Evaluering af Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger

Transkript

1 Evaluering af Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger evalueringsperioden Fødevarestyrelsen Juli 2012

2 Sammendrag Handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger blev vedtaget i Den sætter rammerne for en 5-års periode for en indsats med at reducere risikoen for campylobacter i både det importerede og det danske kyllingekød. Målet er en fortsat reduktion af forekomsten i slagtekyllingeflokkene især i sommerperioden, hvor niveauet er højt; optimering af sorteringen af flokkene efter campylobacterstatus og en fortsat reduktion af forekomsten i importeret og i dansk kyllingekød. Planen sætter ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten af campylobacter skal ned. Ifølge handlingsplanen skal der gennemføres en evaluering med det formål at vurdere effekten af de iværksatte initiativer og vurdere fremtidige muligheder for at fastsætte mikrobiologiske kriterier og mål for reduktion af campylobacter. Denne evaluering dækker perioden Risikoen for human sygdom forårsaget af importeret kyllingekød har været faldende, og dermed vurderes initiativerne overfor campylobacter i importeret kød at have haft effekt. Derimod er risikoen for sygdom forårsaget af danskproduceret kyllingekød steget i samme periode. Indsatserne overfor campylobacter i den danske produktion vurderes derfor ikke at have haft den samme positive effekt. Nogle initiativer har ikke haft den tilsigtede virkning, og andre er ikke gennemført i handlingsplanens periode. Det gælder f.eks. udvikling af insektværn til trods for, at opsætning af fluenet er påvist at have dokumenteret effekt. En anden indsats, damp/ultralyd, blev væsentligt forsinket i gennemførelsen, og den er primo 2012 blevet opgivet af branchen. Samlet set er risikoen for human at blive syg af campylobacter fra kølet kyllingekød på det danske marked på samme niveau i 2010 som i Beregningerne viser, at risikoen i 2010 var mindre for det importerede kød end i 2007 og derfor forholdsmæssigt højere for det danske kød. Det tyder på, at risikoen for at få en campylobacterinfektion af kølet kyllingekød i 2010 var højere for dansk kød end for importeret kød. Risikoen for 2011 er ikke opgjort. Overvågningsresultater af fersk kød fra detailledsovervågningen i 2011 viser, at andelen af positive prøver er steget for både dansk og importeret kød, men at forekomsten af prøver af dansk kød med campylobacter i høje niveauer er faldet i forhold til i Risikoen for at få en salmonellainfektion er fortsat højere i det importerede kyllingekød end i det danske, hvor risikoen er lig nul, ligesom der også ses flere resistente bakterier i det importerede kød. Det er Fødevarestyrelsens anbefaling, at der i en fremtidig handlingsplan skal arbejdes målrettet mod en gennemførelse af insektværn og mod fastsættelse af mål i slagtekyllingeproduktionen, samt fastsættelse af proceshygiejnekriterium for campylobacter på slagteriniveau. Samtidig skal der gøres en indsats for at afklare betydningen af andre kilder end kyllingekød og alternative smitteveje. 2

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag 2 Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning 5 2. Baggrund og historik 5 DEL I. Status for forekomst af campylobacter 7 3. Status for campylobacter i Danmark Humane tilfælde Forekomst i slagtekyllingeflokke Forekomst i dansk, kølet kyllingekød på slagterierne Forekomst i kølet og frosset kyllingekød i engros- og detailled Forekomst i kyllingekød i case-by-case-kontrollen 12 DEL II. Eksponering for campylobacter Den danske befolknings eksponering Dansk produktion og import Risikovurdering 15 DEL III. Status samt effekt af initiativerne Status for initiativer i handlingsplanen Reduktion af forekomst af campylobacter i slagtekyllingeflokkene Reduktion af forekomst af campylobacter på slagteriniveau Campylobacter i importeret kød Information til forbrugerne og virksomheder Udvikling af et smittekilderegnskab for campylobacter Effekt af gennemførte initiativer Effekt på danske flokke og i dansk kyllingekød Effekt på importeret kyllingekød Effekt på kilde til sygdom Effekt på antal syge Effekt af informationsindsats Uddybning af ikke gennemførte initiativer Insektværn Håndtering af fritgående flokke 21 3

4 7.3 Optimering af sortering Optimering af slagtehygiejnen Damp-ultralyd 22 DEL IV. Diskussion og perspektivering Diskussion af muligheder for mål eller kriterier Muligheder for fastsættelse af mål for en reduktion Muligheder for fastsættelse af mikrobiologiske kriterier Perspektivering 24 Bilag A. Sammenhæng mellem sokkeprøver og kloaksvaberprøver 26 Bilag B. Risikovurdering for campylobacter i kølet kyllingekød 28 Bilag C. Oversigt over status på implementering, juni Bilag D. A Risk based Microbiological criterion for campylobacter in broiler meat in Denmark 32 4

5 1. Indledning Dette er en evaluering af handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger. Handlingsplanen blev vedtaget i 2008, og den sætter rammer for indsatser og initiativer på området i perioden Evalueringen dækker perioden Formålet med handlingsplanen er at reducere forekomsten af campylobacter i både importeret og i dansk kyllingekød, således at forbrugernes risiko for campylobactersmitte fra kyllingekød bliver mindre. Målet er en fortsat reduktion af forekomsten i slagtekyllingeflokkene især i sommerperioden, hvor niveauet er højt, optimering af sorteringen af flokkene efter campylobacterstatus og en fortsat reduktion af forekomsten i importeret og i dansk kyllingekød. Planen sætter ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten af campylobacter skal ned. Formålet med evalueringen er at vurdere: Effekten af de iværksatte initiativer, Muligheden for at sætte konkrete mål for reduktion, samt Muligheden for fastsættelse af mikrobiologiske kriterier for campylobacter, fx på slagteriniveau. Evalueringen består af fire dele: DEL I: Status for forekomst af campylobacter. DEL II: Eksponering for campylobacter. DEL III: Status og effekt af initiativerne. DEL IV: Diskussion og perspektivering. 2. Baggrund og historik Campylobacter er den mest almindelige årsag til fødevarebåren sygdom i Danmark og i mange andre lande, herunder landene i EU. Kylling regnes for den væsentligste campylobactersmittekilde. De seneste ti år har antallet af registrerede humane camylobactertilfælde i Danmark været næsten dobbelt så højt som antallet af salmonellatilfælde. I løbet af 90 erne blev antallet af infektioner med campylobacter firedoblet til mere end om året, hvorefter det faldt en smule og nu ligger på omkring Kun en mindre del af det reelle antal syge bliver diagnosticeret. Det reelle antal er antageligt gange større end det registrerede antal syge. Der er gjort en stor indsats for at forebygge og bekæmpe campylobacter i Danmark. I midten af 1990 erne blev der sat ind med overvågning i slagtekyllingeflokke og i kyllingekød. En række forskningsprojekter om risikofaktorer blev sat i gang i slagtekyllingeproduktionen. Projekterne blev fulgt op af erhvervets første interventioner i primærproduktionen i slutningen af 90 erne. Sideløbende blev der udarbejdet først en risikoprofil og siden en risikovurdering af campylobacter i kyllingekød. 5

6 På baggrund af den indsamlede viden blev der i 2003 fastlagt en strategi for bekæmpelse af campylobacter i bedrifter med slagtekyllinger, i kyllingekød på slagterierne samt ved forbrugerinformation. Centrale elementer i strategien var hygiejneforanstaltninger i primærproduktionen og sortering af slagtekyllingeflokke, så vidt muligt til kølede og frosne produkter efter campylobacterstatus. Det er veldokumentet, at frysning reducerer koncentrationen af campylobacter væsentligt. Strategien fra 2003 havde en effekt. Inden handlingsplanen blev iværksat i 2008, var forekomsten af campylobacter i flokkene næsten halveret. Tilsvarende faldt forekomsten af campylobacter i kølede kyllingeprodukter fra de to store danske kyllingeslagterier. Fødevarestyrelsen udarbejdede i 2006 en rapport Dansk særstatus og nye initiativer mod salmonella og campylobacter i dansk og importeret kød og æg. Rapporten blev udarbejdet i samarbejde med erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet. Rapporten anbefalede udvikling af en samlet handlingsplan for campylobacter såvel som en risikobaseret stikprøvekontrol. Handlingsplanen lå færdig i 2008, men allerede i slutningen af 2006 påbegyndtes den risikobaserede stikprøvekontrol, den såkaldte case-bycase-kontrol. Fødevareinstituttet, DTU holdt i 2007 et internationalt ekspertmøde om tiltag til bekæmpelse af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Eksperterne anbefalede en række centrale initiativer, der kunne implementeres i en handlingsplan. Højeste prioritet gav eksperterne til hygiejneforanstaltninger (biosikkerhed) i og omkring kyllingehusene, herunder insektbekæmpelse, og de danske forsøg med opsætning af fluenet blev anset for at være meget lovende. Højt prioriteret var også sortering af positive flokke til dekontaminering; tiltag for at reducere fækal forurening under slagteprocessen samt information til skolebørn om campylobacter og køkkenhygiejne. 6

7 DEL I. Status for forekomst af campylobacter 3. Status for campylobacter i Danmark Denne status, som beskriver forekomsten af campylobacter i Danmark både før og under forløbet med handlingsplanen fra januar 2004 til og med december 2011, er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet. Beskrivelsen starter fire år forud for handlingsplanens start i 2008 for at sikre, at datamaterialet er tilstrækkelig robust. I Danmark gennemføres kontinuerligt to overvågningsprojekter for campylobacter i kyllingekød. En overvågning på kyllingeslagterierne og en anden baseret på prøver udtaget i engros- og detailleddet af dansk og importeret kyllingekød. Disse to overvågningsprojekter er tilrettelagt, således at forekomsten af campylobacter i kyllingekødet kan følges og sammenlignes år fra år. Endvidere gennemføres en risikobaseret stikprøvekontrol, den såkaldte case-by-case-kontrol. Det er ikke muligt, at sammenligne resultater på tværs af overvågningsprojekterne og case-by-casekontrollen, fordi der eksempelvis anvendes forskellige metoder til prøveudtagning og analyse. I engros- detailledsovervågningen opgøres campylobacterresultaterne separat for kølet og frossent kyllingekød, i slagteriovervågningen undersøges kun kølede produkter, og i case-by-case-kontrollen opgøres data samlet for kølede og frosne produkter. Da det er veldokumentet, at frysning reducerer koncentrationen af campylobacter væsentligt, opgøres campylobacterresultaterne separat for kølet og frossent kyllingekød i engros- og detailovervågningen. Dette gør det muligt at overvåge udviklingen af campylobacterforekomsten i henholdsvis kølet og frossent kyllingekød. Resultater fra slagteriovervågningen omfatter kun data fra de to store slagterier, mens engros- og detailledsovervågningen også omfatter kød fra mindre slagterier med markant højere niveauer af campylobacter. I afsnit 3.5 gives en nærmere forklaring på, hvorfor man ikke kan sammenligne case-by-case-resultaterne med overvågningsresultaterne. 7

8 3.1 Humane tilfælde I perioden var der i gennemsnit campylobactertilfælde om året, mens gennemsnittet for perioden var tilfælde. Under handlingsplanen faldt antallet i 2008 og 2009 til henholdsvis tilfælde sammenlignet med i I 2010 steg antallet af syge til tilfælde og i 2011 til 4068 tilfælde (figur 1). Det er de højeste tal antal siden 2002, hvor der blev registreret syge. Antal humane tilfælde År Figur 1. Årsopgørelse over antal registrerede humane campylobactertilfælde i Danmark (Kilde: Statens Serum Institut). 3.2 Forekomst i slagtekyllingeflokke Prøveudtagningen fra slagtekyllinger er ændret primo En korrektionsfaktor er derfor nødvendig for at sammenligne resultater fra de to forskellige prøveudtagningsprocedurer (se bilag A for beregning af korrektionsfaktor). I er der taget kloaksvaberprøver af slagtekyllinger på selve slagtetidspunktet, mens der i 2010 og 2011 er taget sokkeprøver (AM-prøver) i flokkene op til 12 dage før slagtetidspunktet (figur 2. Årsopgørelse og figur 3. Månedsopgørelse). I 2010 stoppede det ene store slagteri nemlig med at udtage kloaksvaberprøver. Data for 2010 og 2011 inkluderer derfor ikke positive flokke, der er blevet smittet, efter at AM-prøverne er taget. Figur 2 viser, at i begyndelsen af handlingsplanperioden i 2008 var 26,3 % af flokkene smittet. Derefter steg forekomsten til 29,4 % i 2009 svarende til niveauet i 2005 og I 2010 og 2011 er der ikke noget, der tyder på et markant fald i forekomsten i forhold til I 2010 og 2011 havde henholdsvis 16,5 % og 14,4 % af flokkene positive sokkeprøver (AM-prøver). Dette svarer til cirka 28 % i 2010 og cirka 25 % i 2011, hvis det i stedet havde været kloaksvaberprøver. 8

9 Procent positive flokke ,0 30,4 30,8 26,8 26,3 29,4 28,1* 16,5 24,5* 14, Kloaksvaber Sokkeprøver Figur 2. Årsopgørelse - procent campylobacterpositive slagtekyllingeflokke i Danmark * Skraverede søjler repræsenterer beregnede værdier jf. bilag A (Kilde: Landbrug og Fødevarer, DTU Fødevareinstituttet). Data i figur 3 er baseret på samme datamateriale som i figur 2, men data er i stedet opgjort månedsvis. Når data opgøres månedsvis, ses en markant sæsonvariation i antallet af smittede flokke. Denne sæsonvariation skyldes, at smittetrykket fra omgivelserne i 3. kvartal er så stort, at det er svært at holde campylobacter ude af kyllingehusene. 100 % positive kyllinge flokke Jan 2004 Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Kloaksvaber Sokkeprøver Figur 3. Månedsopgørelse - procent campylobacterpositive slagtekyllingeflokke i Danmark (Kilde: Landbrug og Fødevarer, DTU Fødevareinstituttet). 9

10 3.3 Forekomst i dansk, kølet kyllingekød på slagterierne Før handlingsplanen trådte i kraft i 2008, var der sket et signifikant fald i procent positive prøver af kølet kød på de to største slagterier i Danmark (tabel 1), dog med markant forskel på andelen af positive prøver på de to slagterier. Årsgennemsnittet for 2008 kan ikke sammenlignes med tidligere år, fordi der i 2008 kun blev taget prøver i 3. og 4. kvartal. Disse kvartaler har højst forekomst af campylobacter, og derfor er resultaterne ikke repræsentative for et årsgennemsnit for I 2009 var den samlede årlige forekomst på de to store slagterier steget til over 10 %, hvilket er signifikant højere end i Stigningen skyldes en øget forekomst på det ene af slagterierne, slagteri Y (tabel 1). I 2010 faldt den samlede årlige forekomst til 8,7 %, hvilket svarer til niveauet i årene forud for handlingsplanen (figur 4). I 2011 steg den samlede årlige forekomst i forhold til året forinden, og var tæt på niveauet i I perioden 2005 til 2011 var der signifikant forskel på andelen af campylobacterpositive prøver fra de to slagterier, hvoraf det ene slagteri havde langt færre positive prøver i hele perioden. Antallet af campylobacterbakterier i de positive prøver ændrede sig markant fra perioden til perioden (tabel 1 og figur 4). I lå det gennemsnitlige antal campylobacter i prøverne på omkring 1,5 log 10 cfu/g, og de højeste antal var på 3,5-4 log 10 cfu/g. Fra 2008 steg middelkoncentrationen til omkring 2,0 log 10 cfu/g, og de højeste antal steg til 4,5-5 log 10 cfu/g. Denne markante ændring ser ud til delvis at kunne forklares med en stigning i antal campylobacter i kølet kød fra det ene af de overvågede slagterier. Ændringerne kan ikke forklares med ujævn prøveudtagning, og analysemetoden var den samme. Resultaterne er præsenteret og drøftet på et arbejdsgruppemøde med deltagelse fra branchen, DTU og Fødevarestyrelsen (arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med arbejdet med handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger). Det pågældende slagteri har efterfølgende oplyst, at der er indkøbt nyt slagteriudstyr, og slagteriet forventer, at ibrugtagning af dette udstyr vil medføre lavere niveauer af campylobacter. Tabel 1. Antal prøver (N) og forekomst af campylobacter i kølet kyllingekød udtaget på Danmarks største slagterier (Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen) Slagteri X Slagteri Y Samlet for X og Y År N % pos* Middelværdi i positive prøver (log 10 cfu/g) N % pos* Middelværdi i positive prøver(log 10 cfu/g) % pos* Middelværdi i positive prøver(log 10 cfu/g) Standardafvigelse ,9 1, ,0 1,7 17,9 1,6 0, ,0 1, ,1 1,4 10,0 1,6 0, ,4 1, ,7 1,4 7,9 1,5 0, ,8 1, ,5 1,7 8,2 1,6 0, ** 270 8,9 1, ,0 2,0 15,5 1,9 0, ,4 1, ,6 1,8 12,4 1,7 0, ,0 1, ,2 2,0 8,7 1,8 0, , ,0-11,8 - - *Detektionsgrænse 10 cfu/g. ** tallene repræsenterer ikke et fuldt år men kun 3. og 4. kvartal - ingen data, da data ikke er opgjort for

11 25% 20% Procent prøver 10 cfu/g 15% 10% 5% 0% År Figur 4. Årsopgørelse - procent campylobacterpositive prøver af kølet kyllingekød på Danmarks to største slagterier Lodrette streger angiver 95 % konfidensintervaller (Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen). Detektionsgrænse 10 cfu/g. 3.4 Forekomst i kølet og frosset kyllingekød i engros- og detailled For dansk produceret, kølet kyllingekød i engros- og detailleddet lå den gennemsnitlige forekomst af positive prøver på % (tabel 2) i årene forud for handlingsplanen. I 2008 og årene derefter var forekomsten % med de højeste værdier i Den procentvise forekomst i engros- og detailled kan dog ikke sammenlignes med forekomsten i slagteriundersøgelserne (se afsnit 3.3). Det skyldes, at der anvendes to forskellige metoder med hver sin detektionsgrænse. Endvidere omfatter prøverne i engros- og detailled også kød fra mindre slagterier, som har en markant højere forekomst af campylobacter i kølet kyllingekød end de to store slagterier i Danmark (data ikke vist). For forekomsten af campylobacter i danskproduceret, frosset kyllingekød har tendensen været en stigning i perioden I 2004 var forekomsten knap 15 %, og i 2010 var den steget til knap 37 %, mens den faldt til 33 % i Forekomsten af campylobacter i det importerede, kølede kyllingekød har varieret. I årene op til handlingsplanen faldt andelen af positive prøver fra knap 90 % til 56 %. Efter handlingsplanen trådte i kraft, har forekomsten varieret fra 40 % i 2008 stigende til 48 % i I 2011 steg forekomsten til 59 %, hvilket var det højeste niveau i handlingsplanens periode. Tilsvarende har forekomsten i det frosne, importerede kyllingekød varieret i perioden. Hvis man ser på koncentrationen af campylobacter i de positive prøver (Tabel 2), har denne varieret i perioden uden generelle stigende eller faldende tendenser for dansk kølet kød, mens den er faldet i det importerede, kølede kød i perioden For det frosne, danske kød var andelen af prøver med et stort antal campylobacter højest i For det frosne, importerede kød er der ikke observeret markante ændringer i perioden. 11

12 Tabel 2. Forekomst af campylobacter i kyllingekød i engros- og detailleddet Angivelse af antal prøver (N), forekomst, % prøver i intervallet cfu/g og % prøver i intervallet >1000 cfu/g. DK kølet N % positive* % i intervallet % > 1000 DK frosset N % positive* % i intervallet ,5 % 3,9 % 1,1 % ,8 % 1,0 % 0,3 % ,8 % 7,1 % 5,0 % ,2 % 1,3 % 0,2 % ,9 % 6,5 % 0,0 % ,4 % 0,7 % 0,2 % ,3 % 6,6 % 3,6 % ,3 % 1,9 % 1,1 % ,8 % 5,0 % 3,6 % ,0 % 2,3 % 0,7 % ,9 % 4,6 % 3,4 % ,0 % 1,1 % 1,1 % ,4 % 6,9 % 5,6 % ,6 % 2,5 % 1,9 % ,4 % 6,0 % 2,4 % ,3 % 4,1 % 1,1 % IMP kølet N % positive* % i intervallet % > 1000 IMP frosset N % positive* % i intervallet % > ,6 % 5,4 % 5,4 % ,7 % 1,5 % 0,7 % ,8 % 26,3 % 18,9 % ,8 % 3,3 % 1,1 % ,1 % 13,4 % 9,1 % ,4 % 1,3 % 0,7 % ,9 % 10,3 % 7,0 % ,7 % 3,8 % 1,1 % ,3 % 8,5 % 6,0 % ,8 % 2,3 % 1,4 % ,4 % 4,4 % 2,1 % ,3 % 1,4 % 0,4 % ,0 % 2,4 % 1,0 % ,0 % 2,4 % 0,0 % ,0 % 4,5 % 1,3 % ,1 % 1,4 % 0,5 % *Detektionsgrænse 0,1 cfu/g. % > Forekomst i kyllingekød i case-by-case-kontrollen I case-by-case kontrollen blev importerede partier kyllingekød med campylobacter dobbelt så ofte testet positive for campylobacter som de danske partier (figur 5). For både dansk og importeret kyllingekød er andelen af positive partier knap halveret fra 2007 til De danske positive partier er faldet fra 17 % i 2007 til godt 7 % i 2010, og de importerede positive partier er faldet fra 34 % i 2007 til godt 17 % i I 2011 steg andelen af positive partier i såvel dansk som importeret kyllingekød. Antallet af partier, der er vurderet at være farlige, har ligget nogenlunde stabilt for de danske partier (0,3-1,1 %) men er faldet for de importerede partier (fra 7,6 % i 2007 til 0,2 % i 2010 og 0,9 % i 2011). Det skal bemærkes, at kontrolresultaterne ikke kan sammenlignes med resultaterne fra de to tidligere omtalte overvågningsprojekter i afsnit 3.3 og 3.4, idet der blandt andet anvendes forskellige analysemetoder med forskellige detektionsgrænser. Dette betyder, at lavere koncentrationer af campylobacter kan påvises i de to overvågningsprojekter, hvor der testes for tilstedeværelse. Medens case-by-case-kontrollen påviser prøver med mere end 100 Campylobacter per g, da der her skal testes, om forekomsten er så høj, at den udgør et fødevaresikkerhedsmæssigt problem. Derudover opgøres overvågningsprojekterne i andel positive prøver, mens case-by-case-kontrollen opgøres som andel positive partier. Endelig er case-by case-kontrollen risikobaseret, mens overvågningsprojekterne er tilrettelagt, således at forekomsten af campylobacter kan følges over tid. 12

13 40 % af de undersøgte partier %pos %faldne %pos %faldne Dansk Import Figur 5. Årsopgørelse - procent campylobacterpositive og procent faldne partier af dansk og importeret kyllingekød undersøgt i case-by-case-kontrollen Detektionsgrænse 100 cfu/g. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen). 13

14 DEL II. Eksponering for campylobacter 4. Den danske befolknings eksponering Dette afsnit er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og omhandler en vurdering af den relative risiko for human sygdom som følge af eksponering for campylobacter fra kølet kyllingekød. 4.1 Dansk produktion og import Hvis man ser på udbuddet af kyllingekød på det danske marked, dansk versus udbuddet af importeret og kølet versus frossent, er der sket en markant ændring i perioden (figur 6). Året 2011 er ikke med i opgørelsen, da valide data ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Over tid er andelen af dansk kyllingekød faldet og udgør nu kun lidt over af halvdelen af kyllingekødet på det danske marked. I 2004 var markedet domineret af dansk, frosset kyllingekød, mens det i 2010 blev domineret af importeret, frosset kyllingekød. Mængden af importeret, kølet kød har ligget under det danske, kølede kød i hele perioden og har udgjort fra ca. 20 % til ca. 40 % af salget af kølet kyllingekød. Der er i disse opgørelser ikke taget højde for hvor meget kyllingekød, der markedsføres i detailleddet, og hvor meget der sælges til catering og produktionsvirksomheder, da der ikke findes separate data for dette. 40,0 35,0 Detail salg (1000 tons) 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Dansk kølet Dansk frost Import kølet Import frost 5,0 0, År Figur 6. Mængder af kylling tilgængelig på det danske marked, , fordelt på dansk og importeret, køl og frost. (Kilde: Landbrug og Fødevarer). Valide data for 2011 er ikke tilgængelige endnu. 14

15 4.2 Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet har foretaget en risikovurdering af den danske befolknings eksponering for campylobacter fra kølet kyllingekød. Risikovurderingen bygger på data for campylobacter i engros- og detailleddet (andel positive prøver og koncentrationer), se bilag B. Vurderingen dækker perioden Bilag B, figur B1 viser, at andelen af campylobacterpositive prøver har været faldende indtil 2008 og relativt stabil de følgende to år for det importerede, kølede kyllingekød. Andelen af positive prøver af danskproduceret, kølet kyllingekød har været jævnt til svagt stigende fra 2006 til Når man skal vurdere, hvor eksponeret den danske befolkning er for at få campylobacter fra kyllingekød, beregnes den relative risiko (bilag B, figur B2 og B3). Den relative risiko er illustreret dels ved den direkte risiko fra en tilfældig prøve af danskproduceret og af importeret, kølet kyllingekød (figur B2), dels ved den generelle risiko set i forhold til de tilgængelige mængder på det danske marked (figur B3). Beregningerne viser, at den relative risiko fra det importerede, kølede kyllingekød har været faldende fra 2005 til 2010, mens den relative risiko fra det danske, kølede kyllingekød har været stigende fra 2008 til Risikoen fra det danskproducerede kølede kød overhalede risikoen fra det importerede, kølede kød mellem år 2008 og Samlet set tyder det på, at den relative risiko fra kølet kød på det danske marked var tilnærmelsesvis den samme i 2010 som i 2007, men tilskrevet i mindre grad end før det importerede kød. Brug af risikovurdering giver en mere detaljeret vurdering af campylobactersituationen i forhold til human risiko end en vurdering baseret på forekomst alene. Procentvis indeholder en mindre andel af det dansk kølede kyllingekød campylobacter end det importerede kyllingekød gør. Men da koncentrationen af campylobacter i 2010 var højere i det danske kyllingekød og forbruget af dansk, kølet kyllingekød er større end forbruget af importeret kølet, kyllingekød, er resultatet af beregningerne, at den relative campylobacterrisiko fra dansk kyllingekød er større end risikoen fra det importerede kød. Det tyder på, at hvis man i 2010 blev syg af campylobacter i kølet kyllingekød, så var der større risiko for, at det var på grund af dansk kød end af importeret kød. Dels blev der spist mere dansk kød, dels var koncentrationen af campylobacter i det danske kød, som var campylobacterpositivt, højere end koncentrationen i campylobacterpositivt, importeret fersk fjerkrækød. 15

16 DEL III. Status samt effekt af initiativerne 5. Status for initiativer i handlingsplanen Handlingsplanen beskriver en række indsatser for perioden 2008 til 2012 med tidsfrister og med placering af ansvarlig for de enkelte indsatser. I bilag C findes en oversigt over de enkelte initiativer og status for gennemførelse. Samlet set kan det konkluderes, at en række af initiativerne i handlingsplanen er gennemført, mens andre ikke er sat i værk eller er blevet væsentligt forsinkede. Da handlingsplanen blev udarbejdet, forpligtede de respektive parter sig til at gennemføre de aftalte initiativer. Aftalen er baseret på en frivillig indsats. Da der ikke er afsat offentlige midler, skal gennemførelsen af indsatserne ske ved egenfinansiering eller ved bevilling til ansøgte forskningsprojekter. I handlingsplanen findes der følgende fem indsatsområder: Reduktion af forekomsten af campylobacter i slagtekyllingeflokkene. Reduktion af forekomsten af campylobacter på slagteriniveau. Reduktion af campylobacter i importeret kød. Information til forbrugerne og virksomheder. Udvikling af et smittekilderegnskab for campylobacter. 5.1 Reduktion af forekomst af campylobacter i slagtekyllingeflokkene Handlingsplanens initiativer for at reducere forekomsten af campylobacter i slagtekyllingeflokkene er delvis gennemført. Følgende initiativer er gennemført: Der er udarbejdet og implementeret en branchekode (Kvalitetssikring i kyllingeproduktionen, KIK 1 ) for den konventionelle del af primærproduktionen. Der er gennemført en undersøgelse og afrapportering af campylobacterforekomsten i den fritgående slagtekyllingeproduktion. Der er udarbejdet et oplæg til mulig håndtering af campylobacterforekomst i den fritgående slagtekyllingeproduktion. Heri konkluderes det, at der ikke på nuværende tidspunkt er udviklet effektive reduktionsmetoder til fritgående flokke

17 Følgende initiativer er ikke gennemført: Det er ikke afklaret hvilke konkrete indsatser, der skal fokuseres på i den fritgående produktion, hvor forekomsten af smittede flokke er høj. Området bliver ikke prioriteret af branchen, hvilket ifølge branchen skyldes produktionens størrelse og karakter. Et lovende indsatsområde er udvikling af insektværn til kyllingehuse. Det er veldokumenteret, at insektværn, fx fluenet, kan reducere forekomsten af campylobacterpositive flokke markant. Ifølge handlingsplanen skal branchen derfor udvikle et praktisk anvendeligt insektværn til producenterne. Dette er imidlertid ikke sket. Branchen har været bekymret for, om fluenet vil give problemer med ventilation og rengøring af fluenettene samt give et øget el-forbrug. Der har været afholdt et seminar og gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at afklare problematikken. Konklusionen er, at fluenet ikke giver nævneværdige problemer. Branchen mener dog fortsat, at opsætningsomkostningerne er betragtelige. Branchen har efterfølgende iværksat tre forskningsprojekter. Først når disse projekter er gennemført, vil branchen overveje endnu en afprøvning af fluenet eller andet insektværn i kyllingehuse. 5.2 Reduktion af forekomst af campylobacter på slagteriniveau Handlingsplanens initiativer for at reducere forekomsten af campylobacter på slagteriniveau er delvis gennemført. Følgende initiativer er gennemført: Der udtages sokkeprøver (AM-prøver) fra alle slagtekyllingeflokke, da disse prøver er blevet lovpligtige. Der er gennemført en revision af indberetningsskemaerne vedrørende sorteringen. Inden påbegyndelse af handlingsplanen var der overvågning på to slagterier. Der er udarbejdet og implementeret en overvågning for campylobacter på yderligere et slagteri, der producerer kølet kyllingekød. På yderligere et slagteri produceres en meget lille mængde kølet kyllingekød, og derfor udtages kun ganske få prøver fra dette slagteri. De resterende slagterier producerer enten ikke kølet kyllingekød eller også produceres der så ubetydelige mængder, at en overvågning ikke vil være aktuel. Følgende initiativer er undersøgt og erklæret ikke mulige: Det har ikke været muligt at flytte tidspunktet for udtagning af sokkeprøver (AM-prøver udtages op til 12 dage før slagtning) tættere på slagtetidspunktet på grund af forskellige logistiske vanskeligheder. Det skyldes, at der skal være tid til prøveforsendelse til laboratoriet, til selve laboratorieanalysen og til resultatformidling. Hertil kommer også tid til slagteriets planlægning af sortering, logistik og produktion under hensyntagen ikke alene til campylobacterstatus men også til kyllingernes tilvækst. Testen er en forudsætning for, at man kan sortere flokkene efter campylobacterstatus. Da det ikke er muligt at flytte tidspunktet for udtagningen, kan man ikke opspore en større andel af de flokke, der 17

18 faktisk er smittet med campylobacter på slagtetidspunktet (en ikke uvæsentlig andel af flokkene smittes netop inden for de sidste 11 dage før slagtetidspunktet). Muligheden for sortering på alle kyllingeslagterier har været undersøgt. Det er blevet vurderet, at sorteringen ikke kan udvides til at omfatte flere slagterier end de to slagterier, der allerede sorterede inden påbegyndelse af handlingsplanen. Dette skyldes, at de øvrige slagterierne kun slagter fra en kyllingeflok/et kyllingehus per dag, og en sortering vil derfor ikke være aktuel. Følgende initiativer er delvis gennemført: Branchen har udarbejdet lister over mulige tiltag for optimering af slagtehygiejnen og reduktionsmetoder. Listerne har visse mangler, idet der ikke er angivet hvilke specifikke tiltag, der er iværksat, eller hvilke der fremadrettet er fokus på. Der er heller ikke angivet effekt af tiltagene. Følgende initiativer er påbegyndt og opgivet: Siden 2003 har der været arbejdet på at udvikle en effektiv løsning for dekontaminering af slagtekroppe ved hjælp af damp og ultralyd til slagterierne. Der er gennemført undersøgelser med udstyret på et dansk slagteri, og systemleverandøren har udarbejdet en rapport over resultaterne. Rapporten er evalueret af DTU. Primo 2012 har branchen opgivet samarbejdet med systemleverandøren, da systemet ikke har givet de af branchen ønskede resultater. Følgende initiativer er uafklarede: Frysning reducerer antallet af campylobacter i kødet. Frysning af slagtekyllingekød fra positive flokke har derfor været en del af indsatsen siden Slagterierne indsender opgørelser over hvor stor en del af de positive flokke, der disponeres til frosne produkter. Opgørelserne har umiddelbart vist en ikke tilfredsstillende sortering. Ifølge branchen skyldes det bl.a. den måde, man indberetter data på, da en stor del af produktionen er bundet til bestemte produkttyper. Der er derfor et arbejde i gang for at afklare, om der kan udarbejdes opgørelser for den aktuelle sortering. 5.3 Campylobacter i importeret kød Handlingsplanens initiativer overfor campylobacter i importeret kød er gennemført: Indsatserne overfor importeret kyllingekød har bl.a. bestået af en aftale med importørerne om øget fokus på området, en vejledning, herunder en guide med et beslutningstræ om krav til leverandøren på Fødevarestyrelsens hjemmeside og case-by-case-kontrollen af såvel dansk som importeret, fersk kød. Tiltagene har tilsyneladende haft en god effekt i perioden , og forekomsten af campylobacter i importeret kyllingekød har været faldende i handlingsplanens periode med undtagelse af 2011, hvor der er set stigninger i såvel dansk som importeret, kølet kyllingekød. Case-by-case-kontrollen er løbende blevet udviklet. Risikovurderingsmodellen og referencerammen er blevet opdateret, og kontrollen har siden starten af 2011 også inkluderet resistensanalyser. 18

19 5.4 Information til forbrugerne og virksomheder Handlingsplanens initiativer på dette område er gennemført. Der har gennem hele perioden været en række oplysningsindsatser for at informere forbrugere, herunder skolebørn, om campylobacter og om, hvordan man undgår at blive syg af campylobacter samt en oplysningsindsats rettet mod indkøbere af kyllingekød til supermarkeder: Der har været særlig fokus på Fødevarestyrelsens internetsite om campylobacter og på at gøre oplysningerne mere lettilgængelige. Der er sikret nem adgang til sitet. Fokus på oplysning om køkkenhygiejne til skolebørn. Indsatsen har bl.a. bestået af informationsmateriale til faget hjemkundskab på Herunder en kortfilm fulgt op af fakta om campylobacter og salmonella, en quick poll samt en quiz. En pjece med hygiejneråd, herunder i forhold til bl.a. campylobacter, er blevet distribueret via supermarkederne. Fokus på information til forbrugerne ved start af hver grillsæson. Indsatsen har bl.a. bestået af nyhedsbreve på og kortfilm til biograferne og OBSudsendelse, Go Cards, bannerannoncer i tilbudsaviser og FAQ på Fokus på oplysning om forekomst af campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød til forbrugerne og indkøbere i detailleddet. Der er udsendt en pressemeddelelse om forekomsten af salmonella og campylobacter i kyllingekød fra samtlige EU-lande efter udgivelsen af en EFSA-rapport om baselineundersøgelsen udført i Endvidere er der udsendt nyhedsbrev til indkøbere og importører af fødevarer samt brancheorganisationerne. Desuden er Dansk Industri, Dansk Erhverv og Erhvervsbladet orienteret herom. Pressemeddelelsen og nyhedsbrevet findes på og med link til EFSA-rapporten. 5.5 Udvikling af et smittekilderegnskab for campylobacter Handlingsplanens initiativer på dette område er gennemført. Der er udviklet et smittekilderegnskab for Campylobacter jejuni tilfælde i Danmark baseret på fund af forskellige campylobactertyper i forskellige kilder af animalsk oprindelse. 6. Effekt af gennemførte initiativer Det er ikke muligt at vurdere den eksakte effekt af hvert enkelt initiativ i handlingsplanen. Dette vil kræve, at hvert enkelt initiativ blev gennemført enkeltvis med målinger før og efter, og at alle andre forhold af betydning for forekomsten af campylobacter forblev uændrede. Men når man indfører tiltag i primærproduktionen, forventes der en reduktion i forekomsten af campylobacterpositive kyllingeflokke. Tilsvarende forventes der færre positive kødprøver med færre campylobacter ved effektive tiltag på slagteriet. 6.1 Effekt på danske flokke og i dansk kyllingekød Forventningerne om en reduktion af forekomsten i slagtekyllingeflokkene, om færre positive kødprøver på slagterierne samt om færre campylobacterbakterier i prøverne er ikke blevet opfyldt. 19

20 Overvågningsresultaterne fra de danske slagtekyllingeflokke og det danskproducerede, kølede kyllingekød viser, at forekomsten af campylobacter ikke er faldet fra 2004 til Forekomsten i flokke og i kølet kød er stort set uændret, mens antallet af campylobacter i de positive prøver fra de to store slagterier fra perioden til perioden er steget på grund af stigning på et af slagterierne (data er ikke opgjort for 2011). En risikovurdering viser, at risikoen fra dansk produceret, kølet kød er steget siden handlingsplanen blev iværksat. Det tyder på, at risikoen for at blive syg af campylobacter fra kølet kyllingekød i 2010 var højere for dansk kød end for importeret kød. 6.2 Effekt på importeret kyllingekød Forventningerne om færre positive kødprøver samt færre campylobacterbakterier i de positive prøver af importeret kyllingekød blev opfyldt i handlingsplanens periode. Forekomsten i det importerede, kølede kyllingekød har ændret sig væsentligt, idet forekomsten af campylobacter faldt støt i importeret, kølet kød udtaget i engros- og detailhandlen. Der var et fald både i antallet af positive prøver og i antallet af campylobacter i den positive prøve. I 2011 sås dog en stigning i andelen af positive prøver mens antallet af campylobacter i de positive prøver var på samme niveau som i Initiativerne rettet mod det importerede kød har således haft en positiv effekt på forekomsten i det importerede, kølede kød. Den positive effekt kan dog ikke tages som udtryk for, at forekomsten af campylobacter i kødet i de andre lande er blevet forbedret. Den er formentlig et udtryk for, at danske importører stiller krav til deres leverandører i udlandet om færre campylobacter i kyllingekødet. Importørerne har således opfyldt målet med indsatsen på dette fokusområde i handlingsplanen. 6.3 Effekt på kilde til sygdom For at beregne og vurdere effekten af de iværksatte initiativer på antallet af syge er det nødvendigt at vide, hvor meget de enkelte fødevaretyper eller andre kilder (fx forurenet vand og direkte kontakt) bidrager med. Et af indsatsområderne er at udarbejde et smittekilderegnskab, som inddrager denne viden. I smittekilderegnskabet indgår campylobacterisolater fra produktionsdyr og kød, men ikke isolater fra fx miljø, frugt og grønt. Smittekilderegnskabet blev offentliggjort i forbindelse med et PhD forsvar medio Maj Resultater baseret på isolater fra 2007 og 2008 viser, at det danske kyllingereservoir kan tilskrives 38 % - 52 % af de humane tilfælde erhvervet i Danmark, mens kvægproduktionen var det næst vigtigste reservoir. Smitte fra reservoiret kan ske via såvel kød som ad andre veje, f.eks. forurenet miljø, vand eller direkte kontakt. Importeret kyllingekød anslås ifølge smittekilderegnskabet at bidrage med 14 % til 17 % af tilfældene. Sideløbende med udarbejdelsen af smittekilderegnskabet har Fødevarestyrelsen iværksat undersøgelser af frugt og grønt for sygdomsfremkaldende bakterier, herunder campylobacter, og de fundne campylobacterisolater vil kunne indgå i en fremtidig opdatering af smittekilderegnskabet. 6.4 Effekt på antal syge Antallet af humane campylobactertilfælde er ikke faldet, siden handlingsplanen blev iværksat. I årene 2008 og 2009 var antallet af syge lavere end i 2007, men i 2010 og 2011 var tallene de højeste siden En del, men ikke hele stigningen i 2010, skyldes en forurening af drikkevandet i Køge. Den højere andel af prøver af kølet dansk kyllingekød med høje koncentrationer af campylobacter kan også have bidraget til det øgede antal syge i 2010, da antallet af bakterier, man indtager, har stor betydning for risikoen for sygdom. Det høje antal syge i 2011 har været diskuteret i en ad hoc-gruppe med deltagelse fra SSI, DTU og Fødevarestyrelsen. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på stigningen, som i særlig grad udgøres af en stigning i uge Hverken overvågnings- eller kontrolresultater viste øget campylobacterforekomst i flokke eller kød i 20

21 den specifikke periode. Stigningen falder sammen med en periode med voldsomme regnskyl, og det kan have bidraget til de mange sygdomstilfælde. 6.5 Effekt af informationsindsats I handlingsplanens periode er der gennemført en række indsatser for at informere forbrugere, herunder skolebørn, og virksomheder. En større grillkampagne i 2011 bestod af følgende elementer: Nyhedsbrev med grillråd på og Kort film Find fars fejl ved grillen som OBS-udsendelse og i biografreklamer Go Cards uddelt i landsdækkende i caféer, biografer, musiksteder og via BBQ Landsholdet Bannerannoncer i tilbudsaviser Tekst på hjemmesiden og på FAQ spørgsmål og svar på Denne grillkampagne er blevet evalueret. Evalueringen viser bl.a., at der har været et flot aftræk på Go Cards. Desuden har mediebureauet Maxus vurderet for grillfilmen i biograferne, at en meget høj andel af målgruppen har forstået budskabet uhjulpet. 7. Uddybning af ikke gennemførte initiativer I forhold til effekten af handlingsplanen er der stadig en række initiativer, som er under udvikling eller kun delvis eller ikke gennemført (se Kapitel 5). 7.1 Insektværn Insektværn i form af fluenet har vist sig at begrænse smitte af kyllingeflokke med campylobacter markant, og opsætning af insektværn vil derfor også reducere risikoen fra campylobacter væsentligt. Ifølge handlingsplanen skulle branchen udvikle et praktisk anvendeligt insektværn til producenterne. Som det fremgår af afsnit 5.1, har branchen endnu ikke taget initiativ til at udvikle en insektværnsløsning til producenterne. Indsatsen har dermed ikke haft nogen effekt på campylobacterforekomsten i handlingsplanperioden. Fødevarestyrelsen anbefaler, at der fremadrettet målrettet arbejdes på en insektværnsløsning i slagtekyllingeproduktionen, således at færre slagtekyllingeflokke smittes med campylobacter. 7.2 Håndtering af fritgående flokke Konkrete forslag til håndtering af campylobacterforekomsten i slagtekyllinger fra fritgående flokke er beskrevet i en rapport fra DTU og Økologisk Landsforening, der er udarbejdet som et led i campylobacterhandlingsplanen. For kyllinger med adgang til friland er det næppe muligt at opnå en effekt på forekomsten af campylobacter ved at indføre hygiejnebarrierer mod smitte fra det omkringliggende miljø. Det samme gælder for insektbekæmpelse. På slagteriet har den fritgående produktion imidlertid samme muligheder som den konventionelle produktion for at reducere forekomsten af campylobacter. 21

22 Som det fremgår af afsnit 5.1, er der ikke iværksat konkrete initiativer i den fritgående kyllingeproduktion, og der er dermed ingen effekt af handlingsplanen på forekomsten af campylobacter i denne produktionsform. Der er behov for yderligere afklaring af muligheder for en indsats i en kommende handlingsplan. 7.3 Optimering af sortering En anden af handlingsplanens indsatser er optimering af sorteringen. Sorteringen har ikke fungeret optimalt og har derfor ikke haft den forventede effekt. En væsentlig årsag er, at en betydelig del af produktionen er bundet til bestemte, kølede produkttyper og derfor ikke kan sorteres. Upublicerede undersøgelser har endvidere vist (bilag A), at selv en 100 % effektiv sortering baseret på den nuværende AM-kontrol maksimalt kan fange godt halvdelen af de campylobacterpositive flokke på slagtetidspunktet. Dette skyldes, at campylobacter også introduceres i flokkene efter, at AM-prøverne udtages. Det bør derfor overvejes, om sortering baseret på AM-kontroldata og under hensyntagen til slagteriernes leveranceforpligtelser skal fortsætte. Såfremt det konkluderes, at en sortering på disse vilkår ikke giver en tilstrækkeligt effektiv reduktion af campylobacterforekomsten, skal der tages initiativ til at finde nye tiltag, der kan erstatte sortering. 7.4 Optimering af slagtehygiejnen Optimering af slagtehygiejnen er et indsatsområde, som forventes at kunne bidrage til en reduktion af campylobacterforekomsten. Danske overvågningsresultater og resultater fra EU (baselinestudiet fra 2008) viser, at der er stor forskel på campylobacterforekomsten i fersk kød fra forskellige slagterier. Baselinestudiet konkluderer, at disse forskelle bl.a. kan tilskrives forskelle i slagterihygiejne. Samtidig er der nye belgiske undersøgelser, der viser, at et effektivt hygiejneprogram og en effektiv inspektion kan forbedre slagtehygiejnen, herunder forekomsten af campylobacter. I handlingsplanens evalueringsperiode er der ikke dokumenteret effekt af konkrete hygiejneinitiativer rettet mod campylobacter på slagterierne, eksempelvis tiltag for at mindske forurening under tarmudtagning. Fødevarestyrelsen anbefaler, at branchen iværksætter et arbejde, således at konkrete initiativer på området gennemføres. Ifølge branchen er der påbegyndt en række initiativer i 2011 og Damp-ultralyd Reduktion af antallet af campylobacter på slagtekroppene ved damp-ultralydmetoden er afprøvet og afrapporteret af systemleverandøren. Branchen vurderer dog, at den bagvedliggende dokumentation for metodens effektivitet og robusthed endnu ikke er tilstrækkelig. Derimod mener Fødevareinstituttet, DTU, og Veterinærinstituttet, DTU, at metoden har en reducerende effekt, som tilnærmelsesvis svarer til reduktionerne ved frysning i få dage (ca. 1 logenhed). Det forudsætter dog, at produktionsforholdene inklusiv båndhastigheden er identiske med de forsøgsforhold, der ligger til grund for systemleverandørens dokumentation. Frysning i flere uger giver en reduktion på 2 logenheder. Effekten af damp-ultralyd på slagterierne vil afhænge af, om metoden anvendes på samtlige slagtekyllingeflokke eller kun på flokke testet positive for campylobacter ved AM-undersøgelsen. Behandling af samtlige flokke vil give den største effekt, da analyseresultaterne af AM-sokkeprøverne, kun påviser omkring halvdelen af de campylobacterpositive flokke på slagtetidspunktet. Primo 2012 har branchen opgivet samarbejdet med systemleverandøren, da systemet ikke har givet de af branchen ønskede resultater. 22

23 DEL IV. Diskussion og perspektivering 8. Diskussion af muligheder for mål eller kriterier Det fremgår af handlingsplanen, at udviklingen af forekomsten af campylobacter skal evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes niveauer for forekomsten af campylobacter. Et af formålene med denne evaluering er netop at vurdere, om det er muligt at fastsætte konkrete mål for reduktion af campylobacter og/eller fastsætte mikrobiologiske kriterier for campylobacter. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at fastsættelse af konkrete mål eller kriterier bør prioriteres højt i en ny handlingsplan, således at der kan opnås et fald i antallet af humane sygdomstilfælde. 8.1 Muligheder for fastsættelse af mål for en reduktion Der kan der sættes mål for reduktion relevante steder i produktionen. Det kan fx være en årlig reduktion i andelen af slagtekyllingeflokke, der er positive ved AM-prøven, eller et mål om maksimal andel positive flokke ved udløb af handlingsplanen. På slagteriniveau kan målet enten være en årlig reduktion i forekomsten af campylobacterpositive prøver eller et fremtidigt mål for andelen af positive prøver. Som eksempel kan nævnes, at Storbritannien har sat et mål for britiskproduceret, fersk kyllingekød som del af en ny handlingsplan mod campylobacter. Målet er at reducere antallet af campylobacter på de mest forurenede slagtekroppe efter slagteprocessen (efter køl). I 2008 var andelen af prøver med > 1000 cfu/g på 28 %. Målet i Storbritannien er at nå 19 % prøver i denne kategori i 2013 og 10 % i Målet er fastsat i et samarbejde mellem de britiske myndigheder og brancheorganisationer. Det er Fødevarestyrelsens anbefaling, at der arbejdes for fastsættelse af mål i slagtekyllingeproduktionen i en fremtidig handlingsplan. 8.2 Muligheder for fastsættelse af mikrobiologiske kriterier I overvejelserne om muligheden for at fastsætte mikrobiologiske kriterier for campylobacter bør man vælge det mikrobiologiske kriterium, som giver den bedste balance mellem omkostninger (partier, der ikke opfylder kriteriet) og fordele (potentiel reduktion i sygdomsrisiko). Et mikrobiologisk kriterium kan være et fødevaresikkerhedskriterium eller et proceshygiejnekriterium. Et fødevaresikkerhedskriterium indebærer, at det undersøgte parti skal trækkes tilbage, når kriteriet overskrides. Ved overskridelse af et proceshygiejnekriterium skal slagteriet følge op på overskridelsen, men der er ikke krav om tilbagetrækning. Det belgiske National Health Council har fastsat et proceshygiejnekriterium for campylobacter i tilberedt kyllingekød (meat preparations) på 100 cfu/g. Fødevarer, som indeholder campylobacter i høje niveauer, udgør en større risiko end fødevarer med få campylobacter. Et kriterium bør derfor være rettet mod partier med høje koncentrationer af campylobacter. Ved fastsættelse af et mikrobiologisk kriterium vil det være relevant, at der gennemføres initiativer rettet mod optimering af slagtehygiejnen, da sådanne initiativer forventes at bidrage til lavere forekomster af campylobacter i kødet. 23

24 DTU har udviklet en model (bilag D), der kan forudsige effekten af et givent mikrobiologisk kriterium for campylobacter i kyllingekød. Modellen kan beregne den forventede procentdel af partier, der ikke vil opfylde et givent kriterium. Det er Fødevarestyrelsens anbefaling, at der også i Danmark arbejdes målrettet mod fastsættelse af proceshygiejnekriterium for campylobacter på slagteriniveau. Som minimum bør der fastsættes et proceshygiejnekriterium på samme niveau som i Belgien. 9. Perspektivering Handlingsplanen har i evalueringsperioden ikke ført til en reduktion i forekomsten af humane sygdomstilfælde, ligesom der heller ikke er sket den ønskede udvikling i smittede flokke eller i forekomsten i det ferske kød. Derimod har initiativerne rettet mod det importerede kød haft effekt. Der kan efter Fødevarestyrelsens opfattelse peges på en række årsager til den manglende målopfyldelse, som der skal tages højde for ved udarbejdelsen af en kommende handlingsplan. Processuelle forhold: Effektive reduktionsmetoder: Erhvervet og Fødevarestyrelsen har haft forskellige forventninger til opfyldelsen af de initiativer, som er besluttet i handlingsplanen. En grundigere forventningsafstemning og efterfølgende tæt opfølgning kan derfor være nødvendig i en kommende plan. Etablering af insektværn til slagtekyllingehusene er en afgørende indsats i handlingsplanen, som ikke er blevet opfyldt. I en fremtidig aftale er det Fødevarestyrelsens anbefaling, at der målrettet arbejdes for en gennemførelse af indsatsen. Når der ses bort fra etablering af fluenet i slagtekyllingehuse, mangler der grundlæggende effektive og praktisk gennemførlige reduktionsmetoder på området. Der har været arbejdet på udvikling af en effektiv dekontamineringsmetode uden held. Tilbage står en række indsatser, som alle kan bidrage til en forbedring, men som ikke i sig selv vil kunne bevirke en effektiv reduktion. På EU-plan er der af samme grund endnu ikke taget initiativ til en håndtering af campylobacterproblemet, og det samme gælder landene omkring os. Et af formålene, med denne evaluering, er at vurdere muligheden for at fastsætte mål for reduktion af campylobacter relevante steder i slagtekyllingeproduktionen. Det er Fødevarestyrelsens anbefaling, at der skal arbejdes for dette. Et andet formål med evalueringen er at vurdere, om det på nuværende tidspunkt er muligt og realistisk at fastsætte mikrobiologiske kriterier for campylobacter. DTU har konkluderet, at de nødvendige redskaber til at fastsætte et kriterium er til stede, og det er Fødevarestyrelsens anbefaling, at der i en fremtidig plan skal arbejdes for udvikling af et proceshygiejnekriterium for campylobacter på slagteriniveau. Fødevarestyrelse anbefaler endvidere, at initiativer rettet mod optimering af slagtehygiejne prioriteres 24

25 højt i en fremtidig plan, da dette tiltag forventes at kunne bidrage til en reduktion af campylobacterforekomsten. Andre kilder: Kyllingekød er en kendt og betydelig kilde til humane campylobactertilfælde, men det er velkendt, at der findes en række andre kilder. EFSA har i en rapport konkluderet, at % af de humane campylobactertilfælde kan tilskrives det at spise, håndtere og tilberede kyllingekød. Op til 80 % kan tilskrives kyllingereservoiret, hvor campylobacter fra kyllingeflokke smitter mennesker ad andre smitteveje end via kyllingekød. Andre kendte kilder er forurenet vand, enten drikkevand eller i miljøet (rekreative områder, oversvømmelser) og frugt og grønt, som Fødevarestyrelsen har haft i fokus de seneste år. I sommeren 2011 sås en pludselig og markant stigning i antallet af campylobactertilfælde (uge 29 33), som faldt sammen med flere meget store regnskyl. Der er et stort behov for større viden om smitteveje og den relative betydning af andre kilder. 25

26 Bilag A. Sammenhæng mellem sokkeprøver og kloaksvaberprøver Dette bilag er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og indeholder oplysninger om sammenhængen mellem sokkeprøver udtaget i flokke op til 12 dage før slagtetidspunktet og kloaksvaberprøver udtaget fra kyllinger ved ophæng på slagteriet, altså på slagtetidspunktet. Det har været nødvendigt at se på denne sammenhæng, da der i årene er blevet anvendt 2 forskellige prøveudtagningsprocedurer. Resultater for perioden er opgjort ved kloaksvaberprøver udtaget på slagterierne, mens data for 2010 er opgjort ved sokkeprøver udtaget i flokkene op til 12 dage før slagtetidspunktet. (Dette skyldes, at et af slagterierne fra 2010 ophørte med at udtage kloaksvaberprøverne). For at kunne sammenligne 2010-data med tidligere år har det været nødvendigt at udregne en korrektionsfaktor. Denne er beregnet ud fra parrede resultater (sokkeprøver og kloaksvaberprøver) for flokke for perioden ; data, som DTU har modtaget fra branchen i forbindelse med denne evaluering. Korrektionsfaktoren er beregnet som følger: Korrektionsfaktor = antal flokke med positiv kloaksvab/antal flokke med positiv sok Tabel A1. Korrektionsfaktor opgjort per måned for årene a År måned % pos kloak der var pos i sok korrektionsfaktor ,2 2, ,1 2, ,6 1, ,2 1, ,7 2, ,1 2, ,2 1, ,4 1, ,5 1, ,6 1, ,3 1, ,3 1, ,7 1, ,5 1, ,0 1, ,3 3, ,2 1, ,7 1, ,2 1, ,7 1, ,4 1, ,6 1, ,6 1, ,5 2, ,7 2, ,0 1, ,6 1,80 26

27 ,0 1, ,7 2, ,0 2, ,7 1, ,7 1, ,8 1, ,1 1, ,9 1, ,5 1, ,8 2, ,0 1, ,4 1, ,1 1, ,0 2, ,0 2, ,5 1, ,4 1, ,9 1, ,9 1, ,3 2, ,1 1,54 Hovedtotal 58,8 1,70 ± 0,47 (stdev) a, 2010 data inkluderer kun et slagteri. 27

28 Bilag B. Risikovurdering for campylobacter i kølet kyllingekød Denne risikovurdering er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet for at evaluere ændringer i human risiko fra danskproduceret og importeret, kølet kyllingekød tilgængeligt for salg i Danmark Risikovurderingen er baseret på de danske overvågningsprøver, der er indsamlet fra engros- og detailforretninger fra 2004 til 2010 (Fødevarestyrelsen) sammen med mængden af kyllingekød tilgængeligt for salg i Danmark (L&F og Danmarks Statistik). Overvågningsprøverne er analyseret semi-kvantitativt for campylobacter med en detektionsgrænse på 0,1 cfu/g. For at korrigere for den velkendte sæsonvariation for campylobacterforekomst er prævalensestimaterne for hvert år et gennemsnit over kvartaler. Estimeret prævalens, gennemsnitskoncentration og standardafvigelse for koncentrationen er brugt som input i en risikomodel, som inkluderer en forbrugermodel samt en dosis-respons model (udviklet af Nauta et al. (1)). Det er samme model, som bruges i den danske case-by-case-risikovurdering for campylobacter, og som er blevet anvendt i den nye EFSA-opinion for campylobacterkontrol (2). I modellen er den relative risiko, beregnet for årene i perioden 2004 til Danskproduceret kylling i 2007 er baseline i modellen. Outputtet af risikovurderingen er den relative risiko for danskproduceret og importeret kyllingekød. Der er fokuseret på to hovedscenarier: 1) relativ risiko for hver produktkategori (figur B2); dette giver mulighed for direkte sammenligning af risikoen for en tilfældig prøve af henholdsvis dansk produceret og importeret kyllingekød, og 2) relativ risiko stratificeret efter andelen af kyllingekød tilgængeligt for salg (figur B3); dette giver mulighed for sammenligning af den overordnede risiko fra dansk produceret og importeret kød. Fra tidligere risikovurderingsmodeller er det fundet, at koncentrationen af campylobacter på kødet er vigtig i forhold til human risiko (3; 4). 1. Nauta, M. and Christensen, B. (2011). The impact of consumer phase models in microbial risk analysis. Risk Anal. 31, EFSA Panel on Biological Hazards (BIOHAZ). Scientific Opinion on campylobacter in broiler meat production: control options and performance objectives and/or targets at different stages of the food chain. 9 (4): The EFSA Journal. 3. Nauta, M. et al. (2009). A comparison of risk assessments on campylobacter in broiler meat. Int.J.Food Microbiol. 129, Rosenquist, H. et al. (2003). Quantitative risk assessment of human campylobacteriosis associated with thermophilic campylobacter species in chickens. Int.J.Food Microbiol. 83,

29 1.2 Dansk 1 Importeret 0.8 Prævalens År Figur B1. Observeret prævalens for danskproduceret og importeret, kølet kyllingekød i engros- og detailled, ; ± 95 % konfidensintervaller. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen) Figur B2. Relative risiko for dansk produceret og importeret kølet kyllingekød i Danmark, Danskproduceret kød i 2007 blev sat som baseline (relativ risiko = 1). Vurdering af risikoen fra en tilfældig prøve af kyllingekød fra hver kategori (dansk og importeret kølet kød) for direkte sammenligning. Figur B3. Relative risiko for danskproduceret og importeret kølet kyllingekød i Danmark, , korrigeret for andel kød til salg på det danske marked. Danskproduceret kød i 2007 blev sat som baseline (relativ risiko = 1). Vurdering af den overordnede risiko fra de to kategorier af kyllingekød i forhold til mængden af kød tilgængeligt for salg på det danske marked. 29

30 Bilag C. Oversigt over status på implementering, juni 2012 Indsatsområde Ansvarlig Status Importeret kyllingekød Kølet kyllingekød: Aftale med importører og detailhandel om indsats for at reducere risikoen i importeret kød på det danske marked FVST Er gennemført Løbende udvikling af case-by-case-kontrollen FVST Er gennemført Primærproduktionen Udarbejdelse af branchekode for indretning og hygiejne i primærproduktionen samt plan for implementering og kontrol. Udvikling af et praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse Undersøgelse og afrapportering af campylobacterforekomst i den fritgående slagtekyllingeproduktion Branchen udarbejder oplæg til håndtering af campylobacterrisikoen i kyllinger fra fritgående slagtekyllinger Slagterierne Oplæg til forbedret AM-undersøgelse samt udvikling og implementering af nyt koncept AM-prøver bliver obligatoriske for alle flokke, der slagtes i Danmark - udarbejdelse af bekendtgørelse Optimering af sortering efter campylobacterstatus hos Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S. Oplæg til sortering samt implementering på alle slagterier med produktion af kølet kyllingekød Det Danske Fjerkræråd Det Danske Fjerkræråd DTU Økologisk Landsforening Det Danske Fjerkræråd FVST Det Danske Fjerkræråd Det Danske Fjerkræråd Er gennemført Er ikke gennemført i handlingsplanens periode. Er gennemført Er gennemført. Branchen prioriterer ikke på nuværende tidspunkt området Undersøgt og erklæret ikke muligt Er gennemført Løbende proces Undersøgt, vurderet ikke muligt og derfor opgivet 30

31 Indsatsområde Ansvarlig Status Revision af indberetningsskemaer FVST Er gennemført Alle slagterier indberetter sorteringsdata hver måned til FVST Endelig in-line afprøvning af damp-ultralyd gennemføres. Rapport med dokumentation for afprøvning sendes til FVST Udvikling og afprøvning af andre egnede reduktionsmetoder. Oversigt over reduktionsmetoder, og hvilke man satser på fremover. Omfatter oplysninger om effekt, hvis den er undersøgt Det Danske Fjerkræråd Det Danske Fjerkræråd Det Danske Fjerkræråd Form er under afklaring Er gennemført. Samarbejdet med systemleverandør opgivet, da systemet ikke har givet de af branchen ønskede resultater Projekt er afsluttet. Der er dog ikke udarbejdet en oversigt over hvilke, der satses på fremover Optimering af slagtehygiejnen Det Danske Fjerkræråd Er delvist gennemført Udarbejdelse og implementering af overvågning for campylobacter på alle slagterier med produktion af kølet kød. Information om campylobacter Information om hygiejne ved start af grillsæson og pjece til supermarkeder, fokus på internet site FVST FVST Er gennemført Er gennemført Oplysning til skolebørn FVST Er gennemført Oplysning om forekomster til forbrugere og virksomheder Smittekilderegnskab FVST Er gennemført Udvikling af smittekilderegnskab DTU Er gennemført. 31

32 Bilag D. A Risk based Microbiological criterion for campylobacter in broiler meat in Denmark As collaborators in the EFSA working group supporting the EFSA opinion on control of campylobacter in broiler meat (published April 2011), DTU National Food Institute developed a model to evaluate the impact of microbiological criteria (MCs) 2. The model uses the EU baseline survey data on concentrations of campylobacter on skin samples as its input. It is a combined risk assessment model (the same as now used for the Danish case by case risk assessment) and a simulation model of sampling and testing as defined for Microbiological Criteria: from a food lot (a batch of chicken meat, with samples taken like in the EU baseline survey) at maximum c out of n samples may contain more than m cfu/g, otherwise the batch is not complying with the MC. For any EU Member State that participated in the EU Baseline Survey, for a given MC, the model evaluates (1) the expected percentage of batches that will not comply with the MC (BNMC), and (2) the minimum relative residual risk (MRRR). This is an expression of the public health risk attending the batches that do comply with the MC. In the hypothetical scenario that all batches would be tested and all non-complying batches would be either withdrawn from the market, or receive a treatment that inactivates all campylobacters, it is the risk of the meat of the complying batches divided by the risk of the meat of all batches. This shows the maximum achievable effect in terms of risk reduction after implementation of the MC, and it can be used to compare the effects of different MCs in terms of risk reduction. Ideally, the BNMC value is low (so most batches comply with the MC, and little costs have to be made for non-complying batches) and the MRRR is low as well (so the risk of the complying batches, which are considered safe, is relatively low) In this appendix C, we show the results for Denmark, based on the EU baseline survey data from Denmark. Please be aware that these model results are based on some assumptions (of European experts) on unknown parameters and the assumption of a perfect test. We evaluated the expected percentages of non-complying batches (BNMC) for different MCs, as shown in Figure F1. These results may help to choose the appropriate MC, if a risk manager would like a certain percentage of non-complying batches. If this percentage is too low, no one takes action to improve their hygiene; if it is too high, food producers may be demotivated because they never reach the target. This argument for selecting an MC is also relevant when the MC is to be implemented as a Process Hygiene Criterion. 2 For details on the model we refer to: EFSA Panel on Biological Hazards (BIOHAZ). Scientific Opinion on campylobacter in broiler meat production: control options and performance objectives and/or targets at different stages of the food chain. 9 (4): The EFSA Journal. 32

33 The BNMC and MRRR results for a series of MCs are given in Table C1 and Figure C2. These results can be used by the risk managers to decide on the MC that, in their opinion, offers the best balance between noncomplying batches and residual risk. The highest risk reduction can be obtained by sanctioning many batches, that is, using low values for m and c. If fewer batches are sanctioned, the potential risk reduction is smaller. Discussion: We have shown, that microbiological criteria for campylobacter in broiler meat can be set based on the Danish baseline survey data and the method used in the EFSA opinion. Our results show the predicted impact of different MCs on the % of batches that will not comply with the MC, and the minimum relative residual risk. This risk estimate is a rather hypothetical value, based on the scenario that all batches are tested, and none of the non complying batches reaches the consumer without inactivation of the campylobacters they contain. In other scenarios, the true public health impact is very difficult to assess, because it strongly depends on the actions taken by the producer after finding a non-complying batch, and the impact of these actions. The modeling results are necessarily based on some simplifying assumptions, and are therefore uncertain. BNMC 25% 20% % pos 15% 10% 1,0 5,1 10,2 5% 0% m Figure C1. The expected percentage of batches that do not comply with the MC, for Danish broiler meat, given MCs with the indicated m value and values of n and c as indicated in the legend ({n,c} = {1,0}, {5,1} and {10,2}. 33

34 100% 90% 80% 70% n=1 n=3 n=5 n=10 MRRR 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% BNMC Figure C2. The values for BNMC and MRRR as given in Table 1. This illustrates the impact of different MCs. Low BNMC is associated with high MRRR and low MRRR is associated with relatively high BNMC: When a low percentage of batches is non-complying, their sanctioning has little impact on the risk reduction, a high risk reduction can only be achieved when many batches are sanctioned. Table F1. MRRR and BNMC values in DK for different Microbiological criteria, as characterized by m, n and c m n c MRRR BNMC % 16.6 % % 22.5 % % 16.7 % % 24.4 % % 20.4 % % 16.8 % % 26.4 % % 23.8 % % 21.7 % % 10.0 % % 15.6 % % 9.6 % % 17.9 % % 12.9 % % 9.4 % % 20.7 % % 16.8 % 34

35 % 14.1 % % 7.6 % % 12.5 % % 7.0 % % 14.7 % % 9.9 % % 6.7 % % 17.6 % % 13.5 % % 10.9 % % 3.3 % % 6.3 % % 2.7 % % 7.9 % % 4.3 % % 2.5 % % 10.2 % % 6.7 % % 4.8 % % 2.2 % % 4.3 % % 1.6 % % 5.6 % % 2.7 % % 1.5 % % 7.5 % % 4.5 % % 3.08 % 35