Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk med interesseorganisationer Ansøgningsfrist d. 10. august 2015 kl Indhold 1 Indledning Projektets målgruppe og baggrund for puljen Baggrund Målgruppe Puljens formål Hvordan opfyldes puljens formål? Afprøvningsrunder, rekrutteringsgrundlag og seminardag Deltagerantal Forventede resultater Ansøgerkreds Krav til organisering af partnerskabet Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Kriterier i sagsbehandlingen af ansøgninger: Krav til dokumentation og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 15

2 1 Indledning I forbindelse med regeringens handicappolitiske handlingsplan er der fra satspuljen 2014 afsat midler til udvikling og evaluering af modeller for forældrekurser og - netværk i samarbejde mellem kommuner og interesseorganisationer. Puljen har til formål at styrke familiernes ressourcer og muligheder ved at støtte udviklingen og afprøvningen af virkningsfulde modeller for forældrekurser og netværk målrettet forældre til børn og unge under 18 år med handicap. Projektet skal udvikle og afprøve konkrete modeller for forældrekurser og netværk, der understøtter samarbejde omkring kurser og varige forældre- eller familienetværk mellem kommuner og interesseorganisationer 1. Samarbejdet med interesseorganisationerne gør det muligt at inddrage målgruppespecifik viden og erfaringer samt muligvis frivillige ressourcer fra organisationerne. Der er til dette projekt afsat 12 mio. kr. til fordeling mellem egnede ansøgningspartnerskaber, hvor det er en betingelse, at kommuner og interesseorganisationer indgår en partnerskabsaftale. Disse partnerskaber deltager samlet i udvikling og afprøvning af to modeller: En samarbejdsmodel for samarbejder vedrørende forældrekurser for kommuner og interesseorganisationer. En model/manual for forældrekurser til forældre med et handicappet barn. Begge modeller evalueres og tilpasses løbende og forældrekursusmodellen effektevalueres desuden ved projektets afslutning. Der er vedlagt en overordnet modelbeskrivelse for forældrekurser i forbindelse med offentliggørelse af ansøgningspuljen. 2 Projektets målgruppe og baggrund for puljen 2.1 Baggrund I 2011 udgav SFI rapporten Børn med funktionsnedsættelse og deres familier. Rapporten viste bl.a., at familier med børn med handicap har flere skænderier og konflikter end andre familier, og at der er bekymrende tegn på en større forekomst af stress og sociale problemer hos søskende til børn med handicap end i andre familier. Der er derfor brug for en styrket indsats, som kan imødekomme disse familiers forskellige vanskelligheder og forebygge eller hjælpe til håndtering af nogle af de svære konflikter i familierne samt begrænse risikoen for, at søskende ender i mistrivsel eller sociale problemer. På denne baggrund gennemføres fem samlede initiativer under programoverskriften Mestringsstøtte til familier til børn med handicap. Initiativerne har hver især og samlet til formål at styrke forældrenes mestring og dermed ruste familierne til de afledte psykologiske og sociale udfordringer, der ofte følger med, når man har et barn med handicap. Initiativerne skal forebygge, at problemer i familien vokser sig større det kan være hos barnet med handicap, søskende, forældre eller familien som helhed. Initiativerne skal som et samlet hele styrke viden om metoder, der virker overfor målgruppen og sætte fokus på ressourcerne hos forældrene, i familien samt i netværk og omgivelser. Karakteristika ved målgruppen af forældre kan ifølge ovennævnte rapport fx være: 1 Med interesseorganisationer forstås NGO ere, der besidder specifik viden indenfor en eller flere målgrupper på handicapområdet. Side 2 af 15

3 Overhyppighed af mødres lægebesøg, psykologbehandling og brug af parterapi Øget stress i familier med handicappede børn end hos andre familier 2.2 Målgruppe Dette projekts primære målgruppe er forældre til børn med handicap. Herudover er søskende til børn med handicap samt eventuelt bedsteforældre sekundære målgrupper. I udgangspunktet er projektet ikke afgrænset i forhold til, hvilke typer handicap børnene i familien har. Der fokuseres i stedet på forældre, som har et barn med et betydeligt og varigt handicap, og som derfor kan have brug for ekstra støtte fra kommunen. Dog falder forældre til børn med psykiske lidelser udenfor puljens målgruppe. Det vil i høj grad være op til det enkelte ansøgningspartnerskab at definere, hvilke specifikke handicapmålgrupper man ønsker at fokusere på. Målgruppen kan være specifik (fx forældre til et barn med autisme eller hørenedsættelsen), eller den kan være mere generel (forældre til et barn med en kognitiv funktionsnedsættelse eller et fysisk handicap). Målgruppen kan dog også blot være alle forældre med et barn med funktionsnedsættelse. Det vil være naturligt, at kommuner og interesseorganisationer tager udgangspunkt i de målgrupper, som den enkelte interesseorganisation fokuserer på. Hvis den enkelte interesseorganisation beskæftiger sig med mange forskellige typer handicap, er det ingen hindring for at komme i betragtning til puljen. Målgruppen indbefatter ikke forældre, som netop har fået et barn med et handicap, eller hvor barnet netop har fået stillet sin diagnose. Netop betyder i denne sammenhæng inden for de sidste 3 måneder. Der fokuseres i denne pulje på forældre til børn under 18 år med handicap. 3 Puljens formål Formålet med puljen er at bidrage til at puljens målgruppe oplever: Øget livskvalitet. Nedsat stressniveau. Færre konflikter i hjemme såvel mellem børn og forældre som forældre imellem. Bedring af samarbejdet med kommunen. Øget socialt netværk, hvor det er et mål for forældrene. Øget mestringsevne generelt. Den overordnede forandringsteori for puljens indsatsområde kan illustreres som herunder angivet: Side 3 af 15

4 INPUT AKTIVITETER RESULTATER EFFEKTER KORT SIGT EFFEKTER MELLEMLANG SIGT EFFEKTER LANG SIGT Partnerskaber mellem kommuner og brugerorganisationer Udvikling og afprøvning af samarbejdsmodel Videreudvikling og afprøvning af generisk model for forældrekurser Færdigudviklet og afprøvet model for samarbejde med brugerorganisation er samt forældrekurser til forældre til et barn med handicap Forældre får øget viden om tilbud, metoder og indsatser Forældre får overblik over sagsforløb, støttemuligheder og kommunal organisering Forældre får øget viden om barnets funktionsnedsættelse og redskaber til at støtte barnet og dets udvikling Forældre opnår viden om søskende s udvikling skyggen af det handicappede barn Netværk og erfaringsudveksling med andre forældre Forældre får øget viden og konkrete redskaber til at understøtte familiens behov Forbedret dialog og samarbejde mellem kommune og forældre Øget forståelse af sammenhæng i det kommunale system Øget handicapforståelse hos forældrene Styrket forældrerolle og handle-kompetence Øget fokus på ressourceperspektiv (barn, familie, netværk) Øget netværk blandt forældre/familier med børn med funktionsnedsættelse Øget overskud og mindre stress i familien Familien oplever færre konflikter internt i familien Primært effektmål Styrket mestring i familien som helhed Øget trivsel i familien som helhed - livskvalitet Bedre (re)habilitering af barnet Selvhjulpne familier Færre familier med brug for varig og/eller omfattende støtte For at leve op til dette formål skal der i puljens udmøntningsfase gennemføres en udvikling og afprøvning af en model for, hvorledes kommuner og interesseorganisationer kan gå sammen om at udbyde forældrekurser til målgruppen. 3.1 Hvordan opfyldes puljens formål? Der udvikles i projektfasen: En model for selve forældrekurserne (indhold, tematik, fascilitering osv.). En samarbejdsmodel, som skal gøre det lettere at indgå samarbejder mellem kommuner og interesseorganisationer. Modellerne er derfor ikke fuldt færdigudviklet ved projektets start, men vil blive det i samarbejde med de støtteegnede projektpartnerskaber. Projektpartnerskaberne skal afprøve en model for forældrekurset, som er udvalgt af Socialstyrelsen på baggrund af en national og international vidensafdækning mht. forældrekurser af denne type og arbejde ud fra et oplæg/en manual, som Socialstyrelsen og dennes leverandør har udarbejdet. Denne manual er ved at blive vidensunderbygget og sammenstillet pt. og bygger grundlæggende på denne model: Side 4 af 15

5 Grundlæggende elementer Familieliv Re-orientering Stress & robusthed (resilience) - Coping/mestring Relationer mellem barn/søskende, barn/forældre Relationer mellem forældre Den ændrede forældrerolle Barnets, familiens ressourcer Empowerment Systemet Samarbejdet mellem kommune og forældre Muligheder for hjælp og støtte Jura/ret/lovgivning Overgangsproblematikker Inklusion / skolegang Netværk Netværksdannelse, netværksstruktur Sociale relationer Fritidsliv Venskaber Specifikt modul Specifikt modul Specifikt modul Specifikt modul Specifikt modul Valgfrie moduler Tanken i modellen er, at de grundlæggende moduler gennemføres af partnerskabernes parter i fællesskab. De specifikke moduler fastlægges ud fra den enkelte valgte målgruppe og gennemføres af partnerskabernes parter i fællesskab. De specifikke moduler kan være opdelt efter handicap, men kan også opdeles efter fx overordnede kategorier som: Kognitive handicap Fysiske handicap Sjældne handicap Usynlige handicap el. lign Stress i familien Andre udfordringer i familien I bilag 1 kan ansøgere danne sig et foreløbigt overblik over forældrekursusmodellen. Forældrekursusmodellen bygger på en række overordnede principper, der er ved at blive vidensunderbygget og som får form af en manual, der efterfølgende vil blive konkretiseret i projektforløbet. I ansøgningen skal partnerskaberne beskrive, hvordan de specifikke moduler vil blive gennemført. Læs mere om kravene hertil i afsnit Afprøvningsrunder, rekrutteringsgrundlag og seminardag Der skal i løbet af projektperioden gennemføres 3 afprøvningsrunder: Pilotafprøvning i perioden september- december 2015 Testafprøvning i perioden september december 2016 Endelig afprøvning i perioden marts juli 2017 Efter hver afprøvningsrunde vil modellen hvis der er behov herfor blive tilpasset på baggrund af de data, som er opsamlet undervejs samt på baggrund af tilbagemeldinger fra såvel deltagere, som udfører af kurserne. I dette perspektiv må ansøgerpartnerskaber også være forberedt på at deltage i et vist udviklingsarbejde i forhold til den endelige kursus- og samarbejdsmodel. Herunder tværgående netværksmøder med de andre projektpartnerskaber i forbindelse med afprøvningsrunderne. Side 5 af 15

6 Tidsplan for modeludviklingsperioden: Ultimo september 2015 Fælles opstartsmøde med alle deltagende projektpartnerskaber + Socialstyrelsen og modeludvikler. September 2015 Baselinemåling i de involverede kommuner og blandt de deltagende familier. September december 2015 Januar august 2016 Pilotafprøvning af model for forældrekurser. Dataindsamling og analyse af pilotafprøvning. Tværgående netværksmøde. Herefter tilpasning af model i den grad det findes nødvendigt og klargøring af testafprøvning herunder rekruttering af deltagerfamilier i kommunerne. September december 2016 Testafprøvning af model for forældrekurser. Januar april 2017 Dataindsamling og analyse af testafprøvning. Tværgående netværksmøde. Herefter tilpasning af model i den grad, det findes nødvendigt, og klargøring af endelig afprøvning herunder rekruttering af deltagerfamilier i kommunerne. Marts juli 2017 August december 2017 Endelig af prøvning af model for forældrekurser. Dataindsamling og analyse af endelig afprøvning. Herefter formidling af projektets resultater. Det er et krav, at det er den model for forældrekurser, der udvikles i projektperioden, der også afprøves i projektperioden. Såfremt kommunerne allerede nu tilbyder forældrekurser til målgruppen, kan disse godt fortsat blive udbudt parallelt med dette udviklingsforløb. Ansvarsfordeling i projektperioden: Ansøgerkommunens opgaver - Rekruttere deltagere - Budgetansvar - Rapporteringsansvar Udvikling af model for forældrekurser Interesseorg. opgaver - Primært ansvar for beskrivelse af målgruppespecifikke moduler - Rekruttere frivillige, hvis det skønnes nødvendigt Fælles opgaver - Rekruttere egnede undervisere - Gennemføre afprøvninger - Sikre metodestringens Side 6 af 15

7 Projektpartnerskabet skal ved ansøgning kunne garantere det antal deltagerfamilier, som er beskrevet herunder Deltagerantal Projektpartnerskaberne skal kunne rekruttere minimum 8 familier til hver af de 3 afprøvningsrunder. I alt skal der altså i projektperioden rekrutteres minimum 24 familier pr. partnerskab. For at sikre lige adgang til puljen kan op til 3 kommuner gå sammen om en projektansøgning sammen med en eller flere interesseorganisationer for at sikre, at grundlaget for rekruttering er stort nok også i mindre eller tyndt befolkede kommuner. De rekrutterede familier skal som udgangspunkt kunne deltage i et weekendkursus (1,5 til 2 dage) samt i 3 aftenkurser af 4 timers varighed. Weekendkurserne afholdes for hele familien inklusiv børn/søskende. Der vil ved projektopstart blive afholdt en samlet seminardag i 3. kvartal Det er obligatorisk at deltage i seminardagen med 2 personer fra 1 fra kommunal og 1 fra interesseorganisationsside. 4 Forventede resultater Som illustreret i forandringsteorien forventes resultaterne på borgerniveau at være: Mindre stress Øget socialt netværk Færre konflikter i familien Bedre samarbejde mellem familier og kommune Øget selvoplevet mestringsevne blandt forældrene Øget selvoplevet livskvalitet i familierne Mere selvstændighed for familierne (egenmestring frem for systemets/kommunens hjælp) For at sikre at disse effekter på borgerniveau kan blive dokumenteret, tilknyttes en ekstern evaluator til projektet. Evaluator udvikler i samarbejde med Socialstyrelsen et koncept for dataindsamling, som hvert projektpartnerskab følger i projektets løbetid. Det er et krav, at projektpartnerskaberne følger dette dataindsamlingskoncept i hele projektperioden. Dataindsamlingen forsøges designet, så det er så lidt tidskrævende som muligt. Herudover forventes det, at deltagende interesseorganisationer opnår: Bedre adgang til samarbejde med kommunen om fælles opgaveløsning og støtte til familier i målgruppen. Mulighed for at komme i kontakt med forældre, som ikke er medlem af den målgruppespecifikke forening. Ligeledes forventes det, at deltagende kommuner opnår: Bedre samarbejde med interesseorganisationer om fælles opgaveløsning og støtte til familier i målgruppen. Familier med højere grad af selvhjulpenhed og mindre behov for kommunal støtte og hjælp. 5. Ansøgerkreds Ansøgerkredsen udgøres af kommuner. Dvs. at mens partnerskabet kan bestå af flere kommuner, er det kun én kommune, der kan stå som ansøger og således har det administrative regnskabsansvar overfor ministeriet Krav til organisering af partnerskabet Ansvarsfordelingen i partnerskabet skal beskrives, herunder hvordan organiseringen af partnerskabet skal etableres. I den forbindelse skal der enten i forbindelse med fremsendelse af ansøgning eller senest 4 uger efter, at ansøger modtager meddelelse om tilsagn, fremsendes en skriftlig samarbejdsaftale. Side 7 af 15

8 I den forbindelse er det vigtigt at understeget, at udviklingen og afprøvningen af mestringskurserne kan ske på decentrale kommunale enheder, som fx aflastningssteder eller andre institutioner. Dog skal den kommunale myndighed godkende projektet og stå som ansøger. Partnerskabet kan indeholde mere end en interesseorganisation, hvis man ønsker at sprede sig over mere end én mulig borgermålgruppe. Her er der vigtigt at understrege, at partnerskabet også kan bestå af lokale interesseorganisationer eller lokalafdelinger af landsdækkende interesseorganisationer, ligesom landsækkende interesseorganisationer naturligvis også kan indgå i partnerskabet. Størrelse på interesseorganisationen er ikke afgørende for, om man kan komme i betragtning til puljemidler. Partnerskabet kan bestå af flere kommuner. Puljen kan kun søges af partnerskaber, som indbefatter mindst en kommune og mindst en brugerorganisation. Det vil sige at: En kommune kan vælge at søge sammen med en interesseorganisation. En kommune kan vælge at søge sammen med to eller flere interesseorganisationer. To eller tre kommuner kan søge sammen med en interesseorganisation. To eller tre kommuner kan søge sammen med to eller flere interesseorganisationer. Det bemærkes i den forbindelse, at der i udvælgelsen af partnerskaber vil blive lagt vægt på, at der er en økonomisk ligeværdighed i fordeling af midlerne mellem partnerskabets deltagere. Der skal derfor udarbejdes budgetter for viderefordeling af midler fra den tilskudsansvarlige kommune til partnerskabets deltagere. Se uddybende herom under punkt 12.1 Budget. 6. Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1.september 2015 til 31.december Der søges midler af tre omgange. Med denne ansøgningspulje søges der for perioden 1. september januar 2016, hvor der er afsat kr. Når ministeriet har fordelt tilskuddene efter denne ansøgningsrunde, udmeldes de næste to ansøgningsrunder i en offentligt tilgængelig ansøgningspulje, hvor der dog opstilles et kriterium om at ansøgere skal have modtaget tilskud ved første ansøgningsrunde for at kunne komme i betragtning til et evt. fornyet tilskud. Projektperioderne for de næste ansøgningspuljer forventes at fordele sig som følger: Projektperioden for anden ansøgningsrunde forventes at være 1. februar 2016 til 31. januar , hvor der er afsat i alt kr. Projektperioden for tredje ansøgningsrunde forventes at være 1. februar 2017 til 31. december 2017 hvor der er afsat kr. 7. Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges støtte til projekter, der beskriver en videreudvikling af det oplæg til manual/model for forældrekurser samt samarbejdsmodel for kommuner og interesseorganisationer, som er udarbejdet af Socialstyrelsen samt løbende afprøvning heraf. Det er op til hvert enkelt partnerskab at definere og beskrive, hvilken målgruppe man ønsker at fokusere på i udviklingen af forældrekursusmodellen. Målgruppen kan være specifik (fx forældre til et barn med autisme eller hørenedsættelsen), eller den kan være mere generel (forældre til et barn med en kognitiv funktionsnedsættelse eller et fysisk handicap). Målgruppen kan dog også blot være alle forældre med et barn med funktionsnedsættelse. Side 8 af 15

9 Hvert partnerskab skal udpege en projektleder i henholdsvis interesseorganisationen og kommunen, som bl.a. har ansvar for budgetopfølgning, fremdrift, målopfyldelse, sikring af data til effektevaluering, afrapportering mv. Endvidere skal hvert projektpartnerskab ved ansøgning angive, hvilke medarbejdere eller frivillige som skal deltage i modeludviklingen. Her skal det udspecificeres, hvilke opgaver det forventes at den enkelte skal varetage (fx undervisning på kurser, rekruttering af familier, dataindsamling, osv.) I forhold til undervisning på de moduler, hvor kommunerne skal varetage en del af undervisningen, er det nødvendigt, at de udpegede medarbejdere undervisere har erfaring med at arbejde professionelt med målgruppen fx som socialrådgiver, socialpædagog, familievejleder eller lign. I forhold til undervisning, som varetages af interesseorganisationerne, anbefales det, at partnerskaberne udpeger personer med fagligt kendskab til den specifikke målgruppe. Det kunne fx være ansatte i organisationens centrale sekretariat, psykologer med interesse for handicapfeltet, frivillige med professionelle kompetencer inden for målgruppen eller lign. Endvidere kan frivillige rekrutteres til at holde oplæg om mere erfaringsbaserede emner på de specifikke moduler. 8. Kriterier for tildeling af støtte 8.1 Krav til beskrivelse af projektet Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet jf. kravene til deltagerantal som er beskrevet i afsnit 3.2. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Beskriv endvidere hvorledes den økonomiske struktur er i projektet fx ved at synliggøre hvorledes puljemidler bliver fordelt mellem alle samarbejdspartnere i ansøgerpartnerskabet. 4. Kommunen har truffet beslutning om deltagelse i projektet på relevant ledelsesmæssig niveau, der sandsynliggør, at organisationen vil vægte og prioritere projektet med de rette medarbejderressourcer, løbende opfølgning mv. i hele projektperioden. 5. At videreførelse og forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet og sandsynliggjort. 6. At projektet har beskrevet sin forankringsstrategi, herunder hvordan organiseringen af partnerskabet kan bidrage til forankring af projektet efterfølgende. 7. At de specifikke moduler (jf. modellen under punkt 3.1) er beskrevet udførligt. Hermed menes, at modulerne er beskrevet i detaljer med hensyn til de temaer, som fremgår herunder: Side 9 af 15

10 Tema hvilke temaer vil blive dækket? Fascilitering af undervisningen hvordan vil undervisningen foregå? Undervisningsplan hvordan er undervisningen planlagt? Læringsmål for deltagerne hvad skal deltagerne lære i løbet af undervisningen? 8.2 Kriterier i sagsbehandlingen af ansøgninger: Der vil i sagsbehandlingen blive lagt vægt på nedenstående vurderingskriterier: At projektbeskrivelsens formål og målgruppe ligger indenfor puljens formål og målgruppe. At modellen for forældrekurser er beskrevet så udførlig som mulig på ansøgningstidspunktet, samt at det fremgår, hvordan den skal kvalificeres yderligere i projektperioden. At der fremgår tydelig sammenhæng i projektbeskrivelsen mellem målgruppens problemer, målsætningerne for øget mestring, og hvilke aktiviteter der planlægges iværksat overfor målgruppen. At organiseringen af partnerskabet er tydeligt beskrevet, herunder ansvarsfordelingen for hvem der gør hvad i projektperioden. Dertil kommer, at det vurderes, hvorvidt organiseringen af partnerskabet fremmer muligheden for forankring efter projektperiodens ophør. Om der er overensstemmelse mellem det fremsendte budget og de beskrevne aktiviteter samt om budgettet vurderes til at være rimeligt. 8.2 Krav til dokumentation og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Side 10 af 15

11 Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. Dokumentation Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Partnerskaberne skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til ministeriet om de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Dokumentation og effektevaluering varetages af ekstern evaluator via løbende dataopsamling. Ansøger forpligter sig ved sin ansøgning til at bidrage til denne dataopsamling i hele projektperioden. Evaluators arbejde vil tage udgangspunkt i de tre hovedområder Effekt på borgerniveau Side 11 af 15

12 Implementering Økonomi Partnerskaberne skal samarbejde med evaluator og stille det fornødne materiale til rådighed, så evaluator kan udarbejde: En baselinemåling af eksisterende praksis hos ansøger/kommunen rettet mod forældre til børn med handicap i efteråret En baselinemåling af forældrenes situation ved rekruttering til programmet, målt på indikatorer for stress, familiekonflikter mv. En opfølgende måling når forældrene har afsluttet forældrekursusforløbet. En afsluttende evaluering af resultaterne af afprøvningen af manualen for forældrekurserne ift. målsætningerne. Evalueringen skal være afsluttet og afrapporteret ved udgangen af Kommunerne må i forlængelse heraf påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. Der skal indsendes en standardrapport ved projektafslutning. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 9. Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10. Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Derudover kan der ydes støtte til enkeltprojekter. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af projektledere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 3. Revisionsudgifter. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til lokaler. 8. Andre definerede udgifter. 11. Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). Side 12 af 15

13 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold. 7. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 12. Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 10. august 2015 kl. 12. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i august Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Budgettet der oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen er dog kun for den første projektperiode fra 1. september 2015 til 31. januar Udarbejdelse af samlet budget for hele projektperioden Der skal endvidere udarbejdes et månedsopdelt budget for hele projektperioden fra 1. september 2015 til 31. december 2017 ud fra budgetskemaet for samlet budget, der kan downloades fra ministeriets portal, og som skal vedhæftes ansøgningen. Bemærk at der skal udfyldes en budgetpost med midler til videregivelse til ekstern part for hver ekstern part i det samlede budget og også i det budget, der oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. Til det formål er det nødvendigt også at udarbejde et budget for videregivelse til ekstern part. Budget for samarbejdspartnere i partnerskabet Der skal udarbejdes et separat budget for hver ekstern part, som der videregives midler til. Når der udarbejdes budget for videregivelse til ekstern part, skal der anvendes et skema ved navn budget ekstern part, der downloades fra ministeriets portal, og som vedhæftes ansøgningen. Budgetposter til videregivelse af eksterne parter indgår endvidere i ovenstående månedsopdelte budget for hele projektperioden. Der skal udarbejdes et budget for videregivelse af midler til hver part, der indgås samarbejde med ud over ansøgningskommunen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster Side 13 af 15

14 for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. Side 14 af 15

15 I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 15 af 15