resolution til Folketingets Retsudvalg der indeholdt følgende klare opfordring:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "resolution til Folketingets Retsudvalg der indeholdt følgende klare opfordring:"

Transkript

1 29. årgang - nr Marts ts 2001 Schengen fik et skud fra Bov Af K. B. Engsnap Sønderjyllandskomiteen havde indkaldt til møde om Schengen på Bov kro d Baggrunden var naturligvis at der nu kun er en måned til at grænsekontrollen skal nedlægges. At det er noget der optager sønderjyderne, var tydeligt. Ca. 220 henholdsvis vrede, kritiske og skeptiske deltagere fyldte både den store og den lille sal på Bov Kro, og mødet fik næppe gjort nogen mildere stemt over for Schengen. 156 deltagere skrev under på en LÆS I BLADET Schengen fik et skud fra Bov Af K. B. Engsnap...side 1 Pas på PAS-UNIONEN...side 3 FORUM NORDEN - en presentation Af Johan Lindblad...side 4 Dansk kultur - findes den? Af Leif Kajberg... side 6 EU: Visionerne og virkeligheden Af Oskar Borgman Hansen... side 8 ATTAC - en ny international græsrodsbevægelse Af Bent Brier... side 10 Gang i dansk ATTAC Af Leif Kajberg... side 12 resolution til Folketingets Retsudvalg der indeholdt følgende klare opfordring: Undertegnede borgere, forsamlet til høring på Bov Kro den 25. januar 2001, anmoder Folketinget om at udskyde ophævelsen af den faste grænsekontrol ved den dansk/tyske grænse. Paneldeltagerne var Karl Otto Meyer, repræsentant for Sønderjyllandskommiteen, Kresten Bjerre, medlem af Sønderjyllands amtsråd, politimester Mørup Hansen fra Gråsten, Pernille Frahm fra Europaparlamentet og endelig Per Kaalund, socialdemokratisk folketingsmedlem, som var helt alene med sin begejstring for nyordningen. Det er ikke min agt at give et referat af mødet. Jeg vil holde mig til to temaer: problemerne med ophævelse af grænsekontrollen og problemerne med Schengen og Grundloven. Om vi i det hele taget stadig har en grundlov, er jo vanskeligt at finde ud af eftersom borgerne nægtes adgang til at efterprøve det ved en domstol. Det sidste har min særlige interesse da jeg er talsmand for foreningen GRUND- LOVSVÆRN 2000 der i september 97 anlagde sag mod statsministeren fordi vi mener at Schengenkonventionen er i strid med grundloven. Som bekendt blev loven jasket gennem Folketinget helt uden folkelig debat. Var den kommet til folkeafstemning, var den uden tvivl faldet. GRUND- LOVSVÆRN 2000 mener at Schengen strider mod grundlovens 3 der fastslår at Danmark er herre i eget hus. Det er kun danske myndigheder der kan udøve myndighed i Danmark - men den almindelige borger skal ikke gå og bekymre sig SCHENGEN TRÆDER I KRAFT 25 MARTS! om grundloven.; det er han slet ikke kompetent til. Han har ingen søgsmålskompetence som det hedder i den juridiske jargon. Det fastslog Vestre Landsret i november 98, men sagen er nu anket til Højesteret, og her skal hele syv højesteretsdommere d juni tage stilling til om vi kan få lov til at føre sagen. Foreningens advokater er Christian Harlang og Tyge Trier. Førstnævnte vandt som bekendt sagen for Thuleboerne, så vi er optimistiske. Christian Harlang har i øvrigt fremsendt et brev til statsministeren med opfordring til at udskyde lovens ikrafttræden til retten har talt; men med den ubekymrethed hvormed statsministeren hidtil har gereret sig i forhold til Grundloven, skal vi nok ikke gøre os forhåbninger. Den 25. marts ophæves den faste grænsekontrol, og det helt enkle spørgsmål kunne lyde: Hvem gavner ophævelsen af grænsekontrollen andre end forbryderne? Og det helt enkle svar må være: ingen. Det er jo nemlig ikke sådan at kontrollen skal bortfalde. Den må bare ikke være synlig. Den skal flyttes fra sit naturlige sted ved grænsen og ind i baglandet. Vil man have en kontrol, er det naturligvis mest praktisk at have den ved grænsen; Tivoli har jo også deres kon-

2 2 trollører stående ved indgangen, og linievogterne opholder sig også ved linien og ikke oppe blandt publikum. Der findes ikke nogen fornuftig begrundelse for at ophæve grænsekontrollen, kun en ideologisk. Når den synlige grænsekontrol skal væk, når grænsekontrolbygningerne skal rives ned, så man ikke kan se hvor grænsen går, så er det for at bane vejen for den europæiske superstat uden grænser. Når man som jeg i årevis har passeret grænsen daglig, er man ikke i tvivl om at den nuværende ordning har en vældig god præventiv virkning. Den erfarne politimand i boksen får nogle sekunders øjenkontakt med dem der passerer grænsen, han kan lynhurtigt skaffe sig et overblik og i givet fald foranstalte en nøjere undersøgelse eller bede en kollega skygge en mistænkt. Hele denne hensigtsmæssige og venlige kontrol, som foretages næsten uden tidsmæssige gener, skal nu erstattes at en baglandspatrulje på 150 mand. De skal patruljere i baglandet i Frit NORDEN Redaktion: Leif Kajberg (ansvarshavende) Klirevænget Bagsværd Tlf Bent Brier Jesper Morville Redaktionspanel: Ib Christensen Kurt Francis Madsen Poul Erik Søe Abonnement.- Dkr. 90,- Annoncer: Dkr. 2,- pr. spalte-mm ekskl. tillæg for farver, ekskl. moms Tryk: Toptryk, Gråsten Tivoli har jo også deres kontrollører stående ved indgangen, og linievogterne opholder sig også ved linien og ikke oppe blandt publikum... en 30. km zone. Enhver der bevæger sig i dette område, må konstant have identitetspapirer på sig. Politiet kan jo ikke se om man har passeret grænsen eller ej. Der skal oprettes nogle faste kontrolpunkter inde i landet, og politiet skal i samarbejde med told og skat en gang imellem gennemføre mere omfattende kontroller, fx standse al trafik på motorvejen, men inde i landet forstås. Ingen må vide hvor grænsen går. En styrke på 50 mand lyder måske umiddelbart af meget; men som en af deltagerne spurgte, når en del er på sygeorlov, på kursus, på ferie, på afspadsering eller har administrative opgaver, hvor mange er der så tilbage til at holde øje med 70 km grænse hvor alle overgange, selv de allermindste, skal åbnes? Det kom der ikke noget svar på; men Per Kaalund brugte den velkendte taktik at nedvurdere betydningen af grænsekontrollen. 70 km landegrænse betyder ingenting i forhold til vores 7000 km ubevogtet søgrænse, hævdede han. Måske kunne man genbruge de mange tyske bunkere der stadig pryder vore kyster til kystbevogtning; men i øvrigt forudsætter hele filosofien med de åbne indre grænser at de ydre er sikrede, og det er jo en umulighed. Det gør det hele endnu mere grotesk. Et par af mødedeltagerne ville vide at der allerede nu er samlet 400 bosniere i Flensborg der blot venter på at grænsekontrollen forsvinder. Der er ingen tvivl om at illegale grænseoverløbere vejrer rnorgenluft, og at det vil føre til stigende kriminalitet i grænselandet; men som Kaalund lakonisk bemærkede til sønderjyderne, det må I lære at leve med! Det andet aspekt jeg vil berøre, er Schengens forhold til Grundloven. Med Schengens ikrafttræden bliver det muligt for bevæbnet tysk politi (og noget tilsvarende gælder for svensk politi) at forfølge en mistænkt 25 km. ind på dansk jord og bevæbnet fremmed politi får lov til at udføre observationer overalt i landet; det er efter vor opfattelse i strid med grundloven; men det allerværste er at det fremmede politi er omfattet af immunitet. Hvis en fra Europol fx i nødværge skyder en dansker, eller bliver impliceret i et færdselsuheld med sprit i blodet, kan han ikke stilles for en dansk domstol. Han udfører sit arbejde (udøver myndighed) her i Danmark- men er hævet over dansk lov. Er det i overensstemmelse med Grundloven? Det mente Karl Otto Meyer med det aldrig svigtende demokratiske instinkt i hvert fald ikke, og han nævnte også at andre EU-landes myndigheder nu kan udstede visa til tredjelandsborgeres indrejse i Danmark. Det vil sige at fx Spanien kan udstede visa der også har gyldighed i Danmark. Det kaldte han også grundlovsstridig suverænitetsafgivelse. Værre end denne fysiske overvågning er dog den ukontrollable, elektroniske overvågning. De forskellige overvågningssystemer er på uoverskuelig vis flettet ind i hinanden. Man har den nationale database, NASIS der er forbundet med Schengens fælles database SIS. Det hedder sig at det danske registertilsyn fører tilsyn med NASIS, og det hedder sig at der findes et fælles europæisk kontrolorgan der fører tilsyn med SIS; det fungerer dog -ifølge europaparlamentarikeren Pernille Frahm - overhovedet ikke-, men ud over dette findes der et hemmeligt informationsnetværk SIRENE der skal supplere SIS. Ingen aner hvilke informationer der udveksles der. Der er ingen kontrolinstans overhovedet. Og hvem kontrollerer Europols informationssystem? Europol selv? Lovgivningen i de forskellige EU-lande er ikke ens, så man kan me-

3 3 Pressemeddelelse: Pas på PAS - UNIONEN Foreningerne NORDENs Ungdomsforbund (FNU) opfordrer de nordiske samordningsministre til at være på vagt overfor Schengen-aftalens konsekvenser. Hvis rygterne holder stik, så er der nogle nordiske ministre der får et forklaringsproblem! Så skarpt udtrykker formanden for FNU, danskeren Bjarne Nigaard, sig omkring polemikken med Schengenaftalens krav om, at nordiske statsborgere ikke længere skal kunne rejse uden ID-papirer eller pas internt i Norden. Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at dette intet har at gøre med partipolitik, fortsætter han. Men hvis realiteterne bliver sådan, at man ikke kan overnatte i et andet nordisk land uden at medbringe sit pas eller et nyopfundet ID-kort, så harmonerer det på ingen måde med de løfter og intentioner, man ellers har givet udtryk for fra politisk side. Nigaard påpeger, at man ved de nordiske landes tiltræden af Schengen netop fokuserede på den fortsatte frie bevægelighed mellem de nordiske lande. Og ikke nok med det. Senest på Nordisk Råds session dette efterår i Reykjavik, gjorde de selvsamme nordiske politikere meget ud af, at fremtiden skulle byde på færre restriktioner og barrierer for den frie færdsel mellem de nordiske lande. Nigaard nævner som eksempel, at den nyvalgte præsident for Nordisk Råd, Svend Erik Hovmand, i sin tiltrædelsestale netop fremdrog harmonisering af regler og nedbrydning af barrierer som et kommende indsatsområde, ligesom Finland som kommende formandsland i Nordisk Råd også har opremset samme indsatsområde. ID og pas er ganske enkelt ikke i tråd med udviklingen. Vi ser store nordiske virksomhedsfusioner og tanker om fælles børs, påpeger Nigaard. Alt sammen tiltag, der sammen med den fortsatte folkelige opbakning bag nordisk samarbejde, entydigt viser, at tiden er for nedbrydning af barrierer, ikke opbygning af nye! Fra en dansk vinkel bliver problemet specielt komplekst, da der er ofret meget politisk og økonomisk energi i at skulle fremme integrationen i Øresundsregionen. Mange mennesker i regionen har allerede valgt at bosætte sig på den ene side af sundet og arbejde på den anden side, understreger Asser Mortensen, landsstyrelsesmedlem i den danske del af FNU. Skal vi fortsætte denne integration og i øvrigt fremme mobiliteten på det nordiske arbejdsmarked, må vi også fastholde den pasunion, der er mindst lige så vigtig som den fysiske bro over sundet. Der har i kraft af bl.a. pasunionen været grobund for de fusioner vi har set igennem den sidste tid og et krav om pas og ID vil spænde ben for den udvikling, mener Asser Mortensen. FNU vil nu konkret rette en forespørgsel til de enkelte nordiske samordningsministre, i Danmark Marianne Jelved, for at få deres vurdering af det åbenbart noget spegede juridiske problem. Jeg har da en stærk tro på, at man fra regeringernes side enten totalt dementerer, at der er et problem, ELLER står ved tidligere udmeldinger og derfor retter juraen ind efter både de nordiske realiteter og efter virksomhedernes og befolkningernes ønsker, slutter Nigaard. Fakta: Foreningerne NORDENs Ungdom er en del af den folkelige nordiske bevægelse, Foreningen NORDEN, der på nordisk plan tæller op mod medlemmer. FNU arbejder for øget nordisk samarbejde og forståelse på alle niveauer, og er særligt rettet mod unge, dvs. fremtidens nordiske borgere. Der findes en national afdeling i hvert nordisk land. Nordisk Råd er de nordiske parlamentarikeres organ, en slags pendant til Europaparlamentet. get vel forestille sig at man kan ryge i registret uden overhovedet at have foretaget sig noget der er ulovligt i Danmark, og man har ikke en chance for at finde ud af om man er blevet registreret uretmæssigt. Overvågningssamfundet er over os; men hvor er vore grundlovssikrede rettigheder? NYT FRA SEKRETARIATET! Foreningen Frit Norden har efter ansøgning modtaget støtte fra Nævnet for EU-oplysning til at udgive et temanummer af foreningens blad, med fokus på EU s udvidelse mod øst. Kontingentindbetalingerne er på det seneste tilgået foreningens kasserer i en jævn strøm. Men vi savner fortsat kontingent fra temmelig mange medlemmer og abonnenter. Vi beder om, at man snarest muligt bringer denne sag i orden, da det vil betyde, at vi skal bruge færre penge til porto, når vi skal udsende rykkere. Vi sender rykkere ud i april.

4 4 FORUM NORDEN - en presentation Af Johan Lindblad Forum Norden är ett nytt tvärnordiskt nätverk vars syfte är att arbeta för en fördjupad nordisk integration. Vissa skulle till och med gå så långt som att påstå att nätverkets mål är en nordisk federation! I begynnelsen I November 1999 arrangerade Föreningarna Nordens Ungdom ett seminarium i Södertälje i samband med att Ungdomens Nordiska Råd hade sitt årliga möte där. Temat för seminariet var Vad är Norden, och vilka nordiska visioner finns det? Deltagarna, ca. 40 styck, lyssnade på föredrag och diskuterade Norden och dess geografiska avgränsning utifrån många olika perspektiv. Före seminariet hade en frågeenkät skickats ut till deltagarna, samt till andra personer och grupper med nordisk anknytning, med frågor om hur man ville definiera Norden. Resultatet av diskussionerna var dels att deltagarna konkluderade att Norden är lika med de fem nordiska staterna, samt de tre självstyrande områdena, samt att Föreningen Norden borde koncentrera sig på dessa områden, och låta närområdesfrågorna behandlas i en ny Östersjöförening. Seminariet handlade också om nordiska visioner, och deltagarna fick skriva upp sina personliga visioner på stora ark, för att sedan diskutera de olika visionerna i mindre grupper. På visionssidan började en av visionsgrupperna diskutera visionen om en nordisk federation av självstyrande regioner, och utvecklade detta förslag under mötets gång. Ur denna diskussionsgrupp uppstod det nätverk som jag ska beskriva utförligare nedan I januari 2000 sökte gruppen pengar till att genomföra ett seminarium i Oslo. Seminariet genomfördes i Nordmarka, utanför Oslo, under rubriken Norden,- från vision till verklighet. Seminariet inriktade sig på att diskutera hur till synes idiotiska visioner kan legitimeras, samt vilka intressen och krafter som ligger bakom den verklighetsbild vi lever med idag. Varför kallas t.ex. kung Kristian 2, den gode i Danmark, men tyrann i Sverige? Vilka slumpmässiga omständigheter och vems vilja är det som styr hur vi ser på Norden som helhet och varandras länder i Norden idag? Under detta seminarium bildade deltagarna nätverket Forum Norden. Orsaken till att Forum Norden valde att organisera sig som nätverk istället för att bilda en formell organisation, var dels ovissheten om gruppens egentliga mål och syften, dels en allmän oklarhet kring arbetsformer och lämplig organisationsmodell. I september 2000 genomförde Forum Norden sitt andra seminarium. Denna gång i Stockholm under temat Gränshinder - till vilken nytta? - gränshinder och gränssamarbete i Norden. Deltagarna, ca. 40 st. fick lyssna till flera intressanta föredrag från personer som arbetar dagligen med Norden och nordiska gränsfrågor i en eller annan form. Christer Elm, avdelningschef på Norden-enheten på Svenska UD berättade om det aktuella integrationsbefrämjande arbete som nu pågår mellan de nordiska länderna. Lars Thalén, informationschef på Merita- Nordbanken (numera Nordea) berättade om bankkoncernens nordiska synsätt och organisationsmodell, och berättade om näringslivets problem i ett Norden med nationella gränser. Vi hörde också på föredrag av Bengt Westman, kommunalråd i Haparana kommun i Sverige, och hans arbete med att integrera sin kommun med den finska kommunen Torneå. Yvonne Norrgård från Föreningen Norden, och projektet Hallo Norden, berättade om den enskilde medborgarens problem till följd av gränserna i Norden, och den svenska Föreningen Nordens Förbundsdirektör Anders Ljunggren, om orsakerna till att gränsproblemen fortfarande existerar idag. Avslutningsvis berättade Stefan Larsson från Öresundskommittén om det pågående och planerade integrationsarbetet i Öresund. Överlag ett mycket intressant och stimulerande seminarium med mycket diskussioner och många nya kontakter För år 2001 har Forum Norden planerat in ett par nya seminarier. Det första äger rum på Norden i Fokus i Köpenhamn den mars, på temat Lösningar på det demokratiska underskottet i Norden. Till seminariet kommer att inbjudas de politiska ungdomsförbunden i Norden, samt andra intresserade nordister. Som föredragshållare har inbjudits docent Magnus Jerneck från Lunds Universitet, den tidigare danske statsministerna Anker Jörgensen, en representant från Nordiska Rådet (Gun Hellsvik fick tyvärr förhinder trots tidigare löfte om att delta), samt de danska EU-parlamentarikerna Bertel Haarder och Jens Peter Bonde. Mycket av seminariet kommer att ägnas åt frågan om direktval till Nordiska Rådet, och/eller andra sätt att ge medborgarna ett direkt inflytande över den förda samnordiska politiken. I juli 2001 planeras ett seminarium för nyutexaminerade journaliststudernade i Norden.Temat är Landskampsmentaliteten i nordiska medier, och handlar om den konfliktattityd mellan de nordiska länderna som de nationella medierna piskar upp, och vilka negativa effekter detta får (Telia-Telenor-affären är ett tydligt exempel på detta). Seminariet äger rum på Svalbard.

5 5 Vad så? Efter seminariet i september så kändes det som om nätverket behövde definiera sin roll tydligare, och eventuellt låta sig ombildas till någon typ av tydlig organisation. Ska nätverkets roll verkligen bara vara att arrangera seminarier som på ett eller annat sätt behandlar olika integrationsfrågor? Om vår seriösa långsiktiga vision är en nordisk federation, kan vi då fortsätta att arbeta på detta sätt? Personligen vill jag besvara dessa frågor med ett Nej! Några reflektioner för framtiden För att nå olika målgrupper med en vision som är så pass oaccepterad som vår, måste man anpassa sina arbetsmetoder efter dessa personers sätt att fungera och tänka. Detta innebär att man sannolikt delvis måste fortsätta att ägna sig åt den typ av seriös verksamhet som Forum Norden-nätverket hittills har arbetat med. Denna typ av arbete tilltalar dock inte alla. Det behövs också en mer direkt och öppet visionärt arbete. Exakt hur detta kan organiseras är dock inte klart. Personligen kan jag dock se behovet av att vi måste 1) synliggöra Norden 2) väcka känslor 3) vara göy. Det är oklokt att ta ställning i partipolitiska frågor. En tydlig konfliktfråga skulle kunna vara t.ex. förhållandet till EU. Vårt primära intresse är Norden och dess återförenande i form av en federation av självstyrande regioner. Vårt förhållningssätt till EU bör därför vara pragmatiskt. Det kan inte vara till vår saks nackdel om EU-federalister ser ett federalt Norden inom ramen för EU som en trevlig målsättning, samtidigt som EU-motståndare ser en nordisk federation som ett sätt att tvinga fram en Johan Lindblad er aktiv i Forum Norden, som er et nyt samlingspunkt for nordister. Johan Lindblad opridser i sin artikel baggrunden for og tilblivelsen af dette nye tværnordiske initiativ, der så dagens lys i Forum Norden er formet som et løst organiseret netværk. Netværket har afholdt et par seminarer og har flere på tegnebrædtet. Initiativet har fremlagt nogle meget spændende visioner for, hvordan nordisk samarbejde kan revitaliseres. Men samarbejde alene gør det ikke. Netværket vil gennem sine aktiviteter også puste nyt liv i forestillingerne om et samlet Norden, en nordisk føderation. ny omröstning om ett samnordiskt utträde ur EU. Självsagt kommer denna omröstning att ske så länge Norge och Island inte är medlemmar av EU, men det primära för oss i detta arbete är den Nordiska federaliseringen. EU kommer sannolikt inte att försöka förhindra en nordisk återförening eftersom man är väl medvetna om den nordiska folkopinionens svaga stöd för EU-medlemskapen, men samtidigt starka stöd för det nordiska samarbetet. Dessutom ser man sannolikt möjligheten att genom ett federalt och återförenat Norden, få in även Norge och Island i EU. Genom att försöka förhindra enandet, skulle EU riskera att enandet på sikt ändå kommer till stånd, och att befolkningen i vrede över EU:s agerande väljer att träda ut ur Unionen. Denna risk vill man sannolikt inte ta. Det finns ett behov för att bryta ned gamla mentala nationella barriärer, och att inom gruppen/organisationen bygga upp en ny och alternativ verklighetsbild som inte bygger på ett nordiskt Vi-mot-dom-tänkande. Nationella symboler får inte röras eller hotas. Nya nordiska symboler ska bara gradvis komplettera de befintliga nationella dito. Av historiska skäl måste Norge i en enandeprocess får mer än sin proportionella del av goder. Ett gemensamt nordiskt regeringssäte bör t.ex. ligga i Norge. Varje land behåller samtidigt sina huvudstäder. Norrmännen uppfattas av så gott som alla övriga nordbor som de minst truende och som allmänt trevliga och positiva. Gynnandet av Norge är sannolikt en historik nödvändighet om det hela ska gå att ro i land. Dessutom är det sannolikt enklare att återförena Norden med något lands system som mall. Det skulle sannolikt vara mycket svårt att förutsättningslöst förhandla sig fram till nya lagar och avtal mellan fem likvärdiga stater. Det är betydligt enklare att i den mån det går, harmonisera alla länders lagar och regler i enlighet med ett av ländernas lagar och regler. Den spontant mest ärliga motivationen till varför visionen om ett återförenat, federalt Norden är önskvärt, är den spontana känslan av samhörighet i Norden. Även om känslor oftast är diskvalificerade som seriösa motiv för politiska ställningstaganden, så vore det oärligt att hävda att andra skäl än de rent känslomässiga utgör starkare motiv. Känslomotiv har dessutom fördelen att de inte går att kritisera. Det är viktigt att på alla tänkbara sätt markera att högerextrema eller rasistiska grupper inte är välkomna i organisationen. Med den typ av vision som gruppen har, kombinerat med namnet Norden, kan risken annars vara stor. Avslut Jag hoppas att presentationen av nätverkets tankar har väckt några reaktioner. Antingen i form av välmenande leenden, eller i form av nyfiket intresse. Skulle någon finna tankegångarna intressanta går det bra att höra av sig till undertecknad på: alternativt telefon: (b).

6 6 Dansk kultur findes den? Af Leif Kajberg Jeg var i sidste nummer af Frit Norden inde på, at vi i foreningen Frit Norden gerne ville være med til at indkredse, hvad begrebet danskhed rummer anno I dag er danskhed en forkætret og kontroversiel størrelse. Insisterer man på, at dansk identitet og dansk kultur er legitime begreber, må man være forberedt på at blive frosset ud, hvis man er i selskab med fortalere for globalisering, internationalisering og øget dansk deltagelse i EU. Som tyskprofessor Per Øhrgaard for øvrigt har bemærket, er globalisering for mange mennesker lig med amerikanisering. En del af dem, der har eliminering af nationalstaten, fjernelse af landegrænserne og øget international mobilitet for en veluddannet elite som mærkesager, ser ikke længere nogen mening i at stå vagt om en specifik dansk kultur og hæge om danskheden. Det er passé. Og de, som færdes på de bonede gulve og sidder med ved attråede forhandlingsborde i Bryssel, Luxembourg og andre europæiske hovedstæder, og mange af dem, som deltager i internationale kulturbegivenheder, sender elektronisk post til medlemmer af lukkede internationale netværker og udbreder internationaliseringsideologien i medierne, finder det temmelig formålsløst at definere danskhed og dansk kultur. Også en del af venstrefløjen og mange af de vakte, der nu energisk fylkes om det nystartede attac-initiativ, vil sikkert være tilbøjelige til at betragte diskussionen af danskhed og dansk kultur som fortidig og irrelevant. De vil pr. automatik trække et mentalt landkort med Dansk Folkeparti og nationalisme ned fra loftet. Der er med andre ord mange i dag, som henviser danskhed til museumshylderne. Velkendte er også de hyppige udsagn, som fremhæver, at der ikke findes en særlig dansk kultur eller også søger at beskrive den clichéagtigt og nedladende. Det forekommer også, at nydanskere blander sig i koret og fører sig frem med kritiske ytringer. Frem i lyset med danskhedsdiskussionen Men de har ikke ret, kritikerne, hvad enten de er danskere eller har en anden etnicitet og kulturel baggrund. Danskhedsdebatten skal ikke forvises til de sammenkomster, som nævnes i radioens Giro 413, alkoholikerbænke i postdistrikt 2400 NV eller Dansk Folkepartis nyerhvervelse: den tidligere grænsestation i Sæd. Der er ikke noget forgjort ved at vedkende sig en særlig dansk kulturarv og forestillinger om danske kulturformer og danske værdier. Plus en nordisk identitet, nordiske livsformer og nordiske værdier! Danskhedsdiskussionen skal frem i lyset og føres meget mere åbent. Det er legitimt at forsvare danskhed og dansk kultur, ikke mindst i en tidsalder, hvor økonomismen tendensen til at hele samfundslivet, inklusive den offentlige sektor og dens tjenesteydelser, gennemsyres af ensidigt økonomiske overvejelser med erhvervslivets og de fleste politikeres accept og amerikanisering og globalisering vinder så kraftigt frem. Faktisk har samfundsformen i Danmark, og dansk kultur og sprog, i allerhøjeste grad behov for at få styrket sit immunforsvar. Det er ikke blot EUs gradvise nedslidning af dansk suverænitet, som truer. Nej, faren er også indflydelsen vestfra, fra USA, i form af livsstilspåvirkninger, spredning af kulturtræk, mode og globaliserede mediers kulturprodukter plus kommercialisering og indoptagelse af værdier, normer og traditioner, som er udbredt i Bush s USA. Mange af Frit Nordens læsere vil have den igangværende diskussion af det danske sprogs overlevelsesmuligheder i en verden, hvor engelsk går sin sejrs- gang, i klar erindring. Og det skal medgives, at dansk sprog og kultur er under pres. Se blot på ungdomskulturen, der som en svamp suger til sig af påvirkninger fra USA, den globale kulturindustri og McDonalds trivialkultur. Og eftergivenheden over for amerikanske traditioner som fx Skt. Valentins Dag og Halloween (traditionen med de udhulede græskar med lys i, som skal virke skræmmende). Hvad er dansk kultur? Men hvad er det så, vi skal samle os om at bevare? Hvad er dansk kultur egentlig? Er det ikke halsløs gerning at prøve at inddampe essensen af dansk kultur og identitet? Har de ikke ret, de kålhøgne kritikere, når de mere eller mindre afskriver dansk kultur eller afviser, at denne kultur skulle være så meget anderledes i sammenligning med andre nationale kulturer? Spørgsmålet er imidlertid, om det virkelig er så svært at bestemme indholdet af dansk kultur. Et godt udgangspunkt er at tage afsæt i alt det, som er til at tage og føle på, først og fremmest kulturarven i al dens brogede mangfoldighed og kulturarvens efterliv og påvirkning af samfunds- og kulturlivet i Danmark anno Eksempelvis alt det, som vi får indblik i, hvis vi læser Poul Engbergs bøger eller hører hans foredrag (p.t. holder han en serie foredrag om Grundtvig i Vartov). Eller hvis vi hører Poul Erik Søes radioforedrag eller deltager i skiftedagenes program på højskolen i Lønne. Blot for at nævne nogle få eksempler. Og så er der alle de små og undertiden flygtige elementer, alt det uudsagte, usynlige, indforståede. Alt det, som er indlejret i vores omgangsformer, i den måde vi indretter os på i familier og bofællesskaber, i de institutioner, vi har opbygget, og i samfundslivet i videste forstand. Grænser tydeliggør kulturforskelle Faktisk træder dansk kulturs karakteristika klarest frem i kulturmødet og i det grænseoverskridende samarbejde. Et meget oplagt eksempel her er det samarbejde, der er under etablering i Øresundsregionen. Forberedelserne til samarbejdet inden for turisme, samfærdsel, medier, universitetsuddannelse, formidling af kunst og kultur m.m. på begge sider af sundet, som har stået på et stykke tid nu, har

7 7 klart afsløret en lang række subtile mentalitetsforskelle og forskelle i tankegang på den danske og den svenske side. Når radiofolk for åben mikrofon snakker sammen i fællesprogrammer på tværs af Sundet, kommer de små pudsigheder for dagen, og når de sproglige barrierer skal nedbrydes, belyses også kulturforskelle. Og når embedsmandsgrupper og grupper af erhvervsledere eller universitetsfolk sætter sig sammen for at planlægge fælles projekter og tiltag, træder forskellene i administrativ eller forretningsmæssig praksis, fremgangsmåder og kommunikationsmønstre frem. Ofte er der tale om hårfine nuancer, som man ikke har været opmærksom på i det daglige. Men forskellene er Danskhedsdiskussionen skal frem i lyset og føres meget mere åbent. Det er legitimt at forsvare danskhed og dansk kultur. alligevel håndgribelige; deltagerne i de mange samarbejdsprojekter i Øresundsregionen er blevet bevidste om, at man nogle gange tænker og opfatter forskelligt alt efter om man befinder sig i Malmø eller København. Disse forskelle mellem dansk og svensk tjener til at sætte det særegne ved begge kulturer i relief. Tilsvarende med grænselandet: Sønderjylland og Sydslesvig. Også her, i mødet mellem dansk og tysk kultur, træder de forskelle frem, som kan være med til at kaste et strejflys over, hvad der er henholdsvis dansk og tysk kulturs særlige beskaffenhed. Summen af forskelle og nuancer, identificerede såvel som skjulte, kan være med til at tegne et omrids af den nationale kultur. Stefan Seidler er inde på nytten af denne grænseoverskridende sammenligning i en kronik i Flensborg Avis (24. oktober 2000): Når vi drøfter emnet kultur og identitet, så er det slet ikke så forkert at tænke disse begreber igennem ud fra det fremmede. Det vil sige i stedet for at forbinde vor kultur med det kendte og fortrolige, så skulle man engang sætte det i relation til det fremmede. Resultatet er: Kultur kan kun defineres, hvis man har noget fremmed, en fremmed kultur, som står i kontrast. De nye danskeres bidrag Udlændinges og nydanskeres udsagn, indtryk og vurderinger kan også i nogle tilfælde yde et bidrag til indkredsningen af, hvad dansk kultur og identitet er for en størrelse. For nylig kørte jeg i bus på Amager sammen med en israelsk gæst. Jeg fortalte om den massive mangel på lejeboliger og kollegieværelser i København. Det affødte den spontane kommentar, at man da bare kunne bygge nogle ekstra etager oven på de eksisterende beboelsesejendomme, og for øvrigt var der utroligt få høje huse i København. Med andre ord, arealudnyttelsen i den danske hovedstad er ikke specielt intensiv. Men en reservation over for at bygge i højden er eller var måske netop et særligt dansk kulturtræk (som er under nedbrydning i disse år, illustreret af de hotelbyggerier, som er under opførelse, bl.a. det nye Hilton ved lufthavnen og det planlagte skyskraberhotel i Ørestaden). Tæt-lav bebyggelse, enfamiliehuse, rækkehuse o.l. har været fremherskende, og denne byggetradition videreføres og fornyes i disse år af bl.a. af den økologiske bevægelse, som opfører øko-landsbyer. Hvis vi bliver i det økologiske og bæredygtige, er det oplagt at nævne græsrodsinitiativet Landbrugslauget, der indebærer et samarbejde mellem byboer og økologiske landmænd i den forstand, at et kollektiv af landbrugere skal producere fødevarer, som lavets tilsluttede byboere så skal aftage. Dette projekt tager afsæt i gamle danske andelstraditioner. Vindmølletraditionen og de mange alternativgrupperinger og græsrodsinitiativer, som fx Nordisk Folkerigsdag danner rammen om, hører også med i denne sammenhæng. Det er dog ikke alle ytringer og karakteristikker fra udlændinge som er konstruktive og brugbare, når dansk kultur og identitet skal beskrives. Undertiden møder man ubehjælpsomme, løsrevne og løsagtige udsagn, spontane verbale skud fra hoften, fra flygtninge og indvandrere, som enten selv udtaler sig eller bliver bedt om at fremkomme med deres mening om Danmark, danskere og dansk kultur. Fx bragte dagbladet Information en serie artikler baseret på interviews med personer fra andre lande, som var kommet til Danmark enten som tilflyttere eller som flygtninge. Nogle havde opholdt sig i Danmark i mange år. Artiklerne indeholdt mange tænksomme og kloge udtalelser men bød også på negative og fordomsfyldte formuleringer og banaliteter af typen flæskesteg og rødgrød med fløde, de ensomme danskere med hang til druk og selvmord og de isolerede, tilknappede danskere, som ikke vil omgås de fremmede. En del kritik af danskerne og deres væremåde kan måske være berettiget, og kritikken kan også være fremsat i frustration, men de hurtige meninger om dansk kulturs enstrengethed, flygtighed og banale karakter kolporteret af mennesker som intet aner om dansk kulturarv og rodfæstede traditioner i det danske samfund kan vi ikke rigtig bruge til noget. Lødigheden af det lidt skosende udsagn om at danskerne ikke selv er bevidste om, hvordan deres kulturelle bagage er sammensat, kan man også drage i tvivl. Undertiden kan man også støde på læserbreve eller interviewkommentarer, hvori ex-østeuropæere, som er flygtet eller indvandret til Danmark i Sovjettiden, forholder sig stærkt kritisk til EUmodstanden i Danmark. Nogle af disse indvandrere har utrolig svært ved at forstå, hvorfor danskerne dog er så forfærdelig meget imod europæisk samarbejde. Igen et eksempel på manglende kendskab til dansk historie, danske værdier og dansk mentalitet. Inspirationen fra Sydslesvig Den sydslesvigske debat om danskhed kan, som jeg var inde på det i artiklen i Frit Norden nr. 4/2000, fungere som en værdifuld inspirationskilde i diskussionen af dansk kultur og identitet. Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland blev således inddraget i diskussionen af dansk kultur og andre kulturer i Danmark (etniske mindretals kulturer) på en temadag i København i oktober sidste år. Temadagen, der var henlagt til Landstingssalen på Christiansborg, var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening, Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening.

8 8 EU: Visionerne og virkeligheden Af Oskar Borgman Hansen At afstemningen d. 28. september om den fælles EU-valuta fik det udfald, den fik, betyder naturligvis ikke, at kampen om selve EU er slut. Når jeg siger kampen om EU, er grunden den, at for mange var deres nej d. 28. september nok så meget en del af deres generelle afstandtagen fra EU som en stillingtagen i et opgør om noget rent økonomisk. Og dette indses jo også af tilhængerne. Hvad vil vi med EU? - spørges så ofte. En anden måde at spørge om det samme på: Vil vi ud af EU? Eller: Vil I da, at vi skal ud af EU? Et udtryk, som hørtes atter og atter i tiden op til afstemningen, var: Nejsigerne savner visioner. Eller man spurgte dem om deres visioner for EU. Hvad vil I med jeres nej? Hvad er jeres videre perspektiver? Men hvis vi nu vender spørgsmålet om, kan vi sige: Hvad vil I med jeres EU? Hvad er jeres videre perspektiver? De, der spørger nejsigerne efter deres visioner, må jo om sig selv mene, at de har visioner. Men dette er ikke i sig selv noget synderlig positivt. Der findes visioner, som i virkeligheden er luftkasteller. En søgen efter visioner er sikkert prisværdig. Men dukker de op, bør de straks undersøges efter deres virkelighedsværdi. Jeg mener ikke, at virkeligheden skulle kunne få os til at afstå fra at få os til at kæmpe for idealerne. Men ikke desto mindre må disse kunne virkeliggøres. Udtaler vi visionerne uden at bekymre os om deres virkeliggørelse, så stiger de op til luftkastellernes skylag. Den vision, der foresvæver tilhængerne af integrationen, kan vel bedst karakteriseres med det ofte hørte: - Vi skal være med i det forpligtende samarbejde mellem Europas folk. - Vi skal gøre vort til, at Europa igen kan forenes. - Udvidelserne med ansøgerlandene skal blive virkelighed Her er det så, at jeg spørger, om der hermed er udtalt noget, som kan betragtes som et ideal, der er blot i nogenlunde overensstemmelse med virkeligheden. Ønsker vi at have et synspunkt, må vi vel have viden om, hvad det drejer sig om. Hvem i ansøgerlandene er det, som ønsker tilslutning til EU? Regeringerne? Ja, sikkert. Befolkningerne? Hvad oplyser pressen os om det? I foråret holdt jeg et foredrag i en by i det sydlige Estland om EU. De mennesker, der havde indbudt mig, havde ikke på forhånd taget stilling til noget, de ville blot gerne vide mere, end de allerede gjorde. Efter mit foredrag fik jeg at vide: Vi ved, at vores regering ønsker Estland ind i EU. Den giver os aldrig oplysninger om, hvad det drejer sig om. Vi ved blot så meget, som at alle bønder er modstandere af en tilslutning. Kan vi have tillid til, at de politiske eliter i ansøgerlandene repræsenterer befolkningernes vilje, eller til, at befolkningerne er blot nogenlunde orienterede? Men selv om vi har tillid til, at dette er i orden, skulle vi da ikke have ret til at give udtryk for, om vi selv ønsker udvidelsen? Det fremstilles ofte i Danmark, som om det må være umoralsk at være modstander af udvidelsen, hvis anøgerlandene ønsker den. Denne anskuelse er ganske besynderlig. Skulle det da være tilstrækkelig begrundelse for at indgå ægteskab, at en person af det modsatte køn gerne vil giftes med mig? Hvis jeg ikke vil ind i ægteskabet er dette tilstrækkelig grund til, at det ikke bør indgås. Der er gode grunde for at antage, at det ikke vil være lykkeligt for ansøgerlandene selv, om udvidelsen finder sted. For at kunne sige noget herom må vi undersøge selve strukturen i EU noget nøjere. EU skal være det forpligtende samarbejde mellem europæiske stater. Dette skal jo være den egentlige EUvision. Hvem er det, der samarbejder, og hvad samarbejdes der om? Det vigtige skal være dette at være med. Hvor ofte hører vi ikke om betydningen af at være med. Realiteten heri er den, at det er nogle politikere og embedsmænd, der er med, medens befolkningerne kommer mere og mere udenfor, jo større sammenslutningen bliver. Når vi taler om EU i den nuværende verdenssituation, må vi indrømme, at det er små mænd, der har angivet retningen! Man er med og har eventuelt een kommissær ud af 20. Udvidelsen finder sted, og landet har så een kommissær ud af 30. Samtidig mindskes betydningen af regeringschefens placering i ministerrådet hvor stemmerne har vægt efter de pågældende landes befolkningstal. Der er et omvendt proportionalt forhold mellem antallet af medlemslande og den indflydelse, det enkelte land kan have. Antag, vi havde en verdensregering, som var demokratisk opbygget, som det hedder. Danmarks indflydelse ville i realiteten være lig nul. FN er heldigvis ingen verdensregering, men en sammenslutning af suveræne stater, har derfor mulighed for at kunne blive til et ægte samarbejde, hvad EU aldrig kan blive, især ikke som samarbejdets virkelighed mindskes i takt med vetorettens indskrænkning. Når det siges, at denne vetoret hindrer et effektivt samarbejde, så ligger jo deri kun, at dette samarbejde skal bestå deri, at et flertal, lad det så aldrig være nok så kvalificeret, skal udøve magt. En verdensregering kunne eventuelt skaffe ro og orden i verden. Den måtte ikke desto mindre afvises, for den kunne ikke gøre verden til et sted at

9 9 bo for selvstændige, for frie mennesker. Og dog, man kunne eventuelt affinde sig med en verdensregering, hvis blot een betingelse var opfyldt: Den måtte bestå af mennesker, som alle kunne have tillid til. Og her dukker igen noget op, som ligner en sociologisk lovmæssighed. Jo større en stat er, desto mindre tillidsvækkende bliver dens ledere. Hvis udsagnet lyder for pessimistisk i denne udformning, kan jeg udtrykke mig på en anden måde; Hvilke betingelser må være opfyldte, for at lederne kommer til at udgøres af mennesker, som vil tjene i stedet for at have indflydelse eller magt? Et af de vigtigste sociale problemer må være at finde udveje for, at magtudøvelse kan forvandles til samarbejde. Det er en inkonsekvens, når tilhængerne af EU på den ene side hævder, at opgaven for os må være at være med i et forpligtende samarbejde, samtidig med at de ønsker at have medindflydelse. Et samarbejde udfolder sig blandt ligeberettigede medmennesker. De behøver ikke at have indflydelse, i det mindste ingen indflydelse, der går ud over dette at skaffe sig respekt i kraft af saglighed, dygtighed. Hvis man siger, at EU ikke er på vej til at udvikle sig til en egentlig statsdannelse, måtte man kunne begrunde hvorfor stemmeafgivningen i Ministerrådet skal differentieres efter landenes indbyggertal. Hvis samarbejdet er et samarbejde mellem 15 ligeberettigede stater, så må hver af disse stater have een stemme, og på alle afgørende områder må kravet om enstemmighed gøre sig gældende. Man arbejder sammen om det, som man kan enes om, og fremsættes et forslag, som der ikke er enighed om, må det falde. Dette må i det mindste være det væsentligste princip. Men virkeligheden er den, at der lægges et kolossalt pres på de enkelte medlemsstater fra den side, som til enhver tid ønsker at dominere. Og de små bøjer sig som oftest for dette pres. Et lille land må ikke bremse udviklingen, hedder det ofte. Det accepteres endda ofte i de små lande, og det til trods for, at det må betragtes som et af hovedprincipperne for et egentligt samarbejde, at de små lande må kunne bremse udviklingen. Det er endda indskrevet i alle traktater, som alle lande har indgået om et EU-samarbejde (med det nuværende navn. Princippet var der også, da det hed Fællesmarkedet): Traktaten kan kun ændres i enstemmighed mellem medlemslandene. Det vil sige, at her burde der ikke kunne udøves pres. Men de små lande tør ikke gøre brug af den ret, som alle højtideligt har tilsikret dem. Østrigsagen viser, hvor betændt EUkonstruktionen er. Det hører sig ellers til, at man straffer folk for, hvad de gør, ikke for, hvad de siger, undtagen da, når det, de siger, er strafbart, som f.eks. det at udsprede injurier. I Østrig dannes en regering, som er usympatisk for mange europæiske politikere. Denne nye regering har intet gjort, som på nogen måde kan kaldes strafbart. Og i internationalt samarbejde forholder staterne sig til hinanden ikke efter, om politikere i de forskellige lande er hinanden sympatiske eller ikke. Ikke desto mindre vælger de øvrige EU-lande at boykotte den østrigske regering. Der er intet juridisk grundlag for dette, og der er ingen gyldig moralsk begrundelse. Og regeringerne i de fjorten andre lande griber til den spidsfindighed, at de boykotter hver for sig, ikke i EU s navn. Nu, hvordan det forholder sig med boykotten,, kan man se forskelligt på. Formodenlig er der dem, der ikke kan se, at hvad jeg her har sagt skulle være berettiget. Men følgende må under alle omstændigheder have gyldighed: Ved adskillige lejligheder har den danske statsminister udtalt, at Danmarks internationale omdømme ville tage skade, hvis Danmark ensidigt ophævede boykotten. Ved en lejlighed udtalte han, at en ensidig dansk ophævelse ville være til ubodelig skade for Danmarks internationale omdømme. Jeg har ikke nogetsteds fundet dette påtalt, selv om det er afslørende: At Danmarks regering handler efter, hvad der efter dens opfattelse vil skade Danmarks omdømme. Der er eet og kun eet spørgsmål, som burde være af betydning: Er den pågældende handling noget, som det er rigtigt at udføre, eller er den det ikke. Statsministeren siger med sine udtalelser: Det gælder ikke om, hvad der er ret eller uret, det gælder om, hvad de andre mener om os. Når vi taler om EU i den nuværende verdenssituation, må vi indrømme, at det er små mænd, der har angivet retningen. Jeg har påvist det ved et graverende eksempel. Overalt, hvor der arbejdes politisk, kan tendenserne til at indgå studehandler gøre sig gældende, I EU og uden for EU. I EU gøres der sikkert et frugtbart arbejde, der kan føre til, hvad også modstanderne må betegne som fremskridt. Men der er dog også i selve EU tendenser i selve grundstrukturen, som må kaldes reaktionære. Visionen om den stedse tættere sammenslutning, som aldrig i offentligheden er blevet klart fremstillet, trækker i retning af en egentlig statsdannelse. Integrationen er blevet et ideal i sig selv. Med den må der opstå et magtapparat ved siden af befolkningerne. Det kan ikke være folkeligt acceptabelt. I et lille land vil administration og befolkning være tættere på hinanden end i et stort. Det er derfor naturligt nok, at en EUskepsis kommer langt stærkere til udtryk i f.eks. Danmark end i Tyskland. Men det skulle ikke overraske nogen, at øgede benzinpriser pludselig fremkalder heftige reaktioner. Der kan ikke være forestillinger om, at man må bære byrderne i fællesskab, da fællesskabet ikke er en oplevet realitet. Siden Renaissancen har udviklingen af individualisme været grundloven for fortsættes næste side

10 10 Den finansielle globalisering øger den økonomiske utryghed og forværrer de sociale uligheder. Denne globalisering omgår og undergraver befolkningernes valg, de demokratiske institutioner og de suveræne stater, der skulle varetage almenvellet. I stedet sætter den finansielle globalisering sine egne snævert spekulative mekanismer, som ene og alene afspejler de transnationale selskabers og finansmarkedernes interesser. Denne omformning af verden fremstilles som en naturlov og bruges til at legitimere angreb på borgernes og deres repræsentanters magt til at råde over deres egen fremtid. En sådan krænkelse og afmagt giver næring til fremgangen for antidemokratiske partier. Det haster med at dæmme op for denne proces ved at skabe nye reguleringsog kontrolredskaber, både på nationalt, europæisk og internationalt niveau. Erfaringen viser med al ønskelig tydelighed, at regeringerne ikke vil gøre dette, medmindre de presses til det. Faren for et socialt sammenbrud og for politisk apati er en dobbelt udfordring, som kun kan besvares, hvis folkelige kræfter tager aktivt til genmæle. Kapitalens fuldstændige bevægelsesfrihed, skatteparadiserne og den eksplosive stigning i de spekulative transaktioner tvinger staterne til at kappes vildt om at lokke de største investorer til sig. Over 1800 milliarder dollars flyttes hver dag rundt på valutasocialt fremskridt. Opgaven for et menneske er at blive sig selv. Ibsen taler om dette atter og atter. Han lader til sidst i Per Gynt denne antihelt spørge, hvad det da egentlig er at være et jeg. Et menneske er ikke uden videre et jeg. Det skal finde sig selv. Lykkes det for menneskene at finde deres sande jeg, så lærer de også at leve sammen i frie fællesskaber. Et tidligt vidnesbyrd herom finder vi i Shakespeares Hamlet. Shakespeare lader her Polonius afslutte sine livsråd til sønnen med følgende: This above all, - to thine own self be true; And it must follow, as the night the day, Thou canst not then be false to any man. Altså: den, der er sig selv, bliver troværdig. Det betyder, at det er selvstændige, frie mennesker, der skal bygge samfundet op. EU er ikke på vej til at blive et samfund for frie, selvstændige mennesker, der i fællesskab bygger det samfund op, som de ønsker. Det er på vej til at blive det samfund, der reguleres ovenfra. Det er dette, som må kaldes reaktionært. EU er på vej til at skrue udviklingen siden Renaissancen tilbage. Man kan se det ikke blot ved det anførte Shakespeare citat. I Danmark må det være nærliggende at citere Grundtvig: Frihed lad være vort Løsen i Nord, Frihed for Loke saavel som for Thor Det hører til en nordisk udformning af et europæisk frihedsideal, at der ikke skal være nogen, der har som opgave at overvåge demokratiet med dets eventuelle udvækster i andre lande. Åndskraft, ikke kontrol, må være idealet. Også vore hjemlige politikere er ved at lade sig fange ind i den kontrolmentalitet, der ikke har plads til friheden. De har ikke mod til at være sig selv. Derfor har de ikke tiltro til at andre kan være det, uden at de må kontrolleres, hvis samfundet skal bestå. Østrigsagen viser det på afskrækkende vis. Skal Nordens frihedsånd være hjemløs i EU? ATTAC en ny international græsrodsbev Ved Bent Brier Navnet er en forkortelse af l Association pour la Taxation des Transactions finansieres pour l Aide aux Citoyens (Foreningen for beskatning af finansielle transaktioner til hjælp for borgerne). Bevægelsen opstod for ca. tre år siden som reaktion på en opfordring i en lederartikel af chefredaktøren for det franske blad Le Monde diplomatique : Hvorfor ikke skabe en verdensomspændende medborgerbevægelse, ATTAC, for indførelse af Tobin-skatten til gunst for borgerne? skrev redaktøren. Skatten er den afgift på kortsigtet valutahandel, som økonomen og Nobelpristageren James Tobin foreslog allerede i 1972 for at bremse den globale finansspekulation og samtidig skaffe midler til bekæmpelse af fattigdom på verdensplan. ATTAC er forbløffende hurtigt blevet en international bevægelse med mere end medlemmer i over 20 lande. Senest er der oprettet afdelinger i Sverige, og der forberedes afdelinger i Norge og Danmark. Vi bringer her platformen for ATTAC-bevægelsen, som blev vedtaget på det internationale møde den december Platform for den internationale ATTACbevægelse. Den internationale bevægelse for demokratisk kontrol over finansmarkederne og deres institutioner. Oversat af Finn Kjeller

11 11 ægelse markederne i jagten på hurtig profit, ude af sammenhæng med forholdene i produktionslivet og handelen med varer og tjenester. En sådan udvikling giver uafbrudt vækst for kapitalindtægterne på bekostning af arbejdsindtægterne, og den fører til et samfund med udbredt utryghed og voksende fattigdomsproblemer. De sociale følger af denne udvikling er endnu alvorligere i de afhængige lande, landene i Syd og i Østeuropa, som er ramt med fuld kraft af finanskrisen, og som har måttet underkaste sig strukturtilpasningsprogrammerne fra den internationale Valutafond. Betalingen af den offentlige gæld tvinger regeringerne til at skære ind til benet i de sociale budgetter og cementerer samfundenes underudvikling. Rentesatser, som er langt højere end i de mest udviklede lande, bidrager til at knuse de nationale virksomheder, og brutale privatiserings- og afnationaliseringstiltag bliver stadig mere almindelige for at frigøre de ressourcer, som investorerne gør krav på. De sociale landvindinger er overalt under angreb. I lande, hvor der findes offentlige pensionssystemer, bliver lønmodtagerne opfordret til at lade dem gå i bytte for en ordning med pensionsfonde, som indebærer, at deres egne arbejdspladser i endnu højere grad underlægges krav om umiddelbar lønsomhed, at finanskredsenes indflydelseszone udvides, og at befolkningen skal overbevises om, hvor forældet det er med solidariske ordninger mellem nationer, folk og generationer netop som behovet for en styrkelse af denne solidaritet sættes på spidsen af miljøkrisen. Dereguleringen berører hele arbejdsmarkedet og fører til forringelse af arbejdsforhold, til flere i usikre job eller arbejdsløshed og til afvikling af velfærdsordninger. Under foregivende af at sikre den økonomiske udvikling og beskæftigelsen har de økonomisk vigtigste lande holdt fast i deres planer om en ATTACs stilling til WTO og EU I en efterfølgende artikel vil vi se nærmere på ATTACs stilling til WTO og især til EU. Herom foreligger der modstridende meldinger, og man har da også set såvel den EU-kritiske Junibevægelse som den stærkt EU-positive organisation, Nyt Europa, udtale sig rosende og forventningsfuldt om ATTAC, men så bred kan bevægelsen vel næppe være. multilateral aftale om investeringer (MAI) en aftale, som ville give investorerne alle rettighederne og pålægge staterne alle pligterne. Under pres fra en folkelig opinion og en aktiv mobilisering måtte disse lande opgive planen om at forhandle aftalen igennem i OECDregi, men diskussionen skal føres videre inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Samtidig fortsætter USA, men også EU- Kommissionen, deres frihandelskorstog, hvor der presses på for etablering af nye deregulerende handelsområder på og mellem kontinenterne. De fleste tandhjul i dette ulighedsskabende maskineri ulighed mellem forskellige dele af verden såvel som i det enkelte land kan endnu stoppes. Alt for ofte vinder argumentet om det uundgåelige i udviklingen frem, fordi der er lukket af for information om alternativerne. De internationale finansinstitutioner og de store mediekoncerner (ofte ejet af dem, der nyder godt af globaliseringen) har sikret manglende omtale af forslaget fra den amerikanske økonom og nobelpristager James Tobin om at lægge en afgift på de spekulative transaktioner på valutamarkederne. Selv hvis niveauet på en sådan afgift skulle blive sat så lavt som til 0,1%, ville en Tobin-afgift give indtægter på henved 100 milliarder dollars om året. Dette beløb, som hovedsagelig ville blive inddrevet af de industrialiserede lande, hvor de store finanscentre ligger, kunne gå til tiltag i kampen mod alle ulighederne, deriblandt kampen for lige vilkår for kvinder og mænd, for bedre uddannelse og folkesundhed i de fattige lande, for fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. En sådan ordning har et klart antispekulativt sigte. Ordningen ville virke befordrende for opbygningen af modstand, den ville gengive borgerne og staterne et vist råderum, og den ville frem for alt betyde, at politikken igen fik overtaget. For at opnå dette vil underskriverne deltage i eller samarbejde med den internationale ATTAC-bevægelse for at føre en fælles debat, udarbejde og sprede information og iværksætte fælles aktiviteter, både i deres egne lande, på kontinentalt niveau og internationalt. Disse fælles tiltag har til formål: at stoppe den internationale spekulation at beskatte skatteparadiserne at hindre videre udbredelse af pensionsfonde at arbejde for fuld åbenhed omkring investeringerne i de afhængige lande. at etablere en retslig ramme for bank- og finansoperationerne, som ikke straffer forbrugerne og borgerne og hvor de bankansatte vil kunne spille en vigtig rolle i kontrollen med disse operationer at støtte kravet om almen sletning af de afhængige landes offentlige gæld og anvendelse af de dermed frigjorte midler til gavn for befolk ningerne og en bæredygtig udvik ling, hvilket mange ser som en af vikling af den sociale og økologi ske gæld. Mere generelt drejer det sig om: at generobre de rum, som demokratiet har tabt til finanskapitalen at gå imod enhver ny afgivelse af staternes suverænitet til fordel for investorernes og handelsinteresser nes såkaldte ret at skabe et demokratisk rum på verdensplan. Det handler ganske enkelt om, at vi i fællesskab må tage magten over vores verdens fremtid.

12 STØT FRIT NORDEN Gang i dansk ATTAC i arbejdet for dansk folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Nærmere oplysninger hos landssekretær Leif Kajberg Klirevænget 31, 2880 Bagsværd tlf Eller Bent Brier Græsted Vænge Græsted tlf Eller besøg vores hjemmeside: SIDSTE NYT for EU-modstandere Sverige overtog som bekendt formandskabet i EU 1. januar - og dermed værtsskabet for mange ministerrådsmøder og to topmøder i det næste halve år. Svenske unionsmodstandere, miljøforkæmpere, fagforeninger m.fl. forbereder aktioner, møder og demonstrationer ved samtlige EU-møder.De vil gerne have deltagere fra de øvrige nordiske lande, og fra resten af Europa. I Danmark har man nedsat en koordinationsgruppe for Det Københavnske Göteborginitiativ 2001 følg med på og Mange måtte gå forgæves til det store Attac-møde den 24. februar på Sct. Annæ Gymnasium. Men ikke Frit Nordens redaktør, som havde fået tilmeldt sig i tide. Mødet, der var kommet i stand på dagbladet Informations initiativ, blev ikke bare et tilløbsstykke men også en stor mediebegivenhed med udførlig omtale i både de skrevne og i de elektroniske medier. Omkring 1200 deltog i arrangementet, som satte yderligere gang i bestræbelserne på at få dannet en organisatorisk struktur for en dansk Attacbevægelse. Men det var ikke det stiftende møde, kun et vigtigt skridt på vej til dannelsen af dansk Attac. Dog blev grunden til de første lokalafdelinger lagt på mødet. Præsidenten for Attac-Frankrig, Bernard Cassen, var en af de prominente talere på debatmødet, og han understregede bl.a., at man i Attac bør holde sig til det, som samler og undgå det, som splitter. Og er der noget, som kan skille vandene og bringe sindede i kog, så er det EU, som klart er et minefelt for den nye bevægelse, der rider på en bølge af sund indignation over undertrykkelsen og udbytningen af klodens fattige, entusiasme og ny politisk virkelyst. Cassen anbefalede, at man i arbejdet koncentrerer sig om de faktiske politikker i Europa og ikke om teorier bag europæiske organisationer og europæisk arkitektur. Det vigtigste er i Cassens og fransk Attacs optik indholdet af de forskellige EU-politikker. Det er dem, som man vil samle sig om at kritisere og bekæmpe om fornødent. Man vil for enhver pris undgå partiafhængighed og omklamring fra eksisterende politiske organisationers side. Det gælder om at sikre uafhængighed og pluralisme. Og samarbejde med andre sociale bevægelser. America Vera-Zavala, repræsentant for Attac-Sverige, delagtiggjorde forsamlingen i de svenske erfaringer og initiativer. Svensk Attac har allerede medlemmer og er organiseret i et antal lokalgrupper, p.t. 41. Strukturen er flad og kommunikationsvejene korte og overskuelige. Kommunikationen foregår alene ved hjælp af Internettet. Udfordringen for svensk Attac kan beskrives på følgende måde: Vokse organisatorisk Arbejde på at alle, som vil være med, får noget at rive i, får deres aktivitetsønsker opfyldt Sætte Attacs mærkesager og prioriteter på dagsordenen i det offentlige rum og i den offentlige debat Det var en usædvanlig bredt sammensat og broget skare engagerede mennesker i alle aldre, som var mødt frem. Og der var et imponerende stort antal unge mennesker. Set fra Frit Nordens og EU-modstandens perspektiv er det imidlertid klart et problem, at man vil være afglidende i forhold til EU og navigere uden om EU i sin kritik af den økonomiske globalisering. Vi er jo med i EU, hedder det, og man vil ikke forholde sig til EU s arkitektur, men det er og bliver et paradoks, at man ikke vil beskæftige sig grundlæggende kritisk med den organisation, som i mange henseender modarbejder de målsætninger og politikker, som Attac har opstillet. Det skal blive spændende at følge bevægelsen i sin modnings- og ekspansionsfase i Danmark. lk

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Lydersholm Grænse. Grænsen på Vinatvedvej. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen.

Lydersholm Grænse. Grænsen på Vinatvedvej. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Grænsedebatten raser lystigt videre, især her lige op til EU-valget. Venstre ønsker skærpet overvågning

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. marts 2011 af Jørgen Poulsen (RV), Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV). Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 201 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00430/Dep. sagsnr. 3594 Den 27. januar 2010 FVM 732 NOTAT

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere