Nr maj Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 22 - maj 2015. Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr maj 2015 Stor succes med kurser i praktikdansk 4 Vokseværk på Sprogcenter Midt 8 Ny afdeling på Samsø 10

2 MAJ 2015 L e d e r Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Lene Glyngø, centerchef Alle skal bidrage Regeringen vil have flygtninge og indvandrere i arbejde. Det fremgår af regeringens integrationsudspil Alle skal bidrage. Jobbene er løntilskud, praktik eller nyttejob, og meningen er, at det skal gøre de nye borgere i stand til senere at få et ordinært job. Erfaringer viser nemlig, at det er virksomhedsforløbene, der er den mest effektive vej til et ordinært job. Arbejdspladsen som anvendelsesrum Der skal fortsat tilbydes danskundervisning, og i den udstrækning det kan lade sig gøre, skal undervisningen flyttes ud på virksomhederne. Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Også det er ret veldokumenteret. Det ene virker ikke nær så godt uden det andet. Incitamentet for danskundervisning svækkes Som sprogcenter kan det godt bekymre os, om danskundervisningen kan blive nedprioriteret, når incitamenterne for beskæftigelse styrkes, men svækkes for danskundervisning. Det foreslås nemlig, at resultattilskuddet til kommunen, når en flygtning eller indvandrer kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de første to år af integrationsprogrammet, fordobles, mens kommunens resultattilskud, når en borger har bestået deres danskprøve, halveres. Der er mange gode elementer i udspillet, og stort set alle de flygtninge og indvandrere, vi møder, vil meget gerne bidrage. Man skal blot huske, at dansk er nøglen ikke bare til at få et arbejde, men også til at fastholde det. Lene Glyngø, centerchef

3 I n d h o l d SprogcenterNyt nr MAJ Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører lærer praktikdansk på VIA 4 6 Kend dine muligheder - og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job 8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Sprogcenter Midt på Samsø Ny afdeling på Samsø 12 På flugt fra krigen Den lange vej fra Syrien til Danmark 14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken Ungeuddannelsen får nye lokaler Synlig Læring Sprogcenter Midt i en spændende udvikling 18 Opslagstavlen

4 Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører har fået god hjælp til at klare sig i hverdagen på en dansk arbejdsplads Tekst og foto Per Gregersen Det giver god mening at forberede udenlandske studerende på deres jobpraktik i Danmark. Faktisk har det første praktikforberedende danskkursus for bygningskonstruktører i efteråret været så stor en succes, at tilbuddet på VIA University College fortsætter i foråret 2015 både som et begynder- og et fortsætterhold. Afdelingsleder for Erhverv & Unge på Sprogcenter Midt, Margot Skyum-Jensen, er glad for resultaterne og tilføjer, at det har været en meget interessant opgave at forholde sig til det sprog, VIAstuderende har brug for under deres praktikophold. - Undervisning i det, vi kalder fagligt domænesprog, kan man ikke bare slå op i en lærebog. Selvfølgelig er der nogle pædagogiske indgange til det, som ligner de forløb, vi har haft i samarbejde med andre virksomheder og institutioner, men her er tale om fagsprog med sine helt egne kendetegn, siger hun. Egne fagudtryk Bygningskonstruktører skal dagligt kunne tale med kolleger og leverandører på byggepladser, og de skal kunne beskrive materialer præcist i form af for eksempel dimensioner, overflade og vægt. - Derfor er første skridt en meget grundig sprogbehovsanalyse, hvilket er nødvendigt uanset hvilken faggruppe, vi taler om. En studerende på VIA skal jo ikke lære det samme fagsprog som en landmand eller en lagerarbejder. Tværtimod skal de læse og kunne forstå det ordforråd, der indgår i en byggepladstegning og i lokalplaner, som har deres helt egne fagudtryk og termer, siger Margot Skyum-Jensen. Hun vurderer, at succesen på VIA University College kan inspirere andre til at gå samme vej. - Jeg er ikke i tvivl om, at vores erfaringer kan bruges andre steder i landet og der er heller ingen tvivl om, at behovet er der, siger afdelingslederen. Håndplukker de studerende Kurserne har indtil nu været forbeholdt bygningskonstruktør-stu derende, men VIA arbejder på at starte kurser for andre grupper af studerende. - Vi vil fortsat gerne skaffe praktikpladser til de udenlandske studerende, men vi har hævet målsætningen til også at omfatte egentlige job den dag, de studerende er færdige med deres uddannelse. De besidder nogle stærke kompetencer og internationale forbindelser, som Danmark kan have stor glæde af, og derfor forsøger vi at spotte de studerende, som ikke blot er motiverede for at lære dansk, men også udtrykker interesse for at blive i Danmark på længere sigt, siger Steen Fynbo Larsen, der underviser de kommende bygningskonstruktører på VIA. En af deltagerne på det første kursus i efteråret var rumænske Stefan Ciupu. Han har siden 1. februar været i praktik hos RUM Arkitekter i Horsens, og danskundervisningen har klart hjulpet ham. - Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag, siger Stefan Ciupu. Det er trods alt ikke kinesisk... Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om et job i Danmark med tiden. Også derfor har han fra første dag bedt sine nye kolleger om helst at tale dansk - ikke engelsk. - Det er okay at bruge et enkelt engelsk ord engang imellem, men jeg lærer mest, hvis samtalerne bliver holdt på dansk. Og selvom dansk er langt fra rumænsk, er det trods alt ikke kinesisk, konstaterer Stefan Ciupu, som fra første arbejdsdag har været med til møder og projekter på lige fod med sine kolleger. Når Stefan og de fem øvrige bygningskonstruktør-studerende, som deltager i undervisningen, har afsluttet deres praktikophold, er det tanken, at de skal gennemføre det afsluttende 7. semester på dansk, fortæller Steen Fynbo Larsen, som håber, at VIA University College i samarbejde med Sprogcenter Midt kan gøre danskkurserne til et fast tilbud. - Her i foråret har vi haft held til at involvere 20 nye studerende, der er i gang med den praktikforberedende danskundervisning, siger han. Side 4

5 Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag. Stefan Ciupu, kursist Side 5

6 Kend dine muligheder og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job gennem workshops Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager Hvordan passer jeg ind i det danske uddannelsessystem og hvad skal jeg gøre for at falde ind på en dansk arbejdsplads? Det er to spørgsmål, som mange af kursisterne på Sprogcenter Midt jævnligt stiller sig selv. Derfor tilbød sprogcentrets jobguide i februar og marts workshops med netop disse spørgsmål på dagsordenen. Det blev en stor succes, med mange deltagere og stor spørgelyst, siger Laura Krag, som var en af drivkræfterne bag. Hun havde cirka 25 deltagere på workshoppen Hvad skal du efter sprogskolen?, og de spændte vidt i baggrund og interesser. - Nogle havde en uddannelse, andre ikke. Én ville gerne være ingeniør, en anden kom med en baggrund som pianist, og en tredje ville gerne arbejde i en butik. Fælles for dem var et stort ønske om at finde præcis den uddannelse, der passede til dem, siger hun. Hvilken dør skal jeg vælge? Netop det danske uddannelsessystem kan være svært for mange at overskue. Populært sagt findes der så mange døre, at det kan være svært at komme udefra og overskue, hvilken dør, der er den rigtige. - Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder, siger Laura Krag. Her hjælper workshoppen - også fordi de studerende kan tale med andre om deres udfordringer, tilføjer hun. De uskrevne regler Samtidig kan det være godt at vide, hvordan de uskrevne regler er på en dansk arbejdsplads. Det kan nemlig være svært for udlændinge at manøvrere i, fastslår Lars Mose, der er projektmedarbejder i Erhvervsafdelingen og Ungeafdelingen. Han stod for workshoppen Forventninger på en dansk arbejdsplads. - Kommandovejene og hierarkiet på en dansk arbejdsplads ligner ikke den struktur, du finder i mange andre lande. Vi er generelt tættere på chefen og mere jævnbyrdige. Direktører og skraldemænd kan spille fodbold sammen i fritiden, og hvis du har en god idé, betyder det mindre, hvad der står på dit visitkort. Alle har ret til at sige deres mening, forklarer han. - Men selvom vi er uformelle, forventer kolleger og chefer, at man overholder mødetiderne og husker at give besked, når man er syg i stedet for bare at blive væk. Der er altså også klare, men uskrevne grænser for det uformelle, tilføjer Lars Mose. Andre uskrevne regler kan være endnu sværere for eksempel om man har faste pladser i kantinen, og at madpakken er personlig, men at man opfattes som nærig, hvis man ikke deler ud af en pose slik. Den danske model - Generelt er jeg overrasket over, hvor godt informerede kursisterne var. Flere af dem havde erfaring fra danske arbejdspladser, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de efter workshoppen står bedre rustet simpelthen fordi der kan være så stor forskel fra hjemlandet, siger Lars Mose, som også fik tid til at strejfe nogle af de mere formelle og nedskrevne regler. - At arbejdsvilkår er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke bare vedtages af Folketinget, kom bag på en del af dem. Hele vores måde at organisere os på med a-kasser, sygedagpenge, pension og den slags er nyt og fremmed for mange udlændinge, siger han. Han forventer klart, at der bliver flere lignende workshops fremover. - Behovet er der. Så må vi fra gang til gang vurdere kursisterne og lægge programmet efter det, siger Lars Mose. Side 6

7 Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder. Laura Krag, jobguide Side 7

8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Trængslen af både velkendte og nyankomne kursister er stor i klasselokaler og pausearealer overalt på Sprogcenter Midt. Der er mange nye ansigter blandt undervisere og andet personale, masser af aktivitet og også jævnligt kø til toiletterne. Med andre ord: Det er helt tydeligt, at sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Tekst Bolette Berliner. Foto Karin Ellebye Ekstra adresse, højskole eller pavillon? Horsens har løst udfordringen med flere kursister og pladsmangel ved at flytte Ungeafdelingen til en ny, selvstændig afdeling i et ejendomskompleks lidt længere nede ad gaden. Silkeborg har midlertidigt sendt Danskuddannelse 3-holdene til undervisning i lånte lokaler på Silkeborg Højskole. I Skanderborg-afdelingen har tilvæksten forårsaget en ekstern knopskydning: En dag først i januar hejste en stor kran en pavillon ned fra himlen lige uden for sprogcentrets vinduer, hvor den svævede lidt i luften under stor bevågenhed fra nysgerrige kursister og undervisere, inden den blev landfast. Fremover kan det omskiftelige danske vejr mærkes på egen krop i de få minutters gang til og fra undervisning i Pavillon 1 - og Pavillon 2-lokalerne. En udvidet familie i Skanderborg Skanderborg-afdelingen har fra august til december 2014 øget kursisttallet med 24 % fra 156 til 194 kursister, og tilgangen fortsætter i Men hvordan opleves dette vokseværk indefra i en arbejdshverdag, hvor alting øges, strækkes og udvides til nye perspektiver? Hvad betyder det for kursister, undervisere, læringsmiljø, pausemiljø og det sociale og kulturelle klima? Den hyggelige lille afdeling med en næsten familiær atmosfære mellem undervisere og kursister, som alle kendte hinanden, er fortid. Med stadigt flere mennesker med daglig gang i afdelingen ændres miljøet gradvist: Før var det tættere, men nu er det langt livligere. Huset summer højlydt af aktivitet, fællesarealer og studiecenter bruges til hygge og faglig snak på tværs af niveauer, hele sprogcentret tages naturligt i besiddelse - til tider i en grad, så lærerne må markere grænser - og støjniveauet er taget til. Skyldes disse mærkbare forandringer øget kursistantal, ny kursistsammensætning eller en kombination af begge dele? Kursistgruppeportræt Én nationalitet er nu antalsmæssigt helt dominerende med 36 % af den samlede kursistgruppe i Skanderborg: De syriske flygtninge. Dermed er afdelingens procentvise andel af flygtninge under integrationsloven også steget, fra 16 % i 2012 til 48 % i En betragtelig del af kursisterne med flygtningestatus, primært fra Syrien og Somalia, har kort eller ingen skolebaggrund fra hjemlandet og modtager undervisning på Danskuddannelse 1, som derfor er vokset fra 16 % i 2013 til 26 % i 2014, mens kursistandelen på Danskuddannelse 3 tilsvarende er skrumpet fra 32 til 22 %. Til det samlede billede af afdelingens kursistgruppe hører yderligere, at langt størsteparten, cirka 70 %, aktuelt befinder sig på uddannelsens første tre moduler. Højlydt motivation Kursisterne virker som helhed meget motiverede, ivrige og engagerede i undervisningen. Underviserne mødes dagligt af højlydt snakken og diskussion blandt kursisterne, oftest med fagligt fokus, samt utålmodige krav om hjælp til forståelse og hurtig progression. Hjælpsomheden over for andre kursister, især fra samme sproggruppe, er stor, og der foregår en omfattende udveksling af opgaver og informationer på tværs af uddannelser og moduler i studiecentret. Også i undervisningen hjælpes der ivrigt på modersmål, så det kan være en kamp for underviseren at skabe rum til en enkelt stilfærdig vietnameser eller nepaleser, som er havnet midt i en kultur, hvor man åbenbart er vant til at råbe højt for at blive hørt. For underviserne betyder tilvæksten ikke bare kamp om pladsen på lærerværelset, men også en i hvert fald periodisk tryghed i ansættelsen. Dermed skabes øget fokus og ro i samarbejdet med kolleger om hold, der som følge af kursistforøgelsen er mere homogene. Samtidig revurderes vante, indforståede arbejdsgange og rutiner, når nyansatte kolleger kommer med friske ideer og resurser og stiller tiltrængte spørgsmål. Side 8

9 Væksten i Sprogcenter Midt fra Vækst i procent Total % Horsens % Silkeborg % Skanderborg % Odder % Den nye pavillon i Hørning, med plads til to hold, blev hejst ned i januar. Side 9

10 Sprogcenter Midt på Samsø Udlændingestyrelsen henviste i 2014 otte flygtninge til Samsø og yderligere 18 i Det er historisk høje tal for øen, ifølge integrationsmedarbejder Alice Larsen. Sammen med antallet af udenlandske sæsonarbejdere i servicefag, landbrug og gartneri har det fået kommunen til at etablere et permanent uddannelsestilbud i Dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sprogcenter Midt var, som en stor skole med lokalt forankrede afdelinger, et oplagt valg som samarbejdspartner Tekst og foto Kaare Holst Side 10

11 Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid. Mohamad Ali Saad, kursist Skolen som holdepunkt Sprogundervisningen, der foregår i Sprogcenter Midts nye afdeling i Tranebjerg på Samsø fem dage om ugen fra 7.45 til 10.15, udgør en søjle i flygtningenes liv. Dagholdet består af 11 mandlige flygtninge fra Syrien, en kvinde fra Ecuador og én fra Cuba. Mohamad Ali Saad påtager sig rollen som talsmand for klassen. - Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid, siger han. Charlie Ersahin, klassens lærer, fortæller, at kursisterne også gerne vil have undervisning i skoleferierne. Differentieret undervisning Youssef Alfara forklarer, at der er stor forskel på kursisterne. Nogle har en uddannelse fra Syrien, mens andre næsten ikke har gået i skole. Det er svært at have tre danskuddannelser i én klasse, siger han, men understreger, at Charlie får det til at fungere godt. For eksempel har Yumila Tamborra fra Cuba brug for et særligt tilbud. Hun kom til Samsø i 2009 og taler allerede godt dansk, mens klassekammeraterne er begyndere. Derfor arbejder hun meget på egen hånd med sprogprogrammer på computer, og også det fungerer godt, for selvom Charlie har travlt, har han altid tid, siger hun. Ø-samfundet Hvad synes kursisterne i klassen om at bo på Samsø? Svarene falder tøvende og spredt. - Det er meget forskelligt fra andre steder, mener én, og klassen snakker sig frem til, at der både er fordele og ulemper ved at bo i et ø-samfund. Det er en stor fordel, at kommunen er lille, så det er let at komme i kontakt med myndighederne. Samsø er også et smukt sted, og hvis man får en ven eller to, er det adgangsbillet til hele øen, for alle samsinger kender alle. Forleden snakkede Youssef Alfara med buschaufføren, og det viste sig straks, at de havde fælles bekendte. På den negative side tæller, at der ikke er så meget at lave. De populære ture til Jylland og tilbage igen koster 80 kr. og kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men negativiteten får ikke lov at brede sig. - Hvis man kan finde vej fra Damaskus til Danmark, så skal man ikke klage over at være isoleret på Samsø, skærer Charlie Ersahin igennem. Uddannelse via webcam Kommunen satser med projektkoordinator Mette Hyllestad i spidsen målrettet på at etablere et egentligt lokalt studiemiljø. Med udvidet brug af kameraer og storskærme kan VUC-studerende i Århus og på Samsø allerede i dag se og høre hinanden i et omfang, nærmest som om man var til stede. Projektet har fået navnet Samsø fra uddannelsesfattig til uddannelsesrig via webcam. Det skal også være muligt for udlændingene på Samsø at deltage i undervisningen på en af de andre afdelinger i Sprogcenter Midt. Ambitionen er at skabe et studiemiljø, hvor uddannelsessøgende samsinger kan sidde under samme tag og deltage i hvert sit studie andre steder i landet. For Youssef Alfara, som er uddannet grafisk designer i Syrien, er det en god nyhed, for måske kan han alligevel realisere sin drøm om at videreuddanne sig i Århus, med bopæl på Samsø. Aftenhold Mange sæsonarbejdere er kommet til Samsø for at blive. Cirka 200 østeuropæere har i dag fast bopæl på Samsø. Dertil kommer der også ægte sæsonarbejdere, med midlertidigt ophold på øen. For Charlie Ersahin betyder det, at klasseværelset i Tranebjerg mandag og torsdag aften fyldes af 16 indvandrere, som har brug for danskundervisning. Side 11

12 På flugt fra krigen Abdalrahman og Mohamed Moussally fra Syrien er begyndt på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Når de har lært dansk, håber Abdalrahman, at han kan læse jura, mens Mohamed gerne vil på Animationsskolen i Viborg. Vejen fra Syrien til danskundervisning i Silkeborg har været lang Tekst og foto Sofie Gade Billeskov Side 12 Abdalrahman og Mohamed Moussally foran Sprogcenter Midt, hvor de går tre gange om ugen.

13 Abdalrahman og Mohamed startede i en klasse, hvor over halvdelen af kursisterne er fra Syrien. Det betyder, at de arabiske gloser til tider fyger gennem rummet på kryds og tværs, når de hjælper hinanden med at forstå dansk. Væk fra militæret Det var indkaldelsen til militærtjeneste i den syriske hær, der i slutningen af 2012 fik Mohamed og Abdalrahman til at tage til Malaysia for at studere. De forlod venner og familie i Damaskus bevidste om, at heller ikke i Malaysia ville de kunne blive, da det var svært at få visum. De havde dengang ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget deres land skulle ændre sig på blot halvandet år. Vendepunktet I Malaysia fortsatte 28-årige Mohamed studierne i animation, som han havde læst på universitetet i Damaskus, mens 24-årige Abdalrahman, der havde læst design, startede på filmvidenskab. Men en dag stormede det syriske militær Daria og ødelagde farens butik. Uden pengene fra farens butik kunne de ikke forlænge deres visum og fortsætte studierne i Malaysia, og de forstod, at de måtte flygte. Overvejelserne Imidlertid havde Mohamed giftet sig med en malaysisk pige, som han havde mødt på universitetet. Hendes familie bifaldt ikke ægteskabet, og parret planlagde at tage til Danmark. Her ville Mohamed tage sin drømmeuddannelse inden for animation, og brødrene havde fra bekendte hørt godt om landet. Den 1. august 2014 forlod de Malaysia og fløj til Istanbul, hvor deres moster og onkel boede. Mohamed efterlod sin kone, som ventede parrets barn. Det var en svær beslutning, men Mohamed følte ikke, han havde noget valg, og planen var, at hans kone efterfølgende skulle komme til Danmark. Flugten I Tyrkiet var de to blandt tusindvis af syrere, der søgte mod Vesteuropa. Med hjælp fra deres moster og onkel kom de i direkte forbindelse med menneskesmuglere og besluttede sig for at tage til Grækenland via den tyrkiske kystby Izmir, som af danskere nok mest er kendt som en idyllisk turistby. Nu var den forvandlet til et skæbnesvangert limbo og det azurblå hav til en potentiel dødsfælde. Natten var kulsort, og månen befandt sig et andet sted på jordkloden den nat, de sejlede ud i en slags gummibåd sammen med andre flygtninge, men efter bare 10 minutter blev de stoppet af patruljerende vagter og beordret tilbage. I dag overvejer de, om det var deres held. Men frygten for at drukne fæstnede sig i Mohamed, der svor, at han aldrig igen ville flygte over havet. Flugten til fods Tilbage i Istanbul diskuterede de, hvordan de nu skulle flygte. Til sidst besluttede de sig for at gå så druknede de da ikke! De mødtes med to menneskesmuglere, og sammen med to kurdere fra Syrien startede deres flugt en varm augustnat. Den nat glemmer de aldrig. De ømme, mælkesyreramte ben. Frygten for at blive opdaget, specielt da de til sidst skulle krydse Evrosfloden. Men de kom over. Første del af rejsen var veloverstået. Nu gjaldt det om at komme til Athen og videre med tog til Paris. Det næste døgns tid var om muligt endnu mere nervepirrende, for de vidste, at Grækenland ikke tog imod flygtninge med åbne arme. Derfor udgav de sig for at være fotografer fra Spanien, og i flere situationer var heldet med dem i en grad, så det i dag synes svært at fatte. Den 26. august 2014 ankom de til København. Efter et længere ophold i flygtningelejr i Rødby kom de begge til Silkeborg den 1. februar 2015 og begyndte sidst i februar på sprogcentret. Mohameds kone er også kommet hertil, og den 7. januar fødte hun en datter. Nu venter hun på opholdstilladelse, og så skal hun også i gang med at lære dansk. Side 13

14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken En hverdag på egne præmisser blot et stenkast fra sprogcentrets hovedafdeling. Det er virkeligheden for kursisterne på Sprogcenter Midts ungeuddannelse, som siden midten af februar har haft egne lokaler i stueetagen af en gammel rørfabrik. Fra fortrappen er der udsigt til p-pladsen foran det rigtige sprogcenter, men de cirka 75 kursister i alderen 16 til 28 år har alligevel deres egen hverdag med både socialt samvær og plads til faglig fordybelse. Og det er de godt tilfredse med, fortæller Buster Chalkiotis, 16, samt Alia Sido, 28 Tekst og foto Per Gregersen Side 14

15 Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet. Mette Holst Nymand, projektleder - Det er godt at være her. Lærerne er gode, det er let at få venner, og i pauserne sidder vi sammen, hører musik og spiller Wii. Desuden har vi været på ture i Danmark og blandt andet set H.C. Andersens hus i Odense, siger Buster Chalkiotis, der stammer fra Grækenland. - Jeg kendte ikke nogen fra begyndelsen, men man får hurtigt venner. Vi går til fest sammen og besøger hinanden uden for skolen, siger Alia Sido, der er syrisk kurder. Godt socialt samvær Netop det sociale er en vigtig dimension i hverdagen. Den trivsel, der tydeligt kan mærkes i de nye, lyse lokaler, gør også det faglige nemmere, siger projektleder Mette Holst Nymand. - Rammerne er perfekte, fordi de ansporer til flere ting. Det sociale samvær er stærkt, blandt andet med fælles sofa-område og et køkken, hvor kursisterne kan lave mad, men de mange kroge i huset giver også god plads til faglig fordybelse eller en fortrolig snak med en lærer under fire øjne. Desuden har vi et stort lokale, hvor alle kan mødes til for eksempel den faste fredagssamling, siger hun. Samtidig er det lettere at mødes på tværs af hold og fagligt niveau. - Især de yngste af kursisterne mødes ofte i fællesrummet i pauserne, selvom de ikke går på samme hold, og jeg fornemmer et ejerskab hos kursisterne, som vi ikke havde før. Dette sted er vores, og de sætter stor pris på det, siger Mette Holst Nymand og tilføjer, at også lærerne trives på den nye adresse. - Lærerne har eget lokale, hvor der er plads til faglig fordybelse, et godt grin eller en hyggesnak, og nogle af dem når aldrig over i hovedafdelingen i løbet af arbejdsdagen. Omvendt er det utroligt praktisk at være tæt på hovedafdelingen med bibliotek, admini- stration og så videre, siger projektlederen, som også fremhæver den daglige, fælles morgenmad som et sted, hvor der bygges mange broer mellem kursisterne. Klar til arbejdsmarkedet De sociale aktiviteter omfatter også spinning, ture til AC Horsens hjemmekampe og en lejrskoletur. - Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet, siger Mette Holst Nymand, som lægger vægt på, at sprogcentret forbereder de unge til livet på det danske arbejdsmarked: - En væsentlig del af vores opgave er at opkvalificere de unge, så de får afprøvet og afklaret, hvilken retning de vil søge job eller uddannelse i. Af samme grund har vi for eksempel haft besøg af SKAT og har undervisning i brugen af NemID og Digital Post, så de lærer om deres rettigheder og pligter i Danmark, tilføjer hun. Ungeuddannelsen dækker tre kommuner: Horsens, Skanderborg og Odder. Det betyder, at enkelte kursister har en lang bustur i begge ender af skoledagen, men det afskrækker dem ikke og der kommer stadigt flere henvendelser om at gå på Ungeuddannelsen, oplyser Mette Holst Nymand. Alia Sido stortrives også på Ungeuddannelsen, og har en idé om, hvad næste stop skal være: - Jeg vil gerne arbejde som køkkenassistent. Men indtil videre nyder jeg bare at gå her, siger hun. For Buster Chalkiotis, der også nyder at være en del af flokken, er drømmen en anden: - Jeg håber at blive elektrotekniker, og det her er første skridt, siger han. Side 15

16 Synlig Læring og dokumenteret virkning For to år siden fokuserede Sprogcenter Midt på den pædagogiske udvikling fra undervisning til læring. Vi havde dog svært ved at formulere en egentlig pædagogisk udviklingsstrategi, indtil vi mødte John Hatties forskning. Med hans begreber som synlige mål, virkning, fokus på progression og formativ feedback har vi nu fået sat ord på den udvikling, vi ønsker på sprogcentret: Synlig Læring Tekst Bodil Schjemte Jensen og Line Thingholm. Foto Lasse Hyldager Hvor er vi nu? En af grundtankerne i Synlig Læring er, at kursisterne skal indrages i deres egen læringsplan. Blandt andet derfor har vi indført et curriculum, der fastlægger det enkelte moduls mål og indhold. Hvert modul består af en række læringsforløb, og undervisningens læringsmål, tematiske indhold og forslag til materialer er beskrevet. Efter hvert forløb gennemføres der en bunden evaluering, hvis resultater bruges summativt til at få et overblik over kursistens niveau og formativt til at give kursisten feedback på, hvad han skal arbejde videre med for at nå sine mål. Formålet er en danskuddannelse, hvor kursisten både kender holdets og sin egen plan samt kender målene på modulet og sine egne mål. Desuden skal kursisten være bevidst om sin egen progression og tage medansvar for egen læring til gengæld er det sprogcentrets ansvar at præsentere en plan med fokus på, hvad der skal læres. Hvad er vores næste skridt? At være klar over sin virkning som lærer er centralt i Synlig Læring. Lærere kan mærke, når en lektion er gået godt. De har en fornemmelse af, om alle kursisterne er med, og erfaring siger dem, at kursister lærer bedst på bestemte måder. Evidens og bevis for virkning er ikke noget, vi har talt ret meget om. Alt, hvad vi gør i klasselokalet, har en virkning, men noget virker bedre end andet. Vi vil gerne have belæg for at bruge bestemte metoder og kunne påvise, hvad der virker bedst. Måling og evidens er nyt inden for vores område. Ifølge Synlig Læring kan evidens både være en decideret måling med tests og data ud fra for eksempel observationer og interviews. Tal og andre data skal sammenlignes og være udgangspunkt for vores undren. Hvorfor er der forskelle på kursisters læring? Hvorfor lærer nogle meget og andre mindre? Det skal vi diskutere, for det er os som lærere og undervisningsinstitution, der har nøglen til og ansvaret for kursisternes læring. Hvis vi vil have dem til at lære mere, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der virker bedst. Læs mere om vores næste skridt i næste nummer af SprogcenterNyt. Efterårets nummer kommer til at handle om virkning, evidens og målstyret undervisning. Side 16

17 Vision for Synlig Læring Vores mål er, at Sprogcenter Midt på sigt har kursister, der igennem deres danskuddannelse bliver stadig bedre til at sætte ambitiøse mål søge feedback tale om læring evaluere deres egen progression lærere, der har høje forventninger til deres kursister, kolleger og sig selv sætter tydelige, målbare og ambitiøse læringsmål med kursisten evaluerer progression sammen med kursisten og giver løbende formativ feedback underviser i, hvordan man lærer, og hvordan man taler om læring søger feedback fra kursister for at se læring gennem kursisternes øjne har en evidensbaseret praksis søger feedback fra kolleger og sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring ledere, der har høje forventninger til både kursister, lærere og sig selv er i dialog med lærerne om deres virkning på kursisternes læring ud fra observationer i klasserummet søger feedback fra både kursister, lærere og lederkolleger sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring Side 17

18 Opslagstavlen En minister kom forbi Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard besøgte sprogcentret i Silkeborg en eftermiddag i marts. Han kom for at tale med en gruppe kursister om integration og deres egne erfaringer med integration i Danmark. Han mødte også skolens frivilligkoordinator og en af skolens frivillige og fik en snak med dem om, hvordan frivillige kan støtte flygtninge eller indvandrere med at lære dansk og med deres integrationsproces generelt. serne Sprogcenterpri r uddelte ionen i decembe Ved translokat kursister, iser til følgende pr et tr en gc ro sp en ekstramåde har gjort n si er hv på r de bzadeh og s: Sepehr Habi ordinær indsat ederiksen. Lamphueng Fr ter finder n dette semes Translokatione.30 i Ceres n 26. juni kl. 10 sted fredag de Centret. Iransk kunstner Zahra Ahmadi er kunstmaler og kunstlærer fra Iran og går til danskundervisning på Sprogcentret i Silkeborg. En dag tog hun nogle af sine smukke malerier med på Studiecentret og fortalte og forklarede og inspirerede - det fik smilene frem på en almindelig tirsdag. Side 18

19 Kursister på catwalk En stor gruppe modige kursister fra sprogcentret går modeshow på Søndergade i Horsens fredag den 8. maj, når Horsens holder International Festival. Kom og se de smukke nationaldragter på den røde løber, men husk også at gå forbi KUBEN på Søndergade, hvor sprogcentret har skiftende arrangementer hele eftermiddagen igennem. De afsluttende prøver 2014 Prøve i Dansk 1 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 2 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 3 Sprogcenter Midt Hele landet Beståelsesprocent 98,2 % 94, 8% 98,8 % 97,4 % 97,0 % 94, 6 % Karaktergennemsnit 6,8 6,4 7,4 6,9 7,0 6,6 Brev fra dronningen Kursisterne fra hold 516 fik sig lidt af en overraskelse, da de fik et brev fra Dronningen. De havde sendt hende en nytårshilsen efter at have arbejdet med hendes nytårstale. I hilsenen til hende fremsatte de nytårsønsker som fred i Syrien og at bestå deres afsluttende danskprøve. Få dage senere modtog de dronningens svar. Ingen af dem havde troet det muligt, så overraskelsen og stoltheden var stor. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Skovdalsvej Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Sofie Gade Billeskov Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: Maj 2015 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Professionsrettet dansk

Professionsrettet dansk progcenter Nyt Nr. 21 - november 2014 Tema: Professionsrettet dansk Arbejdsmarkedsrettet Dansk 4 Når sproget skal med på arbejde 8 Tre spørgsmål til ministeren 10 NOVEMBER 2014 L e d e r At undervise i

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Nr. 19 - Oktober 2013. Synlig læring på Sprogcenter Midt 4. Dansk på Sosu-skolerne 8. Kinesiske takter på sprogcentret 10

Nr. 19 - Oktober 2013. Synlig læring på Sprogcenter Midt 4. Dansk på Sosu-skolerne 8. Kinesiske takter på sprogcentret 10 progcenter Nyt Nr. 19 - Oktober 2013 Synlig læring på Sprogcenter Midt 4 Dansk på Sosu-skolerne 8 Kinesiske takter på sprogcentret 10 L e d e r Sprogcentrene får fra 1. januar 2014 to parallelle begynder-undervisningstilbud,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Særnummer januar 2008

Særnummer januar 2008 Sprogcenter Nyt Særnummer januar 2008 Sprogcenter Midt i Hedensted 4 Sprogcenter Midt i Horsens 6 Sprogcenter Midt i Odder 8 Sprogcenter Midt i Silkeborg 10 Sprogcenter Midt i Skanderborg 12 Sprogcenter

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation NYHEDSBREV Status i Ungdomsskolen? Nr. 2, juni 2015 Tema Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering Personalemotivation Kø til velkomstfest for 6. årgang. 265 elever deltog i festen. Internationalisering

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Til stede var: Astrid, Mikkel, Anders, Andreas, Morten, Tobias og Tilde 1.Godkendelse af referat + valg af ordstyrer 2. Evaluering af Forårsweekenden

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Sprogcentret Haderslev. En uddannelsesinstitution med dansk i centrum

Sprogcentret Haderslev. En uddannelsesinstitution med dansk i centrum Sprogcentret Haderslev En uddannelsesinstitution med dansk i centrum Sprogcentret Haderslev Svend Brandt Forstander Svend Brandt møder hele verden hver dag Det er en gave at være forstander på Sprogcentret

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10 Sprogcenter Nyt Nr. 17 - november 2012 Dansk og arbejde i samspil Ny ungeuddannelse 4 8 Dansk som andetsprog i fængslet 10 Leder Sprogcentrene har landets absolut mest fleksible uddannelsestilbud. Vi tilbyder

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Handelsskolen Viborg. Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse

Handelsskolen Viborg. Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse Handelsskolen Viborg Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse Det er stedet hvor unge og voksne dannes, uddannes og udvikles både fagligt og personligt og hvor man kan erhverve

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere