Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
|
|
- Mathilde Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vester Thorup Klitplantage ligger ud til den nordvendte Jammerbugt kyst. Mod vest ligger Bulbjerg, mod øst fiskerlejet Thorupstrand, og mod syd grænser plantagen op til naturarealer og ekstensive landbrugsarealer. Plantagen har en udstrækning i øst-vestlig retning på ca 7 km. Vester Thorup klitplantage er grundlagt i 1890 for at dæmpe sandflugten. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Omkring halvdelen af plantagen ligger på kalkstensklippe( bryozokalk), som er dækket af moræneaflejringer fra Istiden og senere flyvesand fra sandflugten. Det gælder først og fremmest Bulbjerg-øen med højdedragene Bulbjerg, Valbjerg og Stenbjerg, samt en mindre ø ved Torup Stenbjerg i den østlige ende af plantagen. Imellem disse øer og nord herfor ligger den hævede havbund som var dækket af hav efter den sidste istid og helt op igennem stenalderen. På den hævede havbund er der flere steder vældige klitformationer. 1
2 1.3 Landskab De stejle kystskrænter fra stenalderhavet ses tydeligt i plantagens nord-, vest- og østende. Det gælder ikke mindst ved Bulbjerg og Troldsting samt Valbjerg. Flyvesandslaget varierer meget. I plantagen findes flere store klitområder. Den mest kendte er Thorup Sande, som er en af Danmarks største parabelklitter med ca. 1,8 km imellem benene. Langs Bulbjergvejen og Mærskvejen er store partier ryddet for at formationerne af klitten bedre kan ses. Øst for Thoruphus er der ligeledes ryddet et område med klitter. Parti fra Thorup Sande 1.4 Plantagen De første tilplantninger startede i 1890 ved køb af 1000 tdr. land. Fra starten blev størstedelen af Vr. Thorup Klitplantage tilplantet med bjergfyr. Bortset fra spredte områder kom konverteringen til andre træarter først rigtigt i gang i løbet af 1970 erne. Derfor dækker almindelig bjergfyr stadig store arealer i Vester Thorup Klitplantage med tætte, mørke bevoksninger. Bjergfyrrens oprindelige mission som sandflugtsdæmper er opfyldt, og nu tjener bevoksningerne mest som værn for andre træarter eller vildtremiser for kronvildtet. På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Hvor sandlaget er tyndere, kan træernes rødder nå ned til leret og kridtet, og der kan alle træarter gro. Det gælder områderne omkring Thoruphus, i Stuen, området imellem Ellidsbøl og Valbjerg og store dele af plantagens sydkant. I forbindelse med indførelsen af naturnær skovdrift vil plantagen ændre karakter i retning af en mere varieret skov med større andel af hjemmehørende træarter som bøg, eg og skovfyr. Overgangen vil ske gradvist dels i form af gruppevise indplantninger og naturlig foryngelse. 2
3 Der findes endnu mange bjergfyrbevoksninger fra plantagens anlæg 1.5 Naturen I ældre bevoksninger findes blandt andet de nordiske arter vintergrøn og linnea, mens grøfterne rummer fjerbregne og kambregne samt vibefedt. Langs kystskrænten fra Bulbjerg mod sydøst findes der flere vældområder med spændende flora; bl.a. flere orkidearter herunder sumphullæbe På Bulbjerg findes blandt andet den meget sjældne klitøjentrøst. Der er mange mindre vandhuller i plantagen. De er stort set alle kunstige, men tjener i dag som ynglested for lille salamander, brun tudse og grøn frø. Mærsken, et af mange kunstige vandhuller 3
4 Plantagens størrelse og de øde områder betyder gode levesteder for store dyr som krondyr, dådyr, rådyr og grævling. Natravnen yngler her i stort tal. Ravn og duehøg findes. Blandt uglearterne er natugle og slørugle mest almindelige, og tranen ses ofte på markerne syd for plantagen. Mod øst er der mange vinbjergsnegle, som stammer fra udsætninger, og herkulesmyrer findes i stort tal overalt i plantagen Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv Antallet af skovgæster er meget præget af plantagens umiddelbare naboskab til Bulbjerg, som hvert år har mere end besøgende. Det smitter især af på de nærliggende plantageområder og de gennemgående veje. Vester Thorup Klitplantage gennemskæres fra øst til vest af Bulbjergvejen, som er åben for bilkørsel. Vejen benyttes meget til skovture, og der er anlagt flere små rastepladser langs den. Vandretursfolderen Bulbjerg og klitplantagerne beskriver området. Den indeholder blandt andet 5 afmærkede vandrestier foruden den internationale vandrerute Nordsøstien. Den nationale cykelrute Vestkyststien løber igennem plantagen. I et område syd for Bulbjergvejen er der lavet et landart-projekt i samarbejde med kunstnere med tilknytning til Kirsten Kjærs Museum. Der er en skovlegeplads ved Thorupstrand og en kombineret bål- og lejrplads ved Troldsting. Sidstnævnte har den særlige finesse, at en nærliggende bunker er indrettet som opholdsrum med pejs. En lokal børnehave har en skurvogn placeret syd for Thoruphus. Fra Landart-projektet ved Bulbjergvej 4
5 1.7 Kulturmiljø Der findes ikke mange egentlige registrerede fortidsminder. De fleste er bronzealderhøje i området fra Stuen og vest på mod Troldsting. Enkelte stensætninger af ukendt oprindelse findes i Troldstingområdet. Enkelte steder i plantagen er der endnu spor af de oprindelige bosættelser fra tiden før og under sandflugten. Den mest tydelige er Blegsted, hvor hussoklen, en ajlebeholder og haveanlægget endnu er tydeligt. Blegsted blev forladt i I hele området øst og syd for Bulbjerg findes der spor efter 2. verdenskrig i form af mindre bunkers, maskingeværstillinger, lyskasterfundamenter samt en gravet tankspærring, der gennemskærer plantagen fra nord til syd. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Thoruphus 1448 a 1890 Tjenestebolig Ellidsbølhus 1410 a 1978 Skovløberbolig Maskinhus Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Tre vandværker indvinder vand i plantagen. To private i den østlige ende og et kommunalt i den vestlige ende. De har indvindingstilladelser på tilsammen ca kbm/år. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan ( 2005 ): Regionalt naturområde, kystzone, drikkevandsområde, indvindingsopland, SFL-områder og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: 5
6 Habitatområde nr. 16, "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg" omfatter den vestligste del af plantagen (arealerne vest for Ellidsbølvej). Udpegningsgrundlaget omfatter blandt andet stor vandsalamander, odder, damflagermus og 10 naturtyper. 2.3 Fredninger og vildtreservater Valbjerg med forland er fredet ved deklaration (2. juli 1955 ). 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 6
7 2.5 Forsøg Et proveniensforsøg i skovfyr findes i afd Pyntegrønt Der findes kun få pyntegrøntbevoksninger. De fleste vil på kort sigt udgå af egentlig pyntegrøntproduktion og forventes underplantet med blandt andet løvtræ og ædelgran. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet, bortset fra området øst for Thorup Strandvej, samt området øst for Bulbjerg indtil Ellidsbølvej. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Øst for Valbjerg bør selve kystskrænten friholdes for al anden vegetation end ene og egetræer af både landskabelige, biologiske og friluftsmæssige hensyn. Ovenfor selve skrænten bevares skov, der udvikles til at bestå af fortrinsvis bøg og ædelgran. Overgangen fra det åbne Valbjerg til skoven skal være mere glidende, i form af skovområder med åbne partier. Vest for Valbjerg hen til Ellidsbølvej er kystskrænten ikke så markant som øst for Valbjerg. Der er til gengæld flere små kildevæld, som giver mulighed for spændende vegetationstyper. Der er i dag et spændende bævreaspekrat med tjørn, vildæble, havtorn m.m. Her prioriteres en fortsat græsning for at genskabe og udvikle et overdrev. Ovenfor skrænten veksler jordbunden imellem våde partier, almindelig bund og et stort tørt klitområde. En del af dette område er allerede under konvertering mod mere åben skov af skovfyr, eg, tjørn og åbne partier. Denne udvikling understøttes ved rydning og naturlig foryngelse. Den store sitkabevoksning på skrænten imellem Bulbjerg og Ellidsbølvejen ryddes i planperioden, så en mere naturlig flora kan indvandre. Området vil herefter skulle plejes, så indførte nåletræsarter holdes nede. I denne planperiode udgør rydninger i plantagens nordligste del omkring 13 ha sitkagran og bjergfyr 7
8 Bulbjerg set fra Valbjerg. Næsten al synlig nåletræsbevoksning skal ryddes i planperioden, så en mere naturlig flora kan indvandre 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. Kortet bærer præg af den meget forskelligartede jordbund i plantagen, samt af de landskabelige hensyn, som er omtalt i ovenstående afsnit. Den bedste jordbund findes i den østlige ende af plantagen omkring Thoruphus, samt i mindre områder ved Stuen og omkring Ellidsbølvej. Især førstnævnte sted er der i dag smukke løvtræ- og ædelgranbevoksninger, og her er valgt skovudviklingstyperne 14 (Bøg og gran) samt 71 (Ædelgran og bøg). Udviklingstype 23 (Eg med skovfyr og lærk) anvendes især i randområder og udkanter, hvor friluftsmæssige, æstetiske og landskabelige hensyn vejer tungt. Den produktionsorienterede type 52 (Sitkagran med fyr og løvtræ) bruges på nogle af de højtliggende og mindre sand-overføgne arealer, mens type 81 (Skovfyr med birk og gran) dækker store dele af de mere sandflugtsprægede områder. Skovudviklingstype 82 (Bjergfyr) og 94 (Urørt skov) dækker tilsammen omkring 16 % af det fremtidige skovbevoksede areal. De tilsammen 118 ha, der udlægges som urørt skov udgøres af to store arealer. Det ene område er en fugtig afblæsningsflade lige vest for Thorup Sande, primært bevokset med fransk bjergfyr og sitkagran. Heraf har dele været udenfor drift i op mod 20 år. Store del af arealet vil blive betydeligt vådere når grøfterne lukkes. Dette ventes på lang sigt at ville skabe bedre forhold for birk og eg. Det andet område er Fasansletten i plantagens østligste ende, som veksler fra tørre klitpartier med spredt skovfyrbevoksning til lav, fugtig moseagtig skov af ældre birk, skovfyr, pil og bjergfyr. Arealet har været uden forstlige indgreb i mere end 20 år. Der er en del åbne partier, området med blankt vand og enkelte høje klitter i den sydlige del. Der er ingen grøfter i området, så hydrologien er naturlig. Skovudviklingstyper i Vr. Thorup Klitplantage 8
9 Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 31 Ask og rødel 41 Birk med skovfyr og gran 52 Sitkagran med fyr og løvtræ 71 Ædelgran og bøg 81 Skovfyr, birk og rødgran 82 Bjergfyr 94 Urørt skov I alt ha Hektar 116,5 237,8 1,4 62,3 166,4 74,2 251,8 56,4 84,8 1051,6 % 11,1 22,6 0,1 5,9 15,8 7,1 23,9 5,4 8,1 100 % 3.3 Natur Der er meget store interesser i en åbning og etablering af pleje i området omkring Valbjerg, der er en af distriktets vigtigste, botaniske lokaliteter. Området har været under tilgroning og der trænger i høj grad til rydning og etablering af græsning af såvel selve kalkskrænten som af grønklit- og kærområder nedenfor skrænten. Klitheden mellem Bulbjerg og Ellidsbølvej holdes ryddet og åben for nåletræsopvækst. Omkring Thorup Sande bevares og udvides den åbne klithede med de spektakulære klitformationer. Moseområdet Mærsken bevares åben, og vandstanden hæves om muligt. Det sandflugtsprægede område i plantagens østligste del frilægges - dog således, at der bevares overstandere eller spredte grupper af skovfyr. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. 3.4 Friluftsliv Friluftslivet koncentrerer sig især i området omkring Bulbjerg og Troldsting. Hederne anvendes meget til bærplukning, og i plantagerne finder man læ og går på svampejagt. I området findes 9
10 allerede adskillige friluftstilbud, som fortsat skal vedligeholdes. Eventuelle nye planlægges i nært samarbejde med brugerne. De planlagte skovrydninger vil medvirke til at fastholde og udbygge oplevelsesmulighederne. 3.5 Kulturmiljø De forholdsvis få fortidsminder, som hovedsagelig befinder sig i området omkring Bulbjerg og Troldsting, plejes som hidtil. Den kulturhistoriske formidling - ikke mindst omkring besættelsestiden - styrkes og udbygges. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 10
Tømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereMadsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereLangdal Plantage (Areal nr. 94)
Langdal Plantage (Areal nr. 94) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Langdal Plantage er beliggende umiddelbart vest for Tranum. Mod nord er plantagen afgrænset af den gamle kystskrænt, Lien, og vest for adskilles
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereHedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereVilsbøl Klitplantage (Areal nr. 43)
Vilsbøl Klitplantage (Areal nr. 43) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vilsbøl Klitplantage ligger mellem Vandet Sø og Nors Sø. Mod vest og nordvest støder plantagen op til Hanstholm Reservatet. Mod øst og sydøst
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereHvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i
Læs mereBlokhus klitplantage (skov nr. 71)
Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereHanstholm Byplantage (Areal nr. 53)
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset
Læs mereTil Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune
DN Jammerbugt Afdeling Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18, 9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 el. 98 24 18 24 s.rosenberg@bbnpost.dk Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune Kan det virkelig passe,
Læs merePlan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse:
Plan- og Miljøafdelingen 28. april 2016 BrevID.: 2257223 Medarbejder: mpt Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSkagen Klitplantage (skov nr. 21)
Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereStenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)
Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg
Læs mereSvinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Thy
BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs merePræsteskoven ved Idyllendal
Præsteskoven ved Idyllendal Plejeplan for fredning 2015-2022 Indhold Baggrund... 2 Fredningens formål... 2 Fredningsområdet... 3 Plejeplanens formål... 3 Nuværende naturtilstand... 4 Skoven... 4 Engene...
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereAnlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest
Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest November 2004 Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting November 2004 Dokument nr P-058202-C-101 Revision
Læs mereOmråde 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTilskud til naturplejeprojekter
Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereSkelhøj Plantage status og aktivitet forår 2015
Skelhøje Plantage Aps. Gunnar Jensen Nygade 26 7430 Ikast Skovfoged Bo T. Simonsen Nupark 47F 7500 Holstebro Telefon 96101096 Mobil 51557210 bts@skovdyrkerne.dk Rådgivningsrapport Rådgivningsdato: 25-03-2015
Læs mereRettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret
NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning
Læs mereTved Klitplantage (Skov nr. 51)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Tved Klitplantage (Skov nr. 51) Tved Klitplantage (Skov nr. 51) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tved Klitplantage afgrænses mod syd af Nors Sø og landbrugslandet i
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereGeologi i Nationalpark Thy
Geologi i Nationalpark Thy forslag udnyttelse. Nationalpark Thy tager udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til Agger Tange et område præget af klitter, klitheder, plantager og
Læs mere1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mere1.5 Biologiske forhold
1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt
Læs mereRugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby, 98460086
Screening efter VVM-reglerne: Rugtved Fælled Vandværk I/S VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: n til Rugtved Fælled Vandværk I/S, 23.800 m3/år
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 183 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med vedplanter Ingen Indsats
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs meretræer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende.
Dette notat er senest ændret den 1. oktober 2004 Vejledning om Skovloven 26-28 Bevaring af naturtyper Indhold 1. Egekrat 1.1.Dispensation 2. Ydre skovbryn af løvtræer og buske 2.1. Definition af ydre skovbryn
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mere15 Status mht. Naturskov. 13. Status mht. 3. 14 Status mht. Natura 2000
Arbejdspakke 9 Naturplan 12. november 2012 Kolonnerne 1-5 og 8 skal es som excel bev. liste. fra Proteus. For pkt. 6-17 vælges via listerne på næste side. Tilføjelser sker under Listerne. og 7. løbe og
Læs mereTiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028
Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.
Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab Nyere avlsbygninger ved Mejlgård Slot. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2015
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2015 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereHedeområder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Hedemråder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedemråderne i Svinkløv Klitplantage ligger sm en bræmme m selve plantagen i den nrdlige g nrdvestlige del. Områderne afgrænses
Læs mereVÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSlotved Skov (skov nr. 61)
Slotved Skov (skov nr. 61) Beskrivelse Generelt Slotved Skov er placeret umiddelbart vest for Sindal, mellem Hjørring og Frederikshavn. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereSkov Olesens Plantage
Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage er beliggende sydøst for Hammerum nærmere bestemt Langelundvej, ca. 3 km øst for Hauge. (Se kort). Klik på emnerne for beskrivelse: Plantagens historie og mindestenen
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereVigsø Bugt. Signaturforklaring. Jens Klosters vej. Sevelvej. Sevelvej. Sevelvej. Vestvejen. Toldervej. Højbjergvej Kirstines Hul. Langelinie.
Skovløberhus Havvejen Sevelvej Jens Klosters vej Redningsvej Signaturforklaring 2 Offentlig vej Skovvej, motorkørsel ikke tilladt Skovvej, motorkørsel tilladt Stier Ridesti Vækstgrænse Tankgrav Løvskov
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf én gennemskærer området og går
Læs mereBilag 5: Natura 2000-områder
Bilag 5: Natura 2000-områder Habitatområde nr. H 238 Egtved Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 238, som omfatter habitatområde nr. H238 Det fremgår af basisanalyse 2016-2021, at Natura 2000-området
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereFejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005
Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy 2005 Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005 Forfattere Kirsten Vest og Peter Stubkjær Andersen Skov- og
Læs mereTversted Plantage (skov nr. 32)
Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereRidning på offentlige veje og på private fællesveje
Dato 19-05-2009 Sagsbehandler Anne Mette Finnerup Knudsen Telefon nr. 7257 7348 Mail amk@jammerbugt.dk Dokument nr. 2009-51705 Sags nr. 1849-524 Regler for ridning Uddrag fra lovgivning Jammerbugt Kommune,
Læs mereByskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStøttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces
Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces Natura2000 processen, hvor langt er den? De statslige naturplaner er i høring Dernæst skal de tilrettes før de er endelige Senere i
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø VVM screening er foretaget på baggrund af kriterierne i bilag 3 i Bekendtgørelse om vurdering
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mere