Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. januar 2016, fra kl til Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg. Deltagere: Afbud: Erik Hattens, Jesper Thyrring Møller, Hans Nikolaisen, Henning Hansen, Henning Haahr Pedersen, Niels Erik Kjærgaard, Jan Kallestrup, Jesper H. Jensen, Jesper Kaas Schmidt, Lars Keld Hansen, Lars Møller, Lasse Jacobsen, Lars Clement for Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Aalund, Niels Højberg, Per Mathiasen, Jacob Stengaard Madsen, Eva Glæsner, KKR, Jonna Holm Pedersen, KKR, Inger Bojsen Nehm, KD-Net (ref.) Samsø, Claus Damgaard Tid og sted: Fredag 22. januar 2016, fra kl til Møde mellem direktør Kristian Wendelboe, KL og kommunaldirektørerne. Deltagere: Tema: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region Det nære sundhedsvæsen og KL og medlemmerne og fremtidens kommunestyre 1. Godkendelse af dagsorden... Dagsordenen blev godkendt. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at dagsordenen fremover ikke er todelt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 23. oktober 2015 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 23. oktober 2015 Referatet blev godkendt. 3. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 3.1. Forbrugsvariation i sygehusydelser, v. CFK Midtjylland (½ time afsat til punktet) Oplæg om den geografiske variation i, hvordan borgerne i den midtjyske region benytter sygehusydelser. Forbrugsvariation kan opstå som en naturlig konsekvens af forskelle i behovet for behandling blandt befolkningen i forskellige geografiske områder. Forbrugsvariation kan 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

2 imidlertid også opstå som følge af variation i klinisk praksis, fx gennem forskellige tilgange til behandling og typen af ydelser, der gives. Det kan også skyldes lokale forskelle i organiseringen af sundhedsvæsenet, herunder samspillet mellem region og kommuner. I oplægget præsenteres hovedformål og -resultater fra Region Midtjyllands Forbrugsvariationsprojekt, der omhandler geografiske forskelle i borgernes brug af sygehusydelser. Hovedvægten i oplægget vil være på de analyser, der indeholder et kommunalt perspektiv, og resultater vedrørende kommunale forskelle i borgernes sygehusforbrug vil blive fremlagt. Seniorforsker Finn Brejnholdt, Forskningsleder Camilla Palmhøj Nielsen og forskningsassistent Marie Hauge Pedersen deltager fra CFK. Finn Brejnholdt og Marie Hauge Pedersen præsenterede resultaterne fra forbrugsvariationsprojektets to delprojekter, Geografisk variation i det samlede sygehusforbrug i Region Midtjylland og geografisk variation i end-of-life care. Man har i de to delprojekter undersøgt udviklingen i henholdsvis sygehusforbrug og behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) fra 2010 til 2013 (14). Præsentationen er vedlagt referatet. Resultaterne viser, at der er geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug, som ikke kan forklares ud fra lokale forskelle i borgernes helbred, men også at forskellene ikke umiddelbart kan forklares ud fra forskelle i de empiriske optageområder (de enkelte sygehuse). I modsætning til 2010 er der nemlig i 2013 ingen signifikant forskel på de empiriske optageområder. Resultaterne viser også, at der er geografiske variationer i behandlingsintensiteten i slutningen af livet, men også at færre er indlagt i 2014 i forhold til Samtidig har undersøgelsen ikke kunnet vise nogen sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slu tningen af livet, hvilket tyder på, at langt flere i dag dør hjemme. Resultaterne af de to undersøgelser siger ikke noget om, hvad årsagerne er til de geografiske forskelle, men CFK overvejer hvordan man kan få mere viden om dette. Opfordringen til kommunerne er i første omgang at tage resultaterne til efterretning, da der er tale om ret begrænsede data, og det endnu ikke er muligt at konstatere meget andet, end at der meget hurtigt kan ske ændringer i sundhedsvæsenet, som udviklingen fra har vist. Link til forbrugsvariationsprojektet. Der var enighed om, at det er meget interessant forskning men også, at der fortsat mangler viden på området. Kommunerne ser gerne at der arbejdes videre med resultaterne. Det blev aftalt, at KOSU arbejder videre med undersøgelsernes resultater. 3.2 Praksisplan Orientering om det høringsudkast til praksisplan, der forventes sendt i høring 10. februar Bilag 2. Høringsudkast til praksisplan - eftersendes 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

3 Lasse Jacobsen orienterede om, at der ikke er noget høringsudkast på vej. Derfor udsættes punktet til et senere møde i KKR Midtjylland Lokalaftaler Orientering om status på forhandlingerne vedrørende lokalaftalerne. Lasse Jacobsen opfordrede igen til, at kommunerne afstår fra at indgå lokale aftaler med PLO, idet der fortsat arbejdes på at finde en fælles løsning Fælles servicecenter for telesundhed, FSC Status på antallet af kommuner, der har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i Fælles servicecenter for telesundhed FSC (proof-of-concept). Fælles Servicecenter for telesundhed FSC er en fælles satsning mellem de midtjyske kommuner, regionen og en række private aktører. Satsningen er nu gået ind i en toårig afprøvning af konceptet ( proof-of-concept fase). I disse to år skal FSC bl.a. vise, at satsningen udgør en god business case. Det samlede budget for afprøvningen er 8,5 mio. kr. hvoraf kommunerne under ét har forpligtet sig til at afholde 1,5 mio. kr., jf. i øvrigt mail fra Inger Nehm 21. december 2015, Kommunal deltagelse i og finansiering af Fælles servicecenter for telesundhed, FSC. 18 kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i Fælles servicecenter for telesundhed, FSC (proof-of-concept). 4. Socialområdet v. Jesper Thyrring Møller 4.1. Styringsaftalen 2017 Orientering om, at følgende passus, som aftalt i KKR Midtjylland 11. juni 2015, indgår i udkast til styringsaftalen for 2017: Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra Derudover orientering om januarkonferencen 25. januar 2016, hvor målsætninger for 2017 drøftes. Udkast til styringsaftalen, herunder pejlemærker for styringsaftalen, behandles på møde i KKR Midtjylland 8. februar Jesper Thyrring Møller orienterede kort om Januarkonferencens tema Skriftlig orientering om emner i regi af DASSOS Bilag 3. Skriftlig orientering fra DASSOS til KD-Net møde 22. januar februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

4 Jesper Thyrring Møller orienterede om status på metodeudvikling, hvor udviklingen omkring Social Impact Investment (SII) har været træg på grund af tekniske og lovgivningsmæssige vanskeligheder. Det blev foreslået, at Social Impact Investment bruges som grundlag for nyt frikommuneforsøg. Det blev på den baggrund aftalt, at Inger Nehm fremsender en forespørgsel til kommunerne om, hvem der kunne have interesse i en fælles ansøgning til et frikommuneforsøg. Derudover informerede Jesper Kaas Schmidt om KKR formandskabets håndtering af henvendelser vedrørende Socialtilsyn Midt. 5. Bredbånd og mobiltelefoni v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om status på arbejdet, og herunder drøftelse af hvorvidt Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region skal rette en fælles henvendelse til Energistyrelsen med forslag om, at kommuner skal kunne søge midler i den kommende bredbåndspulje: Regeringen har i november 2015 udsendt deres strategi for Vækst og udvikling i hele Danmark. Heri er afsat 300 mio. kr. over de kommende fire år til en statslig bredbåndspulje, som skal være med til at give bedre adgang til bredbånd og mobildækning for at understøtte vækst i alle dele af landet. Der vil meget snart starte forhandlinger om, hvordan bredbåndspuljen skal kunne bruges. I den forbindelse foreslås, at der sendes en fælles henvendelse til Energistyrelsen fra kommunerne og regionen. Henvendelsen kan indeholde følgende: Det foreslås, at kommunerne skal kunne søge midler til projekter i områder, hvor markedet ikke kan nå ud. Behovet for disse projekter skal bl.a. ses i lyset af et ønske om at udbrede telemedicin, styrke svage områder og styrke turismen, f.eks. i sommerhusområder. Det vil fremgå af henvendelsen at kommunerne ikke ønsker at der stilles krav om medfinansiering. Derudover drøftelse af, hvorvidt styregruppen for digital infrastrukturs ønske om en samlet kortlægning af mobildækningen og kapaciteten på fastnet bredbånd skal imødekommes, jf. nedenstående indstilling. Styregruppen for digital infrastruktur indstiller til KD-Net: 1. At KD-Net bevilger kr. til sammen med Region Midtjylland at finansiere en kortlægning af fastnet bredbånd i hele regionen. Herunder at Netbank udpeges til at udføre denne kortlægning, og at kortlægningen sættes i gang, så snart opgradering af Tjek dit Net er færdig. 2. At styregruppen fortsætter arbejdet med at udarbejde drejebøger for håndtering af ansøgninger om mobilmaster og gravetilladelser. Bilag 4. Indstilling fra styregruppen for digital infrastruktur Der var enighed om at følge styregruppens indstilling. Derudover var der enighed om, at der udarbejdes en fælles henvendelse fra Region Midtjylland og kommunerne til Energistyrelsen, som styregruppen har foreslået. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

5 Endelig blev det aftalt, at styregruppens udkast til drejebøger forelægger fremsendes til kredsen. 6. Uddannelsesområdet v. Claus Damgaard 6.1. SOSU-området Drøftelse af det forslag til model til uddannelse af flere SOSU assistenter i den midtjyske region, med henblik på indstilling til KKR Midtjylland, der behandler punktet på møde 8. februar På KKR mødet den 20. november 2015 fastsatte man dimensioneringen på social- og sundhedsuddannelserne. Det blev herunder besluttet at føre en tæt dialog med regionen om mulighederne for at imødekomme kommunernes behov for yderligere optag på 51 elever til SOSU assistent uddannelsen. Der ligger nu et forslag til en model, der kan imødekomme kommunernes ønske. Det er forudsat i modellen, at hospitalerne i regionen ikke oplever yderligere ressourcetræk. Kort skitseret lægger modellen op til, at: - Alle ekstra elever ansættes i kommunerne - De ekstra elevers praktik i psykiatrien foregår i kommunerne - Der afprøves nye modeller for, hvordan en større andel af den somatiske praktik kan foregå i kommunerne, således at den somatiske praktik i Region Midtjylland ikke øges i forhold til det niveau der er i dag. Modellen drøftes på mødet i KKR Midtjylland den 8. februar 2015, og der fremlægges et forslag til en proces, som de kommuner, der ønsker at ansætte flere assistent-elever i 2016 kan tilslutte sig. Bilag 5. Brev fra KL til DR vedrørende uddannelse af SOSU assistenter, 12. november 2015 Bilag 6. Brev fra DR til KL vedrørende uddannelse af SOSU assistenter, 22. december 2015 Bilag 7. Beskrivelse af model for uddannelse af flere SOSU assistenter, 16. december 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede om baggrunden for modellen, som det er frivilligt om kommunerne vil benytte. Der er udarbejdet en procesplan for den praktiske gennemførsel. Der var enighed om at indstille til KKR Midtjylland, at modellen godkendes Pædagog-området Orientering om Praktikpladsforums (PPF) indstilling til KKR Midtjylland. PPF indstiller årligt antallet af uddannelsespladser på pædagogområdet til KKR og til Regionsrådet med henblik på videre indstilling til Undervisningsministeriet. Optaget ligger til grund for, at kommuner og region stiller det fornødne antal praktikpladser til rådighed for de pædagogstuderende. PPF s indstilling for optaget 2016/2017 ligger i forlængelse af KKR Midtjyllands beslutning om dimensionering for 2015/2016, hvoraf det fremgik, at der skulle nedjusteres med i alt 18 pladser 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

6 fordelt over de to studieår. Nedjusteringen i 2015/2016 var på 10 pladser og der indstilles derfor en reduktion med 8 pladser i studieåret 2016/2017. Fordelingen på specialer er det samme som i KKR s beslutning for 2015, nemlig 45%, 21% og 34% på henholdsvis dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik, jf. referat fra møde i KKR Midtjylland 24. februar Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der er fejl i tallene for fordelingen på specialer. De korrekte tal er 43%, 23% og 34%. 7. Væksthus Midtjylland v. Lars Møller Orientering om, at Region Midtjylland fortsat finansierer driften af Midtjysk ErhvervsAkademi, MEA. MEA, der har sekretariat i Væksthuset, udvikler og tilrettelægger sine aktiviteter i samråd med et udvalg (Akademirådet), hvor blandt andet kommunerne er repræsenteret. Aarhus Universitet har indtil videre haft formandskabet i Akademirådet. For at sikre en større forankring i kommunerne, hvis virksomhedskonsulenter er den primære målgruppe for MEA s aktiviteter, anbefaler Væksthusets administrative styregruppe, at kommunerne i højere grad involveres i arbejdet. MEA har gennem flere år udviklet sig til en vigtig del af Væksthusets knudepunktsfunktion hvor aktører fra primært det offentlige erhvervsfremmesystem mødes om kompetenceudvikling, ofte på tværs af sektorerne erhvervsudvikling, beskæftigelse og uddannelse. MEA afvikler blandt andet det årlige erhvervsudviklingsdøgn og har årligt over 500 deltagere i forskellige aktiviteter. MEA s virke har hidtil været medfinansieret af forskellige regionale EU-programmer og vil de næste tre år ( ) blive medfinansieret af Region Midtjylland. MEA, der har sekretariat i Væksthuset, udvikler og tilrettelægger sine aktiviteter i samråd med et udvalg (Akademirådet) med repræsentanter fra en række aktører, herunder kommunerne, VIA og Aarhus Universitet, der hidtil har været formand for rådet. Kommunerne er repræsenteret ved Bente Hornbæk, Skanderborg Kommune, Johannes Grane Larsen, Hedensted Kommune og Christian Berthelsen, Skive Kommune. For at sikre en større forankring i kommunerne, hvis virksomhedskonsulenter er den primære målgruppe for MEA s aktiviteter, foreslår Væksthusets administrative styregruppe imidlertid, at der udpeges en kommunal formand for rådet for de kommende tre år. Baggrundsgruppen for Væksthus Midtjylland indstiller til KD-Net: 1. At KD-Net udpeger en formand blandt kommunaldirektørerne. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at indstillingen ovenfor udgår, og at formålet med punktet er at drøfte kommunernes engagement i MEA. Der var enighed om, at der kan arbejdes med det kommunale engagement i MEA og Akademirådet. Baggrundsgruppen bemyndiges til at arbejde med at styrke det kommunale engagement, og herunder arbejde for at finde en eventuel formandskandidat. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

7 8. CDEU, det midtjyske EU kontor v. Lisbeth Binderup Drøftelse af en eventuel kommunal kontingentforhøjelse med 1 kr. pr. indbygger pr. 1. januar 2017 med henblik på indstilling til KKR Midtjylland, der behandler punktet på møde 8. februar Bestyrelsen for Midtjyllands EU-kontor foreslog, i forbindelse med udarbejdelse af ny strategi for kontoret for , at medlemsbidraget til kontoret øges med 1 kr. pr. indbygger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland. Konkret blev det aftalt mellem Regionsrådsformanden og KKR Midtjyllands formandskab at anbefale en model, hvor forøgelsen af kommunernes medlemsbidrag sker pr. 1. januar Desuden blev det aftalt, at der skulle arbejdes for indgåelse af en strategisk aftale med Aarhus Universitet om et fokuseret bidrag fra universitetet med særlig fokus på Horizon Region Midtjylland og Aarhus Universitet har pr. 1. januar 2016 øget bidraget med henholdsvis 1 kr. pr. indbygger og 0,56 mio. kr., og det anbefales kommunerne at øge deres bidrag med 1 kr. pr indbygger pr. 1. januar 2017, jf. KKR s beslutning 10. september Samtidig anbefaler EU-kontoret, at Aarhus Universitet fremover indgår i EU-kontorets ejerkreds, der hidtil har bestået af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Desuden anbefaler EU-kontoret, at der etableres et formandskab for bestyrelsen bestående af formand og næstformand, der på skift udgøres af et kommunalt og et regionalt bestyrelsesmedlem. Der vil blive truffet beslutning om disse forhold på EU-kontorets generalforsamling 29. april Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at Aarhus Universitet med deres medfinansiering af EU kontoret nu bliver mere involveret i EU kontoret, hvilket er positivt. Der var enighed om at indstille til KKR Midtjylland at en kontingentforhøjelse på 1 kr. pr. indbygger pr. 1. januar 2017 godkendes. 9. Nyt fra regionen v. Jacob Stengaard Madsen Jacob Stengaard Madsen orienterede om at EU har godkendt det store midtjyske klimatilpasningsprojekt - Coast to Coast Climate Challenge, som CDEU var initiativtager til. Godkendelsen betyder, at der kan indsendes en egentlig ansøgning om EU-støtte på i størrelsesordenen mio. kr. til primært implementering af og synergi mellem de kommunale klimaplaner. Region Midtjylland (koordinator), alle midtjyske kommuner (bortset fra Aarhus Kommune), Aarhus Universitet, VIA, TI, Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og flere deltager i projektet. Fristen for indsendelse af ansøgningen er den 15. april 2016, så kommunerne skal endelig beslutte sig for deltagelse inden det tidspunkt. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

8 Jesper Kaas Schmidt nævnte de besparelser Midttrafik har annonceret. Der var enighed om, at det nok bliver nødvendigt med et møde mellem Region Midtjylland og kommunerne om Midttrafik. 10. Eventuelt Niels Højberg orienterede om Kulturhovedstad 2017 og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at den officielle åbning finder sted 21. januar Jesper Kaas Schmidt informerede om, at der i forlængelse af KD-Net mødet 8. april 2016 vil være et oplæg om Kulturhovedstad Niels Højberg opfordrede kommunerne til at fremsende spørgsmål og kommentarer i god tid inden 8. april februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

9 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 11. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 12. Flygtningekvoter Orientering om, at KKR Midtjylland behandler flygtningekvoter på mødet 8. februar Udlændingestyrelsen har udmeldt en flygtningekvote for 2016 på flygtninge. Det er en forhøjelse på flygtninge, hvilket indebærer, at der i de 19 midtjyske kommuner vil blive boligplaceret i alt flygtninge, mod hidtil forventet Det er en samlet forhøjelse på ca. 42% der dækker over en stigning på 70% i Hovedstadsregionen, 42% i Nordjylland, 34% på Sjælland og i Syddanmark samt 37% i den midtjyske region. Denne forskydning skyldes, at der denne gang ligger en ny beregningsmodel til grund for fordelingen, så fx au pairs, internationale studerende og udenlandske arbejdstagere ikke længere medregnes i det antal af udenlandske statsborgere i den enkelte kommune, som har betydning for beregningen af, hvor mange flygtninge de enkelte kommuner skal modtage. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere, hvor kommunerne typisk ikke har integrationsopgaver ud over eventuelt danskuddannelse. Denne ændring af modellen har naturligvis også betydning for fordelingen mellem kommunerne inden for de fem regioner. Af vedhæftede brev fra Udlændingestyrelsen fremgår regions- og kommunefordelingen af den nye forhøjede kvote som beregnet efter den nye model. Det fremgår også, at der som sædvanligt kan aftales andre fordelinger mellem regionerne og mellem kommunerne i regionerne. Det er mellem KKR formandskaberne aftalt, at der ik ke skal ske ændringer i den regionale fordeling. Den kommunale fordeling skal aftales i KKR 8. februar 2016, hvor der lægges op til at følge Styrelsens beregning. Bilag 8. Justering af landstallet for flygtninge 2016, Udlændingestyrelsen, 14. december 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

10 13. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland 8. februar 2016 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 8. februar Bilag 9. Oversigt over foreløbige sager til møde i KKR Midtjylland 8. februar 2016 Jesper Kaas orienterede om, at det undersøges om organiseringen af de regionale arbejdsmarkedsråd kan blive bedre Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 20. november 2015 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 20. november 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet Konference 31. marts 2016 Orientering om konferencen om uddannelse, beskæftigelse og vækst, der afholdes 31. marts Konferencen finansieres af KD-Net. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at konferencen finansieres af de fælles midler. Link til program og tilmelding til konferencen Udpegelse af medlem til DASSOS Silkeborg Kommunes repræsentant i DASSOS Jens Peter Hegelund Jensen har fået nyt job, og der skal derfor udpeges et nyt medlem til DASSOS. Silkeborg Kommune har indstillet, at direktør Leif Sønderup udpeges. Det blev aftalt, at direktør Leif Sønderup udpeges til medlem af DASSOS Udpegelse af 2-3 nye medlemmer af DASSOS forretningsudvalg Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). DASSOS foreslår, at der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner - efter 2 år - kan udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

11 Formanden for DASSOS foreslår, at det fremover er forretningsudvalget, der udpeger nye medlemmer. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen. Det blev aftalt at følge DASSOS forslag om, at DASSOS indfører rotationsprincip og selv udpeger nye medlemmer til forretningsudvalget, og at ordningen evalueres i forbindelse med næste valgperiode. Der blev opfordret til, at man husker KD-Nets principper for fordeling af poster Udpegelse af medlem til KOSU Silkeborg Kommunes repræsentant i KOSU Jens Peter Hegelund Jensen har fået nyt job, og der skal derfor udpeges et nyt medlem til KOSU. Silkeborg Kommune har indstillet, at direktør Leif Sønderup udpeges. Det blev aftalt, at direktør Leif Sønderup udpeges til medlem af KOSU Udpegelse af medlem til trafikgruppen Silkeborg Kommunes repræsentant i trafikgruppen Jens Peter Hegelund Jensen har fået nyt job, og der skal derfor udpeges et nyt medlem til trafikgruppen. Silkeborg Kommune har indstillet, at direktør Jann Hansen udpeges. Det blev aftalt, at direktør Jann Hansen udpeges til medlem af trafikgruppen Udpegelse af formand for Akademirådet Jf. punkt 12. Udpegelse af formand for Akademirådet, såfremt indstillingen under punkt 12 blev fulgt. Punktet udgik, jf. referatet fra punkt Seminar 2015 v. Jan Kallestrup Opfølgning på det fælles kommunale direktionsseminar Jan Kallestrup orienterede om, at der har været en række positive tilbagemeldinger på seminaret, og det blev aftalt at fastholde kadencen, således at der afholdes et fælles direktionsseminar hvert andet år. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

12 17. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 8. april Mødet afholdes på Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 1. april Møder i 2016: Fredag 8. april Fredag 27. maj Fredag 26. august Fredag 4. november Seminar 2016: torsdag 8. fredag 9. december 2016 seminaret er kun for kommunaldirektører. Stedet meddeles senere. Der var ingen bemærkninger til punktet. 18. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet. 3. februar 2016 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

13 Til Kommunaldirektørerne Den Digitale Hotline udvikling frem til marts 2016 Side 1 af 8 Tidligere beslutninger og indledning Notatet følger op på tidligere kommunaldirektørmøder den 23. okt. (Midtjylland) og den 6. nov. (Nordjylland) Notatet belyser på baggrund af disse møder, - hvordan business casen for DDH er udregnet, - hvad det betyder for hver enkelt kommune i samarbejdet. Der gives derudover et bud på, hvordan kommunerne i fællesskab sikrer en markant vækst i volumen, samtidig med at DDH er tro mod princippet om, at samarbejdet, som et alternativ til statsliggørelse af al telefoni, skal bygge på agilitet og ligeværdighed. Notatet giver derudover en status på forberedelse af samarbejdet med kommunerne i Region Syd. Et solidt virtuelt fælleskommunalt samarbejde som alternativ til statsliggørelse Den Digitale Hotline (DDH) er kommunernes virtuelle fælleskommunale kontaktcenter. Det er et ambitiøst strategisk alternativ til statens forslag om at centralisere al offentlig telefoni i store centrale enheder. Syv Østjyske kommuner etablerede i 2012 DDH. Siden er udviklingen gået stærkt, og fra den 1. september 2015 indgår alle kommuner i Midt- og Nordjylland i samarbejdet. Der er desuden indledt en proces med kommuner i Region Syd med henblik på at udvide samarbejdet med 22 kommuner. Et team på omkring 150 medarbejdere sikrer i dag bemandingen af kontaktcentret, 60 timer om ugen. KULTUR OG BORGERSER- VICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Udvikling og Demokrati Hack Kampmanns Plads Aarhus C Direkte telefon: bs-sek@mkb.aarhus.dk Direkte tgl@aarhus.dk Sagsbehandler: Torben Glock KL har, som reaktion på statens forslag, analyseret selvsamme område, og anvist alternative kommunale modeller, til den statslige centralisering. Den Digitale Hotline repræsenterer én af disse modeller. Den samlede business case (BC) for DDH Styregruppen i DDH har for at kvalitetssikre modellen og økonomien bedt Devoteam om at udarbejde en business case med følgende opdrag: BC skal følge hovedprincipperne i Statens Business Case Model

14 Business casens scenarier og tidsperiode skal være direkte sammenlignelige med den BC, som Digitaliseringsstyrelsen fik udarbejdet af The Boston Consulting Group. 4. marts 2016 Side 2 af 8 Hovedkonklusionen i analysen er (citeret fra rapporten): Business casen viser, at der er et økonomisk potentiale i at samarbejde om at håndtere informationshenvendelser om hjælp til selvbetjening, generel information samt information og vejledning om lokale forhold for de 19 kommuner i Region Midt. Den samlede økonomi inkl. projektudgifter til omstilling er marginalt bedre i 1-scenariet (DDH), end i 2-scenariet (nationalt kontaktcenter). DDH er det mest fordelagtige økonomiske alternativ, fordi nettogevinsten ved fuld indfasning er større end i 2-scenariet, og fordi DDH kan etableres hurtigere med færre projektomkostninger. Forudsætninger for, at nettogevinsten i Den Digitale Hotline kan realiseres, er, at den fornødne volumen og vækst opnås. Opkaldene varetages i dag allerede i de enkelte kommuner, men vil skulle reorganiseres således de fremover i stedet varetages af DDH. Devoteam har lavet udregningen på baggrund af 19 kommuner i Region Midt. Følgende udvikling forudsættes her: Volumen/kald Antal årsværk Driftsudgifter* *Driftsudgifter består størstedels (70 %) af udgifter til lønninger til bemanding. Herudover der udgifter til styring, IT m.m. Samarbejdet er i mellemtiden udvidet med yderligere 11 kommuner fra Nordjylland. Med udgangspunkt i befolkningstallet, vil en estimeret udvikling for alle 30 kommuner se nogenlunde således ud: Volumen/kald Antal årsværk Driftsudgifter Risici og volumen Analysen fra Devoteam påpeger en enkeltstående risiko for DDH, som kan påvirke BC mest (citeret fra rapporten):

15 Der er en risiko for ikke at få tilstrækkelig volumen, hvilket er den enkeltstående faktor, som vil kunne påvirke business casen mest. Dette skyldes dels en usikkerhed omkring fremskrivningen af volumen, hvor det antages, at den maksimale mængde af henvendelser om generel information samt information og vejledning i lokale forhold (niveau 4-5) kan overflyttes fra de 19 kommuner til DDH med fuld effekt i marts 2016 Side 3 af 8 I den Digitale Hotline har vi p.t. i 2016 et niveau for volumen, som svarer til ca årligt. Der skal altså gøres en stor og dedikeret indsat fra kommunerne, for at omorganisere eksisterende opkald til DDH, for at leve op til forudsætningerne i BC. Siden september 2015 kan alle kommuner i repræsentantskabet løbende se egen performance ind i DDH og styregruppen modtager på egentlig basis alle væsentlige KPI er. Den centrale statslige model for al offentlig telefoni i bygger på lovændringer. Herved flyttes henvendelserne effektivt, herunder økonomisk til de centrale enheder og volumen opnås så at sige af sig selv, da kommunerne ikke har andre valgmuligheder i en statslig model. DDH modellen bygger modsat på et fleksibelt og ligeværdigt samarbejde mellem kommuner og indeholder således helt andre incitament-strukturer, der giver plads til, at kommunerne i højere grad selv kan bestemme, hvor mange, hvornår og hvordan henvendelserne dirigeres til DDH. Forudsat selvfølgelig, at DDH samlet set opnår den kalkulerede volumen jf. BC. DDH modellen skal således ses som et reelt ambitiøst alternativ til den statsliggørelse, hvor alle opkald successivt ved lov flyttes til en eller evt. to-tre centrale kontaktcentre. Det bemærkes, at kammeradvokaten allerede har udredt hvilke lovændringer, der skal gennemføres for realisering af statslige kontaktcentre. Kommunaldirektørernes opdrag til DDH Efter kommunaldirektørernes møde i Midt- og Nordjylland, hhv. den 23. oktober og 6. november 2015, hvor det fortsatte mandat til det videre udviklingsarbejde med DDH blev drøftet og besluttet, har styregruppen i DDH arbejdet på at følge op på kommunaldirektørerne i Midtjyllands ønske om følgende yderligere beskrivelser: Business casen skal yderligere belyses også i forhold til business case for den enkelte kommune. En yderligere beskrivelse af, hvad det betyder for den enkelte kommune. Princippet om frivillighed og samarbejde ønskes frem for en model, hvor der er sanktioner knyttet an til manglende målopfyldelse. Konkrete beskrivelser af, hvilke kommunale områder, det giver mening af arbejde sammen om i regi af DDH.

16 Business Case for den enkelte kommune Den udarbejdede business case for det samlede samarbejde i DDH bygger bl.a. på centrale forudsætninger om, at der opnås en bestemt volumen i DDH frem til udgangen af 2018, og at kommunernes gennemsnitlige henvendelsespris i dag er 50 kr. Henvendelsesprisen på 50 kr. underbygges i analysen fra Boston Consulting Group. Desuden når Deloitte frem til en lignende henvendelsespris i en større tværgående telefonanalyse foretaget for Aarhus Kommune. Ved at håndtere henvendelser i et fælles setup (enten i et centralt statsligt center eller i et virtuel DDH samarbejde) kan telefoniske henvendelser håndteres til en reduceret pris. 4. marts 2016 Side 4 af 8 DUT-regulering I den statslige analyse udregnes den årlige besparelse til at udgøre mellem 201 mio. kr. og 440 mio. kr. hvis al offentlig telefoni centraliseres i fællesoffentlige kontaktcentre. Kommunernes volumen udgør ca. 70 % af den samlede volumen af opkald i Danmark, hvorfor besparelsen, som knytter sig til kommunerne, vil være mellem 141 og 308 mio. kr. årligt. Skulle denne besparelse medføre en DUT-regulering, ville den - på baggrund af en årlig skønnet effektivisering på ex. 308 mio. kr. - se således ud (for udvalgte kommuner på baggrund af befolkning) 1 : Kommune Lemvig Syddjurs Frederikshavn Silkeborg Allborg Aarhus Indbyggere Andel (%) 0,37 0,74 1,06 1,57 3,61 5,60 DUT (kr.) 1,15 mio. 2,26 mio. 3,27 mio. 4,83 mio. 11,12 mio. 17,24 mio. Se udregning for alle 30 kommuner i bilag 1, tabel 1 Kommunesamarbejdet i Den Digitale Hotline handler om andet og mere end økonomi. Argumentet for at etablere og udvikle samarbejdet i Den Digitale Hotline har fra starten indeholdt flere elementer, end det blotte effektiviseringspotentiale. Der er reelt langt mere på spil for kommunerne og borgerne. Det handler ikke kun om Borgerservice eller kald til samme i kommunerne, men helt grundlæggende om det kommunale selvstyre, om at holde fast i, at kommunerne er borgernes indgang til det offentlige, om bæredygtige faglige enheder, om åbningstider, om kommunernes mulighed for at arbejde kanal- 1 Den angivne DUT-regulering beskriver et scenarie med fuld indfasning, hvor statens model gennemføres med den mest ambitiøse model, hvor al telefoni (inkl. chat og ) centraliseres i et enkelt kontaktcenter og henvendelsesprisen forventes reduceret mest muligt.

17 strategisk, herunder med digitalisering, om fastholdelse af arbejdspladser og meget mere. 4. marts 2016 Side 5 af 8 Styregruppen i DDH mener, at sådanne kvalitative gevinster, sammenholdt med DUT-scenarierne, skaber gode incitamenter for kommunerne for at deltage i og videreudvikle DDH samarbejdet. Business Case for kommunerne Hvordan en business case for hver enkelt kommune ser ud i DDH samarbejdet, afhænger af mange faktorer, hvorfor det er svært helt entydigt at udregne en business case, som er fuldstændigt retvisende for hver enkelt kommune. Følgende lokale faktorer har bl.a. indflydelse på beregning af lokal BC: Hvad er den helt konkrete lokale gennemsnitlige henvendelsespris for de henvendelser, som flyttes til DDH? Hvor mange henvendelser flyttes fra kommunen til DDH? Hvordan er befolkningssammensætningen? På baggrund af forudsætningerne om, at volumen udvikler sig til det anslåede i 2018 (1,14 mio. henvendelser for 30 kommuner.), og at den enkelte kommune bidrager med volumen og bemanding svarende til befolkningsandel af det samlede, vil de opnåede nettogevinster for 2018 for kommunerne se ud, som angivet i tabellen nedenfor. Horsens kommune vil således få en nettogevinst på kr. ved at indgå i DDH-samarbejder (1-scenariet) sammenlignet med en situation, hvor der intet sker (0-scenariet). Omvendt, hvis staten realiserer sin model (2-scenariet), vil DUT-reguleringen forventeligt komme i spil. De mere detaljerede udregninger eksemplificeret for Horsens kommune fremgår af bilag 1.

18 4. marts 2016 Side 6 af 8 Volumen forøgelse i DDH For at sikre en god balance mellem det frivillige og agile samarbejde med kommunerne og kravet om en vækst i volumen frem til 2018, ønsker styregruppen både at fremme lokale eksperimenter og pilotforsøg, som kan blive gode eksempler til efterligning, og samtidig have fokus på løbende at foreslå egnede områder. Det er den samlede styregruppes vurdering, at denne fremgangsmåde og strategiske model vil have langt større effekt for udviklingen, end tilbundsgående eller omfattende analyser af relevante kommunale områder. De gode eksempler Den samlede styregruppe er af den opfattelse, at alle kommuner har et incitament til at opnå en god business case og derfor konstant er opmærksomme på, hvilke områder i egen organisation, som egner sig til at flytte til DDH. Kommunerne har forskellige organiseringer, samarbejder og erfaringer, som gør at der kan være forskellige tilgange til områderne. Den samlede styregruppe mener, at opgaveoverdragelse bedst sker ved det gode eksempel. Styregruppen forestiller sig og anbefaler derfor sig følgende steps: 1. Udvalgte frivillige kommuner arbejder operationelt sammen om et bestemt område (fx pas) og forbereder området til håndtering i DDH.

19 2. Det samlede DDH potentiale for informationshenvendelser på området kortlægges derefter. 3. Der udarbejdes relevante vejledninger til selvbetjening.nu, sådan at medarbejderne i DDH har de nødvendige værktøjer til at vejlede borgerne på området. 4. Der sikres information til medarbejderne i DDH samt planlægning af evt. uddannelse. 5. Der etableres den nødvendige lokale IVR og markedsføring. 6. Området flyttes til DDH. 7. Erfaringerne deles snarest med alle samarbejdskommuner og alle inviteres til at flytte selvsamme områder til DDH. Da hele forarbejdet er gjort også i praksis, forventes at flere kommuner vil følge trop. 4. marts 2016 Side 7 af 8 På styregruppemødet den 8. februar 2016 blev følgende områder allerede identificeret, med frivillige kommuner, som vil i løbet af kort tid forberede området til DDH (tovholderkommunen er fremhævet med fed): Jobcenter (beskæftigelse): Hjørring, Herning, Horsens Pas: Aarhus, Samsø, Syddjurs og Thisted Parkering: Aarhus, Silkeborg, Horsens Kørekort: Vesthimmerland, Aarhus, Samsø Løbende opdateret katalog over egnede områder Styregruppen vil invitere alle kommunerne til løbende at foreslå egnede områder til håndtering i DDH. Det er formålet, at der således hele tiden opdateres et katalog, som nogle kommuner forbereder til håndtering i DDH på vegne af og til gavn for alle medvirkende kommuner. Det handler om, at identificere områder inden for disse kategorier: A. Borgerservice henvendelser (eksempelvis Folkeregistret, opkrævningen, økonomisk friplads m.m.) B. Forvaltninger og afdelinger i kommunerne med områder, som har stor volumen og/eller en stor andel af informationshenvendelser (fx tandplejen, jobcentret, bibliotek, byggeri, affald varme) C. Ikke kommunale myndigheder (Politi, Regionerne; SKAT m.m.) Områderne i A) forventes at blive håndteret som det gode eksempel og med relativ hurtig eksekvering. Områderne i B) forventes at blive håndteret som det gode eksempel med en mere tidskrævende eksekvering. Det kan være affødt af en kommunes forvaltnings helt konkrete ønske om at overdrage området til DDH. Her vil det være selvsamme kommune, som går forrest som tovholder. Områderne i C) forventes at blive håndteret i en forhandling mellem styregruppen (og evt. repræsentantskabet) og den eksterne samarbejdspartner

20 meget gerne med bistand fra kommunaldirektørkredsen. Der etableres til formålet en egentlig projektgruppe og projektplan for samarbejdet inkl. modeller for betaling og måling. I dag har vi fx et formelt samarbejde med SKAT, som vi håber på kan blive permanent fra 2017, mod honorering. 4. marts 2016 Side 8 af 8 Repræsentantskabet i DDH er orienteret gennem referaterne fra styregruppemødet og orienteres supplerende om de fælles initiativer på næste repræsentantskabsmøde den 20. april Orientering om status på forberedelserne af samarbejdet med kommunerne i Region Syd Kommunaldirktørkredsene i hhv. Nordjylland og Midtjylland har tidligere godkendt, at DDH kan påbegynde drøftelse med kommunerne i Region Syd med henblik på et samarbejde fra primo Der er igangsat et forberedelsesarbejde med styregruppen i DDH og styregruppen for Hotline Syddanmark. Forberedelserne nyttiggør de erfaringer, der er gjort ved udvidelse af samarbejdet mellem kommunerne i Region Midt og Region nord. Samarbejdet forventes realiseret med driftsmæssig effekt fra den 1. januar Indstilling Det indstilles, - at kommunaldirektørkredsen drøfter oplægget og anser notatet som fyldestgørende opfølgning på tidligere beslutninger. - at kommunaldirektørkredsen tager orienteringen om status på forberedelse af samarbejdet med kommunerne i Region Syd til efterretning.

21 Bilag 1. Notat til kommunaldirektører Den Digitale Hotline udvikling frem til marts 2016 Side 1 af 4 DUT-regulering På baggrund af kommunernes befolkningsmæssige andel af Danmarks samlede befolkning vises herunder et potentielt DUT-scenarie. KULTUR OG BORGERSER- VICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Udvikling og Demokrati Hack Kampmanns Plads Aarhus C Direkte telefon: bs-sek@mkb.aarhus.dk Direkte tgl@aarhus.dk Sagsbehandler: Torben Glock

22 Business case beregning eksempel Horsens kommune 30. marts 2016 Side 2 af 4 Forudsætningerne frem til udgangen af 2018 ses i nedenstående tabel. Tabellen viser de samlede tal for DDH og skal derfor efterfølgende udregnes for hver enkelt kommune på baggrund af kommunes størrelse og andel af det samlede: Tabel 1: De samlede forudsætninger for BC Volumen Horsens kommune I volumenberegningen tages udgangspunkt i et scenarie, hvor hver kommune bidrager med en volumen, der svarer til kommunen størrelse. Som det ses herunder, stiger Horsens reorganisering af kommunen opkald og dermed bidrag til DDH volumen fra henvendelser i 2015 til henvendelser med udgangen af Bidrager Horsens med mere volumen, vil BC selvfølgelig blive bedre for Horsens Kommune, vice versa. Tabel 2: Volumenberegning, Horsens kommune Samlede driftsudgift Horsens kommune Driftsudgiften er herunder også bestemt ud fra størrelsen af Horsens kommune som adel af den samlede størrelse. Driftsudgiften består af løn til bemanding, projektledelse (styring) samt faste udgifter til IT, telefon, uddannelse, markedsføring m.m. Som følge af især en øget bemanding, stiger driftsomkostningerne frem til For Horsens kommune ser det sådan ud: Tabel 3: Driftsudgiften, Horsens kommune

23 Timeværdien af bemandingen Horsens kommune Timeværdien er også bestemt af kommunens størrelse 1. Timeværdien er værdien af den bemanding, som kommunen stiller til rådighed i DDH. Timeværdien betragtes i DDH som en måde at IN KIND finansiere en stor del af de lokale driftsudgifter på, hvilket betyder, at der skabes et samarbejde, hvor der er få penge op ad lommen. Ved at trække timeværdien fra driftsudgiften får Horsens et nettotal for betalingen til DDH. 30. marts 2016 Side 3 af 4 Tabel 4: Timeværdien bemanding, Horsens kommune Gevinst Horsens kommune Så er spørgsmålet, hvor stor gevinsten er for Horsens kommune, ved at flytte henvendelser til DDH, frem for at håndtere dem lokalt. Tallet herunder udregnes ved at gange antal henvendelser fra Horsens med gevinsten pr. henvendelse (se gevinst pr. henvendelse i tabel 1). Tabel 5: Nettomellemværendet med DDH, Horsens kommune Nettoresultat Horsens kommune Når ovenstående forudsætninger er opfyldt, vil et bud på den samlede BC for Horsens kommune kunne udregnes. I tabellen nedenfor samles tallene fra tabellerne ovenfor i et samlet overblik. Som det fremgår i tabellen vil Horsens kommune i 2018 kunne påregne et nettoresultat på kr hvis kommune omorganiserer henvendelser fra egen kommune til DDH, forudsat at DDH samlet set opnår den ønskede volumen på ca. 1,01 mio. Konkret vil Horsens kommune i 2018 have driftsomkostninger på knap 1,6 mio. kr. Ved at flytte ca henvendelser og ca. 1,9 årsværk 2 (2.295 arbejdstimer) til DDH (som arbejder lokalt i Horsens) opnås besparelsen, dels ved at den lokale bemanding bruges som finansiering af driftsudgifterne, dels ved at høste en gevinst ved at flytte henvendelserne til et billigere DDH (sammenlignet med egen kommune). Tabel 6: Lokal gevinst ved deltagelse i DDH, Horsens kommune 1 Da meget små kommuner kan risikere at for få vagter for at kunne opretholde den nødvendige kvalitet i opgavevaretagelsen, er der hidtil tilgået yderligere vagter til de mindste kommuner. 2 Her regnes med 1200 arbejdstimer pr. år måske svarer det i virkeligheden mere til 1,5 årsværk, hvis årlige arbejdstimer justeres til 1.500?

24 Opsummering, Business case for Horsens kommune Set fra Horsens perspektivet, vil medarbejdere fra Horsens, svarende til 2,8 årsværk, arbejde i det fælles DDH. De 2,8 årsværk kan fordeles på 2,8 medarbejdere (fuld tid) eller på ex. 10 medarbejdere det bestemmer kommunen selv. Samtidig får kommunen håndteret ca henvendelser i DDH. Skulle de henvendelser være håndteret i egen kommune, havde det været til en højere pris, dvs. kommunen netto sparer kr. ved at flytte dem til DDH. 30. marts 2016 Side 4 af 4

25 Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Beskrivelserne opridser de centrale udfordringer på det pågældende område samt forskellige forslag til løsninger. Det gøres ved først at give en kort gennemgang af baggrunden for emnet, herefter præsenteres den brændende platform for at arbejde med området netop nu, og endeligt beskrives roller og ansvar for arbejdet på området.

26 NOTAT Ad 1. Mere virksomhedsfokus i folkeskolen åben skole Baggrund og nøgletal Virksomhedsinddragelse i folkeskolen kan sætte uddannelsesvalget i klasse i perspektiv ved, at eleverne forstår, hvilket job der venter for enden af en given uddannelse. Det kan desuden understøtte læringen i folkeskolen, da det bidrager til en forståelse af, hvad man skal bruge fx matematik eller engelsk til. Med folkeskolereformen blev der lagt op til et større samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund under betegnelsen åben skole. De første evalueringer af folkeskolereformen har vist, at netop åben skole har været en stor omstilling for langt de fleste skoler, og der stadig er meget potentiale at indfri. Dato: 9. december 2015 Sags ID:SAG Dok. ID: KRWP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks Københav n S Side 2 af 10 Hovedudfordring mere åben skole For at få flere unge i erhvervsuddannelse er det afgørende, at kendskabet til uddannelserne, og de jobmuligheder de giver, udbredes, så flere unge og forældre får interesse for erhvervsuddannelserne. Derfor skal det lokale erhvervsliv spille en mere aktiv rolle i folkeskolen, fx i den åbne skole og i de vejledningsmæssige aktiviteter. Roller og ansvar Kommunerne har det primære ansvar for at skabe mere virksomhedsfokus i folkeskolen. I lov om folkeskolen 7 fremgår det fx, at det obligatoriske timeløse emne Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

27 NOTAT Ad 2. Erhvervsuddannelser i hele landet Baggrund og nøgletal En analyse fra KL s nyhedsbrev Momentum viser, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har ca. halvanden gange så langt til uddannelsesstedet som unge, der vælger gymnasiet. Samtidig har analyser fra bl.a. Danske Regioner vist, at jo længere geografisk afstand elever har til uddannelsesinstitutionen, jo større er risikoen for frafald. Dato: 9. december 2015 Sags ID:SAG Dok. ID: KRWP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks Københav n S Side 3 af 10 Mere flek sibel placering af undervisning og øget samspil i form af samlokalisering, campusdannelser, fælles fag mv. En af mulighederne for at sikre erhvervsuddannelse i hele landet er at udnytte mulighederne for fleksibilitet i udbuddet af undervisningen i erhvervsuddannelserne. Det kunne f.eks. være udbud af erhvervsuddannelsesfag på gymnasier, samlokalisering i campus er, fællesudbud af fag og mobile undervisere i stedet for at flytte de unge.

28 NOTAT Regeringen har emnet på dagordenen og vil med sit vækstudspil undersøge, hvordan større dele af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser kan gennemføres andre steder end på det geografiske udbudssted. Endnu et initiativ regeringen lægger op til i sit vækstudspil er, at der i 2016 skal ses på hvilke barrierer, der skal nedbrydes for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i campusdannelser. Udbud af erhvervsuddannelser Godkendelser af udbuddet af erhvervsuddannelser er et andet aspekt i forhold til at sikre erhvervsuddannelser i hele landet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i efteråret 2015 igangsat udbudsrunden for erhvervsuddannelser blandt uddannelsesinstitutionerne, som bestemmer, hvor de geografiske udbud af erhvervsuddannelser skal være placeret fra august Dato: 9. december 2015 Sags ID:SAG Dok. ID: KRWP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks Københav n S Side 4 af 10 Hovedudfordring erhvervsuddannelser i hele Danmark Alt peger på, at det er afgørende med erhvervsuddannelse i hele Danmark og grundforløb tæt på de unge, hvis flere unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Samtidig er erhvervsuddannelserne er pålagt en besparelse på 2 pct. i årene 2017 til 2019, hvilket evt. kan få nogle erhvervsskoler til at overveje lokaliseringen af deres uddannelser. Roller og ansvar Godkendelser af udbud af erhvervsuddannelser er et ansvar under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Hverken KL eller kommunerne er høringspart, så den kommunale indflydelse skal gøre sig gældende via kommunale repræsentanter i erhvervsskolernes bestyrelser, i vækstfora, øvrige erhvervsnetværk, samt KKR og regionerne. Både staten, erhvervsskolerne og kommunerne har dog handlemuligheder i spørgsmålet om geografisk samlokalisering. Kommunerne bidrager fx til campussamarbejder med lokaler, koordinering mellem interessenter, ungemiljøer og vejledning. Alternative muligheder er at se på infrastrukturen for lokalområderne omkring erhvervsskolerne, fx offentlig transport, ungdomsboliger og ungemiljøer, hvor kommunerne har et medansvar.

29 NOTAT Ad 3. Udskoling og overgang fra klasse til ungdomsuddannelse (inkl. UU-vejledningen) Baggrund og nøgletal Erhvervsskolereformen trådte i kraft i august Nogle af de ting der specielt var fokus på, at reformen skulle rette op på, var et frafald på omkring 50 pct. i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Undersøgelser forud for reformen viste, at årsagerne til dette blandt andet er, at hver femte elev ikke selv mente, at de var parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse, samtidig med at 70 pct. af underviserne vurderede, at andelen af dårligt motiverede elever var stigende. Der er endnu ikke data der viser, hvorvidt reformen har ændret på frafaldet eller motivationen blandt de eleverne. Dato: 9. december 2015 Sags ID:SAG Dok. ID: KRWP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks Københav n S Side 5 af 10 Forskningen i frafald peger endvidere på, at mange unge ikke er fuldt ud afklarede og oplyste omkring deres valg af uddannelse, så frafaldet er for nogle også udtryk for en valgproces og en søgeproces. Hovedudfordring behov for bedre vejledning og overgange til ungdomsuddannelser Øget viden blandt elever i udskolingen om, hvad en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse er, kan bidrage til, at de unge træffer deres uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag. Samtidig kan en mere glidende overgang til ungdomsuddannelserne, fx i form af linjer i udskolingen, forberede de unge på indholdet og det faglige niveau i en ungdomsuddannelse og dermed skabe en realistisk forventningsafstemning. Roller og ansvar Med reformen af folkeskolen blev valgfag i folkeskolen fremrykket til 7. klasse, og det blev muligt at tilrettelægge valgfag med lokalt tilpasset indhold. Derved er der øget muligheder for linjer i udskolingen, så unge, der eksempelvis trives bedst med en kombination af teoretiske og praktiske fag, har mulighed for en betoning af fag- og professionsorientrede læringsmiljøer, der retter sig mod en erhvervsuddannelse. Samarbejdet kan fx være omkring linjer og valgfag i udskolingen, som udvikles i et samarbejde mellem lærere. Fokus på området kan øges fx i fællesskab med Danske Erhvervsskoler og gennem formidling af de gode eksempler.