EU i undervisningen sådan!

Transkript

1 EU i undervisningen sådan! Et erfaringshæfte på baggrund af to konferencer i Aarhus og København 1

2 EU i undervisningen sådan! 200 lærere fra hele landet har deltaget i de to konferencer om EU i undervisningen, som det er lykkedes os at stable på benene i Som arrangører er vi naturligvis meget glade for interessen blandt underviserne, der tyder på en bred anerkendelse af EU s stigende indflydelse i hverdagen, og et behov for at kunne følge med i den udvikling, som EU undergår for tiden. Det store deltagerantal ved konferencerne afspejler nok også, at der er stor interesse blandt undervisere i hele landet i at gøre undervisningen i EU både bedre, nemmere at håndtere for lærerne og mere interessant for eleverne. I dette hæfte har vi samlet erfaringer og indtryk fra de to konferencer og optrykt nogle af de konkrete idéer og oversigter, som vores arbejde har mundet ud i. Vi vil gerne takke Københavns Universitet og Aarhus Universitet for at lægge lokaler til konferencerne og for at bidrage med indlæg fra nogle af landets førende EU-eksperter. Peter Nedergaard, Hans Branner, Sanni Olesen, Gorm Harste, Julie Hassing, Mads Dagnis Jensen, Rebecca Adler-Nissen, Rasmus Bebe og Rasmus Baastrup har udgjort konferencernes nerve med deres inspirerende oplæg. Vi vil også gerne takke vores samarbejdspartnere i projektet: Europa-Huset i Danmark og Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Michael Birkkjær Lauritsen Projektleder i DEO undervisning Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i DEO og initiativtager til EU-netværket for undervisere 2 Hæftet udgives af Oplysningsforbundet DEO (2011) i samarbejde med Europa-Huset i Danmark. DEO

3 Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Rasmus Nørlem Sørensen I oplægget slog Peter Nedergaard fast med syvtommersøm, at EU er the only show in town. Og dermed også en uundgåelig del af enhver god samfundsfagsundervisning. Ud over ja og nej Peter Nedergaards centrale anbefaling i EU-undervisningen var, at man skal komme ud over debatten om ja eller nej til EU. Det interessante er ikke den på forhånd polariserede debat, men de konkrete politikker og initiativer, der kommer på dagsordenen via EU. Og så argumenterede han for, at det er nødvendigt, set fra et fagligt synspunkt, at se virkeligheden i øjnene: EU er en føderation. På nogle punkter en føderation med en stærkere central styring end USA og på andre punkter med en svagere central styring. Professor Peter Nedergaard er en af de mest anerkendte og citerede EU-forskere i Danmark. På konferencen i København holdt han oplæg om, hvad der er vigtigst at vide om EU. Biologiens bananflue Med sit oplæg åbnede Peter Nedergaard op for, at man kan se EU som en samfundsfaglig pendant til biologiens bananfluer. Der er en rivende udvikling i gang i EU, som tillader grundig diskussion, ny empiri og interessante aktuelle vinkler på en lang række af de klassiske samfundsfaglige begreber. For eksempel er et fagligt blik på EU s særheder i forhold til klassisk demokratiteori umagen værd. Kritisk tilgang vigtig Peter Nedergaard pegede også på, at det er vigtigt, at man i undervisningen forholder sig kritisk til en lang række af de udspil, der kommer fra EU s side uden at denne kritiske indgang skal tage sig ud som en kritik af EU som ramme. EU bestemmer næsten alt på det handelspolitiske, erhvervspolitiske, klima/miljøpolitiske og en lang række flere politikområder. Derfor er der også alvorligt behov for en normalpolitisk tilgang til de forslag, der kommer fra Bruxelles. 3

4 Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Michael B. Lauritsen For at komme udover den snævre nationale diskussion om EU, som ifølge Gorm Harste præger den danske debat, så er der forskellige aspekter, som er vigtige at få med i undervisningen og i debatten i det hele taget. Det drejer sig om: Gorm Harste er lektor i sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med EF og EU siden sin gymnasietid. Forud for konferencen havde han med sine kolleger konfereret om, hvad der var vigtigst at vide om EU. EF s/eu s historie, her især at tankesættet om europæisk unionsdannelse i hvert fald har eksisteret siden 1600-tallet, måske siden Middelalderen. Kun efter Første og Anden Verdenskrig indså man, at et forenet Europa var eneste måde at undgå sådanne krige i fremtiden, og hvis man ikke har fattet det, så har man intet forstået, understregede Harste. EU s institutioner og magtdelingen imellem dem, herunder Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådene (og COREPER), Det Europæiske Råd, EU-domstolen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret og også interesseorganisationerne som en væsentlig del af beslutningsprocessen. Dynamikken bag udvidelser med nye lande (fra seks til 27 lande), udvidelser i bredden af politikområder under EU-lovgivning og i dybden på de enkelte områder. Sondringen mellem intergovernmentalisme og neofunktionalisme / føderalisme, altså henholdsvis idéen om, at det er medlemsstaterne, der er i førersædet i EU, og så idéen om at EU bliver drevet frem af en vis egendynamik. Diskussionen om demokratisk overskud overfor demokratisk underskud. Typisk fylder det såkaldte demokratiske underskud mest i debatten om EU, men uden EU, fremhævede Harste, ville spillet mellem nationalstaterne i Europa være et rent magtspil. 4 Euroen og valutasamarbejdet, dets konsekvenser, og de spørgsmål, euroen åbner for, er også væsentligt at bringe med i undervisningen. Og forbundet hermed er til sidst også EU s fremtid vigtig at have med i sin undervisning om EU.

5 EU-formandskabet Af Michael B. Lauritsen EU-formandskabsinstitutionen efter Lissabon-traktaten Bebe skitserede først, hvordan EU-formandskabet som institution havde ændret sig efter Lissabon-traktaten. Formandskabet går stadig på skift mellem de 27 medlemslande hvert halve år, men nu tilrettelægges formandskabet stramt i trioer. Polen har formandskabet lige nu, i efteråret 2011, Danmark har formandskabet i foråret 2012 og Cypern har formandskabet i efteråret Emnerne for et trio-formandskab lægges fast og planlægges i fællesskab, som for eksempel forhandlingerne om det langsigtede EU-budget fra , der pågår under dette trioformandskab. Efter Lissabon-traktaten er Herman Van Rompuy blevet fast formand for Det Europæiske Råd, en position som før blev varetaget af formandskabslandet. Alle de største beslutninger bliver taget her, og hvis forhandlingerne om det langsigtede budget går i hårknude, så bliver slutforhandlingerne ført i Det Europæiske Råd under Herman Van Rompuys ledelse. Rasmus Bebe, fuldmægtig i Udenrigsministeriets Europapolitiske Kontor, fortalte på konferencen i Aarhus om EU-formandskabsinstitutionen efter Lissabon-traktaten, om det kommende danske formandskab og de emner, der sandsynligvis kommer til at fylde mest under formandskabet. Det danske formandskab i 2012 I 2002, hvor Danmark sidst havde formandskabet, var formandskabet især fokuseret på én enkelt sag, nemlig EUudvidelsesforhandlingerne. I 2012 skal en række forskellige sager ekspederes sammen med hele 26 andre EU-medlemsstater. Lissabon-traktaten har også betydet, at Europa- Parlamentet har fået indflydelse på de fleste områder, hvorfor en høj grad af koordination med Parlamentet er nødvendig. Grundet folketingsvalget fremlægges Danmarks formandskabsprogram først til december, men mulige emner under formandskabet er ifølge Bebe: De flerårige finansielle rammer og de store reformer, en stærk og holdbar økonomi i EU, at skabe vækst i Europa, et grønt Europa, retlige og indre anliggender, et styrket EU på den globale scene. 5

6 EU i skolen: Hvad er problemet? Af Rasmus Nørlem Sørensen, initiativtager til EU-netværket for undervisere I EU-netværket for undervisere har vi i samarbejde med Oplysningsforbundet DEO været i kontakt med rigtigt mange undervisere og elever i løbet af de sidste tre år. Den gode nyhed er, at der er mange engagerede lærere, der får skabt interesse hos eleverne og får arbejdet seriøst med det EUstof, som alle er enige om er en vigtig del af undervisningen i fag som samfundsfag, historie og AT, og som er en del af bekendtgørelsen i historie og samfundsfag. Kedeligt pligtstof Den mindre gode nyhed er, at EU i mange sammenhænge bliver opfattet som kedeligt pligtstof, eller som et fagligt felt, det er vanskeligt at holde sig opdateret på som underviser. Man kan skitsere problemstillingen som fire udfordringer: 6 1. Lærerne underviser så relativt lidt i EU-stoffet, at de kun vanskeligt kan holde sig knivskarpe på, hvad de aktuelle og politisk interessante sager i forhold til EU er. Samtidig mangler de tid til at udarbejde konkrete cases og til at skabe rammerne om gruppearbejde og projektarbejde på marginale emner som EU. 2. De mest anvendte lærebøger fokuserer meget på institutioner, historie og integrationsteorier. Det gør EU-undervisningen mere formel og mindre tematisk. 3. Eksamensspørgsmålene handler kun sjældent om EU, da der er usikkerhed om, hvad censorerne forventer af eleverne på dette felt. Kan de fremlægge en synopsis om eurokrisen uden at kunne svare på grundlæggende spørgsmål om EU s søjler og intergovernmentalisme? 4. Elevernes forhåndsviden om EU er begrænset og de kender ikke aktører i EU. Der er derfor et behov for at starte helt fra bunden af. Det gør det vanskeligt at nå frem til dér, hvor EU for alvor bliver vedkommende og de politiske modsætninger bliver synlige.

7 Der undervises i EU både på folkeskoleniveau og på ungdomsuddannelserne. EU-stoffet er en del af flere fag og flere tværfaglige aktiviteter. Men lærerne oplever ofte, at det er en hård kamp at engagere eleverne. Temaer gør EU mere spændende Der er ikke nogen snuptagsløsning på de fire udfordringer, som undervisere og elever står med. Men en erfaring, vi har gjort os, er, at en mere induktiv tilgang til stoffet, hvor EU belyses gennem en konkret problemstilling, hjælper til at overkomme nogle af forhindringerne. Ved at tage afsæt i spørgsmål eller temaer om f.eks. menneskehandel, atomkraft, valgdeltagelse eller mindretalsrettigheder i Baltikum kan man fange eleverne med konkrete problemstillinger, hvor interessekonflikter og identifikationsmuligheder er mere oplagte end i forløb, der går direkte i kødet på institutioner, integrationsteorier og beslutningsprocedurer. En temaorganisering af EU-undervisning gør det også oplagt, at EU-stoffet kan belyses med mange forskellige teorier og begreber. Et eksamensspørgsmål eller en synopsisopgave, hvor eleverne kan bruge økonomisk teori til at belyse eurokrisen er et godt eksempel. Med den økonomiske tilgang til eurokrisen får eleverne arbejdet med kernestof samtidig med, at de får en grundlæggende forståelse af politiske beslutningsprocedurer, som bekendtgørelsen i samfundsfag i gymnasiet blandt andet kræver. Hvad kan EU-netværket bidrage med? EU-netværket arbejder løbende med at udvikle temapakker til hjemmesiden og det er en klar ambition, at vi også som undervisere skal blive bedre til at dele vores erfaringer og materialer. Vidensdeling mellem undervisere kombineret med faglig sparring med EU-eksperter og EU-journalister skulle gerne gøre det lettere for alle undervisere, at arbejde med højaktuelle EU-emner i undervisningen. EU-netværket arrangerer også løbende konferencer og workshops for lærere og hjælper med planlægning og udførelse af blokdage og andre arrangementer for eleverne. 7

8 Julie Hassing Nielsen og Mads Dagnis Jensen er begge Ph.d.-stipendiater ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. De har sammen udgivet ibogen Europa på vej på forlaget Systime. Begge var oplægsholdere på konferencen EU i undervisningen sådan! på Aarhus Universitet i oktober Hvorfor undervise i EU? I deres oplæg indledte Julie Hassing og Mads Dagnis med at påstå/påpege, at der er et stort misforhold mellem danskeres generelle viden om EU og unionens faktiske betydning måske også blandt gymnasieelever. Og den overordnede grund til at undervise i EU er ifølge de to forfattere ganske simpelt, at EU er et betydningsfuldt politisk system. EU har især betydning via lovgivning, idet en stor del af den danske lovgivning og på væsentlige områder stammer fra Bruxelles. Man ser EU s betydning i Europa i alt fra ligestilling mellem kvinder og mænd, mobiltelefonopladere, globale handelsaftaler, og ikke mindst i gældskrisens konsekvenser og i de finanspolitiske initiativer, der er blevet taget på EUplan i kølvandet på krisen. Hvordan: Temaer og cases Dagnis og Hassing fremlagde en række temaer, som ville være oplagte til brug i EU-undervisningen, nemlig: EU s historiske udvikling, EU s institutioner og beslutningsprocesser, Danmarks medlemskab af EU, EU s fremtid i forhold til demokratiet, Økonomisk og Monetær politik i EU, de forskellige politikområder i EU samt EU og fremtidens udfordringer. Og en oplagt tilgang til EU-undervisningen er cases, ifølge de to forfattere. 8 En tilgang til fremtidens udfordringer kunne således være udvidelser eller demografisk ubalance i EU, en tilgang til EU og demokratiet kunne være situationen i Italien eller høringerne af fremtidige Kommissærer i Europa-Parlamentet, imens en tilgang til at forstå beslutningsprocesser kunne være vedtagelsen af EU s kemikaliedirektiv REACH. Case-tilgangen er en god nøgle til at undervise i noget så komplekst som EU.

9 Hvorfor undervise i EU? Af Mads Torp Jespersen, projektmedarbejder i DEO undervisning For Hans Branner er en af de væsentligste grunde til at undervise om EU, at man som underviser med EU kan give eleverne aha-oplevelser, der fungerer som øjenåbner i forhold til en række samfundsfaglige begreber og problemstillinger. Hans Branner har forfattet nogle af de mest anvendte og populære fagbøger om EU til samfundsfag i gymnasiet, blandt andet Det Ny Europa og Det Politiske Europa. Hans Branner var oplægsholder på konferencen EU i undervisningen sådan! på Københavns Universitet i marts I sit oplæg på konferencen i København slog han fast, at: Vi skal undervise i EU, fordi det giver en spændende undervisning, der engagerer eleverne i nogle sammenhænge, der har stor betydning for samfundet, og som de ikke havde tænkt over før. En vigtig sondring i europæisk sammenhæng er forskellen mellem stat og nation. Ved at introducere eleverne til denne sondring, argumenterede Branner for, at eleverne ville få aha-oplevelser, der igen kan åbne for en interesse i både europæiske spørgsmål og overvejelser vedrørende det danske demokrati. Opdragelse til demokrati Hans Branner slog også til lyd for, at EU-undervisning skal være med til at gøre eleverne til aktive medborgere og klæde dem på til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser: Det er helt centralt at få EU-stoffet ind i undervisningen for at gøre demokratiet relevant og levedygtigt for eleverne, ræsonnerede han. Ifølge Hans Branner er bevidstheden hos de fleste elever meget nationalt orienteret. Men man kan ikke forstå det danske demokrati uden at inddrage EU, når store dele af dansk lovgivning er påvirket af beslutninger taget i Bruxelles. Én måde at udfordre denne nationale bevidsthed på, er ifølge Hans Branner, at indføre elever i forskellen mellem beslutningsstruktur og problemstruktur. Her er et eksempel fra miljøområdet, hvor vi har problemer, der ikke kender grænser, men hvor beslutningerne forsøges taget nationalt. Konceptet er muligvis svært at begribe for eleverne, men udgør en meget central del af EU og international politik. Hvis det lykkes at formidle den tankegang til eleverne, vil de både have fået en fagligt tilfredsstillende aha-oplevelse og et grundlag for forståelsen af EU. 9

10 DEO undervisning for elever DEO undervisning har udviklet en hjemmeside, som imødegår mange af de udfordringer, der er skitseret på side 6-7. Elevsiden rummer en række EU-temaer og tilhørende spørgsmål, som eleverne kan gå direkte til uden forudgående introduktion. Her er ingen forstyrrende elementer. Siden kan også med god mening bruges af undervisere til opdatering og inspiration. Af Michael B. Lauritsen, projektleder DEO undervisning Et nyttigt og direkte undervisningsværktøj På findes DEO undervisnings elevside, der består af 30 temapakker med tilhørende spørgsmål, artikelsamlinger og linksamlinger. 1. Elevsiden giver undervisere mulighed for hurtigt at opdatere sig på grundlæggende EU-tematikker, som er sorteret og redigeret fra DEO undervisnings side af medarbejdere med stor faglig EU-indsigt. Elevsiden giver både inspiration og lettilgængelig viden til brug af undervisere i EU-undervisningen. 2. Elevsiden giver eleverne mulighed for at arbejde direkte med alt fra menneskehandel til finanspolitiske tiltag i EU. Temapakkerne er indrettet som et synopsisbilag, så man kan arbejde med dem over 1-2 undervisningsmoduler. 3. Temapakkernes linksamlinger åbner op for, at eleverne kan arbejde videre med projektopgaver eller AT-forløb. 4. Hvert enkelt tema indeholder en præsentationstekst og understøttende arbejdsspørgsmål, så eleverne kan gå til arbejdet uden den store forhåndsviden om europæisk politik. 5. Hver enkelt temapakke fremhæver de faglige nøglebegreber, der er i spil på det pågældende område, og temapakkerne henviser desuden til de steder i tre udvalgte lærebøger, hvor området behandles. Elevernes arbejde med de forskellige temaer kan dermed opgives som pensum til eksamen. 10 Via elevsiden er der desuden adgang til både pdf-version og en e-version af undervisningshæftet EU i grove træk kend dit EU, der i et let tilgængeligt sprog gennemgår EU s historie, institutioner, beslutningsprocedurer og de danske forbehold.

11 DEO undervisning for lærere Udover elevdelen, der kan bruges direkte af eleverne, er der på DEO undervisnings hjemmeside en lærerdel med en række konkrete værktøjer, inspiration og muligheder for undervisere. Af Michael B. Lauritsen, projektleder DEO undervisning Læringsstrategier, inspiration, værktøjer og netværk Lærerdelen af DEO undervisnings hjemmeside præsenterer DEO undervisnings læringsstrategi, der giver undervisere inspiration til at kaste sig ud i temabaseret undervisning helt i tråd med bekendtgørelsens anbefalinger. Siden giver desuden en række konkrete værktøjer, som kan hjælpe til at gøre undervisningen i EU mere levende. Lærersiden kan findes her: På forsiden af lærersiden er der en nyhedsoversigt, som opdateres med arrangementer, nye publikationer og andet stof, der har relevans for EU-undervisere, og her offentliggøres også vores faglige konferencer, som giver lærerne mulighed for at snuse til, hvad der er oppe i EU og dermed interessant at undervise i. Lærersiden giver også adgang til en pædagogisk værktøjskasse med forslag og tips, der kan være med til at gøre EU-undervisningen sjovere, ligesom siden giver adgang til undervisningsmaterialer, bl.a. film, PowerPoint-præsentationer, forløbsplaner, prøveeksamener og artikler, samt en redigeret og ekstensiv linksamling (se i øvrigt side i dette hæfte). Via lærersiden er det også muligt at tilmelde sig EU-Netværket for undervisere, som blandt andet er den organisatoriske ramme om Demokraticaféer og EU-Avisen. Medlemmer af netværket modtager desuden invitationer til konferencer, netværksmøder og arrangementer, der har med EU-undervisning at gøre. Demokraticaféen er en ramme, der giver undervisere på VUC, handelsskoler og gymnasier mulighed for at lave et alternativt EU-arrangement, der bringer nye indtryk og arbejdsformer ind i undervisningen, bl.a. ved at bringe eksterne oplægsholdere ud på skolen. DEO tilbyder gratis oplægsholdere og hjælp med at lave program og koncept for arrangementet. Det er en forudsætning, at der medvirker mindst 40 elever på caféen, og at holdene har forberedt sig forud for caféen, eksempelvis via temapakkerne på elevsiden. 11

12 Forestil dig, at opgaven er at få indflydelse på EU s politik. Så er det vigtigst at lære om politiske processer i almindelighed, og om hvordan de særligt fungerer på EU-niveau. Folketinget overvejer at udvikle et computerbaseret simulationsspil, hvor elever skal lave en kampagneplan for at få indflydelse på EU s politik. Vi forventer, at et sådant undervisningsforløb giver en interessant genvej til væsentlig og håndgribelig viden om EU. Hvad er vigtigst at vide om EU? Af Rasmus Baastrup, Folketingets EU-Oplysning Sæt din mærkesag på EU s dagsorden Dine elever logger ind i computerspillet, hvor de som det første bliver præsenteret for en lille håndfuld politiske enkeltsager. De skal vælge deres sag, og målet er, at få EU til at vedtage en ny politik på dette område. Det kunne fx handle om at forbyde dyretransport, at eftergive udviklingslandenes gæld eller at Europa-Parlamentet kun skal have ét hjemsted. For at få succes med deres enkeltsag, skal eleverne finde ud af, hvordan de kan influere EU s politiske proces. De skal lære om EU og de udfordringer, der er forbundet med at skabe politiske forandringer inden for denne særlige ramme. Vi skal altså engagere eleverne med en håndgribelig sag og et klart mål. De bliver ført ud på en mission, som bringer dem rundt i EU s politiske system. De får et behov for viden. 12 Design et kampagnesekretariat Hele undervisningsforløbet tænkes udviklet som et computer baseret simulationsspil, hvor eleverne har forskellige roller i et kampagnesekretariat. Elevernes arbejde tilrettelægges af virtuelle kampagnemedar bejdere, som er en del af computerspillet, de formulerer opgaver og leverer informationer, som eleverne skal bearbejde. Eleverne skal samle politisk magt til at forandre. De virtuelle kampagnemedarbejdere sørger for, at elevernes strategiarbejde skrider systematisk frem, på samme måde som et lobbyfirma ville gøre. De enkelte lektioner indeholder opgaver, input og tekster, som eleverne skal arbejde med for at finde svar på, hvordan de fx kan overbevise og påvirke udvalgte aktører i processen, eller hvordan de skal præsentere deres politiske budskaber på Facebook, når de skal samle underskrifter. Undervisningsforløbet skal tilrettelægges således, at eleverne over et par lektioner er guidet igennem en række konkrete opgaver, sådan at deres besvarelser samlet udgør en plan for, hvordan deres enkeltsag kan vindes. Vi forventer at kunne give dine elever politisk tæft og et godt indblik i arbejdet i EU s institutioner. Vil du være med til at udvikle undervisningstilbuddet, eller har du idéer eller input, så skriv til: rasmus.baastrup@ft.dk

13 EU på skemaet Af Sanni Olesen, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Europa-Huset har igennem flere år kørt informationsprojektet EU på skemaet rettet imod skoler, lærere og elever. Målet er at øge de unges kendskab til EU, at inspirere omkring de spændende og vigtige undervisningsemner, som ligger i EUstoffet samt at synliggøre de ressourcer, der er til rådighed for skoler, skoleledere, lærere og elever. Sanni Olesen er projektkoordinator på undervisningsområdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, som var medarrangør af begge undervisningskonferencer. Sanni Olesen holdt oplæg om Europahusets undervisningsarbejde og projektet EU på skemaet. EU på skemaet omfatter flere forskellige informationsaktiviteter, som oftest udføres i et samarbejde med flere forskellige danske partnere. EU på skemaet videreudvikles og opdateres løbende. Vi arrangerer EU-introduktionsseminarer og studieture til Bruxelles med besøg i institutionerne og oplæg fra politikere og eksperter målrettet folkeskoleledere/lærere, rektorer og samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser. Vi organiserer School road trips med temadage om EU på de danske skoler, primært gymnasier. Vi deltager i skolebogsmesser med EU informationsmateriale. Vi tilbyder skoleklasser og lærere besøg i Europa-Huset. Undervisningsmateriale Vi har fået udviklet fire (snart fem) forskellige EU-dilemmaspil, som kan download es gratis til undervisningsbrug, læs mere om dette på: Desuden findes hæftet Europa 27 nu i en opdateret udgave på En opgradering af EU-siden på EMU en er også i støbeskeen, ligesom vi arbejder på at skabe flere tilbud om EU-kurser for lærere og undervisere. Nyttige links Andre nyttige links i forbindelse med EU på skemaet er:

14 Film og fagbøger Af Michael B. Lauritsen Fagbogen er nok stadig rygraden i de fleste læreres EU-undervisning. Her sættes de faglige begreber og de formelle institutioner i spil og det sikrer en kvalificeret omgang med det supplerende stof. Der er også en række film, der gratis kan anvendes som emneåbnere eller appetitvækkere i klassen. Fagbøger I Temapakkerne på DEO undervisnings elevside henvises til tre fagbøger. Disse er ikke nødvendigvis de eneste relevante fagbøger, men hører til blandt de mere populære: Peter Nedergaards: EU politik og økonomi, Columbus 2009 Hans Branners: Det politiske Europa, Columbus 2009 Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsens: EUropa på vej, Systime Undervisningsfilm Et udpluk af film, der på forskellige måder kan levendegøre EU-undervisningen er: Folketingets EU-oplysning har i 2008 lavet fire korte film, der gennemgår EU s historie, hvad EU laver, EU s institutioner og hvad en EU-traktat er. De kan bestilles på: EU-TV har i 2007 lavet knap 20 gode udsendelser om EU. De fleste er stadig relevante i dag. Se udsendelserne på Dokumentarfilmen Kampen om kemikalierne (42 min., 2008) følger Dan Jørgensen gennem de sidste måneder af de otte år, hvor EU s kemikaliedirektiv (REACH) blev til. Filmen kan bruges sammen med temapakken Kemikalier fra elevsiden. En henvisning til filmen og en gymnasiefaglig vejledning kan findes på Det Danske Filminstituts hjemmeside Undervisningsfilmen EU patruljen (30 min., 2010) følger fire gymnasieelever gennem samtaler med deres lærer, med en EU-forsker og på en rejse til Bruxelles, hvor de besøger institutionerne og forfølger spørgsmålet: Hvorfor hører vi ikke mere om EU? Filmen kan ses via: Et Døgn i Europa er en poetisk dokumentarfilm på 30 min., der beskriver dagligdagen set fra fem forskellige europæere. Filmen kan med fordel bruges sammen med temapakken Ung i Europa fra elevsiden og kan findes på: 14

15 EU tips og links Af Michael B. Lauritsen Selvom man benytter sig af en tematisk tilgang til EU-undervisningen, så kan det altid anbefales at benytte sig af værktøjer, der kan ryste undervisningen lidt og sætte skub i eleverne. Vi har samlet en række tips og links, som kan være brugbare. Den pædagogiske værktøjskasse Den pædagogiske værktøjskasse på DEO undervisnings lærerside er åben for tips fra undervisere til, hvordan man kan gøre undervisningen i EU mere spændende og varieret, hvordan man kan hjælpe eleverne til at huske og danne overblik, og hvordan man i det hele taget engagerer eleverne. En EU-diktat giver fx husketeknikker og notatteknik, meningsmålinger og tabeltræning engagerer og giver kvantitative teknikker, mind map hjælper til fokus og overblik, synspunktet engagerer, udfordrer og forpligter, spørgsmålsstafet og hurtigskrivning åbner emner og engagerer, TV-klip aktualiserer, filmklip vækker appetit og EU ud af huset giver gode råd til, hvordan man kan blive klogere på EU uden for skolen. Læs udførligt om alle tipsene her: og læs også om EU-haiku på næste side i hæftet. Hvor finder jeg? DEO undervisning har udarbejdet en ekstensiv liste over links, der kan holde undervisere opdateret på EU, give inspiration til aktiviteter, give overblik over aktører og tilgange, samt undervisningstips. Her kan du finde en oversigt over og henvisninger til: Medier, der beskæftiger sig med EU, som Europa lige nu og Europaklip på P1, EU Zoo, EurActiv, Magasinet NOTAT, EU observer, Magasinet røst, Altinget EU og mange flere. Faktasider med henvisning til bl.a. EU-oplysningen, Europaportalen og Itsyourparliament. Undervisningssider fra bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, DR2, DK4, samfundsfag.com og bibliotekerne. MEP erne og EU-ordførerne fra de danske partier. Organisationer, der beskæftiger sig med EU, som Oplysningsforbundet DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa og Fagbevægelsen mod Unionen. NGOer, der beskæftiger sig med EU og som for fleres vedkommende også udarbejder undervisningsmateriale, heriblandt Kommunernes Landsforening, Økologisk Råd, KVINFO, Concord og Fagligt EU. Steder og sites, der udbyder foredrag om EU. Man kan finde linkoversigten på: 15

16 EU undervisning behøver ikke være kedeligt I EU-netværket har én af lærerne foreslået at bruge haiku-digte som produktkrav når EU er sat på skemaet. Haiku som læringsredskab EU s præsident Herman van Rompuy er en passioneret haiku-digter det kan måske tjene til inspiration. Bed eleverne om at formulere en politisk ideologi eller en faglig problemstilling, som et klassisk haiku-digt. Formen på digtet er 5/7/5 stavelser. Øvelsen har den fordel, at den tvinger eleverne til at udtrykke sig meget kort og klart. Som regel giver det også en god stemning i klassen og en række mindeværdige digte, der kan pryde opslagstavlen frem til eksamen. ØMU er penge Stabilitet og så vækst Og lav inflation Et dansk formandskab Med europaminister Er ikke så skidt Find flere øvelser på 16