Tved Klitplantage (Skov nr. 51)

Transkript

1 Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Tved Klitplantage (Skov nr. 51) Tved Klitplantage (Skov nr. 51) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tved Klitplantage afgrænses mod syd af Nors Sø og landbrugslandet i Hinding. Mod vest ligger Hanstholm Vildtreservat og mod nord ender plantagen på toppen af de gamle kystskrænter ved Sårup mens den længere mod øst er nået ud på den hævede havbund ved Borup. Hanstholmvejen (Nr. 26) udgør plantagens østligste afgrænsning. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Tved Klitplantage er hovedsagelig anlagt i et flyvesandsdækket istidslandskab. Efter istiden var undergrunden, som overalt består af blød skrivekridt, dækket af fedt kalkholdigt moræneler samt på enkelte lokaliteter lagdelt bakkesand og grus. Kun mod nordvest og nordøst er plantagen beliggende på hævet stenalderhavbund. Littorinahavet, som havde sin største udbredelse for år siden, kan erkendes flere steder inden for plantagen, hvor den gamle kystlinie fremtræder. Ved Blegsø og vest og nord for Sårup er kystlinien udviklet med stejle skrænter. I den nordøstlige del af plantagen er det kun i Vilsødal, at 1

2 kystlinien er udviklet med skrænter. Landhævningen siden stenalderen er på 4-5 m i det meste af Thy, men i plantagen findes de marine aflejringer løftet op til højder på m. Området er i dag dækket af et jævnt sandlag, som gennemgående er af få meters tykkelse. Der er udviklet mere eller mindre udtalte klitformationer bl.a. i Langsande. Udsigt over søen Tormål 1.3 Landskab Plantagen ligger hovedsagelig i et morænelandskab med flyvesand i varierende lag, som strækker sig fra Nystrup Klitplantage til Tved Klitplantage med Vandet og Nors Sø. Afgrænsningen af området mod vest er givet af den gamle stenalderkystskrænt. Skalaen i området er stor, store skove der veksler med store søer. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer fra meter, med største højde på 56 m (Isbjerg), 55 m (Ravnshøje), 53 meter (Stavsbjerge) og 45 m ved fugletårnet i Sårup. Arealet neden for den gamle kystskrænt mod vest er Hanstholm Vildtreservat, som består af et stort, åbent og fladt klithedelandskab med flere vådområder og søer. Det er især fra den gamle stenalderkystskrænt, at skovens placering på morænelandskabet erkendes tydeligst. Karakteristisk for landskabet i skoven er, at det varierer fra at være en højstammet løvskov, til at være lav nåleskov på store klitter. Denne variation har stor oplevelsesmæssig værdi. 1.4 Plantagen Udviklingen fra åbne klitlandskaber til produktiv plantage med naturværdier, som i de nordiske nåleskove, har taget 100 år. I dag er bjergfyrren de fleste steder udskiftet med mere produktive træarter. Specielt er det lykkedes godt, når sandlaget er tyndt og dækker frugtbar morænejord. Store arealer er i dag tilplantet med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, skovfyr, contortafyr, forskellige løvtræer og meget mere. Væksten er naturligvis præget af vinden, havets nærhed, sandlagets tykkelse, frost o.s.v. Plantagen bærer fortsat præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og genkultivering med nåletræer, men specielt i den østlige del omkring Tved Kirke er der et stigende islæt af løvtræ. De steder, hvor sandlaget er tyndt, er der særdeles gode muligheder for naturnære dyrkningsformer. 2

3 Bøgeskov I den østlige del af Tved Klitplantage 1.5 Naturen Naturindholdet i Tved Klitplantage knytter sig dels til det bevoksede areal og dels til de skovløse naturarealer i og omkring plantagen. I den modne nåleskov har der efterhånden indfundet sig både flora og fauna, som hører den nordiske nåleskov til. Af særlige arter kan nævnes: Femradet ulvefod, almindelig ulvefod, skov-dunbregne, bjerg-dunbregne, guldskælmangeløv, ensidig vintergrøn, liden vintergrøn, glat snylterod, linnæa m.fl. Herkulesmyre Skovsneppe, duehøg, grønspætte, lille gråsisken, natravn, stor hornugle og ravn. Kronvildtet har etableret sig fast i plantagen og muldvarpen er i de sidste år indvandret nordfra. I de ældre løvtræsbevoksninger træffes flere nye arter, som er indførte: Hvid, gul og blå anemone, almindelig guldnælde, ramsløg (invasiv), enblomstret flitteraks og dansk ingefær. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha De åbne arealer findes hovedsagelig på det store hede- og moseareal ved Kokkjærvand og Vilsødal, de gamle kystskrænter (skrivekridt) i Sårup, i Langsande (afblæsningsflade) og Bagsøen. Hertil kommer en lang række mindre, overvejende vådområder, som ligger spredt i plantagen. Af særlige arter kan nævnes: Sandsiv, benbræk, smalbladet pinsvineknop, hvid og brun næbfrø, tvepibet lobelie, svømmende sumpskærm, hvidgrå draba, bakke-fnokurt, stivhåret kalkkarse, nikkende limurt, lav tidsel, bakketidsel, smalbægret ensian m.fl. 3

4 Trane, tinksmed. Odder Natravn på ynglepladsen 1.6 Friluftsliv På grund af plantagens beliggenhed midt imellem Thisted og Hanstholm er den velbesøgt af både lokale og turister. Plantagen udnyttes til familieture, hundeluftning, orienteringsløb, cykling, ridning, rollespil og ikke mindst svampesamling. Der er 3 afmærkede vandreture i plantagen, som er beskrevet i vandretursfolderen: "Tved Klitplantage". Vestkyststiens cykelrute løber gennem plantagen ad Kræn Rasmussens Vej. Der er anlagt en primitiv lejrplads i Sårup på Peter Odgaards Plads, og nær kirken i Tved findes en velbesøgt legeplads. Ved Nors Sø findes en bålplads og ved Bagsøen en handicapvenlig fiskebro. I maskinhuset er der et opholdsrum, som efter aftale kan benyttes af skoler og børnehaver. Fiskebro ved bagsøen 4

5 1.7 Kulturmiljø De første skriftlige oplysninger om sandflugt i Thy stammer fra tiden efter reformationen i 1536, idet alle sognepræster herefter med visse mellemrum måtte udfærdige beskrivelser af tilstanden i deres sogne. Sandet bredte sig mere og mere ind over dyrkede og beboede egne. Landsbyer måtte forlades og flyttes, og mange gårde blev genopført mere end en gang. Klitterne nåede stedvis km ind i land. Tved Kirke ligger som eksempel herpå, ensom omgivet af klitter og plantage. Ved Ravnshøje i sydenden af plantagen findes 2 synlige bronzealderhøje. Ellers er de forhistoriske kulturminder skjult af store klitdannelser. I plantagens nordlige del findes flere hustomter med tilhørende brønde,f.eks. på Otto Clausens Agre. I alt 3 brønde er registreret som fredede fortidsminder. Der er spor af gamle hulveje mange steder i plantagen. Smukkest nord for Isbjerg. I Sårup er der spor fra 2. Verdenskrig i form af bunkeranlæg. 1.8 Bygninger Tved klitplantage indeholder 4 boliger og 2 maskinhuse. Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Rosbjerg 878 a 1901 / (1901) Tjenestebolig Såruphus 753 a 1880 / (1981) / 1987 Skovløberbolig Ørgård 786 a 1827 / (1945) Skovløberbolig Skovhuset 852 a 1860 / (2002) Lejebolig Maskinhuse 879 h 1974 / 1984 Drifts- og publikumsfacilitet Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Vandindvinding: Hanstholm Kommune: Thisted Kommune: 1 boring (afd. 874) Nors Vandværk: 1 boring (afd. 854) Tved Vandværk: 1 boring (afd. 819) 7 boringer (Sårup) 1,6 mio. m 3 /år 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, særligt drikkevandsområde, vandmålsætninger (Tormål og Kokkærvand), SFL-områder og 3 områder. 5

6 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 24 Hanstholm Vildtreservat, Nors Sø og Vandet Sø (1998/2003). Udpegningsgrundlaget indeholder arterne Stor Vandsalamander, Damflagermus, Odder og Liden Najade samt 16 naturtyper. Fuglebeskyttelsesområde nr. 22 Hanstholm Vildtreservat (1994). Natura 2000: 2.3 Fredninger og vildtreservater Arealfredning nr Nors Sø m.m. (1980) Landskabsfredning. Deklarationsfredning vedr. Kokkjær Vand (2. juli 1955) Botanisk fredning. Natur- og vildtreservat nr. 21 Hanstholm (1949/82/95) Vildtreservat 6

7 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Internationalt ædelgranproveniensforsøg Afd. 767c. FSL forsøg nr parceller anlagt i Pyntegrønt Der er udlagt i alt 17,5 ha til intensiv juletræs- og pyntegrøntproduktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten Tved Klitplantage er lejet ud øst for Kræn Rasmussens Vej. I alt 889 ha. På grund af publikumsfaciliteter (stier, udsigtstårn m.m.) samt reservatets nærhed er jagten ikke lejet ud vest for Kræn Rasmussens Vej. Der er frit fiskeri i Bagsøen. En fiskebro for handikappede giver let adgang til fiskeriet for alle. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Plantagen er hovedsagelig beliggende i et storbakket morænelandskab med flyvesand i varierende lag. Skovområderne er sårbare over for ensartethed og hovedmålet er en større landskabelig diversitet, specielt at markere og fremhæve de landskabelige forskelle og overgange mellem moræne, gamle kystskrænter og hævet havbund. De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til området omkring stenalderhavets kystskrænt ud mod Hanstholm Vildtreservat. I planperioden ryddes der 26,9 ha omkring og nord for Blegsø og Tormål. På kystskrænten udvikles den eksisterende ædelgran til et stabilt nåleskovsmiljø. På kort og lang sigt åbnes der landskabeligt op omkring søerne og plantagen trækkes tilbage fra den hævede havbund. Der skabes en naturlig overgang mellem klitheden og vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og plantagen på den højere liggende moræne. Kystskrænten vil på en længere strænkning være dækket af et stabilt skovbryn af ædelgran m.m. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der i øvrigt forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i klitplantagen. De løvtrædominerede udviklingstyper 14 (Bøg og gran), 23 (Eg med skovfyr og lærk) og 41 (Birk med skovfyr og gran) ligger mod øst, syd og vest. Et større område med 71 (Ædelgran og bøg) dækker den bedste jordbund i Sårup medens 52 (Sitkagran og fyr med løvtræ) er udbredt, hvor sandlaget er tykkest. 7

8 To mindre arealer bestående af henholdsvis bjergfyr og blandet løvskov udlægges som urørt skov. Bjergfyrarealet har været ubehandlet i mange år og kan derfor udlægges som urørt skov fra planstart. Arealet et vigtigt tilholdssted for kronvildt. Løvskovsarealet bør beskrives nøje inden det udlægges som urørt skov. Det indeholder allerede i dag en spændende fauna, som vil blive begunstiget af en status som urørt skov. På længere sigt mindst en trægeneration - vil nåletræsbevoksningerne udvikle sig til naturnært dyrkede blandingsbevoksninger med mere lysåbne skovtyper og øget løvtræandel. Skovudviklingstype 71Ædelgran og bøg, skovudviklingstype 71 8

9 Skovudviklingstyper i Tved Klitplantage Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 41 Birk med skovfyr og gran 52 Sitkagran og fyr med løvtræ 71 Ædelgran og bøg 94 Urørt skov I alt ha Hektar 88,0 383,7 6,6 466,2 96,8 4,4 1045,7 % 8,4 36,7 0,6 44,6 9,3 0,4 100 % 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. Planerne for naturplejen, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag på specielt de åbne naturtyper, gennemføres i planperioden. Der fokuseres på græsning og rydninger af både selvsåninger og etablerede bevoksninger. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. På lang sigt er det målet, at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper i plantagen. 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er det vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. 9

10 3.5 Kulturmiljø De få fredede fortidsminder, som findes i plantagen, skal løbende plejes og beskyttes. Hertil kommer at formidlingen af kulturværdierne skal styrkes. De mest markante gravhøje i plantagen er Ravnshøje. Ved afdrift af de omkringliggende bevoksninger skabes der i planperioden mere rum omkring højene. De mange hulveje i plantagen friholdes for trævækst. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 10