Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder"

Transkript

1 Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder

2 Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk (www.socialtansvar.net), Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2

3 3

4 Indhold Forord Sundhedspolitikken samler trådene... 6 Sundhed er mere end livsstil... 6 En sammenhængende indsats... 7 Fordelene ved en sundhedspolitik... 7 Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik?... 7 Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Den sammenhængende indsats Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen Brug den eksisterende organisering Fokus på de rette områder Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere Sundhedspolitikkens forskellige dele Den lille virksomhed kan starte i det små Det skal sundhedspolitikken indeholde Arbejdet med sundhedspolitikken Handlingsplanen sikrer resultater Politikken skal afspejle virksomheden De fem trin i arbejdet trin: Processen planlægges trin: Grundlaget analyseres trin: Politikken udformes trin: Politikken føres ud i livet trin: Indsatsen følges op Her finder du mere information

5 Forord Vi tilbringer hver dag mange timer på arbejdet, og arbejdsvilkårene har derfor en stor indflydelse på vores mulighed for at vælge et sundt liv. Det er nemlig ikke mindst blandt kollegerne på arbejdspladsen, at vi danner vores holdninger og livsstil. Den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisationen, kan også bruges til at fremme en fælles holdning om sundhed. Det gør arbejdspladsen til et velegnet sted for sundhedsfremme. Ikke kun medarbejderne selv, men også virksomheden har en interesse i, at medarbejderne er sunde og raske, og at de trives. Så bliver sygefraværet lavere, og medarbejderne yder en større indsats. En sundhedspolitik kan være en ramme om virksomhedens sundhedsfremmende aktiviteter og derigennem hjælpe med at forbedre virksomhedens sundhedstilstand. Denne manual beskriver, hvordan små og store virksomheder kan indføre en sundhedspolitik. I manualen betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Målgruppen for manualen er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed. Formålet er at give disse virksomheder et værktøj i arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Alt efter virksomhedens størrelse og ressourcer kan man bruge manualen som inspiration eller som grundlag for konkrete indsatser. I manualen beskrives grundlaget for sundhedspolitikken, den sammenhængende indsats, de forskellige dele af sundhedspolitikken, og hvordan sundhedspolitikken kan indføres i virksomheden trin for trin. Manualen er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en folder til virksomhedens ledelse, et idékatalog med forslag til aktiviteter og en pjece, der kan inspirere den enkelte medarbejder til at vælge en sundere livsstil. Der findes en lang række nyttige materialer og redskaber, som virksomheden uanset størrelse kan have glæde af, når den ønsker at gå i dybden med de enkelte dele af sundhedspolitikken. Mange af dem kan man downloade på Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen De Regionale Netværk 5

6 1. Sundhedspolitikken samler trådene Sundhedspolitikken kan samle forskellige politikker, som virksomheden allerede har. Den omfatter tre områder af sundhedsfremme på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Fordelene ved en sundhedspolitik kan være større fokus på sundhed, en mere effektiv indsats, intern og ekstern PR, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere samt mindre sygefravær. Sundhed er mere end livsstil Sundhed handler ikke blot om at spise sundt, lade være med at ryge, bevæge sig og ikke drikke for meget. Livsstilen er ganske vist vigtig for den enkeltes sundhed, men en række andre faktorer spiller også en stor rolle. På arbejdspladsen betyder arbejdsmiljøet meget for medarbejdernes sundhed og trivsel, og det samme gælder for den måde, virksomheden fx tackler sygefravær på, eller hvordan den evner at rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et fuldtidsjob. Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør derfor være en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem alt det, der i virksomheden har betydning for medarbejdernes sundhed. Hvad er sundhed? Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhed er en positiv egenskab ved den enkelte. Sundhed er den kraft og styrke, der sætter os i stand til at klare dagligdagens belastninger og udfordringer. Kilde: WHO (redigeret udgave) Hvad er sundhedsfremme? Sundhedsfremme er at forsøge at styrke sundheden enten for den enkelte, en gruppe eller hele samfundet. Det kan ske ved at gøre det lettere for folk at vælge en sundere måde at leve på (livsstilen). Det kan også ske ved at gøre deres omgivelser og vilkår mere sunde (levevilkårene). Sundhedsfremme handler altså både om vores egne sunde valg og om at tage ansvar for hinanden, fx ved at forbedre arbejdsmiljøet. Kilde: Ottawa-dokumentet (redigeret udgave) 6

7 Hvad er virksomhedens sociale ansvar? Forebyggelse: Fx fleksibel arbejdstid til børnefamilier, fraværspolitik, kompetenceudvikling, forebyggelse af nedslidning og stress, støtte til ansatte med misbrugsproblemer. Fastholdelse: Fx omplacering efter arbejdsulykker eller langvarigt sygefravær evt. brug af delvis raskmelding, så man lettere kan vende tilbage. Integration: Fx plads til personer, der i kortere eller længere tid har været sat uden for det almindelige arbejdsmarked. Kilde: Socialministeriet (redigeret udgave) En sammenhængende indsats En sundhedspolitik indeholder rammer og retningslinier for, hvordan virksomheden vil arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Politikken kan være en selvstændig, overordnet politik, men den kan også i stedet være en del af den samlede personalepolitik. Sundhedspolitikken skal sørge for, at arbejdspladsen arbejder helhedsorienteret med at forebygge sygdom og belastninger i arbejdet, og at man også forsøger at fremme og bevare medarbejdernes trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. De fleste større virksomheder har allerede politikker, der handler om forskellige dele af medarbejdernes trivsel og velfærd. Det kan fx være politikker om arbejdsmiljø, personaleforhold, rygning, seniorer og fravær. Sundhedspolitikken kan samle de forskellige politikker og beskrive de tre hovedområder af sundhedsfremme på arbejdspladsen: Livsstil: fx rygning, kost og motion Arbejdsmiljø: fx indretning, støj og psykisk arbejdsmiljø Socialt ansvar: fx fraværspolitik, integrationspolitik og seniorpolitik. Fordelene ved en sundhedspolitik Der kan være flere fordele ved en sundhedspolitik: Sundhedspolitikken sætter sundhed på virksomhedens dagsorden. Arbejdet med politikken kan engagere den enkelte medarbejder, og det er med til at udbrede sundhedsfremmearbejdet til hele virksomheden. Det bliver mere synligt, hvad virksomheden mener og gør i forhold til medarbejdernes sundhed. Politikken gør det muligt at samordne det, som allerede foregår på sundhedsområdet. Det giver et grundlag for at prioritere og udnytte ressourcerne bedre. En sundhedspolitik kan give god PR. Politikken kan gøre det nemmere for virksomheden at fastholde og tiltrække medarbejdere med den nødvendige uddannelse og erfaring. En god sundhedspolitik kan nedsætte sygefraværet, og den kan også betyde, at færre udstødes fra arbejdsmarkedet. Medarbejderne får bedre mulighed for at vælge en sund livsstil, arbejde i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og være trygge ved, at virksomheden er rummelig, hvis man har særlige problemer. Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik? Der er især tre situationer, hvor en sammenhængende sundhedspolitik er gavnlig for virksomheden: Når virksomheden har erfaring med konkrete aktiviteter. Sundhedspolitikken kan samle det, der foregår i forvejen, og udbygge det med flere tilbud, fx sikkerhedskurser, sund mad i kantinen og en bedre seniorpolitik. Når virksomheden ønsker et yderligere strategisk løft. En sundhedspolitik vil kunne føre de gamle politikker up to date og skabe sammenhæng med arbejdsmiljøet. Når virksomheden er ny. Virksomheden ønsker sammenhæng i de forskellige politikker, der berører sundhedsområdet. Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Sundhedsfremme i virksomheden vil som regel begynde med enkelte projekter. Det kan være forsøg med kurser til medarbejderne, sund uge i kantinen, motionstilbud mv. Når disse projekter er evalueret, bør man finde ud af, om sundhedstilbuddene kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Det kan fx være rygestopkurset, der kommer med i det normale kursusprogram, samtidig med at man indfører faste rygeregler på arbejdspladsen. Når det er sket, og medarbejderne vel at mærke bruger tilbuddene og følger reglerne, er en bevidst holdning til rygning blevet en del af virksomhedens dagligdag. 7

8 Holbæk Kommune: Værdibaseret personalepolitik gav resultater Holbæk Kommune er med sine ansatte en stor arbejdsplads. Kommunen har siden 1998 været foregangskommune ikke kun i forhold til sundhedsfremme. Kommunen har tidligere haft selvstændige politikker for arbejdsmiljø og personale mv., men satser nu på værdibaseret personalepolitik, som også omfatter arbejdsmiljø og sundhed. Der er indført arbejdsmiljøstyring som del af et etisk regnskab. Og der er indført et webbaseret arbejdspladsvurderingssystem, for at gøre arbejdspladsvurderingen mere dynamisk. Kommunen har ønsket at forankre og synliggøre arbejdsmiljøarbejdet hos de ansatte. Derfor har man længerevarende projektforløb på tværs af afdelingerne med høj grad af medarbejderinddragelse. Desuden har man stiftet en arbejdsmiljøpris. Endelig har kommunen formuleret en sygefraværspolitik, der gør sygefravær til et fælles problem for den sygemeldte medarbejder, kollegaer, kommunen og borgerne. Blandt de integrerede indsatser, som Holbæk Kommune har gennemført, kan nævnes: Kursus i stresshåndtering Undervisning om kost og motion Rygestopkurser Foredrag om alkohol Gratis vaccinationer til alle medarbejdere Glatførekursus Temadag om støj Kurser i forebyggelse for at undgå arbejdsulykker. Hertil kommer, at kantinen tilbyder sund mad, og at kommunen har alkohol- og rygeforbud. Resultaterne af den samlede indsats er blandt andet: Medarbejdernes trivsel er øget. Sygefraværet faldt ca. 19 % fra 1996 til Udgifterne til sygefravær blev i samme periode reduceret med ca. 11 mio. kr. 8

9 ATP-huset i Hillerød: En foregangsvirksomhed ATP er en virksomhed med 850 ansatte. Virksomheden har i flere år arbejdet med et bredt sundhedskoncept i erkendelse af, at der er direkte sammenhæng mellem den enkelte medarbejders psykiske og fysiske trivsel og virksomhedens forretningsmæssige mål. ATP påtager sig et socialt medansvar for den generelle sundhedstilstand, men forventer også, at medarbejderne yder en aktiv indsats. Desuden forsøger man at gribe om problemets rod i stedet for at behandle symptomer. Igangværende projekter i 2005 Det fysiske arbejdsmiljø Ombygning af huset, så kontorfællesskaber kan skabe rammerne, der fremmer videndeling og læring, samtidig med at ventilationssystemet skiftes for at forbedre indeklimaet. Det psykiske arbejdsmiljø Aktiv CV-pleje/kompetenceudvikling Forskellige tiltag vedr. teamudvikling Fokus på stresshåndtering, bl.a. gennem afprøvning af nye stressværktøjer. Den rummelige arbejdsplads Ansættelse af medarbejdere under det sociale ansvar, fx praktikanter, medarbejdere med nedsat arbejdsevne, medarbejdere i fleksjob osv. Sundhedsfremme Afholdelse af energidag for hele virksomheden med foredrag og forskellige sundhedsaktiviteter Tilbud om af få tegnet en individuel motions- og/ eller sundhedsprofil i stedet for passiv behandling med massage Rygestopkurser. Ordningerne har været en succes, blandt andet fordi implementeringen foregik gennem et velfungerende arbejdsmiljøudvalg. 9

10 2. Den sammenhængende indsats Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør se livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar i en sammenhæng. Det er en god idé at bruge den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen, samt eksisterende procedurer som arbejdspladsvurderingen (APV), trivselsundersøgelser eller et eventuelt arbejdsmiljøregnskab. Man skal sørge for, at flere områder kommer til at hænge sammen, fx tobak og indeklima eller ergonomi og træning. Manglende sammenhæng kan betyde, at man bruger penge på noget, der ikke løser problemet. En sammenhængende indsats kan give blandt andet bedre trivsel, sundere vaner, bedre fastholdelse af langtidssyge, bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal hænge sammen. Man skal altså skabe sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. De tre begreber er forklaret i Sundhedspolitikken samler trådene på side 6. Brug den eksisterende organisering Det er en god idé at tænke den sammenhængende indsats ind i den organisering og de procedurer, der allerede findes på arbejdspladsen. Det gælder fx sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget, personaleforeningen, idrætsforeningen, Arbejdspladsvurderingen (APV), trivselsundersøgelser, arbejdsmiljøpolitikken eller arbejdsmiljøledelsessystemet. Også etiske og grønne regnskaber samt uddannelse og kurser kan tænkes ind i den sammenhængende indsats. Det er godt at være meget opmærksom på arbejdsmiljøet, som stadig flere virksomheder er. Men indsatsen bliver dobbelt så god, hvis virksomheden også tager fat på sundheden. Ved at se de to områder i sammenhæng, kan man fokusere mere på de grundlæggende problemer i stedet for blot at se på symptomerne. Fokus på de rette områder Når der er sammenhæng i den sundhedsfremmende indsats, sikrer man, at der kommer fokus på de rette områder. På den måde kan man også undgå, at der bruges mange penge på løsninger, der ikke tager fat om nældens rod og derfor ikke løser problemet. Målet er, at sundhed bliver en naturlig del af virksomhedens dagligdag. Det vil sige, at sundhed tænkes med i al planlægning, evaluering og målsætning på lige fod med teknisk drift, sikkerhed og økonomi. 10

11 Sådan får man sammenhæng i sundhedsarbejdet Diskuter, hvilke konsekvenser for medarbejdernes livsstil en arbejdsmiljøindsats kan have og omvendt: hvordan medarbejdernes livsstil vil påvirke arbejdsmiljøet. Gennemgå politikker og andre papirer, der angår arbejdspladsens værdier, visioner og daglige drift. Tjek, om de tre områder af sundhedsfremmeindsatsen er tænkt ind i politikkerne, og gør områderne brugbare i dagligdagen. Når et konkret problem skal løses: Sørg for, at alle de tre områder er tænkt med i løsningen livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det er vigtigt, at flere områder kommer til at hænge sammen. Det kan fx være rygning og indeklima: Før arbejdspladsen investerer i et dyrt ventilationsanlæg for at forbedre indeklimaet skal man undersøge, om årsagen til det dårlige indeklima i virkeligheden er tobaksrøg. Ventilationsanlægget fjerner ikke røgen og vil være en fejlinvestering. Der skal en rygepolitik til. Et andet eksempel kan være ergonomi og arbejdsplanlægning. Hvis en gruppe medarbejdere klager over ondt i ryggen, kan det ikke nytte bare at købe nye borde og stole til dem. Måske viser det sig, at problemet i virkeligheden er, at de har ensidigt arbejde, at de har for lidt indflydelse på arbejdet, eller at de er bundet mange timer ved skærmen. Hvis ikke man tager hensyn til det, hjælper møblerne ikke. Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere En sundhedspolitik gælder for hele virksomheden, men behovet varierer fra medarbejder til medarbejder. Det kan skyldes forskelle i arbejdsforhold, livsstil og levevilkår. Sundhedspolitikken skal gælde alle, men det er en god idé, at man har særligt fokus på de grupper af medarbejdere, som har størst behov. Eksempel på en sammenhængende indsats På I/S Amagerforbrænding er det lykkedes at gøre sundhedsfremme til en fast del af arbejdspladsens virksomhedskultur: Både ledelsen og medarbejderne er enige om, at man skal arbejde med sundhedsfremme. Det er blevet nemmere at tale om sundhed og at gøre noget ved sundheden både den enkeltes sundhed og arbejdspladsens. Man har fået taget fat på et tabuemne som ordblindhed. Medarbejderne har ejerskabsfølelse og har dermed taget sundhedsfremme til sig. Det skyldes blandt andet, at de selv har været med til at vælge, hvilke aktiviteter der skulle sættes i gang. Medarbejderne kender i dag hinanden bedre, og både sammenhold og samarbejde er blevet styrket. Håndfaste resultater Erfaringerne viser, at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, giver de bedste resultater: De ansatte får større overskud og arbejdsglæde. De ansatte får en sundere livsstil. De ansattes helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet falder. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre. Følelsen af fællesskab vokser. Man taler mere åbent sammen, fx om sundhed. Meget generelt er det sådan, at jo kortere uddannelse, man har, jo større er sandsynligheden for, at man har et dårligt helbred. Tendensen er, at har man ingen eller en kortere uddannelse, ryger man mere, spiser mere usundt og rører sig mindre. Ofte vil man også have et mere belastende arbejdsmiljø. 11

12 3. Sundhedspolitikkens forskellige dele Små virksomheder kan klare sig med mindre end en sundhedspolitik. En sundhedspolitik bør have klare definitioner, klare formål, konkrete mål og handlinger, solid forankring og procedurer for evaluering. Den lille virksomhed kan starte i det små Det er ikke sikkert, at virksomheden har brug for en egentlig sundhedspolitik. Mindre virksomheder har ofte ikke ressourcerne og heller ikke altid behovet for at nedskrive en samlet politik. I første omgang kan det være nok, at medarbejderne og ledelsen bliver enige om, hvad sundhedsfremme er, og hvordan de kan bruge det i dagligdagen. Ved at starte i det små opnår den mindre virksomhed, at det er lettere at afse mandskab og måske penge til at gøre noget for sundheden. Men det behøver ikke nødvendigvis at koste noget at komme i gang. I alle virksomheder er der anledninger, som man helt gratis kan gøre sundere. Fødselsdage, skovturen og den daglige eftermiddagskaffe er alle eksempler på anledninger, der nemt kan gøres sundere, og det kræver ikke andet end lidt inspiration. Desuden kan en diskussion om sundhed tages op i forbindelse med virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Læs mere om dette på Her kan virksomheden finde inspiration Der er masser af inspiration at hente, når man ønsker at få idéer til sundhedsfremme. Man kan blandt andet læse fagblade, opsøge virksomheder af samme størrelse eller se på relevante hjemmesider, fx eller Man kan også bare søge på søgeordet sundhedspolitik på Det skal sundhedspolitikken indeholde Hvis virksomheden vil have en egentlig sundhedspolitik, bør den bestå af følgende dele: 1. Definition af begreberne Virksomheden bør definere, hvad den forstår ved sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen, og hvordan livsstilsområdet hænger sammen med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og eventuelle politik om socialt ansvar. I Sundhedspolitikken samler trådene på side 6 er der forslag til de grundlæggende definitioner, og i Den sammenhængende indsats på side 10 finder man en uddybning af, hvordan indsatsen kan blive sammenhængende. Ved at diskutere sig frem til, hvordan man vil definere de forskellige begreber, opnår man, at de ansvarlige for det sundhedsfremmende arbejde får en fælles forståelse af, hvad indsatsen kan indeholde. 2. Formål, der hænger sammen med virksomhedens værdier Sundhedspolitikken skal hænge sammen med virksomhedens overordnede mission, vision og øvrige værdigrundlag. Formålet med sundhedspolitikken vil være forskelligt fra den ene virksomhed til den anden. Det kan fx være: At fremme sundhed, trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne At sikre en sammenhængende og aktiv indsats, der omfatter både arbejdsmiljø, livsstil og virksomhedens sociale ansvar At gøre virksomhedens overordnede holdning til sundhedsfremme synlig for medarbejderne At blive arbejdsmiljøcertificeret. En sundhedspolitik kan altså ikke bare handle om at reducere sygefraværet. Så er det nemlig ikke en sundhedspolitik, men en fraværspolitik. 12

13 13

14 3. Konkrete mål og en handlingsplan Sundhedspolitikken skal munde ud i konkrete mål og en handlingsplan. Gør den ikke det, er der risiko for, at politikken bliver abstrakt og fjern for de ansatte og ikke fører til bedre sundhed i virksomheden. For at målene kan blive ført ud i livet, skal man skrive en handlingsplan. I planen omformulerer man målene til indsatsområder, som man i fremtiden vil arbejde med fx sund kost, rygning, støj og flekstid. Læs mere om dette i Arbejdet med sundhedspolitikken på side 16. Når dette er på plads, skal man helt konkret beskrive, hvad man vil sætte i gang. Der skal også stå, hvem der gør hvad, for at aktiviteterne bliver til noget. Gør målene SMARTe En måde at arbejde med konkrete mål på er at gøre dem SMARTe. Det vil sige, at de skal være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte. Et af formålene i en virksomheds sundhedspolitik kan være, at flere får mulighed for at spise sundere, og at flere spiser frokost hver dag. SMARTe mål til at nå det formål kan være: Om 6 måneder har vi indrettet en ny frokoststue med plads til alle ansatte. Om 6 måneder er alt kantinepersonalet efteruddannet. Om 6 måneder er udbuddet i kantinen blevet sundere og følger retningslinjerne i madpolitikken. 14

15 4. Forudsætninger for, hvordan indsatsen bliver en del af dagligdagen Hvis sundhedspolitikken skal have nogen virkning på længere sigt, skal den efterhånden blive en del af virksomhedens dagligdag. Aktiviteterne skal altså ikke bare være korte projekter. Nogle af dem skal være faste tilbud til medarbejderne, fx sund mad i kantinen eller kurser i stresshåndtering som en del af virksomhedens almindelige kursusprogram. Sundhedspolitikken bliver kun en del af dagligdagen, hvis man beslutter sig for, hvordan det skal ske. Man skal kunne svare positivt på disse tre spørgsmål: Er det klart, hvor sundhedspolitikken hører hjemme? Ansvaret kan fx placeres i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen, eller i et sundhedsudvalg. De ansvarlige skal sørge for, at sundhedspolitikken regelmæssigt kommer på dagsordenen og bliver fulgt op. Er der tid og penge nok? Man skal sikre, at der er tid og penge nok til, at handlingsplanerne kan blive ført ud i livet. Er de ansatte med på idéen, og er nogle af aktiviteterne blevet til faste tilbud? Fx kan man arrangere debatmøder eller aktiviteter, der kan motivere de ansatte til at gøre noget for deres sundhed. Man kan også sørge for, at succesfulde aktiviteter bliver til faste tilbud, fx motionshold eller kursustilbud i dansk, edb og stresshåndtering. 5. Plan for evaluering af indsatsen Virksomhedens ledelse vil have en forventning om, at sundhedspolitikken ikke bare skal være en gevinst for den enkelte medarbejder, men også skal komme arbejdspladsen og kollegerne til gode. Ved at måle og evaluere indsatsen kan man se, om den virker, sådan som man gerne vil have det. Imidlertid kan indsatsen ikke altid måles i kroner og ører, men i stedet fx i mere trivsel eller et bedre og mere rummeligt arbejdsmiljø. Mål virksomhedens sundhed med Sundhedsfremmeindekset For at finde ud af, på hvilke områder det er særligt nødvendigt at igangsætte sundhedsfremmende tiltag, kan det være en god idé at bruge Sundhedsfremmeindekset fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Sundhedsfremmeindekset er et europæisk, standardiseret spørgeskema, der udfyldes på Indekset kan give en idé om, hvor virksomheden kan gøre mere ved sundheden. 15

16 4. Arbejdet med sundhedspolitikken En detaljeret handlingsplan er vigtig for at få succes med sundhedspolitikken. Kun ved at udforme sin egen sundhedspolitik får virksomheden et redskab, der kan bruges strategisk, og chancen for et godt resultat bliver større. Arbejdet med sundhedspolitikken forløber i fem trin: processen planlægges, grundlaget analyseres, politikken udformes, politikken føres ud i livet og indsatsen følges op. Handlingsplanen sikrer resultater Når man har fastlagt mål og rammer for sundhedspolitikken, skal man vedtage en handlingsplan for, hvordan man kan opfylde målene. Planen kan bestå af følgende: Indsatsområder: Hvilke indsatser skal der til for at opnå formålet? Milepæle: Hvilke delresultater er der i forløbet? Hvilke mål skal nås undervejs? Ressourcer: Hvor meget tid og hvor mange penge kan vi afsætte? Aktiviteter: Hvad gør vi i hvilken rækkefølge og hvornår? Ansvarsplacering: Hvem gør hvad og hvornår? Man kan vælge at udpege en koordinator/tovholder for sundhedspolitikken. Vedkommende kan stå for at koordinere hele indsatsen og sørge for, at politikken bliver ført ud i livet. Politikken skal afspejle virksomheden De fleste virksomheder har allerede erfaringer med at gøre noget for medarbejdernes sundhed. Der vil være gode erfaringer at bygge på, og det er vigtigt, at de erfaringer kommer med i sundhedspolitikken. Det tager tid at udforme en sundhedspolitik. Jo mere både ledelse og medarbejdere involverer sig, jo større sandsynlighed er der for et godt resultat. Målet er, at politikken afspejler virksomhedens holdninger og visioner, og at den bliver ført ud i livet og forankres. Sundhedspolitikken er et dynamisk værktøj, der udvikles med tiden. Mange virksomheder bliver kontaktet af konsulenter, med forskellige sundhedsfremmende tilbud. For at sikre, at sundhedspolitikken virkelig bliver virksomhedens egen, er det vigtigt på forhånd at diskutere grundlaget og behovene godt igennem. På den måde vil virksomheden bedre kunne give en konsulent det rette modspil, så man får nogle sundhedstilbud, der er brug for, og som er tilpasset lige netop den politik, man har. Læs mere om, hvilke overvejelser man kan gøre sig, på Hvis virksomheden tager udgangspunkt i sin egen kultur, mission m.m., når den diskuterer værdier og mål, får den automatisk en unik politik. Fx kan det være, at virksomheden gerne vil arbejdsmiljøcertificeres, og så er det vigtigt, at man skriver dette mål ind i sundhedspolitikken og sørger for, at de konkrete indsatser også understøtter det. Tjekliste til processen Alle ledere og medarbejdere har været inddraget. Det kan fx ske ved at udpege repræsentanter, eller ved at sikkerhedsorganisationen og/eller samarbejdsorganisationen får ansvaret for politikken. Man har arbejdet med værdier og holdninger, fx vedr. den enkeltes ansvar og virksomhedens, forholdet mellem privatliv og arbejdsliv og forholdet mellem holdninger og handlinger. Man har diskuteret, hvad man i virksomheden forstår ved sundhed, og man har en forståelse af, hvordan livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar hænger sammen. Diskussionerne kan foregå blandt de udpegede repræsentanter, i fokusgrupper, ved interviews eller på afdelingsmøder. Man har taget stilling til, hvordan politikken skal formidles til alle, og hvordan man følger op jævnligt, så politikken bliver en del af virksomhedens dagligdag. 16

17 17

18 De fem trin i arbejdet Processen kan forløbe i fem trin: 1. Processen planlægges 2. Grundlaget analyseres 3. Politikken udformes 4. Politikken føres ud i livet 5. Indsatsen følges op. Man skal med mellemrum revidere og tilpasse sundhedspolitikken. Derfor bør man regelmæssigt vende tilbage til trin 5: Indsatsen følges op og derefter gentage processen fra trin 3: Politikken udformes. Det kan fx gøres en gang om året, og politikken vil på den måde blive revideret. 1. trin: Processen planlægges Beslutningen om at få en sundhedspolitik tages ofte i samarbejdsudvalget eller i sikkerhedsorganisationen eller, endnu bedre, begge steder. En del af beslutningsgrundlaget kan være, at virksomheden har undersøgt andre virksomheders erfaring med at have en sundhedspolitik. En anden del af beslutningsgrundlaget kan være viden om, hvordan man indtil nu i virksomheden har arbejdet med livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, og hvilke resultater og erfaringer, det har givet. Man bør formulere et klart mål for selve arbejdet med politikken og nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som har repræsentanter både fra ledelse og medarbejdere. Mindst én af ledelsesrepræsentanterne bør være en person, der også kan tage bindende beslutninger om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdsgruppen skal have et kommissorium for arbejdet, og der skal afsættes penge og lægges en tidsplan. Husk også tidspunkter for, hvornår arbejdsgruppen skal rapportere tilbage til ledelsen og til samarbejds- og sikkerhedsorganisationen. Desuden bør man allerede på dette tidspunkt overveje, hvordan sundhedspolitikken på længere sigt bliver en del af virksomhedens dagligdag. Hvem skal have ansvaret for den, og hvor meget tid og hvor mange penge skal der sættes af, for at politikken kan give konkrete resultater? 2. trin: Grundlaget analyseres Arbejdsgruppen bør inddrage de ansatte så meget som muligt og i øvrigt sørge for åbenhed og en bred debat om de vigtige, overordnede spørgsmål i forbindelse med sundhedspolitikken. Når man skal finde ud af, hvilket udgangspunkt virksomheden har for at arbejde med sundhedspolitikken, kan det være relevant at afdække: Virksomhedens øvrige politikker og strategier, som sundhedspolitikken skal passes sammen med Virksomhedens værdier og holdninger i forhold til sundhed, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det er blandt andet vigtigt, at man forholder sig til de etiske problemstillinger, der er forbundet med at arbejde med emner, som nogle vil føle hører privatlivet til. De ansattes ønsker og værdier Muligheder for partnerskaber, fx med kommunen om arbejdsprøvning Status over virksomhedens sundhed og arbejdsmiljø. Det sidste er især vigtigt, hvis virksomheden senere vil måle effekten af sundhedspolitikken. Den første status kan i det tilfælde fungere som det udgangspunkt, man måler resultaterne i forhold til. Spørgeskemaer er velegnede til en sådan kortlægning. Se fx Arbejdspladsens Sundhedsprofil (ASP) på eller Arbejdspladsvurderingen (APV) på som kan udbygges med spørgsmål om livsstilsområdet og det sociale ansvar. Det er også en mulighed at benytte nogle af indekserings- og regnskabsmodellerne: Sundhedsindekset på Det Sociale Indeks på eller Arbejdsmiljøindekset på 3. trin: Politikken udformes Når arbejdsgruppen har analyseret virksomhedens sundhedstilstand og behov sammen med de tilbagemeldinger, der i øvrigt er kommet fra debatmøder eller lignende, kommer gruppen nu med forslag til en sundhedspolitik, der også indeholder konkrete handlingsplaner med tidsplaner og økonomi. Når udkastet til sundhedspolitikken er færdigt, kan det være en idé at læse andre virksomheders sundhedspolitikker som tjekliste for ens eget udkast. 18

19 Alt efter hvor meget ledelse og medarbejdere i øvrigt har været informeret og inddraget, kan arbejdsgruppen vælge at sende forslaget til debat blandt alle medarbejdere, inden det skal vedtages i samarbejdsudvalget, eller hvor ansvaret for sundhedspolitikken nu er lagt. Denne fase slutter med, at man vedtager sundhedspolitikken og samtidig beslutter, hvornår politikken skal gælde fra. 5. trin: Indsatsen følges op Når sundhedspolitikken er vedtaget og er blevet en del af virksomhedens dagligdag, følges den op med jævne mellemrum, fx en gang om året. I den forbindelse tilpasser man politikken, så den udvikles løbende. Når man skal evaluere indsatsen, kan man bruge de samme værktøjer, som blev brugt i forbindelse med analysefasen, det vil sige Arbejdspladsens Sundhedsprofil, Arbejdspladsvurderingen, Sundhedsindekset, Arbejdsmiljøindekset, Det Sociale Indeks, trivselsundersøgelser og sygefraværsundersøgelser. Man gennemfører med andre ord en før og efter-undersøgelse for at se, hvordan virksomhedens sundhedstilstand har ændret sig. 4. trin: Politikken føres ud i livet I denne fase skal sundhedspolitikken formidles til alle i virksomheden. Det kan fx ske på personalemøder, afdelingsmøder eller lignende, hvor ledelse og medarbejdere er samlet. Det kan også ske skriftligt, hvis det er det, man plejer at gøre. Sundhedspolitikken kan være tilgængelig, fx på intranettet eller andetsteds, hvor virksomhedens politikker vises, og kan være en del af introduktionsprogrammet for nyansatte. Virksomheden kan også vælge at orientere samarbejdspartnere, løst tilknyttet personale og eventuelt pressen alt efter hvad formålet er med at have en sundhedspolitik. Ved at involvere medarbejderne i konkrete sundhedstiltag får de ejerskab til projektet. Hvis det er nødvendigt at uddanne ledere og medarbejdere, sker dette også i denne fase. Det kunne være supplering af arbejdsmiljøuddannelsen med moduler om livsstilsemner, forebyggelse og sundhedsfremme. Mindre kan også gøre det I mange tilfælde er det dog ikke nødvendigt at gå så omfattende til værks. Det kan være nok at besvare nogle få spørgsmål, fx: Hvad har vi gjort? Indsatsområder og konkrete aktiviteter. Hvad har vi fået ud af det? Resultater, opbakning fra medarbejderne. Hvad ville vi? Har sundhedspolitikken flyttet os i retning af vores mål? Her finder du mere information Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med nye eksempler på forskellige virksomheders sundhedspolitikker, som man kan lade sig inspirere af. Det bør fremgå af sundhedspolitikken, hvem der har ansvaret for den, og hvordan den skal føres ud i livet. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan formuleres konkret: Virksomheden skal ansætte eller frigøre en medarbejder et antal timer pr. år til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kurser i stresshåndtering skal være et fast tilbud i virksomheden. Arbejdstiderne skal planlægges, så det bliver lettere at benytte arbejdspladsens motionsrum. I kantinelederens stillingsbeskrivelse skal der stå, at vedkommende skal kunne tilberede ernæringsrigtig mad. 19

20 En sundhedspolitik kan være en ramme om virksomhedens sundhedsfremmende aktiviteter og derigennem hjælpe med at forbedre virksomhedens sundhedstilstand. Denne manual beskriver, hvordan små og store virksomheder kan indføre en sundhedspolitik. I manualen betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Målgruppen for manualen er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed.

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 I juni måned 2006 blev 3F/3FA arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. Arbejdsmiljøcertificeringen er et signal til omverdenen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden Guide Januar 2010 FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden FORORD Sæt sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen I år 2010 har Forebyggelsesfonden en særlig satsning på sundhedsfremme

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere