CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Hanne Olkjær Edlefen Nr. 218/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 218/2007 CORPORATE BRANDING I DEN OFENTLIGE SEKTOR Hanne Olkjær Edlefsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3

4 CASE: PLANTEDIREKTORATET SPECIALEAFHANDLING INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejleder: Lis Højgaard MARTS 2007 Antal ord:

5 Abstract The public sector constantly undergoes changes. Changes are forced upon the public sector by the continuous pressure from politicians, citizens and users, in order to increase the effectiveness of the public sector. Changing from supply to demand orientated public services requires modification to public organisations. A move towards demand orientated services indicates that the public organisations need for communicating their fundamental ideas and to justify their existence has grown. This has become one of the major issues for the public sector and its leaders. Corporate branding in the public sector is increasingly being used as a way to communicate. Corporate branding can externally visualise, maintain and unify signals regarding the organisation s values. At the same time, corporate branding can internally strengthen the business culture with a common denominator regarding e.g. values and way of speech. Having a corporate identity makes sure that everyone in the organisation communicates the same values in all aspects of their corporate life. The theory of corporate branding is therefore a tool to be used in external, as well as internal, strategic communication and thereby creating a valuable corporate brand for the organisation. This paper explores how corporate branding successfully can be used in the public sector and what must be done to make it effective. At the same time, this paper attempts to modify the corporate branding theory to the special needs and premises of the public sector and finally to adapt the theory using The Danish Plant Directorate as a case study. The thesis therefore answers three main questions: 1. How do public organisations apply corporate branding activities? Which motives lie behind? 2. Is it necessary to adapt the theories of corporate branding to the public sector? If this is the case, how can the theory be adapted to the public sector s special needs? 3. How can an adapted corporate branding theory meet the challenges of The Danish Plant Directorate? The discussion of the particular needs for the public sector will assist managers in their future efforts in corporate branding. Moreover the adapted theory of corporate branding for the public sector can be of use in future corporate branding strategies with a better and more legitimate result. Practitioners can draw benefit from examples and the adapted theories in this thesis. Moreover theorists can utilize the recommendations and relate to the problems regarding the use of corporate branding in the public sector.

6 1.0 INDLEDNING BEGREBSAFKLARING Den offentlige sektor Drifts- og udviklingsopgaver Udbuds- og efterspørgselsorientering Branding og corporate branding PROBLEMFORMULERING VALG AF CORPORATE BRANDINGTEORIEN Oversættelsesperspektivet Myteperspektivet Det instrumentelle perspektiv FORMÅL OPBYGNING METODE VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT FORFORSTÅELSE AFGRÆNSNING CASESTUDIET SAMT VALG AF CASE DATAMATERIALE Interview Skriftligt materiale Observationer TEORI: CORPORATE BRANDING UDVIKLING: FRA PRODUKT TIL CORPORATE BRANDING DEN FØRSTE BØLGE AF CORPORATE BRANDING DEN ANDEN BØLGE AF CORPORATE BRANDING Fagdiscipliner integreret i den anden bølge af corporate branding Corporate brandsystemet Implementering af den anden bølge af corporate branding KRITIK AF CORPORATE BRANDING Overvågning med manglende substans At leve brandet begrænsningen DISKUSSION: HVORFOR CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR? EKSEMPLER PÅ CORPORATE BRANDING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DISKUSSION AF BEVÆGGRUNDE FOR ANVENDELSE AF CORPORATE BRANDING Den positive indgangsvinkel Den negative indgangsvinkel DELKONKLUSION PÅ DISKUSSION 53 Side 1 af 103

7 6. 0 ANALYSEDEL 1: CORPORATE BRANDINGTEORI TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR FREMGANGSMÅDE VED ANALYSEDEL SKAL CORPORATE BRANDINGTEORIEN TILPASSES DEN OFFENTLIGE SEKTOR? TILPASNING AF CORPORATE BRANDINGTEORI TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR Forskelle mellem den private og den offentlige sektor Konsekvenser for corporate branding værktøjskassen Tilpasning af cyklusser i corporate branding DELKONKLUSION PÅ ANALYSEDEL ANALYSEDEL 2: CORPORATE BRANDINGSTRATEGI FOR PLANTEDIREKTORATET FREMGANGSMÅDE VED ANALYSEDEL PRÆSENTATION AF PLANTEDIREKTORATET Det officielle billede Det uofficielle billede Igangværende corporate brandingrelaterede aktiviteter Plantedirektoratets udfordringer samlet set CORPORATE BRANDINGSTRATEGI FOR PLANTEDIREKTORATET Plantedirektoratets hovedelementer i værktøjskassen Plantedirektoratets cyklusser DELKONKLUSION PÅ ANALYSEDEL HOVEDKONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 95 LITTERATURLISTE 97 PRIMÆR LITTERATUR 97 SEKUNDÆR LITTERATUR 100 BILAGSAPPENDIKS 103 Side 2 af 103

8 1.0 Indledning Fra Told og Skat til SKAT. Fra De danske statsbaner til DSB og dernæst Harry. Fra Arbejdsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Fra en lukket efterretningstjeneste til PET på Internettet. Fra Assens kommune til Ny Assens kommune mulighedernes land. Offentlige organisationer skifter navn og ændrer logo, fokus og værdier flytter sig, og konsulentbureauerne gnider sig i hænderne, mens de udskriver regninger på analyser og layout. Men hvad er bevæggrundene, og hvad legitimerer brugen af skattekroner på udvikling af nye navne, slogans og logoer? Offentlige organisationer gennemgår mange forandringer. Opgavefordelingen ændres, besparelser gennemføres, resultatkontrakter udformes, og værdigrundlag vælges (se for eksempel Beck Jørgensen 2002: 11 ff.). Forandringerne er drevet af et vedvarende pres fra politikere, borgere og brugere om at øge effektiviteten i den offentlige sektor, enten gennem reduktion af ressourceanvendelse, mens service og outputniveau bibeholdes, eller gennem levering af bedre resultater på kort og langt sigt med samme ressourceanvendelse (Moore 1995: 37). Hvorvidt den ønskede effektivitet, de krævede besparelser og de ønskede resultater opnås, bliver direkte sammenhængende med den efterfølgende legitimering af de givne offentlige organisationer. Borgerne skal tydeligt kunne se nytteværdien af organisationernes opgaveløsning. Skiftet fra en udbudsorienteret til en efterspørgselsorienteret offentlig sektor kræver mange ændringer i de offentlige organisationer og stiller krav til, at traditionelle driftsorganisationer flytter sig milevidt for at blive udviklingsorienterede. Efterspørgselsorienteringen betyder samtidigt, at behovet for at kommunikere de offentlige organisationers grundlæggende idé og eksistensberettigelse er steget og nu står som en af de primære udfordringer for den offentlige sektor og deres ledere (Forum for offentlig topledelse u. å.). I en over-kommunikeret verden drukner budskaber fra den offentlige sektor let i overfloden af budskaber fra det kommercielle marked (se eksempelvis Castells 1996). Det offentlige får derfor behov for at skille sig ud og synliggøre sig. Spørgsmålet er imidlertid, om kommunikationsopgaven og derved redskaberne til kommunikation kan og bør være ens for den private og den offentlige sektor. Kommunikation er nemlig langt fra gratis. Der anvendes med andre ord offentlige ressourcer hertil, der potentielt kunne være værdifulde til andre formål. Som Moore udtrykker det: De penge, der anvendes (til kommunikation), rejses gennem tvungen beskatning. De penge tabes til andre formål hovedsageligt privatforbrug. Det tab må vurderes i forhold til de formodede fordele Side 3 af 103

9 ved offentlig virksomhed (Moore 1995: 29). Omkostningen må således vejes op mod de gevinster, der høstes som følge af aktiviteterne. Corporate branding er et af de kommunikationsredskaber, som i stigende grad anvendes af offentlige organisationer. Corporate branding kan med et strategisk kommunikativt udgangspunkt eksternt synliggøre, fastholde og ensrette signalerne om virksomhedens eller organisationens værdi for interessenterne, samt indadtil styrke kulturen med en fælles forståelse, et fælles ordforråd og en fælles platform (Schultz et al. 2005: 9 ff.). Med et corporate brand står hele organisationen eller virksomheden bag de samme værdier og kommunikerer disse værdier i alle aktiviteter. Corporate brandingteorien er derfor et værktøj for de interne og eksterne processer i strategisk kommunikation, som skaber et værdifuldt corporate brand for organisationen eller virksomheden. Ifølge fortalerne for corporate branding handler branding ikke længere kun om produkter, om mersalg eller logoer men i højere grad om formål, medarbejdere og proces også kaldet den anden bølge af corporate branding, og her ses en sammenhæng til den offentlige sektors kommunikationsbehov (Ibid.). Den første bølge af branding fokuserede primært på salg af selve produktet, der skulle brandes, og ikke organisationen eller virksomheden bag produktet. Derfor lå en marketingsforståelse bag, hvilket betød, at målsætninger og strategier blev kortsigtede. I den anden bølge af corporate branding ligger vægten på organisationens vision, og målet er på langt sigt en styrkelse af denne, hvilket nødvendiggør involvering både af medarbejderne og de eksterne interessenter. Den offentlige sektor står bag en række af opgaver, som ikke skal sælges til borgerne som et decideret produkt, men hvor værdien af opgaven skal forstås hos borgerne og derved legitimere brugen af skattekroner. I den sammenhæng kan corporate brandingteorien anvendes. Side 4 af 103

10 Tabel 1 1 : Udviklingen fra første til anden bølge af corporate branding (Inspireret af Schultz et al. 2005: 221 ff.) Første bølge Anden bølge af corporate branding Øget fokus på corporate branding som topledel- Dimension Fra Til Medfører Forståelse En marketings- og kampagnedreven forståelse af En strategisk og relationsskabende forståelse af corporate corporate branding. branding. sens emne. Mål Fokus Involvering Kortsigtede og taktiske mål. Hovedvægt på visualitet og æstetik. Intern forankret forståelse af hvem vi er og hvad vi står for. Vægt på organisationens strategiske og langsigtede mål: Organisationens vision. Vægt på dybt forankrede erfaringer og læring, som organisationen har oparbejdet gennem tiden: Organisationens kultur. Vægt på de forestillinger, som organisationens interessenter gør sig om organisationen: Organisationens image. Som en kombination af indefra-og-ud med udefra-og-ind tænkning. Øget fokus på medarbejderens rolle i omsættelse af vision til praksis. Øget fokus på medarbejderens kollektive erfaringer og læring som udgangspunkt for differentiering. Øget fokus på at medtænke og involvere interessenters erfaringer og viden i medskabelsen af brandets indhold og innovationskraft. Spørgsmålet er, hvordan det kommer til udtryk, at den offentlige sektor anvender corporate brandingrelaterede aktiviteter? Hvilke bevæggrunde ligger der bag? Skal corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektors særlige behov? Og i så fald hvordan? Dette speciale søger at svare på ovenstående spørgsmål, samt med udgangspunkt i Plantedirektoratet som case, en tidligere typisk offentlig driftsorganisation nu på vej mod udviklingsorienterede opgaver, at give et bud på en anvendelse af corporate brandingteorien tilpasset den offentlige sektor. 1.1 Begrebsafklaring Den offentlige sektor Begrebet den offentlige sektor består af den statslige sektor (også kaldet centraladministrationen), den regionale og kommunale sektor samt sociale kasser og fonde (Christensen et al : 12 ff.). I et konstitutionelt sprogbrug repræsenterer den offentlige sektor den udøvende magt. Den offentlige sek- 1 En oversigt over specialets figurer og tabeller findes i bilag 1. Side 5 af 103

11 tor er således ansvarlig for gennemførelsen af de love og beslutninger, som lovgivningsmagten har formuleret (Ibid.). Arbejdsopgaverne i den offentlige sektor drejer sig specifikt om myndighedsudøvelse, forvaltningen af offentlige midler, forberedelse af beslutninger til de politiske niveauer, intern ledelse og økonomiskadministrativ drift af de offentlige institutioner og organisationer i henholdsvis staten, regionerne og kommunerne (Ibid.). Den offentlige sektors arbejdsformer spænder vidt fra deciderede forvaltningsopgaver, ledelsesmæssige administrative funktioner, undervisning, forskning, behandling og pleje samt relaterede opgaver såsom personaleledelse, budgetforvaltning, indkøb og øvrige administrative aktiviteter (Ibid.). I andre sammenhænge bruges begrebet forvaltningen om den offentlige sektor bredt set (Ibid.), i dette speciale anvendes dog udelukkende begrebet den offentlige sektor Drifts- og udviklingsopgaver I den offentlige sektor er indholdet i opgaveløsningen varierende afhængig af ressortområde. En stor del af den offentlige sektor beskæftiger sig med såkaldte driftsopgaver. Driftsopgaver er de daglige, faste opgaver, som inden for en vis ramme stort set ikke ændrer sig (Beck Jørgensen & Melander 1999: 65-69). Redskaberne til opgaveløsningen kan ændre sig eksempelvis ved indførelsen af ny teknologi, men i bund og grund ændrer selve opgaven sig ikke. Der skal til stadighed ryddes veje, der skal opereres, og der skal undervises. Endelig findes en række opgaver i den offentlige sektor, som er karakteriseret ved udvikling. Udvikling af nye redskaber til løsning af driftsopgaver, udvikling af nye politikområder og løsningen af udfordringer i disse. I begyndelsen kan en opgave være en udviklingsopgave og senere hen blive en etableret del af den daglige drift i den offentlige sektor (Ibid.). Organisationerne i den offentlige sektor har typisk en overvejende del af enten drifts- eller udviklingsopgaver og karakteriseres derfor som henholdsvis drifts- og udviklingsorganisationer (Ibid.). Gennem de seneste års udvikling i den offentlige sektor ses en tendens til, at de offentlige organisationer får andel i begge typer af opgaver. Desuden ses generelt en stigning i udviklingsopgaver (Antonsen & Beck Jørgensen 2000: 53-82). Side 6 af 103

12 1.1.3 Udbuds- og efterspørgselsorientering Udbud og efterspørgsel henviser oprindelig til balancen på det private marked mellem henholdsvis kundernes efterspørgsel af varer og tjenester samt markedets udbud af varer og tjenester, den såkaldte markedsligevægt. På det private marked har balancen været forsøgt opretholdt for at sikre mersalg og kundefastholdelse (Palmer & Hartley 1996: ). Traditionelt set har den offentlige sektor ikke på samme vis som den private sektor taget hensyn til efterspørgsel fra borgerne. Udbuddet var styrende for den offentlige sektor, ikke nødvendigvis efterspørgslen. Udbuddet har primært været afhængig af den herskende politiske styring og økonomien i den offentlige sektor (se eksempelvis Togeby et al. 2003: ). Gennem de seneste cirka 15 år har dette ændret sig. En stigende grad af udlicitering, indførelsen af frit valg på visse tjenester samt øget borgerinddragelse har gjort, at den offentlige sektor forsøger at leve mere op til efterspørgslen fra borgerne. Skiftet fra udbuds- til efterspørgselsorientering har primært afsæt i ønsket om at leve op til borgernes forventninger om en højere kvalitet i opgaveløsningen for derved at legitimere den offentlige sektors eksistens og forbrug af skattekroner (Ibid.) Branding og corporate branding Begrebet branding henviser oprindelig til brændemærkning af kvæg, hvilket skete for at kunne skelne mellem kvægbestande (Schultz et al. 2005: 25). Med branding menes at sammenkæde et produkt eller en opgave med en given værdi eller et givent signal. Branding har afsæt i marketingsfaget og har primært til formål at sælge produkter og fastholde kunder (Ibid.: 37 ff.). Corporate branding henviser til branding af enten virksomheder eller organisationer. Corporate branding omhandler derfor værdi- og signalfastsættelsen af hele organisationen eller virksomheden og involverer både organisationens strategiske vision, organisationskulturen og interessenterne (Ibid.). Corporate branding benævnes i noget litteratur med den danske oversættelse organisationsbranding (se eksempelvis Hansen 2004). Generelt i specialet er engelske udtryk oversat til dansk, men da corporate branding trods alt er det mest anvendte begreb også i den dansksprogede litteratur, anvendes dette konsekvent i specialet. For yderligere definition og forklaring af henholdsvis branding og corporate branding henvises til specialets teoriafsnit 4. Side 7 af 103

13 2.0 Problemformulering Afledt af indledningen i afsnit 1 ønskes følgende tredelte problemformulering belyst: 1. Hvordan kommer det til udtryk, at den offentlige sektor anvender corporate branding relaterede aktiviteter? Hvilke bevæggrunde ligger bag? 2. Skal corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektor? I så fald, hvordan kan corporate brandingteorien tilpasses den offentlige sektors særlige forhold? 3. Hvordan kan en tilpasset form for corporate brandingteori imødegå Plantedirektoratets udfordringer? Fokus i specialet ligger på at tilpasse corporate brandingteorien til præmisserne i den offentlige sektor, da konteksten i den offentlige sektor er anderledes end i den private sektor, hvortil corporate brandingteorien ellers er udviklet. Den indledende diskussion vedrørende bevæggrundene for indførelsen af corporate brandingrelaterede aktiviteter samt identifikationen af den offentlige sektors særlige forhold vil danne baggrund for en tilpasning af corporate brandingteorien. Endelig vil afprøvningen af tilpasningen på casen validere specialets foregående diskussioner og analyser. I nærværende speciale tager jeg primært afsæt i corporate brandings anden bølge, som defineres således: Corporate branding can best be described as the process of creating, nurturing, and sustaining a mutually rewarding relationship between a company, its employees, and external stakeholders. (Schultz et al. 2005: 48). Som det ses af definitionen, trækker en corporate brandidentitet på organisationens strategiske vision, organisationskulturen og interessenterne. Majken Schultz, professor på Copenhagen Buisness School, og Mary Jo Hatch, professor på University of Virginia, har i perioden ledet et internationalt forskningsprojekt omhandlende corporate branding med særlig fokus på det organisatoriske perspektiv ved skabelsen og implementeringen af globale corporate brands (Ibid.: 5). Schultz og Hatch anses som førende forskere inden for corporate branding og var i samarbejde med Yun Mi Antorini de første til indgående at beskrive den anden bølge af corporate branding. Forskningsprojektet afledte en række aktiviteter verden over og mundede ud i bogen Towards the second wave of Corporate Branding: Purpose, People, Process redigeret af Majken Schultz, Yun Mi Antorini samt Fabian F. Csabas (Schultz et al. 2005). Denne bog danner derfor det primære teoretiske udgangspunkt i specialet. Side 8 af 103

14 Ad. 1 En række offentlige organisationer med vidt forskellige opgaver har gennem de seneste år anvendt corporate brandingrelaterede aktiviteter såsom skabelse af nye navne, logoer, slogans og udvidet ekstern kommunikation til brugerne samt etableret interne kommunikationsstrategier for at sikre interne fælles værdier og medarbejderfastholdelse. Eksempler på dette vil blive præsenteret. Spørgsmålet er dernæst, hvorfor den offentlige sektor har taget corporate brandingrelaterede aktiviteter til sig. Problemformuleringens første punkt lægger derfor op til en diskussion af de forskellige bevæggrunde, som kunne ligge bag anvendelsen af corporate brandingrelaterede aktiviteter. Diskussionen vil have to udgangspunkter: Den positive indgangsvinkel, som argumenterer for behovet for anvendelsen af aktiviteter relateret til corporate branding og kommunikation bredt i den offentlige sektor. Til denne argumentation anvendes litteratur fra forfattere, som beskæftiger sig med den offentlige sektors udfordringer, forandringer og udvikling blandt andre Antonsen & Beck Jørgensen (2000), Greve (2003) og Togeby et al. (2003). Den negative indgangsvinkel, som placerer corporate brandingaktiviteter som én blandt mange øvrige tendenser i tiden, som den offentlige sektor blindt kopierer fra den private sektor. Til denne argumentation anvendes litteratur fra forfattere, som udfordrer ukritisk brug af redskaber i den offentlige sektor herunder Hood og Jackson (1991) samt Røvik (1998). Den positive indgangsvinkel repræsenterer en rational choice institutionalisme tilgang til årsagsforklaringer, mens den negative indgangsvinkel har afsæt i sociologisk nyinstitutionalisme (Hall & Taylor 1996: ). 2 Diskussionen vil munde ud i en delkonklusion, som vurderer hvilke af de to tilgange, der er mest plausibel i dette tilfælde. Ad. 2 Corporate brandingteorien har primært afsæt i den private sektor. Det er på flere måder problematisk, når den offentlige sektor ukritisk overtager organisationsopskrifter fra den private sektor, da der på mange områder er elementære forskelle på de to sektorer. Som nævnt indledningsvist er legitimering af den offentlige sektor af stor betydning jævnfør ressourceforbruget. Den offentlige sektor anvender 2 Specialet vil ikke yderligere beskæftige sig med institutionalismerne, som blot indgår som en ramme for diskussionen af bevæggrundene for indførelsen af corporate branding relaterede aktiviteter. For yderligere vedrørende institutionalismerne se eksempelvis Hall & Taylor 1996: Side 9 af 103

15 borgernes penge, og derfor skal forbruget og opgaver specifikt kunne legitimeres og begrundes for at sikre tillid og opbakning til staten som et hele (Moore 1995). En problemstilling den private sektor ikke står over for, da kunderne blot kan fravælge det givne produkt. Desuden er der risiko for, at corporate branding ses uafhængigt af de mål, som ellers er den offentlige sektors opgave at opnå. Corporate branding kan blive et mål i sig selv og ikke et redskab til at nå de oprindelige, politisk fastsatte mål. Der er derfor et behov for en politologisk tilpasning af corporate brandingteorien til den offentlige sektors særlige forhold. For at besvare problemformuleringens andet punkt vil forskellene mellem den private sektor og den offentlige sektor, som har relation til formålet med og processerne bag corporate brandingteorien, blive analyseret. Til denne analyse anvendes litteratur fra forfattere, som beskæftiger sig med udviklingen af organisationsteori for den moderne offentlige sektor, blandt andre Beck Jørgensen & Melander (1999) og Christensen et al. (2004). Dernæst vil disse forskelle og derved hensyn til den offentlige sektors særlige behov blive inkorporeret i de corporate brandingcyklusser, der er en del af implementeringen af corporate branding, som Schultz, Antorini & Csaba præsenterer i Towards the second wave of Corporate Branding: Purpose, People, Process (Schultz et al. 2005: 184 ff). Problemformuleringens andet punkt har altså til formål at skabe en politologisk teoritilpasning af corporate brandingteorien således, at implementeringen af teorien kan anvendes med et bedre resultat for den offentlige sektor. Ad. 3 Plantedirektoratet er på mange måder en typisk offentlig organisation både med traditionelle driftsopgaver, som har været en del af organisationen i årevis samt helt nye opgaver, der udspringer fra den stigende internationalisering. På relativt kort tid er Plantedirektoratet gået fra at være primært en driftsorganisation til at være en mere moderne udviklingsorganisation. Med sig har dette skifte bragt en række ændringer, nye faggrupper og nye mål i organisationen. Plantedirektoratet må derfor forventes at stå over for en række udfordringer, som er typiske for den offentlige sektor, og hvor en tilpasset udgave af corporate branding kunne være et redskab til at imødegå disse udfordringer. Formålet med problemformuleringens tredje punkt er således at validere og afprøve teoritilpasningen, som bliver udviklet i besvarelsen af problemformuleringens andet punkt. Udgangspunktet vil være en analyse af Plantedirektoratets nuværende situation med fokus på kommende udfordringer samt ønsker Side 10 af 103

16 fra direktionen om forandringer. Afsluttende vil en decideret brandingstrategi for Plantedirektoratet kunne præsenteres. 2.1 Valg af corporate brandingteorien Valget af corporate brandingteorien som rammen for dette speciale er et resultat af problemformuleringens fokus. Afsættet for problemet er netop anvendelsen af corporate branding i den offentlige sektor, uden at denne teori på nogen måde er tilpasset den offentlige sektors særlige forhold. Det er dette problem, som jeg søger en forklaring og en løsning på gennem specialet. Valg af problemformulering og derved teoretisk ramme har afsæt i følgende tre perspektiver: 1) Oversættelsesperspektivet, 2) Myteperspektivet og 3) Det instrumentelle perspektiv. 3 Valg af specifik litteratur og forfattere begrundes undervejs i de enkelte afsnit af specialet Oversættelsesperspektivet Offentlige organisationer anvender allerede traditionel branding og corporate brandingrelaterede aktiviteter (se for eksempel Hansen 2004, samt Økonomistyrelsen 2005). Som det vil fremgå af afsnit 5 og i case analysen i afsnit 7, sker dette mere eller mindre organiseret og bevidst men også med et stort ressourceforbrug på flere områder. Ikke bare offentlige organisationer brandes men også andre enheder inden for politologien såsom græsrodsorganisationer, partier, lande og politiske bevægelser (Schultz et al. 2005: ); (Wiedemann 2006). Der er derfor et behov for, at politologien sætter sig for at forstå dette altså sætter sig for at oversætte dette. Hvad sker der i forbindelse med corporate branding af den offentlige sektor? Og hvorfor sker det? Myteperspektivet Teoretikere, der anvender myteperspektivet, argumenterer for, at corporate branding er en del af en række tendenser udtrykt som organisationsopskrifter og administrative argumenter, som går gennem samfundet fra tid til anden (se eksempelvis Christensen 2004). Tendenserne er en del af en myte om, at en bestemt organisationsopskrift er svaret på alle effektivitets- og serviceniveauproblemer. Organisationsopskrifterne og de administrative argumenter skifter gennem tiden, men ligner ofte til forveksling hinanden (Røvik 1998). Eksempler på tendenser er behovet for adskillelse af policy og drift, effektivi- 3 Christensen et al. (2004) beskæftiger sig ligeledes med tre udvalgte perspektiver som forklaringsfaktorer, henholdsvis instrumentelt-, kulturelt-, og myteperspektivet. Forfatterne konkluderer, at den offentlige sektor er så kompleks, at der bør trækkes på alle tre perspektiver som forklaringsfaktorer i behandling af den offentlige sektors udvikling (Se yderligere i Christensen et al. 2004). Side 11 af 103

17 serings-værktøjer som Lean 4 samt New Public Mangement. Alle disse eksempler har deres udgangspunkt i den private sektor. De blev som udgangspunkt udviklet i en privat sektor kontekst for at løse problemer og udfordringer udelukkende i den private sektor. Myteperspektivet vil blive yderligere berørt under diskussionen i afsnit 5. Såfremt corporate brandingteorien er en organisationsopskrift eller et administrativt argument på linie med en lang række øvrige myter, som forventes at løse alle problemerne i den offentlige sektor, er det væsentligt, at jeg som politolog kan gennemskue dette og tage eventuelle nødvendige forbehold herfor Det instrumentelle perspektiv Endelig er der det instrumentelle perspektiv, som tager udgangspunkt i, at der rent faktisk er et potentiale i at anvende corporate brandingteorien inden for ikke bare den offentlige sektor men også øvrige enheder som græsrodsorganisationer, bevægelser med mere (Hansen 2004); (Økonomistyrelsen 2005). Dette potentiale består i, at corporate branding kan styrke organisationernes interne liv og fastholde organisationernes betydning for eksterne interessenter alt sammen med ledelsens målsætning for organisationen som omdrejningspunktet (Schultz et al. 2005: 24). Legitimering af og kommunikation i den offentlige sektor er væsentlige emner på dagsordenen for tiden (Greve 2003: 8 f.); (Moore 1995: 37). I den sammenhæng kan corporate branding være relevant, hvilket uddybes i de resterende afsnit af specialet. Ud fra det instrumentelle perspektiv bør jeg anerkende potentialet i corporate branding og derfor undersøge, hvordan det virker, hvordan det skal bruges og endelig, hvordan det bør tilpasses den offentlige sektors særlige forhold. 2.2 Formål Specialet har til formål at give indblik i årsagerne til, at corporate branding anvendes i den offentlige sektor, og hvordan dette kommer til udtryk. Diskussionen af de særlige forhold i den offentlige sektor, som har betydning i corporate brandingsammenhænge, kan desuden være til gavn for ledere og kommunikationsansvarlige i deres fremtidige arbejde med kommunikation og corporate branding. Endelig kan den tilpassede corporate brandingteori konkret anvendes ved fremtidige brandingstrategier i offentlige organisationer med et bedre og mere legitimt resultat som følge. Udgangspunktet for corporate brandingteorien vil blive tilpasset politologien og således i højere grad leve op til de særlige forhold, 4 Lean betyder trimmet og er et effektiviserings-værktøj, hvis formål er at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. Side 12 af 103

18 som den offentlige sektor byder på. Analysen af Plantedirektoratet og den foreslåede corporate brandingstrategi vil i den forbindelse fungere som et arbejdsredskab for andre offentlige organisationer med samme opgave og udfordringer foran sig. Specialet vil således med fordel kunne bruges af både praktikere og teoretikere, hvor førstnævnte kan drage fordel af den tilpassede teori og eksemplet, mens sidstnævnte på et overordnet plan kan forholde sig til problematikkerne og anbefalingerne med hensyn til brug af corporate branding i den offentlige sektor. 2.3 Opbygning Specialet er opdelt i 8 overordnede afsnit inklusiv indledning (Afsnit 1) og problemformulering (Afsnit 2). I problemformuleringen beskrives specialets formål og valg af corporate brandingteorien begrundes. I afsnit 3 beskrives indledningsvist den bagvedliggende metode for specialet. Her redegøres for specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt, forforståelse og afgrænsning. Derefter argumenteres der for casestudiet som forskningsmetode samt for selve valget af Plantedirektoratet som case. Endelig beskrives metoden bag valg, behandling og anvendelse af datamateriale. Dernæst præsenteres corporate brandingteorien, dens udvikling beskrives, og kritikpunkter af teorien fremhæves i afsnit 4. Afsnittets præsentation giver det teoretiske afsæt for den første del af analysen ved at beskrive processerne bag implementering af corporate branding, som senere skal tilpasses den offentlige sektors særlige behov. I afsnit 5 diskuteres, hvilke bevæggrunde der findes for, at corporate branding anvendes i den offentlige sektor. Diskussionen tager afsæt i en dokumentation af eksempler fra det offentlige, hvor corporate brandingrelaterede aktiviteter ses anvendt. Der anlægges såvel en positiv som en negativ indgangsvinkel på anvendelsen af corporate brandingteorien. Diskussionen har derfor til formål at besvare problemformuleringens første punkt og lægge op til besvarelsen af dens andet punkt. I afsnit 6 analyseres det på hvilken måde, corporate brandingteorien bør og kan tilpasses den offentlige sektors særlige behov, og en tilpasset corporate brandingteori til den offentlige sektor præsenteres. Side 13 af 103

19 Fremgangsmåden for analysen præsenteres indledningsvist i afsnittet. Problemformulerings andet punkt besvares således i afsnittet. I afsnit 7 afprøves den tilpassede corporate brandingteori fra forrige afsnit med udgangspunkt i en analyse af Plantedirektoratet, og en decideret corporate brandingstrategi for Plantedirektoratet beskrives som besvarelse af problemformulerings tredje punkt. Fremgangsmåden for analysen præsenteres indledningsvist i afsnittet. Afsluttende konkluderes samlet på specialets problemformulering, og der perspektiveres til relaterede problemstillinger i afsnit 8. Se figur 1 på næste side for opsummering af specialets opbygning: Side 14 af 103

20 Indledende del Indledning Problemformulering Metode Teoretisk del Corporate brandingteori Diskussion af årsager til corporate branding i den offentlige sektor Analysedel 1: Tilpasning af corporate brandingteori til den offentlige sektor Validerende del Analysedel 2: Corporate brandingstrategi for Plantedirektoratet Konkluderende del Hovedkonklusion Perspektivering Side 15 af 103

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Proces for etablering af kommunale samarbejder

Proces for etablering af kommunale samarbejder Proces for etablering af kommunale samarbejder Fra idé til etableret samarbejde Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 2 Etablering af kommunale samarbejder 4 2.1 Sondering

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere