GLÆDE OG INSPIRATION PÅ STÆVNET I ODENSE

Transkript

1 NR. 6 JUNI ÅRGANG PO-bladet GLÆDE OG INSPIRATION PÅ STÆVNET I ODENSE SIDE 8 TIDSREGISTRERING: KONTROL KAN IKKE ERSTATTE LEDELSE SIDE 22

2 PRÆLUDIUM MUS GÅ IKKE I FÆLDERNE Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Medarbejder-Udviklings-Samtale er en årlig samtale mellem den ansatte og nærmeste leder. I vores sammenhæng betyder det mellem organisten og kontaktpersonen. Du har krav på en MUS-samtale mindst én gang om året. På foreningens hjemmeside kan du inde alle relevante oplysninger om MUS. Gå ind under Ansat som organist > Fælles vilkår > MUS. Her følger nogle spredte betragtninger, der muligvis kan være nyttige, hvis du vil undgå MUS efælderne og i stedet udnytte samtalen bedst muligt. MUS er en gensidig affære. De to parter udveksler forventninger og ideer til sognets fremtid. Udgangspunktet er nutiden, men ikke fortiden. Hvilke af dine kompetencer kan bruges bedre end nu, og hvilke af dine uudnyttede kompetencer kan indgå i sognets planer for fremtiden? Hvilke nye kompetencer kunne du med fordel tilegne dig? Der skal indgås en skriftlig aftale om uddannelsesmål, og hvordan de skal nås. Denne aftale kaldes en uddannelsesaftale og skal underskrives af begge parter. Den er i øvrigt en betingelse for at opnå tilskud fra Kompetencefonden. Bortset fra uddannelsesplanen er MUS-samtalen fortrolig. Men det betyder ikke, at man frit kan behandle andre medarbejdere eller arbejdspladsens ledere. Hvis der er udfordringer i samarbejdet, må det drøftes i andet regi. Begge parter kan med stor fordel benytte et af de tilgængelige skemaer, både som forberedelse af MUS-samtalen og som støtte under samtalen. Diverse løntillæg kan drøftes i forbindelse med uddannelsesplaner og planer om nye tiltag i sognet. Der kan dog ikke indgås aftaler om løn eller tillæg. Ifølge vejledningen kan man ved MUS give kontaktpersonen tilbagemelding på lederstil og adfærd. Det bør kun ske med yderste forsigtighed. Lad hellere være! Ældre medarbejdere kan ved MUS tilbydes en seniorsamtale. Tilbuddet gives efter menighedsrådets skøn eller organistens ønske. 2 PO-bladet

3 INDHOLD OG KOLOFON Foto: Carsten Engstrøm NYHEDER STÆVNE 2014 FORSPIL SIDE 4 SIDE 8 SIDE 20 POLITIK/SALMER M.M. Læs om revision af folkekirkens personalepolitik, symposium for salmekomponister og kirkemusikkens dag i Haslev (billedet) samt kort nyt, bl.a. om nyt fra Lars Busk Sørensen. BAGGRUND ODENSE I MAJ Organistforeningen holdt i begyndelsen af maj sit årlige stævne midt i Odense. Vi dækker det med en række artikler i dette nummer og i juli-nummeret. ANMELDELSER DET DUFTER LYSEGRØNT Værsgo: To helt forskellige forspil til Det dufter lysegrønt af græs det ene mere jazzet end det andet. STILLINGER SIDE 22 SIDE 26 SIDE 34 TIDSREGISTRERING Enkelte menighedsråd er begyndt at bede deres ansatte opgøre arbejdstiden i et detaljeret skema. Naturlig udvikling, mener provstikonsulent. Spild af tid, mener Organistforeningen. 2 x KOR + 1 x ORGEL Vi anmelder FUK s nye Søren Birch-korhæfter (lige stemmer), Børnekor med poesi og bevægelse 4 af Boysen og Enevold samt en samling orgelstykker fra Bärenreiter Enjoy the Organ 2. 3 ORGANISTER SØGES Yding og Østbirk Kirker, Horsens Provsti Linå (billedet) og Sejs-Svejbæk Kirker, Silkeborg (vikariat) Tinglev Kirke, Aabenraa Provsti PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Workshop med Pia Boysen om børnekorledelse på Organistforeningens stævne. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 3

4 NYHEDER FOLKEKIRKEN FÅR EN ANTIMOBBEPOLITIK Der skal udarbejdes en ny skabelon for personalepolitik i sognene. Undersøgelsen af af det psykiske arbejdsmiljø afslører blandt andet et behov for at tilføje noget om mobning. Styregruppen bag undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som blev offentliggjort for et år siden, har nu fulgt op med en såkaldt handlingsplan. Den indeholder 19 forslag til forskellige typer tiltag, som vurderes at kunne forbedre kirkens arbejdsmiljø. Samtidig er det angivet, hvem der tænkes at skulle stå for de enkelte tiltag. Handlingsplanen tager på lere punkter højde for de udfordringer med kon likter og mobning, som undersøgelsesrapporten sidste år pegede på. For mindst ét af punkternes vedkommende ligger det allerede nu fast, at der vil blive sat handling bag. Der er nemlig allerede nedsat en arbejdsgruppe under Folkekirkens Samarbejdsudvalg, som skal stå for en opdatering af personalepolitikken på folkekirkenspersonale.dk. Som noget nyt skal personalepolitikken indeholde en antimobbepolitik, hvoraf det fremgår, at mobning er et absolut nultoleranceområde. TALANALYSE OG VÆRKTØJER Styregruppen foreslår desuden, at sekretariatet for arbejdsmiljøundersøgelsen foretager en nærmere analyse af, hvad tallene fra undersøgelsen afslører om mobning i folkekirken. Herefter tages der stilling til evt. yderligere initiativer, hedder det i handlingsplanen. Endelig er Folkekirkens Arbejdsmiljøråd angivet som ansvarlig for en markedsundersøgelse af, hvad der i dag indes af tilgængelige kon likthåndteringsværktøjer, og se på, hvordan de kan tilpasses en folkekirkelig arbejdsplads. Blandt de instanser, handlingsplanen udpeger som ansvarlige for de enkelte initiativer, er desuden Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd. Der ligger ikke på forhånd nogen forpligtelse til at søsætte konkrete projekter. En del af formålet med handlingsplanen er da også at give inspiration til lokale initiativer. Handlingsplanen kan blandt andet indes på folkekirkenspersonale.dk. Filip Den nuværende personalepolitik er ikke ueffen, men det er en god idé at få en antimobbepolitik skrevet ind, lød det fra specialkonsulent Rasmus Rex, da han den 6. maj gæstede Organistforeningens stævne med Nyt fra ministeriet. Her kom han blandt andet også ind på en revision af cirkulæret om medarbejdermøder, hvilket vi fortæller om i næste nummer af bladet. 4 PO-bladet

5 NYHEDER SALMEMELODIKOMPONSTSYMPOSIUM I HASLEV Som optakt til Kirkemusikkens dag i Haslev bliver der i år forsøgt noget ganske nyt: Et samtalebaseret symposium for salmekomponister. Af Filip Graugaard Esmarch Når Sjællands Kirkemusikskole og Emmaus Galleri og Kursuscenter torsdag den 26. juni a holder Kirkemusikkens dag for tredje gang, er det samtidig kulminationen på et lidt længerevarende arrangement. Selve Kirkemusikkens dag er åben for alle kirkemusikinteresserede, men allerede fra tirsdag formiddag vil en mere eksklusiv lok være samlet på kursuscentret i Haslev, nemlig ti håndplukkede salmekomponister. Komponisterne skal tale med hinanden om både hinandens og andres melodier. Vi vil gerne inde ud af, hvad de har som fælles parametre for, hvad en god salmemelodi er, fortæller kirkemusikskolerektor Ole Brinth. LISSNER OG BRINTH STYRER Ole Brinths idé til et symposium for salmekomponister udspringer af den række symposier for salmedigtere, som Holger Lissner gennem årene har indkaldt til, og som blandt andet affødte samlingen Lysets utålmodighed i Ole Brinth håber, at et symposium for komponister ligeledes kan vise sig frugtbart. Og han har til lejligheden allieret sig med selvsamme Holger Lissner, som sammen med ham selv får en rolle som ordstyrer, når de ti (øvrige) komponister skal diskutere. Vi har selvfølgelig alle en fornemmelse af, hvad en god salmemelodi er. Men nu vil vi gå hinanden på klingen for om muligt at inde ud af, hvad der egentlig ligger bag vores fornemmelser, lover den tidligere formand for melodiudvalget bag koralbogen. HVAD GØR EN MELODI GOD? Diskussionen vil tage afsæt i deltagernes egne melodier, som de præsenterer for hinanden. Og samtalen vil blandt andet dreje sig om parametre for sangbarhed såsom toneomfang og rytmisk kompleksitet, forventer Ole Brinth. De ti komponister er: Caroline Borello, Birgitte Buur, Arne Andreassen, Klaus Brinch, Hans Dammeyer, Willy Egmose, Jesper Gottlieb, Bo Gunge, Christian Præstholm og Erik Sommer. De vil alle medvirke om formiddagen på Kirkemusikkens dag, hvor de hver især vil præsentere en salme, som forsamlingen naturligvis skal synge. Om eftermiddagen holder Ole Brinth et oplæg om, hvad man historisk har diskuteret omkring salmemelodier. Herefter vil kirkemusikdagens deltagere kunne kunne høre lidt om, hvad der er kommet ud af komponistsymposiet, ligesom de vil få god mulighed for selv at deltage i debatten om den gode salmemelodi. Også ved aftenens kirkekoncert skal der krydses klinger med stilarter og udtryksformer, når Mads Granum på klaver og Erik Kolind på orgel vil improvisere over salmemelodier. Find program og nærmere oplysninger om Kirkemusikkens dag på kirkemusikskole.dk. PO-bladet 5

6 NYHEDER KORT NYT OM KIRKEMUSIK Find nærmere information på syngnyt.dk, hvor der også fortælles om en aktuel udgivelse: et såkaldt Syng Nyt-hæfte med 18 nyere salmer til indøvning i sognene. Filip SALMETRÆF MED BUSK OG RAUN Det nyetablerede netværk Syng Nyt havde sidste efterår stor succes med sin temadag om nye salmer. Den 30. august 2014 er der igen salmetræf i Hjortshøj Sognegård ved Aarhus, denne gang med oplæg ved blandt andre lektor Hans Raun Iversen, som vil introducerer en kommende hymnologi-grundbog, som han er hovedmand bag. Også salmedigter Lars Busk Sørensen (billedet) er aktuel med en stor udgivelse, og han vil på salmetræffet fortælle om sit liv som salmedigter. Salmesamlingen Salmer i vor tid udkommer på Unitas Forlag netop nu omkring den 1. juni med mere end 150 titler fra hele Busks produktion. KAMPEN FOR NYE SALMER Ved salmetræffet medvirker desuden Hans Dammeyer, som vil udbrede sig om, hvad en rytmisk salme er for en størrelse, mens professor Kirsten Nielsen fortæller om gudsbilleder i nyere salmer, og højskoleforstander og tidligere salmebogskommissionsmedlem Helga Kolby Kristiansen taler om kampen for de nye salmer i salmebogen. Der vil blive rig lejlighed til at synge nye salmer i løbet af dagen, blandt andet også udsat for kor under ledelse af Søren Kinch Hansen. SALMER OG POPSANGE FRA BIBELSELSKABET Det Danske Bibelselskab har i år 200 års jubilæum, og i disse måneder markeres det i lere kirker landet over. Bibelselskabet fejrer blandet andet sit jubilæum med musikalske tiltag. Salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen bidrager til festlighederne med to nye bibelsalmer, Du som selv på afstand kender og I stilheden skærmet, som har melodi af henholdsvis Erik Sommer og Jakob Lorenzen. Tekst og melodi ligger frit tilgængeligt på bibelselskabet.dk/200/jubilaeumssalmer. Desuden har Bibelselskabet bedt en række populære kunstnere fortolke hver sin bibeltekst. Det har resulteret i nye sange af folk som Anne Linnet, Jonas Petersen og Dicte Westergaard. Sidstnævnte er aktuel med en slags pinsesang. Sangene offentliggøres løbende hen over året på bibelselskabet.dk, og til november udgives de på Lydspor fra Bibelen. Filip 6 PO-bladet

7 HELLIGAANDSKIRKENS INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL sæson FREDAGE KL DEN 27. JUNI TIL 29. AUGUST 27/6 Den Skandinaviske Orgelduo: Erling Aasgård, Ørjan Johansen Ravel (Bolero), Tjajkovskij (Nøddeknækkeren, Festival Ouverture over Kong Christian) 4/7 Ørjan Horn Johansen, Danmark Vierne, Reger 11/7 Giampaulo Di Rosa, Italien Bach, Beethoven (Sonate nr. 8 Patetica ), Alain, improvisation 18/7 Franz Hauk, Tyskland Bach, Helmschrott, Vierne 25/7 Enrico Zanovello, Italien Bach, Balbastre, Petrali, Bret, Rosetta 1/8 Przemyslaw Kapitula, Polen Surzynski, Nowowiejski 8/8 Guilo Mercati, Schweitz Buxtehude, Bach, Guilmant, Wagner, Reger 15/8 Christopher Wrench, Australien Bruhns, Franck, Køhler, Mendelssohn, Wammes, Gigout 22/8 Hans Fagius, Sverige Hägg, Stern, Krebs, Widor (6. symfoni) 29/8 Hans Ole Thers, Danmark Bach, Widor (Bach's Momento) Gratis adgang Helligaandskirken, Amager Torv, København K Kontakt: thers@helligaandskirken.dk

8 STÆVNE 2014 ODENSE: STÆVNE MED GLÆDE OG INSPIRATION Udvalget bag 2014-versionen af Organistforeningens stævne havde sammensat et alsidigt program. På de næste ϐire sider følger en række glimt af noget af det, som ikke er nærmere beskrevet længere henne i dette nummer. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Johannes Konstantin Neergaard åbnede stævnet søndag eftermiddag med et foredrag om Carl Nielsen og bluesmusikken. Der opstår næsten altid noget magisk, når forskellige verdener mødes, sagde Johannes Neergaard. Men Carl Nielsen tog skarp afstand til bluesmusikken og den tidlige jazz selvom hans egen musik ofte afspejler mødet mellem det folkelige og det kunstmusikalske. I sin søgen efter en forklaring var Neergaard tilbage i 1700-tallet og trak nogle store linjer op. Fionian Baroque gav om aftenen stævnedeltagerne er flot koncertoplevelse i Sct. Hans Kirke. Tina Christiansen spillede på et digitalt cembalo og kunne derfor let skifte til orgel på den smukke Händel-arie Eternal source of light divine. Ensemblet har desuden Monica Schmidt Andersen på blokfløjter, Ida Franck på cello og Maria Louise Odgaard som sopran. De lagde ud med Vivaldi, Frescobaldi, Corelli og Caccini og fortsatte derefter mod nord til Telemann, Händel og Bach. Poul Chr. Balslev gav den gas mandag morgen på Hotel Plaza, hvor han på bedste stand up-manér bevægede sig under bæltestedet i en af sine anekdotiske fællessangs-introduktioner: Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera kan i en snæver vending godt misfortås af en svensker men H.C. Andersen tænkte helt bestemt ikke på en vis legemsdel, der falder af. 8 PO-bladet

9 STÆVNE 2014 Orgel- og korsatser blev udvekslet i stor stil på en af mandagens workshops. Der var ikke lige noget orgel på hotellet, så Poul Mørk-Hansen sørgede for bastoner, når orgelsatserne skulle demonstreres. Her er det Hans Dammeyer, som anbefaler Hosianna af Michael Burkhardt, udgivet af Trumph i Festmusik vol. I. I de følgende numre vil vi videregive nogle flere af anbefalingerne, og vi begynder så småt i nærværende nummer på side 28. Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker, og under sit foredrag mandag eftermiddag kunne han komme med konkrete råd af både fysiologisk og mere mental karakter, når talen faldt på, hvordan man kan forbedre sine præstationer og sin læring. Han talte blandt andet om at styrke viljekraften og bygge den modtagende opmærksomhed op. Læs mere om Kjeld Fredens humoristiske og lærerige foredrag i næste nummer. Idéer til arbejde med børn i kirken blev udvekslet på den ene af aftenens workshops. Der blev blandt andet videregivet erfaringer med kirkevandringer i forbindelse med jul og påske, hvor deltagerne inviteres til at bevæge sig rundt mellem forskellige stationer i kirkerummet. I de kommende numre vil vi videregive nogle af idéerne. Christian Roar Pedersen gav gode råd til, hvordan man som organist kan inddrage de sociale medier aktivt og bevidst i sin kommunikation. Her må man blandt andet være opmærksom på, hvem der egentlig befinder sig på hvilke medier. Læs mere om mediekonsulentens oplæg i næste nummer. PO-bladet 9

10 STÆVNE 2014 Randi Elisabeth Mortensen er domorganist ved Sankt Knuds Kirke, hvor hun tog imod tirsdag formiddag. Først fortalte hun lidt om kirken og dens to orgler, og så gav hun koncert først på kororglet (Carsten Lund 1999) med Georg Muffats Toccata duodecima, Henry Purcells Voluntary for double organ, en svensk folkevise, som gjorde stor lykke: Så går en dag än från vår tid, arrangeret af Lennart Hultin, og endelig J.S. Bachs Dorisk Toccata i D. Koncerten i Odense Domkirke foregik derefter på Marcussen & Søns hovedorgel, som Randi Elisabeth Mortensen betegnede som et meget alsidigt orgel, der faktisk egner sig til alle typer af orgelmusik. Her spillede hun Offertoire af Alexandre Boëly, Mariales af Naji Hakim og Allegro festivo af Waldemar Åhlén. Byvandring i Odense med H.C. Andersen som uomgængeligt omdrejningspunkt. Her ved åen, som hans statue skuer ud over, arbejdede hans mor med at vaske de fine folks tøj. Og herfra hentede han givetvis inspirationen til eventyret Hun duede ikke. På generalforsamlingen måtte bestyrelsen tage afsked med næstformand Susanne Mørk-Jensen (til venstre), og til gengæld blev Niels Henrik Wyke valgt ind. Forinden kom Anders Thorup i sin mundtlige beretning med den årlige opsang om tillidsrepræsentantarbejdet: Hvis man anlægger et matematisk perspektiv, bør ethvert medlem, som har organiststilling i 40 år, have én periode som tillidsrepræsentant, påpegede han (referatet følger i juli-nummeret). 10 PO-bladet

11 STÆVNE 2014 Festaftenen var naturligvis gæstet af repræsentanter fra en række andre organisationer. På billedet til venstre er det set fra højre Hans Hans Chr. Hein, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, Eva Tøjner Götke, næstformand for Præsteforeningen, Rasmus Rex, specialkonsulent i Kirkeministeriets personaleafdeling, og Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Hanne Tolbøl og Nicolai Nielsen på blokfløjte og elklaver (med cembalo-lyd) diverterede efter hovedretten, først med sonater af G. Ph. Telemann og den danske senbarokkomponist Morten Ræhs. Af den lidet kendte Ernest Krähmer ( ) spillede de et værk med en flot titel: Variation Brilliante, og de havde såmænd også Carl Nielsen med i form af Tågen letter. Ægteparret er til daglig organister og desuden aktive i ensembler som Den Jyske Sinfonietta og Cantica Consort. Foto: Carsten Engstrøm Inge Lise Pedersen causerede meget humoristisk om takt og tone i det kirkelige selvfølgelig med organisten som den, der har mest styr på det. Efter talerækken var der folkedans, i år med en professionel instruktør, som var booket til den festlige lejlighed. PO-bladet 11

12 (billeder: Filip Graugaard Esmarch). STÆVNE 2014 SPIL EN FEJL OG GENTAG DEN! Stævnets første formiddag bød blandt andet på morgensang med humor og en orgelworkshop med inspiration til at komme videre med at improvisere. Begge dele ved Povl Chr. Balslev. HVORDAN VAR FEJLEN NU LIGE? Derefter fulgte en snes deltagere Povl Chr. Balslev til den charmerende Graabrødre Klosterkirke, hvor den stod på orgelimprovisation. Fordelen ved at improvisere er, at man ikke kan spille fejl, indledte Povl Chr. Balslev. Af Carl Jørgen Nielsen Ja, Fyn er ret et herligt land. Med den sang af H.C. Andersen indledte Svendborg-organisten Povl Chr. Balslev mandagens morgensang. Melodien havde han selv lavet, og den var ret så herlig. Poul Chr. Balslev præsenterer sig på sin hjemmeside som en organist med et glimt i øret, og det fornemmede man i hans introduktion af morgensangene, hvor han kun nåede H.C. med en enkelt afstikker til navnebroderen Benny. 12 Morgensang i Hotel Plazas største lokale, Kongesalen, hvor der lige netop var plads til stævnets 60 deltagere PO-bladet

13 STÆVNE 2014 Laver du en fejl, skal du blot gentage den, så er den pludselig et tema, og så har fejlen vist sig at blive en kreativ kraft, der fører improvisationen videre. Det er nemt sagt. Det problematiske er at huske fejlen og lynhurtigt gentage den. Det er nemt nok, at lave en fejl men gentage den?! Povl Chr. Balslev foreslog endvidere, at man begynder i det små med et forspil, men lader det blive en vane, der fører frem til improvisationer af præ og post eller altergangsmusik. En improviserende Lisbet Dünnwald akkom pagneres af Povl Chr. Balslev, der blandt andet pegede på, at når danske organister ofte har det vanskeligt med at improvisere, kan det skyldes koralbogen. I Holland og Tyskland spiller organisterne ofte bare efter en melodilinje. ONDE ØJNE MOD ORGELHAKKEREN Povl Chr. Balslev havde kopieret nogle nodeeksempler, så vi havde noget at gå frem efter, når vi kom hjem. Lås så døren og kom i gang!, var hans råd. Enten er PO-organister utrolig beskedne, eller også vil de hellere følge Povl Chr. Balslevs råd om at øve bag lukkede døre. I hvert fald var der kun to, der tog imod opfordringen og vovede sig op på orgelbænken som forsøgskaniner. De lavede nogle helt ine forsøg. Årsagen kan også være, at det var lidt svært at følge slagets gang, hvis man sad et stykke væk og ikke kunne følge med i, præcis hvad der foregik på manualerne. En workshop af denne type egner sig nok bedst for endnu mindre hold. Vi var også inde på variationer i salmesangen. Her mente Povl Chr. Balslev, at udfoldelsesmulighederne begrænses af, at det er salmesang. Det må ikke gå ud over salmesangen! Vi kan ikke have, at folk sidder og vender sig om og spørger: Hvad er det, den orgelhakker deroppe laver? Men improvisationer under salmesangen kan man godt lave de skal blot være, så folk ikke lægger mærke til dem. ORGELSPIL PÅ KLAVER Inspirerede til at gå hjem og låse kirkedøren vandrede vi tilbage til Plaza, hvor jeg var til udveksling af orgel- og korsatser. Det var spændende, men jeg har et forslag: Udveksling af orgelsatser in idé det bør bare foregå ved et orgel. En orgelsats spillet på klaver med workshop-lederen som pedal er ikke det mest optimale. Jeg vil gerne takke arrangørerne for et godt stævne, omend pladsen på hotellet var for snæver. PO-bladet 13

14 STÆVNE 2014 SLIP GLÆDEN OG POESIEN LØS Pia Boysen stod for stævnets børnekorworkshop med masser af do-re-mi og bevægelse. Der var også plads til mændene, noterer vores skribent sig. Af Kåre Duhn Rejs dig fra et overdådigt morgenbord, syng tidsmæssigt presset morgensang, træd ind i et iskoldt konferencerum og slip så glæden og poesien løs i børnekorarbejdet! Børnekoret var et hold organister på vekslende afstand af børnealderen, men alle gjorde deres bedste for at blive som børn igen. Fordelingen var tre mænd og tolv kvinder inklusiv kursusleder Pia Boysen. En mandsandel på 25 procent må siges at være høj på dette område. Pia Boysen sagde straks, at vi ikke skulle tage notater, for alt det, hun ville sige, stod i bøgerne, så vi kunne have vores fulde opmærksomhed på sang og bevægelse. Og vi kom godt rundt med sjove øvelser for fysik og stemme, mens temperaturen steg i rummet: Vi si r goddag og hej med dig. Simple igurer, indlært med solfège, sat sammen med Se min kjole. En harmonisk molskala var en udfordring for os, der bruger solfège på begynderplanet, og vi blev mindet om, at det ikke kun drejer sig om at frembringe de rigtige håndtegn i den rigtige rytme, men også om at levere en dynamisk direktion, hvor man tænker over bevægelsen fra tegn til tegn. BØRN MED KLANGSANS Vi oplevede en meget nærværende og kompetent kursusleder. Pia Boysen er bestemt ikke frembrusende. Snarere virker hun lidt genert, måske introvert, men vender det til en styrke, fordi hun er meget opmærksom. Hun koncentrerer sig om at lære værktøjerne fra sig og sørger for, at alle er med. Hun hjælper sangerne med at fylde rummet i stedet for selv at overtage det. Pia Boysen skal have ros for at inddrage os af hankøn. Hun startede med at give os en selvstændig stemme og oven i købet bruge det pædagogisk: Hun sagde, at hun tit brugte billedet at børnene skulle synge som store bredskuldrede mænd, og så var det jo sjovt, at der for en gangs skyld var sådanne til stede. Det kan ellers være frustrerende, at man ikke kan bruge sit eventuelle potentiale som 14 PO-bladet

15 STÆVNE 2014 Imaginært tovtrækkeri samtidig med, at der synges, skaber et særligt krydderi på korklangen. På det tredje billede for neden på side 14 kastes der til gengæld fiskesnøre ud. (billeder: Filip Graugaard Esmarch). sanger sammen med et børnekor: En arrangementstype hvor lige stemmer ledsages af en enkelt mandsstemme, der oktaverer en af stemmerne, er med rette overset i alle korkulturer og på et tidspunkt får man som regel at vide, at man helst ikke skal synge med. Det må man bare tage som et udtryk for, at børnene har en god klangsans! For at føje spot til skade lyder det modsatte, en enkelt kvindestemme over et mandskor, faktisk rigtig godt. Men det betød alt sammen ikke så meget på workshoppen fordi vi ikke arbejdede så meget med pæne ligestemmige satser, men med mere selvstændige stemmer. STJERNESTUNDER OG GRÅ HÅR Jeg tror, at vi mænd kan give ungerne noget andet, og vi skylder dem at vise, at mænd kan være andet end jerne fodboldtosser, der kun træder i karakter, når der skal fyres nytårsfyrværkeri af. Nogle af mine største stjernestunder som organist har været med børnekor, samtidig med at mange af de grå hår, der indtager en mere og mere dominerende rolle, også må tilskrives børnekorsarbejdet. Efter en inspirerende workshop kan man lidt igen. Små dryp kaldte Pia Boysen beskedent det, hun havde vist os. De er nu også li lige, når de falder på et tørt sted. Kåre Duhn er organist og børnekorleder ved Fensmark og Rislev Kirker på Sydsjælland. Bøgerne, som han nævner øverst i artiklen, er Børnekor med Poesi og Bevægelse 1-4 af Pia Boysen og Margrethe Enevold. Det sidste bind er netop udkommet på Dansk Sang (se anmeldelse side 27). PO-bladet 15

16 STÆVNE 2014 FÅ ET BEDRE KOR Skal man bevare gejsten som korleder, har man brug for oplevelsen af, at noget lykkes godt. Under sit seminar på stævnets sidste formiddag kom Torsten Mariegaard ind på lere ting, man kan gøre. Af Bo Andersen Som afsluttende indslag i rækken af workshops og foredrag på årets stævne var korleder og organist Torsten Mariegaard indbudt til at give nogle input omkring voksen-korledelse. I marts-nummeret af PO-bladet kaldes Torsten Mariegaard meget rammende for Mr. Kor, og ikke uden grund: Hans bedrifter med sine tre kammerkor er i sig selv imponerende! Mariegaards seminar på stævnet formede sig i to dele: et erfaringsbaseret oplæg og efter pausen en praktisk del, hvor tre korsatser inden for forskellige genrer, renæssance, romantik og rytmisk, blev afprøvet. Torsten Mariegaards egen korvirksomhed ligger primært uden for kirkeregi (han betegner selv sine kor som aftenskolekor ), men der er naturligvis nogle helt grundlæggende fællestræk i forhold til korarbejdet. Jeg vil her fremhæve et par af de input, som jeg umiddelbart fandt særdeles vedkommende og væsentlige, og som jeg kan genkendende fra arbejdet med mit eget kor i Engholmkirken. ENTUSIASME OG UTÅLMODIGHED En meget væsentlig pointe for Torsten Mariegaard er at være bevidst om selve den musikalske proces. Korlederen møder op med en klar fornemmelse af det endelige resultat, hvor det drejer sig om at artikulere musikken bedst muligt, uanset om man har et kirke-, semiprofessionelt eller professionelt kor. Som korleder har man en naturlig entusiasme. Det opførelsesparate, klingende resultat og den musikalske udformning, som man hører for sig, må meget gerne realiseres inden for en overskuelig horisont og helst så tæt på ens egne mål og visioner for værket som muligt. Heraf følger ivrigheden, opstemtheden og, i nogle situationer, utålmodigheden: nu er den der næsten, hvis de dog bare kunne fange slutkonsonanten og fraseringen - fornemmelsen, når det mærkes, at der (endelig!) er skred i indstuderingen. Hvis man er meget heldig, har man et godt ensemble til disposition, hvilket letter processen betydeligt på alle fronter, og meget kan overvindes ret tidligt i indstuderingsforløbet. Imidlertid er det nok ofte sådan, at man selv efter at de værste unoder er luget væk stadig efter talrige gentagelser af beskeder og husk nu -bemærkninger oplever manglende fraseringer, faldende intonation, slæbende eller løbende tempi, slutkonsonanter, der falder som dominobrikker over hinanden og så klassikeren: Vi kunne det her sidste i uge, men alt synes slettet fra den musikalske harddisk!. DIRIGENTEN SKAL HAVE DET GODT Ifølge Torsten Mariegaard er det i sådanne situationer ikke altid en god ting at rette kritikken mod sig selv og tænke: Det er sgu nok fordi, jeg slet ikke kan dirigere!. Man må prøve at tage det store spring væk fra sin selvkritiske og alt for ydmyge natur og i stedet tæn- 16 PO-bladet

17 STÆVNE 2014 Ud over sine overvejelser om arbejdet med de blandede kor medbragte Torsten Mariegaard tre meget forskellige satser, som han lod stævnedeltagerne prøve kræfter med: Palestrinas Sicut cervus, Rachmaninovs Bogoritse Devo og Carlis Moodys Lord, I m available to You (foto: Carsten Engstrøm). ker: De gør det forkert, fordi de ikke har den samme musikalitet som jeg selv!. Selvfølgelig må et kor eller ensemble have tid til at lære stoffet at kende. Og hvis der planlægges et forløb, hvorunder der opstår en eller anden grad af tidsnød, er vi som ledere selv ude om det. I mange tilfælde har der været rigelig med tid og instruktion, men på trods af dette kan der gå en masse ting skævt, når vi rejser os op og dirigerer. Hvad stiller vi så op? Torsten Marie gaards umiddelbare svar er at borttænke vores elevrolle. Selvfølgelig kan man hele tiden tilegne sig stof og viden, især hvad det rent dirigenttekniske angår, men det er ikke muligt at øve på samme måde som eksempelvis en pianist eller en violinist. Ingen har jo kor eller orkestre til rådighed hver eneste dag i seks timer! Ikke desto mindre er der brug for det bedste, vi kan yde. Og skal vi hele tiden gen inde og videreudvikle vores allerbedste, kræver det et godt ensemble. Men hvad nu, hvis vores klientel ikke kan det, vi vil hvad gør vi så? Man kan så sige, at vi må undervise og instruere dem bedre, og vi må håbe på, at der engang til næste år kommer nye folk til og så i øvrigt af inde os med det forhåndenværende. Men nogle gange er det bare ikke nok! Og det uanset, om man er blevet lidt ældre og bedre vant, eller man stadig er så ungdommeligt anlagt (og det er vi jo!) at nu skal der, som digteren Poul Borum udtrykker det, eksplodere nogle regnbuer. Der skal bare ske noget, der smager af rigtig musik! Man kan opleve en regulær krise: Vi føler, at det her med at lede kor, det dræner os fra energi. Og som regel begrænser en sådan krise sig jo ikke til de to timer, hvor vi har koret. Der er til syvende og sidst kun én reel løsning: Få et godt ensemble også selvom det betyder, at man i nogle situationer må være mindre inkluderende. Og husk, at når dirigenten har det godt, har koret det også godt! > PO-bladet 17

18 STÆVNE 2014 STØTTE OG TILPASNINGER Der er lere umiddelbart mulige tiltag: Lad instrumenter spille med på yderstemmer, få orgel eller klaver med på korsatser. Prøv også at indforskrive gode sangere til at støtte de enkelte stemmer, og samarbejd med semiprofessionelle og professionelle musikere dette vil uvægerligt give koret et boost, da udefrakommende har nogle forventninger til niveau og strukturering af prøveforløb. Vær mindre hellig i forhold til partiturenes ukrænkelighed! Komponisterne (og det ved jeg alt om fra mig selv!) har ikke altid de bedste løsninger. Hvad der ser godt ud på papiret, kan vise sig slet ikke at fungere i praksis, og det er ofte nødvendigt at rette til både før og under et prøveforløb. Renskriv og rediger egen og andres musik, indsæt tekst under alle noder og artikuleringer/vejrtrækning i nodematerialet, inden prøveforløbet starter, så musikken passer optimalt til ensemblets størrelse og ydeevne. Renskriv også efter justeringer under prøver. DET VIRKEDE I ALLERØD Jeg vil runde af med at sige, at jeg ud fra mine egne erfaringer med korarbejde i vid udstrækning kan være enig i Torsten Mariegaards betragtninger. Da jeg startede ved Engholmkirken, var der etableret et frivilligt voksenkor, der fungerede på semester-basis, hvor man lavede en forårskoncert og De Ni Læsninger alt sammen jo godt. Imidlertid var min ambition at dreje korvirksomheden over i en mere kantoripræget retning, altså med fokus på det rent liturgiske som understøtning og fuldstændig integrering i det gudstjenestelige. Det oprindelige kor var en blandet lok, der a holdt ugentlige øveaftener. Imidlertid stod det mig ret hurtigt klart, at hvis man skulle bibeholde de bedste sangere, der var gode med hensyn til nodelæsning og stemmer, var det nødvendigt at omlægge korarbejdet i en mere projektorienteret retning og a holde 2-4 prøver til hver af de 4-6 gange, koret skulle medvirke på et år. Det stillede unægteligt nogle andre krav til de medvirkende med hensyn til til hurtig tilegnelse af nyt stof. Dette indebar nødvendigvis, at jeg, venligt men bestemt, måtte henvise enkelte daværende kormedlemmer til deltagelse i anden korsammenhæng, hvor de ville kunne bibeholde interessen og ikke mindst glæden ved sangen. Og min fornemmelse er da også, at alt er faldet på plads i den henseende. Betydningen af samarbejdet med andre og langt bedre organister end jeg selv samt professionelle musikere i indstuderings- og opførelsessammenhæng kan i vores tilfælde ikke overvurderes- Det har givet korvirksomheden et vældigt løft til gavn og glæde for alle vi oplever, at ting lykkes og lykkes godt. Jeg kan kun, sammen med Torsten Mariegaard, anbefale at man på den lange bane gør sig disse overvejelser. Stor tak til Torsten Mariegaard for et på alle måder inspirerende og vedkommende indspark på stævnet. Bo Andersen er komponist samt organist og korleder ved Engholmkirken i Allerød. I PO-bladet fra januar 2013 fortæller han om sit arbejde med at bruge koret aktivt i liturgien. 18 PO-bladet

19 HASSERIS KIRKES KVARTET HASSERIS KIRKES KVARTET Koncert med ny gudstjenestemusik Hasseris Kirke i Aalborg er både kendt og berygtet for det utrættelige arbejde med at forny kirkemusikken også i den såkaldt rytmiske retning. I spidsen står organist og sangskriver gennem mere end 25 år, Mogens Jensen. Med sig har han tre af de i alt syv fastansatte og professionelle musikere ved kirken: Ole Bech, guitar. Karen Grarup, vokal. Mogens Jensen, tangenter. Jakob Mygind, saxofon. Der arbejdes løbende sammen med andre salmedigtere og komponister i Norden for at give kristentroen et nutidigt, og samtidig dybt forankret, udtryk. Der er jo, med al respekt, sket et og andet siden Kingos og Grundtvigs tid. Pris: kr inklusiv transport (dog på øerne + kr. 1000) Kontakt: Ole Bech, tlf , mail: olebech74@stofanet.dk. Se/lyt evt. på Hasseris Kirkes Kvartet, eller på Facebook.

20 FORSPIL DET DUFTER LYSEGRØNT AF GRÆS (TO FORSPIL TIL KDS 66) Forspil 1: Kenn Therkelsen Ped. Melodi: Waldemar Åhlén 1933 Man. Ped. Forspil 2: Svend-Erik Pedersen PO-bladet