Nr maj Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10
|
|
- Victoria Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 progcenter Nyt Nr maj 2015 Stor succes med kurser i praktikdansk 4 Vokseværk på Sprogcenter Midt 8 Ny afdeling på Samsø 10
2 MAJ 2015 L e d e r Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Lene Glyngø, centerchef Alle skal bidrage Regeringen vil have flygtninge og indvandrere i arbejde. Det fremgår af regeringens integrationsudspil Alle skal bidrage. Jobbene er løntilskud, praktik eller nyttejob, og meningen er, at det skal gøre de nye borgere i stand til senere at få et ordinært job. Erfaringer viser nemlig, at det er virksomhedsforløbene, der er den mest effektive vej til et ordinært job. Arbejdspladsen som anvendelsesrum Der skal fortsat tilbydes danskundervisning, og i den udstrækning det kan lade sig gøre, skal undervisningen flyttes ud på virksomhederne. Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Også det er ret veldokumenteret. Det ene virker ikke nær så godt uden det andet. Incitamentet for danskundervisning svækkes Som sprogcenter kan det godt bekymre os, om danskundervisningen kan blive nedprioriteret, når incitamenterne for beskæftigelse styrkes, men svækkes for danskundervisning. Det foreslås nemlig, at resultattilskuddet til kommunen, når en flygtning eller indvandrer kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de første to år af integrationsprogrammet, fordobles, mens kommunens resultattilskud, når en borger har bestået deres danskprøve, halveres. Der er mange gode elementer i udspillet, og stort set alle de flygtninge og indvandrere, vi møder, vil meget gerne bidrage. Man skal blot huske, at dansk er nøglen ikke bare til at få et arbejde, men også til at fastholde det. Lene Glyngø, centerchef
3 I n d h o l d SprogcenterNyt nr MAJ Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører lærer praktikdansk på VIA 4 6 Kend dine muligheder - og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job 8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Sprogcenter Midt på Samsø Ny afdeling på Samsø 12 På flugt fra krigen Den lange vej fra Syrien til Danmark 14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken Ungeuddannelsen får nye lokaler Synlig Læring Sprogcenter Midt i en spændende udvikling 18 Opslagstavlen
4 Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører har fået god hjælp til at klare sig i hverdagen på en dansk arbejdsplads Tekst og foto Per Gregersen Det giver god mening at forberede udenlandske studerende på deres jobpraktik i Danmark. Faktisk har det første praktikforberedende danskkursus for bygningskonstruktører i efteråret været så stor en succes, at tilbuddet på VIA University College fortsætter i foråret 2015 både som et begynder- og et fortsætterhold. Afdelingsleder for Erhverv & Unge på Sprogcenter Midt, Margot Skyum-Jensen, er glad for resultaterne og tilføjer, at det har været en meget interessant opgave at forholde sig til det sprog, VIAstuderende har brug for under deres praktikophold. - Undervisning i det, vi kalder fagligt domænesprog, kan man ikke bare slå op i en lærebog. Selvfølgelig er der nogle pædagogiske indgange til det, som ligner de forløb, vi har haft i samarbejde med andre virksomheder og institutioner, men her er tale om fagsprog med sine helt egne kendetegn, siger hun. Egne fagudtryk Bygningskonstruktører skal dagligt kunne tale med kolleger og leverandører på byggepladser, og de skal kunne beskrive materialer præcist i form af for eksempel dimensioner, overflade og vægt. - Derfor er første skridt en meget grundig sprogbehovsanalyse, hvilket er nødvendigt uanset hvilken faggruppe, vi taler om. En studerende på VIA skal jo ikke lære det samme fagsprog som en landmand eller en lagerarbejder. Tværtimod skal de læse og kunne forstå det ordforråd, der indgår i en byggepladstegning og i lokalplaner, som har deres helt egne fagudtryk og termer, siger Margot Skyum-Jensen. Hun vurderer, at succesen på VIA University College kan inspirere andre til at gå samme vej. - Jeg er ikke i tvivl om, at vores erfaringer kan bruges andre steder i landet og der er heller ingen tvivl om, at behovet er der, siger afdelingslederen. Håndplukker de studerende Kurserne har indtil nu været forbeholdt bygningskonstruktør-stu derende, men VIA arbejder på at starte kurser for andre grupper af studerende. - Vi vil fortsat gerne skaffe praktikpladser til de udenlandske studerende, men vi har hævet målsætningen til også at omfatte egentlige job den dag, de studerende er færdige med deres uddannelse. De besidder nogle stærke kompetencer og internationale forbindelser, som Danmark kan have stor glæde af, og derfor forsøger vi at spotte de studerende, som ikke blot er motiverede for at lære dansk, men også udtrykker interesse for at blive i Danmark på længere sigt, siger Steen Fynbo Larsen, der underviser de kommende bygningskonstruktører på VIA. En af deltagerne på det første kursus i efteråret var rumænske Stefan Ciupu. Han har siden 1. februar været i praktik hos RUM Arkitekter i Horsens, og danskundervisningen har klart hjulpet ham. - Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag, siger Stefan Ciupu. Det er trods alt ikke kinesisk... Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om et job i Danmark med tiden. Også derfor har han fra første dag bedt sine nye kolleger om helst at tale dansk - ikke engelsk. - Det er okay at bruge et enkelt engelsk ord engang imellem, men jeg lærer mest, hvis samtalerne bliver holdt på dansk. Og selvom dansk er langt fra rumænsk, er det trods alt ikke kinesisk, konstaterer Stefan Ciupu, som fra første arbejdsdag har været med til møder og projekter på lige fod med sine kolleger. Når Stefan og de fem øvrige bygningskonstruktør-studerende, som deltager i undervisningen, har afsluttet deres praktikophold, er det tanken, at de skal gennemføre det afsluttende 7. semester på dansk, fortæller Steen Fynbo Larsen, som håber, at VIA University College i samarbejde med Sprogcenter Midt kan gøre danskkurserne til et fast tilbud. - Her i foråret har vi haft held til at involvere 20 nye studerende, der er i gang med den praktikforberedende danskundervisning, siger han. Side 4
5 Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag. Stefan Ciupu, kursist Side 5
6 Kend dine muligheder og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job gennem workshops Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager Hvordan passer jeg ind i det danske uddannelsessystem og hvad skal jeg gøre for at falde ind på en dansk arbejdsplads? Det er to spørgsmål, som mange af kursisterne på Sprogcenter Midt jævnligt stiller sig selv. Derfor tilbød sprogcentrets jobguide i februar og marts workshops med netop disse spørgsmål på dagsordenen. Det blev en stor succes, med mange deltagere og stor spørgelyst, siger Laura Krag, som var en af drivkræfterne bag. Hun havde cirka 25 deltagere på workshoppen Hvad skal du efter sprogskolen?, og de spændte vidt i baggrund og interesser. - Nogle havde en uddannelse, andre ikke. Én ville gerne være ingeniør, en anden kom med en baggrund som pianist, og en tredje ville gerne arbejde i en butik. Fælles for dem var et stort ønske om at finde præcis den uddannelse, der passede til dem, siger hun. Hvilken dør skal jeg vælge? Netop det danske uddannelsessystem kan være svært for mange at overskue. Populært sagt findes der så mange døre, at det kan være svært at komme udefra og overskue, hvilken dør, der er den rigtige. - Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder, siger Laura Krag. Her hjælper workshoppen - også fordi de studerende kan tale med andre om deres udfordringer, tilføjer hun. De uskrevne regler Samtidig kan det være godt at vide, hvordan de uskrevne regler er på en dansk arbejdsplads. Det kan nemlig være svært for udlændinge at manøvrere i, fastslår Lars Mose, der er projektmedarbejder i Erhvervsafdelingen og Ungeafdelingen. Han stod for workshoppen Forventninger på en dansk arbejdsplads. - Kommandovejene og hierarkiet på en dansk arbejdsplads ligner ikke den struktur, du finder i mange andre lande. Vi er generelt tættere på chefen og mere jævnbyrdige. Direktører og skraldemænd kan spille fodbold sammen i fritiden, og hvis du har en god idé, betyder det mindre, hvad der står på dit visitkort. Alle har ret til at sige deres mening, forklarer han. - Men selvom vi er uformelle, forventer kolleger og chefer, at man overholder mødetiderne og husker at give besked, når man er syg i stedet for bare at blive væk. Der er altså også klare, men uskrevne grænser for det uformelle, tilføjer Lars Mose. Andre uskrevne regler kan være endnu sværere for eksempel om man har faste pladser i kantinen, og at madpakken er personlig, men at man opfattes som nærig, hvis man ikke deler ud af en pose slik. Den danske model - Generelt er jeg overrasket over, hvor godt informerede kursisterne var. Flere af dem havde erfaring fra danske arbejdspladser, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de efter workshoppen står bedre rustet simpelthen fordi der kan være så stor forskel fra hjemlandet, siger Lars Mose, som også fik tid til at strejfe nogle af de mere formelle og nedskrevne regler. - At arbejdsvilkår er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke bare vedtages af Folketinget, kom bag på en del af dem. Hele vores måde at organisere os på med a-kasser, sygedagpenge, pension og den slags er nyt og fremmed for mange udlændinge, siger han. Han forventer klart, at der bliver flere lignende workshops fremover. - Behovet er der. Så må vi fra gang til gang vurdere kursisterne og lægge programmet efter det, siger Lars Mose. Side 6
7 Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder. Laura Krag, jobguide Side 7
8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Trængslen af både velkendte og nyankomne kursister er stor i klasselokaler og pausearealer overalt på Sprogcenter Midt. Der er mange nye ansigter blandt undervisere og andet personale, masser af aktivitet og også jævnligt kø til toiletterne. Med andre ord: Det er helt tydeligt, at sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Tekst Bolette Berliner. Foto Karin Ellebye Ekstra adresse, højskole eller pavillon? Horsens har løst udfordringen med flere kursister og pladsmangel ved at flytte Ungeafdelingen til en ny, selvstændig afdeling i et ejendomskompleks lidt længere nede ad gaden. Silkeborg har midlertidigt sendt Danskuddannelse 3-holdene til undervisning i lånte lokaler på Silkeborg Højskole. I Skanderborg-afdelingen har tilvæksten forårsaget en ekstern knopskydning: En dag først i januar hejste en stor kran en pavillon ned fra himlen lige uden for sprogcentrets vinduer, hvor den svævede lidt i luften under stor bevågenhed fra nysgerrige kursister og undervisere, inden den blev landfast. Fremover kan det omskiftelige danske vejr mærkes på egen krop i de få minutters gang til og fra undervisning i Pavillon 1 - og Pavillon 2-lokalerne. En udvidet familie i Skanderborg Skanderborg-afdelingen har fra august til december 2014 øget kursisttallet med 24 % fra 156 til 194 kursister, og tilgangen fortsætter i Men hvordan opleves dette vokseværk indefra i en arbejdshverdag, hvor alting øges, strækkes og udvides til nye perspektiver? Hvad betyder det for kursister, undervisere, læringsmiljø, pausemiljø og det sociale og kulturelle klima? Den hyggelige lille afdeling med en næsten familiær atmosfære mellem undervisere og kursister, som alle kendte hinanden, er fortid. Med stadigt flere mennesker med daglig gang i afdelingen ændres miljøet gradvist: Før var det tættere, men nu er det langt livligere. Huset summer højlydt af aktivitet, fællesarealer og studiecenter bruges til hygge og faglig snak på tværs af niveauer, hele sprogcentret tages naturligt i besiddelse - til tider i en grad, så lærerne må markere grænser - og støjniveauet er taget til. Skyldes disse mærkbare forandringer øget kursistantal, ny kursistsammensætning eller en kombination af begge dele? Kursistgruppeportræt Én nationalitet er nu antalsmæssigt helt dominerende med 36 % af den samlede kursistgruppe i Skanderborg: De syriske flygtninge. Dermed er afdelingens procentvise andel af flygtninge under integrationsloven også steget, fra 16 % i 2012 til 48 % i En betragtelig del af kursisterne med flygtningestatus, primært fra Syrien og Somalia, har kort eller ingen skolebaggrund fra hjemlandet og modtager undervisning på Danskuddannelse 1, som derfor er vokset fra 16 % i 2013 til 26 % i 2014, mens kursistandelen på Danskuddannelse 3 tilsvarende er skrumpet fra 32 til 22 %. Til det samlede billede af afdelingens kursistgruppe hører yderligere, at langt størsteparten, cirka 70 %, aktuelt befinder sig på uddannelsens første tre moduler. Højlydt motivation Kursisterne virker som helhed meget motiverede, ivrige og engagerede i undervisningen. Underviserne mødes dagligt af højlydt snakken og diskussion blandt kursisterne, oftest med fagligt fokus, samt utålmodige krav om hjælp til forståelse og hurtig progression. Hjælpsomheden over for andre kursister, især fra samme sproggruppe, er stor, og der foregår en omfattende udveksling af opgaver og informationer på tværs af uddannelser og moduler i studiecentret. Også i undervisningen hjælpes der ivrigt på modersmål, så det kan være en kamp for underviseren at skabe rum til en enkelt stilfærdig vietnameser eller nepaleser, som er havnet midt i en kultur, hvor man åbenbart er vant til at råbe højt for at blive hørt. For underviserne betyder tilvæksten ikke bare kamp om pladsen på lærerværelset, men også en i hvert fald periodisk tryghed i ansættelsen. Dermed skabes øget fokus og ro i samarbejdet med kolleger om hold, der som følge af kursistforøgelsen er mere homogene. Samtidig revurderes vante, indforståede arbejdsgange og rutiner, når nyansatte kolleger kommer med friske ideer og resurser og stiller tiltrængte spørgsmål. Side 8
9 Væksten i Sprogcenter Midt fra Vækst i procent Total % Horsens % Silkeborg % Skanderborg % Odder % Den nye pavillon i Hørning, med plads til to hold, blev hejst ned i januar. Side 9
10 Sprogcenter Midt på Samsø Udlændingestyrelsen henviste i 2014 otte flygtninge til Samsø og yderligere 18 i Det er historisk høje tal for øen, ifølge integrationsmedarbejder Alice Larsen. Sammen med antallet af udenlandske sæsonarbejdere i servicefag, landbrug og gartneri har det fået kommunen til at etablere et permanent uddannelsestilbud i Dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sprogcenter Midt var, som en stor skole med lokalt forankrede afdelinger, et oplagt valg som samarbejdspartner Tekst og foto Kaare Holst Side 10
11 Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid. Mohamad Ali Saad, kursist Skolen som holdepunkt Sprogundervisningen, der foregår i Sprogcenter Midts nye afdeling i Tranebjerg på Samsø fem dage om ugen fra 7.45 til 10.15, udgør en søjle i flygtningenes liv. Dagholdet består af 11 mandlige flygtninge fra Syrien, en kvinde fra Ecuador og én fra Cuba. Mohamad Ali Saad påtager sig rollen som talsmand for klassen. - Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid, siger han. Charlie Ersahin, klassens lærer, fortæller, at kursisterne også gerne vil have undervisning i skoleferierne. Differentieret undervisning Youssef Alfara forklarer, at der er stor forskel på kursisterne. Nogle har en uddannelse fra Syrien, mens andre næsten ikke har gået i skole. Det er svært at have tre danskuddannelser i én klasse, siger han, men understreger, at Charlie får det til at fungere godt. For eksempel har Yumila Tamborra fra Cuba brug for et særligt tilbud. Hun kom til Samsø i 2009 og taler allerede godt dansk, mens klassekammeraterne er begyndere. Derfor arbejder hun meget på egen hånd med sprogprogrammer på computer, og også det fungerer godt, for selvom Charlie har travlt, har han altid tid, siger hun. Ø-samfundet Hvad synes kursisterne i klassen om at bo på Samsø? Svarene falder tøvende og spredt. - Det er meget forskelligt fra andre steder, mener én, og klassen snakker sig frem til, at der både er fordele og ulemper ved at bo i et ø-samfund. Det er en stor fordel, at kommunen er lille, så det er let at komme i kontakt med myndighederne. Samsø er også et smukt sted, og hvis man får en ven eller to, er det adgangsbillet til hele øen, for alle samsinger kender alle. Forleden snakkede Youssef Alfara med buschaufføren, og det viste sig straks, at de havde fælles bekendte. På den negative side tæller, at der ikke er så meget at lave. De populære ture til Jylland og tilbage igen koster 80 kr. og kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men negativiteten får ikke lov at brede sig. - Hvis man kan finde vej fra Damaskus til Danmark, så skal man ikke klage over at være isoleret på Samsø, skærer Charlie Ersahin igennem. Uddannelse via webcam Kommunen satser med projektkoordinator Mette Hyllestad i spidsen målrettet på at etablere et egentligt lokalt studiemiljø. Med udvidet brug af kameraer og storskærme kan VUC-studerende i Århus og på Samsø allerede i dag se og høre hinanden i et omfang, nærmest som om man var til stede. Projektet har fået navnet Samsø fra uddannelsesfattig til uddannelsesrig via webcam. Det skal også være muligt for udlændingene på Samsø at deltage i undervisningen på en af de andre afdelinger i Sprogcenter Midt. Ambitionen er at skabe et studiemiljø, hvor uddannelsessøgende samsinger kan sidde under samme tag og deltage i hvert sit studie andre steder i landet. For Youssef Alfara, som er uddannet grafisk designer i Syrien, er det en god nyhed, for måske kan han alligevel realisere sin drøm om at videreuddanne sig i Århus, med bopæl på Samsø. Aftenhold Mange sæsonarbejdere er kommet til Samsø for at blive. Cirka 200 østeuropæere har i dag fast bopæl på Samsø. Dertil kommer der også ægte sæsonarbejdere, med midlertidigt ophold på øen. For Charlie Ersahin betyder det, at klasseværelset i Tranebjerg mandag og torsdag aften fyldes af 16 indvandrere, som har brug for danskundervisning. Side 11
12 På flugt fra krigen Abdalrahman og Mohamed Moussally fra Syrien er begyndt på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Når de har lært dansk, håber Abdalrahman, at han kan læse jura, mens Mohamed gerne vil på Animationsskolen i Viborg. Vejen fra Syrien til danskundervisning i Silkeborg har været lang Tekst og foto Sofie Gade Billeskov Side 12 Abdalrahman og Mohamed Moussally foran Sprogcenter Midt, hvor de går tre gange om ugen.
13 Abdalrahman og Mohamed startede i en klasse, hvor over halvdelen af kursisterne er fra Syrien. Det betyder, at de arabiske gloser til tider fyger gennem rummet på kryds og tværs, når de hjælper hinanden med at forstå dansk. Væk fra militæret Det var indkaldelsen til militærtjeneste i den syriske hær, der i slutningen af 2012 fik Mohamed og Abdalrahman til at tage til Malaysia for at studere. De forlod venner og familie i Damaskus bevidste om, at heller ikke i Malaysia ville de kunne blive, da det var svært at få visum. De havde dengang ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget deres land skulle ændre sig på blot halvandet år. Vendepunktet I Malaysia fortsatte 28-årige Mohamed studierne i animation, som han havde læst på universitetet i Damaskus, mens 24-årige Abdalrahman, der havde læst design, startede på filmvidenskab. Men en dag stormede det syriske militær Daria og ødelagde farens butik. Uden pengene fra farens butik kunne de ikke forlænge deres visum og fortsætte studierne i Malaysia, og de forstod, at de måtte flygte. Overvejelserne Imidlertid havde Mohamed giftet sig med en malaysisk pige, som han havde mødt på universitetet. Hendes familie bifaldt ikke ægteskabet, og parret planlagde at tage til Danmark. Her ville Mohamed tage sin drømmeuddannelse inden for animation, og brødrene havde fra bekendte hørt godt om landet. Den 1. august 2014 forlod de Malaysia og fløj til Istanbul, hvor deres moster og onkel boede. Mohamed efterlod sin kone, som ventede parrets barn. Det var en svær beslutning, men Mohamed følte ikke, han havde noget valg, og planen var, at hans kone efterfølgende skulle komme til Danmark. Flugten I Tyrkiet var de to blandt tusindvis af syrere, der søgte mod Vesteuropa. Med hjælp fra deres moster og onkel kom de i direkte forbindelse med menneskesmuglere og besluttede sig for at tage til Grækenland via den tyrkiske kystby Izmir, som af danskere nok mest er kendt som en idyllisk turistby. Nu var den forvandlet til et skæbnesvangert limbo og det azurblå hav til en potentiel dødsfælde. Natten var kulsort, og månen befandt sig et andet sted på jordkloden den nat, de sejlede ud i en slags gummibåd sammen med andre flygtninge, men efter bare 10 minutter blev de stoppet af patruljerende vagter og beordret tilbage. I dag overvejer de, om det var deres held. Men frygten for at drukne fæstnede sig i Mohamed, der svor, at han aldrig igen ville flygte over havet. Flugten til fods Tilbage i Istanbul diskuterede de, hvordan de nu skulle flygte. Til sidst besluttede de sig for at gå så druknede de da ikke! De mødtes med to menneskesmuglere, og sammen med to kurdere fra Syrien startede deres flugt en varm augustnat. Den nat glemmer de aldrig. De ømme, mælkesyreramte ben. Frygten for at blive opdaget, specielt da de til sidst skulle krydse Evrosfloden. Men de kom over. Første del af rejsen var veloverstået. Nu gjaldt det om at komme til Athen og videre med tog til Paris. Det næste døgns tid var om muligt endnu mere nervepirrende, for de vidste, at Grækenland ikke tog imod flygtninge med åbne arme. Derfor udgav de sig for at være fotografer fra Spanien, og i flere situationer var heldet med dem i en grad, så det i dag synes svært at fatte. Den 26. august 2014 ankom de til København. Efter et længere ophold i flygtningelejr i Rødby kom de begge til Silkeborg den 1. februar 2015 og begyndte sidst i februar på sprogcentret. Mohameds kone er også kommet hertil, og den 7. januar fødte hun en datter. Nu venter hun på opholdstilladelse, og så skal hun også i gang med at lære dansk. Side 13
14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken En hverdag på egne præmisser blot et stenkast fra sprogcentrets hovedafdeling. Det er virkeligheden for kursisterne på Sprogcenter Midts ungeuddannelse, som siden midten af februar har haft egne lokaler i stueetagen af en gammel rørfabrik. Fra fortrappen er der udsigt til p-pladsen foran det rigtige sprogcenter, men de cirka 75 kursister i alderen 16 til 28 år har alligevel deres egen hverdag med både socialt samvær og plads til faglig fordybelse. Og det er de godt tilfredse med, fortæller Buster Chalkiotis, 16, samt Alia Sido, 28 Tekst og foto Per Gregersen Side 14
15 Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet. Mette Holst Nymand, projektleder - Det er godt at være her. Lærerne er gode, det er let at få venner, og i pauserne sidder vi sammen, hører musik og spiller Wii. Desuden har vi været på ture i Danmark og blandt andet set H.C. Andersens hus i Odense, siger Buster Chalkiotis, der stammer fra Grækenland. - Jeg kendte ikke nogen fra begyndelsen, men man får hurtigt venner. Vi går til fest sammen og besøger hinanden uden for skolen, siger Alia Sido, der er syrisk kurder. Godt socialt samvær Netop det sociale er en vigtig dimension i hverdagen. Den trivsel, der tydeligt kan mærkes i de nye, lyse lokaler, gør også det faglige nemmere, siger projektleder Mette Holst Nymand. - Rammerne er perfekte, fordi de ansporer til flere ting. Det sociale samvær er stærkt, blandt andet med fælles sofa-område og et køkken, hvor kursisterne kan lave mad, men de mange kroge i huset giver også god plads til faglig fordybelse eller en fortrolig snak med en lærer under fire øjne. Desuden har vi et stort lokale, hvor alle kan mødes til for eksempel den faste fredagssamling, siger hun. Samtidig er det lettere at mødes på tværs af hold og fagligt niveau. - Især de yngste af kursisterne mødes ofte i fællesrummet i pauserne, selvom de ikke går på samme hold, og jeg fornemmer et ejerskab hos kursisterne, som vi ikke havde før. Dette sted er vores, og de sætter stor pris på det, siger Mette Holst Nymand og tilføjer, at også lærerne trives på den nye adresse. - Lærerne har eget lokale, hvor der er plads til faglig fordybelse, et godt grin eller en hyggesnak, og nogle af dem når aldrig over i hovedafdelingen i løbet af arbejdsdagen. Omvendt er det utroligt praktisk at være tæt på hovedafdelingen med bibliotek, admini- stration og så videre, siger projektlederen, som også fremhæver den daglige, fælles morgenmad som et sted, hvor der bygges mange broer mellem kursisterne. Klar til arbejdsmarkedet De sociale aktiviteter omfatter også spinning, ture til AC Horsens hjemmekampe og en lejrskoletur. - Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet, siger Mette Holst Nymand, som lægger vægt på, at sprogcentret forbereder de unge til livet på det danske arbejdsmarked: - En væsentlig del af vores opgave er at opkvalificere de unge, så de får afprøvet og afklaret, hvilken retning de vil søge job eller uddannelse i. Af samme grund har vi for eksempel haft besøg af SKAT og har undervisning i brugen af NemID og Digital Post, så de lærer om deres rettigheder og pligter i Danmark, tilføjer hun. Ungeuddannelsen dækker tre kommuner: Horsens, Skanderborg og Odder. Det betyder, at enkelte kursister har en lang bustur i begge ender af skoledagen, men det afskrækker dem ikke og der kommer stadigt flere henvendelser om at gå på Ungeuddannelsen, oplyser Mette Holst Nymand. Alia Sido stortrives også på Ungeuddannelsen, og har en idé om, hvad næste stop skal være: - Jeg vil gerne arbejde som køkkenassistent. Men indtil videre nyder jeg bare at gå her, siger hun. For Buster Chalkiotis, der også nyder at være en del af flokken, er drømmen en anden: - Jeg håber at blive elektrotekniker, og det her er første skridt, siger han. Side 15
16 Synlig Læring og dokumenteret virkning For to år siden fokuserede Sprogcenter Midt på den pædagogiske udvikling fra undervisning til læring. Vi havde dog svært ved at formulere en egentlig pædagogisk udviklingsstrategi, indtil vi mødte John Hatties forskning. Med hans begreber som synlige mål, virkning, fokus på progression og formativ feedback har vi nu fået sat ord på den udvikling, vi ønsker på sprogcentret: Synlig Læring Tekst Bodil Schjemte Jensen og Line Thingholm. Foto Lasse Hyldager Hvor er vi nu? En af grundtankerne i Synlig Læring er, at kursisterne skal indrages i deres egen læringsplan. Blandt andet derfor har vi indført et curriculum, der fastlægger det enkelte moduls mål og indhold. Hvert modul består af en række læringsforløb, og undervisningens læringsmål, tematiske indhold og forslag til materialer er beskrevet. Efter hvert forløb gennemføres der en bunden evaluering, hvis resultater bruges summativt til at få et overblik over kursistens niveau og formativt til at give kursisten feedback på, hvad han skal arbejde videre med for at nå sine mål. Formålet er en danskuddannelse, hvor kursisten både kender holdets og sin egen plan samt kender målene på modulet og sine egne mål. Desuden skal kursisten være bevidst om sin egen progression og tage medansvar for egen læring til gengæld er det sprogcentrets ansvar at præsentere en plan med fokus på, hvad der skal læres. Hvad er vores næste skridt? At være klar over sin virkning som lærer er centralt i Synlig Læring. Lærere kan mærke, når en lektion er gået godt. De har en fornemmelse af, om alle kursisterne er med, og erfaring siger dem, at kursister lærer bedst på bestemte måder. Evidens og bevis for virkning er ikke noget, vi har talt ret meget om. Alt, hvad vi gør i klasselokalet, har en virkning, men noget virker bedre end andet. Vi vil gerne have belæg for at bruge bestemte metoder og kunne påvise, hvad der virker bedst. Måling og evidens er nyt inden for vores område. Ifølge Synlig Læring kan evidens både være en decideret måling med tests og data ud fra for eksempel observationer og interviews. Tal og andre data skal sammenlignes og være udgangspunkt for vores undren. Hvorfor er der forskelle på kursisters læring? Hvorfor lærer nogle meget og andre mindre? Det skal vi diskutere, for det er os som lærere og undervisningsinstitution, der har nøglen til og ansvaret for kursisternes læring. Hvis vi vil have dem til at lære mere, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der virker bedst. Læs mere om vores næste skridt i næste nummer af SprogcenterNyt. Efterårets nummer kommer til at handle om virkning, evidens og målstyret undervisning. Side 16
17 Vision for Synlig Læring Vores mål er, at Sprogcenter Midt på sigt har kursister, der igennem deres danskuddannelse bliver stadig bedre til at sætte ambitiøse mål søge feedback tale om læring evaluere deres egen progression lærere, der har høje forventninger til deres kursister, kolleger og sig selv sætter tydelige, målbare og ambitiøse læringsmål med kursisten evaluerer progression sammen med kursisten og giver løbende formativ feedback underviser i, hvordan man lærer, og hvordan man taler om læring søger feedback fra kursister for at se læring gennem kursisternes øjne har en evidensbaseret praksis søger feedback fra kolleger og sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring ledere, der har høje forventninger til både kursister, lærere og sig selv er i dialog med lærerne om deres virkning på kursisternes læring ud fra observationer i klasserummet søger feedback fra både kursister, lærere og lederkolleger sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring Side 17
18 Opslagstavlen En minister kom forbi Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard besøgte sprogcentret i Silkeborg en eftermiddag i marts. Han kom for at tale med en gruppe kursister om integration og deres egne erfaringer med integration i Danmark. Han mødte også skolens frivilligkoordinator og en af skolens frivillige og fik en snak med dem om, hvordan frivillige kan støtte flygtninge eller indvandrere med at lære dansk og med deres integrationsproces generelt. serne Sprogcenterpri r uddelte ionen i decembe Ved translokat kursister, iser til følgende pr et tr en gc ro sp en ekstramåde har gjort n si er hv på r de bzadeh og s: Sepehr Habi ordinær indsat ederiksen. Lamphueng Fr ter finder n dette semes Translokatione.30 i Ceres n 26. juni kl. 10 sted fredag de Centret. Iransk kunstner Zahra Ahmadi er kunstmaler og kunstlærer fra Iran og går til danskundervisning på Sprogcentret i Silkeborg. En dag tog hun nogle af sine smukke malerier med på Studiecentret og fortalte og forklarede og inspirerede - det fik smilene frem på en almindelig tirsdag. Side 18
19 Kursister på catwalk En stor gruppe modige kursister fra sprogcentret går modeshow på Søndergade i Horsens fredag den 8. maj, når Horsens holder International Festival. Kom og se de smukke nationaldragter på den røde løber, men husk også at gå forbi KUBEN på Søndergade, hvor sprogcentret har skiftende arrangementer hele eftermiddagen igennem. De afsluttende prøver 2014 Prøve i Dansk 1 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 2 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 3 Sprogcenter Midt Hele landet Beståelsesprocent 98,2 % 94, 8% 98,8 % 97,4 % 97,0 % 94, 6 % Karaktergennemsnit 6,8 6,4 7,4 6,9 7,0 6,6 Brev fra dronningen Kursisterne fra hold 516 fik sig lidt af en overraskelse, da de fik et brev fra Dronningen. De havde sendt hende en nytårshilsen efter at have arbejdet med hendes nytårstale. I hilsenen til hende fremsatte de nytårsønsker som fred i Syrien og at bestå deres afsluttende danskprøve. Få dage senere modtog de dronningens svar. Ingen af dem havde troet det muligt, så overraskelsen og stoltheden var stor. Side 19
20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Skovdalsvej Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf kontakt@sprogcentermidt.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Sofie Gade Billeskov Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: Maj 2015 SprogcenterNyt udkommer to gange om året
Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereSprogcenter Midt, Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg
Årsberetning 2018 Sprogcenter Midt, Horsens Emil Møllers Gade 30 8700 Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Kejlstrupvej 99D 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg Grønlandsvej 5 8660 Skanderborg Antallet
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereUCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher
UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereAFTENSKOLERNE I KØBENHAVN
AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns
Læs mereLærervejledning. www.5emner.dk
Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereResultatcenter Sprogcenter Aalborg
Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereDeepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt
Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereNyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012
APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs merebeggeveje Læringen går
VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mere<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse
< < støtte og hjælp på vejen til ordinær beskæftigelse 2 3 En attraktiv arbejdsplads Beskæftigelsesindsats drevet som socialøkonomisk virksomhed et lærings- og udviklingsmiljø
Læs mereMangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne
Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne Mangfoldighed i Tryg Når forskellighed gavner forretningen Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for forretningen. En del kunder med anden
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning
Læs mere31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7
31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereEr der foretaget nye undersøgelser som opfølgning på undersøgelsen Fra glæde til frustration i 2012?
Svar fra Beskæftigelse og Sundhed på spørgsmål vedr. modtagelsen af og arbejdet med flygtninge i Skanderborg Kommune, fremsat af byrådsmedlem Rasmus Ingemann Er der foretaget nye undersøgelser som opfølgning
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:
Læs mereJulies rejsebrev fra Thailand
Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mere2/2018. Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION. En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt
2/2018 Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt Henriks kommentar TEMA: Integration Kolleger er afgørende for integrationen Hvor
Læs mereBodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.
Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen. Mine forventninger til opholdet var at opleve et andet sundhedsvæsen og kultur. Jeg valgte
Læs mereMIDLER FRA SIRI TIL VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS MED BRANCHERETTET TILGANG
NYTÆNKENDE DANSKUNDERVISNING OG VIRKSOMHEDSFORLØB BRINGER FLYGTNINGEKVINDER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE Odder en kommune på ca. 22.600 antal indbyggere. Beliggende med Aarhus,
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Juni 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning på udlændinge-
Læs mereM e n t o r v e j l e d n i n g
indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mereNr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus
Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus Endelig kom dagen, hvor Marianne og Steen kunne rykke ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus. Her spirer fællesaktiviteterne allerede efter få uger. Følg Marianne og
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereOrientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014
Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereForåret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.
Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,
Læs mereLejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige
Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs merevoksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til
voksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til at kunne klare eget liv som ny borger på Samsø. Udbyderens
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereNyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015
Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereMit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Læs mereHVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!
FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSe punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen
Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende
Læs mereInternationaliseringsundersøgelsen 2015
Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de
Læs merevirksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereNordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning
Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereMennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.
Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.
Læs mereEN LUKKET FEST. Af Lene Ravn
EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereAnalyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015
Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål
Læs mereSprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg
Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereEvaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.
Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som
Læs mereHvorfor ikke? Hvorfor ikke?
En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mere