Industrien skal være spydspids Side 4-5 Mindsteløn, natarbejde og IKUF på dagsordenen Side 6-7 Klimaudfordringer ska. verdag og kr

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 09/2009 Industrien skal være spydspids Side 4-5 Mindsteløn, natarbejde og IKUF på dagsordenen Side 6-7 Klimaudfordringer ska tackles med rettidig omhu Side 8-9 INDUSTRIEN SKAL VÆRE SPYDSPIDS SIDE 4-5 Kolleger mobber hinanden Side Sammenhold i hverdag og krise Side Netværk giver frugtbar vidensdeling Side Tænk på dem, der er tilba Danske noter Side 21 MINDSTELØN, NATARBEJDE OG IKUF PÅ DAGSORDENEN SIDE 6-7 International fagbevægelse Side Fokus på usikre ansættelser ved OK2010 Side 20 SAMMENHOLD I HVERDAG OG KRISE SIDE Danske noter Side 21 ig orientering Side Få styr på arbejdsmiljøet Side 24 Tænk på dem, der er tilbage Side Klimaudfor tidig omhu Side 8-9 Industrien skal være spydspids Side 4-5 ed rettidig omhu Side 8-9 Klimaudfo verdag og kr Side 8-9 Industrien skal være spydspids Side 4-5 Mindsteløn, natarbejde og IKUF på

2 Opvarmning til OK2010 De venter lige om hjørnet, overenskomstforhandlingerne for ansatte på industriens arbejdspladser. Forbundene har indhentet krav fra medlemmerne, kravene er blevet set nærmere efter i sømmene og er blevet samlet i CO-industri. Og her kører de tekniske udredninger i de nedsatte udvalg derudad. Fra arbejdsgiversiden lød det i oktober fra en række topfolk i de store industrivirksomheder, at der nu er krise på landets virksomheder, ledigheden stiger og ordrerne flyder ikke ind som tidligere. Situationen er så alvorlig, understregede virksomhedslederne, at de ikke kan se anden udvej på forhandlingerne, end at de ender med en nulløsning. Hos CO-industris formand Thorkild E. Jensen er der ingen forståelse for det synspunkt. - Målsætningen er at sikre medlemmernes realløn og samtidig forbedre den i overenskomstperioden, siger han om de kommende forhandlinger i interviewet på siderne 4-5. Thorkild E. Jensen understreger, at det er vigtigt for den danske model, at ingen af parterne ved overenskomstforhandlingerne misbruger konjunktursituationen på noget tidspunkt. - Vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre, at der er en god konkurrenceevne i virksomhederne, men det skal først og fremmest ske ved, at man uddanner de ansatte mere og ved at effektivisere produktionen, hvor det kan lade sig gøre. Vi har jo ikke tænkt, at vi skal skabe konkurrenceevne over for lavtlønslandene ved at gå ned i løn, siger CO-industris topforhandler. Sammenhæng skal sikres Ud over en sikring af reallønnen i overenskomstperioden ligger der allerede en række andre elementer klar til at blive taget med ved forhandlingerne med DI Organisation for erhvervslivet. - Blandt andet kan vi overveje at udvide en række tidsrammer. Eksempelvis i form af længere perioder med løn under sygdom og barsel samt forhold under barns sygdom. Det handler jo om at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, siger Thorkild E. Jensen november side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: Industrien skal være spydspids Til foråret skal industriens ansatte have nye løn- og arbejdsforhold, og allerede nu er arbejdsgiverne ude og kræve nulløsninger. Men CO-industris topforhandler Thorkild E. Jensen advarer: Lad være med at misbruge situationen. Side 4-5 Mindsteløn, natarbejde og IKUF på dagsordenen CO-industris formandskab rejser land og rige rundt for at møde industriens tillidsrepræsentanter og tillidsvalgte og tale om de kommende overenskomstforhandlinger. 12 byer får besøg frem til turen slutter i Hillerød i november. Side 6-7 Klimaudfordringer skal tackles med rettidig omhu Fagbevægelsen har linet en række arrangementer op i forbindelse med klimatopmødet i København i december. Der er blandt andet fokus på bæredygtig produktion. Side 8-9 Kolleger mobber hinanden Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser, og det sker også i industrien. Her er mobningen størst på de arbejdspladser, der er domineret af det ene køn. Side 10-11

3 l e d e r Både formanden samt næstformand Børge Frederiksen er på rundtur i Danmark, hvor der frem til slutningen af november holdes en række møder med tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter om overenskomstforhandlingerne. På et møde i Holbæk i slutningen af oktober var der stor spørgelyst hos de fremmødte: - Kan vi få arbejdsgiverne til at oprette flere praktikpladser? - Hvad skal der ske med det skadelige natarbejde? - Hvordan slipper vi af med 50-procentsreglen? Fælleseuropæiske krav Ud over forårets forhandlinger i Danmark, hvor store dele af det private arbejdsmarked skal have fornyet deres overenskomster, sker der også ting på europæisk plan. Den europæiske fagbevægelse behandler i november et forslag om et fælles overenskomstkrav om usikre eller prekære ansættelser. Hvis kravet bliver vedtaget, er det meningen, at det fremsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for de industriansatte i blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland. I tilfælde af enighed om at fremsætte kravet er det anden gang, den europæiske fagbevægelse fremsætter et fælles krav. Det første var om uddannelse, og det blev vedtaget i 2005 i EMF, den europæiske metalarbejderføderation. Og kravet indgik i forhandlingerne hos en række tilknyttede organisationer blandt andre CO-industri i Den efterfølgende evaluering af kravet viser, at Danmark var det land, der fik et af de bedste resultater hevet hjem nemlig to ugers selvvalgt og betalt uddannelse. Om det andet fælleseuropæiske krav bliver en realitet, vil vise sig i november, hvor medlemmerne i EMF mødes for at tage stilling til, om kravet skal sendes til endelig godkendelse i EMF s eksekutivkomité i december. Resultatet af de hjemlige overenskomstforhandlinger venter endnu længere ude i fremtiden. Parterne har selv sat 12. februar som datoen, man stræber efter at have færdiggjort forhandlingerne på. Så den afklaring må vi alle vente nogle måneder på endnu. Forside: Fællestillidsrepræsentant Jan Thomsen fra Gåsdal Bygningsindustri. Foto: Robert Attermann. Sammenhold i hverdag og krise Uanset om der er krise eller ej, så er det vigtigt, at tillidsrepræsentanterne på en virksomhed har et godt sammenhold. Side Netværk giver frugtbar vidensdeling Der er tegnet 305, overenskomster siden 50-procentprojektet blev skudt i gang for tre år siden. Side Tænk på dem, der er tilbage På TekSams årsdag var der run på pladserne. TekSam måtte lukke for tilmeldingerne efter nummer 600. På dagsordenen var blandt andet fyringsrunder. Side Side International fagbevægelse Fokus på usikre ansættelser Den europæiske fagbevægelse tager i november stilling til fremsættelsen og indholdet af det andet fælleseuropæiske krav ved overenskomstforhandlinger i blandt andet Danmark. Danske noter Faglig orientering Side 20 Side 21 Side Få styr på arbejdsmiljøet Metal- og maskinindustrien holder fyraftensmøder om arbejdsmiljø over hele landet. Side 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf , lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Linda Hansen Foto Ricky John Molloy Industrien skal være spydspids Overenskomstforhandlingerne i industrien skal fortsat lægge linjen for de øvrige områder CO Magasinet november side 4 Formand for CO-industri Thorkild E. Jensen står i spidsen for overenskomstforhandlingerne på industriens område for ansatte.

5 O K [ ] Man kan godt have taktik og strategi, men man snyder aldrig modparten Når CO-industri og DI i det nye år sætter bruge de økonomiske konjunkturer Han har også andre emner med i for- sig sammen og tager hul på de egent- med stigende ledighed og virksomhe- handlingstasken. lige overenskomstforhandlinger for in- der, der har sværere ved at låne penge - Blandt andet kan vi overveje at udvide dustriens ansatte, vil resultatet endnu i banken end normalt, til at presse en en række tidsrammer. Eksempelvis i en gang lægge linjen for de øvrige om- billig forhandlingsløsning igennem. form af længere perioder med løn under råder, der også skal forhandle til foråret. - Det er vigtigt for den danske model, at sygdom og barsel samt forhold under Det fastslår CO-industris formand Thor- man ikke misbruger konjunktursituatio- barns sygdom. Det handler jo om at få kild E. Jensen. nen. Vi var i en meget gunstig situation arbejds- og familieliv til at hænge sam- - I LO har vi besluttet at føre decentrale i 2007 med god økonomi i virksomhe- men, siger Thorkild E. Jensen. forhandlinger, og det er mit indtryk, at derne, men vi mener ikke, at vi misbrug- Ligeløn og vikarer og 50-procentreglen man også på arbejdsgiversiden har ud- te situationen dengang i forhold til at er også i spil ved forhandlingerne. taget DI og CO-overenskomsterne som stille voldsomme krav til arbejdsgiverne. - Jeg tror, man skal kigge på implemen- dem, der skal forhandles først. Så i den Og det er det, vi understreger ved denne teringen af de to EU-direktiver om lige- udstrækning vi kommer frem til et re- forhandlingsrunde: Lad være at misbru- løn og vikaransatte. Og endelig er der jo sultat, så bliver det os, der lægger linjen, ge konjunkturerne til at kræve en nulløs- 50-procentreglen i funktionæroverens- siger Thorkild E. Jensen. ning, advarer Thorkild E. Jensen. komsten. Den er selvfølgelig en sten i På CO-industris område skal der for- Kommentaren falder, efter topfolk i en skoen specielt for HK, hvis medlemmer handles for både timelønnede og funk- række af de store industrivirksomheder den omhandler, men også for hele CO, tionærer, og forhandlingerne omfatter i medierne talte for, at der ikke var råd fordi den holder en del af medlemmerne direkte ansatte. Forklaringen til andet end en nulløsning ved de kom- i et af CO-industris medlemsforbund på, at industrien per tradition laver det mende forhandlinger. uden for overenskomst, og dermed er første forlig, ligger i den type varer, der de ikke en del af den danske model, siger produceres på industriens arbejdsplad- Ligeløn og 50 procent han. ser. På CO-industris blok med emner, som Indholdet i de nye overenskomster på - Vores medlemmer producerer i høj tages med til overenskomstforhandlin- industriens område bliver først til i de grad varer til eksport, og derfor er de gerne hos DI, er der allerede adskillige kommende måneder. Men det ligger direkte udsat for konkurrence fra løn- elementer. klart, at CO-industris formand er parat modtagere i udlandet. Derfor er det - Målsætningen er at sikre medlemmer- til at tage fat for at sikre medlemmerne vigtigt og efter vores opfattelse kun nes realløn og samtidig forbedre den i bedre løn- og arbejdsvilkår. rimeligt, at det er i industrien, man tager overenskomstperioden, siger Thorkild Og her handler det først og fremmest sit udgangspunkt, siger CO-formanden. E. Jensen. om at overholde en helt grundlæggen- Han understreger, at der skal tages hen- de spilleregel: Nul nulløsning syn til den økonomiske situation, men - Der er jo ingen af os, der er interesse- Indholdet af de nye overenskomster kan ikke ved løntilbageholdenhed. rede i at lave et resultat, hvor en af os bli- ligge klar omkring 12. februar. I oktober - Vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre, ver røvrendt for at sige det direkte. For så offentliggjorde parterne nemlig indhol- at der er en god konkurrenceevne i vil vores bagland jo heller ikke acceptere det i en aftale, der lægger fast, at man virksomhederne, men det skal først og resultatet og stemme det hjem. Så jeg stræber efter at blive færdig med forhandlingerne senest på den dato. fremmest ske ved, at man uddanner de ansatte mere og ved at effektivisere pro- synes, der er en rigtig god grundregel i en overenskomstforhandling: Man kan side 5 Men selv om et forlig først vil se dagens duktionen, hvor det kan lade sig gøre. Vi godt have taktik og strategi, men man lys til næste år, har Thorkild E. Jensen al- har jo ikke tænkt, at vi skal skabe konkur- snyder aldrig modparten. lerede været ude og understrege over renceevne over for lavtlønslandene ved for arbejdsgiverne, at de ikke skal mis- at gå ned i løn, siger CO-formanden.

6 Af Dorthe Kragh Foto Ricky John Molloy Mindsteløn, natarbejde og IKUF Spørgsmål og ideer fra optaktsmøderne er med til at præge de kommende overenskomstf - Kan vi få arbejdsgiverne til at oprette flere praktikpladser? - Hvad skal der ske med det skadelige natarbejde? - Hvordan slipper vi af med 50-procentsreglen? Spørgelysten og debativeren fejler bestemt ikke noget denne mørke onsdag aften i slutningen af oktober, hvor CO-industri har inviteret til optaktsmøde om overenskomstforhandlingerne 2010 på Hotel Strandparken i Holbæk. Selv om regnen siler ubønhørligt ned, så har det ikke afholdt tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter fra at komme til et velbesøgt møde og give deres besyv med til både de kommende overenskomstforhandlinger, resultaterne af de tidligere forhandlinger og andre af arbejdsdagens små og store problemer. Får nyt med hjem - Optaktsmøderne er en dejlig anledning til at få talt med både tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter. For mig er det vigtigt, at vi får en dialog om de temaer, vi tager op under overenskomstforhandlingerne, men også at vi får talt om andre ting, fortæller Børge Frederiksen, næstformand i COindustri og formand for Industrigruppen i 3F. Det er tredje gang han og CO-industris formand Thorkild E. Jensen tager på landsturné forud for overenskomstforhandlingerne. I år går turen til 12 forskellige byer i Danmark. Holbæk er andet stop på ruten efter Aalborg. - Jeg har et stort behov for at tage på disse rundture. Hver eneste gang får jeg noget nyt med hjem på blokken, som vi kan arbejde videre med. Møderne er vigtige, fordi vi møder de tillidsrepræsentanter, der arbejder efter en af industriens overenskomster. De kan give os et indblik i, hvad det er tillidsrepræsentanterne lægger vægt på. De giver os en række nuancer, vi ikke ellers ville få, og vi får mulighed for at give et bud på, hvordan vi selv ser verden. Og så får vi deres reaktioner på, om de er enige eller uenige i vores holdninger. Det er også vigtigt, at de møder os fra CO-industri, så de kan se, hvem Børge og Thorkild egentlig er, siger Thorkild E. Jensen, der også er formand for Dansk Metal. Mange emner på bordet Han får også noget på blokken i aften. Der bliver diskuteret holddrift og forefaldende arbejde, egenbetaling til IKUF og lyttet til HK-tillidsrepræsentanternes krav om at fjerne 50-procentsreglen, der be november side 6 CO Magasinet CO-industris formand Thorkild E. Jensen

7 O K på dagsordenen orhandlinger tyder, at HK erne på en arbejdsplads kun kan rejse krav om en overenskomst, hvis HK har mindst 50 procent af de berørte medarbejdere som medlemmer procentsreglen er en pinlig, gammel særregel, som udelukker HK ere fra at få en overenskomst, siger Marianne Vind, tillidsrepræsentant på Novozymes A/S. Mens Jørgen Nielsen, faglig sekretær i Dansk El-Forbund Vestsjælland, gør opmærksom på, at fleksjobberne kommer i klemme med mindstelønnen, når kommunerne spørger til lønnen på industriens område. Søren Svendsen fra Dansk Metal i Faxe peger på, at mange unge i dag mangler en praktikplads. - Kan vi ikke gennem overenskomsten forpligte arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser? spørger han. Og sådan fortsætter spørgsmålene og svarene med at flyve gennem luften i konferencelokale T, indtil deltagerne ivrigt snakkende siver ud i regnen, mens plakaterne for optaktsmødet pakkes ned. Dagen efter er Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen igen klar til at møde tillidsrepræsentanter og skrive gode ideer ned på blokken. CO-industris næstformand Børge Frederiksen side 7

8 Af Dorthe Kragh Illustration Adam Kaic Kragh Klimaudfordringer ska rettidig omhu Fagbevægelsen vil bruge klimatopmødet til at sikre fremtidens arbejdspladser Når ministre og embedsmænd fra 192 lande mødes i København til klimatopmøde fra den syvende til den 18. december, får de følgeskab af 200 fagforeningsfolk fra hele verden, som vil følge forhandlingerne intenst. Samtidig vil medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra flere lande mødes på Metalskolen Jørlunde for at diskutere, hvordan de kan påvirke virksomhedernes arbejde for en bæredygtig produktion, i LO s hus på Islands Brygge i København vil forskellige faglige organisationer debattere udfordringer og løsninger på klimaproblematikken, og som optakt til det hele inviterer LO interesserede tillidsrepræsentanter til konference om klima og beskæftigelse den 3. december. Men hvorfor skal fagbevægelsen egentlig interessere sig for CO2-udslip, stigende temperaturer og smeltende isbjerge? - For at sikre arbejdspladser, lyder det fra Arne Jensen, der sidder med i CO-industris Energipolitisk Udvalg og arbejder i Dansk Metal. Vækst er vejen frem Klimadebatten er nemlig præget af to hovedstrømninger, påpeger Arne Jensen. Der er dem, der mener, at alt ændrer sig, fordi vi bruger alt for mange ressourcer. Derfor må vi ændre livsstil, køre mindre i bil, kun spise lokalt dyrkede grøntsager og slå bremsen i på den teknologiske udvikling. Og så er der dem, der påpeger, at vækst er forudsætningen side 8 CO Magasinet november

9 l tackles med for, at vi kan finde løsninger på de klimaudfordringer, verden står overfor. - Og det er her, vi finder fagbevægelsen. For løsningen er ikke at bremse udviklingen, men at finde en bæredygtig måde at fortsætte væksten. Vi skal finde mere energivenlige veje, fastslår Arne Jensen. Blandt andet peger han på, at en af fagbevægelsens store opgaver er at forhindre en afhængighed af olie, som i en nær fremtid forventes at stige fra cirka 80 dollars per tønde i dag til 200 dollars per tønde. - Vi ved, at om cirka 40 år vil jorden være ved at løbe tør for olie, og hvis vi ikke gør noget nu, men lader os overraske over, hvor høj olieprisen er, så vil vi opleve en strukturel krise og en energikrise, der vil betyde, at levestandarden vil falde. Men de fleste udviklingsmuligheder er faktisk positive, siger Arne Jensen. Træf de rigtige beslutninger Det vil koste arbejdspladser, når den dyre olie skal erstattes af billigere og mere miljøvenlig energi. Job på energitunge virksomheder som frysehuse, cementfabrikker og støberier er i farezonen. Men samtidig har Danmark nu en unik mulighed for at skabe tusindvis af nye job i energisektoren, hvis politikerne tør investere i forskning, udvikling og uddannelse, påpeger både LO og Dansk Metal. Og de danske arbejdspladser har en god chance for at klare sig, fordi de allerede nu er sporet ind på energieffektive Fagbevægelsen under klimatopmødet 3. december afholder LO konference om klima og beskæftigelse for interesserede tillidsrepræsentanter i København. Flere informationer på 7. til 18. december deltager cirka 200 fagforeningsfolk med observatørstatus i FN s Klimatopmøde i Bella Centret i København. 14. til 16. december åbner LO sit hus i København for The World of Work Pavilion i samarbejde med det internationale LO (ITUC). Her vil der i workshops blandt andet blive diskuteret, hvordan klimaforandringer har indflydelse på beskæftigelsen, og hvad det betyder af forandringer af de industrielle job. Flere informationer på til 17. december mødes medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på Metalskolen Jørlunde for at debattere, hvordan de kan påvirke virksomhederne i retning af en mere bæredygtig produktion. Seminaret er arrangeret af ETUI Det Europæiske Fagforeningsinstitut og Det Europæiske Kompetencecenter for Medarbejderrepræsentanter, EWPCC. løsninger som for eksempel isoleringsmateriale fra Rockwool, vindmøller fra Vestas og pumper fra Grundfos. - Jeg tror, at vi vil opleve flere vindervirksomheder end taber-virksomheder. Men det kræver, at der bliver truffet de rigtige beslutninger. Der skal sættes flere penge af til forskning i alternativ energi, og uddannelsessystemet skal strømlines til forandringerne, mener Arne Jensen. Den enkelte tillidsrepræsentant og de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen kan også i samarbejde med ledelsen gøre meget for at forhindre, at deres arbejdsplads bliver offer for klimaforandringerne og energiudfordringerne. - Tillidsrepræsentanten og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bør følge med i, hvad der sker på miljøfronten, og se på deres egen virksomhed hvor er der muligheder, og hvor er der trusler? Hvor kan vi spare energi, og hvordan kan vi gøre produktionen mere energieffektiv? Der skal skæres ind til benet, men det er i virkeligheden ikke spor anderledes end med enhver anden teknologisk udvikling, siger Arne Jensen. En inder udleder et ton CO2 om året En kineser udleder to ton CO2 om året En dansker udleder 10 ton CO2 om året En amerikaner udleder 20 ton CO2 om året side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Mobning kan bekæmpes, hvis ledelsen sætter fokus på problemet, fortæller Villy Christiansen, tillidsrepræsentant på Rynkeby Foods. Kolleger mobber hinanden For mange danskere er mobning en del af arbejdsdagen, viser ny rapport side 10 CO Magasinet november

11 Omkring hver tiende industriansatte og andre, der arbejder med ting som for eksempel værktøj og dyr, oplever, at de bliver mobbet på arbejdspladsen. De bliver måske frosset ude af det sociale fællesskab, får arbejdsopgaver der forekommer uoverkommelige eller bliver ydmyget og gjort til grin. Mobning trives nemlig i bedste velgående på de danske arbejdspladser, viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. - Mobning påvirker selvværdet. Det giver stress, helbredsproblemer og et højt sygefravær. Så der er nogle ganske alvorlige effekter af mobning, siger Annie Høgh, lektor ved Københavns Universitet og projektleder på rapporten Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen. Rapporten samler den nyeste viden om årsagerne til og konsekvenserne af mobning og chikane på arbejdspladsen. Hun kan ikke give et præcist svar på, hvorfor der er et højere niveau af mobning i industrien blandt især mandlige ansatte, men det kan være fordi deres arbejdsplads er mandsdomineret. - Vi så i undersøgelsen, at der er mere mobning på arbejdspladser, der er domineret af det ene køn. En forklaring kunne derfor være, at kulturen på mandearbejdspladser ikke får noget modspil. Den rå, men kærlige tone kan hurtigt udvikle sig til mobning, fortæller Annie Høgh. Kold luft gør ondt Rapporten viser, at det især gør ondt at blive ignoreret af kollegerne og blive behandlet som luft, men også sladder og bagvaskelse rammer hårdt. Men selv om mobning er så udbredt på de danske arbejdspladser, afholder mange arbejdsgivere sig stadig fra at tage hånd om det. - Mobning bliver stadig betragtet som et tabu. Mange tror, at det kun er et problem, som eksisterer blandt børn. I virkeligheden har mobningen blot fået et lag fernis, når den rykker ind på arbejdspladsen, siger Annie Høgh. Mobning ikke i orden Men det virker, når arbejdsgiveren tør tage debatten og klart melde ud, at mobning er uacceptabelt på arbejdspladsen. Blandt andet har konfliktkurser til ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter vist sig at være positive. På kurserne lærer deltagerne blandt andet, hvad der er konflikter, og hvad der er mobning, og de lærer at håndtere de forskellige former for konfrontationer. Samtidig har forskerne i rapporten udarbejdet et forslag til en handlingsplan, der kan laves på baggrund af den psykiske APV. - Handlingsplanen skal understrege, at ledelsen ikke vil have mobning. Det er ikke nok at sige, at arbejdspladsen har en nultolerance i forhold til mobning. Det skal italesættes, og der skal lægges handling bag ordene, fastslår Annie Høgh. Hun peger på, at det for eksempel er vigtigt, at medarbejdere, der oplever mobning, har et sted at klage. Det kan være tillidsrepræsentanten eller en anden neutral person, som de fleste har tillid til. Den person kan så eventuelt sammen med den mobbede bringe problemet videre til ledelsen. Mobbepolitik virker På Rynkeby Foods A/S har man udarbejdet en mobbepolitik, efter at en undersøgelse afslørede, at der var medarbejdere, som følte sig mobbede. - Psykisk arbejdsmiljø er jo lidt tricky. Jeg kan jo ikke altid se på en mand, om han har det skidt, men et brækket ben kan jeg forholde mig til, siger Villy Christiansen, der er tillidsrepræsentant for omkring 60 3F ere på virksomheden. Efter at mobbepolitikken nu har fungeret et par år kan han konstatere, at de årlige trivselsundersøgelser viser, at det hjælper, når ledelsen siger fra over for mobning. Han er overbevist om, at de fine resultater kun er fremkommet, fordi der vedholdende bliver sat fokus på mobning. Medarbejderne har blandt andet fået et lille kursus i, hvad mobning er, og hvad det gør ved mennesker. En infotavle ved frokoststuen fortæller, at hvis nogen oplever mobning, skal de gå til arbejdslederen, og virksomhedens sundheds- og trivselskoordinatorer er ekstra opmærksomme på at spørge ind, hvis nogen medarbejdere er triste og tilbageholdende. - Tidligere snakkede vi ikke om følelser, og hvordan vi havde det. Det tør vi godt i dag, og det har hjulpet gevaldigt, fortæller Villy Christiansen. Mobning på arbejdspladsen: procent af industriarbejdere og andre, der arbejder med ting har været udsat for mobning. 0,7 procent af de ufaglærte har været udsat for mobning. 9,5 procent af de faglærte har været udsat for mobning. 5 procent af lederne har været udsat for mobning. Mobning forekommer oftest på arbejdspladser, der er domineret af ét køn. 72 procent af de mobbede bliver mobbet af kolleger. 32 procent af de mobbede bliver mobbet af ledere. 4 procent af de mabbede mabbes af både kolleger og ledere. side 11 Læs hele rapporten på:

12 Sammenhold i hv Af Dorthe Kragh foto robert Attermann For fællestillidsrepræsentant Jan Thomsen på Gåsdal Bygningsindustri er det vigtigt at skabe november side 12 CO Magasinet Jan Thomsen er god til at skabe sammenhold, mener hans tillidsrepræsentantkolleger. Selv siger han med jysk beskedenhed, at han ikke er bedre end andre. Men et godt sammenhold mellem tillidsrepræsentanterne er vigtigt, fastslår han. Jan Thomsen har været fællestillidsrepræsentant hos Gåsdal Bygningsindustri A/S, som er et datterselskab i Velux Gruppen, i ti år, og inden da var han tillidsrepræsentant i seks år. Så han ved af erfaring, hvad det betyder, når tillidsrepræsentanterne forstår at holde sammen og støtte hinanden. Ikke bare er det en styrke i hverdagen, men især i krisetider er et tæt netværk uundværligt. Og i løbet af det seneste år har krisen banket på lidt for ofte i Skjern. To gange har de otte tillidsrepræsentanter været med til at fortælle kolleger, at de mister deres job. - Når vi har været igennem sådan en omgang, samles vi til et møde for lige at høre, hvordan vi har det. Tit er værkfø- Velux Gruppen Velux blev grundlagt i Koncernen producerer i dag blandt andet ovenlysvinduer, skylights og solafskærmning. Velux har produktionsselskaber i 11 lande og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring medarbejdere, heraf omkring i Danmark. Velux Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. rerne og mellemlederne også med. De er jo lige så hårdt ramt som os andre. For det gør ondt, når kollegerne skal væk, fortæller Jan Thomsen, der er medlem af Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB). OK at græde Han oplever, at særligt de nye tillidsrepræsentanter er meget påvirkede af situationen, men også garvede tillidsrepræsentanter bliver berørt, når kolleger med mange års anciennitet bliver fyret. - Møderne giver mig en god mulighed for at se, om nogle er ved at gå helt ned, og alle ved, at min telefon altid er åben, hvis de har brug for at snakke. For der vil også blive lagt pres på tillidsrepræsentanterne i sådan en situation, siger han. Han lægger meget vægt på, at der ikke er nogen tabuer på møderne. Alle ved, at det er helt i orden at sige, at de har det rigtigt skidt med det. - Det er også ok at græde, og det er der da også nogle, der gør. Jeg har det også sådan, at de gerne må se på mig, at det her er en hård opgave. Det prøver jeg ikke at skjule, fortæller Jan Thomsen. Han håber, at møderne er med til at give kollegerne et indtryk af, at de ikke står alene med følelserne, men at fyringsrunden og de udfordringer, der opstår i kølvandet på den, er en fælles opgave, som de står sammen om. Jan Thomsen har mulighed for at indkalde til møde for tillidsrepræsentanterne, når han føler, at der er behov for det, men i det daglige arbejde samler han normalt tillidsrepræsentanterne til et møde hver fjerde uge. - Det er vigtigt for sammenholdet, at vi kender hinanden, så ledelsen ikke har mulighed for at spille os ud mod hinanden. Vi er spredt over flere adresser i byen og mødes ikke naturligt hver dag. Det er ikke altid, at vi er enige, men vi er i alle tilfælde enige om, hvordan vi gør, når vi går fra et møde. Jeg prøver gerne at bygge nye tillidsrepræsentanter op, så de ved, at de meget gerne må sige deres mening, men det er flertallet, der bestemmer, forklarer han. Frisk blod og nye ideer Jan Thomsen betragter det som en af sine vigtigste opgaver at sætte nye tillidsrepræsentanter godt ind i rollen som kollegernes talsmand. På Gåsdal Bygningsindustri er tillidsrepræsentanterne på valg hvert andet år, hvilket ifølge Jan Thomsen betyder, at tillidsrepræsentanterne er det af gavn og ikke bare fordi nogen skulle være det. - Samtidig er min oplevelse, at mange ikke er vilde med at vælte en tillidsrepræsentant, som de ikke synes om. Så er det nemmere at stemme imod ham, siger han. De nye tillidsrepræsentanter er desuden med til at bringe frisk blod og nye ideer ind til tillidsrepræsentantarbejdet. - Jeg har været med i så mange år, at jeg skal passe på, at jeg ikke gror fast. Det er vigtigt at have noget nytænkning med i arbejdet. Hvis vi ikke fik nogen nye ind, er jeg bange for, at vi ville køre i den samme rille hele tiden, forklarer Jan Thomsen.

13 erdag og krise et godt sammenhold mellem tillidsrepræsentanterne Et godt netværk mellem tillidsrepræsentanterne giver plads til følelser i krisetider, mener Jan Thomsen, fællestillidsrepræsentant på Gåsdal Bygningsindustri. Navn: Jan Thomsen Alder: 45 år Fødested: Borris Bopæl: Kibæk Arbejdsplads: Gåsdal Bygningsindustri A/S i Skjern, som er et datterselskab under Velux Gruppen Uddannelse: Ufaglært Fagforbund: Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant i Gåsdal Bygnings-industri siden 1999, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Gåsdal Bygningsindustri A/S og VKR Holding Familie: Gift og fire børn Fritidsinteresser: Cykling, løb og badminton jan.thomsen@velux.com side 13

14 Af Tine Bjerre Larsen Foto Arkiv Netværk giver frugt Målet er overenskomster, men et velfungerende tværfagligt samarbejde er lige så vigtigt i d - Netværket har været en lige så stor gevinst. Sådan lyder reaktionen mange steder i landet, hvor de forskellige lokale afdelinger af fagforbundene i CO-industri i fællesskab har arbejdet på at få overenskomstdækket alle hk ere og indgå aftaler med uorganiserede virksomheder. Det, som i daglig tale kaldes 50-procentprojektet. 305 overenskomster i alt er der blevet tegnet, siden projektet blev skudt i gang for snart tre år siden i Sønderjylland for siden at brede sig til hele landet. I Midt- og Vestjylland det gamle Ringkøbing og Viborg Amt mødes et udvalg bestående af mindst en repræsentant fra hvert fagforbund en gang i kvartalet. På mødet orienterer de hinanden om, hvad der sker på virksomhederne, og får på den måde langt større indsigt i, hvad medlemmerne har af problemer, mener Knud Egon Poulsen, faglig sekretær i Dansk El-Forbund. - Det kan handle om udenlandsk arbejdskraft, om at tiltrække arbejdskraft eller om, at der lige for tiden bliver indgået mange fordelingsaftaler og fyret totredjedele af de ansatte. Der finder usaglige opsigelser sted nogle steder, og hvis det sker for et medlem af Dansk Metal, så vil vores medlemmer måske ikke høre om det. Men nu deler vi den viden og sørger for, at den siver videre ned i systemet, siger Knud Egon Poulsen. Sammenhold gør stærk Kender man hinanden, er det også lettere at aftale at tage sammen ud på virksomhederne, synes Knud Egon Poulsen. - Selv om resultatet ikke altid er store forkromede løsninger, så er vi i dag klædt meget bedre på til arbejdet med at få tegnet overenskomster for alle medlemmer. Jeg bakser lige nu med syv virksomheder, som ikke er medlem af Dansk Industri, og typisk indgår vi tiltrædelsesaftaler til DI-overenskomsten. Vi bruger ikke så tit blokader, men foretrækker at forhandle os frem til et resultat, og i den forbindelse trækker vi også på netværket, siger Knud Egon Poulsen. Også i Nordjylland har de forskellige fagforbund et fantastisk samarbejde, mener Carsten Thomsen, der er faglig konsulent for HK/Privat. De mødes jævnligt og planlægger en fælles strategi for, hvordan de skal få lavet overenskomst på de uorganiserede virksomheder. - I går diskuterede vi, hvad vi skulle gøre, fordi den virksomhed, vi i snart et år har haft drøftelser med side 14 CO Magasinet november

15 bar vidensdeling et faglige arbejde, viser status på 50-procentprojektet om tiltrædelse af overenskomst mellem CO og DI for de timelønnede og funktionærerne, har aflyst de sidste møder. Sammenhold gør stærk, og vi tror stadig på, at det kan lykkes, bare vi har medlemmerne med på ideen, siger Carsten Thomsen. Fælles valg af tillidsrepræsentanter På længere sigt drejer det landsdækkende projekt sig også om at få valgt flere tillidsrepræsentanter (tr) og startet fællesklubber. I Nordjylland har man trukket lister fra de forskellige organisationers firmakartotek for at se, hvor der er flere fagforbund, som opfylder betingelserne for at få valgt tillidsrepræsentanter. - Hvis vi kan se, at både HK og nogle af de andre forbund har overenskomster og mindst seks medlemmer, så går vi sammen om at få valgt tillidsrepræsentanter. Det er nemmere at få folk til at komme til et møde, når de kan se, at også andre faggrupper er indbudt for at få valgt en tillidsrepræsentant, siger Carsten Thomsen. Og den systematiske indsats for at få valgt tr for alle medlemmer samt tegnet overenskomster er et fremtidssikret projekt, understreger tovholder og faglig sekretær i CO-industri Jesper Schmidt Sørensen overenskomster om året er fint, men det er utroligt, at folk er ansat steder, hvor der ikke er en pensionsordning og aftaler om overarbejdsbetaling. Det får man kun gennem en overenskomst, så projektet er kommet for at blive. Der kommer omkring 600 nye medlemmer i DI om året, så der er hele tiden nye virksomheder, der skal afdækkes, siger Jesper Schmidt Sørensen. Et fremtidssikret projekt Inden for HK-funktionærområdet findes en gammel regel om, at der mindst skal være 50 procent medlemmer på en arbejdsplads, før der kan rejses overenskomstkrav. 50-procentprojektet går ud på at få overenskomstdækket alle hk ere, men også på, at de lokale afdelinger i fællesskab indgår aftaler med uorganiserede virksomheder. CO-industris medlemsorganisationer som blandt andet Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund, HK/Privat, TIB og Dansk El-Forbund er med i projektet. side 15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Tænk på dem, der er 600 deltagere i TekSams årsdag hørte blandt andet om, hvor vigtigt det er at passe på dem, En stor del af de 130 virksomheder, der deltog i TekSams årsdag, har allerede gennemført større afskedigelsesrunder. I løbet af årets første ni måneder har danske virksomheder fyret 120 medarbejdere om dagen, så de, der ikke allerede har været gennem fyringer, ved, at de kan blive nødvendige. Årsdagen med temaet Samarbejde også i en krisetid fik da også rekordmange tilmeldinger. Men selv efter et par udvidelser af mødelokalet måtte TekSam lukke for deltagelse ved 600 tilmeldinger. 150 stod på venteliste og kom ikke med. Helle Kryger Aggerholm, forsker ved Center for Virksomhedskommunikation, har netop lavet en Ph.D.-afhandling om afskedigelser. Her fokuserer hun på dem, der bliver tilbage i virksomheden. Selv om de i første omgang føler lettelse over ikke at være blevet fyret, opstår der også reaktioner hos dem, og hun nævnte seks fejl, virksomhederne ofte laver i forbindelse med større fyringer. Helle Kryger Aggerholm nævnte også, at hvis virksomheden ikke håndterer sagen ordentligt, kan der efterfølgende opstå en uheldig gruppering blandt medarbejderne. De stærke, der ikke er så kritiske over for ledelsen, vil hurtigt søge væk. Deres identitet er ikke knyttet til den bestemte virksomhed. For dem er jobindholdet vigtigere end virksomheden. Den anden gruppe er de lidt svagere medarbejdere, der bliver ved med at føle sig utrygge og tvivler på egne evner. - De føler behov for beskyttelse fra ledelsen og bliver utrygge, når de ikke får den. Derfor skal man klæde de nærmeste ledere på til opgaven, sagde Helle Kryger Aggerholm og understregede, at det er en fantastisk psykisk belastning at fyre folk. Aldrig fyret før Blandt dem, der har prøvet store fyringsrunder, er Tillidsrepræsentant Peter Uno fra Tican. side 16 CO Magasinet november

17 tilbage der er tilbage i virksomheden efter en fyringsrunde slagteriet Tican i Thisted og LM Glasfiber i Lunderskov. På Tican skete fyringerne før den økonomiske krise og skyldtes, at slagteriet ikke længere var konkurrencedygtigt, så her var de nødt til at optimere produktionsprocesserne og se på personalesammensætningen. Det medførte en langvarig strejke i I kølvandet på det fulgte en række andre problemer, slagteriet fik leveret færre svin til slagtning og måtte afskedige folk. - Det var aldrig sket før, erklærede administrerende direktør Ove Thejls og tilføjede, at efter alle de problemer, slagteriet havde haft, overrumplede finanskrisen dem ikke. - Vi var så meget i krisemode allerede. Og derefter lavede vi et samarbejdsudvalg, fortalte Ove Thejls på årsdagen. Forløbet betyder, at slagteriet har lært, at kommunikation er vigtigt under sådan et forløb, så alle er orienteret om hvad, hvornår og hvorfor. Før problemerne opstod, havde slagteriet aldrig brugt overenskomsten. Den lå bare i skuffen. - Men jeg vil anbefale, at man bruger den og præciserer spillereglerne, sagde han. Tillidsrepræsentant Peter Uno fra Tican tilføjede, at virksomheden havde haft tradition for at have sine egne regler og ikke tidligere havde haft et samarbejdsudvalg, men i stedet for nogle orienteringsgrupper i de enkelte afdelinger. - Først da problemerne opstod, tog vi overenskomsten i brug og oprettede et samarbejdsudvalg, fortalte han. Ingen smarte løsninger Åbenhed og klar kommunikation var også metoden, da LM Glasfiber i Lunderskov tidligere på året måtte foretage masseafskedigelser. - Vi har ingen smarte løsninger, fortalte HR direktør Aksel Riewe Henriksen, men virksomheden havde opstillet klare kriterier for, hvem der skulle afskediges, og sørget for, at de mellemledere, der skulle give beskeden, var klædt på til at gøre det på en skånsom måde. Læs mere om TekSams årsdag på www. TekSam.dk/nyhedsbrev Undgå disse fejl ved fyringer 1. Gentagne afskedigelser er ikke godt. Tag hellere for mange i første hug. 2. Ledelseskommunikationen der skal være fælles strategi og handlinger. 3. Sprogbrug. Medarbejderne snakker selv om fyringer, og alle omskrivninger bliver opfattet som utroværdige, så lad være med at kalde det en fitnessrunde. 4. Uklare udvælgelseskriterier skaber ekstra utryghed. 5. Uklar eller manglende kommunikation. Hvis medarbejderne ikke forstår sammenhængen, hjælper det ikke at sætte mange ressourcer ind i processen. 6. Chefer og ledere skal selv kunne tage dialogen ellers bliver det opfattet som svagt og uprofessionelt lederskab med berøringsangst og manglende reel omtanke for medarbejderne Helle Kryger Aggerholms Ph.D.-afhandling har titlen Afskedigelser og organisationskommunikation. side 17

18 side 18 Klip fra forbundene International fagbevægelse 7 ophugningsarbejdere dræbt på en uge Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF kræver, at myndighederne i Bangladesh omgående sætter en stopper for de barbariske forhold i landets skibsophugningsvirksomheder. Det sker, efter syv arbejdere blev dræbt ved arbejdsulykker på kun en uge. 12. oktober døde Jahangir Alam, der netop var flyttet fra et af landets fattigste distrikter for at arbejde på en skibsophugningsplads i Chittagong. Dagen før omkom tre andre på Pakijaværftet, da de indåndede giftige gasser. Heriblandt en 17-årig dreng. Og 8. oktober blev tre arbejdere dræbt under en jernplade på Crytal-værftet. - Sikkerhedsreglerne er alle steder blevet groft overtrådt, siger generalsekretæren for Bangladesh s metalarbejderforbund BML, Mojibur Rahman Bhuiyan. Han kræver, at regeringen straffer de virksomheder, der er ansvarlige for dødsfaldene. - Det er mord begået af værfternes ejere, og vi kræver en alvorlig straf. Vi kan ikke fortsat tillade de mange dødsfald i skibsophugningsindustrien. Regeringen har ansvar for at skabe ordentlige arbejdspladser, siger Bhuiyan. BML kræver indført et system med inspektion af skibe til ophugning inden de når til Bangladesh. Tilbage til rødderne Vi arbejder på at komme tilbage til rødderne. Fagbevægelsens styrke bygger på organisering af medlemmer for at skaffe resultater til fælles gavn. Færre medlemmer forlader TIB end tidligere, og strategien for organiseringen er på plads. Endnu kan jeg ikke vise mere end en håndfuld konkrete eksempler på resultatet af organiseringsindsatsen. Men det skal nok komme. Vi regner først med at se markante resultater i løbet af næste år. Formanden for TIB Fyn, Søren Folkersen, i Fagbladet TIB. IMF kræver, at regeringen i Bangladesh øjeblikkeligt handler og skaber sikkerhed og sundhed for skibsophugningsarbejderne. Ferieparadis uden fagforeninger En rapport fra den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC om arbejdstager-rettigheder i ferieparadiset Maldiverne afslører, at ø-staten endnu ikke har ratificeret en eneste af de otte internationale arbejdskonventioner på trods af, at landet i maj 2009 blev optaget som 183. medlemsland af FN s arbejdsorganisation ILO. Selv om Maldiverne vedtog en ny forfatning og ny arbejdsmarkedslovgivning i 2008 bliver der fortsat slået hårdt ned på strejker, og der findes i dag ikke en eneste fagforening i øriget i Det indiske Ocean. ITUC s generalsekretær Guy Ryder siger, at Maldiverne ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Ifølge ITUC-rapporten foregår der alvorlig diskrimination af kvindelige arbejdere. Mange må opgive deres job, når de skal have børn på grund af total mangel på børnepasningsmuligheder i landet. Rapporten beretter desuden om udbredt børnearbejde ikke mindst i fiskeindustrien. Dyrt at snyde med pension En mindre jysk entreprenør får en gevaldig økonomisk lussing, fordi han i årevis har snydt sine ansatte for indbetaling til pension. Arbejdsretten har slået fast, at arbejdsgiveren skal indberette og indbetale pensionsbidrag fem år tilbage. Og det er for samtlige medarbejdere, der har været omfattet af virksomhedens tiltrædelsesoverenskomst med 3F. I mange tilfælde har sager en forældelsesfrist på fem år. Men det er første gang vi har en sag, hvor Arbejdsretten dømmer en arbejdsgiver til at betale hele fem år baglæns for alle medarbejdere. Og ikke kun for dem, vi har haft kontakt med og kendskab til. Det er en uhyre vigtig dom. Der forekommer også tvangsarbejde blandt migrant-arbejdere, der udgør op til 26 procent af befolkningen, og ikke mindst er der alvorlige problemer for kvindelige hushjælpere. ITUC kræver, at Maldiverne ratificerer alle otte ILO-konventioner, så landets arbejdsmarkedslovgivning følger de internationale standarder. Delegeret til kvindekonference anholdt Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC fordømmer på det skarpeste, at myndighederne i Honduras, der tog magten ved et kup tidligere i år, har forhindret Deysi Felipa Ibarra fra at deltage i ITUC s første verdenskvindekonference i Bruxelles i oktober. Mere end 400 delegerede fra hele verden deltog i konferencen. Det var en arrestordre udstedt af kupregeringens anklagemyndighed, der hindrede Deysi Ibarra i at forlade Honduras. Hun er assisterende generalsekretær for landarbejdernes fagforbund og kvindeudvalgsformand i Honduras' faglige landssammenslutning. Arrestordren skyldtes hendes deltagelse i en fredelig besættelse af landets nationale landbrugsinstitut, hvilket førte til anklager for deltagelse i oprør. ITUC følger begivenhederne i Honduras og tager skarpt afstand fra fængslingen af en række faglige ledere. ITUC beklager dybt, at Deysi Ibarra ikke fik mulighed for at deltage Forhandlingssekretær Frank Taulov i Fagbladet (3F). Entreprenøren er desuden idømt en bod på kroner til 3F for overenskomstbrud. Forfærdeligt at miste jobbet Det er ganske forfærdeligt at miste sit job, så selvfølgelig skal der være fokus på dem, der bliver fyret. Men jeg har faktisk netop påpeget over for ledelsen, at jeg synes, at man har glemt dem, der sidder tilbage. Det handler om meget mere information. Den rygtedannelse, der opstår, hvis man ikke informerer, er bestemt ikke sund. Og så kan jeg godt mærke, at motivationen er på nulpunktet efter en fyringsrunde, plus at det for mange er svært at finde ud af, hvordan de skal håndtere dem, der er blevet fyret. HK-tillidsrepræsentant Ulla Lousen Hahn, Danfoss, Als, i HK Privatbladet (HK).

19 i den vigtige verdenskvindekonference, ikke mindst i en vanskelig tid for Honduras. Kræver sanktioner mod Guinea Den øverste ledelse for den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC kræver omgående sanktioner mod militærstyret i den afrikanske stat Guinea. ITUC kræver, at militærjuntaen øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle fængslede og sikrer medicinsk behandling af alle kvæstede inklusive hjælp til de mange kvinder, der er blevet voldtaget. De faglige ledere fra hele verden, der har været samlet i Berlin, kræver en upartisk og uafhængig international undersøgelse af de grove overgreb, der har fundet sted siden 2006, og ikke mindst de overgreb, der fandt sted 28. september i år, hvor ubevæbnede civile under en fredelig faglig demonstration blev slået ned og mishandlet. Desuden kræver ITUC, at de ansvarlige for de mange overgreb på menneskerettighederne bringes for en international domstol. ITUC repræsenterer 170 millioner arbejdere i 158 lande. Kristelig discount-overenskomst Blik- og Rørarbejderforbundet har i en principiel sag i Tvistighedsnævnet fået medhold i, at lærlinge ikke kan underbetales, selv om Kristelig Fagbevægelse har indgået en overenskomst med arbejdsgiverne i Kristelig Arbejdsgiverforening, der giver lærlinge væsentlig mindre løn. Derfor må en fynsk mester nu op med yderligere kroner til to lærlinge. Afgørelsen er klokkeklar. Den siger, at taksterne i vores overenskomst gælder for alle lærlinge. Sagen er derfor endnu et tydeligt eksempel på, at de kristeliges overenskomst er en discount-overenskomst, som alene har til formål at gøre tingene billigere for arbejdsgiverne. Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Masseprotest i Mexico Mere end mennesker deltog i en demonstration i Mexico City midt i oktober i protest mod regeringens forsøg på at ødelægge det uafhængige fagforbund SME og mod fyringen af ansatte i forbindelse med lukning af millionbyens elektricitetsforsyning. Tidligere på måneden besatte tusinder af politifolk fabrikkerne tilhørende det statsejede elektricitetsselskab, der forsyner Mexico City og adskillige nabostater med strøm. Samtidig meddelte præsident Felipe Calderons regering, at el-selskabet ville blive likvideret og at dets omkring arbejdere ville blive fyret. Det ville betyde opløsning af elarbejdernes fagforbund SME og eliminere medlemmernes overenskomstaftaler og pensioner for SME er et af Mexicos ældste uafhængige fagforbund. Forbundet har spillet en ledende rolle i kampen mod privatisering af elsektoren. Tidligere i år nægtede regeringen at anerkende interne valg i fagforbundet og nægtede at anerkende de valgte fagforeningsrepræsentanter, og uden officiel godkendelse kan fagforbundet ikke forhandle på medlemmernes vegne. - Dette overgreb på et uafhængigt fagforbund kommer ikke som en overraskelse for IMF. Overgrebet på SME svarer til de overgreb, vi har set på landets minearbejderforbund siden 2006, siger IMF-generalsekretær Jyrki Raina. Det seneste overgreb mod SME og uaf- Sejr til Metal i Højesteret Efter 10 år har Dansk Metal vundet en sag om skattefri rejsegodtgørelse for to medlemmer. Sagen får betydning for mange andre. Dansk Metal har på to medlemmers vegne fået medhold i, at lønmodtagere på tjenesterejse kan beregne deres rejsetid med tog, selv om rejsetiden er længere, end hvis de kører i bil. De to udsendte medarbejdere havde taget toget i stedet for bilen til deres midlertidige arbejdsplads på Banedanmarks foranledning. SKAT beregnede til gengæld rejsetiden i bil, da dette var et hurtigere transportmiddel end toget. SKAT nåede frem til, at de to Banedanmark-ansatte begge havde mulighed for at nå hjem og overnatte, hvis transporten var sket med bil. De skulle således ikke have skattefradraget. Det er nu efter 10 års kamp i retssystemet underkendt i Højesteret. hængige fagforbund i Mexico er chokerende og vil ikke blive tolereret af det internationale samfund, siger Raina. Sejr for arbejdere i Guatemala En fælles og langvarig kampagne fra den amerikanske græsrodsorganisation National Labor Committee (NLC) og Guatemalas center for studier og støtte til lokal udvikling CEADEL har resulteret i væsentlige forbedringer for kvindernes rettigheder og generelt for arbejdernes sundheds- og sikkerhedsforhold ved Nicotex-tekstilfabrikken i Guatemala. CEADEL, fabrikkens ledelse og repræsentanter for arbejderne har indgået en aftale, der sikrer de ansatte ret til sundhedsforsikring, ligesom de har opnået betydelige forbedringer i arbejds- og sikkerhedsforhold. Blandt andet bliver alt overarbejde frivilligt, tid til vaccinationer og selve vaccinationen bliver betalt, og arbejderne sikres ret til at organisere sig i en uafhængig fagforening. Kampagnen viser, at international solidaritet kombineret med effektiv og helhjertet indsats fra lokale ngo-organisationer som CEA- DEL kan føre til afgørende forbedringer for arbejderne i udviklingslandene, hedder det i en rapport fra NLC. Større frihed og højere pension Generelt vil vi arbejde for en modernisering af vores overenskomster, så de i højere grad følger vore medlemmers individuelle behov, og et af kodeordene er større frihed. Vi ved, at vore medlemmer ikke har lyst til at arbejde mere, end de gør i dag. Og de vil ikke presses til at arbejde mere. Højere pension er også en central sag. Men det skal være valgfrit, om det ekstra beløb skal sættes ind på pensionskontoen, eller om man vil have den udbetalt som løn. Formanden for TL s Fagpolitiske udvalg Johanne Gregersen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) forud for overenskomstforhandlingerne med industriens og byggeriets arbejdsgivere. side 19

20 Af Linda Hansen Foto Arkiv O K Fokus på usikre ansættelser ved OK2010 Europæisk fagbevægelse går med planer om at rejse et fælleseuropæisk krav til de kommende overenskomstforhandlinger Lavere løn, manglende indbetaling af pension, ingen ret til barnets første sygedag, ansættelse fra dag til dag eller nul betaling ved sygdom. Listen med eksempler på manglende rettigheder ved usikre eller prekære ansættelser er lang. Derfor har den europæiske fagbevægelse gennem de seneste år haft særlig fokus på ansatte, der er hægtet af arbejdsmarkedet i forhold til deres kolleger, så de ikke får del i de mest basale rettigheder. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for industriansatte arbejdes der med at lave et fælleseuropæisk krav i forhold til prekære ansættelser, og det skal fremsættes ved de kommende overenskomstforhandlinger i blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland til foråret. I tilfælde af at der er enighed om kravet, er det anden gang, den europæiske fagbevægelse fremsætter et fælles krav. Det første som var uddannelse blev vedtaget i 2005 i EMF, den europæiske metalarbejderføderation. Og kravet indgik i forhandlingerne hos en række af de tilknyttede organisationer blandt andre CO-industri i november side 20 CO Magasinet Danmark bedst med uddannelse Evalueringen af det europæiske krav om uddannelse viser, at det var rejst i næsten samtlige medlemslande, og generelt er der opnået gode resultater. De to ugers selvvalgt og betalt uddannelse samt etableringen af Industriens Kompetenceudviklingsfond ved CO-industris overenskomstforhandlinger er et af de bedste resultater, der er opnået. Ved de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område herhjemme er det klart allerede nu, at de prekære ansættelser bliver en del af forløbet. For overenskomsterne siger, at alle EU-direktiver om arbejdsmarkedet skal implementeres i aftalerne. Dermed skal parterne forholde sig til EU s vikardirektiv fra Det slår blandt andet fast, at arbejdsgiverne ikke må give bedre løn- og arbejdsvilkår til de fastansatte i forhold til midlertidigt ansatte vikarer. Om det andet fælleseuropæiske overenskomstkrav bliver en realitet, vil vise sig i midten af november. Her mødes medlemmerne i EMF til en overenskomstkonference, der afgør, om kravet sendes til endelig godkendelse i EMF s eksekutivkomité i løbet af december.