EU i undervisningen sådan!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU i undervisningen sådan!"

Transkript

1 EU i undervisningen sådan! Et erfaringshæfte på baggrund af to konferencer i Aarhus og København 1

2 EU i undervisningen sådan! 200 lærere fra hele landet har deltaget i de to konferencer om EU i undervisningen, som det er lykkedes os at stable på benene i Som arrangører er vi naturligvis meget glade for interessen blandt underviserne, der tyder på en bred anerkendelse af EU s stigende indflydelse i hverdagen, og et behov for at kunne følge med i den udvikling, som EU undergår for tiden. Det store deltagerantal ved konferencerne afspejler nok også, at der er stor interesse blandt undervisere i hele landet i at gøre undervisningen i EU både bedre, nemmere at håndtere for lærerne og mere interessant for eleverne. I dette hæfte har vi samlet erfaringer og indtryk fra de to konferencer og optrykt nogle af de konkrete idéer og oversigter, som vores arbejde har mundet ud i. Vi vil gerne takke Københavns Universitet og Aarhus Universitet for at lægge lokaler til konferencerne og for at bidrage med indlæg fra nogle af landets førende EU-eksperter. Peter Nedergaard, Hans Branner, Sanni Olesen, Gorm Harste, Julie Hassing, Mads Dagnis Jensen, Rebecca Adler-Nissen, Rasmus Bebe og Rasmus Baastrup har udgjort konferencernes nerve med deres inspirerende oplæg. Vi vil også gerne takke vores samarbejdspartnere i projektet: Europa-Huset i Danmark og Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Michael Birkkjær Lauritsen Projektleder i DEO undervisning Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i DEO og initiativtager til EU-netværket for undervisere 2 Hæftet udgives af Oplysningsforbundet DEO (2011) i samarbejde med Europa-Huset i Danmark. DEO

3 Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Rasmus Nørlem Sørensen I oplægget slog Peter Nedergaard fast med syvtommersøm, at EU er the only show in town. Og dermed også en uundgåelig del af enhver god samfundsfagsundervisning. Ud over ja og nej Peter Nedergaards centrale anbefaling i EU-undervisningen var, at man skal komme ud over debatten om ja eller nej til EU. Det interessante er ikke den på forhånd polariserede debat, men de konkrete politikker og initiativer, der kommer på dagsordenen via EU. Og så argumenterede han for, at det er nødvendigt, set fra et fagligt synspunkt, at se virkeligheden i øjnene: EU er en føderation. På nogle punkter en føderation med en stærkere central styring end USA og på andre punkter med en svagere central styring. Professor Peter Nedergaard er en af de mest anerkendte og citerede EU-forskere i Danmark. På konferencen i København holdt han oplæg om, hvad der er vigtigst at vide om EU. Biologiens bananflue Med sit oplæg åbnede Peter Nedergaard op for, at man kan se EU som en samfundsfaglig pendant til biologiens bananfluer. Der er en rivende udvikling i gang i EU, som tillader grundig diskussion, ny empiri og interessante aktuelle vinkler på en lang række af de klassiske samfundsfaglige begreber. For eksempel er et fagligt blik på EU s særheder i forhold til klassisk demokratiteori umagen værd. Kritisk tilgang vigtig Peter Nedergaard pegede også på, at det er vigtigt, at man i undervisningen forholder sig kritisk til en lang række af de udspil, der kommer fra EU s side uden at denne kritiske indgang skal tage sig ud som en kritik af EU som ramme. EU bestemmer næsten alt på det handelspolitiske, erhvervspolitiske, klima/miljøpolitiske og en lang række flere politikområder. Derfor er der også alvorligt behov for en normalpolitisk tilgang til de forslag, der kommer fra Bruxelles. 3

4 Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Michael B. Lauritsen For at komme udover den snævre nationale diskussion om EU, som ifølge Gorm Harste præger den danske debat, så er der forskellige aspekter, som er vigtige at få med i undervisningen og i debatten i det hele taget. Det drejer sig om: Gorm Harste er lektor i sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med EF og EU siden sin gymnasietid. Forud for konferencen havde han med sine kolleger konfereret om, hvad der var vigtigst at vide om EU. EF s/eu s historie, her især at tankesættet om europæisk unionsdannelse i hvert fald har eksisteret siden 1600-tallet, måske siden Middelalderen. Kun efter Første og Anden Verdenskrig indså man, at et forenet Europa var eneste måde at undgå sådanne krige i fremtiden, og hvis man ikke har fattet det, så har man intet forstået, understregede Harste. EU s institutioner og magtdelingen imellem dem, herunder Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådene (og COREPER), Det Europæiske Råd, EU-domstolen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret og også interesseorganisationerne som en væsentlig del af beslutningsprocessen. Dynamikken bag udvidelser med nye lande (fra seks til 27 lande), udvidelser i bredden af politikområder under EU-lovgivning og i dybden på de enkelte områder. Sondringen mellem intergovernmentalisme og neofunktionalisme / føderalisme, altså henholdsvis idéen om, at det er medlemsstaterne, der er i førersædet i EU, og så idéen om at EU bliver drevet frem af en vis egendynamik. Diskussionen om demokratisk overskud overfor demokratisk underskud. Typisk fylder det såkaldte demokratiske underskud mest i debatten om EU, men uden EU, fremhævede Harste, ville spillet mellem nationalstaterne i Europa være et rent magtspil. 4 Euroen og valutasamarbejdet, dets konsekvenser, og de spørgsmål, euroen åbner for, er også væsentligt at bringe med i undervisningen. Og forbundet hermed er til sidst også EU s fremtid vigtig at have med i sin undervisning om EU.

5 EU-formandskabet Af Michael B. Lauritsen EU-formandskabsinstitutionen efter Lissabon-traktaten Bebe skitserede først, hvordan EU-formandskabet som institution havde ændret sig efter Lissabon-traktaten. Formandskabet går stadig på skift mellem de 27 medlemslande hvert halve år, men nu tilrettelægges formandskabet stramt i trioer. Polen har formandskabet lige nu, i efteråret 2011, Danmark har formandskabet i foråret 2012 og Cypern har formandskabet i efteråret Emnerne for et trio-formandskab lægges fast og planlægges i fællesskab, som for eksempel forhandlingerne om det langsigtede EU-budget fra , der pågår under dette trioformandskab. Efter Lissabon-traktaten er Herman Van Rompuy blevet fast formand for Det Europæiske Råd, en position som før blev varetaget af formandskabslandet. Alle de største beslutninger bliver taget her, og hvis forhandlingerne om det langsigtede budget går i hårknude, så bliver slutforhandlingerne ført i Det Europæiske Råd under Herman Van Rompuys ledelse. Rasmus Bebe, fuldmægtig i Udenrigsministeriets Europapolitiske Kontor, fortalte på konferencen i Aarhus om EU-formandskabsinstitutionen efter Lissabon-traktaten, om det kommende danske formandskab og de emner, der sandsynligvis kommer til at fylde mest under formandskabet. Det danske formandskab i 2012 I 2002, hvor Danmark sidst havde formandskabet, var formandskabet især fokuseret på én enkelt sag, nemlig EUudvidelsesforhandlingerne. I 2012 skal en række forskellige sager ekspederes sammen med hele 26 andre EU-medlemsstater. Lissabon-traktaten har også betydet, at Europa- Parlamentet har fået indflydelse på de fleste områder, hvorfor en høj grad af koordination med Parlamentet er nødvendig. Grundet folketingsvalget fremlægges Danmarks formandskabsprogram først til december, men mulige emner under formandskabet er ifølge Bebe: De flerårige finansielle rammer og de store reformer, en stærk og holdbar økonomi i EU, at skabe vækst i Europa, et grønt Europa, retlige og indre anliggender, et styrket EU på den globale scene. 5

6 EU i skolen: Hvad er problemet? Af Rasmus Nørlem Sørensen, initiativtager til EU-netværket for undervisere I EU-netværket for undervisere har vi i samarbejde med Oplysningsforbundet DEO været i kontakt med rigtigt mange undervisere og elever i løbet af de sidste tre år. Den gode nyhed er, at der er mange engagerede lærere, der får skabt interesse hos eleverne og får arbejdet seriøst med det EUstof, som alle er enige om er en vigtig del af undervisningen i fag som samfundsfag, historie og AT, og som er en del af bekendtgørelsen i historie og samfundsfag. Kedeligt pligtstof Den mindre gode nyhed er, at EU i mange sammenhænge bliver opfattet som kedeligt pligtstof, eller som et fagligt felt, det er vanskeligt at holde sig opdateret på som underviser. Man kan skitsere problemstillingen som fire udfordringer: 6 1. Lærerne underviser så relativt lidt i EU-stoffet, at de kun vanskeligt kan holde sig knivskarpe på, hvad de aktuelle og politisk interessante sager i forhold til EU er. Samtidig mangler de tid til at udarbejde konkrete cases og til at skabe rammerne om gruppearbejde og projektarbejde på marginale emner som EU. 2. De mest anvendte lærebøger fokuserer meget på institutioner, historie og integrationsteorier. Det gør EU-undervisningen mere formel og mindre tematisk. 3. Eksamensspørgsmålene handler kun sjældent om EU, da der er usikkerhed om, hvad censorerne forventer af eleverne på dette felt. Kan de fremlægge en synopsis om eurokrisen uden at kunne svare på grundlæggende spørgsmål om EU s søjler og intergovernmentalisme? 4. Elevernes forhåndsviden om EU er begrænset og de kender ikke aktører i EU. Der er derfor et behov for at starte helt fra bunden af. Det gør det vanskeligt at nå frem til dér, hvor EU for alvor bliver vedkommende og de politiske modsætninger bliver synlige.

7 Der undervises i EU både på folkeskoleniveau og på ungdomsuddannelserne. EU-stoffet er en del af flere fag og flere tværfaglige aktiviteter. Men lærerne oplever ofte, at det er en hård kamp at engagere eleverne. Temaer gør EU mere spændende Der er ikke nogen snuptagsløsning på de fire udfordringer, som undervisere og elever står med. Men en erfaring, vi har gjort os, er, at en mere induktiv tilgang til stoffet, hvor EU belyses gennem en konkret problemstilling, hjælper til at overkomme nogle af forhindringerne. Ved at tage afsæt i spørgsmål eller temaer om f.eks. menneskehandel, atomkraft, valgdeltagelse eller mindretalsrettigheder i Baltikum kan man fange eleverne med konkrete problemstillinger, hvor interessekonflikter og identifikationsmuligheder er mere oplagte end i forløb, der går direkte i kødet på institutioner, integrationsteorier og beslutningsprocedurer. En temaorganisering af EU-undervisning gør det også oplagt, at EU-stoffet kan belyses med mange forskellige teorier og begreber. Et eksamensspørgsmål eller en synopsisopgave, hvor eleverne kan bruge økonomisk teori til at belyse eurokrisen er et godt eksempel. Med den økonomiske tilgang til eurokrisen får eleverne arbejdet med kernestof samtidig med, at de får en grundlæggende forståelse af politiske beslutningsprocedurer, som bekendtgørelsen i samfundsfag i gymnasiet blandt andet kræver. Hvad kan EU-netværket bidrage med? EU-netværket arbejder løbende med at udvikle temapakker til hjemmesiden og det er en klar ambition, at vi også som undervisere skal blive bedre til at dele vores erfaringer og materialer. Vidensdeling mellem undervisere kombineret med faglig sparring med EU-eksperter og EU-journalister skulle gerne gøre det lettere for alle undervisere, at arbejde med højaktuelle EU-emner i undervisningen. EU-netværket arrangerer også løbende konferencer og workshops for lærere og hjælper med planlægning og udførelse af blokdage og andre arrangementer for eleverne. 7

8 Julie Hassing Nielsen og Mads Dagnis Jensen er begge Ph.d.-stipendiater ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. De har sammen udgivet ibogen Europa på vej på forlaget Systime. Begge var oplægsholdere på konferencen EU i undervisningen sådan! på Aarhus Universitet i oktober Hvorfor undervise i EU? I deres oplæg indledte Julie Hassing og Mads Dagnis med at påstå/påpege, at der er et stort misforhold mellem danskeres generelle viden om EU og unionens faktiske betydning måske også blandt gymnasieelever. Og den overordnede grund til at undervise i EU er ifølge de to forfattere ganske simpelt, at EU er et betydningsfuldt politisk system. EU har især betydning via lovgivning, idet en stor del af den danske lovgivning og på væsentlige områder stammer fra Bruxelles. Man ser EU s betydning i Europa i alt fra ligestilling mellem kvinder og mænd, mobiltelefonopladere, globale handelsaftaler, og ikke mindst i gældskrisens konsekvenser og i de finanspolitiske initiativer, der er blevet taget på EUplan i kølvandet på krisen. Hvordan: Temaer og cases Dagnis og Hassing fremlagde en række temaer, som ville være oplagte til brug i EU-undervisningen, nemlig: EU s historiske udvikling, EU s institutioner og beslutningsprocesser, Danmarks medlemskab af EU, EU s fremtid i forhold til demokratiet, Økonomisk og Monetær politik i EU, de forskellige politikområder i EU samt EU og fremtidens udfordringer. Og en oplagt tilgang til EU-undervisningen er cases, ifølge de to forfattere. 8 En tilgang til fremtidens udfordringer kunne således være udvidelser eller demografisk ubalance i EU, en tilgang til EU og demokratiet kunne være situationen i Italien eller høringerne af fremtidige Kommissærer i Europa-Parlamentet, imens en tilgang til at forstå beslutningsprocesser kunne være vedtagelsen af EU s kemikaliedirektiv REACH. Case-tilgangen er en god nøgle til at undervise i noget så komplekst som EU.

9 Hvorfor undervise i EU? Af Mads Torp Jespersen, projektmedarbejder i DEO undervisning For Hans Branner er en af de væsentligste grunde til at undervise om EU, at man som underviser med EU kan give eleverne aha-oplevelser, der fungerer som øjenåbner i forhold til en række samfundsfaglige begreber og problemstillinger. Hans Branner har forfattet nogle af de mest anvendte og populære fagbøger om EU til samfundsfag i gymnasiet, blandt andet Det Ny Europa og Det Politiske Europa. Hans Branner var oplægsholder på konferencen EU i undervisningen sådan! på Københavns Universitet i marts I sit oplæg på konferencen i København slog han fast, at: Vi skal undervise i EU, fordi det giver en spændende undervisning, der engagerer eleverne i nogle sammenhænge, der har stor betydning for samfundet, og som de ikke havde tænkt over før. En vigtig sondring i europæisk sammenhæng er forskellen mellem stat og nation. Ved at introducere eleverne til denne sondring, argumenterede Branner for, at eleverne ville få aha-oplevelser, der igen kan åbne for en interesse i både europæiske spørgsmål og overvejelser vedrørende det danske demokrati. Opdragelse til demokrati Hans Branner slog også til lyd for, at EU-undervisning skal være med til at gøre eleverne til aktive medborgere og klæde dem på til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser: Det er helt centralt at få EU-stoffet ind i undervisningen for at gøre demokratiet relevant og levedygtigt for eleverne, ræsonnerede han. Ifølge Hans Branner er bevidstheden hos de fleste elever meget nationalt orienteret. Men man kan ikke forstå det danske demokrati uden at inddrage EU, når store dele af dansk lovgivning er påvirket af beslutninger taget i Bruxelles. Én måde at udfordre denne nationale bevidsthed på, er ifølge Hans Branner, at indføre elever i forskellen mellem beslutningsstruktur og problemstruktur. Her er et eksempel fra miljøområdet, hvor vi har problemer, der ikke kender grænser, men hvor beslutningerne forsøges taget nationalt. Konceptet er muligvis svært at begribe for eleverne, men udgør en meget central del af EU og international politik. Hvis det lykkes at formidle den tankegang til eleverne, vil de både have fået en fagligt tilfredsstillende aha-oplevelse og et grundlag for forståelsen af EU. 9

10 DEO undervisning for elever DEO undervisning har udviklet en hjemmeside, som imødegår mange af de udfordringer, der er skitseret på side 6-7. Elevsiden rummer en række EU-temaer og tilhørende spørgsmål, som eleverne kan gå direkte til uden forudgående introduktion. Her er ingen forstyrrende elementer. Siden kan også med god mening bruges af undervisere til opdatering og inspiration. Af Michael B. Lauritsen, projektleder DEO undervisning Et nyttigt og direkte undervisningsværktøj På findes DEO undervisnings elevside, der består af 30 temapakker med tilhørende spørgsmål, artikelsamlinger og linksamlinger. 1. Elevsiden giver undervisere mulighed for hurtigt at opdatere sig på grundlæggende EU-tematikker, som er sorteret og redigeret fra DEO undervisnings side af medarbejdere med stor faglig EU-indsigt. Elevsiden giver både inspiration og lettilgængelig viden til brug af undervisere i EU-undervisningen. 2. Elevsiden giver eleverne mulighed for at arbejde direkte med alt fra menneskehandel til finanspolitiske tiltag i EU. Temapakkerne er indrettet som et synopsisbilag, så man kan arbejde med dem over 1-2 undervisningsmoduler. 3. Temapakkernes linksamlinger åbner op for, at eleverne kan arbejde videre med projektopgaver eller AT-forløb. 4. Hvert enkelt tema indeholder en præsentationstekst og understøttende arbejdsspørgsmål, så eleverne kan gå til arbejdet uden den store forhåndsviden om europæisk politik. 5. Hver enkelt temapakke fremhæver de faglige nøglebegreber, der er i spil på det pågældende område, og temapakkerne henviser desuden til de steder i tre udvalgte lærebøger, hvor området behandles. Elevernes arbejde med de forskellige temaer kan dermed opgives som pensum til eksamen. 10 Via elevsiden er der desuden adgang til både pdf-version og en e-version af undervisningshæftet EU i grove træk kend dit EU, der i et let tilgængeligt sprog gennemgår EU s historie, institutioner, beslutningsprocedurer og de danske forbehold.

11 DEO undervisning for lærere Udover elevdelen, der kan bruges direkte af eleverne, er der på DEO undervisnings hjemmeside en lærerdel med en række konkrete værktøjer, inspiration og muligheder for undervisere. Af Michael B. Lauritsen, projektleder DEO undervisning Læringsstrategier, inspiration, værktøjer og netværk Lærerdelen af DEO undervisnings hjemmeside præsenterer DEO undervisnings læringsstrategi, der giver undervisere inspiration til at kaste sig ud i temabaseret undervisning helt i tråd med bekendtgørelsens anbefalinger. Siden giver desuden en række konkrete værktøjer, som kan hjælpe til at gøre undervisningen i EU mere levende. Lærersiden kan findes her: På forsiden af lærersiden er der en nyhedsoversigt, som opdateres med arrangementer, nye publikationer og andet stof, der har relevans for EU-undervisere, og her offentliggøres også vores faglige konferencer, som giver lærerne mulighed for at snuse til, hvad der er oppe i EU og dermed interessant at undervise i. Lærersiden giver også adgang til en pædagogisk værktøjskasse med forslag og tips, der kan være med til at gøre EU-undervisningen sjovere, ligesom siden giver adgang til undervisningsmaterialer, bl.a. film, PowerPoint-præsentationer, forløbsplaner, prøveeksamener og artikler, samt en redigeret og ekstensiv linksamling (se i øvrigt side i dette hæfte). Via lærersiden er det også muligt at tilmelde sig EU-Netværket for undervisere, som blandt andet er den organisatoriske ramme om Demokraticaféer og EU-Avisen. Medlemmer af netværket modtager desuden invitationer til konferencer, netværksmøder og arrangementer, der har med EU-undervisning at gøre. Demokraticaféen er en ramme, der giver undervisere på VUC, handelsskoler og gymnasier mulighed for at lave et alternativt EU-arrangement, der bringer nye indtryk og arbejdsformer ind i undervisningen, bl.a. ved at bringe eksterne oplægsholdere ud på skolen. DEO tilbyder gratis oplægsholdere og hjælp med at lave program og koncept for arrangementet. Det er en forudsætning, at der medvirker mindst 40 elever på caféen, og at holdene har forberedt sig forud for caféen, eksempelvis via temapakkerne på elevsiden. 11

12 Forestil dig, at opgaven er at få indflydelse på EU s politik. Så er det vigtigst at lære om politiske processer i almindelighed, og om hvordan de særligt fungerer på EU-niveau. Folketinget overvejer at udvikle et computerbaseret simulationsspil, hvor elever skal lave en kampagneplan for at få indflydelse på EU s politik. Vi forventer, at et sådant undervisningsforløb giver en interessant genvej til væsentlig og håndgribelig viden om EU. Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Rasmus Baastrup, Folketingets EU-Oplysning Sæt din mærkesag på EU s dagsorden Dine elever logger ind i computerspillet, hvor de som det første bliver præsenteret for en lille håndfuld politiske enkeltsager. De skal vælge deres sag, og målet er, at få EU til at vedtage en ny politik på dette område. Det kunne fx handle om at forbyde dyretransport, at eftergive udviklingslandenes gæld eller at Europa-Parlamentet kun skal have ét hjemsted. For at få succes med deres enkeltsag, skal eleverne finde ud af, hvordan de kan influere EU s politiske proces. De skal lære om EU og de udfordringer, der er forbundet med at skabe politiske forandringer inden for denne særlige ramme. Vi skal altså engagere eleverne med en håndgribelig sag og et klart mål. De bliver ført ud på en mission, som bringer dem rundt i EU s politiske system. De får et behov for viden. 12 Design et kampagnesekretariat Hele undervisningsforløbet tænkes udviklet som et computer baseret simulationsspil, hvor eleverne har forskellige roller i et kampagnesekretariat. Elevernes arbejde tilrettelægges af virtuelle kampagnemedar bejdere, som er en del af computerspillet, de formulerer opgaver og leverer informationer, som eleverne skal bearbejde. Eleverne skal samle politisk magt til at forandre. De virtuelle kampagnemedarbejdere sørger for, at elevernes strategiarbejde skrider systematisk frem, på samme måde som et lobbyfirma ville gøre. De enkelte lektioner indeholder opgaver, input og tekster, som eleverne skal arbejde med for at finde svar på, hvordan de fx kan overbevise og påvirke udvalgte aktører i processen, eller hvordan de skal præsentere deres politiske budskaber på Facebook, når de skal samle underskrifter. Undervisningsforløbet skal tilrettelægges således, at eleverne over et par lektioner er guidet igennem en række konkrete opgaver, sådan at deres besvarelser samlet udgør en plan for, hvordan deres enkeltsag kan vindes. Vi forventer at kunne give dine elever politisk tæft og et godt indblik i arbejdet i EU s institutioner. Vil du være med til at udvikle undervisningstilbuddet, eller har du idéer eller input, så skriv til:

13 EU på skemaet Af Sanni Olesen, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Europa-Huset har igennem flere år kørt informationsprojektet EU på skemaet rettet imod skoler, lærere og elever. Målet er at øge de unges kendskab til EU, at inspirere omkring de spændende og vigtige undervisningsemner, som ligger i EUstoffet samt at synliggøre de ressourcer, der er til rådighed for skoler, skoleledere, lærere og elever. Sanni Olesen er projektkoordinator på undervisningsområdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, som var medarrangør af begge undervisningskonferencer. Sanni Olesen holdt oplæg om Europahusets undervisningsarbejde og projektet EU på skemaet. EU på skemaet omfatter flere forskellige informationsaktiviteter, som oftest udføres i et samarbejde med flere forskellige danske partnere. EU på skemaet videreudvikles og opdateres løbende. Vi arrangerer EU-introduktionsseminarer og studieture til Bruxelles med besøg i institutionerne og oplæg fra politikere og eksperter målrettet folkeskoleledere/lærere, rektorer og samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser. Vi organiserer School road trips med temadage om EU på de danske skoler, primært gymnasier. Vi deltager i skolebogsmesser med EU informationsmateriale. Vi tilbyder skoleklasser og lærere besøg i Europa-Huset. Undervisningsmateriale Vi har fået udviklet fire (snart fem) forskellige EU-dilemmaspil, som kan download es gratis til undervisningsbrug, læs mere om dette på: Desuden findes hæftet Europa 27 nu i en opdateret udgave på En opgradering af EU-siden på EMU en er også i støbeskeen, ligesom vi arbejder på at skabe flere tilbud om EU-kurser for lærere og undervisere. Nyttige links Andre nyttige links i forbindelse med EU på skemaet er:

14 Film og fagbøger Af Michael B. Lauritsen Fagbogen er nok stadig rygraden i de fleste læreres EU-undervisning. Her sættes de faglige begreber og de formelle institutioner i spil og det sikrer en kvalificeret omgang med det supplerende stof. Der er også en række film, der gratis kan anvendes som emneåbnere eller appetitvækkere i klassen. Fagbøger I Temapakkerne på DEO undervisnings elevside henvises til tre fagbøger. Disse er ikke nødvendigvis de eneste relevante fagbøger, men hører til blandt de mere populære: Peter Nedergaards: EU politik og økonomi, Columbus 2009 Hans Branners: Det politiske Europa, Columbus 2009 Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsens: EUropa på vej, Systime Undervisningsfilm Et udpluk af film, der på forskellige måder kan levendegøre EU-undervisningen er: Folketingets EU-oplysning har i 2008 lavet fire korte film, der gennemgår EU s historie, hvad EU laver, EU s institutioner og hvad en EU-traktat er. De kan bestilles på: EU-TV har i 2007 lavet knap 20 gode udsendelser om EU. De fleste er stadig relevante i dag. Se udsendelserne på Dokumentarfilmen Kampen om kemikalierne (42 min., 2008) følger Dan Jørgensen gennem de sidste måneder af de otte år, hvor EU s kemikaliedirektiv (REACH) blev til. Filmen kan bruges sammen med temapakken Kemikalier fra elevsiden. En henvisning til filmen og en gymnasiefaglig vejledning kan findes på Det Danske Filminstituts hjemmeside Undervisningsfilmen EU patruljen (30 min., 2010) følger fire gymnasieelever gennem samtaler med deres lærer, med en EU-forsker og på en rejse til Bruxelles, hvor de besøger institutionerne og forfølger spørgsmålet: Hvorfor hører vi ikke mere om EU? Filmen kan ses via: Et Døgn i Europa er en poetisk dokumentarfilm på 30 min., der beskriver dagligdagen set fra fem forskellige europæere. Filmen kan med fordel bruges sammen med temapakken Ung i Europa fra elevsiden og kan findes på: 14

15 EU tips og links Af Michael B. Lauritsen Selvom man benytter sig af en tematisk tilgang til EU-undervisningen, så kan det altid anbefales at benytte sig af værktøjer, der kan ryste undervisningen lidt og sætte skub i eleverne. Vi har samlet en række tips og links, som kan være brugbare. Den pædagogiske værktøjskasse Den pædagogiske værktøjskasse på DEO undervisnings lærerside er åben for tips fra undervisere til, hvordan man kan gøre undervisningen i EU mere spændende og varieret, hvordan man kan hjælpe eleverne til at huske og danne overblik, og hvordan man i det hele taget engagerer eleverne. En EU-diktat giver fx husketeknikker og notatteknik, meningsmålinger og tabeltræning engagerer og giver kvantitative teknikker, mind map hjælper til fokus og overblik, synspunktet engagerer, udfordrer og forpligter, spørgsmålsstafet og hurtigskrivning åbner emner og engagerer, TV-klip aktualiserer, filmklip vækker appetit og EU ud af huset giver gode råd til, hvordan man kan blive klogere på EU uden for skolen. Læs udførligt om alle tipsene her: og læs også om EU-haiku på næste side i hæftet. Hvor finder jeg? DEO undervisning har udarbejdet en ekstensiv liste over links, der kan holde undervisere opdateret på EU, give inspiration til aktiviteter, give overblik over aktører og tilgange, samt undervisningstips. Her kan du finde en oversigt over og henvisninger til: Medier, der beskæftiger sig med EU, som Europa lige nu og Europaklip på P1, EU Zoo, EurActiv, Magasinet NOTAT, EU observer, Magasinet røst, Altinget EU og mange flere. Faktasider med henvisning til bl.a. EU-oplysningen, Europaportalen og Itsyourparliament. Undervisningssider fra bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, DR2, DK4, samfundsfag.com og bibliotekerne. MEP erne og EU-ordførerne fra de danske partier. Organisationer, der beskæftiger sig med EU, som Oplysningsforbundet DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa og Fagbevægelsen mod Unionen. NGOer, der beskæftiger sig med EU og som for fleres vedkommende også udarbejder undervisningsmateriale, heriblandt Kommunernes Landsforening, Økologisk Råd, KVINFO, Concord og Fagligt EU. Steder og sites, der udbyder foredrag om EU. Man kan finde linkoversigten på: 15

16 EU undervisning behøver ikke være kedeligt I EU-netværket har én af lærerne foreslået at bruge haiku-digte som produktkrav når EU er sat på skemaet. Haiku som læringsredskab EU s præsident Herman van Rompuy er en passioneret haiku-digter det kan måske tjene til inspiration. Bed eleverne om at formulere en politisk ideologi eller en faglig problemstilling, som et klassisk haiku-digt. Formen på digtet er 5/7/5 stavelser. Øvelsen har den fordel, at den tvinger eleverne til at udtrykke sig meget kort og klart. Som regel giver det også en god stemning i klassen og en række mindeværdige digte, der kan pryde opslagstavlen frem til eksamen. ØMU er penge Stabilitet og så vækst Og lav inflation Et dansk formandskab Med europaminister Er ikke så skidt Find flere øvelser på 16

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

EU i undervisningen - Et idéhæfte

EU i undervisningen - Et idéhæfte EU i undervisningen - Et idéhæfte Aktuel og engagerende EU-undervisning DEO undervisning 1 Idéhæfte til EU i undervisningen EU s indflydelse på vores dagligdag og samfund er enorm. Alligevel er offentlighedens

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

EU H VA D E R D E T F O R

EU H VA D E R D E T F O R 2015 EU H VA D E R D E T F O R EN STØRRELSE? Uge 19 Jyllinge Præstegård "Laden" Tilmelding og praktiske informationer på bagsiden. Årets tema: EU - hvad er det for en størrelse? Valget til Europa-Parlamentet

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Train the Trainer-forløb i service og værtskab

Train the Trainer-forløb i service og værtskab Train the Trainer-forløb i service og værtskab Målrettet ledere og nøglemedarbejdere med ansvar for udvikling og forankring af en god servicekultur Perspektivrigt Oplevelsernes Academy kvalitetssikrer

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Inger

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium Handelsgymnasiet, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere