Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)

Transkript

1 Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i Sydthy. Plantagen ligger vest for Ove sø. Mod nordvest og sydvest er plantagen omgivet af store hedearealer (Stenbjerg- og Lyngby hede er beskrevet i en særskilt arealbeskrivelse). Tilplantningen af Hvidbjerg Klitplantage er påbegyndt i Arealerne er opkøbt af flere gange og efterfølgende tilplantet med nåletræer, især bjergfyr. "Græstørvsarealet" (afd. 165) er et areal på 2,7 ha, som blev eksproprieret fra en lokal landmand efter krigen, fordi han havde solgt græstørv fra arealet til tyskerne. Arealet er tilplantet i 1958/59. De store hedearealer er beskrevet i en særskilt arealbeskrivelse. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Istidsaflejringerne er moræneler (leret bliver federe jo længere man kommer øst for kystlinien), kun i den sydlige del er der observeret bakkesand. 1

2 Jorden i plantagen er mest frugtbar i den østlige og sydlige del, hvor istidsaflejringer ofte nås i 1-2 meters dybde. Muldlag ses ofte under flyvesandet. Der er store variationer i tykkelsen på muldlaget. De vestligste dele af plantagen består af mere eller mindre sandoverføgen hævet stenalderhavbund. 1.3 Landskab Hvidbjerg Klitplantage er stærkt præget af sandflugten, der har hærget egnen især i tallet. Sandflugten er stoppet ved Ove Sø, der formodentlig er en del af en tunneldal fra sidste istid med afløb til havet gennem Istrup. I Hvidbjerg plantage er Stenalderhavets kystlinie meget vanskelig at fastlægge, da sandflugten har sløret det gamle morænelandskab. Kystlinien har formentlig gået fra Istrups vestlige del, nord om den tilplantede del af Hvidbjerg plantage (afd. 103), krydsende Lyngbyvej omtrent ved vandværket og derefter sydøstpå mod Holme sø. I plantagen ses mange af de karakteristiske parabelklitter. Klitterne når på Lille Tyvbakke en højde på 39 meter over havet. Lejrbakke og Ugelbjerge er 34 meter. Sletternes niveau er meter. Per Madsens Kær, i den østlige del af plantagen, er en sø på knap 4 ha (afd. 128 a). Dæmningen/forbindelsesvejen mellem Niels Antons Kær og Per Madsens Kær, der er anlagt i 1927, har bevirket, at søen er ret permanent og holder vand hele året. Kun i ekstremt tørre år kan den være udtørret (1975, 1976, 1992). Narkosak Sø og Uglkær Sø er kunstige søer, der er anlagt i 1977 og Per Madsen Kjær 1.4 Plantagen Hvidbjerg Klitplantage er domineret af nåletræer, især bjergfyr, contortafyr og sitkagran. Plantagen bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrift, og at kultivering er sket med én eller ganske få træarter. Igennem de senere år er en del arealer forynget med løvtræ, hovedsagelig eg. I de østligste dele af plantagen er der mange steder gode vækstforhold. Indblandet ædelgran og løvtræ giver her et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer. Længere mod vest på den hævede havbund/moræne med tykt flyvesandslag er vækstforholdene ringe. 2

3 I de østlige dele af plantagen er der gode væksforhold. 1.5 Naturen Ud over de biologiske værdier der knytter sig til den etablerede nåleskov er der 7 interessante områder inden for selve plantagen ( 3-områder) 1) Uglkjær. Næringsfattig sø med spredt bestand af den rødlistede græsart fin bunke langs bredden. 2) Røddekjær. Mosaik af hedekær, klokkelynghede og tør græshede med enkelte lave klitpartier 3) Nakorsak Sø. Hirsestarsamfund omkring søen. 4) Niels Antons Kjær. Kreaturgræsset eng med fugtig lavning i midten og en lille paddedam i sydenden. 5) Per Madsens Kjær. Lavvandet lobeliesø omgivet af værdifuld hedekærsvegetation. 6) Holme Sø. Tidligere lobeliesø, som er blevet tiltagende brunvandet. 7) Mindre hedestykker i plantagen. Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange planter fra den oprindelige klithede, samtidig med at arter, som kendes fra den nordiske nåleskov, efterhånden er ved at indfinde sig. Bjerg dunbregne, alm. ulvefod, skov-padderok, strudsevinge, linnæa, smalbladet pindsvineknop, tvepibet lobelie, svømmende sumpskærm, gulgrøn brasenføde, liden og langbladet soldug, pilledrager Trane, natravn, duehøg Kronvildt, råvildt, birkemus Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha

4 De åbne områder er værdifulde i en ellers tæt nåleskov 1.6 Friluftsliv Hvidbjerg Klitplantage er omfattet af vandretursfolderen "Klitplantagerne i Sydthy" fra Der er 5 afmærkede vandreture i Hvidbjerg plantage. Heraf er den ene velegnet for kørestolsbrugere. Cykelruten "Vestkyststien" passerer gennem Hvidbjerg Klitplantage. Den tilhørende vandrerute følger Redningsvejen gennem Lyngby vest for plantagen. Om sommeren bruges "Kæret" (Per Madsens kær) til badning af egnens børnefamilier. Der er en primitiv overnatningsplads ved Ryesgårdsvej i "den gamle planteskole" (afd. 142 h). Endvidere fungerer Redningshuset i Lyngby som overnatningssted for gæster på vandre- og cykelruten. Der er 3 udsigtstårne i plantagen. "Ingeniørtårnet" ved Tuskærvej (afd. 113), "Nakorsaktårnet" ved Nakorsakvej (afd. 126) og "Tårnet ved Lejbak" ved Lyngbyvej (afd. 148). 1.7 Kulturmiljø Der findes 17 registrerede fortidsminder (bronzealderhøje) i Hvidbjerg Klitplantage. Nogle er dog så tilsandede, at de vanskeligt kan erkendes. Sandflugten har hærget på egnen. I 1555 hedder det således i en præsteindberetning, at "Hvidbjerg sogns marker er meget fordærvede af sandflugt", og i 15 skriver præsten, at "Sandet haver fordærvet største parten af sognet". Fra præsteindberetningerne ved vi desuden, at gårdene Troldbo og Svankier allerede blev ødelagt af sandflugten omkring Senere forsvandt gårde som Skarnpuds, Hjørringgård, Duell og hele landsbyen Alstrup. Nord for Hvidbjerghus indikerer stednavne som Duelbak og Alstrup sande at nogle af gårdene har ligget her. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse 4

5 Hvidbjerghus 141 a 1892 / (1892 og 10) Skovløberbolig Maskinhus 141 a Driftsbygning Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Svankær Vandværk er beliggende i afd. 150a 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, beskyttelsesværdigt kulturmiljø (Redningsvejen), særlige drikkevandsinteresser, SFL-område, negativområde for skovrejsning, regionplanlagt stilleområde og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 184, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003). Udpegningsgrundlaget indeholder 9 naturtyper, hvoraf de 8 er klitnaturtyper. Natura 2000: 2.3 Fredninger og vildtreservater Arealfredning nr Hvidbjerg Klit (Lillehav og Salthav) (1954) Arealfredning nr Lyngby-Flade Sø (1976) Fredninger og Vildtreservater 5

6 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der er ikke anlagt registrerede forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der er en mindre produktion af pyntegrønt i plantagen 5 ha. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Hvidbjerg Plantage er p.t. udlejet til to jagtkonsortier. Sydlige del: 508 ha Nordlige del: 780 ha 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Hvidbjerg Plantage er anlagt i et karakteristisk flyvesandshærget landskab med et indre klitbælte både på hævet havbund og morænelandskab. Klittopografien er fremherskende. 6

7 Hovedparten af de bevoksede arealer skal også på lang sigt være skov, men mod nord og syd skal de landskabelige værdier prioriteres højest Områderne rummer allerede mange, både små og større, åbne eller tyndt bevoksede dele, hvor bundtilstanden er klithede. Disse bør fastholdes og udbygges, gerne i større dele under lysåben skærm af skovfyr og løv med savanneagtigt præg, således at områderne kommer til at danne en jævn og naturlig overgang fra de helt åbne klitheder til den mere lukkede plantage. Ca. 37 ha ryddes i planperioden. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der i øvrigt forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i klitplantagen. Den løvtrædominerede udviklingstype 23 (Eg med skovfyr og lærk) og skovudviklingstype (Ædelgran og bøg) dominerer den østlige del af plantagen. På den magre jord mod vest er det typerne (Sitkagran og fyr med løvtræ), (Skovfyr, birk og rødgran) samt 82 (Bjergfyr). Syd for Lyngbyvejen er der udlagt 92 ha urørt skov. Skovudviklingstype. Den overvejende del af arealerne er bevokset med bjergfyr, som er plantet omkring Den nordvestlige del af området er bevokset med contortafyr, fransk bjergfyr og sitkagran. I den nordøstligste del er der mindre sitkagran- og ædelgranbevoksninger. Det meste af arealet ligger ret højt og der er således kun få grøfter i området. I den sydlige del af afd. 151 er der nogle grøfter og disse bør sløjfes så den naturlige hydrologi kan genskabes og udnyttes til at fremme variationen. Arealet forventes på sigt at udvikle sig til en mosaik af forskellige skovtyper præget af hvilke træarter der trives de enkelte lokaliteter. De højere (tørre) beliggende arealer forventes altid at have en relativ høj andel bjergfyr. De øvrige arealer vil afhængig af boniteten etablere sig med forskellige træarter - fra ædelgran/sitkagran blandinger til områder med sitkagran/contorta. Den sydlige del af afd. 151 forventes at blive relativ fugtig med åbne områder og områder bevokset med birk/skovfyr m.v. Arealet bør inden overgang til urørt skov gennemgå en sanering for contortafyr. Det er nok ikke realistisk at eliminere alt COF i den nordvestlige del, men de fleste andre steder bør COF skoves. Tidshorisont 1/ På længere sigt mindst en trægeneration - vil Hvidbjerg Klitplantage udvikle sig til naturnært dyrkede blandingsbevoksninger med mere lysåbne skovtyper og øget løvtræandel. 7

8 Skovudviklingstyper i Hvidbjerg Klitplantage Skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran Sitkagran og fyr med løvtræ Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran 82 Bjergfyr Urørt skov I alt ha Hektar 135,3 1,8 190,3 245,9 3,2 92,3 848,8 % 15,9 21,4 22,4 29,0 0,4 10,9 100 % 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. Planerne for naturplejen, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag på specielt de åbne naturtyper, gennemføres i planperioden. Der fokuseres på rydninger af både selvsåninger, etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi.. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. På lang sigt er det målet, at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper i plantagen. 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne. Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser. 8

9 Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed. 3.5 Kulturmiljø De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, skal løbende plejes og beskyttes. Ved afdrift af de omkringliggende bevoksninger skabes der i planperioden mere rum omkring gravhøjene. Formidlingen af kulturværdierne skal styrkes. 3.6 Køb og salg Der er ingen planer om køb og salg. 9