Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder"

Transkript

1 Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder

2 Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk (www.socialtansvar.net), Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2

3 3

4 Indhold Forord Sundhedspolitikken samler trådene... 6 Sundhed er mere end livsstil... 6 En sammenhængende indsats... 7 Fordelene ved en sundhedspolitik... 7 Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik?... 7 Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Den sammenhængende indsats Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen Brug den eksisterende organisering Fokus på de rette områder Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere Sundhedspolitikkens forskellige dele Den lille virksomhed kan starte i det små Det skal sundhedspolitikken indeholde Arbejdet med sundhedspolitikken Handlingsplanen sikrer resultater Politikken skal afspejle virksomheden De fem trin i arbejdet trin: Processen planlægges trin: Grundlaget analyseres trin: Politikken udformes trin: Politikken føres ud i livet trin: Indsatsen følges op Her finder du mere information

5 Forord Vi tilbringer hver dag mange timer på arbejdet, og arbejdsvilkårene har derfor en stor indflydelse på vores mulighed for at vælge et sundt liv. Det er nemlig ikke mindst blandt kollegerne på arbejdspladsen, at vi danner vores holdninger og livsstil. Den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisationen, kan også bruges til at fremme en fælles holdning om sundhed. Det gør arbejdspladsen til et velegnet sted for sundhedsfremme. Ikke kun medarbejderne selv, men også virksomheden har en interesse i, at medarbejderne er sunde og raske, og at de trives. Så bliver sygefraværet lavere, og medarbejderne yder en større indsats. En sundhedspolitik kan være en ramme om virksomhedens sundhedsfremmende aktiviteter og derigennem hjælpe med at forbedre virksomhedens sundhedstilstand. Denne manual beskriver, hvordan små og store virksomheder kan indføre en sundhedspolitik. I manualen betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Målgruppen for manualen er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed. Formålet er at give disse virksomheder et værktøj i arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Alt efter virksomhedens størrelse og ressourcer kan man bruge manualen som inspiration eller som grundlag for konkrete indsatser. I manualen beskrives grundlaget for sundhedspolitikken, den sammenhængende indsats, de forskellige dele af sundhedspolitikken, og hvordan sundhedspolitikken kan indføres i virksomheden trin for trin. Manualen er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en folder til virksomhedens ledelse, et idékatalog med forslag til aktiviteter og en pjece, der kan inspirere den enkelte medarbejder til at vælge en sundere livsstil. Der findes en lang række nyttige materialer og redskaber, som virksomheden uanset størrelse kan have glæde af, når den ønsker at gå i dybden med de enkelte dele af sundhedspolitikken. Mange af dem kan man downloade på Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen De Regionale Netværk 5

6 1. Sundhedspolitikken samler trådene Sundhedspolitikken kan samle forskellige politikker, som virksomheden allerede har. Den omfatter tre områder af sundhedsfremme på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Fordelene ved en sundhedspolitik kan være større fokus på sundhed, en mere effektiv indsats, intern og ekstern PR, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere samt mindre sygefravær. Sundhed er mere end livsstil Sundhed handler ikke blot om at spise sundt, lade være med at ryge, bevæge sig og ikke drikke for meget. Livsstilen er ganske vist vigtig for den enkeltes sundhed, men en række andre faktorer spiller også en stor rolle. På arbejdspladsen betyder arbejdsmiljøet meget for medarbejdernes sundhed og trivsel, og det samme gælder for den måde, virksomheden fx tackler sygefravær på, eller hvordan den evner at rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et fuldtidsjob. Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør derfor være en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem alt det, der i virksomheden har betydning for medarbejdernes sundhed. Hvad er sundhed? Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhed er en positiv egenskab ved den enkelte. Sundhed er den kraft og styrke, der sætter os i stand til at klare dagligdagens belastninger og udfordringer. Kilde: WHO (redigeret udgave) Hvad er sundhedsfremme? Sundhedsfremme er at forsøge at styrke sundheden enten for den enkelte, en gruppe eller hele samfundet. Det kan ske ved at gøre det lettere for folk at vælge en sundere måde at leve på (livsstilen). Det kan også ske ved at gøre deres omgivelser og vilkår mere sunde (levevilkårene). Sundhedsfremme handler altså både om vores egne sunde valg og om at tage ansvar for hinanden, fx ved at forbedre arbejdsmiljøet. Kilde: Ottawa-dokumentet (redigeret udgave) 6

7 Hvad er virksomhedens sociale ansvar? Forebyggelse: Fx fleksibel arbejdstid til børnefamilier, fraværspolitik, kompetenceudvikling, forebyggelse af nedslidning og stress, støtte til ansatte med misbrugsproblemer. Fastholdelse: Fx omplacering efter arbejdsulykker eller langvarigt sygefravær evt. brug af delvis raskmelding, så man lettere kan vende tilbage. Integration: Fx plads til personer, der i kortere eller længere tid har været sat uden for det almindelige arbejdsmarked. Kilde: Socialministeriet (redigeret udgave) En sammenhængende indsats En sundhedspolitik indeholder rammer og retningslinier for, hvordan virksomheden vil arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Politikken kan være en selvstændig, overordnet politik, men den kan også i stedet være en del af den samlede personalepolitik. Sundhedspolitikken skal sørge for, at arbejdspladsen arbejder helhedsorienteret med at forebygge sygdom og belastninger i arbejdet, og at man også forsøger at fremme og bevare medarbejdernes trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. De fleste større virksomheder har allerede politikker, der handler om forskellige dele af medarbejdernes trivsel og velfærd. Det kan fx være politikker om arbejdsmiljø, personaleforhold, rygning, seniorer og fravær. Sundhedspolitikken kan samle de forskellige politikker og beskrive de tre hovedområder af sundhedsfremme på arbejdspladsen: Livsstil: fx rygning, kost og motion Arbejdsmiljø: fx indretning, støj og psykisk arbejdsmiljø Socialt ansvar: fx fraværspolitik, integrationspolitik og seniorpolitik. Fordelene ved en sundhedspolitik Der kan være flere fordele ved en sundhedspolitik: Sundhedspolitikken sætter sundhed på virksomhedens dagsorden. Arbejdet med politikken kan engagere den enkelte medarbejder, og det er med til at udbrede sundhedsfremmearbejdet til hele virksomheden. Det bliver mere synligt, hvad virksomheden mener og gør i forhold til medarbejdernes sundhed. Politikken gør det muligt at samordne det, som allerede foregår på sundhedsområdet. Det giver et grundlag for at prioritere og udnytte ressourcerne bedre. En sundhedspolitik kan give god PR. Politikken kan gøre det nemmere for virksomheden at fastholde og tiltrække medarbejdere med den nødvendige uddannelse og erfaring. En god sundhedspolitik kan nedsætte sygefraværet, og den kan også betyde, at færre udstødes fra arbejdsmarkedet. Medarbejderne får bedre mulighed for at vælge en sund livsstil, arbejde i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og være trygge ved, at virksomheden er rummelig, hvis man har særlige problemer. Hvornår har virksomheden gavn af en sundhedspolitik? Der er især tre situationer, hvor en sammenhængende sundhedspolitik er gavnlig for virksomheden: Når virksomheden har erfaring med konkrete aktiviteter. Sundhedspolitikken kan samle det, der foregår i forvejen, og udbygge det med flere tilbud, fx sikkerhedskurser, sund mad i kantinen og en bedre seniorpolitik. Når virksomheden ønsker et yderligere strategisk løft. En sundhedspolitik vil kunne føre de gamle politikker up to date og skabe sammenhæng med arbejdsmiljøet. Når virksomheden er ny. Virksomheden ønsker sammenhæng i de forskellige politikker, der berører sundhedsområdet. Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Sundhedsfremme i virksomheden vil som regel begynde med enkelte projekter. Det kan være forsøg med kurser til medarbejderne, sund uge i kantinen, motionstilbud mv. Når disse projekter er evalueret, bør man finde ud af, om sundhedstilbuddene kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Det kan fx være rygestopkurset, der kommer med i det normale kursusprogram, samtidig med at man indfører faste rygeregler på arbejdspladsen. Når det er sket, og medarbejderne vel at mærke bruger tilbuddene og følger reglerne, er en bevidst holdning til rygning blevet en del af virksomhedens dagligdag. 7

8 Holbæk Kommune: Værdibaseret personalepolitik gav resultater Holbæk Kommune er med sine ansatte en stor arbejdsplads. Kommunen har siden 1998 været foregangskommune ikke kun i forhold til sundhedsfremme. Kommunen har tidligere haft selvstændige politikker for arbejdsmiljø og personale mv., men satser nu på værdibaseret personalepolitik, som også omfatter arbejdsmiljø og sundhed. Der er indført arbejdsmiljøstyring som del af et etisk regnskab. Og der er indført et webbaseret arbejdspladsvurderingssystem, for at gøre arbejdspladsvurderingen mere dynamisk. Kommunen har ønsket at forankre og synliggøre arbejdsmiljøarbejdet hos de ansatte. Derfor har man længerevarende projektforløb på tværs af afdelingerne med høj grad af medarbejderinddragelse. Desuden har man stiftet en arbejdsmiljøpris. Endelig har kommunen formuleret en sygefraværspolitik, der gør sygefravær til et fælles problem for den sygemeldte medarbejder, kollegaer, kommunen og borgerne. Blandt de integrerede indsatser, som Holbæk Kommune har gennemført, kan nævnes: Kursus i stresshåndtering Undervisning om kost og motion Rygestopkurser Foredrag om alkohol Gratis vaccinationer til alle medarbejdere Glatførekursus Temadag om støj Kurser i forebyggelse for at undgå arbejdsulykker. Hertil kommer, at kantinen tilbyder sund mad, og at kommunen har alkohol- og rygeforbud. Resultaterne af den samlede indsats er blandt andet: Medarbejdernes trivsel er øget. Sygefraværet faldt ca. 19 % fra 1996 til Udgifterne til sygefravær blev i samme periode reduceret med ca. 11 mio. kr. 8

9 ATP-huset i Hillerød: En foregangsvirksomhed ATP er en virksomhed med 850 ansatte. Virksomheden har i flere år arbejdet med et bredt sundhedskoncept i erkendelse af, at der er direkte sammenhæng mellem den enkelte medarbejders psykiske og fysiske trivsel og virksomhedens forretningsmæssige mål. ATP påtager sig et socialt medansvar for den generelle sundhedstilstand, men forventer også, at medarbejderne yder en aktiv indsats. Desuden forsøger man at gribe om problemets rod i stedet for at behandle symptomer. Igangværende projekter i 2005 Det fysiske arbejdsmiljø Ombygning af huset, så kontorfællesskaber kan skabe rammerne, der fremmer videndeling og læring, samtidig med at ventilationssystemet skiftes for at forbedre indeklimaet. Det psykiske arbejdsmiljø Aktiv CV-pleje/kompetenceudvikling Forskellige tiltag vedr. teamudvikling Fokus på stresshåndtering, bl.a. gennem afprøvning af nye stressværktøjer. Den rummelige arbejdsplads Ansættelse af medarbejdere under det sociale ansvar, fx praktikanter, medarbejdere med nedsat arbejdsevne, medarbejdere i fleksjob osv. Sundhedsfremme Afholdelse af energidag for hele virksomheden med foredrag og forskellige sundhedsaktiviteter Tilbud om af få tegnet en individuel motions- og/ eller sundhedsprofil i stedet for passiv behandling med massage Rygestopkurser. Ordningerne har været en succes, blandt andet fordi implementeringen foregik gennem et velfungerende arbejdsmiljøudvalg. 9

10 2. Den sammenhængende indsats Sundhedsfremme på arbejdspladsen bør se livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar i en sammenhæng. Det er en god idé at bruge den organisering, der allerede findes på arbejdspladsen, fx samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen, samt eksisterende procedurer som arbejdspladsvurderingen (APV), trivselsundersøgelser eller et eventuelt arbejdsmiljøregnskab. Man skal sørge for, at flere områder kommer til at hænge sammen, fx tobak og indeklima eller ergonomi og træning. Manglende sammenhæng kan betyde, at man bruger penge på noget, der ikke løser problemet. En sammenhængende indsats kan give blandt andet bedre trivsel, sundere vaner, bedre fastholdelse af langtidssyge, bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar hænger sammen Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal hænge sammen. Man skal altså skabe sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. De tre begreber er forklaret i Sundhedspolitikken samler trådene på side 6. Brug den eksisterende organisering Det er en god idé at tænke den sammenhængende indsats ind i den organisering og de procedurer, der allerede findes på arbejdspladsen. Det gælder fx sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget, personaleforeningen, idrætsforeningen, Arbejdspladsvurderingen (APV), trivselsundersøgelser, arbejdsmiljøpolitikken eller arbejdsmiljøledelsessystemet. Også etiske og grønne regnskaber samt uddannelse og kurser kan tænkes ind i den sammenhængende indsats. Det er godt at være meget opmærksom på arbejdsmiljøet, som stadig flere virksomheder er. Men indsatsen bliver dobbelt så god, hvis virksomheden også tager fat på sundheden. Ved at se de to områder i sammenhæng, kan man fokusere mere på de grundlæggende problemer i stedet for blot at se på symptomerne. Fokus på de rette områder Når der er sammenhæng i den sundhedsfremmende indsats, sikrer man, at der kommer fokus på de rette områder. På den måde kan man også undgå, at der bruges mange penge på løsninger, der ikke tager fat om nældens rod og derfor ikke løser problemet. Målet er, at sundhed bliver en naturlig del af virksomhedens dagligdag. Det vil sige, at sundhed tænkes med i al planlægning, evaluering og målsætning på lige fod med teknisk drift, sikkerhed og økonomi. 10

11 Sådan får man sammenhæng i sundhedsarbejdet Diskuter, hvilke konsekvenser for medarbejdernes livsstil en arbejdsmiljøindsats kan have og omvendt: hvordan medarbejdernes livsstil vil påvirke arbejdsmiljøet. Gennemgå politikker og andre papirer, der angår arbejdspladsens værdier, visioner og daglige drift. Tjek, om de tre områder af sundhedsfremmeindsatsen er tænkt ind i politikkerne, og gør områderne brugbare i dagligdagen. Når et konkret problem skal løses: Sørg for, at alle de tre områder er tænkt med i løsningen livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det er vigtigt, at flere områder kommer til at hænge sammen. Det kan fx være rygning og indeklima: Før arbejdspladsen investerer i et dyrt ventilationsanlæg for at forbedre indeklimaet skal man undersøge, om årsagen til det dårlige indeklima i virkeligheden er tobaksrøg. Ventilationsanlægget fjerner ikke røgen og vil være en fejlinvestering. Der skal en rygepolitik til. Et andet eksempel kan være ergonomi og arbejdsplanlægning. Hvis en gruppe medarbejdere klager over ondt i ryggen, kan det ikke nytte bare at købe nye borde og stole til dem. Måske viser det sig, at problemet i virkeligheden er, at de har ensidigt arbejde, at de har for lidt indflydelse på arbejdet, eller at de er bundet mange timer ved skærmen. Hvis ikke man tager hensyn til det, hjælper møblerne ikke. Målret sundhedspolitikken mod de rigtige medarbejdere En sundhedspolitik gælder for hele virksomheden, men behovet varierer fra medarbejder til medarbejder. Det kan skyldes forskelle i arbejdsforhold, livsstil og levevilkår. Sundhedspolitikken skal gælde alle, men det er en god idé, at man har særligt fokus på de grupper af medarbejdere, som har størst behov. Eksempel på en sammenhængende indsats På I/S Amagerforbrænding er det lykkedes at gøre sundhedsfremme til en fast del af arbejdspladsens virksomhedskultur: Både ledelsen og medarbejderne er enige om, at man skal arbejde med sundhedsfremme. Det er blevet nemmere at tale om sundhed og at gøre noget ved sundheden både den enkeltes sundhed og arbejdspladsens. Man har fået taget fat på et tabuemne som ordblindhed. Medarbejderne har ejerskabsfølelse og har dermed taget sundhedsfremme til sig. Det skyldes blandt andet, at de selv har været med til at vælge, hvilke aktiviteter der skulle sættes i gang. Medarbejderne kender i dag hinanden bedre, og både sammenhold og samarbejde er blevet styrket. Håndfaste resultater Erfaringerne viser, at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, giver de bedste resultater: De ansatte får større overskud og arbejdsglæde. De ansatte får en sundere livsstil. De ansattes helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet falder. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre. Følelsen af fællesskab vokser. Man taler mere åbent sammen, fx om sundhed. Meget generelt er det sådan, at jo kortere uddannelse, man har, jo større er sandsynligheden for, at man har et dårligt helbred. Tendensen er, at har man ingen eller en kortere uddannelse, ryger man mere, spiser mere usundt og rører sig mindre. Ofte vil man også have et mere belastende arbejdsmiljø. 11

12 3. Sundhedspolitikkens forskellige dele Små virksomheder kan klare sig med mindre end en sundhedspolitik. En sundhedspolitik bør have klare definitioner, klare formål, konkrete mål og handlinger, solid forankring og procedurer for evaluering. Den lille virksomhed kan starte i det små Det er ikke sikkert, at virksomheden har brug for en egentlig sundhedspolitik. Mindre virksomheder har ofte ikke ressourcerne og heller ikke altid behovet for at nedskrive en samlet politik. I første omgang kan det være nok, at medarbejderne og ledelsen bliver enige om, hvad sundhedsfremme er, og hvordan de kan bruge det i dagligdagen. Ved at starte i det små opnår den mindre virksomhed, at det er lettere at afse mandskab og måske penge til at gøre noget for sundheden. Men det behøver ikke nødvendigvis at koste noget at komme i gang. I alle virksomheder er der anledninger, som man helt gratis kan gøre sundere. Fødselsdage, skovturen og den daglige eftermiddagskaffe er alle eksempler på anledninger, der nemt kan gøres sundere, og det kræver ikke andet end lidt inspiration. Desuden kan en diskussion om sundhed tages op i forbindelse med virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Læs mere om dette på Her kan virksomheden finde inspiration Der er masser af inspiration at hente, når man ønsker at få idéer til sundhedsfremme. Man kan blandt andet læse fagblade, opsøge virksomheder af samme størrelse eller se på relevante hjemmesider, fx eller Man kan også bare søge på søgeordet sundhedspolitik på Det skal sundhedspolitikken indeholde Hvis virksomheden vil have en egentlig sundhedspolitik, bør den bestå af følgende dele: 1. Definition af begreberne Virksomheden bør definere, hvad den forstår ved sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen, og hvordan livsstilsområdet hænger sammen med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og eventuelle politik om socialt ansvar. I Sundhedspolitikken samler trådene på side 6 er der forslag til de grundlæggende definitioner, og i Den sammenhængende indsats på side 10 finder man en uddybning af, hvordan indsatsen kan blive sammenhængende. Ved at diskutere sig frem til, hvordan man vil definere de forskellige begreber, opnår man, at de ansvarlige for det sundhedsfremmende arbejde får en fælles forståelse af, hvad indsatsen kan indeholde. 2. Formål, der hænger sammen med virksomhedens værdier Sundhedspolitikken skal hænge sammen med virksomhedens overordnede mission, vision og øvrige værdigrundlag. Formålet med sundhedspolitikken vil være forskelligt fra den ene virksomhed til den anden. Det kan fx være: At fremme sundhed, trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne At sikre en sammenhængende og aktiv indsats, der omfatter både arbejdsmiljø, livsstil og virksomhedens sociale ansvar At gøre virksomhedens overordnede holdning til sundhedsfremme synlig for medarbejderne At blive arbejdsmiljøcertificeret. En sundhedspolitik kan altså ikke bare handle om at reducere sygefraværet. Så er det nemlig ikke en sundhedspolitik, men en fraværspolitik. 12

13 13

14 3. Konkrete mål og en handlingsplan Sundhedspolitikken skal munde ud i konkrete mål og en handlingsplan. Gør den ikke det, er der risiko for, at politikken bliver abstrakt og fjern for de ansatte og ikke fører til bedre sundhed i virksomheden. For at målene kan blive ført ud i livet, skal man skrive en handlingsplan. I planen omformulerer man målene til indsatsområder, som man i fremtiden vil arbejde med fx sund kost, rygning, støj og flekstid. Læs mere om dette i Arbejdet med sundhedspolitikken på side 16. Når dette er på plads, skal man helt konkret beskrive, hvad man vil sætte i gang. Der skal også stå, hvem der gør hvad, for at aktiviteterne bliver til noget. Gør målene SMARTe En måde at arbejde med konkrete mål på er at gøre dem SMARTe. Det vil sige, at de skal være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte. Et af formålene i en virksomheds sundhedspolitik kan være, at flere får mulighed for at spise sundere, og at flere spiser frokost hver dag. SMARTe mål til at nå det formål kan være: Om 6 måneder har vi indrettet en ny frokoststue med plads til alle ansatte. Om 6 måneder er alt kantinepersonalet efteruddannet. Om 6 måneder er udbuddet i kantinen blevet sundere og følger retningslinjerne i madpolitikken. 14

15 4. Forudsætninger for, hvordan indsatsen bliver en del af dagligdagen Hvis sundhedspolitikken skal have nogen virkning på længere sigt, skal den efterhånden blive en del af virksomhedens dagligdag. Aktiviteterne skal altså ikke bare være korte projekter. Nogle af dem skal være faste tilbud til medarbejderne, fx sund mad i kantinen eller kurser i stresshåndtering som en del af virksomhedens almindelige kursusprogram. Sundhedspolitikken bliver kun en del af dagligdagen, hvis man beslutter sig for, hvordan det skal ske. Man skal kunne svare positivt på disse tre spørgsmål: Er det klart, hvor sundhedspolitikken hører hjemme? Ansvaret kan fx placeres i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen, eller i et sundhedsudvalg. De ansvarlige skal sørge for, at sundhedspolitikken regelmæssigt kommer på dagsordenen og bliver fulgt op. Er der tid og penge nok? Man skal sikre, at der er tid og penge nok til, at handlingsplanerne kan blive ført ud i livet. Er de ansatte med på idéen, og er nogle af aktiviteterne blevet til faste tilbud? Fx kan man arrangere debatmøder eller aktiviteter, der kan motivere de ansatte til at gøre noget for deres sundhed. Man kan også sørge for, at succesfulde aktiviteter bliver til faste tilbud, fx motionshold eller kursustilbud i dansk, edb og stresshåndtering. 5. Plan for evaluering af indsatsen Virksomhedens ledelse vil have en forventning om, at sundhedspolitikken ikke bare skal være en gevinst for den enkelte medarbejder, men også skal komme arbejdspladsen og kollegerne til gode. Ved at måle og evaluere indsatsen kan man se, om den virker, sådan som man gerne vil have det. Imidlertid kan indsatsen ikke altid måles i kroner og ører, men i stedet fx i mere trivsel eller et bedre og mere rummeligt arbejdsmiljø. Mål virksomhedens sundhed med Sundhedsfremmeindekset For at finde ud af, på hvilke områder det er særligt nødvendigt at igangsætte sundhedsfremmende tiltag, kan det være en god idé at bruge Sundhedsfremmeindekset fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Sundhedsfremmeindekset er et europæisk, standardiseret spørgeskema, der udfyldes på Indekset kan give en idé om, hvor virksomheden kan gøre mere ved sundheden. 15

16 4. Arbejdet med sundhedspolitikken En detaljeret handlingsplan er vigtig for at få succes med sundhedspolitikken. Kun ved at udforme sin egen sundhedspolitik får virksomheden et redskab, der kan bruges strategisk, og chancen for et godt resultat bliver større. Arbejdet med sundhedspolitikken forløber i fem trin: processen planlægges, grundlaget analyseres, politikken udformes, politikken føres ud i livet og indsatsen følges op. Handlingsplanen sikrer resultater Når man har fastlagt mål og rammer for sundhedspolitikken, skal man vedtage en handlingsplan for, hvordan man kan opfylde målene. Planen kan bestå af følgende: Indsatsområder: Hvilke indsatser skal der til for at opnå formålet? Milepæle: Hvilke delresultater er der i forløbet? Hvilke mål skal nås undervejs? Ressourcer: Hvor meget tid og hvor mange penge kan vi afsætte? Aktiviteter: Hvad gør vi i hvilken rækkefølge og hvornår? Ansvarsplacering: Hvem gør hvad og hvornår? Man kan vælge at udpege en koordinator/tovholder for sundhedspolitikken. Vedkommende kan stå for at koordinere hele indsatsen og sørge for, at politikken bliver ført ud i livet. Politikken skal afspejle virksomheden De fleste virksomheder har allerede erfaringer med at gøre noget for medarbejdernes sundhed. Der vil være gode erfaringer at bygge på, og det er vigtigt, at de erfaringer kommer med i sundhedspolitikken. Det tager tid at udforme en sundhedspolitik. Jo mere både ledelse og medarbejdere involverer sig, jo større sandsynlighed er der for et godt resultat. Målet er, at politikken afspejler virksomhedens holdninger og visioner, og at den bliver ført ud i livet og forankres. Sundhedspolitikken er et dynamisk værktøj, der udvikles med tiden. Mange virksomheder bliver kontaktet af konsulenter, med forskellige sundhedsfremmende tilbud. For at sikre, at sundhedspolitikken virkelig bliver virksomhedens egen, er det vigtigt på forhånd at diskutere grundlaget og behovene godt igennem. På den måde vil virksomheden bedre kunne give en konsulent det rette modspil, så man får nogle sundhedstilbud, der er brug for, og som er tilpasset lige netop den politik, man har. Læs mere om, hvilke overvejelser man kan gøre sig, på Hvis virksomheden tager udgangspunkt i sin egen kultur, mission m.m., når den diskuterer værdier og mål, får den automatisk en unik politik. Fx kan det være, at virksomheden gerne vil arbejdsmiljøcertificeres, og så er det vigtigt, at man skriver dette mål ind i sundhedspolitikken og sørger for, at de konkrete indsatser også understøtter det. Tjekliste til processen Alle ledere og medarbejdere har været inddraget. Det kan fx ske ved at udpege repræsentanter, eller ved at sikkerhedsorganisationen og/eller samarbejdsorganisationen får ansvaret for politikken. Man har arbejdet med værdier og holdninger, fx vedr. den enkeltes ansvar og virksomhedens, forholdet mellem privatliv og arbejdsliv og forholdet mellem holdninger og handlinger. Man har diskuteret, hvad man i virksomheden forstår ved sundhed, og man har en forståelse af, hvordan livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar hænger sammen. Diskussionerne kan foregå blandt de udpegede repræsentanter, i fokusgrupper, ved interviews eller på afdelingsmøder. Man har taget stilling til, hvordan politikken skal formidles til alle, og hvordan man følger op jævnligt, så politikken bliver en del af virksomhedens dagligdag. 16

17 17

18 De fem trin i arbejdet Processen kan forløbe i fem trin: 1. Processen planlægges 2. Grundlaget analyseres 3. Politikken udformes 4. Politikken føres ud i livet 5. Indsatsen følges op. Man skal med mellemrum revidere og tilpasse sundhedspolitikken. Derfor bør man regelmæssigt vende tilbage til trin 5: Indsatsen følges op og derefter gentage processen fra trin 3: Politikken udformes. Det kan fx gøres en gang om året, og politikken vil på den måde blive revideret. 1. trin: Processen planlægges Beslutningen om at få en sundhedspolitik tages ofte i samarbejdsudvalget eller i sikkerhedsorganisationen eller, endnu bedre, begge steder. En del af beslutningsgrundlaget kan være, at virksomheden har undersøgt andre virksomheders erfaring med at have en sundhedspolitik. En anden del af beslutningsgrundlaget kan være viden om, hvordan man indtil nu i virksomheden har arbejdet med livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, og hvilke resultater og erfaringer, det har givet. Man bør formulere et klart mål for selve arbejdet med politikken og nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som har repræsentanter både fra ledelse og medarbejdere. Mindst én af ledelsesrepræsentanterne bør være en person, der også kan tage bindende beslutninger om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdsgruppen skal have et kommissorium for arbejdet, og der skal afsættes penge og lægges en tidsplan. Husk også tidspunkter for, hvornår arbejdsgruppen skal rapportere tilbage til ledelsen og til samarbejds- og sikkerhedsorganisationen. Desuden bør man allerede på dette tidspunkt overveje, hvordan sundhedspolitikken på længere sigt bliver en del af virksomhedens dagligdag. Hvem skal have ansvaret for den, og hvor meget tid og hvor mange penge skal der sættes af, for at politikken kan give konkrete resultater? 2. trin: Grundlaget analyseres Arbejdsgruppen bør inddrage de ansatte så meget som muligt og i øvrigt sørge for åbenhed og en bred debat om de vigtige, overordnede spørgsmål i forbindelse med sundhedspolitikken. Når man skal finde ud af, hvilket udgangspunkt virksomheden har for at arbejde med sundhedspolitikken, kan det være relevant at afdække: Virksomhedens øvrige politikker og strategier, som sundhedspolitikken skal passes sammen med Virksomhedens værdier og holdninger i forhold til sundhed, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Det er blandt andet vigtigt, at man forholder sig til de etiske problemstillinger, der er forbundet med at arbejde med emner, som nogle vil føle hører privatlivet til. De ansattes ønsker og værdier Muligheder for partnerskaber, fx med kommunen om arbejdsprøvning Status over virksomhedens sundhed og arbejdsmiljø. Det sidste er især vigtigt, hvis virksomheden senere vil måle effekten af sundhedspolitikken. Den første status kan i det tilfælde fungere som det udgangspunkt, man måler resultaterne i forhold til. Spørgeskemaer er velegnede til en sådan kortlægning. Se fx Arbejdspladsens Sundhedsprofil (ASP) på eller Arbejdspladsvurderingen (APV) på som kan udbygges med spørgsmål om livsstilsområdet og det sociale ansvar. Det er også en mulighed at benytte nogle af indekserings- og regnskabsmodellerne: Sundhedsindekset på Det Sociale Indeks på eller Arbejdsmiljøindekset på 3. trin: Politikken udformes Når arbejdsgruppen har analyseret virksomhedens sundhedstilstand og behov sammen med de tilbagemeldinger, der i øvrigt er kommet fra debatmøder eller lignende, kommer gruppen nu med forslag til en sundhedspolitik, der også indeholder konkrete handlingsplaner med tidsplaner og økonomi. Når udkastet til sundhedspolitikken er færdigt, kan det være en idé at læse andre virksomheders sundhedspolitikker som tjekliste for ens eget udkast. 18

19 Alt efter hvor meget ledelse og medarbejdere i øvrigt har været informeret og inddraget, kan arbejdsgruppen vælge at sende forslaget til debat blandt alle medarbejdere, inden det skal vedtages i samarbejdsudvalget, eller hvor ansvaret for sundhedspolitikken nu er lagt. Denne fase slutter med, at man vedtager sundhedspolitikken og samtidig beslutter, hvornår politikken skal gælde fra. 5. trin: Indsatsen følges op Når sundhedspolitikken er vedtaget og er blevet en del af virksomhedens dagligdag, følges den op med jævne mellemrum, fx en gang om året. I den forbindelse tilpasser man politikken, så den udvikles løbende. Når man skal evaluere indsatsen, kan man bruge de samme værktøjer, som blev brugt i forbindelse med analysefasen, det vil sige Arbejdspladsens Sundhedsprofil, Arbejdspladsvurderingen, Sundhedsindekset, Arbejdsmiljøindekset, Det Sociale Indeks, trivselsundersøgelser og sygefraværsundersøgelser. Man gennemfører med andre ord en før og efter-undersøgelse for at se, hvordan virksomhedens sundhedstilstand har ændret sig. 4. trin: Politikken føres ud i livet I denne fase skal sundhedspolitikken formidles til alle i virksomheden. Det kan fx ske på personalemøder, afdelingsmøder eller lignende, hvor ledelse og medarbejdere er samlet. Det kan også ske skriftligt, hvis det er det, man plejer at gøre. Sundhedspolitikken kan være tilgængelig, fx på intranettet eller andetsteds, hvor virksomhedens politikker vises, og kan være en del af introduktionsprogrammet for nyansatte. Virksomheden kan også vælge at orientere samarbejdspartnere, løst tilknyttet personale og eventuelt pressen alt efter hvad formålet er med at have en sundhedspolitik. Ved at involvere medarbejderne i konkrete sundhedstiltag får de ejerskab til projektet. Hvis det er nødvendigt at uddanne ledere og medarbejdere, sker dette også i denne fase. Det kunne være supplering af arbejdsmiljøuddannelsen med moduler om livsstilsemner, forebyggelse og sundhedsfremme. Mindre kan også gøre det I mange tilfælde er det dog ikke nødvendigt at gå så omfattende til værks. Det kan være nok at besvare nogle få spørgsmål, fx: Hvad har vi gjort? Indsatsområder og konkrete aktiviteter. Hvad har vi fået ud af det? Resultater, opbakning fra medarbejderne. Hvad ville vi? Har sundhedspolitikken flyttet os i retning af vores mål? Her finder du mere information Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med nye eksempler på forskellige virksomheders sundhedspolitikker, som man kan lade sig inspirere af. Det bør fremgå af sundhedspolitikken, hvem der har ansvaret for den, og hvordan den skal føres ud i livet. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan formuleres konkret: Virksomheden skal ansætte eller frigøre en medarbejder et antal timer pr. år til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kurser i stresshåndtering skal være et fast tilbud i virksomheden. Arbejdstiderne skal planlægges, så det bliver lettere at benytte arbejdspladsens motionsrum. I kantinelederens stillingsbeskrivelse skal der stå, at vedkommende skal kunne tilberede ernæringsrigtig mad. 19

20 En sundhedspolitik kan være en ramme om virksomhedens sundhedsfremmende aktiviteter og derigennem hjælpe med at forbedre virksomhedens sundhedstilstand. Denne manual beskriver, hvordan små og store virksomheder kan indføre en sundhedspolitik. I manualen betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Målgruppen for manualen er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed.

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundhed i Esbjerg Kommune

Sundhed i Esbjerg Kommune Sundhed i Esbjerg Kommune Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Vil du vide mere om sundhedspolitikken se på: www.esbjergkommune.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune FORORD Dette er den første overordnede personalepolitik i Varde Kommune efter kommunalreformen den 1. januar

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 1 jan. 2004 Danske Fysioterapeuters grundkursus for medlemmer af sikkerhedsgrupperne afholdes hvert 1 ½ år og nu har du mulighed for at deltage. Grundkursus for medlemmer af

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDSMILJØUDDANNELSERNE. Inspiration til at samtænke arbejdsmiljø, socialt ansvar og livsstil i sundhedsfremme på arbejdspladsen

SUNDHED I ARBEJDSMILJØUDDANNELSERNE. Inspiration til at samtænke arbejdsmiljø, socialt ansvar og livsstil i sundhedsfremme på arbejdspladsen SUNDHED I ARBEJDSMILJØUDDANNELSERNE Inspiration til at samtænke arbejdsmiljø, socialt ansvar og livsstil i sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhed i arbejdsmiljøuddannelserne Inspiration til at samtænke

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere