UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg."

Transkript

1 UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. 1 Udarbejdet af: Inge Sørensen, Uddannelseskoordinator i Svendborg kommune, Connie S. Mortensen, Uddannelses og udviklingssygeplejerske Svendborg Regionsyddanmark. Berit Lund - Kristensen, Klinisk sygeplejelærer psykiatriskafdeling Svendborg Regionsyddanmark Benedicte Teisen Sygeplejelærer, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCLillebælt, Pia Runge Mahler Sygeplejelærer, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCLillebælt Samarbejde med studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCLillebælt og bibliotekar Lise Carlsen. Ændret December 2008

2 2 Hvad er portfolio? Portfolio er en mappe indeholdende materiale, som er udvalgt og udarbejdet af den sygeplejestuderende, og dokumenterer den studerendes udvikling. Definition af metoden: Portfolio er en systematisk samling af arbejder, som viser den studerendes anstrengelser, fremskridt og præsentationer inden for et eller flere områder. Samlingen indbefatter den studerendes valg af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål og viser den studerendes selvrefleksion og holdninger til emnet (1 s.26). Portefølje er "en samling af gennemførte arbejder eller resultater af gennemførte arbejder, samlet og redigeret med henblik på at dokumentere en kompetence (2 s.64). Portfolio er et styringsredskab, et læringsredskab og et evalueringsredskab. Styringsredskab styrer den studerendes lærerproces, og på den måde fastholdes den studerendes indsats i forhold til egne læringsmål, målene i studieordningen, sortering i arbejdsopgaver, studiebesøg, temaer og litteratur mm. Læringsredskab bevidstgør den studerende om egne læreprocesser, samt afdækker hvor der er behov for støtte og vejledning. Evalueringsredskab i forhold til formativ og summativ evaluering (3 s.210). Forskellige former for portfolio: Portfolio bliver anvendt både som et læringsredskab og til at dokumentere læringsresultater, kaldet henholdsvis arbejdsportfolio, og dokumentationsportfolio. Formålet bestemmer, hvilken form man bruger. Arbejdsportfolioen er den personlige portfolio Arbejdsportfolioen bruges i det daglige arbejde og er et personligt arbejdsredskab, hvor den studerende har frihed til at konstruere portfolio i forhold til egen læringsstil og egen læringsstrategi. Den studerende udvælger i samarbejde med vejleder, hvad der vil være relevante at arbejde med i klinisk undervisning ud fra den studerendes interesse, stærke og svage sider, samt ud fra dens studerendes praktiske og personlige handlekompetencer i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje" (4 kap.1 1stk. 2) En arbejdsportfolio indeholder alle den studerendes produkter og udgør grundlaget for de daglige refleksioner. Anvendes til formativ evaluering.

3 Dokumentationsportfolio. 3 Dokumentationsportfolioen er udgangspunkt for den interne prøve og består af materiale, som den studerende har udvalgt fra sin arbejdsportfolio, med henblik på at dokumentere opfyldelse af formålet med prøven. Den summative evaluering (5). Skolens ansvar: At introducere arbejdsredskabet i starten af uddannelsen mundtligt som praktisk. At eks. studievejlederen introducerer brugen af portfolio. At portfolio anvendes som styringsredskab, læringsredskab og evalueringsredskab i den teoretiske undervisning. At portfolio anvendes i modul 1 intern prøve Klinikkens ansvar: At drøfte med de studerende, hvordan der arbejdes med portfolioen i de enkelte uddannelsessteder. Det gøres enten af den kliniske vejleder eller uddannelses- og udviklingssygeplejerske/ kliniske sygeplejelærer. At den kliniske vejleder aftaler ved første møde i observerende studier i klinikken, hvordan der skal arbejdes med portfolio i perioden. I forventningssamtalen ved de længerevarende studieforløb aftales, hvordan der arbejdes med portfolioen, og de gensidige forventninger afstemmes. Portfolios egnethed (bilag1) Understøtter at den studerende har dokumentationsansvar, ved at den studerende indsamler dokumentation om egen praksis koblet med refleksioner. Dette tydeliggør progressionen i læringsprocessen og dermed udvikler praktiske og personlige handlekompetencer. Portfolio er med til at kvalificere den kliniske undervisning og tydeliggøre læringssituationerne for den studerende. Bevidstgør den studerende om egen lærerproces, således at den studerende har mulighed for at udvikle og evt justere disse.(4)

4 Hvordan bruge portfolio som læringsredskab i undervisning? (Bilag2) 4 Figuren illustrerer de delelementer, som har betydning i forhold til arbejdet med portfolio. Elementerne er ikke tænkt i hierarkisk rækkefølge, da den studerende kan arbejde med områderne i vilkårlig rækkefølge. Dog skal alle elementerne belyses i en dokumentationsportfolio. Adgangsbillet Basisprofil Figur inspireret af Taasen I, Havnes A, Lauvås P (6). Roger Ellmin (7). Udarbejdet af Benedicte Teisen.

5 5 Basisprofil: I starten af uddannelsen beskriver den studerende sine formelle kvalifikationer, i et curriculum vita, sine personlige og faglige kompetencer, samt sit syn eller sine tanker om sygepleje. Dette dokument ajour føres, gennem uddannelsen, således at både den studerende, kliniske vejledere og lærere kan følge den studerendes udvikling. Eksempelvis skriver og begrunder den studerende hvilke områder, der er valgt i forbindelse med selvstændigt arbejde eller i forbindelser med prøver og eksaminer. Her kan den studerende reflektere over egne læringsstrategier, samt tanker om og syn på sygepleje. (8) Læringsmål: Den studerende udarbejder egne læringsmål i forhold til forudsætninger, forventninger og interesser. Læringsmålene skal være realistiske i forhold til tid ressourcer krav/forventninger ansvar den studerendes stærke/svage sider. Kriterier: Forstås i dette materiale som: Mål for den kliniske undervisning, danner udgangspunkt for vurdering i forbindelse med intern prøve og bedømmelse. Kriterierne skal støtte den studerende i, hvad der er væsentligt og uvæsentligt (6 s.96). Samarbejde: Mål fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes egne læringsmål danner udgangspunkt for forventningssamtalen mellem den kliniske vejleder og den studerende (6 s.74). Ved forventningssamtalen i klinikken, bliver målene og den studerendes forudsætninger synliggjort samt måderne at nå dem på (1 s.27). (7 s.99). Ved forventningssamtalen udarbejder den studerende og den kliniske vejleder aftaler om samarbejdet (7 s.127). Den studerende synliggør egen læringsstrategi. Den studerende og den kliniske vejleder samarbejder gennem dialog om den studerendes faglige og personlige udvikling. Den kliniske vejleder yder praktiske råd støtte, til den studerende samt kvalificerer den studerendes kompetencer gennem refleksioner. Samarbejdet motiverer den studerende til det videre studie. Samarbejde med andre bl.a. patient/borger, pårørende og kolleger. Både monofagligt, tværfagligt og tværprofessionelt. De studerendes indbyrdes samarbejde kvalificerer og inspirerer egne og andres refleksioner. Metoder til at samarbejde: Virtuelt (Internet/intranet)

6 Studiegrupper Kliniske refleksionstimer 6 Ansvar: Portfolio er den studerendes eget læringsredskab, og dermed er det den studerende, der selv konstruerer opbygningen af egen portfolio. Det er den studerendes ansvar at udarbejde portfolio ved at beskrive: Hvad er der foretaget af handlinger? Begrundelse af valg af handlinger Refleksion over handlinger Hvilken læring kom der ud af det? Den studerende har ansvar for at udvælge materiale, og at prioritere tiden i samarbejdet med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder har ansvar for at være den studerendes med/modspiller, være aktiv lyttende og udfordre den studerende (1 s.27). Spørgsmål den studerende kan stille er: Hvor har jeg særligt brug for støtte personligt /fagligt? Hvordan forvalter jeg medansvaret for egen læring? Hvordan lærer jeg bedst? Autentisk læring: Den studerende beslutter selv, hvad der er interessant at fordybe sig i, således at den studerende opbygger egen viden, og ikke reproducerer andres viden, i forhold til mål (7 s.120). Den studerende skal beskrive og fordybe sig i selvoplevede hændelser / sygeplejefaglige problemstillinger. et aftryk af virkeligheden (7 s.119). Den store frihedsgrad muliggør, at den studerende selv sætter sit eget personlige præg på portfolioen, hvilket understøtter individuel læring. Forslag til læringsredskaber: Dagbog (9) Case (10 s.297) Mind-map (11 s.86-87) Læringskontrakt (11,12) Praksisbeskrivelse/narrativ (13,14) Logbog (15 s ) Studiedagsopskrift (16)

7 Sygeplejeprocessen(17) 7 Forslag til analyseredskab i forhold til at bearbejde det indsamlede materiale: Praksis trekanten P1-P2-P3 (18) Mind- map (10 s ; ; jf. bilag2); fx findes også udmærket computerprogrammer. Demoer kan gratis downloades fra nettet.; Fx Matchware OpenMind (19), Visual Mind 8 (20), SmartDraw 7 (21) Kritisk læsning (22) Erfaringskæden (23) Refleksion: Foregår før, under og efter handlinger (7 s.114)., enten alene eller i samarbejde med klinisk vejleder, medstuderende eller andre, ved at stille: Refleksive spørgsmål - hv-spørgsmål Forslag: Hvad skete? Hvad tænkte jeg? Hvilke følelser? Hvilke overvejelser gør jeg i forbindelse med patienten/klientens situation? Hvorfor gjorde jeg som jeg gjorde? Hvilken betydning får det for patienten/ klientens situation? Hvilke overvejelser kan jeg gøre mig i forhold til næste gang? I forhold til refleksion kan med fordel anvendes argumentationsmodel (22, s.51-58). Selvevaluering: Besvares af den studerende med udgangspunkt i egne mål og uddannelsesstedets kriterier, for at vurdere egen arbejdsindsats og vurdere det faglige standpunkt. Forslag: Hvad har jeg lært? Er jeg tilfreds med det jeg har lært? Hvordan kan jeg anvende det lærte/handlekompetence? Er der noget jeg kan forbedre? Hvad vil jeg gøre en anden gang? Har jeg brug for vejledning og støtte (personligt fagligt)?

8 Er jeg god eller kompetent til det her? Hvad er det, der gør, at jeg er god til det? 8 Metakognition: Den studerende viser sin studiemæssige udvikling (både for sig selv og for andre). reflekterer over egne læreprocesser og egen læring, i forhold til fagligt indhold. vurderer egne læringsstile og strategier, læringsmetoder og læringsredskaber (1 s.29, 6 s.137, 7 s.92,). Forslag: Hvordan tænker jeg? Hvordan lærte jeg det? Hvornår / hvordan lærer jeg bedst? Hvordan kan jeg forbedre læreprocessen? Hvordan kunne jeg tænke mig at lære næste gang? Hvilken betydning vil det få for min videre udviklings/ læringsproces? Hvilke læringsstrategi har jeg brugt, og hvordan virker de i forhold til mit portfolioarbejde? Adgangsbillet: Adgangsbilletten sikrer at portfolio ikke bliver en tilfældig rodekasse, men en systematisk samling af særlige og velbegrundede bidrag. (24s.76) Den studerende motiverer det udvalgte materiale der lægges i arbejds- og dokumentationsportfolio, konkret og kortfattet. Forslag til portfolio: Forside med personligt præg Indholdsfortegnelse Basisprofil Personlige mål, kriterier; periode og udvalgte bidrag. Udvalgte bidrag med adgangsbilletter Evt feedback og kommentarer Evaluering på proces og produkt

9 9 Referenceliste: 1. Kristoffersen EK. Portfolio: en undervisningsstrategi og studiemetode. Klinisk Sygepleie 2001;15(1): Jakobsen A, Lauvås P. Eksamen eller hvad? : former for summativ evaluering i professionsuddannelser. København: Samfundslitteratur; Kyrstein J, Vestergaard E. Undervisning og læring: grundbog i didaktik. København: Rosinante; Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr 29 af 30 januar Studieordning Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg : intern prøve i klinisk uddannelse. Svendborg: Center for videregående sundhedsuddannelser Fyn; Taasen I, Havnes A, Lauvås P. Mappevurdering: av og for læring: med eksempler fra helse- og sosialfag. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; Ellmin R. Portfoliomodellen: en måde at lære at tænke på. København: Gyldendal Uddannelse; College of nurses of Ontario. Professional profile: a Releksive portfolio for continuous learning 9. Bjerknes MS, Bjørk I. Erfaringslæring ved hjelp av dagbok. Sykepleien 1996;84(12): Rienecker L, Jørgensen PS, Hedelund L, Hegelund S, Kock C. Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3 udg. København: Samfundslitteratur; Henriksen S. Et nyt tilbud: læringskontrakten. Sygeplejersken 1996;96(13/14): Pedersen H. En studiemodel efter eget behov. Sygeplejersken 1996;96(13/14): Hauge KW. Den studerende og fortællingen. Sygeplejersken 2001;101(11): Hauge KW. Fortellingen gjør pasienten synlig. Sykepleien 1999;87(2): Tveiten S. Veiledning: mer enn ord. 2 utg. Bergen: Fagbokforlaget; Christiansen VR. Hvordan studeres sygeplejefaget: studiemetoder i praksisfeltet. Klinisk Sygepleje 1996;10(1): Kristoffersen NJ, Nortvedt P. Relationen mellem sygeplejerske og patient. I: Kristoffersen NJ, Nortvedt F, Skaug EA, redaktører. Grundlæggende sygepleje 1. København: Munksgaard Danmark; s Kristoffersen NJ. Sygelejekundskab: udvikling af sygeplejerskens praktiske erhvervsteori. I: Kristoffersen NJ, Hørlyck B, Nielsen M, Nielsen BK, redaktører. Almen sygepleje 1: fag og funktion: udvikling, værdier og viden. København: Gad; s

10 19. Matchware OpenMind 2 [demoprogram] 2006 [citeret 15.Feb 2007]. Tilgængelig via Visual Mind 8 [demoprogram] 2005 [citeret 15.Feb 2007]. Tilgængelig via: 21. SmartDraw 7 [demoprogram] u.å [citeret 15.Feb 2007]. Tilgængelig via: 22. Jensen LB. Indføring i tekstanalyse. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag; Fagermoen MS. Sykepleie i teori og praksis: et fagdidaktisk perspektiv. Oslo: Universitetsforlaget; s Madsen C. Portfoliopædagogik: Dafolo forlag 2004 Bilagsfortegnelse: Bilag udarbejdet af studerende fra UCLillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Hold S 05. Bilag 1: (3 sider) Portfolio nogle tips. Bilag 2: (2 sider) Eksempel på portfolio brugt i teoriundervisning.

11 11 Bilag 1: Portfolio - nogle tips Udarbejdet af studerende fra UCLillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Hold S Find din egen metode - Kig på andres portfolio - Prøv dig frem på semester og se hvad der virker bedst for dig, men lad være med at gå i panik, du skal nok blive fortrolig med det. 2. Søg inspiration - Kig på andres portfolio - Snak med ældre studerende - Tal med vejleder 3. Brug referencer - Væn dig til at anføre referencer i portfolioen, mens du skriver. Disse kan senere være nyttige, når du skal aflevere dokumentationsportfolio, for at du kan huske hvor du har det fra. 4. Refleksion er nøgleordet - Refleksionen dokumenterer din personlige og faglige udvikling og er derfor et meget væsentligt element i portfolioen. 5. Husk dine mål - Ha fokus på målene i studieordningen. 6. Litteraturkrav - Krav til relevant litteratur. Denne litteratur kan være opgivet i tidligere pensumlister fra skolen/praktiksteder, så længe den bruges til at dokumentere din udvikling og har niveau relevans. 7. Tekniske retningslinier - Dokumentationsportfolios litteratur - referenceliste skal skrives/afleveres efter disse retningslinier. 8. Brug din vejleder 9. Start i god tid - Til arbejdsportfolio: Start i god tid med at lave materiale til den, så du har en masse at vælge fra, når du skal lave dokumentationsportfolio. Øvelse gør mester

12 12 Portfolio Generelt - Portfolio skal vise din egen udvikling - Navn + hvad har jeg lavet indtil nu (erfaring) - Prøv at lave struktur på portfolio - Brug fagsprog, referencer, Tekniske retningslinier, henvisninger til faglitteratur og teori - Brug praktikmålene fra studieordningen der hører til hvert semester - Dokumentationsportfolio: Opbygning af portfolio, opbygning af praksisbeskrivelserne Dagbog - Hvad har jeg lavet/oplevet i dag? - Mål/overvejelser med den bestemte dag, med praktikken generelt - Samarbejdet med vejleder - Hvilke dilemmaer oplever jeg i klinikken/på afdelingen Forudsætninger for at komme på afdelingen - Faglige - Personlige - Forventninger (til personalet, til mig selv, til arbejdsgangen osv) Mål der står i studieordningen - Udførsel - Tanker om målene - Hvordan gik det så - Hvordan når jeg mine mål - Mål/overvejelser med praktikken generelt

13 Indlæring - Hvilken rækkefølge gør, at jeg lære bedst a. Prøve Fejle b. Læse Prøve c. Få det vist Prøve - Historie/case, dataindsamling, teori, refleksion - Praksis - teori 13 Situation til hvert mål el. praksisbeskrivelse 1. Mål 2. Før handling 3. Handling 4. Refleksion 5. Jeg lærte

14 14 Bilag 2: Eksempel på portfolio brugt i teoriundervisning: Udarbejdet af studerende fra UCLillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Hold S 05. Anatomi & Fysiologi. Blod. Hvad har jeg i hovedtræk lært noget om vedr. emnet? Overordnet: Blod består af Plasma (55%) og Celler ( 45%) 90% af plasma er H2O som fungerer som opløsningsmiddel for stoffer / transport. Næringsstoffer; Kulhydrater, proteiner, fedt. Vitaminer, mineraler, affaldsstoffer og hormoner. Plasmaproteiners funktion: Kolloidosmotisk tryk, Buffer, Koagulationsproces, transportprotein, infektionsbekæmpelse. Det parakapillærekredsløb: Strøm af væske mellem kapillær og væv/celler, som resultat af to modsatrettede tryk; kolloidosmotisk tryk (væv->blod) og hydrostatisk tryk (blod->væv). Ødem: p.g. a. ubalance i parakapillære kredsløb. Årsager; 1. Forhøjet BT i arteriel ende (pga. hypertension) 2. Forhøjet BT i venøs ende (pga. nedsat venepumpefunktion) 3. Nedsat konc. af plasmaprotein. (=fald i kolloidosmotisk tryk) 4. Operativ fjernelse af lymfeknuder. Blodets celler: Erytrocytter nedbrydelse og regulering. Anæmi: kroppen mangler erytrocytter/hæmoglobin. Leukocytter: Makrofager første forsvar Lymfocytter B-lymfocytter, T-lymfocytter T-dræber, T-hjælper. Granulocytter Eosinofile, neutrofile(mikrofager) og Basofile. Trombocytter/blodplader. Karkontraktion, propdannelse og koagulationsprocesen. Litteratur: Oluf Nielsen og Anni Springborg; Anatomi & Fysiologi; s

15 15 Hvad forestiller jeg mig at jeg kan bruge denne viden til? I hvilke sammenhæng/situationer? Immunforsvar Når man skær sig Operation Mikrobiologi Koagulation Transfusion; Hygiejne Blodtyper Smitte. Ødemer Årsag/behandling Anæmi: Typer Blodtryk - måling Kredsløbets kompensation Blodets løbebane Behandling. Vener/arterier

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning.

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Projektforløbet Fra start til slut

Projektforløbet Fra start til slut Projektforløbet Fra start til slut 1 1 Indledning Hvad er et projekt? Et projekt er en arbejdsform, som bruges i virksomheder og institutioner, når udgangspunktet for en opgave er kompliceret og uoverskuelig,

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler

Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler 1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner Hospitalspsykiatri og hospitalsbaseret distriktspsykiatri.

Læs mere

Afrapportering pr. 081012 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 081012 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 081012 i forhold til projektansøgningen Udarbejdet af: Anne Wibe Poulsen og Peter Vråsinge Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse.

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Elisabeth Arnbak & Trine Gandil for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, 2010. 1. Indledning... 4 1.1.

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere