Sundhed i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Sundhed i Esbjerg Kommune Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Vil du vide mere om sundhedspolitikken se på:

2 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedspolitikken samler trådene...3 Sundhed er mere end livsstil...3 En sammenhængende indsats...4 Fordelene ved en sundhedspolitik...4 Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik?...5 Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Den sammenhængende indsats...6 Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen...6 Brug den eksisterende organisering...6 Fokus på de rette områder...7 Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere Sundhedspolitikkens forskellige dele...8 Den lille virksomhed kan starte i det små...8 Det skal sundhedspolitikken indeholde Arbejdet med sundhedspolitikken...10 Handlingsplanen sikrer resultater...10 Politikken skal afspejle virksomheden

3 Forord Vi betragter i Esbjerg Kommune sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Målgruppen er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed. Formålet er at give virksomheder i Esbjerg Kommune et værktøj i arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Alt efter virksomhedens størrelse og ressourcer kan man bruge pjecen som inspiration eller som grundlag for konkrete indsatser. I pjecen beskrives grundlaget for sundhedspolitikken, den sammenhængende indsats, de forskellige dele af sundhedspolitikken, og hvordan sundhedspolitikken kan indføres i virksomheden trin for trin. Pjecen er en del af et informationsmateriale, udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en folder til virksomhedensledelse, et idékatalog med forslag til aktiviteter og en pjece, der kan inspirere den enkelte medarbejder til at vælge en sundere livsstil. Udarbejdet 16. februar 2007 Arne Nikolajsen Direktør Sundhed & Omsorg Sundhedsenheden i Esbjerg Kommune kan hjælpe med viden, sparring og hjælp til udarbejdelse af din virksomheds sundhedspolitik 2

4 1. Sundhedspolitikken samler trådene Sundhedspolitikken kan samle forskellige politikker, som virksomheden allerede har. Den omfatter tre områder af sundheds fremme på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Fordelene ved en sundhedspolitik kan være større fokus på sundhed, en mere effektiv indsats, intern og ekstern PR, til trækning og fastholdelse af medarbejdere samt mindre sygefravær. Sundhed er mere end livsstil Sundhed handler ikke blot om at spise sundt, lade være med at ryge, bevæge sig og ikke drikke for meget. Livsstilen er ganske vist vigtig for den enkeltes sundhed, men en række andre faktorer spiller også en stor rolle. På arbejdspladsen betyder arbejdsmiljøet meget for medarbejdernes sundhed og trivsel, og det samme gælder for den måde, virksomheden fx tackler sygefravær på, eller hvordan den evner at rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et fuldtidsjob. Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør derfor være en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem alt det, der i virksomheden har betydning for medarbejdernes sundhed. Hvad er sundhed? Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhed er en positiv egenskab ved den enkelte. Sundhed er den kraft og styrke, der sætter os i stand til at klare dagligdagens belastninger og udfordringer. Kilde: WHO (redigeret udgave) Hvad er sundhedsfremme? Sundhedsfremme er at forsøge at styrke sundheden enten for den enkelte, en gruppe eller hele samfundet. Det kan ske ved at gøre det lettere for folk at vælge en sundere måde at leve på (livsstilen). Kilde: Ottawa-dokumentet (redigeret udgave) Hvad er virksomhedens sociale ansvar? Forebyggelse: Fx fleksibel arbejdstid til børnefamilier, fraværspolitik, kompetenceudvikling, forebyggelse af nedslidning og stress, støtte til ansatte med misbrugs problemer. Fastholdelse: Fx omplacering efter arbejdsulykker eller langvarigt sygefravær evt. brug af delvis raskmelding, så man lettere kan vende tilbage. Integration: Fx plads til personer, der i kortere eller længere tid har været sat uden for det almindelige arbejdsmarked. Kilde: Socialministeriet (redigeret udgave) 3

5 En sammenhængende indsats En sundhedspolitik indeholder rammer og retningslinier for, hvordan virksomheden vil arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Politikken kan være en selvstændig, overordnet politik, men den kan også i stedet være en del af den samlede personalepolitik. Sundhedspolitikken skal sørge for, at arbejdspladsen arbejder helhedsorienteret med at forebygge sygdom og belastninger i arbejdet, og at man også forsøger at fremme og bevare medarbejdernes trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. De fleste større virksomheder har allerede politikker, der handler om forskellige dele af medarbejdernes trivsel og velfærd. Det kan fx være politikker om arbejdsmiljø, personaleforhold, rygning, seniorer og fravær. Sundhedspolitikken kan samle de forskellige politikker og beskrive de tre hovedområder af sundhedsfremme på arbejdspladsen: Livsstil: fx rygning, kost og motion Arbejdsmiljø: fx indretning, støj og psykisk arbejdsmiljø Fordelene ved en sundhedspolitik Der kan være flere fordele ved en sundhedspolitik: Sundhedspolitikken sætter sundhed på virksomhedens dagsorden. Arbejdet med politikken kan engagere den enkelte medarbejder, og det er med til at udbrede sundhedsfremmearbejdet til hele virksomheden. Det bliver mere synligt, hvad virksomheden mener og gør i forhold til medarbejdernes sundhed. Politikken gør det muligt at samordne det, som allerede foregår på sundhedsområdet. Det giver et grundlag for at prioritere og udnytte ressourcerne bedre. En sundhedspolitik kan give god PR. Politikken kan gøre det nemmere for virksomheden at fastholde og tiltrække medarbejdere med den nødvendige uddannelse og erfaring. En god sundhedspolitik kan nedsætte sygefraværet, og den kan også betyde, at færre udstødes fra arbejdsmarkedet. Medarbejderne får bedre mulighed for at vælge en sund livsstil, arbejde i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og være trygge ved, at virksomheden er rummelig, hvis man har særlige problemer. Socialt ansvar: fx fraværspolitik, integrations politik og seniorpolitik. 4

6 Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik? Der er især tre situationer, hvor en sammenhængende sundhedspolitik er gavnlig for virksomheden: Når det er sket, og medarbejderne bruger tilbuddene og følger reglerne, er en bevidst holdning til rygning blevet en del af virksomhedens dagligdag. Når virksomheden har erfaring med konkrete aktiviteter. Sundhedspolitikken kan samle det, der foregår i forvejen, og udbygge det med flere tilbud, fx sikkerhedskurser, sund mad i kantinen og en bedre seniorpolitik. Når virksomheden ønsker et yderligere strategisk løft. En sundhedspolitik vil kunne føre de gamle politikker up to date og skabe sammenhæng med arbejdsmiljøet. Når virksomheden er ny. Virksomheden ønsker sammenhæng i de forskellige politikker, der berører sundhedsområdet. Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Sundhedsfremme i virksomheden vil som regel begynde med enkelte projekter. Det kan være forsøg med kurser til medarbejderne, sund uge i kantinen, motionstilbud mv. Når disse projekter er evalueret, bør man finde ud af, om sundhedstilbuddene kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Det kan fx være rygestopkurset, der kommer med i det normale kursusprogram, samtidig med at man indfører faste rygeregler på arbejdspladsen. 5

7 2. Den sammenhængende indsats Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør se livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar i en sammenhæng. Det er en god idé at bruge den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen, samt eksisterende procedurer som arbejdspladsvurderingen (APV), trivsels- undersøgelser eller et eventuelt arbejdsmiljøregnskab. Man skal sørge for, at flere områder kommer til at hænge sammen, fx tobak og indeklima eller ergonomi og træning. Manglende sammenhæng kan betyde, at man bruger penge på noget, der ikke løser problemet. En sammenhængende indsats kan give blandt andet bedre trivsel, sundere vaner, bedre fastholdelse af langtidssyge, bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal hænge sammen. Man skal altså skabe sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. De tre begreber er forklaret i Sundhedspolitikken samler trådene Målet er, at sundhed bliver en naturlig del af virksomhedens dagligdag. Det vil sige, at sundhed tænkes med i al planlægning, evaluering og målsætning på lige fod med teknisk drift, sikkerhed og økonomi. Brug den eksisterende organisering Det er en god idé at tænke den sammenhængende indsats ind i den organisering og de procedurer, der allerede findes på arbejdspladsen. Det gælder fx sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget, personaleforeningen, idrætsforeningen, Arbejdspladsvurderingen (APV), trivselsundersøgelser, arbejdsmiljøpolitikken eller arbejdsmiljøledelsessystemet. Også etiske og grønne regnskaber samt uddannelse og kurser kan tænkes ind i den sammenhængende indsats. Det er godt at være meget opmærksom på arbejdsmiljøet, som stadig flere virksomheder er. Men indsatsen bliver dobbelt så god, hvis virksomheden også tager fat på sundheden. Ved at se de to områder i sammenhæng, kan man fokusere mere på de grundlæggende problemer i stedet for blot at se på symptomerne. 6

8 Fokus på de rette områder Når der er sammenhæng i den sundhedsfremmende indsats, sikrer man, at der kommer fokus på de rette områder. På den måde kan man også undgå, at der bruges mange penge på løsninger, der ikke tager fat om nældens rod og derfor ikke løser problemet. Sådan får man sammenhæng i sundhedsarbejdet Diskuter, hvilke konsekvenser for med arbejdernes livsstil en arbejdsmiljø ind sats kan have og omvendt: hvordan medarbejdernes livsstil vil påvirke arbejdsmiljøet. Gennemgå politikker og andre papirer, der angår arbejdspladsens værdier, visioner og daglige drift. Tjek, om de tre områder af sundhedsfremmeindsat sen er tænkt ind i politikkerne, og gør områderne brugbare i dagligdagen. Når et konkret problem skal løses: Sørg for, at alle de tre områder er tænkt med i løsningen livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det er vigtigt, at flere områder kommer til at hænge sammen. Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere En sundhedspolitik gælder for hele virksomheden, men behovet varierer fra medarbejder til medarbejder. Ofte vil man også have et mere belastende arbejdsmiljø. Sundhedspolitikken skal gælde alle, men det er en god idé, at man har særligt fokus på de grupper af medarbejdere, som har størst behov. Håndfaste resultater Erfaringerne viser, at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, giver de bedste resultater: De ansatte får større overskud og arbejdsglæde. De ansatte får en sundere livsstil. De ansattes helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet falder. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre. Følelsen af fællesskab vokser. Man taler mere åbent sammen, fx om sundhed. Det kan skyldes forskelle i arbejdsforhold, livsstil og levevilkår. Meget generelt er det sådan, at jo kortere uddannelse, man har, jo større er sandsynligheden for, at man har et dårligt helbred. Tendensen er, at har man ingen eller en kortere uddannelse, ryger man mere, spiser mere usundt og rører sig mindre. 7

9 3. Sundhedspolitikkens forskellige dele Små virksomheder kan klare sig med mindre end en sundhedspolitik. En sundhedspolitik bør have klare definitioner, klare formål, konkrete mål og handlinger, solid forankring og procedurer for evaluering. tages op i forbindelse med virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Det skal sundhedspolitikken indeholde Hvis virksomheden vil have en egentlig sundhedspolitik, bør den bestå af følgende dele: 1. Definition af begreberne Virksomheden bør definere, hvad den forstår ved sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen, og hvordan livsstilsområdet hænger sammen med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og eventuelle politik om socialt ansvar. Den lille virksomhed kan starte i det små Det er ikke sikkert, at virksomheden har brug for en egentlig sundhedspolitik. Mindre virksomheder har ofte ikke ressourcerne og heller ikke altid behovet for at nedskrive en samlet politik. I første omgang kan det være nok, at medarbejderne og ledelsen bliver enige om, hvad sundhedsfremme er, og hvordan de kan bruge det i dagligdagen. Ved at starte i det små opnår den mindre virksomhed, at det er lettere at afse mandskab og måske penge til at gøre noget for sundheden. Men det behøver ikke nødvendigvis at koste noget at komme i gang. I alle virksomheder er der anledninger, som man helt gratis kan gøre sundere. Fødselsdage, skovturen og den daglige eftermiddagskaffe er alle eksempler på anledninger, der nemt kan gøres sundere, og det kræver ikke andet end lidt inspiration. Desuden kan en diskussion om sundhed 2. Formål, der hænger sammen med virksomhedens værdier Sundhedspolitikken skal hænge sammen med virksomhedens overordnede mission, vision og øvrige værdigrundlag. Formålet med sundhedspolitikken vil være forskelligt fra den ene virksomhed til den anden. Det kan fx være: At fremme sundhed, trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne At sikre en sammenhængende og aktiv ind sats, der omfatter både arbejdsmiljø, livsstil og virksomhedens sociale ansvar At gøre virksomhedens overordnede holdning til sundhedsfremme synlig for medarbejderne At blive arbejdsmiljøcertificeret. En sundhedspolitik kan altså ikke bare handle om at reducere sygefraværet. Så er det nemlig ikke en sundhedspolitik, men en fraværspolitik. 8

10 3. Konkrete mål og en handlingsplan Sundhedspolitikken skal munde ud i konkrete mål og en handlingsplan. Gør den ikke det, er der risiko for, at politikken bliver abstrakt og fjern for de ansatte og ikke fører til bedre sund hed i virksomheden. For at målene kan blive ført ud i livet, skal man skrive en handlingsplan. I planen omformulerer man målene til indsatsområder, som man i frem tiden vil arbejde med fx sund kost, rygning, støj og flekstid. Når dette er på plads, skal man helt konkret beskrive, hvad man vil sætte i gang. Der skal også stå, hvem der gør hvad, for at aktiviteterne bliver til noget. 4. Forudsætninger for, hvordan indsatsen bliver en del af dagligdagen Hvis sundhedspolitikken skal have nogen virkning på længere sigt, skal den efterhånden blive en del af virksomhedens dagligdag. Aktiviteterne skal altså ikke bare være korte projekter. Nogle af dem skal være faste tilbud til medarbejderne, fx sund mad i kantinen eller kurser i stresshåndtering som en del af virksomhedens almindelige kursusprogram. at handlingsplanerne kan blive ført ud i livet. Er de ansatte med på idéen, og er nogle af aktiviteterne blevet til faste tilbud? Fx kan man arrangere debatmøder eller aktiviteter, der kan motivere de ansatte til at gøre noget for deres sundhed. Man kan også sørge for, at succesfulde aktiviteter bliver til faste tilbud, fx motionshold eller kursustilbud i dansk, edb og stresshåndtering. 5. Plan for evaluering af indsatsen Virksomhedensledelse vil have en forventning om, at sundhedspolitikken ikke bare skal være en gevinst for den enkelte medarbejder, men også skal komme arbejdspladsen og kollegerne til gode. Ved at måle og evaluere indsatsen kan man se, om den virker, sådan som man gerne vil have det. Imidlertid kan indsatsen ikke altid måles i kroner og ører, men i stedet fx i mere trivsel eller et bedre og mere rummeligt arbejdsmiljø. Sundhedspolitikken bliver kun en del af daglig-dagen, hvis man beslutter sig for, hvordan det skal ske. Man skal kunne svare positivt på disse tre spørgsmål: Er det klart, hvor sundhedspolitikken hører hjemme? Ansvaret kan fx placeres i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen, eller i et sundhedsudvalg. De ansvarlige skal sørge for, at sundhedspolitikken regelmæssigt kommer på dagsordenen og bliver fulgt op. Er der tid og penge nok? Man skal sikre, at der er tid og penge nok til, 9

11 4. Arbejdet med sundhedspolitikken En detaljeret handlingsplan er vigtig for at få succes med sundhedspolitikken. Kun ved at udforme sin egen sundhedspolitik får virksomheden et redskab, der kan bruges strategisk, og chancen for et godt resultat bliver større. Arbejdet med sundhedspolitikken forløber i fem trin: processen planlægges, grund laget analyseres, politikken udformes, politikken føres ud i livet og indsatsen følges op. Handlingsplanen sikrer resultater Når man har fastlagt mål og rammer for sundhedspolitikken, skal man vedtage en handlingsplan for, hvordan man kan opfylde målene. Planen kan bestå af følgende: Indsatsområder: Hvilke indsatser skal der til for at opnå formålet? Milepæle: Hvilke delresultater er der i forløbet? Hvilke mål skal nås undervejs? Ressourcer: Hvor meget tid og hvor mange penge kan vi afsætte? Aktiviteter: Hvad gør vi i hvilken rækkefølge og hvornår? Ansvarsplacering: Hvem gør hvad og hvornår? Man kan vælge at udpege en koordinator/tov holder for sundhedspolitikken. Vedkommende kan stå for at koordinere hele indsatsen og sørge for, at politikken bliver ført ud i livet. 10

12 Politikken skal afspejle virksomheden De fleste virksomheder har allerede erfaringer med at gøre noget for medarbejdernes sundhed. Der vil være gode erfaringer at bygge på, og det er vigtigt, at de erfaringer kommer med i sundhedspolitikken. Det tager tid at udforme en sundhedspolitik. Jo mere både ledelse og medarbejdere involverer sig, jo større sandsynlighed er der for et godt resultat. Målet er, at politikken afspejler virksom hedens holdninger og visioner, og at den bliver ført ud i livet og forankres. Sundhedspolitikken er et dynamisk værktøj, der udvikles med tiden. De fem trin i arbejdet Processen kan forløbe i fem trin: 1. Processen planlægges 2. Grundlaget analyseres 3. Politikken udformes 4. Politikken føres ud i livet 5. Indsatsen følges op. Man skal med mellemrum revidere og tilpasse sundhedspolitikken. Derfor bør man regelmæssigt vende tilbage til trin 5: Indsatsen følges op og derefter gentage processen fra trin 3: Politikken udformes. Det kan fx gøres en gang om året, og politikken vil på den måde blive revideret. 1. trin: Processen planlægges Beslutningen om at få en sundhedspolitik tages ofte i samarbejdsudvalget eller i sikkerhedsorganisationen eller, endnu bedre, begge steder. En del af beslutningsgrundlaget kan være, at virksomheden har undersøgt andre virksomheders er faring med at have en sundhedspolitik. En anden del af beslutningsgrundlaget kan være viden om, hvordan man indtil nu i virksomheden har arbejdet med livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, og hvilke resultater og erfaringer, det har givet. Man bør formulere et klart mål for selve arbejdet med politikken og nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som har repræsentanter både fra ledelse og medarbejdere. Mindst én af ledelses repræsentanterne bør være en person, der også kan tage bindende beslutninger om sundheds fremme på arbejdspladsen. Arbejdsgruppen skal have et kommissorium for arbejdet, og der skal afsættes penge og lægges en tidsplan. Husk også tidspunkter for, hvornår arbejdsgruppen skal rapportere tilbage til ledelsen og til samarbejds- og sikkerhedsorganisationen. Desuden bør man allerede på dette tidspunkt overveje, hvordan sundhedspolitikken på længere sigt bliver en del af virksomhedens dagligdag. Hvem skal have ansvaret for den, og hvor meget tid og hvor mange penge skal der sættes af, for at politikken kan give konkrete resultater? 2. trin: Grundlaget analyseres Arbejdsgruppen bør inddrage de ansatte så meget som muligt og i øvrigt sørge for åbenhed og en bred debat om de vigtige, overordnede spørgsmål i forbindelse med sundhedspolitikken. Når man skal finde ud af, hvilket udgangspunkt virksomheden har for at arbejde med sundheds politikken, kan det være relevant at afdække: Virksomhedens øvrige politikker og strategier, som sundhedspolitikken skal passes sammen med Virksomhedens værdier og holdninger i for hold til sundhed, arbejdsmiljø og socialt ansvar. De ansattes ønsker og værdier Muligheder for partnerskaber, fx med kommunen om arbejdsprøvning Status over virksomhedens sundhed og arbejdsmiljø. 11

13 3. trin: Politikken udformes Når arbejdsgruppen har analyseret virksomhedens sundhedstilstand og behov sammen med de tilbagemeldinger, der i øvrigt er kommet fra debatmøder eller lignende, kommer gruppen nu med forslag til en sundhedspolitik, der også inde holder konkrete handlingsplaner med tidsplaner og økonomi. Når udkastet til sundhedspolitikken er færdigt, kan det være en idé at læse andre virksomheders sundhedspolitikker som tjekliste for ens eget udkast. Alt efter hvor meget ledelse og medarbejdere i øvrigt har været informeret og inddraget, kan arbejdsgruppen vælge at sende forslaget til debat blandt alle medarbejdere, inden det skal vedtages i samarbejdsudvalget, eller hvor ansvaret for sundhedspolitikken nu er lagt. Denne fase slutter med, at man vedtager sundhedspolitikken og samtidig beslutter, hvornår politikken skal gælde fra. 4. trin: Politikken føres ud i livet I denne fase skal sundhedspolitikken formidles til alle i virksomheden. Det kan fx ske på personalemøder, afdelingsmøder eller lignende, hvor ledelse og medarbejdere er samlet. Det kan også ske skriftligt, hvis det er det, man plejer at gøre. Sundhedspolitikken kan være tilgængelig, fx på intranettet eller andetsteds, hvor virksomhedens politikker vises, og kan være en del af introduktionsprogrammet for nyansatte. Virksomheden kan også vælge at orientere samarbejdspartnere, løst tilknyttet personale og eventuelt pressen alt efter hvad formålet er med at have en sundhedspolitik. Ved at involvere medarbejderne i konkrete sundhedstiltag får de ejerskab til projektet. Hvis det er nødvendigt at uddanne ledere og medarbejdere, sker dette også i denne fase. Det kunne være supplering af arbejdsmiljøuddannelsen med moduler om livsstilsemner, forebyggelse og sundhedsfremme. Det bør fremgå af sundhedspolitikken, hvem der har ansvaret for den, og hvordan den skal føres ud i livet. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan formuleres konkret: Virksomheden skal ansætte eller frigøre en medarbejder et antal timer pr. år til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kurser i stresshåndtering skal være et fast tilbud i virksomheden. Arbejdstiderne skal planlægges, så det bliver lettere at benytte arbejdspladsens motionsrum. I kantinelederens stillingsbeskrivelse skal der stå, at vedkommende skal kunne tilberede ernæringsrigtig mad. 5. trin: Indsatsen følges op Når sundhedspolitikken er vedtaget og er blevet en del af virksomhedens dagligdag, følges den op med jævne mellemrum, fx en gang om året. I den forbindelse tilpasser man politikken, så den udvikles løbende. Når man skal evaluere indsatsen, kan man bruge de samme værktøjer, som blev brugt i forbindelse med analysefasen, det vil sige Arbejdspladsens Sundhedsprofil, Arbejdspladsvurderingen, Sundhedsindekset, Arbejdsmiljøindekset, Det Sociale Indeks, trivselsundersøgelser og sygefraværsundersøgelser. Man gennemfører med andre ord en før og efterundersøgelse for at se, hvordan virksomhedens sundhedstilstand har ændret sig. 12

14 Vi tilbringer hver dag mange timer på arbejdet, og arbejdsvilkårene har derfor en stor indflydelse på vores mulighed for at vælge et sundt liv. Det er nemlig ikke mindst blandt kollegerne på arbejdspladsen, at vi danner vores holdninger og livsstil. Den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisationen, kan også bruges til at fremme en fælles holdning om sundhed. Det gør arbejdspladsen til et velegnet sted for sundhedsfremme. Ikke kun medarbejderne selv, men også virksomheden har en interesse i, at medarbejderne er sunde og raske, og at de trives. Så bliver sygefraværet lavere, og med arbejderne yder en større indsats. En sundhedspolitik kan være en ramme om virksomhedens sundhedsfremmende aktiviteter og derigennem hjælpe med at forbedre virksomhedens sundhedstilstand. Denne manual beskriver, hvordan små og store virksomheder kan indføre en sundhedspolitik.