STUDIEORDNING FOR MASTER OF EMPLOYMENT RELATIONS (MER) (ARBEJDSMARKEDS- OG PERSONALEFORHOLD) VED AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR MASTER OF EMPLOYMENT RELATIONS (MER) (ARBEJDSMARKEDS- OG PERSONALEFORHOLD) VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af LBK nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Master of Employment Relations. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Master of Employment Relations er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Master of Employment Relations hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Master of Employment Relations hører under Studienævnet for Masteruddannelser på Skolen for Statskundskab. Master of Employment Relations hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelser og Global Studies. 4 Uddannelsens formål Formålet med Master of Employment Relations er at tilbyde studerende med forudgående praktisk erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse vedrørende arbejdsmarkeds- og personaleforhold med vægt på teorier indenfor økonomiske, sociologiske og politologiske fagområder. 5 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen giver de studerende indblik i aktuelle temaer og tendenser indenfor dansk og international beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsregulering og sætter disse i relation til historiske perspektiver. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage ledelsesmæssige samt udviklings- og analyseopgaver i private virksomheder og offentlige organisationer, der er relateret til arbejdsmarkeds- og personalehold samt beskæftigelsespolitiske problemstillinger. 1

2 FÆRDIGHEDER VIDEN Kompetenceprofil for masterniveau indenfor fagområdet arbejdsmarkeds- og personaleforhold. Den studerende; Skal have opnået viden og forståelse indenfor udvalgte økonomiske, politologiske og sociologiske teoretiske perspektiver på arbejdsmarkedsrelaterede og beskæftigelsespolitiske problemstillinger, der er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et tværfagligt videnskabeligt grundlag reflektere over danske og internationale arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger og tendenser. Herunder skal den studerende have opnået viden om: Problembaseret projektarbejde Metoder til at analysere arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og personalemæssige problemstillinger Varianter af undersøgelses- og evalueringsmetoder og forskningsdesign, herunder forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved konkrete analyseredskaber Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber indenfor arbejdsmarkedsforskningen samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor arbejdsmarkedsforvaltning, beskæftigelsesindsatser, faglig organisering, HR og personaleledelse. Herunder skal den studerende: Kunne identificere behov og dilemmaer indenfor beskæftigelsespolitisk regulering og personaleledelse Kunne begrunde rationaler bag eventuelle beskæftigelsesrelaterede politiske eller organisatoriske tiltag samt reflektere over udfordringer og mulige konsekvenser i den forbindelse Kunne anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybere forståelse af arbejdsmarkedsrelaterede problemer Kunne udarbejde et projekt på et videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. 2

3 KOMPETENCER Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller indenfor arbejdsmarkedsområdet og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige teoretiske positioner og paradigmer. Skal kunne foretage selvstændige analyser af indsatser og problemer på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet ved hjælp af både empirisk og teoretisk faglig viden, anvende analytiske og videnskabeligt metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling, samt arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne imødekomme forskellige krav og ønsker fra det politiske niveauer eller fra borgere samt forholde sig til de udfordringer, den generelle samfundsmæssige udvikling medfører på arbejdsmarkedet. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens temaer gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgang til Master of Employment Relations er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende eksamen indenfor masteruddannelsens discipliner samt besidder sproglige færdigheder i engelsk. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, f.eks. relevant udenlandsk uddannelser. Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, at ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger. 7 Varighed, struktur mv. Master of Employment Relations er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over fire semestre. Uddannelsen er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Hvert semester består af et modul svarende til 15 ECTS-point. De 4 moduler er: 3

4 1. Grundlæggende arbejdsmarkedsforståelse 2. Beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsregulering 3. Virksomhederne og arbejdsmarkedets institutioner i komparativt perspektiv 4. Masterafhandling Modul 1 3 er inddelt i et antal fagelementer (se 7). Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 4 år efter, at vedkommende har påbegyndt sine studier. 8 Modulstruktur og fagelementer Master of Employment Relations er opbygget af i alt 4 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. 1. Modul: Grundlæggende arbejdsmarkedsforståelse ECTS undervisningsvægt ECTS eksamensvægt 1. Teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde og årsager til ledighed Transitioner på arbejdsmarkedet Kollektiv handling og faglig organisering Metode og problemorienteret projektarbejde 3 3 I alt Indhold af modul 1: Grundlæggende arbejdsmarkedsforståelse På første modul præsenteres en grundlagsforståelse af dynamiske arbejdsmarkeder gennem forskellige teoretiske positioner og eksemplificeringer ud fra danske og internationale arbejdsmarkedsforhold. Modulet introducerer de studerende til teorier, der belyser årsager til arbejdsløshedsled, analyser af bevægelser (transitioner) på arbejdsmarkedet og teorier og analyser vedrørende faglig organisering. Desuden introduceres de studerende til Aalborg Universitets PBL-model (problem based learning). Fagelementer 1. Teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde og årsager til ledighed De studerende introduceres til de klassiske økonomiske teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde, herunder neoklassisk økonomisk teori, Keynes, human capital teori, dualiseringsteori m.fl. med særlig vægt på årsager til manglende beskæftigelse og ledighed samt udviklingen i nye og mere usikre ansættelsesformer. 2. Transitioner på arbejdsmarkedet I dette fagelement lægges vægten på analysen af arbejdsstyrkens bevægelser på og ind og ud af arbejdsmarkedet. Den overordnede tilgang er en forståelse af, at det (sen)moderne arbejdsmarked er 4

5 præget af og fordrer en høj grad af fleksibilitet og mange omstillinger, der skaber en række udfordringer vedrørende balance mellem familie og arbejdsliv, karriereplanlægning, kompetenceudvikling, ligestilling og tilbagetrækning. Ikke mindst betyder forholdene på det moderne komplekse arbejdsmarked, at spørgsmål om rummelighed og socialt ansvar bliver påtrængende 3. Kollektiv handling og faglig organisering Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af faglig organisering men i de senere år også stærk konkurrence mellem de traditionelle og nye alternative fagforeninger. I fagelementet behandles årsager til fagforeningsmedlemskab eller fravalg heraf, samt årsager til skifte mellem fagforeninger begge dele ud fra både teoretiske og empiriske analyser. 4. Metode, synopser og problemorienteret projektarbejde Sideløbende præsenteres de studerende for tankegangen i PBL (problem-based learning), som skal danne udgangspunkt for det afsluttende projekt på studiet. Læringsmål for modul 1: Den studerende skal efter modulet med grundlæggende arbejdsmarkedsforståelse kunne; Redegøre for forskellige økonomisker teoriers syn på årsager til arbejdsløshed Redegøre for teorien om transitionelle arbejdsmarkeder (TLM-modellen), herunder dennes forståelse af dynamikker og faldgruber på arbejdsmarkedet. Redegøre for forskellige unioniseringsteorier og fagforeningsstrategier Sammenligne forskellige teorier om arbejdsmarkedets funktionsmåde og relatere disse aktuelle politiske reformer Redegøre for tankegangen i PBL Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakter 02 gives for den præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af læringsmålene. For at få 02 skal den studerende have kendskab til mindst to forskellige økonomiske teoriers syn på årsager til arbejdsløshed, kunne redegøre for hovedprincipperne i TLM-modellen, samt redegøre for tankegangen i PBL. Eksamen i modul 1: Evaluering af modul 1 sker ved en 5-timers skriftlig prøve, intern censur. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser, seminarer og opgaveskrivning. Forudsætninger for deltagelse: Adgangsbetingelser for uddannelsen. 5

6 2. Modul: Beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsregulering ECTS undervisningsvægt ECTS eksamensvægt 5. Den danske model og flexicurity Dansk og international beskæftigelsespolitik i lyset af europæiseringstendenser Kvalitative og kvantitative metoder del I 5 5 I alt Indhold af modul 2: Beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsregulering Andet modul handler om hvordan arbejdsmarkedet reguleres. Der fokuseres især på dansk og international beskæftigelsespolitik, kollektiv aftaleregulering og EU-regulering. Aktuelle tendenser såvel som historiske udviklingslinjer analyseres. Centralt for modulet er også diskussionen om den danske flexicuritymodel og det dynamiske samspil mellem velfærdsstatslige institutioner og arbejdsmarkedet. Modulet har endeligt et metode-fagelement, hvor de studerende introduceres til kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Fagelementer 5. Den danske model og flexicurity Centralt i dette fagelement er beskrivelsen af den danske model samt flexicurity-modellen, analyser af modellernes tilblivelse, udvikling og aktuelle udfordringer. Der lægges desuden vægt på relationen mellem stat, interesseorganisationer og arbejdsmarked og forskellige teorier herom (f.eks. korporatisme, netværksteori og teorier om institutionelle forandringer). 6. Dansk og international beskæftigelsespolitik i lyset af europæiseringstendenser Europæiseringens betydning for arbejdsmarkedet og dets regulering udgør det ene emne under dette fagelement, hvor især EU s betydning for det danske arbejdsmarked behandles og diskuteres. Det andet emne omhandler internationale trends i beskæftigelsespolitikken, hvor aktuel viden fra det internationale forskningsnetværk (RESQ) om beskæftigelsessystemer og politikker præsenteres og analyseres. Fagelementer vil også behandle aktuelle tendenser indenfor evaluering på arbejdsmarkedsområdet. 7. Kvalitative og kvantitative metoder del I I forlængelse af undervisningen i det problemorienterede projektarbejde præsenteres forskellige kvalitative og kvantitative metoder, og overvejelser omkring etablering af undersøgelsesdesign som matcher selvvalgte problemstillinger. Undervisningen eksemplificeres ved hjælp af eksemplariske empiriske undersøgelser. På dette modul udarbejder de studerende en synopsis valgfrit indenfor et af de tre fagelementer. 6

7 Læringsmål for modul 2: Den studerende skal efter modulet beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsregulering kunne; Redegøre for elementerne i den danske model og den danske flexicurity-model, herunder ligheder og forskelle imellem dem Redegøre for en eller flere statsteorier og diskutere disse i relation til forståelsen af den danske model Redegøre for et eller flere perspektiver på institutionel forandring og anvende disse til at identificere udviklinger i Danmark eller internationalt Redegøre for aktuelle internationale tendenser (globalisering og europæisering) og diskutere hvorledes disse udfordrer den danske model og den danske flexicurity-model Redegøre for forskellige kvantitative og kvalitative metoder samt overvejelser vedr. afgrænsning af problemformulering og projektdesign Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler. Karakter 02 gives for den præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af læringsmålene. For at få 02 skal den studerende have kendskab til både den danske model og den danske flexicurity-model, kunne redegøre for mindst to perspektiver på institutionel forandring, samt kende til de grundlæggende forskelle på kvantitative og kvalitative metoder. Eksamen i modul 2: Evaluering af modul 2 sker ved, at de studerende udarbejder og afleverer en individuel projektsynopsis på maks. 15 sider, der eksamineres mundtligt. Intern censur. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser, seminarer, vejledning og udarbejdelse af synopsis. Forudsætninger for deltagelse: Bestået første model. 7

8 3. Modul: Virksomhederne og arbejdsmarkedets institutioner i komparativt perspektiv ECTS undervisningsvægt ECTS eksamensvægt 8. Virksomhedens personalepolitik og kvalificering på arbejdsmarkedet Virksomhedernes rammebetingelser i komparativt perspektiv Kvalitative og kvantitative metoder del II 5 5 I alt Indhold af modul 3: Virksomhederne og arbejdsmarkedets institutioner i komparativt perspektiv På det tredje modul belyses arbejdsmarkedet fra et virksomhedsperspektiv. Der lægges vægt på virksomhedernes personalepolitikker, hvordan virksomhederne anvender, hyrer og fyrer arbejdskraften og i hvilket omfang virksomhederne forfølger deres strategiske interesser vis-a-vis lønmodtagerne ud fra markeds- eller koordineringslogikker. Modulet indeholder ligeledes et komparativt perspektiv med vægt på at belyse forskelle og ligheder mellem forskellige kapitalisme-modeller. Fagelementer 8. Virksomhedens personalepolitik og kvalificering på arbejdsmarkedet Virksomhedernes HR-arbejde belyses med vægt på rekruttering, anvendelse, udvikling og afvikling af arbejdskraft. Der sættes ligeledes fokus på arbejdsorganisering og nye organisationsformer samt konsekvenserne heraf for lønmodtagerne. Blandt andet stilles spørgsmålet om det i lyset af HR-paradigmets udvikling, stadig giver mening at tale om interessemodsætninger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Endelig tager fagelementet også spørgsmål omkring efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken op. Vi ser blandt andet på barrierer og muligheder for opkvalificering af ufaglærte og kortuddannede. 9. Virksomhedernes rammebetingelser i komparativt institutionelt perspektiv I dette fagelement lægges fokus på samspillet mellem virksomhedernes produktions- og udviklingsstrategier på den ene side, og velfærdsstatens og arbejdsmarkedets institutioner på den anden. Fagelementet tager afsæt i en nyere international forskningstradition, Varieties of Capitalism, der skelner mellem såkaldte koordinerede markedsøkonomier og liberale markedsøkonomier. Antagelsen er, at virksomhederne i koordinerede markedsøkonomier i høj grad understøttes af institutioner, der fremmer langsigtede udviklingsstrategier, imens virksomhederne i liberale markedsøkonomier understøttes af institutioner, der fremmer hurtig innovation og dynamiske omstillinger. Danmark er i litteraturen blev udpeget som en hybrid af de to varianter. 10. Kvalitative og kvantitative metoder del II I forlængelse af undervisningen i det problemorienterede projektarbejde præsenteres forskellige kvalitative og kvantitative metoder og overvejelser vedrørende undersøgelsesdesign. Undervisningen eksemplificeres ved hjælp af eksemplariske empiriske undersøgelser. Modulet afsluttes med udarbejdelse af et mindre projekt, som eksamineres mundtligt. 8

9 Læringsmål for modul 3: Den studerende skal efter modulet virksomhederne og arbejdsmarkedets institutioner i komparativt perspektiv kunne; Redegøre for udvalgte teorier om personaleledelse og arbejdsorganisering Identificere aktuelle skismaer indenfor HRM og moderne personaleledelse, herunder dilemmaer og vanskeligheder i forhold til opkvalificering eller videreuddannelse af medarbejdere Redergøre for den forståelse af virksomhedernes rammebetingelser, der står centralt i teorien om Varieties of Capitalism Anvende teorien om Varieties of Capitalism til at diskutere hvordan udvalgte arbejdsmarkedspolitiske institutioner understøtter eller begrænser virksomhedernes konkurrenceecvne Begrunde valg af og anvende kvalitative eller kvantitative metoder til at undersøge en udvalgt problemstilling Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler. Karakter 02 gives for den præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af læringsmålene. For at få 02 skal den studerende kunne redegøre for tankegangen bag HRM og skitsere hvorledes denne står i kontrast til det traditionelle marxistiske syn på arbejdsgiver-lønmodtager relationer. Den studerende skal endvidere kunne diskutere fordele og ulemper ved efter- og videreuddannelse set fra et arbejdsgiverperspektiv. De studerende skal endelig have kendskab til centrale pointer i teorien om Varieties of Capitalism og kunne anvende en udvalgt forskningsmetode til at undersøge en given problemstilling. Eksamen i modul 3: Evaluering af modul 3 sker ved, at de studerende individuelt eller i en gruppe udarbejder et miniprojekt på maks. 30 sider, der eksamineres mundtligt. Intern censur. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser, seminarer, vejledning og projektarbejde. Forudsætninger for deltagelse: Bestået første modul. 9

10 ECTS undervisningsvægvægt ECTS eksamens- 4. Modul: Masterprojekt Masterprojekt Indhold af modul 4: Masterprojekt Modulet skal etablere rammerne for, at de studerende selvstændigt kan udarbejde et afgangsprojekt på masterniveau. Udarbejdelsen af masterprojektet er således den dominerende aktivitet. Der oprettes efter behov faglige inspirationsseminarer, som matcher de studerendes problemstillinger. Via masterprojektet skal de studerende demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger på fagligt højt niveau. Projektet skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i et eller flere af uddannelsens fagelementer, og skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. Læringsmål for masterprojektet: Gennem arbejdet med masterprojektet skal den studerende demonstrere evner til at: Begrunde, udvælge og afgrænse en relevant personaleledelsesmæssig, arbejdsmarkedsrelateret eller beskæftigelsespolitisk problemstillinger Formulere et relevant design for undersøgelse af problemstillingen, herunder begrunde de valgte dataindsamlingsmetoder og vise færdighed i indsamling og analyse af data Reflektere over og vise dyberegående indsigt i de valgte teorier, og herunder vurdere deres relevans i forhold til problemstillingen sammenlignet med andre mulige teoridannelser Argumentere for og underbygge egne resultater og herunder vise kendskab til andre relevante undersøgelser samt vise åbenhed for ændringer af egne ideer og opfattelser Vurdere om resultater kan generaliseres og/eller om de understøtter eller modificerer kendt teori Strukturere et større skriftligt arbejde så det fremstår logisk og velunderbygget, med relevante opsummeringer og konklusioner og med et klart og korrekt sprog Demonstrere, hvilke praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver som masterprojektet giver anledning til Kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar Fremstille og forsvare masterprojektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler. Karakter 02 gives for den præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af læringsmålene. Eksamen i masterprojektet: Masterprojektet udarbejdes individuelt eller i en gruppe og eksamineres mundtligt. Ekstern censur. 10

11 Undervisnings- og arbejdsformer: Seminarer, vejledning og projektarbejde. Forudsætninger for deltagelse: Bestået første, andet og tredje modul. 9 Evalueringsbestemmelser Der afholdes prøver efter afslutningen af hvert modul; i alt 4 prøver. For alle prøver gælder det, at bedømmelsen er individuel og at bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. 1. semester: En intern bedømt, skriftlig, individuelt udarbejdet opgave. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten semester En intern bedømt, mundtlig prøve på baggrund af en afleveret projektsynopsis, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trinsskalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten semester En intern bedømt, mundtlig eksamen på baggrund af et miniprojekt som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trinsskalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten semester En ekstern bedømt eksamen med mundtligt forsvar af masterprojektet, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 4. Både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation indgår i bedømmelsen. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterprojektet, at alle masteruddannelsens forudgående prøver er bestået. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt. Det vil sige, at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene for de prøver, som indgår i 11

12 gennemsnittet. Prøvetider ved mundtlige prøver er inklusiv votering og meddelelse af resultatet. 10 Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter at resultatet er offentliggjort. To ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til udtalelse hos bedømmerne, hvorefter bedømmernes udtalelse sendes til kommentering ved klageren. På baggrund af klage, udtalelse og eventuelle kommentarer træffer universitetet afgørelse i klagen. Afgørelsen kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 11 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den enhver tid gældende eksamensordning på 12 Merit Der kan efter en konkret vurdering gives merit for beståede uddannelseselementer fra en videregående uddannelsesinstitution, såfremt disse ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer i MERuddannelsen. 13 Dispensationer Fakultetet kan dispensere fra de regler, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 14 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsen den 1. september 2014 og fremefter. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 12