Nr maj Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 22 - maj 2015. Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr maj 2015 Stor succes med kurser i praktikdansk 4 Vokseværk på Sprogcenter Midt 8 Ny afdeling på Samsø 10

2 MAJ 2015 L e d e r Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Lene Glyngø, centerchef Alle skal bidrage Regeringen vil have flygtninge og indvandrere i arbejde. Det fremgår af regeringens integrationsudspil Alle skal bidrage. Jobbene er løntilskud, praktik eller nyttejob, og meningen er, at det skal gøre de nye borgere i stand til senere at få et ordinært job. Erfaringer viser nemlig, at det er virksomhedsforløbene, der er den mest effektive vej til et ordinært job. Arbejdspladsen som anvendelsesrum Der skal fortsat tilbydes danskundervisning, og i den udstrækning det kan lade sig gøre, skal undervisningen flyttes ud på virksomhederne. Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister fremover får en tidlig og løbende tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man skal lære et nyt sprog, læres det mest effektivt, når man har såvel et læringsrum (et klasselokale med en lærer) som et anvendelsesrum (for eksempel en arbejdsplads med danske kolleger). Også det er ret veldokumenteret. Det ene virker ikke nær så godt uden det andet. Incitamentet for danskundervisning svækkes Som sprogcenter kan det godt bekymre os, om danskundervisningen kan blive nedprioriteret, når incitamenterne for beskæftigelse styrkes, men svækkes for danskundervisning. Det foreslås nemlig, at resultattilskuddet til kommunen, når en flygtning eller indvandrer kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for de første to år af integrationsprogrammet, fordobles, mens kommunens resultattilskud, når en borger har bestået deres danskprøve, halveres. Der er mange gode elementer i udspillet, og stort set alle de flygtninge og indvandrere, vi møder, vil meget gerne bidrage. Man skal blot huske, at dansk er nøglen ikke bare til at få et arbejde, men også til at fastholde det. Lene Glyngø, centerchef

3 I n d h o l d SprogcenterNyt nr MAJ Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører lærer praktikdansk på VIA 4 6 Kend dine muligheder - og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job 8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Sprogcenter Midt på Samsø Ny afdeling på Samsø 12 På flugt fra krigen Den lange vej fra Syrien til Danmark 14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken Ungeuddannelsen får nye lokaler Synlig Læring Sprogcenter Midt i en spændende udvikling 18 Opslagstavlen

4 Stor succes med kurser i praktikdansk Unge bygningskonstruktører har fået god hjælp til at klare sig i hverdagen på en dansk arbejdsplads Tekst og foto Per Gregersen Det giver god mening at forberede udenlandske studerende på deres jobpraktik i Danmark. Faktisk har det første praktikforberedende danskkursus for bygningskonstruktører i efteråret været så stor en succes, at tilbuddet på VIA University College fortsætter i foråret 2015 både som et begynder- og et fortsætterhold. Afdelingsleder for Erhverv & Unge på Sprogcenter Midt, Margot Skyum-Jensen, er glad for resultaterne og tilføjer, at det har været en meget interessant opgave at forholde sig til det sprog, VIAstuderende har brug for under deres praktikophold. - Undervisning i det, vi kalder fagligt domænesprog, kan man ikke bare slå op i en lærebog. Selvfølgelig er der nogle pædagogiske indgange til det, som ligner de forløb, vi har haft i samarbejde med andre virksomheder og institutioner, men her er tale om fagsprog med sine helt egne kendetegn, siger hun. Egne fagudtryk Bygningskonstruktører skal dagligt kunne tale med kolleger og leverandører på byggepladser, og de skal kunne beskrive materialer præcist i form af for eksempel dimensioner, overflade og vægt. - Derfor er første skridt en meget grundig sprogbehovsanalyse, hvilket er nødvendigt uanset hvilken faggruppe, vi taler om. En studerende på VIA skal jo ikke lære det samme fagsprog som en landmand eller en lagerarbejder. Tværtimod skal de læse og kunne forstå det ordforråd, der indgår i en byggepladstegning og i lokalplaner, som har deres helt egne fagudtryk og termer, siger Margot Skyum-Jensen. Hun vurderer, at succesen på VIA University College kan inspirere andre til at gå samme vej. - Jeg er ikke i tvivl om, at vores erfaringer kan bruges andre steder i landet og der er heller ingen tvivl om, at behovet er der, siger afdelingslederen. Håndplukker de studerende Kurserne har indtil nu været forbeholdt bygningskonstruktør-stu derende, men VIA arbejder på at starte kurser for andre grupper af studerende. - Vi vil fortsat gerne skaffe praktikpladser til de udenlandske studerende, men vi har hævet målsætningen til også at omfatte egentlige job den dag, de studerende er færdige med deres uddannelse. De besidder nogle stærke kompetencer og internationale forbindelser, som Danmark kan have stor glæde af, og derfor forsøger vi at spotte de studerende, som ikke blot er motiverede for at lære dansk, men også udtrykker interesse for at blive i Danmark på længere sigt, siger Steen Fynbo Larsen, der underviser de kommende bygningskonstruktører på VIA. En af deltagerne på det første kursus i efteråret var rumænske Stefan Ciupu. Han har siden 1. februar været i praktik hos RUM Arkitekter i Horsens, og danskundervisningen har klart hjulpet ham. - Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag, siger Stefan Ciupu. Det er trods alt ikke kinesisk... Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om et job i Danmark med tiden. Også derfor har han fra første dag bedt sine nye kolleger om helst at tale dansk - ikke engelsk. - Det er okay at bruge et enkelt engelsk ord engang imellem, men jeg lærer mest, hvis samtalerne bliver holdt på dansk. Og selvom dansk er langt fra rumænsk, er det trods alt ikke kinesisk, konstaterer Stefan Ciupu, som fra første arbejdsdag har været med til møder og projekter på lige fod med sine kolleger. Når Stefan og de fem øvrige bygningskonstruktør-studerende, som deltager i undervisningen, har afsluttet deres praktikophold, er det tanken, at de skal gennemføre det afsluttende 7. semester på dansk, fortæller Steen Fynbo Larsen, som håber, at VIA University College i samarbejde med Sprogcenter Midt kan gøre danskkurserne til et fast tilbud. - Her i foråret har vi haft held til at involvere 20 nye studerende, der er i gang med den praktikforberedende danskundervisning, siger han. Side 4

5 Jeg ville gerne lære at kommunikere i mit job; også for at forbedre mine chancer for at finde et arbejde som bygningskonstruktør, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kan tydeligt mærke, at undervisningen i efteråret gav mig en masse fagudtryk, som jeg allerede nu kan bruge i min hverdag. Stefan Ciupu, kursist Side 5

6 Kend dine muligheder og de uskrevne regler Jobguiden forbereder kursisterne til uddannelse eller job gennem workshops Tekst Per Gregersen. Foto Lasse Hyldager Hvordan passer jeg ind i det danske uddannelsessystem og hvad skal jeg gøre for at falde ind på en dansk arbejdsplads? Det er to spørgsmål, som mange af kursisterne på Sprogcenter Midt jævnligt stiller sig selv. Derfor tilbød sprogcentrets jobguide i februar og marts workshops med netop disse spørgsmål på dagsordenen. Det blev en stor succes, med mange deltagere og stor spørgelyst, siger Laura Krag, som var en af drivkræfterne bag. Hun havde cirka 25 deltagere på workshoppen Hvad skal du efter sprogskolen?, og de spændte vidt i baggrund og interesser. - Nogle havde en uddannelse, andre ikke. Én ville gerne være ingeniør, en anden kom med en baggrund som pianist, og en tredje ville gerne arbejde i en butik. Fælles for dem var et stort ønske om at finde præcis den uddannelse, der passede til dem, siger hun. Hvilken dør skal jeg vælge? Netop det danske uddannelsessystem kan være svært for mange at overskue. Populært sagt findes der så mange døre, at det kan være svært at komme udefra og overskue, hvilken dør, der er den rigtige. - Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder, siger Laura Krag. Her hjælper workshoppen - også fordi de studerende kan tale med andre om deres udfordringer, tilføjer hun. De uskrevne regler Samtidig kan det være godt at vide, hvordan de uskrevne regler er på en dansk arbejdsplads. Det kan nemlig være svært for udlændinge at manøvrere i, fastslår Lars Mose, der er projektmedarbejder i Erhvervsafdelingen og Ungeafdelingen. Han stod for workshoppen Forventninger på en dansk arbejdsplads. - Kommandovejene og hierarkiet på en dansk arbejdsplads ligner ikke den struktur, du finder i mange andre lande. Vi er generelt tættere på chefen og mere jævnbyrdige. Direktører og skraldemænd kan spille fodbold sammen i fritiden, og hvis du har en god idé, betyder det mindre, hvad der står på dit visitkort. Alle har ret til at sige deres mening, forklarer han. - Men selvom vi er uformelle, forventer kolleger og chefer, at man overholder mødetiderne og husker at give besked, når man er syg i stedet for bare at blive væk. Der er altså også klare, men uskrevne grænser for det uformelle, tilføjer Lars Mose. Andre uskrevne regler kan være endnu sværere for eksempel om man har faste pladser i kantinen, og at madpakken er personlig, men at man opfattes som nærig, hvis man ikke deler ud af en pose slik. Den danske model - Generelt er jeg overrasket over, hvor godt informerede kursisterne var. Flere af dem havde erfaring fra danske arbejdspladser, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de efter workshoppen står bedre rustet simpelthen fordi der kan være så stor forskel fra hjemlandet, siger Lars Mose, som også fik tid til at strejfe nogle af de mere formelle og nedskrevne regler. - At arbejdsvilkår er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke bare vedtages af Folketinget, kom bag på en del af dem. Hele vores måde at organisere os på med a-kasser, sygedagpenge, pension og den slags er nyt og fremmed for mange udlændinge, siger han. Han forventer klart, at der bliver flere lignende workshops fremover. - Behovet er der. Så må vi fra gang til gang vurdere kursisterne og lægge programmet efter det, siger Lars Mose. Side 6

7 Flere af kursisterne er højtuddannede, men kan ikke nødvendigvis bruge deres uddannelse i Danmark. Så er udfordringen at finde en uddannelse, der kombinerer deres evner og interesser med deres sprogfærdigheder. Laura Krag, jobguide Side 7

8 Vokseværk på Sprogcenter Midt Trængslen af både velkendte og nyankomne kursister er stor i klasselokaler og pausearealer overalt på Sprogcenter Midt. Der er mange nye ansigter blandt undervisere og andet personale, masser af aktivitet og også jævnligt kø til toiletterne. Med andre ord: Det er helt tydeligt, at sprogcentret har fået vokseværk i alle sine afdelinger Tekst Bolette Berliner. Foto Karin Ellebye Ekstra adresse, højskole eller pavillon? Horsens har løst udfordringen med flere kursister og pladsmangel ved at flytte Ungeafdelingen til en ny, selvstændig afdeling i et ejendomskompleks lidt længere nede ad gaden. Silkeborg har midlertidigt sendt Danskuddannelse 3-holdene til undervisning i lånte lokaler på Silkeborg Højskole. I Skanderborg-afdelingen har tilvæksten forårsaget en ekstern knopskydning: En dag først i januar hejste en stor kran en pavillon ned fra himlen lige uden for sprogcentrets vinduer, hvor den svævede lidt i luften under stor bevågenhed fra nysgerrige kursister og undervisere, inden den blev landfast. Fremover kan det omskiftelige danske vejr mærkes på egen krop i de få minutters gang til og fra undervisning i Pavillon 1 - og Pavillon 2-lokalerne. En udvidet familie i Skanderborg Skanderborg-afdelingen har fra august til december 2014 øget kursisttallet med 24 % fra 156 til 194 kursister, og tilgangen fortsætter i Men hvordan opleves dette vokseværk indefra i en arbejdshverdag, hvor alting øges, strækkes og udvides til nye perspektiver? Hvad betyder det for kursister, undervisere, læringsmiljø, pausemiljø og det sociale og kulturelle klima? Den hyggelige lille afdeling med en næsten familiær atmosfære mellem undervisere og kursister, som alle kendte hinanden, er fortid. Med stadigt flere mennesker med daglig gang i afdelingen ændres miljøet gradvist: Før var det tættere, men nu er det langt livligere. Huset summer højlydt af aktivitet, fællesarealer og studiecenter bruges til hygge og faglig snak på tværs af niveauer, hele sprogcentret tages naturligt i besiddelse - til tider i en grad, så lærerne må markere grænser - og støjniveauet er taget til. Skyldes disse mærkbare forandringer øget kursistantal, ny kursistsammensætning eller en kombination af begge dele? Kursistgruppeportræt Én nationalitet er nu antalsmæssigt helt dominerende med 36 % af den samlede kursistgruppe i Skanderborg: De syriske flygtninge. Dermed er afdelingens procentvise andel af flygtninge under integrationsloven også steget, fra 16 % i 2012 til 48 % i En betragtelig del af kursisterne med flygtningestatus, primært fra Syrien og Somalia, har kort eller ingen skolebaggrund fra hjemlandet og modtager undervisning på Danskuddannelse 1, som derfor er vokset fra 16 % i 2013 til 26 % i 2014, mens kursistandelen på Danskuddannelse 3 tilsvarende er skrumpet fra 32 til 22 %. Til det samlede billede af afdelingens kursistgruppe hører yderligere, at langt størsteparten, cirka 70 %, aktuelt befinder sig på uddannelsens første tre moduler. Højlydt motivation Kursisterne virker som helhed meget motiverede, ivrige og engagerede i undervisningen. Underviserne mødes dagligt af højlydt snakken og diskussion blandt kursisterne, oftest med fagligt fokus, samt utålmodige krav om hjælp til forståelse og hurtig progression. Hjælpsomheden over for andre kursister, især fra samme sproggruppe, er stor, og der foregår en omfattende udveksling af opgaver og informationer på tværs af uddannelser og moduler i studiecentret. Også i undervisningen hjælpes der ivrigt på modersmål, så det kan være en kamp for underviseren at skabe rum til en enkelt stilfærdig vietnameser eller nepaleser, som er havnet midt i en kultur, hvor man åbenbart er vant til at råbe højt for at blive hørt. For underviserne betyder tilvæksten ikke bare kamp om pladsen på lærerværelset, men også en i hvert fald periodisk tryghed i ansættelsen. Dermed skabes øget fokus og ro i samarbejdet med kolleger om hold, der som følge af kursistforøgelsen er mere homogene. Samtidig revurderes vante, indforståede arbejdsgange og rutiner, når nyansatte kolleger kommer med friske ideer og resurser og stiller tiltrængte spørgsmål. Side 8

9 Væksten i Sprogcenter Midt fra Vækst i procent Total % Horsens % Silkeborg % Skanderborg % Odder % Den nye pavillon i Hørning, med plads til to hold, blev hejst ned i januar. Side 9

10 Sprogcenter Midt på Samsø Udlændingestyrelsen henviste i 2014 otte flygtninge til Samsø og yderligere 18 i Det er historisk høje tal for øen, ifølge integrationsmedarbejder Alice Larsen. Sammen med antallet af udenlandske sæsonarbejdere i servicefag, landbrug og gartneri har det fået kommunen til at etablere et permanent uddannelsestilbud i Dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sprogcenter Midt var, som en stor skole med lokalt forankrede afdelinger, et oplagt valg som samarbejdspartner Tekst og foto Kaare Holst Side 10

11 Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid. Mohamad Ali Saad, kursist Skolen som holdepunkt Sprogundervisningen, der foregår i Sprogcenter Midts nye afdeling i Tranebjerg på Samsø fem dage om ugen fra 7.45 til 10.15, udgør en søjle i flygtningenes liv. Dagholdet består af 11 mandlige flygtninge fra Syrien, en kvinde fra Ecuador og én fra Cuba. Mohamad Ali Saad påtager sig rollen som talsmand for klassen. - Vi vil alle sammen gerne gå i skole, og vi vil gerne have flere timer. Det er vigtigt at lære dansk, og vi har meget fritid, siger han. Charlie Ersahin, klassens lærer, fortæller, at kursisterne også gerne vil have undervisning i skoleferierne. Differentieret undervisning Youssef Alfara forklarer, at der er stor forskel på kursisterne. Nogle har en uddannelse fra Syrien, mens andre næsten ikke har gået i skole. Det er svært at have tre danskuddannelser i én klasse, siger han, men understreger, at Charlie får det til at fungere godt. For eksempel har Yumila Tamborra fra Cuba brug for et særligt tilbud. Hun kom til Samsø i 2009 og taler allerede godt dansk, mens klassekammeraterne er begyndere. Derfor arbejder hun meget på egen hånd med sprogprogrammer på computer, og også det fungerer godt, for selvom Charlie har travlt, har han altid tid, siger hun. Ø-samfundet Hvad synes kursisterne i klassen om at bo på Samsø? Svarene falder tøvende og spredt. - Det er meget forskelligt fra andre steder, mener én, og klassen snakker sig frem til, at der både er fordele og ulemper ved at bo i et ø-samfund. Det er en stor fordel, at kommunen er lille, så det er let at komme i kontakt med myndighederne. Samsø er også et smukt sted, og hvis man får en ven eller to, er det adgangsbillet til hele øen, for alle samsinger kender alle. Forleden snakkede Youssef Alfara med buschaufføren, og det viste sig straks, at de havde fælles bekendte. På den negative side tæller, at der ikke er så meget at lave. De populære ture til Jylland og tilbage igen koster 80 kr. og kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men negativiteten får ikke lov at brede sig. - Hvis man kan finde vej fra Damaskus til Danmark, så skal man ikke klage over at være isoleret på Samsø, skærer Charlie Ersahin igennem. Uddannelse via webcam Kommunen satser med projektkoordinator Mette Hyllestad i spidsen målrettet på at etablere et egentligt lokalt studiemiljø. Med udvidet brug af kameraer og storskærme kan VUC-studerende i Århus og på Samsø allerede i dag se og høre hinanden i et omfang, nærmest som om man var til stede. Projektet har fået navnet Samsø fra uddannelsesfattig til uddannelsesrig via webcam. Det skal også være muligt for udlændingene på Samsø at deltage i undervisningen på en af de andre afdelinger i Sprogcenter Midt. Ambitionen er at skabe et studiemiljø, hvor uddannelsessøgende samsinger kan sidde under samme tag og deltage i hvert sit studie andre steder i landet. For Youssef Alfara, som er uddannet grafisk designer i Syrien, er det en god nyhed, for måske kan han alligevel realisere sin drøm om at videreuddanne sig i Århus, med bopæl på Samsø. Aftenhold Mange sæsonarbejdere er kommet til Samsø for at blive. Cirka 200 østeuropæere har i dag fast bopæl på Samsø. Dertil kommer der også ægte sæsonarbejdere, med midlertidigt ophold på øen. For Charlie Ersahin betyder det, at klasseværelset i Tranebjerg mandag og torsdag aften fyldes af 16 indvandrere, som har brug for danskundervisning. Side 11

12 På flugt fra krigen Abdalrahman og Mohamed Moussally fra Syrien er begyndt på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Når de har lært dansk, håber Abdalrahman, at han kan læse jura, mens Mohamed gerne vil på Animationsskolen i Viborg. Vejen fra Syrien til danskundervisning i Silkeborg har været lang Tekst og foto Sofie Gade Billeskov Side 12 Abdalrahman og Mohamed Moussally foran Sprogcenter Midt, hvor de går tre gange om ugen.

13 Abdalrahman og Mohamed startede i en klasse, hvor over halvdelen af kursisterne er fra Syrien. Det betyder, at de arabiske gloser til tider fyger gennem rummet på kryds og tværs, når de hjælper hinanden med at forstå dansk. Væk fra militæret Det var indkaldelsen til militærtjeneste i den syriske hær, der i slutningen af 2012 fik Mohamed og Abdalrahman til at tage til Malaysia for at studere. De forlod venner og familie i Damaskus bevidste om, at heller ikke i Malaysia ville de kunne blive, da det var svært at få visum. De havde dengang ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget deres land skulle ændre sig på blot halvandet år. Vendepunktet I Malaysia fortsatte 28-årige Mohamed studierne i animation, som han havde læst på universitetet i Damaskus, mens 24-årige Abdalrahman, der havde læst design, startede på filmvidenskab. Men en dag stormede det syriske militær Daria og ødelagde farens butik. Uden pengene fra farens butik kunne de ikke forlænge deres visum og fortsætte studierne i Malaysia, og de forstod, at de måtte flygte. Overvejelserne Imidlertid havde Mohamed giftet sig med en malaysisk pige, som han havde mødt på universitetet. Hendes familie bifaldt ikke ægteskabet, og parret planlagde at tage til Danmark. Her ville Mohamed tage sin drømmeuddannelse inden for animation, og brødrene havde fra bekendte hørt godt om landet. Den 1. august 2014 forlod de Malaysia og fløj til Istanbul, hvor deres moster og onkel boede. Mohamed efterlod sin kone, som ventede parrets barn. Det var en svær beslutning, men Mohamed følte ikke, han havde noget valg, og planen var, at hans kone efterfølgende skulle komme til Danmark. Flugten I Tyrkiet var de to blandt tusindvis af syrere, der søgte mod Vesteuropa. Med hjælp fra deres moster og onkel kom de i direkte forbindelse med menneskesmuglere og besluttede sig for at tage til Grækenland via den tyrkiske kystby Izmir, som af danskere nok mest er kendt som en idyllisk turistby. Nu var den forvandlet til et skæbnesvangert limbo og det azurblå hav til en potentiel dødsfælde. Natten var kulsort, og månen befandt sig et andet sted på jordkloden den nat, de sejlede ud i en slags gummibåd sammen med andre flygtninge, men efter bare 10 minutter blev de stoppet af patruljerende vagter og beordret tilbage. I dag overvejer de, om det var deres held. Men frygten for at drukne fæstnede sig i Mohamed, der svor, at han aldrig igen ville flygte over havet. Flugten til fods Tilbage i Istanbul diskuterede de, hvordan de nu skulle flygte. Til sidst besluttede de sig for at gå så druknede de da ikke! De mødtes med to menneskesmuglere, og sammen med to kurdere fra Syrien startede deres flugt en varm augustnat. Den nat glemmer de aldrig. De ømme, mælkesyreramte ben. Frygten for at blive opdaget, specielt da de til sidst skulle krydse Evrosfloden. Men de kom over. Første del af rejsen var veloverstået. Nu gjaldt det om at komme til Athen og videre med tog til Paris. Det næste døgns tid var om muligt endnu mere nervepirrende, for de vidste, at Grækenland ikke tog imod flygtninge med åbne arme. Derfor udgav de sig for at være fotografer fra Spanien, og i flere situationer var heldet med dem i en grad, så det i dag synes svært at fatte. Den 26. august 2014 ankom de til København. Efter et længere ophold i flygtningelejr i Rødby kom de begge til Silkeborg den 1. februar 2015 og begyndte sidst i februar på sprogcentret. Mohameds kone er også kommet hertil, og den 7. januar fødte hun en datter. Nu venter hun på opholdstilladelse, og så skal hun også i gang med at lære dansk. Side 13

14 De unge trives i de nye rammer på Rørfabrikken En hverdag på egne præmisser blot et stenkast fra sprogcentrets hovedafdeling. Det er virkeligheden for kursisterne på Sprogcenter Midts ungeuddannelse, som siden midten af februar har haft egne lokaler i stueetagen af en gammel rørfabrik. Fra fortrappen er der udsigt til p-pladsen foran det rigtige sprogcenter, men de cirka 75 kursister i alderen 16 til 28 år har alligevel deres egen hverdag med både socialt samvær og plads til faglig fordybelse. Og det er de godt tilfredse med, fortæller Buster Chalkiotis, 16, samt Alia Sido, 28 Tekst og foto Per Gregersen Side 14

15 Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet. Mette Holst Nymand, projektleder - Det er godt at være her. Lærerne er gode, det er let at få venner, og i pauserne sidder vi sammen, hører musik og spiller Wii. Desuden har vi været på ture i Danmark og blandt andet set H.C. Andersens hus i Odense, siger Buster Chalkiotis, der stammer fra Grækenland. - Jeg kendte ikke nogen fra begyndelsen, men man får hurtigt venner. Vi går til fest sammen og besøger hinanden uden for skolen, siger Alia Sido, der er syrisk kurder. Godt socialt samvær Netop det sociale er en vigtig dimension i hverdagen. Den trivsel, der tydeligt kan mærkes i de nye, lyse lokaler, gør også det faglige nemmere, siger projektleder Mette Holst Nymand. - Rammerne er perfekte, fordi de ansporer til flere ting. Det sociale samvær er stærkt, blandt andet med fælles sofa-område og et køkken, hvor kursisterne kan lave mad, men de mange kroge i huset giver også god plads til faglig fordybelse eller en fortrolig snak med en lærer under fire øjne. Desuden har vi et stort lokale, hvor alle kan mødes til for eksempel den faste fredagssamling, siger hun. Samtidig er det lettere at mødes på tværs af hold og fagligt niveau. - Især de yngste af kursisterne mødes ofte i fællesrummet i pauserne, selvom de ikke går på samme hold, og jeg fornemmer et ejerskab hos kursisterne, som vi ikke havde før. Dette sted er vores, og de sætter stor pris på det, siger Mette Holst Nymand og tilføjer, at også lærerne trives på den nye adresse. - Lærerne har eget lokale, hvor der er plads til faglig fordybelse, et godt grin eller en hyggesnak, og nogle af dem når aldrig over i hovedafdelingen i løbet af arbejdsdagen. Omvendt er det utroligt praktisk at være tæt på hovedafdelingen med bibliotek, admini- stration og så videre, siger projektlederen, som også fremhæver den daglige, fælles morgenmad som et sted, hvor der bygges mange broer mellem kursisterne. Klar til arbejdsmarkedet De sociale aktiviteter omfatter også spinning, ture til AC Horsens hjemmekampe og en lejrskoletur. - Kursisterne på Ungeuddannelsen undervises ikke kun i dansk, men har også idræt, engelsk, matematik, it, arbejdsmarked og samfundsfag på skemaet, siger Mette Holst Nymand, som lægger vægt på, at sprogcentret forbereder de unge til livet på det danske arbejdsmarked: - En væsentlig del af vores opgave er at opkvalificere de unge, så de får afprøvet og afklaret, hvilken retning de vil søge job eller uddannelse i. Af samme grund har vi for eksempel haft besøg af SKAT og har undervisning i brugen af NemID og Digital Post, så de lærer om deres rettigheder og pligter i Danmark, tilføjer hun. Ungeuddannelsen dækker tre kommuner: Horsens, Skanderborg og Odder. Det betyder, at enkelte kursister har en lang bustur i begge ender af skoledagen, men det afskrækker dem ikke og der kommer stadigt flere henvendelser om at gå på Ungeuddannelsen, oplyser Mette Holst Nymand. Alia Sido stortrives også på Ungeuddannelsen, og har en idé om, hvad næste stop skal være: - Jeg vil gerne arbejde som køkkenassistent. Men indtil videre nyder jeg bare at gå her, siger hun. For Buster Chalkiotis, der også nyder at være en del af flokken, er drømmen en anden: - Jeg håber at blive elektrotekniker, og det her er første skridt, siger han. Side 15

16 Synlig Læring og dokumenteret virkning For to år siden fokuserede Sprogcenter Midt på den pædagogiske udvikling fra undervisning til læring. Vi havde dog svært ved at formulere en egentlig pædagogisk udviklingsstrategi, indtil vi mødte John Hatties forskning. Med hans begreber som synlige mål, virkning, fokus på progression og formativ feedback har vi nu fået sat ord på den udvikling, vi ønsker på sprogcentret: Synlig Læring Tekst Bodil Schjemte Jensen og Line Thingholm. Foto Lasse Hyldager Hvor er vi nu? En af grundtankerne i Synlig Læring er, at kursisterne skal indrages i deres egen læringsplan. Blandt andet derfor har vi indført et curriculum, der fastlægger det enkelte moduls mål og indhold. Hvert modul består af en række læringsforløb, og undervisningens læringsmål, tematiske indhold og forslag til materialer er beskrevet. Efter hvert forløb gennemføres der en bunden evaluering, hvis resultater bruges summativt til at få et overblik over kursistens niveau og formativt til at give kursisten feedback på, hvad han skal arbejde videre med for at nå sine mål. Formålet er en danskuddannelse, hvor kursisten både kender holdets og sin egen plan samt kender målene på modulet og sine egne mål. Desuden skal kursisten være bevidst om sin egen progression og tage medansvar for egen læring til gengæld er det sprogcentrets ansvar at præsentere en plan med fokus på, hvad der skal læres. Hvad er vores næste skridt? At være klar over sin virkning som lærer er centralt i Synlig Læring. Lærere kan mærke, når en lektion er gået godt. De har en fornemmelse af, om alle kursisterne er med, og erfaring siger dem, at kursister lærer bedst på bestemte måder. Evidens og bevis for virkning er ikke noget, vi har talt ret meget om. Alt, hvad vi gør i klasselokalet, har en virkning, men noget virker bedre end andet. Vi vil gerne have belæg for at bruge bestemte metoder og kunne påvise, hvad der virker bedst. Måling og evidens er nyt inden for vores område. Ifølge Synlig Læring kan evidens både være en decideret måling med tests og data ud fra for eksempel observationer og interviews. Tal og andre data skal sammenlignes og være udgangspunkt for vores undren. Hvorfor er der forskelle på kursisters læring? Hvorfor lærer nogle meget og andre mindre? Det skal vi diskutere, for det er os som lærere og undervisningsinstitution, der har nøglen til og ansvaret for kursisternes læring. Hvis vi vil have dem til at lære mere, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der virker bedst. Læs mere om vores næste skridt i næste nummer af SprogcenterNyt. Efterårets nummer kommer til at handle om virkning, evidens og målstyret undervisning. Side 16

17 Vision for Synlig Læring Vores mål er, at Sprogcenter Midt på sigt har kursister, der igennem deres danskuddannelse bliver stadig bedre til at sætte ambitiøse mål søge feedback tale om læring evaluere deres egen progression lærere, der har høje forventninger til deres kursister, kolleger og sig selv sætter tydelige, målbare og ambitiøse læringsmål med kursisten evaluerer progression sammen med kursisten og giver løbende formativ feedback underviser i, hvordan man lærer, og hvordan man taler om læring søger feedback fra kursister for at se læring gennem kursisternes øjne har en evidensbaseret praksis søger feedback fra kolleger og sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring ledere, der har høje forventninger til både kursister, lærere og sig selv er i dialog med lærerne om deres virkning på kursisternes læring ud fra observationer i klasserummet søger feedback fra både kursister, lærere og lederkolleger sætter mål for egen kompetenceudvikling inden for Synlig Læring Side 17

18 Opslagstavlen En minister kom forbi Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard besøgte sprogcentret i Silkeborg en eftermiddag i marts. Han kom for at tale med en gruppe kursister om integration og deres egne erfaringer med integration i Danmark. Han mødte også skolens frivilligkoordinator og en af skolens frivillige og fik en snak med dem om, hvordan frivillige kan støtte flygtninge eller indvandrere med at lære dansk og med deres integrationsproces generelt. serne Sprogcenterpri r uddelte ionen i decembe Ved translokat kursister, iser til følgende pr et tr en gc ro sp en ekstramåde har gjort n si er hv på r de bzadeh og s: Sepehr Habi ordinær indsat ederiksen. Lamphueng Fr ter finder n dette semes Translokatione.30 i Ceres n 26. juni kl. 10 sted fredag de Centret. Iransk kunstner Zahra Ahmadi er kunstmaler og kunstlærer fra Iran og går til danskundervisning på Sprogcentret i Silkeborg. En dag tog hun nogle af sine smukke malerier med på Studiecentret og fortalte og forklarede og inspirerede - det fik smilene frem på en almindelig tirsdag. Side 18

19 Kursister på catwalk En stor gruppe modige kursister fra sprogcentret går modeshow på Søndergade i Horsens fredag den 8. maj, når Horsens holder International Festival. Kom og se de smukke nationaldragter på den røde løber, men husk også at gå forbi KUBEN på Søndergade, hvor sprogcentret har skiftende arrangementer hele eftermiddagen igennem. De afsluttende prøver 2014 Prøve i Dansk 1 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 2 Sprogcenter Midt Hele landet Prøve i Dansk 3 Sprogcenter Midt Hele landet Beståelsesprocent 98,2 % 94, 8% 98,8 % 97,4 % 97,0 % 94, 6 % Karaktergennemsnit 6,8 6,4 7,4 6,9 7,0 6,6 Brev fra dronningen Kursisterne fra hold 516 fik sig lidt af en overraskelse, da de fik et brev fra Dronningen. De havde sendt hende en nytårshilsen efter at have arbejdet med hendes nytårstale. I hilsenen til hende fremsatte de nytårsønsker som fred i Syrien og at bestå deres afsluttende danskprøve. Få dage senere modtog de dronningens svar. Ingen af dem havde troet det muligt, så overraskelsen og stoltheden var stor. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Skovdalsvej Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Sofie Gade Billeskov Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: Maj 2015 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne

Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne Mangfoldighed i Tryg Når forskellighed gavner forretningen Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for forretningen. En del kunder med anden

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Undervisning af unge fra januar 2017

Undervisning af unge fra januar 2017 Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra 18 25 år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra 16 18 år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Limerick Land: Irland Periode: Fra: 19. januar 2012 Til: 14. maj 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2012

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2012 Nyt fra 0. årgang Juleværksted. Vi kan nu se en ende på vores hemmelige værksteds arbejde. Børnene har nydt at arbejde der nede i fred og ro. Vi har haft nogle gode snakke og vi voksne har nydt deres selskab

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nr. 23 - november 2015. Nyt liv i Danmark 4. Mentorhjælp til udlændinge 8. Pædagogisk ledelse 12

Nr. 23 - november 2015. Nyt liv i Danmark 4. Mentorhjælp til udlændinge 8. Pædagogisk ledelse 12 progcenter Nyt Nr. 23 - november 2015 Nyt liv i Danmark 4 Mentorhjælp til udlændinge 8 Pædagogisk ledelse 12 NOVEMBER 2015 L e d e r Det er ikke uden udfordringer at balancere vækst og udvikling. Lene

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen. Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen. Mine forventninger til opholdet var at opleve et andet sundhedsvæsen og kultur. Jeg valgte

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere