1999: 65-69). Redskaberne til opgaveløsningen kan ændre sig eksempelvis ved indførelsen af ny teknologi, men i bund og grund ændrer selve opgaven sig ikke. Der skal til stadighed ryddes veje, der skal opereres, og der skal undervises. Endelig findes en række opgaver i den offentlige sektor, som er karakteriseret ved udvikling. Udvikling af nye redskaber til løsning af driftsopgaver, udvikling af nye politikområder og løsningen af udfordringer i disse. I begyndelsen kan en opgave være en udviklingsopgave og senere hen blive en etableret del af den daglige drift i den offentlige sektor (Ibid.). Organisationerne i den offentlige sektor har typisk en overvejende del af enten drifts- eller udviklingsopgaver og karakteriseres derfor som henholdsvis drifts- og udviklingsorganisationer (Ibid.). Gennem de seneste års udvikling i den offentlige sektor ses en tendens til, at de offentlige organisationer får andel i begge typer af opgaver. Desuden ses generelt en stigning i udviklingsopgaver (Antonsen & Beck Jørgensen 2000: 53-82). Side 6 af 103

12 1.1.3 Udbuds- og efterspørgselsorientering Udbud og efterspørgsel henviser oprindelig til balancen på det private marked mellem henholdsvis kundernes efterspørgsel af varer og tjenester samt markedets udbud af varer og tjenester, den såkaldte markedsligevægt. På det private marked har balancen været forsøgt opretholdt for at sikre mersalg og kundefastholdelse (Palmer & Hartley 1996: ). Traditionelt set har den offentlige sektor ikke på samme vis som den private sektor taget hensyn til efterspørgsel fra borgerne. Udbuddet var styrende for den offentlige sektor, ikke nødvendigvis efterspørgslen. Udbuddet har primært været afhængig af den herskende politiske styring og økonomien i den offentlige sektor (se eksempelvis Togeby et al. 2003: ). Gennem de seneste cirka 15 år har dette ændret sig. En stigende grad af udlicitering, indførelsen af frit valg på visse tjenester samt øget borgerinddragelse har gjort, at den offentlige sektor forsøger at leve mere op til efterspørgslen fra borgerne. Skiftet fra udbuds- til efterspørgselsorientering har primært afsæt i ønsket om at leve op til borgernes forventninger om en højere kvalitet i opgaveløsningen for derved at legitimere den offentlige sektors eksistens og forbrug af skattekroner (Ibid.) Branding og corporate branding Begrebet branding henviser oprindelig til brændemærkning af kvæg, hvilket skete for at kunne skelne mellem kvægbestande (Schultz et al. 2005: 25). Med branding menes at sammenkæde et produkt eller en opgave med en given værdi eller et givent signal. Branding har afsæt i marketingsfaget og har primært til formål at sælge produkter og fastholde kunder (Ibid.: 37 ff.). Corporate branding henviser til branding af enten virksomheder eller organisationer. Corporate branding omhandler derfor værdi- og signalfastsættelsen af hele organisationen eller virksomheden og involverer både organisationens strategiske vision, organisationskulturen og interessenterne (Ibid.). Corporate branding benævnes i noget litteratur med den danske oversættelse organisationsbranding (se eksempelvis Hansen 2004). Generelt i specialet er engelske udtryk oversat til dansk, men da corporate branding trods alt er det mest anvendte begreb også i den dansksprogede litteratur, anvendes dette konsekvent i specialet. For yderligere definition og forklaring af henholdsvis branding og corporate branding henvises til specialets teoriafsnit 4. Side 7 af 103

13 2.0 Problemformulering Afledt af indledningen i afsnit 1 ønskes følgende tredelte problemformulering belyst: 1. Hvordan kommer det til udtryk, at den offentlige sektor anvender corporate branding relaterede aktiviteter? Hvilke bevæggrunde ligger bag? 2. Skal corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektor? I så fald, hvordan kan corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektors særlige forhold? 3. Hvordan kan en tilpasset form for corporate brandingteori imødegå Plantedirektoratets udfordringer? Fokus i specialet ligger på at tilpasse corporate brandingteorien til præmisserne i den offentlige sektor, da konteksten i den offentlige sektor er anderledes end i den private sektor, hvortil corporate brandingteorien ellers er udviklet. Den indledende diskussion vedrørende bevæggrundene for indførelsen af corporate brandingrelaterede aktiviteter samt identifikationen af den offentlige sektors særlige forhold vil danne baggrund for en tilpasning af corporate brandingteorien. Endelig vil afprøvningen af tilpasningen på casen validere specialets foregående diskussioner og analyser. I nærværende speciale tager jeg primært afsæt i corporate brandings anden bølge, som defineres således: Corporate branding can best be described as the process of creating, nurturing, and sustaining a mutually rewarding relationship between a company, its employees, and external stakeholders. (Schultz et al. 2005: 48). Som det ses af definitionen, trækker en corporate brandidentitet på organisationens strategiske vision, organisationskulturen og interessenterne. Majken Schultz, professor på Copenhagen Buisness School, og Mary Jo Hatch, professor på University of Virginia, har i perioden ledet et internationalt forskningsprojekt omhandlende corporate branding med særlig fokus på det organisatoriske perspektiv ved skabelsen og implementeringen af globale corporate brands (Ibid.: 5). Schultz og Hatch anses som førende forskere inden for corporate branding og var i samarbejde med Yun Mi Antorini de første til indgående at beskrive den anden bølge af corporate branding. Forskningsprojektet afledte en række aktiviteter verden over og mundede ud i bogen Towards the second wave of Corporate Branding: Purpose, People, Process redigeret af Majken Schultz, Yun Mi Antorini samt Fabian F. Csabas (Schultz et al. 2005). Denne bog danner derfor det primære teoretiske udgangspunkt i specialet. Side 8 af 103

14 Ad. 1 En række offentlige organisationer med vidt forskellige opgaver har gennem de seneste år anvendt corporate brandingrelaterede aktiviteter såsom skabelse af nye navne, logoer, slogans og udvidet ekstern kommunikation til brugerne samt etableret interne kommunikationsstrategier for at sikre interne fælles værdier og medarbejderfastholdelse. Eksempler på dette vil blive præsenteret. Spørgsmålet er dernæst, hvorfor den offentlige sektor har taget corporate brandingrelaterede aktiviteter til sig. Problemformuleringens første punkt lægger derfor op til en diskussion af de forskellige bevæggrunde, som kunne ligge bag anvendelsen af corporate brandingrelaterede aktiviteter. Diskussionen vil have to udgangspunkter: Den positive indgangsvinkel, som argumenterer for behovet for anvendelsen af aktiviteter relateret til corporate branding og kommunikation bredt i den offentlige sektor. Til denne argumentation anvendes litteratur fra forfattere, som beskæftiger sig med den offentlige sektors udfordringer, forandringer og udvikling blandt andre Antonsen & Beck Jørgensen (2000), Greve (2003) og Togeby et al. (2003). Den negative indgangsvinkel, som placerer corporate brandingaktiviteter som én blandt mange øvrige tendenser i tiden, som den offentlige sektor blindt kopierer fra den private sektor. Til denne argumentation anvendes litteratur fra forfattere, som udfordrer ukritisk brug af redskaber i den offentlige sektor herunder Hood og Jackson (1991) samt Røvik (1998). Den positive indgangsvinkel repræsenterer en rational choice institutionalisme tilgang til årsagsforklaringer, mens den negative indgangsvinkel har afsæt i sociologisk nyinstitutionalisme (Hall & Taylor 1996: ). 2 Diskussionen vil munde ud i en delkonklusion, som vurderer hvilke af de to tilgange, der er mest plausibel i dette tilfælde. Ad. 2 Corporate brandingteorien har primært afsæt i den private sektor. Det er på flere måder problematisk, når den offentlige sektor ukritisk overtager organisationsopskrifter fra den private sektor, da der på mange områder er elementære forskelle på de to sektorer. Som nævnt indledningsvist er legitimering af den offentlige sektor af stor betydning jævnfør ressourceforbruget. Den offentlige sektor anvender 2 Specialet vil ikke yderligere beskæftige sig med institutionalismerne, som blot indgår som en ramme for diskussionen af bevæggrundene for indførelsen af corporate branding relaterede aktiviteter. For yderligere vedrørende institutionalismerne se eksempelvis Hall & Taylor 1996: Side 9 af 103

15 borgernes penge, og derfor skal forbruget og opgaver specifikt kunne legitimeres og begrundes for at sikre tillid og opbakning til staten som et hele (Moore 1995). En problemstilling den private sektor ikke står over for, da kunderne blot kan fravælge det givne produkt. Desuden er der risiko for, at corporate branding ses uafhængigt af de mål, som ellers er den offentlige sektors opgave at opnå. Corporate branding kan blive et mål i sig selv og ikke et redskab til at nå de oprindelige, politisk fastsatte mål. Der er derfor et behov for en politologisk tilpasning af corporate brandingteorien til den offentlige sektors særlige forhold. For at besvare problemformuleringens andet punkt vil forskellene mellem den private sektor og den offentlige sektor, som har relation til formålet med og processerne bag corporate brandingteorien, blive analyseret. Til denne analyse anvendes litteratur fra forfattere, som beskæftiger sig med udviklingen af organisationsteori for den moderne offentlige sektor, blandt andre Beck Jørgensen & Melander (1999) og Christensen et al. (2004). Dernæst vil disse forskelle og derved hensyn til den offentlige sektors særlige behov blive inkorporeret i de corporate brandingcyklusser, der er en del af implementeringen af corporate branding, som Schultz, Antorini & Csaba præsenterer i Towards the second wave of Corporate Branding: Purpose, People, Process (Schultz et al. 2005: 184 ff). Problemformuleringens andet punkt har altså til formål at skabe en politologisk teoritilpasning af corporate brandingteorien således, at implementeringen af teorien kan anvendes med et bedre resultat for den offentlige sektor. Ad. 3 Plantedirektoratet er på mange måder en typisk offentlig organisation både med traditionelle driftsopgaver, som har været en del af organisationen i årevis samt helt nye opgaver, der udspringer fra den stigende internationalisering. På relativt kort tid er Plantedirektoratet gået fra at være primært en driftsorganisation til at være en mere moderne udviklingsorganisation. Med sig har dette skifte bragt en række ændringer, nye faggrupper og nye mål i organisationen. Plantedirektoratet må derfor forventes at stå over for en række udfordringer, som er typiske for den offentlige sektor, og hvor en tilpasset udgave af corporate branding kunne være et redskab til at imødegå disse udfordringer. Formålet med problemformuleringens tredje punkt er således at validere og afprøve teoritilpasningen, som bliver udviklet i besvarelsen af problemformuleringens andet punkt. Udgangspunktet vil være en analyse af Plantedirektoratets nuværende situation med fokus på kommende udfordringer samt ønsker Side 10 af 103

16 fra direktionen om forandringer. Afsluttende vil en decideret brandingstrategi for Plantedirektoratet kunne præsenteres. 2.1 Valg af corporate brandingteorien Valget af corporate brandingteorien som rammen for dette speciale er et resultat af problemformuleringens fokus. Afsættet for problemet er netop anvendelsen af corporate branding i den offentlige sektor, uden at denne teori på nogen måde er tilpasset den offentlige sektors særlige forhold. Det er dette problem, som jeg søger en forklaring og en løsning på gennem specialet. Valg af problemformulering og derved teoretisk ramme har afsæt i følgende tre perspektiver: 1) Oversættelsesperspektivet, 2) Myteperspektivet og 3) Det instrumentelle perspektiv. 3 Valg af specifik litteratur og forfattere begrundes undervejs i de enkelte afsnit af specialet Oversættelsesperspektivet Offentlige organisationer anvender allerede traditionel branding og corporate brandingrelaterede aktiviteter (se for eksempel Hansen 2004, samt Økonomistyrelsen 2005). Som det vil fremgå af afsnit 5 og i case analysen i afsnit 7, sker dette mere eller mindre organiseret og bevidst men også med et stort ressourceforbrug på flere områder. Ikke bare offentlige organisationer brandes men også andre enheder inden for politologien såsom græsrodsorganisationer, partier, lande og politiske bevægelser (Schultz et al. 2005: ); (Wiedemann 2006). Der er derfor et behov for, at politologien sætter sig for at forstå dette altså sætter sig for at oversætte dette. Hvad sker der i forbindelse med corporate branding af den offentlige sektor? Og hvorfor sker det? Myteperspektivet Teoretikere, der anvender myteperspektivet, argumenterer for, at corporate branding er en del af en række tendenser udtrykt som organisationsopskrifter og administrative argumenter, som går gennem samfundet fra tid til anden (se eksempelvis Christensen 2004). Tendenserne er en del af en myte om, at en bestemt organisationsopskrift er svaret på alle effektivitets- og serviceniveauproblemer. Organisationsopskrifterne og de administrative argumenter skifter gennem tiden, men ligner ofte til forveksling hinanden (Røvik 1998). Eksempler på tendenser er behovet for adskillelse af policy og drift, effektivi- 3 Christensen et al. (2004) beskæftiger sig ligeledes med tre udvalgte perspektiver som forklaringsfaktorer, henholdsvis instrumentelt-, kulturelt-, og myteperspektivet. Forfatterne konkluderer, at den offentlige sektor er så kompleks, at der bør trækkes på alle tre perspektiver som forklaringsfaktorer i behandling af den offentlige sektors udvikling (Se yderligere i Christensen et al. 2004). Side 11 af 103

17 serings-værktøjer som Lean 4 samt New Public Mangement. Alle disse eksempler har deres udgangspunkt i den private sektor. De blev som udgangspunkt udviklet i en privat sektor kontekst for at løse problemer og udfordringer udelukkende i den private sektor. Myteperspektivet vil blive yderligere berørt under diskussionen i afsnit 5. Såfremt corporate brandingteorien er en organisationsopskrift eller et administrativt argument på linie med en lang række øvrige myter, som forventes at løse alle problemerne i den offentlige sektor, er det væsentligt, at jeg som politolog kan gennemskue dette og tage eventuelle nødvendige forbehold herfor Det instrumentelle perspektiv Endelig er der det instrumentelle perspektiv, som tager udgangspunkt i, at der rent faktisk er et potentiale i at anvende corporate brandingteorien inden for ikke bare den offentlige sektor men også øvrige enheder som græsrodsorganisationer, bevægelser med mere (Hansen 2004); (Økonomistyrelsen 2005). Dette potentiale består i, at corporate branding kan styrke organisationernes interne liv og fastholde organisationernes betydning for eksterne interessenter alt sammen med ledelsens målsætning for organisationen som omdrejningspunktet (Schultz et al. 2005: 24). Legitimering af og kommunikation i den offentlige sektor er væsentlige emner på dagsordenen for tiden (Greve 2003: 8 f.); (Moore 1995: 37). I den sammenhæng kan corporate branding være relevant, hvilket uddybes i de resterende afsnit af specialet. Ud fra det instrumentelle perspektiv bør jeg anerkende potentialet i corporate branding og derfor undersøge, hvordan det virker, hvordan det skal bruges og endelig, hvordan det bør tilpasses den offentlige sektors særlige forhold. 2.2 Formål Specialet har til formål at give indblik i årsagerne til, at corporate branding anvendes i den offentlige sektor, og hvordan dette kommer til udtryk. Diskussionen af de særlige forhold i den offentlige sektor, som har betydning i corporate brandingsammenhænge, kan desuden være til gavn for ledere og kommunikationsansvarlige i deres fremtidige arbejde med kommunikation og corporate branding. Endelig kan den tilpassede corporate brandingteori konkret anvendes ved fremtidige brandingstrategier i offentlige organisationer med et bedre og mere legitimt resultat som følge. Udgangspunktet for corporate brandingteorien vil blive tilpasset politologien og således i højere grad leve op til de særlige forhold, 4 Lean betyder trimmet og er et effektiviserings-værktøj, hvis formål er at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. Side 12 af 103

18 som den offentlige sektor byder på. Analysen af Plantedirektoratet og den foreslåede corporate brandingstrategi vil i den forbindelse fungere som et arbejdsredskab for andre offentlige organisationer med samme opgave og udfordringer foran sig. Specialet vil således med fordel kunne bruges af både praktikere og teoretikere, hvor førstnævnte kan drage fordel af den tilpassede teori og eksemplet, mens sidstnævnte på et overordnet plan kan forholde sig til problematikkerne og anbefalingerne med hensyn til brug af corporate branding i den offentlige sektor. 2.3 Opbygning Specialet er opdelt i 8 overordnede afsnit inklusiv indledning (Afsnit 1) og problemformulering (Afsnit 2). I problemformuleringen beskrives specialets formål og valg af corporate brandingteorien begrundes. I afsnit 3 beskrives indledningsvist den bagvedliggende metode for specialet. Her redegøres for specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt, forforståelse og afgrænsning. Derefter argumenteres der for casestudiet som forskningsmetode samt for selve valget af Plantedirektoratet som case. Endelig beskrives metoden bag valg, behandling og anvendelse af datamateriale. Dernæst præsenteres corporate brandingteorien, dens udvikling beskrives, og kritikpunkter af teorien fremhæves i afsnit 4. Afsnittets præsentation giver det teoretiske afsæt for den første del af analysen ved at beskrive processerne bag implementering af corporate branding, som senere skal tilpasses den offentlige sektors særlige behov. I afsnit 5 diskuteres, hvilke bevæggrunde der findes for, at corporate branding anvendes i den offentlige sektor. Diskussionen tager afsæt i en dokumentation af eksempler fra det offentlige, hvor corporate brandingrelaterede aktiviteter ses anvendt. Der anlægges såvel en positiv som en negativ indgangsvinkel på anvendelsen af corporate brandingteorien. Diskussionen har derfor til formål at besvare problemformuleringens første punkt og lægge op til besvarelsen af dens andet punkt. I afsnit 6 analyseres det på hvilken måde, corporate brandingteorien bør og kan tilpasses den offentlige sektors særlige behov, og en tilpasset corporate brandingteori til den offentlige sektor præsenteres. Side 13 af 103

19 Fremgangsmåden for analysen præsenteres indledningsvist i afsnittet. Problemformulerings andet punkt besvares således i afsnittet. I afsnit 7 afprøves den tilpassede corporate brandingteori fra forrige afsnit med udgangspunkt i en analyse af Plantedirektoratet, og en decideret corporate brandingstrategi for Plantedirektoratet beskrives som besvarelse af problemformulerings tredje punkt. Fremgangsmåden for analysen præsenteres indledningsvist i afsnittet. Afsluttende konkluderes samlet på specialets problemformulering, og der perspektiveres til relaterede problemstillinger i afsnit 8. Se figur 1 på næste side for opsummering af specialets opbygning: Side 14 af 103

20 Indledende del Indledning Problemformulering Metode Teoretisk del Corporate brandingteori Diskussion af årsager til corporate branding i den offentlige sektor Analysedel 1: Tilpasning af corporate brandingteori til den offentlige sektor Validerende del Analysedel 2: Corporate brandingstrategi for Plantedirektoratet Konkluderende del Hovedkonklusion Perspektivering Side 15 af 103

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vitus Bering Danmark et corporate brand

Vitus Bering Danmark et corporate brand Institut for Marketing, Informatik og Statistik Kandidatafhandling Forfatter: Michael Wolter Vejleder: Lars Esbjerg Vitus Bering Danmark et corporate brand - en empirisk analyse med udgangspunkt i The

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere